Issuu

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Vejle Ă…rgang 2010 nr. 1

Aalborg

Ringsted

Indhold Side 3 – Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen Side 4 – Ny historie begynder i Ravsted Af Helmuth Kirsten Side 6 – Hvad er DHF, og hvad laver DHF’s styrelse Af Leif Juul Pedersen Side 7 – Arkivernes dag 2010 Af Niels Løgager Nielsen Side 8 – Arkivalieronline.dk Af Henry Ammitzbøll Side 9 - Digitalisering af videobånd m.m. Af Geert A. Nielsen

SLA kalender 2. 16. og 22. september 17. september 2. og 3. oktober 5. og 12. oktober 2. november 6. november 6. november 17. og 24. november

Side 10 – Arkibas møder brugerne Af Morten Nielsen Side 12 – Lokalhistorien på det digitale landkort Af Pernille Schou Side 14 – Århus og det manglende arkiv Af Svend-Erik Christiansen Side 15 - CPR-numre fejlagtigt på nettet Af Svend-Erik Christiansen Side 16 - Nyt fra uddannelsesudvalget Af uddannelsesudvalget Side 18 – Arkivportræt, Dalum-Hjallese Af Kasper Hovgaard

Side 20 – Danmark under 1. verdenskrig Af Erik Helmer Pedersen Side 20 – Fælles arkivprojekt Af Jens Erik Pedersen Side 21 - Hans Kruses afskedsreception Af Hanne Hauge Side 21 - Lokalarkiverne - hvem er vi? Side 22 - Teater under åben himmel Landsforeningen for dramatisk virksomhed Side 23 - Årsmøde 2010 og SLA generalforsamling Side 23 - Lektørudtalelse, SLA jubilæumsbog Side 24 - Kursusaktivitet 2. halvår 2010

halvår 2010 Modul 3 kursus, Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning Indsamlingsprojekter, SLA Vejle Årsmøde og generalforsamling, Kryb-I-Ly Kro ved Taulov Modul 1 kursus, Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa Grundkursus i billedscanning, SLA Vejle Modul 3 kursus, dag 2, Nr. Broby Fri- og Efterskole Modul 4 kursus, dag 2, Nr. Broby Fri- og Efterskole Modul 5 kursus, Sjælland midt

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen i SLA til: LHA-nr. 757-09 LHA-nr. 430-12 LHA-nr. 561-13 LHA-nr. 561-20 LHA-nr. 580-09

Lokalhistorisk Forening for Øster Lindet Sogn, Vejen Kommune Vester Aaby Sogns Folkemindesamling, Fåborg/Midtfyn Kommune Endrup/Vester Nykirke Sognearkiv, Esbjerg Kalvslund Sognearkiv, Esbjerg Kommune Lokalhistorisk Arkiv for Ravsted Sogn, Aabenraa Kommune

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire-fem gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 520 arkiver i Danmark: 475 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer. SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Direktør i Arkibas: Morten Nielsen Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Hans Kruse Kjellerup, tlf. 86 88 01 01 e-mail: kaldal-kruse@mail.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

bliver udsat for en tilsvarende udvikling? Det er der ikke meget, der tyder på. Hvis der er blevet nedlagt lokalarkiver inden for de seneste år, er andre kommet til, og jeg ser ikke tegn på, at udviklingen i antallet af arkiver vil vise samme nedadgående tendens som antallet af skoler, biblioteker eller for den sags skyld museer. Der er grund til at glæde sig: Den sanering af SLA’s økonomi, der blev sat i værk i 2009, har nu båret frugt. Årsregnskabet for 2009 viser overskud, SLA har nu igen en rimelig egenkapital, og styrelsen har det - nu som før - som sin fornemste opgave at få mest muligt ud af de beløb, der står til dens rådighed, uanset om det er kontingentpenge eller statstilskud. Vi kan også glæde os over, at SLA aldrig har haft så mange medlemmer som nu - medlemstallet ligger tæt på 480, og flere er på vej, bl.a. i kraft af kommunelicensordningen for Arkibas4, behovet for fælles registrerings- og internetløsninger og arkivsamvirkernes udbredelse. På sigt må det være det rigtige, at lokal- og stadsarkiverne engang igen forenes i én organisation, men indtil da er det vigtigt at finde punkter at samarbejde om. Arkibas er blot én af de ting, der har relevans for masser af medlemmer i begge organisationer (ODA og SLA), og tænker man f.eks. på indsamlingspolitik, er det også åbenlyst, at der er mange parallelle udfordringer for arkiverne i de to foreninger. “Sammenlægninger truer lokale museer” er en overskrift i dagens avis, og rigtigt er det, at ikke mindst antallet af statsanerkendte museer i disse år daler. Én grund til fusionerne har været jagten på administrative besparelser, en anden ønsket om at få museumsinspektørerne til at beskæftige sig med det, de er uddannet til, men samtidig er man i hvert fald nogle steder i fare for at smide barnet ud med badevandet, hvis man udelukkende bruger strukturreformens grundlag, at stort er godt. Den lokale forankring kunne godt være i fare. I arkivsammenhæng får vi også tit stillet spørgsmålet, om vi ikke

Arkivernes baggrund spiller ind her. Mange af dem (først og fremmest på landet) blev skabt i halen på kommunalreformen i 1970, og andre steder var det i høj grad funktionstømningen af landsbyerne, der fik mange til at spørge, om vi nu gemte noget om det gamle samfund? For mig at se har fusioner af arkiver ingen værdi i sig selv. Arkiverne vil i hvert fald miste noget på indsamlingssiden. Men omvendt er det også sådan, at vi kan lære en masse af at arbejde sammen, og det skal SLA derfor også konstant opfordre til. Det er en fornem opgave for både arkivsamvirker og kredse, og jeg er sikker på, at det hurtigt vil give sig udslag i, at mange løsninger vil blive fundet i fællesskab. Et godt eksempel kunne være den igangværende bølge af digitalisering af materiale på ustabile medier (som f.eks. VHS-bånd) - et andet kunne være den nødvendige digitalisering, der må finde sted, for at arkiverne også i fuldt mål kan finde deres plads på nettet. I sådanne tilfælde er det ikke ubetinget nødvendigt, at alle arkiver køber alt udstyr, og arkivsamvirkerne har her en vigtig rolle at spille for at sikre, at de offentlige tilskud bliver givet fornuftigt ud. Samarbejde på opbevaringsområdet kunne meget vel blive det næste, vi skal i gang med. Det allervigtigste, SLA for tiden arbejder med, er utvivlsomt udviklingen af registreringssystemet Arkibas. Det er helt grundlæggende en fornøjelse, at langt over 400 arkiver nu bruger Arkibas4. Det er glædeligt, at mange brugere har vist interesse for de netop overståede brugermøder, og det er løfterigt, at mange brugere har meldt sig til arbejdet i de grupper, der forbereder den nye version af Arkibas (Arkibas5) og internetportalen Arkibas.dk. 3

For SLA er det overordentligt vigtigt, at vi holder fornødent fokus på den opgave i de kommende måneder, og lige så vigtigt, at vi gør en stor indsats for at sikre, at Kulturministeriet og folketingspolitikerne vedstår sig det ansvar, de viste, da de i sin tid bevilgede midlerne til udviklingen af Arkibas4. Vi skal derfor fortsætte arbejdet med at forklare udfordringerne, både over for Folketingets kulturordførere og ikke mindst over for den nye kulturminister, Per Stig Møller. Knap 400 af SLA’s medlemmer modtager i dag vort nyhedsbrev elektronisk, og ud over, at det sparer os for en del portoudgifter, viser det sig jævnligt at have positive effekter, vi tidligere kun kunne drømme om. For få dage siden udsendte SLA opfordring til, at arkiverne kunne tilmelde sig Danmarks Radios projekt “Danmark dengang”, og selv om fristen for tilmelding i første omgang var utidigt kort (!), har mange meldt sig til og bruger sitet til at vise arkivets ansigt udadtil. Et spørgeskema om arkivernes forsikringsforhold er også på vej, så vi måske kan etablere nogle fælles forsikringstilbud til interesserede lokalarkiver, og i april kan arkiverne vente at skulle svare på, hvor store samlinger de har, og hvor mange arbejdstimer der bruges osv. - noget, som Kulturministeriet ønsker for at vise, hvad der kommer ud af de tilskud, de yder. Den slags opfordringer hverken kan eller vil vi sidde overhørige. Til slut en opfordring til arkiverne om at tage godt imod vore kursustilbud. SLA har aldrig før haft en så omfattende uddannelsesaktivitet som i de sidste to-tre år. Vi ved, at det forpligter, da generalforsamlingen i 2006 vedtog, at nye arkivledere i løbet af en fire års periode skal gennemgå SLA’s arkivlederuddannelse. Det bliver spændende at se, hvor mange kurser vi må afholde i 2011, når de første arkivledere “falder” for den nye regel. At SLA mener det alvorligt, bør ingen være i tvivl om. Det er et led i at styrke tilliden til det arbejde, som udføres på arkiverne, og som vi alle synes er både spændende og vigtigt!

