OmSLAget 2 - 2010

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver Årgang 2010 nr. 2

Årsmøde 2.-3. oktober 2010 Kryb-i-Ly Kro, Taulov

Porskær Stenhus, Danmarks største runddysse, ved Knebel, Mols Bjerge Foto: Niels Løgager Nielsen, styrelsen

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4

Mindeord for afdøde arkivchef Inge Bundsgaard Af Jørgen Thomsen

Side 5

Arkibas - Her og nu! Af Morten Nielsen

Side 6

SLA årsmøde 2010 Af Hanne Hauge

Side 8

De lokalhistoriske arkiver og foreninger Af Kim Furdal

Side 9

Omveje til indsamling Af Jens Åge S. Petersen

Side 11 Kredsmøde 2010 Af Hans Kruse Side 12 Bornholm og medlemsoptagelse Af Hanne Hauge Side 14 Arkivportræt, Brædstrup Af Kasper Hovgaard Side 16 Nordisk møde om Arkivernes Dag Af Niels Løgager Nielsen

Side 18 Brug hovedet og giv en hånd! Af Jytte Ravn Side 20 Fölkrörelsernas Arkivförbund, årsmøde i Vänersborg Af Hans Kruse Side 22 Navne Efterlyste billeder Statistikoplysninger Af Jørgen Thomsen Side 23 Arkivuddannelse Modulkurser i kredsene Side 24 Uddannelse inden for SLA

Kalender 2. halvår 2010 SLA

Kredsene

16.+22. september Modulkursus 3, Herning 5.+12. oktober Modulkursus 1, Aabenraa 17. september Smid det ud, Vejle 8.+15. oktober Modulkursus 4, Vordingborg 2.+3. oktober Årsmøde 2010, Kryb-i-Ly Kro 29. okt.+ 5. nov. Modulkursus 3, Åbyhøj 2. november Billedscanning, Vejle 6. november Modul 3 dag 2, Skørping 17.+24. november Modulkursus 5, Ringsted 6. november Modul 3 dag 2, Nr. Broby 6. november Modul 4 dag 2, Nr. Broby 16.+23. november Modulkursus 3, Årre

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen i SLA til:

Ordinære medlemmer: 265-05 Roskilde Stadsarkiv, Roskilde Kommune 400-11 Østermarie Lokalarkiv, Bornholms Regionskommune 561-15 Grimstrup Sognearkiv, Esbjerg Kommune 575-04 Lokalhistorisk Forening for Jels Sogn, Vejen Kommune 575-05 Sdr. Hygum Sogns Lokalhistoriske Forening, Vejen Kommune 575-07 Skodborg Sogns Hjemstavnsforening, Vejen Kommune 575-08 Skrave Hjemstavnsforening, Vejen Kommune 575-17 Sognearkivet i Bække, Vejen Kommune 766-08 Barrit–Vringsted Lokalhistoriske Forening, Hedensted Kommune 840-06 Rørbæk Lokalhistoriske Forening, Rebild Kommune Ekstraordinære medlemmer: 15-01 Foreningen de Bornholmske Jernbaner, Bornholms Regionskommune 15-02 Martin Andersen Nexø’s Mindestuer, Bornholms Regionskommune

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire-fem gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 518 arkiver i Danmark: 471 ordinære og 47 ekstraordinære medlemmer. SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Direktør i Arkibas ApS: Morten Nielsen Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Hans Kruse Kjellerup, tlf. 86 88 01 01 e-mail: kaldal-kruse@mail.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

De måneder, der er forløbet, siden sidste nummer af OmSLAget udkom, har budt på både godt og skidt. Til det gode hører utvivlsomt, at tilstrømningen til kurserne under den modulopdelte arkivuddannelse fortsætter på det høje niveau, vi efterhånden er vant til. Der afholdes typisk fire centrale kurser pr. år, og dertil kommer, at der også decentralt udbydes kurser på samme grundlag. Så vidt det overhovedet er muligt, sørger uddannelsesudvalget for at koordinere aktiviteterne. Fra SLA’s side ydes der tilskud til de decentrale kurser, når det er sikret, at uddannelsen indeholder det samme som de centrale moduler, og når der også er adgang for medlemmer uden for den arrangerende kreds. På den måde er de decentrale kurser nemlig med til at give alle medlemmer mulighed for at vælge imellem forskellige kursustidspunkter – og på den måde får ikke mindst arkivlederne mulighed for at leve op til kravet om, at de skal have gennemgået alle fem uddannelsesmoduler under arkivuddannelsen inden for fire år, hvis de er tiltrådt som ledere efter 1.1.2007. Noget andet positivt er udviklingen omkring Arkibas4. Her er der nu ca. 450 arkiver, som anvender registreringssystemet, og der er stadig en række arkiver, der er ved at forberede deres data til konvertering i de kommende måneder, således at vi meget snart vil have lige så mange Arkibas4-brugere som SLA-arkiver – forklaringen er selvfølgelig den, at også en række af de arkiver, der har meldt sig ud af SLA, stadig bruger systemet. Det kan vi kun være glade for, og heldigvis har de arbejdsgrupper, som er nedsat i forbindelse med udviklingen af et Arkibas5 og

internetportalen Arkibas.dk, også repræsentanter for brugerne uden for SLA. Vi har alle en stærk interesse i, at samarbejdet på dette område opretholdes og styrkes, da der så skal bruges færrest mulige ressourcer på tilgængeliggørelse af data fra arkiverne under ét. Til gengæld er der også triste ting at notere – idet flere kommuner har vist sig at have kastet deres øjne på de beløb, der gives til de lokalhistoriske arkiver og stadsarkiverne i forbindelse med de kommunale nedskæringsrunder. SLA hører i den sammenhæng nok ikke alt fra vore medlemmer, men alene i de sidste måneder har der været problemer i Odder Kommune, i Roskilde Kommune og i Billund Kommune. I Odder Kommune, der har et af landets ældste lokalhistoriske arkiver med en halvtidsansat leder og omkring 25 frivillige, besluttede kommunalbestyrelsen i maj at spare stort set hele arkivets driftsbudget fra 1. januar 2011. Her bad man fra arkivets side om, at SLA engagerede sig i den lokale debat, hvilket vi selvfølgelig gjorde med læserbrevsindlæg i lokale medier. Den endelige udgang på sagen kendes ikke i skrivende stund, men måske får kommunen held med sit forehavende og får slået arkivet sammen med det kulturhistoriske museum i Odder. Det kan der være flere grunde til – både for at gøre administrationsarbejdet mere strømlinet, men også for at se, om man kan få mere i statstilskud ad 3

denne vej, end man ellers ville have fået – ikke ligefrem noget sundhedstegn, at kommunalpolitikerne tænker i den slags baner, men nok en del af virkeligheden, som vi så må forholde os til. Lige så glade, vi kan være for samarbejder mellem arkiverne og andre institutioner, der tager sig af den lokale kulturarv, lige så nødig ser vi, hvis den eneste baggrund er kassetænkning, og vi vil derfor inden så længe prøve at tage en kontakt til Kulturarvsstyrelsen for at høre, hvad styrelsen egentlig mener om at få lokalhistoriske arkiver lagt ind under museerne på baggrund af kassetænkning. Det skal blive spændende at se, hvad det fører til. I Roskilde Kommune besluttede kommunalbestyrelsen stort set over natten at nedlægge det relativt nyetablerede stadsarkiv og fritstille lederen. Her nåede SLA ikke at registrere nogle faresignaler, før beslutningen var truffet. Den er givetvis begrundet i økonomiske forhold, og Roskilde Kommune vil - så vidt vi kan forstå - nu forsøge at gøre noget af skaden god igen ved at få byens gamle lokalhistoriske arkiv (der er bibliotekstilknyttet) til at overtage nogle af opgaverne fra stadsarkivet. Mærkeligt nok var der nemlig i Roskilde indtil nu to arkiver, der ikke havde nogen udbygget kontakt.

snarest muligt at pakke arkivalierne sammen og anbringe dem i et lukket magasin. Her ønsker kommunen formentlig at spare husleje og har – i hvert fald i skrivende stund – ikke anvist de frivillige nogen anden passende indkvartering for arkivet. De tre skrækhistorier er på nogle måder forskellige og på andre måder ens. Nogle gange vil man spare på lønmidler til løsningen af arkivopgaver, andre gange er det mere udgiften til lokaler, der står for skud. Men der er ingen tvivl om, at de tre sager tilsammen viser, at vi er på vej ind i barske tider, og i den sammenhæng skal SLA selvfølgelig prøve at vise sit værd. Vi beder derfor alle arkiver om – så snart de hører om mulige besparelser – at kontakte os, så vi kan tage en snak. Både for at se, om arkiverne selv kan klare sig ud af

den lokale klemme – eller om SLA også skal forsøge at ”blande sig” i den lokale debat.

på en eller anden måde er blevet overflødige, og ved at spare på lønkroner til ansatte på arkiver.

Det er klart, at den lokale forankring er den allerstørste styrke, et lokalarkiv overhovedet kan være funderet på, og i den sammenhæng er vi realistiske nok til at vide, at SLA som regel kun vil kunne nå meget lidt i forhold til arkiverne selv – men lige så sikkert er det, at vi ved gensidig kontakt tit vil kunne finde nye veje at anskue sagerne på – og dermed også være med til at åbne for mulige nye løsninger. Det er i hvert fald altid værd at forsøge, hvis lokalarkivet er presset.

Der er derfor absolut ingen grund til at antage, at vi står stærkere på arkivområdet, hvis vi er spredt i flere organisationer. Så spareplanerne burde også kunne få organisationerne (i første række ODA og SLA) til at tænke på, i hvilken struktur vi kan finde sammen igen – der er masser af andre, der godt kan bruge de få midler, som gennem årene er kæmpet frem til arkivformål, til andre aktiviteter. Og endelig fortæller eksemplerne jo også om vigtigheden af, at arkiverne i de enkelte kommuner står sammen, så man fra politisk side kan se, hvor mange lokalhistorisk interesserede der faktisk bakker op om arkivernes arbejde.

Til slut blot dette: De tre eksempler viser tilsammen, at alle arkiver og arkivtyper kan komme under pres. Mange kommunalbestyrelser vil med garanti prøve at spare ved at sælge kommunale bygninger, der

Mindeord Af Jørgen Thomsen

Arkivchef Inge Bundsgaard er død, 58 år. Efter sit studium på Århus Universitet, hvor hun allerede interesserede sig for lokalhistorie, var Inge en kort periode arkivarvikar i Rigsarkivet, og det var dengang, undertegnede lærte hende at kende. Hun var 1986-87 en kort overgang konsulent for arkiverne i Vestsjællands Amt og ledede derefter i seks år både lokalarkiv og kommunearkiv i Herlev ved København. Hun var dengang med til at fremme forskningsarbejdet i lokalarkiverne og var en tid også medlem af SLA’s styrelse. I 1993 havde Statens Arkiver igen fået øjnene op for Inges åbenlyse talent, og hun blev i første omgang arkivar ved Landsarkivet for Sjælland. Fire år senere – da Grethe Ilsøe trak sig tilbage – blev hun også landsarkivar på Jagtvej, og hun var dermed den første danske landsarkivar med en fortid i lokalarkivverdenen – et tydeligt vidnesbyrd om den udvikling i arkivstrukturen, der havde fundet sted i de foregående

Endelig har vi i skrivende stund fået en melding fra Billund Kommune om, at arkivet i Sdr. Omme er lukningstruet. På et møde i begyndelsen af juni har de frivillige, der står for arkivets drift, fået besked på 4

årtier. Hun kombinerede fra 2002 landsarkivarstillingen med posten som chef for Rigsarkivets publikumsafdeling. Inge gjorde på disse poster rigtig god fyldest, ikke mindst fordi hun gjorde en kæmpeindsats for arkivernes synlighed. Ved Statens Arkiver var hun blandt meget andet med i udviklingen af Statens Arkivers arkivsystem, Daisy, og i udviklingen af et nyt, endnu ikke færdigt digitalt atlas over Danmarks administrative inddeling. Inge var fagligt solidt funderet, fordomsfri, resultatsøgende og stærk i samarbejdets kunst, og hun pustede ingenting op i højder, hvor det ikke hørte hjemme. Tværtimod forstod hun altid at skabe et godt klima, hvor det var samarbejdet, det kom til at handle om. Inge Bundsgaard vil blive savnet, også blandt mange i lokalarkivverdenen, hvor hun havde mange venner. Æret været Inge Bundsgaards minde.

- Her og nu! af Morten Nielsen, Arkibas ApS

Arkibasarbejdsgruppen holdt til i vinkælderen (!), men det var ingen hindring for at arbejde koncentreret med fokus på videreudviklingen af Arkibas.

I en pause nyder nogle af deltagerne i den spæde forårssol hjemmebagt brød til kaffen og teen, kun et stenkast fra Gudenåen.

På tre velbesøgte møder i foråret i Vejle, Aalborg og Ringsted fremlagde repræsentanter for Arkibas ApS selskabets tanker og ideer omkring videreudviklingen af Arkibas og det fortsatte arbejde mod lanceringen af den internetbaserede offentlige søgeportal arkibas.dk. Med hjem fra disse møder fik vi en lang række gode forslag og meninger fra de deltagende Arkibas-brugere. Med bl.a. dette materiale i rygsækkene tog Arkibasbrugergruppen den 5. og 6. maj ophold på Kongensbro Kro syd for Viborg for i fred og arbejdsro at samle og strukturere alle gode ideer og ønsker. Gruppen blev delt i to undergrupper: Arbibas 4/5 og arkibas.dk. Det blev til to kon-

struktive arbejdsdage i en god og produktiv ånd, der udmøntede sig i to dokumenter, der skulle danne grundlag for Projektgruppens udarbejdelse af kravspecifikationer til den kommende programmering. Status for Arkibas-projekterne er derfor primo juli således:

Arkibas 4/5

Arbejdsgruppen har ultimo juni afsluttet sit arbejde, og deres rapport vil efter sommerferien danne grundlag for udarbejdelsen af en kravspecifikation.

arkibas.dk

Første udkast til en kravspecifikation ligger klar og vil efter sommerferien

5

blive bearbejdet i Projektgruppen til en endelig kravspecifikation. Det er planen at offentliggøre kravspecifikationerne til de to ovenstående projekter, når de er endeligt udarbejdet og godkendt af bestyrelsen i Arkibas ApS.

”mini-arkibas.dk”

Også kaldet: Arkivernes individuelle online-søgeadgang til egne Arkibas data fra egen hjemmeside. På baggrund af kravspecifikationen vil det firma, der har fået opgaven, i uge 27 aflevere et tilbud. Vi vil løbende via Arkibasforsiden informere om dette projekt.

*Brug af kort og Naturens kræfter *Generalforsamlinger for SLA og for Dansk Historisk Fællesråd

*Kort og godt – glimt af gode historier fra arkiverne *Særarrangement om øl og søndagsudflugt for et begrænset antal

Årsmøde 2010 Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Søndag eftermiddag har vi valgt at tilbyde to programpunkter uafhængig af den traditionelle programopsætning: • dels en orientering om status på hele udviklingen af Arkibas5, arkibas.dk samt forhåbentligt af mini.arkibas.dk, ny elektronisk Arkivvejviser og SLA hjemmeside, • dels en gentagelse af sidste års succes - søndagsudflugt, som vil gå til Koldinghus med foredrag, rundgang, kaffe/te og kage. Det maksimale deltagerantal for udflugten er igen i år 50, tilmeldt efter først-til-mølle princippet. Prisen for årsmødet fastholdes til 995 kr. pr. deltager for fuld deltagelse i enkeltværelse, 695 kr. i dobbeltværelse og 595 kr. som deltager uden overnatning. Deltagelse kun lørdag incl. middag koster 425 kr. og kun søndag 195 kr. Deltagelse alene i generalforsamling(erne) er gratis, ligesom søndagsudflugten er for SLA’s regning. Sidste års introduktion af afregningsmetode er kommet for at blive. Dvs., at hver enkelt deltager skal afregne egne omkostninger:

Årsmøde 2010 afholdes weekenden den 2.-3. oktober på Kryb-i-Ly Kro ved landevejen mellem Kolding og den gamle Lillebæltsbro, den tidligere hovedvej A1 og nu rute 161. Alle faciliteter er reserveret til os i de to dage, hvorved vi naturligt sikrer os al kroens opmærksomhed og service. Til trods herfor udleveres værelsesnøgler dog først fra kl. 12:30. Programopsætningen for de to dage er fast fra år til år, hvilket vil sige to kursusrækker, et arkivfagligt og et historiefagligt program, fordelt på fire lektioner. Deltagelse i de enkelte lektioner kan ske på tværs af kursusrækkerne. Af hensyn til planlægningen er forhåndstilmeldinger nødvendige, men skift til en anden lektion er selvfølgelig muligt også i sidste øjeblik.

Det arkivfaglige program er undervisning i brug af kort, hvor Peter Korsgaard, National Geodatabank, Kort- & Matrikelstyrelsen, vil guide os gennem og præsentere en lang række digitale kort og andre geografiske data, både historiske og moderne.

arkivar Asbjørn Hellum vil komme med et indlæg. Dansk Historisk Fællesråd holder på skift sin generalforsamling hos de store medlemsorganisationer, og i år er turen igen kommet til SLA. Det er programsat i fortsættelse af generalforsamlingen i SLA.

Som inspiration og optakt til Arkivernes Dag, der i år har et fælles nordisk tema om vejr og klima, er overskriften for den historiskfaglige kursusrække ”naturens kræfter”, hvor lektionerne vil handle om vejrets kulturhistorie, skovens kulturhistorie, stormflod og opdyrkning af heden. Nærmere beskrivelse af lektionerne – se aktivitetsprogram & -beskrivelse for årsmøde 2010.

Samtidigt har vi indlagt et punkt, hvor vi opfordrer arkiverne til at fortælle en god historie fra det virkelige arkivliv – en historie, der fortjener at blive kendt af os andre. Ønske om 5-10 min. taletid skulle have været meddelt til SLA’s sekretariat inden sommerferien, men slå på tråden til os og hør, om der stadig er taletid ledig.

SLA generalforsamlingen finder traditionen tro sted lørdag eftermiddag kl. 15:00, hvorefter rigs-

Udover lidt godt at spise byder lørdag aften på et særarrangement om øllets historie og lokalhistorie, krydret med produktsmagning!

6

• enten kontant eller ved brug af kreditkort ved check-out søndag inden kl. 10:00, hvilket er gebyrfrit, • eller ved efterfølgende fakturering direkte fra Kryb-i-Ly Kro. Det koster 100 kr. i gebyr. Ønske om afregningsmetode afkrydses på tilmeldingen. Tilmelding skal ske til SLA Sekretariatet senest 1. september ved udfyldelse og fremsendelse af tilmeldingsblanketten, som er vedlagt dette medlemsblad, og som kan hentes på hjemmesiden: www. danskearkiver.dk.

Vel mødt på Kryb-i-Ly Kro.

Program

Nærmere beskrivelse: Se vedlagte program samt aktivitetsprogram og –beskrivelse

Lørdag, 2. oktober Fra 09:30 Ankomst, kaffe/te og brød 10:00 Velkomst v/Jørgen Thomsen, formand 10:30 Lektion A1 Brug af kort v/Peter Korsgaard, arkivar 10:30 Lektion B1 Vejrets kulturhistorie v/Jesper Theilgaard, meteorolog 12:00 Frokost Fra 12:30 Nøgleudlevering og check-in på værelser 13:00 Lektion A2 Brug af kort v/Peter Korsgaard 13:00 Lektion B2 Skovens kulturhistorie v/Helle Serup, museumsinspektør 14:30 Kaffe/te og kage samt registrering til SLA generalforsamling 15:00 Generalforsamling, Sammenslutningen af Lokalarkiver Efterfølgende indlæg v/Asbjørn Hellum, rigsarkivar Kort og godt – et glimt fra en god historie, v/lokalarkiverne 17:00 og Hans Kruse, medl. af uddannelsesudvalget 17:00 Generalforsamling, Dansk Historisk Fællesråd v/ Søren Bitsch Christensen, formand 19:00 Middag 21:00 Særarrangement, øllets historie og lokalhistorie v/Leif Typkær, tidl. bryggeridirektør, og Jørgen Thomsen Søndag, 3. oktober Fra 07:30 Morgenmad Inden 09:00 – check-out fra værelser og evt. afregning 09:00 Lektion A3 Brug af kort v/Peter Korsgaard 09:00 Lektion B3 Hedebruget og hedens opdyrkning v/Gudrun Gormsen, museumsdirektør 10:30 Kaffe/te 10:45 Lektion A4 Brug af kort v/Peter Korsgaard 10:45 Lektion B4 De drev om på et tag (Stormfloden 1872) v/Ove H. Nielsen, tidl. museumsformidler 12:15 Afslutning af årsmøde 2010 v/formanden 12:30 Frokost 13:30 15:00

Arkibas v/Morten Nielsen, direktør Kaffe/te og kage

13:30 Søndagsudflugt til Koldinghus v/Poul Dedenroth Schou, museumsdirektør 15:30 Kaffe/te og kage 16:30 Hjemkomst til Kryb-i-Ly Kro

7

De lokalhistoriske arkiver og foreninger - Sønderjyllands største spiller i kulturlivet Af Kim Furdal, museumsinspektør Museum Sønderjylland, ISL - Lokalhistorie Sønderjyske Årbøger er den ældste af de lokalhistoriske årbøger i Sønderjylland. Årbogen udkom første gang i 1889 med en redaktion bestående af så prominente personer i den danske nationale bevægelse som H.P. Hanssen, Gustav Johannsen og P. Skau. Dette understreger, at der ikke blot var tale om formidling af politisk historie, men et led i den nationale kamp om den rette tolkning af Sønderjyllands historie. Efter et midlertidigt stop for udgivelsen som følge af krigen er årbogen udgivet uafbrudt af Historisk Samfund for Sønderjylland siden 1923.