En ny historie begynder i Ravsted, en lille landsby i et sogn med ca. et tusinde indbyggere i Sønderjylland Af Helmuth Kirsten, Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn

Ravsted blev ikke kun årets landsby i Aabenraa Kommune i 2008; men en gruppe ildsjæle tog også initiativet til stiftelsen af en lokalhistorisk forening i 2009 og kunne allerede den 27. februar 2010 indvi ”Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn” i fornemme rammer. Til anledningen havde bestyrelsesmedlem Horst Jacobsen komponeret et lille klaverstykke ”En ny historie begynder”, der ved fremførelsen på bedste måde bidrog til den gode og festlige stemning ved indvielsen. Formanden for Lokalhistorisk Forening for Ravsted Sogn, Claus Clausen, bød velkommen til de mange fremmødte til indvielsen og den derefter følgende åbningsudstilling. Claus Clausen takkede specielt Den Jyske Sparekasse og Løgumkloster Sparekasses Fond, der har gjort det muligt at etablere dette arkiv på så favorable vilkår. Endvidere takkede han Aabenraa Kommune, for den meget konstruktive og hurtige sagsbehandling, der er mundet ud i, at vi er sikret driftstilskud på lige fod med de øvrige lokalhistoriske arkiver i kommunen. Endeligt takkede han alle, der på en eller anden måde har hjulpet med at få åbningsudstillingen ”Handel og håndværk i Ravsted Sogn for ca. 50 år siden” op at stå. I den forbindelse kunne han oplyse, at der var rettet henvendelse til familie og bekendte til tidligere erhvervsdrivende, og at der er sendt forespørgsler ud til 67 for at få, eller låne, billeder og andet af historisk værdi. Resultatet blev 50 positive tilbagemeldinger og tilsagn om bidrag samt aflevering af rigtig mange spændende ting. Efter et glas vin, gav han ordet til næstformanden og tovholder, Helmuth Kirsten. Denne takkede de mange inden for det lokalhistoriske arbejde, som han har trukket på, og gelejdede selskabet gennem dagens program. Den noget for-

Facaden mod Ravsted Hovedgade af Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn. Denne tidligere sparekassebygning har ud over et stort udstillingslokale, et større mødelokale, to kontorer, service- og personalerum foruden 3 brand- og indbrudssikre boksrum.

sinkede borgmester Tove Larsen fik en hjertelig velkomst ligesom repræsentanten for det tyske mindretal, konsulent Kurt Seifert. En særlig velkomst og tak gik også til dagens tre aktører, nemlig formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Povl Kylling Petersen, museumsinspektør og lokalhistorisk konsulent Kim Furdal og viceborgmester Susanne Beier. Til formanden for Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune, Kaj Elkjær Larsen, der desværre ikke kunne være til stede, lød der også en stor tak for det meget velforberedte og lærerige foredrag på vores første informationsaften for en bredere kreds af interesserede den 8. oktober 2009. Mindre end en måned senere var Lokalhistorisk Forening for Ravsted Sogn stiftet. Helmuth Kirsten afsluttede sine bemærkninger med at udtale: Idet vi har en bredt sammensat bestyrelse med suppleanter, der deltager i bestyrelsesmøderne, dækker vi mange kompetenceområder, og jeg mener således, at vi er effektive på et lavt omkostningsniveau og ser derfor fremtiden i møde med optimisme. I indvielsestalen, der blev holdt af formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for Aabenraa Kommune, Povl Kylling Petersen, blev det bl.a. bemærket, at den sønderjyske historie er noget helt 4

særligt, herunder naturligvis også den sønderjyske lokalhistorie. Og han udtalte i den forbindelse: ”Derfor glæder det mig særligt, at der her i Ravsted bliver tale om et fællesarkiv for både det tyske mindretal og det danske flertal. Dette gør faktisk dette arkiv til noget helt specielt, idet man derved netop får mulighed for på en mere nuanceret og afbalanceret måde at videreformidle sognets lokalhistorie”. Initiativgruppens planer om et fællesarkiv blev nærmere behandlet i projektbeskrivelsen under afsnittet om oprettelse af Lokalhistorisk Forening for Ravsted Sogn, hvor der bl.a. er anført: ”Foreningen etableres med en bestyrelse på fem medlemmer, hvoraf ”Ravsted Sogns Borgerforening”, ”Ravsted Sogns Pensionistforening” og ”Bund Deutscher Nordschleswiger Ortsverein Rapstedt” hver kan udpege og indstille et medlem. De øvrige to medlemmer af bestyrelsen vælges på foreningens ordinære generalforsamling. Dette samarbejde kan være et modelprojekt for andre områder med nationale mindretal i nutidens næsten grænseløse Europa”. Til indvielsen var der mødt 90. I løbet af dagen kom der i alt ca. 150 besøgende. Og i betragtning af, at der både var stor rund fødselsdag og en begravelse i byen, er vi særdeles tilfredse med besøgstallet.

Formanden skåler efter velkomsttalen med selskabet på det ny fællesarkiv.

Viceborgmester Susanne Beiers åbning af udstillingen ”Handel og håndværk i Ravsted Sogn for ca. 50 år siden” blev nøje fulgt af formanden Claus Clausen og næstformanden Helmuth Kirsten, der holder puden for den ”gyldne saks”.

Selskabet lytter til Horst Jacobsens klaverstykke ”En ny historie begynder”. Forreste række fra v. repræsentant for det tyske mindretal i Nordslesvig, konsulent Kurt Seifert, næstformand Helmuth Kirsten, formand Claus Clausen, formand for Kultur- og Fritidsudvalg Povl Kylling Petersen, museumsinspektør og lokalhistorisk konsulent Kim Furdal, viceborgmester Susanne Beier, bestyrelsesformand for Den Jyske Sparekasse Finn Odegaard og næstformand for Løgumkloster Sparekasses Fond Gert Christesen.

Op til indvielsen fik pressen bl.a. denne forhistorie: Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn er i mål den 27. februar 2010. Efter en flyvende start med stiftelsen af Lokalhistorisk Forening for Ravsted Sogn den 4. november sidste år, er et lokalhistorisk fællesarkiv i tæt samarbejde mellem flertallet af sognets beboere og mindretallet klar til indvielsen og den første udstilling den 27. februar 2010. Det sidste halve år har initiativgruppen for etablering af Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Ravsted Sogn arbejdet intenst for at nå i mål inden foråret. Efter foreningens stiftelse har bestyrelsen forhandlet aftalen med Den Jyske Sparekasse om overtagelse af den tidligere sparekassebygning på plads. Og det skal siges, på meget favorable vilkår. Efter overtagelsen ved årsskiftet er der blevet arbejdet med indretningen af lokalerne, der er yderst velegnede til formålet med bl. a. brand- og indbrudssikre boksrum,

separate møde- og kontorlokaler foruden alle moderne faciliteter. Idet Den Jyske Sparekasse bibeholder kontantautomaten og adgang hertil, har vi ud over overdragelsesdokumenterne også udarbejdet en lejekontrakt gående over 20 år. Et meget vigtigt område har været udarbejdelse af vedtægterne for: ”Lokalhistorisk Forening for Ravsted Sogn”, ”Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn” og ”Den selvejende institution Lokalarkiv Ravsted Sogn”, der er køber af ejendommen, foruden en instruks for arkivleder og en forretningsorden for bestyrelsen. Dette for at blive optaget i Samrådet for Lokalhistoriske Arkiver i Aabenraa Kommune, hvilket er en forudsætning for at få andel i det af kommunen afsatte rammebeløb til lokalhistoriske arkiver. Dette rammebeløb har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at forhøje således, at vi bliver ligestillet med 5

kommunens øvrige lokalhistoriske arkiver. Samrådets bestyrelse har enstemmigt besluttet at indstille Lokalhistorisk Fællesarkiv for Ravsted Sogn til optagelse ved den kommende generalforsamling i næste måned. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med både kommunens forvaltning og politikere, samrådet og den lokalhistoriske konsulent for Sønderjylland, Kim Furdal, der alle hele vejen rundt har været befordrende for projektet. Vores mål har hele tiden været at indvi arkivet i forbindelse med en udstilling om handel og håndværk i Ravsted sogn for ca. 50 år siden. I forbindelse med forberedelserne og indsamlingen af udstillingsmaterialet har vi kontaktet pårørende til 67 tidligere handlende og håndværkere, der har vist meget stor interesse og hjulpet med at fremskaffe billeder, dokumenter og diverse klenodier. Der er også planer om på et senere tidspunkt at lave udstillinger om andre erhverv og bl.a. om slægtsgårde i Ravsted Sogn.