Det gamle Løjt er den af de helt lokale årbøger med det rigeste udstyr. Årbogen er udgivet af Løjt Lokalhistoriske Forening siden 1978, idet årbogen ikke udkom i 1998, 2000 og 2002 til fordel for andre bogprojekter. Formatet er 22 x 22 cm og bogen er trykt i farver. Indholdsmæssigt er det især biografier, erindringer og slægtshistorie, som med godt 60% af spaltepladsen har en central placering i årbogen.

tioner – om nogen overhovedet - der kan fremvise en så bred folkelig opbakning. Samlet set er de lokalhistoriske arkiver og foreningen den største og mest betydningsfulde kulturfaktor i Sønderjylland overhovedet. Denne interesse og udvikling mærker man ikke i offentligheden. ”KulturFokus” har slet ikke fokus på den største folkelige kulturbevægelse i Sønderjylland. Kommunernes økonomiske engagement i de lokalhistoriske arkiver er yderst begrænsede, vel nærmest marginalt i forhold til andre kulturtilbud. Tænk blot, hvis kunstforeningerne, museernes venneforeninger og teaterforeningerne havde lige så mange

Udflugter udgør et vigtigt element i mange af de lokalhistoriske foreningers arbejde. Her er det et billede fra Historisk Samfund for Sønderjyllands udflugt til Lauenburg i 2004. Lauenburg kom ind i den danske helstat i 1814 som erstatning for tabet af Norge. På billede ses generalkonsul Henrik Becker-Christensen foran statuen af Bismarck på Aschberg mellem Slesvig og Rendsborg, hvor han skuer mod det tabte land nord for den nuværende grænse. Den 7 meter høje statue stod oprindelig i det 45 meter store granittårn på Knivsbjerg lige nord for Aabenraa. Statuen blev i 1919 flyttet til Rendsborg i sikkerhed for den danske befolkning. Foto: Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie.

Søndag den 21. marts bragte JydskeVestkysten indlægget ”KulturFokus” i samarbejde med Kulturregion Sønderjylland. Tillægget bragte en lang række artikler om de sønderjyske kulturtilbud og kulturinstitutioner. Her kunne man læse om kunsten i Haderslev, Sønderjyllands symfoniorkester og landsdelens unge skatere. Tillægget og initiativet fortjener ros, selv om det ikke medtager de danske kulturinstitutioner i Sønderjylland syd for grænsen. Men hvad med landsdelens 60 lokalhistoriske arkiver og de lige så mange lokalhistoriske foreninger? De eksisterer tilsyneladende ikke som kulturinstitutioner for JydskeVestkysten og Kulturregion Sønderjylland. Det kan undre! De lokalhistoriske foreninger i Sønderjylland havde i 2007 lige knap 14.000

Mange taler om, at stedet og hjemstavnen mister sin betydning med globaliseringen. Det er ikke, hvad jeg ser. Det forholder sig snarere således, at jo mere vi udtynder stedet, så stadig større dele af vores liv bestemmes af forhold og begivenheder uden for det sted, hvor vi bor, jo større betydning

får stedet for de fleste mennesker. I det perspektiv er jeg overbevist om, at kommunalreformen i 2007 vil skubbe i retning af større lokalhistorisk interesse. Oprettelsen af det lokalhistoriske arkiv i Ravsted tidligere i år er i den henseende et godt eksempel på denne udvikling. Vi er kun lige begyndt på en voksende interesse for lokalhistorie. Måske var det på tide med en offentlig interesse, som afspejler lokalhistoriens betydning i den samlede vifte af kulturtilbud.

Omveje til indsamling? Af Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv

medlemmer svarende til 5,5% af hele befolkningen i landsdelen fra vugge til grav. Lægger man hertil medlemmerne af de landsdelsdækkende historiske foreninger, havde de historiske foreninger i Sønderjylland tilsammen lidt over 19.000 medlemmer eller 7,6% af landsdelens befolkning. Men den lokalhistoriske interesse hos børn og unge er meget begrænset. Sammenholder man antallet af medlemmer med den primære gruppe af lokalhistoriske interesserede, dvs. gruppen af 50+, så udgjorde medlemmerne 15% af den sønderjyske befolkning over 50 år.

på 11.000 eksemplarer. Disse tal var i 2007 vokset til 41 årbøger med et samlet oplag på knap 24.000 eksemplaret, hvilket svarer til en vækst i oplagstallet på 120% på blot 12 år. Det er oplagstal og en vækst, som må gøre enhver direktør på de store københavnske forlag grønne af misundelse. Hertil skal lægges en række bogudgivelser, der udkommer sideløbende med årbøgerne. Til årbøgerne skal man lægge et ukendt antal af foredrag, byvandringer og udflugter, som foreningerne afholder hvert år. Jo, der er travlhed i foreningerne fra begyndelsen af september til slutningen af april.

De historiske foreninger og arkiver i Sønderjylland skaber sjældent de helt store avisoverskrifter. Til gengæld er de uhyre produktive, hvis man ser omfanget af de lokalhistoriske årbøger og årsskrifter. I 1995 udkom der i Sønderjylland således 32 årbøger i et oplag

Det er meget voldsomme tal, som understreger, at de lokalhistoriske foreninger i det stille er blevet en meget central spiller i det sønderjyske kulturliv. Ser man lige bort fra idrætsforeningerne, er der næppe ret mange kulturinstitu-

8

medlemmer som de lokalhistoriske foreninger! Måske er forklaringen, at de 60 lokalhistoriske arkiver i Sønderjylland hver især kun beskæftiger sig med et lille område? For det kan vel ikke være, fordi størsteparten af de lokalhistoriske arkiver og foreninger kun drives med yderst beskedne offentlige tilskud?

Hvordan sikrer vi, at historisk vigtigt materiale bliver indsamlet, og er vi på arkiverne klædt godt nok på, når vi giver os i kast med lokale indsamlinger? Disse og beslægtede spørgsmål har en projektgruppe under SLA arbejdet med siden 2008. I denne artikel fortælles om gruppens arbejde i det forløbne år og om arbejdsplanerne for det kommende. I 2008 besluttede SLA at igangsætte en fælles indsamlingskampagne for medlemsarkiverne med fokus på ”den lokale identitet”. De første løselige tanker omkring projektet var traditionelle; der skulle udarbejdes idé-kataloger og kampagnemateriale, og så skulle der være en afgrænset indsamlingsperiode med så megen PR som muligt. Efterhånden som projektet gik fra det løse til det mere faste, tog det dog en drejning væk fra udelukkende at være endnu en indsamlingskampagne. Under overskriften ”Omveje til indsamling?” beskrev projektets leder, Lise Høyrup, i Omslaget nr. 2 i 2009, at den nedsatte projektgruppe havde besluttet sig for at gå en omvej. Projektgruppen havde da brugt nogen tid

på at sondere stemningen blandt flere medlemsarkiver, og tilbagemeldingerne var meget forskellige. Nogle arkiver var parate til næsten med det samme at gå med i en fælles indsamlingskampagne, men fra langt de fleste arkiver var tilbagemeldingen, at de øvrige gøremål på arkivet, her ikke mindst arbejdet med at få Arkibas4 til at fungere, tog så mange ressourcer, at man ikke kunne overskue at deltage i et større fælles indsamlingsprojekt her og nu. I stedet for en indsamlingskampagne, hvortil der kun var nølende tilslutning, besluttede projektgruppen derfor at bruge tiden på at foretage en grundig udredning af arkivernes virksomhed igennem 9

et spørgeskema. Udredningen skulle både være en ”hjælp til selvhjælp” for de arkiver, der udfyldte skemaet, og samtidig forsyne projektgruppen og SLA med nyttige oplysninger om, hvor og hvordan vi kan hjælpe i fremtidens indsamlingsarbejde på arkiverne. Spørgeskemaet Spørgeskemaet blev udarbejdet i foråret 2009 og herefter udbredt til medlemsarkiverne. I skemaet blev arkiverne bedt om at indtaste oplysninger om, hvordan de løste arbejdsopgaver inden for administration, ledelse, økonomi, medarbejdernes sammensætning og kompetencer, indsamling, bevaring, bygninger, lokalhistorisk undersøgelsesvirksomhed og formidling. Skemaet blev afsluttet med en skabelon, hvor

man kunne udarbejde en handleplan for arkivets fremtidige prioriteringer. Hvordan er det så gået med besvarelserne? Ja, allerførst skal det siges, at spørgeskemaet i princippet har været kendt af de fleste SLA-arkiver, eftersom det er blevet omtalt her i OmSLAget, og fordi projektgruppens medlemmer ikke har forsømt en lejlighed til at oplyse om det, hver gang de har været ude i en eller anden arkivsammenhæng. Det er en spredehaglsmetode, som sjældent giver det store udbytte, medmindre der bliver fulgt op på henvendelserne. Projektgruppen havde derfor udpeget nogle ”pilotarkiver”, som skulle følges mere tæt: 50 arkiver havde tilkendegivet, at de ville udfylde skemaet. Ved årets slutning var det dog kun 15 arkiver, der havde indleveret et udfyldt spørgeskema. Det kan jo ikke just kaldes overvældende, og på så spinkelt et grundlag er det selvfølgelig svært at udlede noget konkret. I efteråret 2009 lavede Lise Høyrup dog en bearbejdning af skemaerne, hvor der blev peget på følgende forhold: ”Kun få arkiver har kommunal repræsentation i deres ledelse. Det er ikke alle, der opfatter det som noget problem. Lokaleforholdene er mangelfulde for manges vedkommende, især til formidlingsopgaver. Men magasinforholdene er også dårlige. Arkiverne føler sig værdsat og for mange er økonomien ganske god, idet de har opbygget en solid formue gennem årene. Mange føler sig godt dækket ind, hvad angår kompetencer til de forskellige dele af arkivarbejdet, men nogle savner dog også kapacitet på flere fronter. Nogle er tilfredse med den frivillige medarbejderskare, man har, andre

savner flere til arbejdet. Flere steder foregår der kun lidt eller ingen forskning i den lokale historie. Ingen af de besvarede spørgeskemaer gav udtryk for, at man havde målrettede tilbud til skoler. Tilbudet til skolerne indskrænkede sig til at modtage klasser på besøg og lidt hjælp til eventuelle opgaver. Der var heller ikke målrettede aktiviteter over for andre brugergrupper. Nogle arkiver mente, at de blev brugt af en bred del af befolkningen, andre at brugerskaren var ret smal. Men vurderingen bygger jo på et skøn, der er aldrig foretaget en grundig kortlægning af arkivernes brugergrupper. En sådan kunne være givtig, men jo også politisk farlig! Gennemsnitsalderen på de frivillige er høj. De repræsenterer forskellige erhvervsfaglige og sociale baggrunde med håndværkere og lærere som markante grupper og ikke sjældent pensionerede cand.mager i historie! Ingen af arkiverne gav udtryk for, at der blev foretaget målrettet indsamling på baggrund af en saglig vurdering af samlingerne i nævneværdig udstrækning.” Hvad vil vi nu? Kort før jul 2009 måtte Lise Høyrup desværre opgive at fortsætte som projektleder, eftersom det ikke kunne forenes med hendes civile arbejde. Det var dybt ærgerligt, fordi Lise har stor erfaring og har lagt mange arbejdskræfter i gruppens arbejde, men det er selvfølgelig også forståeligt. Projektgruppen har fortsat arbejdet med undertegnede som tovholder, og i løbet af foråret har vi diskuteret, hvordan vi fremover vil arbejde med indsamlingsspørgsmålet.