Hvad er DHF, og hvad laver DHF’s styrelse Af Leif Juul Pedersen, DHF

kunne give forskerne samme points som de førende udenlandske. Fortid og Nutid ligger dog fint på næsthøjeste niveau, hvor det stadig er attraktivt at publicere.

Som SLA’s repræsentant i DHF, Dansk Historisk Fællesråd, er jeg blevet bedt om at skrive et par ord om, hvad DHF egentlig er, og hvori arbejdet i DHF’s styrelse består. DHF er en traditionsrig forening, som i 2009 kunne fejre sit 100 års jubilæum. Det er en paraplyorganisation, der skal støtte og styrke interessen for historie ved at fremme samarbejdet mellem de historiske foreninger, universiteterne, museerne og arkiverne og deres sammenslutninger. I dag er der i DHF 71 medlemmer og fem sammenslutninger. DHF har tre hovedopgaver: * Udgive tidsskriftet Fortid og Nutid. * Drive historie-online, som er et digitalt nyhedsmedie og en ressourcesite om historie. * Være samtaleforum for landets historiske foreninger og institutioner med den opgave at fremføre sager af fælles interesse og stimulere til samarbejde på tværs. DHF’s styrelse består af 10 personer, der lægger et stort arbejde i foreningen, med Søren Bitsch Christensen fra Århus Universitet, Institut for Historie og Områdestudier, som formand. Udgivelser og Fortid og Nutid DHF har udgivet adskillige historiske håndbøger såsom den gode gamle ”Bauers Calender”, og ”Gliemanns Atlas”, Peter Korsgaards ”Kort som kilde” og senest i 2009 jubilæumsbogen ”Historiens ildsjæle”, der portrætterer og hylder en række personer, der på forskellig måde har formidlet historien. Siden 1914 har DHF udgivet tidsskriftet Fortid og Nutid. Det udkommer fire gange om året og har omkring 500 abonnenter. Tidsskriftet er med sin brede kulturhistoriske profil landets førende inden for kultur- og lokalhistorie. Fortid og Nutid bygger på frivilligt kompetent redaktionsarbejde. Men som for mange andre tidsskrifter er udviklingen den, at abonnenttal og indtægter er dalende. Økonomien er sårbar, og styrelsens opgave har været at tage stilling til nye krav udefra. Det gælder især digitalisering og ranking. Forskningsrådet for Kultur og Kom-

munikation besluttede i 2008 at omlægge tidsskriftstøtten således, at en betingelse for støtte er, at artiklerne er frit tilgængelige i elektronisk form senest et år efter udgivelsen. Synspunktet bag denne ”open access” er, at der skal være offentlig adgang til offentligt finansieret forskning. Vi mente, at fristen for omlægning var for kort og protesterede. Resultatet var pauvert; vi kunne søge om at få en beskeden støtte til oprettelse af en digital platform og til retrodigitalisering af ældre årgange. Styrelsen besluttede at digitalisere så hurtigt som muligt, og der blev indhentet tilbud på arbejdets udførelse. Denne beslutning betyder, at bind 2009, 4 bliver det sidste, hvor tidsskriftet udkommer i sin nuværende form. Derefter vil Fortid og Nutid udkomme som et kombineret digitalt og trykt tidsskrift. Man kan altså vælge at købe og få tilsendt et trykt tidsskrift eller et billigere abonnement til et digital tidsskrift, men der er ”open access” dvs. man gratis kan bestille en fotokopi af en artikel på biblioteket. Det bliver spændende at se, hvilke konsekvenser dette får for økonomien. En anden udfordring er ranking. På initiativ af Forsknings– og Innovationsstyrelsen er der udarbejdet nogle såkaldte autoritetslister over danske og udenlandske tidsskrifter, hvor tidsskrifterne er placeret på forskellige niveauer. Forskerne får points efter, hvor de placerer deres artikler. Formålet er at tilskynde dem til at publicere i de mest prestigefyldte tidsskrifter inden for deres fagområde. Universiteternes bevillinger skal med virkning fra dette års finanslov til en vis grad være bestemt af deres forskningsvirksomhed målt ved publicering, der måles ved fagfællebedømte forskningspublikationer. Kun et enkelt dansk tidsskrift, Historisk Tidsskrift, blev vurderet til at 6

Processerne med digitalisering og ranking sammenholdt med, at antallet af abonnenter er dalende, har givet stof til eftertanke. Styrelsen har konkluderet, at der i dag er for mange tidsskrifter, og har draget den konsekvens at indlede drøftelser og opnået enighed med folkene bag tidsskriftet Folk og Kultur om en sammenlægning. Det er ikke helt let at få to gamle tidsskrifter med hver sin foreningsbaggrund til at smelte sammen. Ambitionen er at bringe det nye dansk kulturhistoriske tidsskrift op på siden af Historisk Tidsskrift på højeste rankingniveau. Det nye tidsskrifts navn er endnu ikke på plads. www.historie-online.dk Historie-online er oprettet og drives af DHF. Det er landets mest besøgte og højest rangerede hjemmeside med historisk indhold. Den drives non-profit med det formål at skabe og vedligeholde en nyhedsbaseret, uafhængig hjemmeside om dansk historie og kulturhistorie. Her præsenteres temaer, artikler, webudstillinger mm. Historie-online har over en halv million besøgende om året. Her er også tilknyttet Facebook, Twitter og Blog. Historie-online holdes oppe af ildsjæle mod en beskeden honorering. SLA støtter naturligvis denne målrettede gratis nyhedskanal, hvor arkiverne er velkommen til at få publiceret deres aktiviteter. Udfordringen for DHF er at få flere sponsorer fra landets større historiske institutioner til at støtte. Årets historiske bog DHF står bag kåringen af Årets historiske bog. Kulturministeren er blevet en fast gæst ved overrækkelsen. Historieonline spiller en særlig rolle, da det er historie-onlines brugere, der nominerer kandidaterne. Derefter er det en komité, der udvælger de fem bøger, der skal med i opløbet, hvoraf de fleste forfattere har været mænd - og det sidste har givet anledning til kritik og debat.

Prisen er på 25.000 kr , og der modtages sponsorstøtte fra Kulturministeriet, tidsskrifterne Alt om Historie og Skalk og som mediepartner Jyllandsposten. Årets historiske bog 2009 blev ”Danskere på Vestfronten 1914-1918” af Claus Bundgaard Christensen. De dyre illustrationer I DHF har vi også haft fokus på andre sager af fælles interesse. Det gælder f.eks. visse kulturinstitutioners priser

for digitale ydelser. Billeder og kort er kulturarv, men formidlingen af denne kulturarv bremses af alt for høje priser. Det er et spørgsmål, om der føres den rette kulturpolitik og et spørgsmål om institutionernes medansvar. Det er frustrerende, at nogle museers billedpriser er blevet så høje, at de bremser produktionen af bøger. Det burde være en del af både museernes og arkivernes formidling at stille billeder langt billigere til rådighed for offentligheden.

Styrelsen overvejer at invitere til en høring om ophavsret med deltagelse af politikere, billedleverandører og købere. Er du interesseret i at høre mere om DHF, er du velkommen til at deltage i repræsentantskabsmødet, der i år afholdes i forbindelse med SLA’s årsmøde.

Fra vejrvarsler til vejrsatellitter

Arkivernes dag 2010

Af Niels Løgager Nielsen, styrelsen Arkivernes Dag holdes i år den 13. november. For første gang i flere år har Arkivernes Dag et tema. Det blev fastlagt på et møde i Norge for tre år siden og handler om ”Vejr og klima”. Vejr og klima har haft afgørende betydning for mennesker gennem tusinder af år. Alle er afhængige af vejret og dets skiften. Klimaet har gennem tiderne ikke været konstant, men har vekslet fra istider til varme perioder. I vikingetiden steg temperaturen, så levevilkårene blev bedre med overbefolkning til følge. Dette overskud af mennesker drog ud i verden og satte sine spor der. Til andre tider har vejret været koldere som for eksempel under svenskekrigene i 1600-tallet, hvor de svenske soldater kunne gå over de frosne bælter.

Vejret og forudsigelse af vejret har til alle tider optaget menneskene. Før meteorologien blev en videnskab, havde man kun vejrvarsler at støtte sig til: ”Hvis solen går ned i en sæk, står den op i en bæk”. Det ordsprog kender vist alle. I dag er vejret noget, der forudsiges med ret stor præcision af vejrsatellitter. Selv i så lille et land som Danmark kan man i dag fornemme vejrets skiften inden for en et meget lille område. Kører man fra Århus til Hobro, kan der være stor forskel på vejret syd og nord for Gudenåen, ligesom Limfjorden har stor betydning for vejret. De danske øer har også et ganske specielt vejr: ”Solskinsøen i Østersøen” er en gammel betegnelse for Bornholm. Der er selvfølgelig også områder af landet, hvor vejret har haft en ganske særlig indflydelse. Jeg tænker her på Vestkysten. 7

Det er styrelsens håb, at så mange som muligt følger emnet og fortæller hver deres historie om det lokale vejr. Der er trykt en plakat, der forhåbentlig falder i folks smag. Informationer om håndtering af pressen og andre tips og ideer vil blive lagt på SLA’s hjemmeside www.danskearkiver.dk, hvor de kan hentes. Dertil vil der til årets emne også blive fremstillet et lille idékatalog. Arkivernes Dag er interskandinavisk, og vi vil gerne kunne fortælle arkiverne i de øvrige skandinaviske lande lidt om, hvordan dagen blev brugt i Danmark. Vi vil også gerne have en fornemmelse af, om Arkivernes Dag er værd at bruge tid på og en begivenhed, der er værd at satse på. Mere derom i OmSLAget nr. 2, der udkommer til august.

Arkivalieronline.dk

Af Henry Ammitzbøll, Arkivalieronlines Brugerråd

Arkivalieronline har nu været “i luften” i ca. syv år. Hjemmesiden administreres af SAF (Statens Arkivers Filmningscenter), som har hjemsted på Landsarkivet i Viborg. Som hjemmesidens adresse (www.arkivalieronline.dk) siger, er formålet at gøre arkivalier tilgængelige på nettet. Som det første er man i fuld gang med at lægge folketællinger og kirkebøger ud. Disse to kildegrupper er som bekendt de mest anvendte blandt de almindelige brugere, og man har da også kunnet konstatere en ændring i besøgsstatistikken på Statens Arkivers læsesale med færre besøgende, men ikke nogen mærkbar nedgang i ekspeditionerne. En større del af de besøgende anvender altså andre kildegrupper end tidligere - og i større omfang.

Fra starten i 2005-06 blev der nedsat et såkaldt brugerråd for Arkivalieronline med det formål . at fungere som forum for en kontinuerlig dialog mellem Arkivalierolines brugere og Arkivalieronlines ledelse og medarbejdere . at sikre, at Arkivalieronlines service inden for de givne ressourcer så vidt muligt tilpasses brugernes interesser Brugerrådets arbejdsområder er følgende: . hjemmesidens udformning for så vidt angår brugerfladen . regler for benyttelse af hjemmesiden . informationsaktiviteter og formidlingsindsats i øvrigt . forslag til scanning af arkivalier Brugerrådet har rådgivende status og diskuterer spørgsmål vedrørende arbejdsområderne. Det kan fremsætte forslag samt behandle og besvare henvendelser fra brugerne. Brugerrådet afholder to møder om året. Der udarbejdes referat af møderne, og disse bekendtgøres på Arkivalieronlines hjemmeside. Man kan på hjemmesiden gå ind på menupunktet “Brugerråd” og se alle referaterne, brugerrådets sammensætning og andet omkring rådets virksomhed. SLA har indtil nu været repræsenteret af undertegnede. 8

Digitalisering af video-bånd m.m. Af Geert A. Nielsen arkivleder, Langebæk Lokalhistoriske Arkiv

Langebæk Lokalhistoriske Arkiv er beliggende på det sydligste Sjælland. Arkivet omfatter de tre sogne, Kalvehave, Mern og Øster Egesborg. Arkivet er nu en del af et arkivsamvirke, der omfatter syv arkiver i Vordingborg Kommune. Arkivsamvirket forhandler med kommunen på vegne af arkiverne, og man fordeler de bevilgede midler mellem arkiverne i fællesskab, således at visse faste udgifter samt et grundbeløb fordeles på forhånd mellem arkiverne, og derefter foretager man indkøb af maskinel i de enkelte arkiver efter deres individuelle behov. I 3 af arkiverne har man – eller er ved det – indkøbt maskinel, så man kan overspille bl.a. videobånd digitalt. Det drejer sig om et ret stort antal optagelser, der gennem årene er foretaget, og som primært omfatter interviews med en række borgere i området samt om begiven-

heder, der er foregået i årenes løb siden arkivets oprettelse i 1980. Til arkivet her i Langebæk er indkøbt og installeret følgende apparatur: 1 stk. hurtig computer af mærket HP 2,66 Mhz med 4 Mb ram, program Vista pro. Eksterne 500 GB harddiske fra HP til at skubbe ind i computeren til at gemme film på. Filmene gemmes også på guld-dvd til fremvisning. 1 stk. 22” fladskærm. 2 stk. højttalere. Øretelefoner (for ikke at forstyrre andre i lokalet). 1 stk. videoafspiller af mrk. Philips. 1 lille fjernsyn og en ekstra videoafspiller for at kunne se båndene igennem, ind inden filmene skal i computeren. 1 stk. Pinnacle analog/digital indgang boks + diverse kabler. 9

Redigeringsprogram er Pinnacle Studio Ultimate version 12. Den samlede udgift var på ca. 12.000 kr., men om det holder i dag, vides naturligvis ikke. Udstyret betjenes af to af arkivets medarbejdere, Jørgen Koch og John Johansen, under supervision af Bjarne Mansfeld, der i det daglige står for installering og indkøb af materiel til arkivet. Det er stadig ret nyt, men vores medarbejdere er ved at få en så stor rutine, at de snart kan stå til rådighed for og yde hjælp til de andre arkiver i samvirket. Det er sådan, at man ikke vil indkøbe maskinel til overspilning i alle arkiverne, men de mindre sognearkiver kan komme her og få overspillet deres videobånd.

møder brugerne På tre velbesøgte møder i marts måned præsenterede Arkibas ApS sine tanker om et nyt Arkibas og den offentlige søgeportal www.arkibas.dk. Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

Tillykke til Arkibas4-arkiv nr. 400!

På tre velbesøgte møder i marts måned præsenterede Arkibas ApS sine tanker om et nyt Arkibas og den offentlige søgeportal www.arkibas. dk <http://www.arkibas.dk/> . Over 100 interesserede arkivfolk fra landets nu mere end 400 Arkibasarkiver havde taget imod invitationen og mødte op i henholdsvis Vejle, Ringsted og Aalborg for at høre repræsentanter for Arkibas ApS fortælle om de ideer og visioner, som selskabet bag Arkibas har for en ny version af det populære registreringsprogram samt den længe ventede hjemmeside, hvor landets borgere skal kunne søge i de i skrivende stund over 1,5 mill. registreringer og næsten 500.000 billeder i Arkibas-databasen.