For det første har vi indset, at en fælles indsamlingskampagne ligger langt ude i fremtiden. Det er ikke det, der er vores hovedsigte nu. Derimod vil vi bestræbe os på at fungere som en gruppe, der kommer med ideer/inputs, vejledning og rådgivning omkring indsamling. En af måderne er bl.a at arrangere seminarer og kurser for medlemmerne. Seminaret ”Smid det ud” (programmet uddeles med dette nummer af OmSLAget), er således arrangeret af projektgruppen. Næste seminar vil blive i foråret 2011, hvor vi vil holde et seminar, der tager udgangspunkt i ”den lokale identitet”. Gruppens arbejde skal desuden resultere i flere vejledninger, idékataloger, som medlemmerne kan gøre brug af. Det er værd at bemærke, at SLAarkivernes ”gule håndbog”, som pt. er under revision, ikke indeholder noget samlet materiale omkring indsamling. Det skal der rådes bod på. Sidst, men ikke mindst, vil vi fortsætte arbejdet med at udbrede spørgeskemaet til så mange arkiver som muligt. Vi er overbeviste om, at den viden, vi kan få omkring arkivernes ressourcer på indsamlingsområdet, på langt sigt vil vise sig at være meget værdifuld. Derfor skal der til slut lyde en opfordring til alle (som endnu ikke er gået i gang med det) til at udfylde skemaet og indsende det til SLA eller til projektgruppen. Skemaet findes på SLA’s hjemmeside. Medlemmerne af projektgruppen står til rådighed, hvis der er spørgsmål omkring udfyldelsen, og selve besvarelserne vil kun være tilgængelige for andre end arkivet selv og for projektgruppen, hvis arkivet giver tilladelse til det.

SLA’s projektgruppe vedr. indsamling består af: Erik Korr Johansen, Galten Egnsarkiv (hellerik@os.dk) Jens Åge S. Petersen, Odense Stadsarkiv (jasp@odense.dk) Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv (palleraun@mail.dk) Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv (evaschmidt@sol.dk)

10

Kredsmødet i april Af Hans Kruse, styrelsen

- eller midtvejsmøde kunne det også kaldes, for det er jo ikke længere kredsene, som sender repræsentanter, alle arkiver kan deltage.

Peter Korsgaard

Karsten Hermansen

Efter formandens velkomst fortalte Peter Korsgaard om brugen af gamle og nye kort. Som reglerne er, kan statslige og kommunale arkiver og museer gratis søge og bruge alle kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Men dermed gælder ordningen ikke de foreningsdrevne arkiver, og det er jo langt de fleste af SLA’s medlemmer. Det kunne være en opgave for SLA at forhandle en bedre ordning for medlemmerne? Men indtil da, kan de enkelte arkiver måske blive hjulpet af deres kommunes tekniske forvaltning. For et privat arkiv vil tilladelsen til at publicere et kort typisk koste 500 kr. Peter Korsgaard fortalte om en række kort, som kun sjældent bliver brugt, men som kan rumme et rigt lokalhistorisk stof. Et eksempel er Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet – de er kendte, men konceptkortene til denne trykte udgave rummer væsentligt flere oplysninger. Disse og en lang række andre er ikke trykt, men kan findes i databasen – altså hvis man kan få adgang! Det virkeligt smarte er, at man kan nøjes med at søge på lokalitetens navn, så kommer alle kort frem. Anders Hell Hansen gjorde status på arkibas.dk. Alt tyder på, at denne nye portal er vejen frem. Det er jo noget, vi gerne vil høre! Morten Nielsen supplerede med, at to arbejdsgrupper er ved at færdiggøre deres arbejde, og at der 15. juni skal foreligge en beskrivelse af, hvad programmet skal kunne præstere, dvs. en kravspecifikation. På det grundlag skal der indhentes tilbud på den tekniske udvikling af programmet – og så kan vi gå i gang med at søge tilskud. Dorthe Skriver, Thyborøn-Harboøre, viste smagsprøver på de søgefunktioner, programmet skal omfatte. Det er tanken, at funktionerne skal kunne udbygges efterhånden. Noget af det nye bliver formentlig, at et arkivbillede vil kunne kombineres med Google streetview og et kort. Der bliver også arbejdet med en kommentarfunktion, så brugere kan kommentere og supplere oplysninger om et billede. Dette sidste er interaktivitet, et plusord,

1. rk.: Sv. Haakon Jensen, Tjele, Karsten Bjerreskov, ARVE, Niels Løgager Nielsen, styrelsen, og Ole Linå Jørgensen, Lokalarkiverne i Østjylland 2. rk.: Jørgen Thomsen, styrelsen, og Jens Erik Starup, Grindsted

Foran: Inger Sørensen, Vamdrup, og Karina Christensen, Gedved Bagved: Geert A. Nielsen, Langebæk

men det vil også være krævende for arkivet: Man nødsages til at følge med i kommentarerne og følge op! Et spørgsmål, som blev rejst, er, hvilke billeder arkiverne skal lægge ud. For i mange tilfælde er arkivets oplysninger mangelfulde eller indeholder fejl. Svaret er, som Jørgen Thomsen formulerede det, at ”det perfekte er det godes fjende” – man bør som udgangspunkt lægge det ud, man har, og hvor der ikke er nogen tvivl om ophavsretten ikke vente, til alt er perfekt, for det bliver det måske aldrig … Blandt de mange ønsker til arkibas.dk var at åbne mulighed for registrering af udenlandske arkivalier, herunder fra de tidligere kolonier. Det vil blive taget under overvejelse. Og hvad er så den tidsmæssige horisont? Det forventes, at ansøgninger er indsendt i år, og at arkibas.dk så kan være i luften sidst i 2011, i hvert fald for dele af det. Optimistisk? Ja, men sådan blev det sagt. Formanden kunne også oplyse, at SLA’s økonomi nu er sådan, at vi kan tillade os nogle gode initiativer: Det ene er en modernisering af SLA’s hjemmeside – det trænger den til. Det andet er en ny og samlet udgave af SLA’s håndbog. Et hurtigtarbejdende udvalg håber at være klar med den nye udgave til årsmødet. Men formentlig bliver det ikke en papirudgave. Vil man have sådan en, så må man selv printe den ud. Under nyt fra kredsene fortalte Preben Nørup, Vojens, om receptionen i anledning af de første 25 år. I stedet for vin havde man ønsket sig penge til indkøb af rullereoler. Det lyder som en god tanke. Desværre var man ikke helt enige med SLA om, at Arkibas4 nu fungerer fejlfrit. Danmarks Radios projekt ”Danmark dengang” blev kommenteret af flere, som følte, det var trukket ned over hovedet på arkiverne. Kim Furdal fandt, det var et godt projekt, men at arkiverne selv må forhindre, at det tager overhånd. Jørgen Thomsen redegjorde for baggrunden: Det var lederen af Danmarks Biblioteksforening, som havde formidlet spørgsmålet, om SLA ville være med. Takket være ODA blev

11

det ordnet, så DR accepterede ikke at have copyright på billederne. Desuden er det ganske frivilligt for arkiverne at deltage. Fra SLA’s side opfordres til at være med, men læg ikke mere end 1015 billeder ind. Fristen har været kort, men SLA føler sig forpligtet til at være med. Den positive vinkel er at se det som et indsamlingsprojekt. Kulturstatistik – det er noget, Kulturministeriet ønsker sig også omfatter lokalarkiverne. Skemaet er barberet ned til et minimum. Det eneste spørgsmål, som er fra SLA selv, vedrører, hvornår arkivets leder er tiltrådt. Og det skyldes den aktuelle regel om, at en arkivleder skal have gennemgået SLA’s lederkursus inden for fire år. Det vil give udfordringer … Hanne Hauge fortalte om arkiverne på Bornholm, hvor SLA har taget initiativ til oprettelse af et arkivsamvirke. For vores forening har Bornholm været en hvid plet på kortet. Hermed vil brugen af Arkibas forhåbentlig også blive udbredt. Fra Beder-Malling Egnsarkiv hørte vi om et fællesprojekt, nemlig udgivelse af en bog i anledning af 125-året for Odder-banens etablering. Bogen blev en succes, endog med afkast til de medvirkende arkiver. Der blev også lavet en plancheudstilling. Men nok så væsent-ligt har det været at lære sine naboer at kende, arbejdsmåder fx, til gavn for nye samarbejdsprojekter. Kim Furdal fortalte om kursusaktiviteten inden for arkivsamvirket i Sønderjylland. Og lidt interessant statistik: 15% af alle over 50 år er medlem af en lokalhistorisk forening. 41 arkiver udsender årbøger i et oplag på 24.000 – næppe andre organisationer har tilsvarende størrelse. Det kunne SLA måske slå på i henvendelser til den politiske omverden. Efter kaffen fortalte Karsten Hermansen fra Marstal om Carsten Jensens bog ”Vi de druknede”. Det var en både underholdende og inspirerende beretning om samarbejdet med Carsten Jensen og om en ny bog, de to har skrevet om den historiske sandhed bag Carsten Jensens roman: ”Vi sejlede bare”.

Projekt Bornholm – medlemsoptagelse Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Allinge-Sandv

ig

Hasle

Klemensker

Østermarie

Nyker

Rønne

De Bornholm sk SvanekeeJernbaner

Hasle Egnens Lokalhistorie

Fra Hasle: bestyrelsesformand Richardt Vang-Olsen og bestyrelsesmedlem Rune Gøtterup samt Bent Vedsted Rønne, næstformand i SLA og stadsarkivar i Haderslev

Klemensker Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Bestyrelsesformand Gunnar Dam og bestyrelsesmedlemmerne Vagn Kofod og John Højegård.