Møderne var samtidig også en lejlighed for den nye brugergruppe, der har til opgave at komme med oplæg til de to store projekter, til at høre brugernes kommentarer til de tanker, man har gjort sig. Spørgelysten var stor, efter at de forskellige oplægsholdere havde fremlagt deres diskussionsoplæg, og paneldeltagerne noterede flittigt de mange gode idéer og forslag, der kom fra salen. Disse vigtige input vil nu indgå i det videre arbejde, der skal lede frem mod en kravspecifikation for den nye Arkibas5 og www.arkibas.dk. Ved mødet i Ringsted den 15. marts kunne formanden for Arkibas ApS, Jørgen Thomsen, overrække en buket blomster og et gave10

kort til Heidi Pfeffer fra Lolland Kommunes Stadsarkiv, som blev Arkibas4-arkiv nr. 400. Når samtlige arkiver, der er omfattet af de nuværende 56 kommunelicenser, er blevet enten oprettet eller konverteret, vil antallet af arkiver, der benytter Arkibas4, passere de 500; dette forventes at ske ultimo 2010 eller primo 2011. Det var en stor glæde for Arkibasrejseholdet at hilse på de mange glade arkivfolk og opleve den store interesse for vores fælles projekt: registreringen og formidlingen af den store kulturarv, der ligger på Arkibas-arkiverne. Tak til alle, som mødte op og tak for de mange input, der er en vigtig ingrediens i den videre proces.

I Vejle var 55 mødt op den 3. marts. Her lyttes opmærksomt til et af indlæggene.

Også i Ringsted d. 15. marts fulgte man interesseret med i, hvad der blev sagt oppe foran.

Den lille folder, der blev delt ud på møderne, studeres hér i Aalborg d. 22. marts.

Ja, ja, de snakker og har store visioner, men hvornår skal vi have pause?

Lis Thavlov, som er med i brugergruppen, er i sin fritid ivrig lystfisker og viser vist hér længden på den største fisk, hun nogenside har fanget.

Lokalhistorien på det digitale landkort

Historisk Atlas facebook side har allerede mange fans – men der er altid plads til flere!

Af Pernille Schou, projektleder på “Alle på Historisk Atlas Syddanmark”

I løbet af 2010 får alle arkiver, biblioteker og museer i Region Syddanmark et tilbud, de forhåbentligt får svært ved at sige nej til! Tilbuddet drejer sig om formidling af den lokale historie på nettet på www. historiskatlas.dk. Nogle vil sikkert sige, at det tilbud er der vist ikke meget nyt i – netformidling er der jo rigtig mange, der allerede har arbejdet med i flere år, så hvorfor skal det lige pludselig annonceres som noget særligt? Men prøv så at klikke ind på www. historiskatlas.dk, prøv de forskellige muligheder for at finde stof frem, tjek de forskellige kort og lækre værktøjer ud og bliv så alligevel begejstret over den måde Historisk Atlas formidler lokalhistorie på!

Historisk Atlas til alle i Region Syddanmark I Region Syddanmark er der ca. 400 arkiver, biblioteker og museer. I løbet af 2010 kontaktes de af Pernille Schou fra Vejle Stadsarkiv, der er projektleder på projektet ”Alle på Historisk Atlas Syddanmark”, som giver alle regionens kulturinstitutioner mulighed for at komme på atlas. Region Syddanmark støtter projektet økonomisk. Regionen ser Historisk Atlas som en enestående mulighed for at præsentere den kunst- og kulturhistoriske guldgrube, som regionen rummer, samlet på én formidlingsplatform, som gennem internettet kan nås af et meget bredt publikum. Siden lanceringen af Historisk Atlas Syddanmark i maj 2009 har der allerede været 103.000 besøg på sitet. Også Historisk Atlas forholdsvis nye facebookside, www.facebook.com/ historiskatlas, er en succes med mange besøg og ”fans”. Rygraden i Historisk Atlas er – som navnet antyder – kort og luftfotos! De mange kort og luftfotos er fra forskellige perioder, og de giver

en fantastisk mulighed for at følge et områdes udvikling og udforske ændringer i landskabet – bebyggelser, veje, vandløb, havnefronte osv. Dertil kommer så muligheden for at plotte søgbare lokaliteter ind på kortet og fortælle historien om dem ved hjælp af tekst, billeder, litteraturhenvisninger og med tiden også film og lyd. Lokaliteterne kan f.eks. være kulturmiljøer, gårdhistorie, herregårde, skoler, museer, helligkilder, industrihistorie, kirker, kendte personer og meget mere. Med kun få klik med musen er det altså muligt at blive meget klogere på vores individuelle lokale historie og fælles kulturarv.

dre antal institutioner i regionen. I 2010 er vi nu klar til at tage næste skridt og inkludere alle ABM-institutioner i hele Region Syddanmark. Undervejs har vi fået nyttige erfaringer teknisk, organisatorisk og indholdsmæssigt, og der skal ikke lægges skjul på, at ambitionerne rækker til at gøre Historisk Atlas landsdækkende. Det kræver en økonomi og en organisering af en anden størrelsesorden end den nuværende, men det afskrækker os ikke fra at gå efter at udvikle en helt ny form for danmarkshistorie, som et landsdækkende atlas reelt vil være.

Med tilbuddet om at være med på Historisk Atlas følger der ikke en pose penge. Det gode tilbud går på, at der med Historisk Atlas stilles et smart, sjovt og teknologisk avanceret netformidlingsværktøj til rådighed, som gør det muligt for både store og små kulturinstitutioner at formidle den lokale historie på en måde, som ikke ret mange selv har ressourcer til at udvikle og vedligeholde. Den enkelte institution skal selv bidrage med den arbejdskraft, der skal anvendes for at lægge stof på atlas. Fra Historisk Atlas’ side støtter vi selvfølgelig op om både nye og gamle skribenter med besøg hos dem, med vejledningsmateriale, workshops, hotline og ikke mindst masser af begejstring. Vi er altid interesserede i dialog og feedback fra både skribenter og atlas’ brugere på, hvordan vi gør Historisk Atlas endnu bedre.

Vi håber, at arkiver, biblioteker og museer i Region Syddanmark vil tage rigtigt godt imod tilbuddet om at være med på atlas – og så håber vi, at institutioner uden for regionen vil glæde sig til, at de forhåbentligt også får muligheden for at være med inden for en overskuelig fremtid. Flere oplysninger om Historisk Atlas kan fås hos projektleder Pernille Schou, Vejle Stadsarkiv, på tlf. 76 81 20 12, eller på pscho@vejle.dk

Perspektiver for Historisk Atlas Historien om Historisk Atlas er historien om et projekt med vokseværk. Et ildsjæle-projekt, der har sit udspring ét sted, men som med tiden har vokset sig større og større, og som altså nu er på vej til at blive et ægte ABM-samarbejde på regionsbasis. Historisk Atlas udspringer af Odense Bys Museer, og derfra har det bredt sig til et min12

Historisk Atlas’ s It-udvikler Rasmus Lorentzen demonstrerer Historisk Atlas’ mange finesser for Regionsformand Carl Holst ved lanceringen af Historisk Atlas Syddanmark den 4. maj 2009.

Tag godt imod tilbuddet!

Med Warp kan de gamle kort udforskes og sammenlignes med andre kort. Funktionen gør det muligt at se to kortbaggrunde samtidig. Det ene i hele browser-vinduet - det andet kort ses inde i en cirkel, som kan bevæges rundt. Det er nemt at arbejde med, og giver et godt indblik i byer og landskabers forandring igennem tiden. Efter samme princip er der også mulighed for at slå et forstørrelsesglas til, så det er lettere at se detaljer i et kort.

Infoboxene er nærmest en “lille hjemmeside” om hver enkelt lokalitet på kortet, som eksempelvis herregården Hvidkilde, hvor der ved at klikke på fanebladene findes billeder, artikler, baggrundsoplysninger, litteraturhenvisninger og statistik.