Velkomst til aftenmøde, Andreas Bille Brahe

Aarsdale Martin Ander se Nexø n Nexø

Vestermarie Aakirkeby

Bornholm har hidtil været et uopdyrket område set fra SLA’s side. Bornholms Ø-arkiv dækker både lokalarkivet og stadsarkivet for Bornholms Regionskommune og var indtil dette forår eneste medlem af SLA. Køb af Arkibas licens var startskuddet til, at lokalarkiverne på Bornholm ønskede medlemskab, at blive organiseret og ikke mindst at spare brugergebyret som bruger af Arkibas systemet (i professionel tale: associeringsgebyr). Dertil kom, at Bornholms Regionskommune i forbindelse med køb af kommunelicensen ville betale medlemskontingentet for det enkelte arkiv, hvis det var Arkibas bruger. Det var derfor meget relevant, at udvalget for medlemsoptagelse, der består af Bent Vedsted Rønne, næstformand i styrelsen, og jeg selv fra sekretariatet, tog turen til solskinsøen for at præsentere organisationen og ikke mindst kaste lys over fordelene ved et medlemskab.

Nexø

Besøget blev arrangeret ved et direkte samarbejde med Ø-Arkivet, der gav husly for et fælles aftenmøde. I alt er der 11 lokalarkiver på Bornholm, der ønsker medlemskab af SLA. I mødet deltog ni lokalarkiver samt Ø-Arkivet, repræsenteret ved arkivleder Anette Eriksen og IT-arkivar Andreas Bille Brahe. To lokalarkiver var forhindret. Præsentationen var bygget op om: • SLA historien og organisationen, • hvilke fordele et medlemskab indebærer, • hvilke krav SLA stiller til det enkelte arkiv, og • forslag til, hvordan vi i et samarbejde kan få kravene opfyldt for det enkelte arkiv.

12

De fremmødte arkivfolk ved aftenmødet lytter til præsentationen af SLA.

Fokus blev rettet på de fastlagte minimumskrav: • at arkivet indsamler arkivalier i sit specifikke område, • at arkivets samlingers forbliven i offentlig eje garanteres, • at brug af samlingerne sker under opsyn, således at gældende tilgængelighedsregler og lovgivning overholdes, • at arkivet sørger for god arkivmæssig opbevaring samt en forsvarlig journalisering og registrering af materialet, • at det af vedtægterne eller arbejdsgrundlaget klart fremgår hvem der har ansvaret for arkivets drift (arkivleder), • at arkivet årligt indberetter statistiske oplysninger (på anmodning fra SLA), • at personer, der tiltræder som arkivleder efter 1. januar 2007, inden for en periode på fire år gennemgår en af SLA godkendt grunduddannelse.

Det blev hurtigt klart for alle, at den eksisterende dokumentation for de enkelte arkiver skal tilrettes, og arkivuddannelsen sættes i gang. Til formålet havde vi forslag til vedtægter og lidt udviklingspenge til hjælp til noget af uddannelsen med i bagagen fra SLA styrelsen. Den resterende del af arkivuddannelsen klarer Ø-arkivet på baggrund af materiale fra SLA’s uddannelsesudvalg. Tilbage står, at de bornholmske arkiver og sekretariatet smøger ærmerne op og tager fat om opgaverne. Aftenen sluttede med kylling i karry og ris samt hyggeligt samvær og smil på læben. I besøget på Bornholm var indlagt to besøg hos lokalarkiverne dels ved Hasle Egnens Lokalhistorie og dels ved Klemensker Sogns Lokalhistoriske Arkiv.

Hasle Egnens Lokalhistorie dækker Hasle Sogn med godt 1.850 indbyggere. Arkivet har 240 medlemmer. Arkivet har til huse i Hasles Borgerskole fra 1824, men ønsker at flytte til mere plads og bedre vilkår i det tidligere rådhus, som vil blive genskabt som et kultur- & medborgerhus. Som andre steder arbejdes der intenst på sagen. Klemensker Sogns Lokalhistoriske Arkiv dækker Klemensker Sogn med godt 1.700 indbyggere. Arkivet er organiseret i en forening med 55 medlemmer, reduceret fra 80 medlemmer dengang kontingentbetalingen overgik fra opkrævning ved døren til PBS betaling. Ændringen blev en dyr beslutning. Arkivet drives af en fast gruppe på ni personer, hvoraf den ene er arkivleder. De har til huse i lyse lokaler på 1. sal på plejehjemmet og føler sig privilegerede med forholdene.

13

Begge arkiver er Arkibas brugere, og der arbejdes i øjeblikket på at revidere begge arkivers vedtægter, således at optagelse i SLA kan finde sted. Ved redaktionens lukning er et arkiv, Østermarie arkivet, optaget som ordinært medlem. De Bornholmske Jernbaner og Martin Andersen Nexø’s Mindestuer er optaget som ekstraordinære medlemmer. Deres indsamlingsområder er den bornholmske ø henholdsvis hele verden og kan således ikke tilskrives et specifikt indsamlingsområde, der ikke dækker andre lokalarkiver.

Vi glæder os til at se de bornholmske arkiver blandt os.

Arkivportræt

Thi kendes for ret... Et besøg på det frivilligt drevne foreningsarkiv i Brædstrup, der til trods for, at det drives af “tilflyttere”, har formået at etablere sig som egnens hjemstavnsarkiv - ikke blot på skiltet udenfor - men også i folks bevidsthed. Brædstrupegnens Hjemstavnsforening favner både landbrugsmuseet Stjernholm og den militærhistoriske Frihedssamling foruden lokalarkivet. Af Kasper Hovgaard

Det er mange år siden, at den sidste dom blev afsagt i retssalen i Brædstrup. Nu danner den ramme om lokalarkivet og er formentlig mere populær end nogen sinde før.

Cellerne i Tinghuset bruges endnu... Dog kun til kølig opbevaring af billeder og film. Frihedssamlingen opbevarer dog de indsamlede effekter i de aflåste celler længere nede ad gangen.

Domicilet - den gamle tingbygning fra 1849, hvor læsesalen er indrettet i selve retssalen - antyder, at man er forvænt med store forhold på Brædstrupegnen. Men som så mange andre lokalarkiver startede det også i Brædstrup i 1972 med et enkelt arkivskab og en meget lille samling af papir- og billedarkivalier og en samling af især landbrugshistoriske effekter. I de første 25 år havde gårdejer Kasper Pedersen huset samlingen på sin gård, men da han blev syg (og døde midt i 1990’erne), fik foreningsarkivet travlt med at lede efter nye lokaler. Man havde siden 1986 i fællesskab med andre foreninger haft adgang til den forlængst nedlagte retsbygning, som kommunen havde overtaget fra staten. Det var dog først i sidste halvdel af 1990’erne, at bygningen opnåede formel status som byens medborgerhus - samtidig med, at lokalarkivet fik lov at indrette sig på mere permanent basis i nogle af den store bygnings lokaler, som i dag benyttes flittigt af hen ved 35 foreninger til bl.a. maleriudstillinger.

Kommunesammenlægningen Storebror i den nye Horsens Kommune er Byhistorisk Arkiv i Horsens, med hvem arkivet i Brædstrup da også samarbejder. Man er dog meget bevidst om sin position som et velfungerende oplandsarkiv på Brædstrupegnen, hvor der aldrig har været andre arkiver i nabosognene. Dermed dækker arkivet i alt

10 kirkesogne. Dette har medført, at arkivet nu i en lang årrække har sikret sig en stærk lokal forankring, hvilket også afspejles i det ret usædvanlige forhold, at der altid har siddet en byrådsrepræsentant i foreningens bestyrelse - et fænomen som tilmed er fortsat efter kommunesammenlægningen. Siden midten af 1980’erne har man haft brugsretten til en stor andel af kommunens gamle tingbygning. Selv om den direkte byrådskontakt giver bedre muligheder for at holde sig underrettet om kommunale forhold, er det blot et par år siden, at den nye kommune planlagde et salg af retsbygningen, hvilket dog blev standset efter massivt lokalt pres.

Mit eller vores? Den lokale opbakning nåede for få år siden nye højder, da sponsorater og lokale bidrag muliggjorde opførelsen af en helt ny udstillingshal til gårdmuseet Stjernholm til en pris af 750.000 kr., og i de senere år har man sågar fået testamenteret penge fra lokale. Ikke overraskende vurderer formanden for hjemstavnsforeningen, Benny Andersen, at nærheden er af stor betydning for den folkelige opbakning. Det gælder også i forhold til giverne, som lægger vægt på, at arkivalierne forbliver nogenlunde tæt på, uden at forholdene bliver for små til, at arkivet kan servicere publikum. Men netop af frygt for private “ejerskabsfornemmelser” indskærper man altid over for giverne, at arveretten til det overdragede materiale skal være offentlig. 14

drage nytte af. Ifølge Benny Andersen er opbakningen til stede, så det er snarere blot et spørgsmål om at udnytte muligheden.

Fat i folk

Fra vugge til grav Det er velkendt, at menigmand sjældent af egen drift forvilder sig ind på et arkiv, når man ser bort fra slægtsforskere og medlemmer af historiske foreninger. I Brædstrup har man erkendt, at enhed gør stærk, og derfor forsøger man altid at sammenkæde et besøg på museerne med et besøg på arkivet - og omvendt. Skoleklasser får eksempelvis kombineret rundvisningen i Frihedssamlingens effekter fra besættelsestiden med en praktisk præsentation af lokalarkivets viden om børnenes egen hjemegn. Selv ikke når børnene forlængst har forladt skolesystemet, får de lov at slippe: Af og til arrangeres besøg fra gamle klasseårgange, som via arkivet sammen får lejlighed til at mindes skoletiden for måske 40 eller 60 år siden. Dette giver samtidig arkivet mulighed for at indhente endnu flere oplysninger og historier fra en tid, som ellers ville gå lige i glemmebogen. Det er endvidere planen, at de gamle jubilarer fremover skal medbringe en ting fra deres gemmer, som arkivet kan

Ildsjælene gennem årene er vel nok hovedforklaringen på, at forholdene for arkiv og museum er ganske gode i Brædstrup i dag, og hele 20 frivillige arkivmedarbejdere (foruden et endnu større antal frivillige på Stjernholm samt en god håndfuld ditto på Frihedssamlingen) har muliggjort et rimelig højt, dagligt aktivitetsniveau. Mandage og onsdage er reserveret registreringsarbejdet, mens de fire og en halv times åbningstid om torsdagen handler om at komme i direkte kontakt med folk. I dag tæller foreningen 300 betalende medlemmer. Enlige må bøde 75 kroner, mens ægtepar slipper med 125. Udgivelsen af årsskrifter startede i 1987 (på Benny Andersens initiativ), og i dag har oplaget rundet de 500 eksemplarer, da årbøgerne efterhånden er blevet noget nær faste jule- og mandelgaver i nærområdet. Af samme grund har man ikke haft de store betænkeligheder ved at lægge en præsentation af de gamle årgange ud på arkivets hjemmeside - altid med et ajourført register til alle årgangene.

“Et dyk i tegnebogen” Tilbage i 1990’erne var der af helt kontante grunde mange lokalarkiver, som vægrede sig ved udgiften

Sekretær i foreningen, Else Bundgaard, foran den store samling af ringbind med gamle gård- og lokalitetsbeskrivelser. En tekstscanning er dog ikke så ligetil, da næsten alt er håndskrevet.

på omkring 25.000 kroner til anskaffelse af Arkibas. Mange steder var udgiften uoverkommelig, men i Brædstrup lykkedes det via lokale, private sponsorer at rejse pengene til registreringsprogrammet. Og i en sommerferie for nogle år siden blev der for alvor lagt fra land med registreringsarbejdet, da et bestyrelsesmedlem og dennes barnebarn (mere eller mindre frivilligt) egenhændigt indtastede tusindvis af registreringer i løbet af de varme sommermåneder. Frugten af dette arbejde har indtil for ganske nylig udgjort mere end halvdelen af samtlige Arkibasregistreringer i Brædstrup.

kursustilbud i Vejle, der helt givet ligger for fjernt for mange frivillige medarbejdere rundt om i “yderområderne” - et samarbejde med de historiske samfund herom kunne være en løsning.

Lænker Brædstrupegnens Hjemstavnsarkivs hjemmeside - Braedstruparkiv.dk Egtved Mediecenter - http://www. frivejle.dk/egtved/?Datastuen TV Syds indslag med besøg på arkivet og museet i Brædstrup kan findes via søgning på “Brædstrup” på webadressen Tvsyd.dk

Brædstrup og fremtiden Fremtidsplanerne er konkrete i Brædstrup. Indsamlingen af især gamle lyd- og filmoptagelser skal styrkes. Med inspiration fra Egtvedcentret planlægger man derfor at etablere et mediecenter, hvor folk kan møde op med gamle optagelser. Betalingen vil formentlig blive en god snak samt naturligvis kaffe og kage, mens båndene ruller. I det hele taget vil Benny Andersen gerne lægge op til, at såvel de enkelte lokalarkiver som SLA diskuterer, hvilke pejlemærker man vil stile efter på længere sigt med hensyn til registrering, formidling og kursustilbud. SLA brochuren “Lokalarkiverne - Hvem er vi?” kunne f.eks. delvist tilpasses de enkelte lokalarkiver. Mere presserende er det dog at finde geografiske alternativer til de nuværende 15

Brædstrupegnens Hjemstavnsforening (615-01) Østergade 9, 8740 Brædstrup E-mail: hjemstavn@mail.dk. Website: www.braedstruparkiv.dk Åbningstider: Torsdage 13.30-18.00 Arkivleder: Benny Andersen, (fmd.). Egevang 4, 8740 Brædstrup. Tlf: 75 75 13 90 E-mail: benny.andersen@teliamail.dk

Nordisk møde omkring Arkivernes Dag Mødet fandt sted i Finlands hovedstad, Helsingfors, i dagene 27.-28. maj 2010. Det skulle have fundet sted i slutningen af april, men på grund af vulkanudbruddet på Island måtte mødet udsættes. Af Niels Løgager Nielsen

Mødet fandt sted på Riksarkivet, som ses til højre, og blev ledet af Christian Forssell og John Strömberg fra Finland. De øvrige deltagere var: Færøerne: John Kjær, Landsarkivet på Færøerne; Island: Eirikur Gudmundsson, Islands Nationalarkiv; Sverige: Christer Bogefeldt, Riksarkivet; Norge: Atle Faye, Ranvig Gausdal fra ABM-udvikling, Marit Hosar fra Opplandsarkivet, Trond Kielland Haakensen fra Nationalarkivet, Ellen Røsjø fra Oslo Kommune samt Simon Tröar og fra Danmark Bente Jensen, ODA, og Niels Løgager Nielsen, SLA.

Riksarkivet i Helsingfors ligger i kvarteret bag domkirken.

Udsnit af deltagerne.

Päivälehtis Arkiv samler alle landets aviser, ugeblade og som her første nummer af Anders And på finsk.

Præsentation af Helsingfors Stadsarkiv.

Mødet blev indledt med en evaluering af Arkivernes Dag 2009, hvor emnet jo som bekendt var frit. På Island havde man valgt temaet ”Kvinder og kvindeforeninger”; i Sverige var temaet ”Liv og død”; i Finland hed temaet ”Glemsel”, og i Norge havde man et fællestema med overskriften: ”Hverdagens kulturminder”. I Danmark var der sidste år intet fælles nationalt tema, og de danske mødedeltagere var i øvrigt nok dem fra de nordiske lande, der var mest skeptisk over for begrebet ”En dag”. Grunden er den, at der efter vores opfattelse er ved at gå inflation i begrebet ”En dag”. Der er jo snart ikke den ”Dag”, der ikke skal fokus på, lige fra ”Minerydningens Dag” til ”Kagens Dag”. Alligevel går vi positivt ind for, at der vedblivende holdes en ”Arkivernes Dag” i nordisk regi.

Der var stor spredning i publikums interesse for dagen i 2009. Besøgstallet lå på mellem 15 og flere hundrede, alt efter hvor stor opbakning der var fra pressen og andre medier. I øvrigt kan man læse mere om Arkivernes Dag i Nordisk Arkivnyt 4/2009. Det blev herefter diskuteret, hvordan man bedre kan synliggøre Arkivernes Dag. Flere forslag blev fremlagt. Det blev fremhævet, at: - Temaet for Arkivernes Dag skal bekendtgøres i så god tid, at arkiverne får tilstrækkelig tid til at forberede sig. - Dagen skal indarbejdes bedre for at blive kendt af så mange som muligt. 16

- Et fælles nordisk tema skal fastlægges hvert 3. eller 4. år. Derimellem er der frit slag for nationale temaer. - Der blev foreslået uddeling af en nordisk arkivpris, som skulle uddeles hvert år for årets arkivpræstation. Det sker allerede i Finland. Tidspunktet kunne være i forbindelse med Arkivernes Dag for at øge opmærksomheden omkring arkiverne og Arkivernes Dag. Temaet ”Vejr og klima” 2010 blev diskuteret, især med hensyn til udveksling af ideer og tips. Der kom nogle konkrete indfaldsvinkler på emnet, og hvordan man kan udnytte arkivmateriale, men idérigdommen syntes ikke at være stor, og var i visse tilfælde ikke noget, som de mindre arkiver kan udnytte. Der var forslag om:

- Beretninger omkring klimaforandringer og vejrforhold. - Resultaterne af klimatisk forskning og meteorologiske observationer i arkiverne. - De klimatiske forandringers betydning for menneskene. Indvirkning på økonomiske og sociale forhold. Fra forslagsstillernes side, Sverige, var emnet ”Vejr og klima” tænkt, som noget man kunne arbejde videre med, efter at Arkivernes Dag var forbi. Forslagene afspejler et arrangement, der er tænkt i en større national sammenhæng, hvor de små sognearkiver ikke nødvendigvis har mulighed for eller materiale til at være med. I SLA har vi derfor udarbejdet et idékatalog, der i højere grad tager hensyn til de mindre arkivers formåen og mu-

ligheder. Fra Danmark skulle der have været en deltager fra Statens Arkiver med, men han måtte melde fra. Vi kender derfor ikke Statens Arkivers stilling til Arkivernes Dag. Der blev foreslået en workshop omkring temaet ”Vejr og klima”, som skulle afholdes inden efteråret. Workshoppen skulle arrangeres af de samme, der fungerer som kontaktpersoner til internetsiden www. arkivdagen.no/arkivdagen-i-norden/. I Norge har der allerede den 9. juni været afholdt et sådant seminar. Hele det nordiske arrangement bliver styret fra ovenstående norske hjemmeside, hvor man kan lægge sine arrangementer ind. I skrivende stund har kun Danmark et arrangement med (som det eneste fra norden). Arrangementet er lagt ind på www.kultunaut.dk og derefter linket til den norske hjemmeside. Et eksempel til efterfølgelse. 17

På mødet i Finland blev det også vedtaget at afholde et seminar om et år i Stockholm for at evaluere Arkivernes Dag og grundigere diskutere dagens fremtid. De norske deltagere påtog sig at sammenkalde til seminaret. Herefter præsenterede Atle Faye og Ranvig Gausdal fra ABM-utvikling i Norge internetsiderne www.digitaltfortalt.no og www.arkivdagen.no. Om aftenen var der middag i den tidligere russiske officersklub. Dagen efter var der arrangeret besøg på Helsingfors Stadsarkiv og på Päivälehtis Arkiv med tilhørende museum. Arkivet samler på aviser og ugeblade og drives for private midler af landets aviser.

Billedet er fra omtalte folder og hentet på hjemmesiden: www.blicheregnensmuseum.dk

Brug hovedet og giv en hånd! Af Jytte Raun, arkivleder i Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv

Sådan lyder overskriften på en folder, som Lokalhistorisk Arkiv for Kjellerup Kommune har udfærdiget for at få nye frivillige arkivmedarbejdere. Den slags utraditionelle midler bliver mere og mere nødvendige for at gøre opmærksom på, at arkiverne har brug for frivillige, men også at arkiverne har noget interessant at tilbyde frivillige arkivmedarbejdere.

Manglen på frivillige Man hører igen og igen, at manglen på frivillige er ved at ødelægge de danske foreninger, hvor det tilsyneladende bliver sværere og sværere at få nogen til at påtage sig bestyrelsesposter eller andet frivilligt arbejde. Det gælder også i arkivverdenen, hvor det fremføres, at arkivmedarbejdernes aldersgennemsnit er alt for højt, og der er ikke nogen til at tage over. Vi har mange forklaringer på, hvorfor det er svært: De unge er mere egoistiske og vil ikke lave gratis arbejde, kommunen støtter ikke nok, eller alle har så travlt med arbejde og egne fritidsinteresser, så der ikke er tid til frivilligt arbejde.

Undersøgelse af frivilligt arbejde Skal vi tro professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, er det simpelt hen en myte. Han har forsket i emnet de sidste 20 år og hævder, at aldrig tidligere har befolkningen ydet så meget frivilligt arbejde som i dag, og aldrig har holdningen til det frivillige arbejde været så positiv. Hver 3. dansker laver frivilligt arbejde, og endnu 1/3

svarer i en stor undersøgelse om frivilligt arbejde, at de er positivt indstillet over for at yde frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt. Frivilligt arbejde er godt og forbindes med noget, vi har positive følelser for. Bjarne Ibsen mener, at mange anvender en helt forkert strategi, og at det i virkeligheden handler om, hvordan vi driver vores foreninger eller arkiver. Det afgørende er, om vi forstår at gøre det frivillige arbejde attraktivt. Hvis vi gør det, er der også frivillige nok, hævder han.