Århus og det manglende arkiv Af Svend-Erik Christiansen, styrelsen og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Landets næststørste by har hverken et byarkiv eller et stadsarkiv, men nu lysner det måske. Som den eneste større by i Danmark er Århus i den mærkelige situation, at byen aldrig har fået oprettet et by- eller stadsarkiv. Ingen har haft til opgave at indsamle, registrere og formidle arkivalier fra byens historie. Resultatet deraf er da også, at meget arkivmateriale er gået tabt eller i bedste fald er havnet de mærkeligste steder. Mens andre byer typisk etablerede sig med et arkiv i 1960’erne og 1970’erne, så nøjedes Århus alene med at lave en særaftale med Erhvervsarkivet omkring de kommunale arkiver. Den folkelige del - hele privatarkivområdet - lod man blot ligge. De små lokalarkiver, som var blevet oprettet ude i de oplandskommuner, der i 1970 kom til at indgå i den nye store Århus Kommene, blev administrativt tilknyttet biblioteksvæsnet, og på den måde blev arkivdelen relativt usynlig bl.a. for byens politikere. Det manglende arkiv i Århus blev med jævne mellemrum efterlyst i forskellige sammenhænge, men intet skete. Igen og igen skinnede det igennem, at det ikke havde den store politiske interesse, og at byens politikere faktisk ikke vidste, hvad et arkiv var. Nogle troede f.eks., at bymuseet var et arkiv, da det jo samlede på gamle sager, mens andre var overbevist om, at bibliotekets lokalhistoriske bogsamling var et arkiv, for her kunne man jo læse om de gode gamle dage.

Den første rapport i 2003 Repræsentanter for bl.a. lokalarkiverne i kommunen, bymuseet, biblioteket og Erhvervsarkivet udarbejdede i 2002-03 en rapport, som redegjorde for arkivsituationen i Århus og anbefalede oprettelsen af et byarkiv. Rapporten blev forelagt kulturrådmanden, og et udspil afventedes, men absolut intet skete. Længe efter kom det frem, at man fra politisk side hellere ville satse

Århus set fra Wallensteins Skanse o. 1865

på formidlingen, men ikke overraskende var dette også bare tom snak. Der skete nemlig ikke noget - ud over en yderligere økonomisk beskæring på det lokalhistoriske område. Hvordan kunne ansvarsfulde politikere være så ligeglade med kulturarven? På initiativ fra især de frivillige på lokalarkiverne oprettedes i 2005 en støtteforening for et byarkiv. Via bl.a. avisskriverier, forespørgsler til byrådspolitikerne og et formelt foretræde for byens kulturudvalg i foråret 2006 blev det forsøgt at få byrådet til at tage sagen op. Men heller ikke dette satte noget i gang. I januar 2007 tog avisen JP-Århus fat i arkivsagen og påviste bl.a. ved en rundringning til lokale politikere, at de ikke besad den store viden om byens historie, og at byen i høj grad svigtede sin egen kulturarv ja, byen havde som nævnt ikke engang et byarkiv. I dagene derefter kom flere af byrådsmedlemmerne pludselig på banen, og alle var nu enige om, at Århus naturligvis skulle have et byarkiv. I forbindelse med den kommunale budgetlægning blev det endda indføjet, at de forberedende undersøgelser til et byarkiv skulle igangsættes.

Den anden rapport i 2008 På kulturrådmandens foranledning blev der i foråret 2007 nedsat et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for et kommende byarkiv og komme med en indstilling, som kunne indgå i en byrådsbeslutning. Udvalget bestod af en 14

række centrale personer fra institutioner og grupper, som var tæt på arkivområdet. Man kunne dog let få en fornemmelse af, at udvalget blev nedsat for at vinde tid - og altså udskyde kommende kommunale udgifter. I foråret 2008 var den bestilte rapport færdig. Der var tale om en grundig undersøgelse, hvor bl.a. oplysninger fra andre byer var inddraget samtidig med, at de lokale forhold var blevet endevendt. Rapporten rummede også meget detaljerede udregninger af udgifter ved et byarkiv (kun privatarkivområdet) og et stadsarkiv (både privatarkivområdet og de lovpligtige kommunale arkiver). Det var dog løsningen med et stadsarkiv, som blev anbefalet af udvalget. Herefter afventedes med spænding byrådets behandling af sagen. I sommeren 2008 besluttede byrådet imidlertid at lave en ny undersøgelse, hvor det var den fremtidige udvikling omkring de kommunale arkiver, som skulle undersøges. Og på den måde kunne man udskyde en beslutning yderligere i to år. Dette lignede mest af alt en syltning af sagen. Umiddelbart efter byrådets beslutning havde repræsentanter for støtteforeningen foretræde for kulturudvalget og gjorde der bl.a. opmærksom på, at man udmærket kunne starte som byarkiv og så senere finde ud af, hvad der skulle ske med de kommunale arkiver, men det vandt ikke forståelse. Kulturudvalget opfordrede til, at der på frivillig basis blev opstartet et byarkiv

Århus. Udsigt over havnen i 1898.

- dog uden at der kunne bevilges et lokale. Arkivsagen var dermed yderligere udskudt.

gengivet i sin fulde ordlyd samtidig med, at der også samme dag var en artikel og en avisleder om emnet.

I september 2009 afleverede byarkivets støtteforening et næsten fem siders langt brev til alle århusianske byrådsmedlemmer om arkivsituationen i byen, og heri rykkede man for en afgørelse omkring byarkivet. Men ikke et eneste byrådsmedlem reagerede herpå. Den generelle opfattelse af vore folkevalgte var uundgåeligt på lavpunktet, og som frivillig og kæmpende for en oplagt sag følte man sig holdt for nar.

Det har fået både den tidligere kulturrådmand og den nyvalgte kulturrådmand på banen, og begge taler meget varmt for et byarkiv. Det fremgår også, at man i dette forår vil forsøge at få arkivet med i budgetforhandlingerne. Også andre er kommet på banen med læserbreve og debatindlæg, og alle bakker op om sagen.

Mediernes gennemslagskraft Ret præcist på treårsdagen for den første behandling af arkivsagen i JP-Århus i 2007 er den igen blevet taget op af avisen i januar 2010. Det lange brev til byrådet er blevet

I Århus har vi efterhånden opbygget en passende skepsis i arkivsagen, og vi løfter ikke armene, før vi er helt i mål. Af de politiske udmeldinger at dømme er byrådspolitikerne i øjeblikket i en fase, hvor de undersøger “kommunale omlægninger”, “synergieffekter med andre institutioner” og “overvejelser omkring byarkivfunktionen”.

Alt sammen noget, der unægtelig kunne give bange anelser om en ny nødløsning. Politikerne vil utvivlsomt læne sig meget op ad det allerede etablerede, og vi frygter en løsning, som hjælper på et museums- eller biblioteksproblem, men som mest af alt er arkivuvenligt. Bymuseet har loftslokaler, som ikke er udfyldte, og det planlagte multimediehus (bibliotek), der efter planen er klart i 2014, har en masse ledige og dyre etagemeter. Fra støtteforeningen har vi for nylig skrevet til kulturrådmanden og anmodet om at blive taget med på råd, så arkivet ikke bare bliver brugt til at løse et andet kommunalt problem. Vi har ikke lagt skjul på, at et nært samarbejde med Erhvervarkivet i opstarten vil være hensigtsmæssigt, da dette i øjeblikket rummer den kommunale del af arkivalierne og har en del lokale privatarkiver, arkiverfaring, læsesal, nærmagasiner, håndbibliotek o.lign. Sammenlignet med andre byer/ kommuner, så er det vel et beløb på mindst 4 mill. kroner, som årligt skal findes, og det er spændende, om byrådet faktisk har forstået, at byen har kørt “sort” på arkivområdet i mange år, og nu må til at vågne op.