Hvordan gør vi det så attraktivt? Først og fremmest tror jeg, vi må sørge for, at arkivet er synligt i lokalområdet. Folk skal vide, at der findes et lokalarkiv, og at der er en åbningstid, hvor alle er velkomne til at komme enten med en konkret forespørgsel eller blot for at ose og få sig en snak. Jo mere aktive vi er i arkiverne jo bedre. Det ville være rart, hvis det var en lige så naturlig ting at besøge arkivet som at gå på biblioteket. Når arkivet er synligt, vil folk også være mere positive, hvis de får en opfordring til at være frivillig i arkivet. Det er også vigtigt, at arkivet har gode kontakter – også uden for arkivverdenen. Samarbejdspartnere kan være lokalhistoriske foreningers medlemmer, biblioteker, museer, skoler, ældreklubber, gadeforeninger, idrætsforeninger m.m. Gode samarbejdspartnere øger rekrutteringsgrundlaget af frivillige. At håndplukke nogle, vi kender, og som vi mener har interessen, er 18

Tegning: Charlotte S.H. Jensen

vel, hvad de fleste gør, men hvis vort netværk ikke er stort nok, og vi synes, det kniber med emner, må vi gøre opmærksom på, at vi mangler arkivmedarbejdere på anden måde.

Pjecer eller opslag Der kan som nævnt indledningsvis laves en lille folder, som kort gør opmærksom på, at arkivet gerne vil have mere hjælp. I Lokalhistorisk Arkiv for Kjellerup Kommune har man fremstillet et rigtig fint eksempel på, hvordan det kan gøres. På forsiden står sloganet ”Brug hovedet og giv en hånd”. Et billede følger som blikfang og herefter en fremhævet linje: ”Lokalhistorisk Arkiv for Kjellerup Kommune mangler hjælpere”. Herefter følger fire linjer, som kort redegør for, hvad der forventes af dem, der melder sig: ”Vi samler på alt, som har med vores kommune at gøre. Men arkivalierne skal ordnes og nummereres, inden de lægges på plads – så de igen kan findes frem. Det samme gælder billederne. Kom ind og se til os, måske har du tid og lyst til at hjælpe. Du skal bruge hovedet, men det er jo vist nok sundt … Når du giver en hånd, giver arkivet en kop kaffe.” Teksten angiver fint, hvad arkivet forventer af hjælperne, og hjælperne kan se, at der ikke kræves store faglige forudsætninger for at være med. Nederst på siden står arkivets adresse, telefonnummer og hjemmesideadresse.

På bagsiden opremses 100 ting, arkivet samler. De er opført i alfabetisk orden: aftægtskontrakter, anbefalinger, andelsbeviser o.s.v – en sjov og samtidig oplysende tekst, der siger en del om, hvad et arkiv er. Pjecen kan foldes og ligger selvfølgelig fremme på arkivet og kan omdeles til arkivets netværk. Den kan også laves som et opslag til opsætning i forretninger, på skoler o.l. Måske ønsker et arkiv hjælp til ganske bestemte opgaver, hvoraf nogle måske endda kræver et vist kendskab til netop det arbejde. Det kan være en fordel at melde ud på forhånd, at der ønskes hjælp til eksempelvis at registrere, at interviewe, at fotografere, at lave hjemmeside eller noget helt andet. Nogle ved måske ikke helt, hvilke opgaver der er i et arkiv, men på denne måde opdager de måske, at det, arkivet efterlyser, er noget, de ved noget om, og chancerne er større for, at de melder sig – de fleste vil gerne starte med en bestemt opgave, som de er sikre på at magte. Når en ny arkivmedarbejder er blevet fortrolig med, hvilke opgaver der findes i arkivet, er det meget lettere efterfølgende at udvide arbejdsområdet.

Hvordan gør vi yngre mennesker interesseret i arkivarbejdet? Det vil være rart, hvis medarbejderne i arkivet har en vis aldersspredning, så ikke alle går på pension samtidig. Vi skal altså forsøge

også at tiltrække unge. Vi må have slået fast, at arkivarbejde ikke kun er noget, pensionister slår tiden ihjel med, og kun er noget gammeldags og støvet, men at vi skam er med på noderne. EDB kendskab er et vældigt plus, og for de unge er al den nye teknik en naturlig del af deres hverdag. I de fleste arkiver anvendes EDB både til registrering og i formidlingen. Mange er vældig gode til at scanne billeder, lave powerpoint shows, hjemmesider osv. Når vi søger frivillige, må vi gøre opmærksom på, at disse kundskaber er meget efterspurgte, og at der er store udfordringer på arkivet inden for dette felt. Mon ikke de unge vil nyde at lære os gamle arkivrotter noget om den nye teknologi? Hvis vi har mulighed for at få frivillige blandt historiestuderende, kan de arkiver, der registrerer i Arkibas, slå på, at her kan den studerende få kendskab til registreringssystemet, som anvendes i langt de fleste danske lokalarkiver. Det kan måske være en fordel ved senere jobsøgning, at den studerende kender Arkibas, samtidig med at arkivet får hjælp til registreringsarbejdet. På den måde kan vi hjælpe hinanden.

Hvordan fastholder vi de frivillige? Det er vigtigt, at den nye arkivmedarbejder fra starten føler sig som en del af det team, som i fællesskab får arkivet til at fungere. Det vil være en god idé som en start at invitere til et af arkivets møder, hvor alle de øvrige medarbejdere kan hilse på 19

og fortælle, hvad de laver i arkivet. Gør det også klart, at det selvfølgelig forventes, at den nye medarbejder bidrager til arkivarbejdet, men at der også er tid til hygge og socialt samvær. Nogle steder arrangeres specielle årlige udflugter eller andre arrangementer som påskønnelse for det frivillige arbejde. Andre fejrer jubilæer, f.eks. når en medarbejder har været frivillig i fem år – nogle huskes på sin fødselsdag med en lille gave. Der er mange måder at vise sin påskønnelse på – husk blot, at det aldrig må blive en selvfølge, at de frivillige bruger deres fritid i arkivet, men at vi husker at fortælle dem, at vi er glade for det arbejde, de udfører. Husk også, at det skal blive ved med at være attraktivt at arbejde i arkivet. De frivillige skal have lov til at lave noget af det, de synes er sjovt.

Tag udfordringen op!

Mangler dit arkiv flere frivillige, eller er aldersgennemsnittet for højt, er der grund til selvransagelse. Gør en indsats for at gøre dit arkiv synligt og dermed attraktivt at arbejde i. Der skal være prestige forbundet med at være frivillig medarbejder i et arkiv. Lad os alle bruge hovederne og give en hånd til fælles bedste.

FAs årsmøde 2010 i Vänersborg 19. – 20. maj 2010 Af Hans Kruse, styrelsen

Regionarkivet i Vänersborg. Det økonomiske fundament er opbevaring og skanning af patientjournaler. For arkiverne i regionen betyder det optimale bevaringsforhold.

I maj holdt den svenske FA sit årsmøde i Vänersborg. SLA var igen inviteret som gæst, og det blev så mig, som fik fornøjelsen af at deltage. Måske spillede det ind, at Blicher, som ”mit” arkiv har navn efter, faktisk har været i Vänersborg. Det var i sommeren 1836 – dog uden at byen dengang gjorde det store indtryk på ham. FA står for ”Folkrörelsernas Arkivförbund”. Som navnet siger, er det ikke helt samme slags medlemsarkiver, som SLA har. FAs medlemmer er hovedsagligt arki-ver for de lokale og regionale folkelige bevægelser: fagforeninger, aftenskoler, idrætsforeninger mv. Derfor samler mange kun på foreningsarkivalier og fx ikke på fotografier. En anden forskel er, at FA-arkiverne i vid udstrækning modtager arkivmateriale fra levende foreninger, og at disse foreninger betaler for at få deres arkivalier opbevaret og bevaret. Det årlige kontingent for denne service er i en størrelsesorden på 100-200 kr. Større foreninger betaler pr. hyldemeter. Hvis en forening nedlægges, er der selvfølgelig ikke længere nogen til at betale, men så er arkivalierne i sikkerhed. Det er som hos os en stor kreds af frivillige, som driver disse arkiver. En anden gruppe af FA-medlemmer udgøres af stadsarkiver. De har – naturligvis – ansatte med uddannelse i historie eller etnologi for-uden de frivillige. Så vidt jeg kan bedømme, svarer de ganske til vores stadsarkiver.

Opmærksomme deltagere i FAs årsmøde 2010 i Vänersborg.

Årsmødet blev indledt med en god frokost, som Vänersborg Kommune inviterede på! Som det fremgår senere, så har Vänersborg også en speciel rolle i arkivverdenen. Derefter var der en generalforsamling, som vi kender dem, hvorunder jeg havde lejlighed til at bringe en hilsen fra SLA. Om aftenen var der en glimrende middag og efterfølgende levende dansemusik. Kun ganske få benyttede sig af denne mulighed for at få rørt sig. I stedet var der samtaler med gamle og nye arkivkolleger, og det er jo et væsentligt formål med sådanne møder.

Foredrag og orientering

I et inspirerende foredrag talte Lars Ilsehammar fra Arbetarrörelsens Arkiv og Bibliotek bl.a. om ”informationsprotektionisme” – der lærte jeg et nyt ord. Hvem har retten til de oplysninger og det materiale, vi ligger inde med? Hvem har retten til skannet materiale? Sådanne spørgsmål kan i arkivverdenen føre til overvejelser om, hvad der kan betale sig, når rammerne for en indsamlingspolitik fastlægges. Ikke mindst når de økonomiske ressourcer ser ud til at blive mindre, mens mængden af arkivalier vokser. Det kan føre til institutioner, som er sig selv nok, mens fx minoriteterne bliver glemt. Det var for mig tankevækkende. På min egn var der i midten af 1700-tallet en større indvandring af de såkaldte kartoffeltyskere. Interessen for dem og deres efterkommere er stor i dag, mens vi på arkivet intet har – abso20

lut intet – om de indvandrere, som er kommet til Danmark og egnen i de seneste 50 år! Minnespolitik – det er et spørgsmål om indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af det, som er vore fælles erindringer. Dermed er arkiverne en del af den kulturelle infrastruktur – der var endnu et nyt begreb. Arkiverne er med til at lægge rammerne for, hvordan fremtiden vil fortælle om os og om vore medborgere – af dansk eller udenlandsk herkomst. Lars Ilshammar har skrevet om dette emne i artiklen: Arkiven och den digitala paradoxen. Den kan læses i FAs jubilæumsbog fra 2008: Titta vad vi har! Et andet interessant indlæg blev holdt af Anna Furulund, mangfoldighedskonsulent i Sveriges Hembygdsförbund. Hun talte om Kulturarven og tolerancen. Hembygdsförbundet har 1950 tilsluttede foreninger med 450.000 betalende medlemmer, så det er en stor paraplyorganisation. I de senere år har man oplevet en slags konkurrence fra Sverigedemokraterne, som er et fremmedfjendsk parti til højre for Dansk Folkeparti. I deres kamp for at bevare svenske værdier har de overtaget udtryk og programpunkter fra hembygdsrörelsen. På grundlag af Anna Furulunds omfattende undersøgelse af spørgsmålet vedtog Hembygdsförbundets landsmøde 2009 nedenstående udtalelse:

Udtalelse på Sveriges Hembygdsförbunds landsmøde i Lund 2009

”Sveriges Hembygdsförbund tager afstand fra fremmedfjendtlige og nationalistiske grupper i samfundet, som anvender kulturarven til at udelukke mennesker med anden etnisk eller religiøs baggrund fra vort fællesskab. Den svenske kulturarv – i alle dens udtryk – er et resultat af mange forskellige kulturers indflydelse gennem meget lang tid. Således formes også fremtidens svenske kulturarv af alle mennesker, som lever her i dag. Hembygdsrörelsen hviler på et demokratisk og humanistisk grundsyn. Vores bevægelse er åben for alle uanset baggrund.” Jeg tror i og for sig ikke, vi hos os i SLA skal ønske os en sådan politisk aktivering. Men det er nogle ganske væsentlige kulturpolitiske overvejelser for en så ”kærnesvensk” forening. Som jeg forstod det, så har vedtagelsen været uden dramatik og uden protester fra politiske partier. Der var selvfølgelig yderligere en række oplysende og væsentlige indlæg ved årsmødet, herunder nyt fra Riksarkivet ved Ann Hörsell, afdelingen for privatarkiver.

Gruppearbejde

På andendagen var der tilrettelagt et gruppearbejde med spørgsmål om medlemmernes ønsker til FAs initiativer og arbejdsfelter. Blandt ønskerne var en endnu bedre markedsføring af FA og af medlem-

merne og i den forbindelse hjælp til rekruttering af frivillige. At SLA stiller krav til sine medlemmer og står bag uddannelsen af arkivledere viste sig at være en stor overraskelse for FAs medlemmer. Flere gav udtryk for det gode ved uddannelse, men ligefrem at stille krav … At SLA har en arkivhåndbog (som i skrivende stund er under revision) blev af flere omtalt som en idé til efterfølgelse. Jeg lovede, at vores håndbog ville stå til rådighed også for FA. Det er jo næsten altid lettere at bearbejde noget materiale end at begynde helt på bar bund.

derefter bliver originalen makuleret. Kun røntgenbilleder bevares. Det er selvfølgelig den mindste del af hospitalsjournalerne, som nogen sinde vil blive rekvireret fra et hospital. For denne hovedpart er der ingen planer om kassation. Andet arkivmateriale kommer fra lenet og kommunerne. Vänersborgs kommune har været ganske aktive for at tiltrække Regionsarkivet med dets 20-30 arbejdspladser – det fortsår man jo godt.

Regionarkivet Vänersborg

Regionarkivet ligger iøjnefaldende ved en indfaldsvej til Vänersborg. En af de nærmeste naboer er ”Kulturlageret” – de kan noget med navne derovre. Det er et stort fællesmagasin ejet af ”Västarvet”, Västra Götalandsregionens museumsforvaltning, som også har kontorlokaler i Regionarkivet.

Som afslutning på de to interessante dage var der frokost (som i parentes bemærket var under Regionens værtskab). Og så var der ekskursion – ikke langt, blot til den anden ende af byen, til Arkivhuset. Her er i 2006-2008 opført et centralt arkivmagasin for Västra Götalandsregionen og Göteborgs stad. Bygningen rummer reoler på 100.000 hyldemeter, og en udvidelse er på tegnebrættet. Bygningen er opført som et passivhus: der er ingen opvarmning af selve magasinerne, men de tykke betonmure gør temperaturudsving yderst minimale. Den største kunde er regionens hospitalsvæsen. Alle journaler fra Göteborgs hospitaler er flyttet til Vänersborg. Lægernes behov for patientjournaler klares ved, at materialet skannes og sendes som mail til afdelingen. Skanningen gemmes i arkivet og 21

Dette er en interessant og tankevækkende måde at anskue arkivalier på.

På tilbagevejen til Göteborg kørte jeg gennem Trollhättan og så på vandfaldet. Inden de første sluser blev bygget i slutningen af 1700-tallet holdt man i byen op mod 1.000 arbejdsheste. På den tid blev 1/3 af Europas jern fremstillet i Sverige, sejlet på Vänern til Trollhättan, omladet til hestevogne, kørt uden om vandfaldene, og derpå igen lastet på skibe til Göteborg. Man forstår, at sluserne har været et kolossalt fremskridt.

Navne

Gerda og Ejnar Pedersen, Gylling Lokalhistoriske Arkiv i Odder Kommune, blev ved foreningens generalforsamling i april 2010 udnævnt som æresmedlemmer.

Ejnar Pedersen startede Gylling Lokalhistoriske Arkiv i 1986 med speciel interesse for Karen Jeppe, den danske heltinde i Armenien under 1. verdenskrig og født på Gyllingskov Skole. I 1995 søgte og modtog han på vegne af arkivet og i samarbejde med DR og armensk fjernsyn midler fra Udenrigsministeriets Demokratifond til at lave et program om Karen Jeppe. Filmen blev vist på DR1, i armensk TV og lokalt i Gylling. Ægteparrets vedholdende interesse for historien omkring Karen Jeppe har resulteret i mange gæster fra ind- og udland, i rundvisninger, i en omfattende foredragsvirksomhed og i hjælp til research i arkivet, når bøger, artikler eller en film om Karen Jeppe skulle laves. Bl.a. er der lavet mere end 20 bøger om Karen Jeppe og det armenske folk. Endvidere har Gerda Pedersen fotograferet og beskrevet samtlige gravsten på Gylling Kirkegård. Gylling Lokalhistoriske Arkiv: se www.gyllingnettet.dk Yderligere oplysninger: Knud Mildahl Hansen, formand, tlf. 8655 1866.

Efterlysning Hvem kender denne banegård? Henvendelse om udlevering af billedet skal ske til SLA Sekretariatet tlf. 7584 0898 e-mail: sla@lokalarkiver.dk Billedet er fundet i Dalum Kirke.

Kulturstatistik Statens Arkiver har for nogle måneder siden kontaktet SLA for at få oplysninger om SLA’s medlemsarkiver – til brug for Kulturministeriets årlige kulturstatistik. SLA udsendte derfor i april 2010 et spørgeskema til arkiverne med frist til besvarelse den 18. maj, og vi er nu ved at gøre resultaterne op. 371 arkiver fik skemaet elektronisk, fordi det er dem, SLA har mailadresser på, mens de resterende 101 har fået skemaet i papirform. Alt i alt har 287 arkiver i skrivende stund besvaret spørgeskemaet, som er ret enkelt i forhold til dem, SLA udsendte årligt indtil for tre-fire år siden. Det giver en besvarelsesprocent på 61. Vi håber, at nogle af de arkiver, som endnu ikke har svaret på skemaet, vil gøre det senest den 1. september 2010, sådan at vi i det mindste kommer op på 80 %’s besvarelse. Og for en sikkerheds skyld vil vi sende mailen med spørgeskemaet til dem, vi ikke har hørt fra, igen. Da Kulturministeriet hvert år yder 750.000 kr. i tilskud til SLA via tipsmidlerne på ministeriets område, er det vigtigt for SLA at kunne give ministeriet de tal, der forlanges, med så stor præcision, som det nu er muligt. Det drejer sig først og fremmest om, hvor meget materiale der er på de enkelte arkiver, antal hyldemeter og antal billeder, hvor meget arkiverne bliver brugt i form af besøg og forespørgsler samt om, hvilke typer af arbejdskraft arkiverne anvender. Endelig vil vi i SLA gerne vide, hvornår den nuværende arkivleder er ansat. Vi håber meget, at de arkiver, der ikke har nået at udfylde skemaet tidligere, nu får det gjort. På forhånd tak! SLA’s styrelse 22

   

 

  Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af billeder: Tid: 6. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Sognegården, Præstevænget 14, Skørping Frokost: medbring selv. Kaffe/te serveres. Pris: 100 kr. for medlemmer af LANA 300 kr. for SLA medlemmer uden for LANA 500 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping, tlf. 9839 1671 rafaelsen@mail.dk Seneste tilmelding: 21. oktober 2010 Modul 3, modtagelse og registrering af arkivalier: Tid: 29. oktober og 5. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Åby Bibliotek Ludvig Feilbergsvej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv. Eftermiddagskaffe/te serveres. Pris: 250 kr. for medlemmer af Lokalarkiverne i Østjylland. 600 kr. for SLA medlemmer uden for lokalarkiverne i Østjylland 1.000 kr. for andre Tilmelding: Skanderborg Historiske Arkiv info@skanderborghistoriskearkiv.dk tlf.: 8652 4190 Seneste tilmelding: 21. oktober 2010 Modul 3: modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 16. og 23. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: Helle-hallen Vrenderupvej 40C, Vrenderup, Årre Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL. 600 kr. for SLA medlemmer uden for RAL 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 1. november 2010

Modulkursus 1, arkivadministration: Tid: 5. og 12. oktober kl. 09:00 – 15:00 Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 17. september 2010 Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af billeder: Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010 Modul 4, dag 2, arkivet og omverdenen: Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010 Modul 4, synliggørelse og formidling: Tid: 8. og 15. oktober kl. 09:00 – 15:30 Sted: Kulturarkaden Sydhavnsvej 6, Vordingborg Pris: 400 kr. for medlemmer af LASA 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASA 1.000 kr. for andre. Tilmelding: Else Gyldenkærne eg@museerne.dk Seneste tilmelding: 24. september 2010

 23

  

 Modul 1: arkivadministration Modul 2: modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier Modul 3: modtagelse, håndtering og registrering af billeder Modul 4: synliggørelse og formidling Modul 5: arkivledelse Modul 1-4 er arkivfaglige. Modul 5 dækker ledelse af arkivet. Modulerne skal ikke tages i rækkefølge. Kursusbeviser udstedes. Kurserne udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf. 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt af • de enkelte kredse, kommuner, råd og samvirker, se side 23. Kursusaktiviteterne annonceres i OmSLAget og på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk   

 

 Modulkursus 3, modtagelse, håndtering og registrering af billeder: Tid: 16. september (torsdag – kursusdag 2) og 22. september (onsdag – kursusdag 1) kl. 10:00 – 16:00 Sted: Herning Bibliotek, Brændgårdvej 2, Herning Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 1. september 2010

Modulkursus 5, arkivledelse: Tid 17. og 24. november 10:00 – 16:00 (2 onsdage). Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 29. oktober 2010

 Smid det ud! Kassation – hvorfor og hvordan: Tid: 17. september 2010 kl. 09:30 – 15:30 Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle Pris: 200 kr. for SLA medlemmer og 250 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet, sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 9. september 2010

Billedscanning, grundkursus: Tid: 2. november 2010 kl. 10:00 – 16:00 Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle Pris: 300 kr. for medlemmer og 500 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet, sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 19. oktober 2010

 24