CPR-numre fejlagtigt på nettet v/Svend-Erik Christiansen, styrelsen og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Statens Arkiver har siden 2002 tilgængeliggjort landets kirkebøger i digital udgave via internettet. Netop nu var kirkebøger op til 1950 ved at komme på nettet. Den gældende 50 års regel for kirkebøger betød, at der tilsyneladende ikke var nogle problemer i dette. Persondataloven siger bl.a., at man ikke må offentliggøre nulevende personers CPR-numre. Da CPRnumrene først blev indført i 1968, så skulle det ikke give problemer at tilgængeliggøre kirkebøger fra før 1950. Der er imidlertid ikke helt vandtætte skodder imellem de udskrevne kirkebøger og nutiden, idet nutidige

navneforandringer og udmeldelser/ indmeldelser i Folkekirken bliver indskrevet i de gamle kirkebøger ved den/de aktuelle personers fødsel/dåb. Det er i sig selv ikke et problem, men det har imidlertid vist sig, at der i enkelte tilfælde ved sådanne tilføjelser også er anført personernes CPR-numre. Og så er der pludselig tale om brud på persondataloven, hvis man offentliggør materialet. En henvendelse omkring dette fra Datatilsynet fik Statens Arkiver til med øjeblikkelig virkning den 5. marts 2010 at fjerne alle digitaliserede kirkebøger yngre end 1925 fra nettet, og samtidig er der blevet indført en midlertidig 100 års 15

tilgængelighedsgrænse for kirkebøger efter 1925. I den nærmeste fremtid vil Statens Arkiver kigge nærmere på problemet, og en praktisk løsning blive fundet. Da det har været muligt at affotografere de originale kirkebøger på Statens Arkiver indtil 50 årsgrænsen, så er der måske også nogle af lokalarkiverne i SLA, som har benyttet sig af dette, og som nu også utilsigtet tilgængeliggør CPRnumre. Det er i så fald ikke lovligt. Om sagen kan få betydning for de senere års arbejde med at lempe tilgængelighedsgrænserne, kan kun tiden vise.

Nyt fra uddannelsesudvalget

Endnu bedre arkivledere og -medarbejdere Tina Kramer, Kramer Moltke restaurering og konservering

Af Uddannelsesudvalget

Nye arkivledere og Arkivuddannelsen På årsmødet i 2006 blev det vedtaget, at nye arkivledere, som blev ledere efter 1. januar 2007, i løbet af en periode på fire år skulle gennemgå SLA´s arkivuddannelse. Dette krav til nye arkivledere er nedfældet i SLA´s vedtægter som ét af de punkter, arkiverne skal opfylde for at være medlem af SLA. Begrundelsen for, at mindstekravene til arkivdrift er blevet indført, er, at det skal kunne anses for et kvalitetsstempel at være medlem af SLA. Ved udgangen af 2010 vil de første nye arkivledere siden 2007 have fuldført de fem moduler i Arkivuddannelsen. Der har i de forløbne fire år været udbudt en lang række Arkivuddannelseskurser både af SLA og af kredsene, ligesom nogle arkivsamvirker og kommuner også har været på banen. Hvis der er nye arkivledere, som er tiltrådt i 2007 og altså med udgangen af 2010 har fungeret i fire år, men som måske ikke kan nå at få afsluttet alle fem moduler i tide, vil uddannelsesudvalget meget gerne høre fra pågældende, så vi kan finde ud af, hvordan vi i fællesskab kan få arrangeret

Modul 1 Skørping marts 2010

de kurser, der mangler. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at hvis en arkivleder først er tiltrådt i f.eks. 2008, har vedkommende selvfølgelig fire år fra tiltrædelsen, til Arkivuddannelsen skal være afsluttet. Nogle af de nye arkivledere har muligvis været aktive inden for arkivverdenen, inden de blev arkivledere, og måske før Arkivuddannelsen blev opfundet. Hvis der blandt de nye arkivledere er nogle, der mener, de ikke har behov for dele af Arkivuddannelsen, er der mulighed for at søge dispensation hos uddannelsesudvalget. Det forudsætter, at vedkommende sender en skriftlig anmodning, hvoraf det fremgår, hvilke dele af Arkivuddannelsen der søges dispensation for og med hvilken begrundelse. Uddannelsesudvalget vil herefter tage stilling til, om der kan ydes dispensation. For det særlige arkivledermodul (modul 5) vil der kun undtagelsesvis blive givet dispensation, idet uddannelsesudvalgets holdning er, at alle – også garvede arkivfolk – vil have gavn af dette nye modul.

Samarbejde med kredsene Fra 2009 er der indledt et tættere samarbejde med kredsene om Arkivuddannelsen, idet kredsenes udbud også annonceres gennem SLA og åbner for deltagelse af SLA medlemmer uden for den pågældende kreds. 16

Det giver arkiverne flere valgmuligheder, så uddannelsen kan færdiggøres hurtigere eller måske tættere på med transportbesparelser i både tid og penge. Kursusplaner, tilmelding og pris fremgår af arkivuddannelsens folder.

Nye kursustilbud SLA´s medlemmer har deltaget flittigt i de kurser, som allerede er udbudt. Den succes vil vi gerne følge op med kurser og uddannelsestilbud i endnu flere emner. Til efteråret afholder vi således et seminar om indsamlingspolitik på arkiverne og et kursus i digitalisering af billeder. Forslag til emner for andre kurser eller seminarer modtages med interesse af Uddannelsesudvalget. Forslag til undervisere vil vi selvfølgelig også gerne høre om, men det er på ingen måde en betingelse. Kurserne er med til at tiltrække nye arkivmedarbejdere og fastholde de gamle. Arkiverne bliver bedre, når medarbejderne bliver det. Og så er der også en helt tredje grund til at komme med på SLA´s kurser: Her møder du kolleger fra andre lokalarkiver med samme eller andre vanskeligheder og med kreative løsninger. Udveksling af erfaringer over kaffen eller i frokostpausen kan være et nok så væsentligt udbytte af en kursusdag.

Modul 1, materiel arkivpleje

Arkivuddannelsen Uddannelsesudvalget vil også gerne anbefale alle arkivmedarbejdere – altså ikke kun lederne – at deltage i Arkivuddannelsen. Uddannelsen kommer ind på alle aspekter af arkivarbejdet: Modul 1 handler om arkivadministration, hvor der den ene dag fokuseres på arkivets ret og pligt og den anden dag på materiel arkivpleje. Modul 2 beskæftiger sig med modtagelse og registreringsarbejde med de skrevne arkivalier.

Dag 1 arbejdes der med modtagelse og registrering af arkivalier, og på dag 2 gennemgås særsamlinger, og der gives gode råd om indsamlingsprojekter.

Modul 3 koncentrerer sig om modtagelse, håndtering og registrering af billeder. På 1. dag undervises der i registrering af billeder, og på dag 2 gennemgås billedtyper og ophavsret. Modul 4 er om synliggørelse og formidling. Dag 1 diskuteres samarbejdspartnere og lokale muligheder og arkivet og dets brugere. På dag 2 handler det om formidlingen af arkivets viden (foredrag, udstilling, artikler/årsskrifter). Modul 5 er som nævnt ovenfor især for arkivledere, men også arkivmedarbejdere er velkomne på dette modul, der beskæftiger sig med arkivledelse. Dag 1 berettes der om en arkivleders opgaver, om arkivets administration, drift og økonomi og fundraising, mens dag 2 handler om ledelse og samarbejde generelt og ledelse på ”vores arkiv”. Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge. 17

Arkivportræt

Populært lokalarkiv med læsesal og lædermøbler Et besøg på lokalarkivet i Dalum-Hjallese Af Kasper Hovgaard

Som de fleste lokalarkivers domiciler syner Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv med sin gårdvendte indgang og lille trappeopgang til de små lokaler på første sal ikke af meget. Alligevel kan arkivleder Jytte Raun og stedets øvrige ni frivillige arkivmedarbejdere med sindsro bryste sig af at have en vaskeægte læsesal på de sparsomme kvadratmeter. Det næsten fem meter lange sognerådsbord med jernramme og dertil hørende læderbetrukne stole, som tjente det nedlagte Dalum Sogneråds medlemmer fra 1940 til 1970, gør den ellers skråloftede læsesal meget indbydende at træde ind i. Ved den ene endevæg findes en brugercomputer med Arkibasadgang (som kun bruges i selskab med personalet), og i lokalets modsatte ende findes et stort chatol med træsnit. Det tilhørte gartneren, sognerådsformanden og ikke mindst sognets første private lokalarkivar, Jacob Hansen, som igennem hele sit liv samlede dokumentation om personer og lokalområdet og arkiverede det meste i små kartoteksskuffer i dette chatol. Derfor benyttes det stadig, når den øvrige lokalhistoriske sagkundskab kommer til kort! Ud over læsesalen med dens mange små lokalhistoriske klenodier råder arkivet over et lille lukket magasin, et køkken, et tomandskontor og sågar et særskilt udstillingsværelse. En række rum er dog arvet, da Dalum Bibliotek flyttede over i nye lokaler for få år siden. Førhen var det meste stuvet sammen på den halve plads.

”Man skal gribe alle chancer for at komme i kontakt med folk” Det er Jytte Rauns klare opfattelse, at arkivets stærke satsning på ”ud af huset”-aktiviteter er årsagen til, at Dalum-Hjallese-arkivet nyder en relativt stor opmærksomhed i lokalområdet. Selv efter at man ikke længere deler lokaler med biblioteket, har arkivet forsøgt at udnytte bibliotekets ressourcer – og omvendt. Hvad end det drejer sig om overtagelse af bibliotekets aflagte udstyr eller planlægning af større kulturelle arrangementer, forsøger lokalarkivet at synliggøre sig ud fra devisen ”de andre har pengene – vi har arbejdskraften”. Når det handler om formidling af lokalhistorien, er denne opfattelse svær at være uenig i. Arkivernes Dag og indtil for få år siden Historiens Dag med lokalhistoriske vandringer - eller ligefrem ture i lejet hestevogn - har altid stået højt på lokalarkivets prioriteringsliste. Sponsorer eller bibliotekets børneafdeling har muliggjort nogle af de mere udgiftskrævende aktiviteter, mens annoncering ved hjælp af SLA’s plakater og opstilling af stande og udstillinger på butikstorvet har været en effektiv metode at fange folks opmærksomhed på. Men også arkivets mindre arrangementer og udstillinger under eget tag – ofte sammen med biblioteket 18

- nyder folkelig interesse. PowerPoint slides med billedtekster og visning af lokalhistoriske optagelser er gode trækplastre. En frivillig medarbejder sørger for digitalisering og formidling af materialet, mens arkivets optagelser fra f.eks. Historiens Dag sælges på (hjemmelavede) DVD’er - med pæn succes. I lighed med andre lokalarkiver har man også i Dalum-Hjallese erfaret, at en fast kontakt til lokale medier er af stor betydning for offentlighedens kendskab til lokalarkivets eksistens. Bidrag i form af små historiske artikler med udgangspunkt i et gammelt billede er populært stof i bl.a. UgeAvisen.

Organisatoriske overvejelser Noget usædvanligt har DalumHjallese ikke haft en lokalhistorisk forening før 2007, mens lokalarkivet har eksisteret siden 1979. Men netop deltagelsen i sådanne kulturdage for den brede offentlighed har arkivet ihærdigt brugt til at hverve medlemmer til den nye lokalhistoriske forening. ”Guleroden” er gratis modtagelse af det meget populære og efterspurgte årsskrift fra foreningen (oplag: 350), som af taktiske grunde ikke sælges i almindelig handel uden tilbuddet om medlemskab af foreningen, der p.t.

tæller 180 medlemmer. Nære kontakter til Dalum Kirke, som afholder utallige velbesøgte arrangementer, giver endnu en mulighed for at nå ud til flere hundrede mennesker gennem de såkaldte Torsdagsklubber. For at undgå stærk dominans fra enkeltpersoner anbefaler Jytte Raun ikke, at arkivmedarbejderne sidder i foreningsbestyrelsen. Af samme grund holder arkivmedarbejderne også planlægningsmøder et par gange om måneden for at sikre, at alle medarbejdere er med i beslutningsprocessen. Ud over større gennemslagskraft, findes der også en mere uformel god grund til, at opbygningen af en stærk forening er vigtig. Det er nemlig erfaringen, at chancen for at redde arkivalier fra f.eks. lokale virksomheder, som nedlægges, fusioneres eller overtages af andre interesser, øges væsentligt, hvis én af virksomhedens egne medarbejdere også har kendskab til lokalarkivet. Både det gamle elværk og brugsforeningens arkiv er blevet reddet på denne måde. I de bedste eksempler har lokalarkivet lavet egne filmoptagelser og interviews ved sådanne begivenheder, og selv om dette er ekstraordinært, så sørger arkivets frivillige også på mere daglig basis for at dokumentere bydelens udvikling fotografisk. Børnehaven, autoværkstedet eller

pizzeriaet kan jo forsvinde i løbet af kort tid. Endelig har lokalarkivet bidraget med artikler og research i forbindelse med Byforeningen og et entreprenørfirmas planlægning af et projekt til forskønnelse af indfaldsvejene i Odense.

Næsten 20 år med Arkibas Dalum-Hjallese-arkivet har registreret i Arkibas siden begyndelsen af 1990’erne og har således opbygget en vis ekspertise med hensyn til registreringsarbejdet. I mange år fik arkivet derfor henvendelser fra de andre lokalarkiver i Odense, som modtog gode råd og sparring. Mange af lokalarkiverne i Odense forsøger derfor også i dag at dele viden og erfaring, når ”de rette medarbejdere” sendes på Arkibas-dagkurser, som godt kan være en stor mundfuld for den uerfarne computerregistrator. Jo mere vedkommende kan lære fra sig, desto bedre mulighed for en hensigtsmæssig opgavefordeling i forbindelse med registreringsarbejdet. Siden begyndelsen af 2010 har to medarbejdere arbejdet intensivt med Arkibas-registrering af arki19

vets billedsamling. Allerede nu har de nået over 2.000 enkeltbilleder samt et større antal registreret i albums og serier. At det er gået så hurtigt, har været en overraskelse – især fordi arkivet lægger stor vægt på at lave mange DK5-henvisninger til deres registreringer. En bowlerhat og en cigar kan være lige så væsentlige elementer i et gammelt billede som den officielle begivenhed, det fremstiller. Der er ingen tvivl om, at DalumHjallese nyder godt af et solidt befolkningsgrundlag og nærhed til uddannelsesinstitutioner med projektsøgende studerende. Men som udgangspunkt er arkivet økonomisk lige så småt bemidlet som de fleste andre lokalarkiver i Danmark, og åbningstiden er blot hver torsdag fra 16.00-17.30.

Danmark under 1. verdenskrig Af Erik Helmer Pedersen, formand for DLF

Som programoverskrift for sit årsmøde 16-18. april 2010 på Hornstrup Centret ved Vejle har Dansk Lokalhistorisk Forening, DLF, valgt emnet Danmark under 1. verdenskrig – et nyt samfundsmønster dannes. Temaet vil blive belyst gennem en række foredrag med påfølgende diskussion og en udflugt til Tapsegnen med det formål at opleve en ”Iscenesættelse af kong Christian X’s ridt over grænsen 1920”. Som noget nyt vil vi runde mødet af med en gruppedebat af de vigtigste af de spørgsmål, der har været mødets faglige indhold. Hensigten hermed er at inspirere vore medlemsforeninger til at tage emnet op til drøftelse rent lokalt med det formål at drage nytte af den mediedebat, som den tilstundende 100-årsdag for krigens udbrud 1. august 1914 må tænkes at

sætte i gang. Vi forestiller os da, at der nedsættes nogle arbejdsgrupper rundt omkring, som på tværs af lokalhistoriens rent institutionelle grænser vil studere, hvorledes det pågældende lokalområde indrettede sig under indtryk af de noget anstrengte levevilkår i krigsårene. De lokale myndigheder og organisationer fik da tildelt mange ekstraordinære opgaver, som havde til formål at fordele såvel de pålagte byrder som de rådige ressourcer ligeligt og i givet fald skride ind, hvis folk ikke fulgte spillets regler. Administreret velfærd med andre ord.

glemme de rent militære forhold såsom de problemer, indkaldelserne voldte. Det fik jo en særlig aktualitet for det Sønderjylland, vi måtte afstå i 1864, og som derved fik krigens gru tæt ind på livet.

Det var i enhver henseende noget nyt, men dannede på længere sigt mønstret for det, vi i dag forstår ved en moderne velfærdspolitik. Selv om vi i denne fase koncentrerer os om det civile beredskab, vil vi ikke

Det er klart, at foreninger og arkiver her kan trække på samme hammel, og vi håber meget, de vil gøre det - men startskuddet lyder altså på DLF’s kommende årsmøde.

DLF vil i den anledning nedsætte et koordineringsudvalg, som vil få til opgave at bistå de lokale 1914-grupper med at få det lokale udredningsarbejde sat i gang. Alene det at få undersøgt forekomsten af lokalt kildemateriale inkl. private breve og optegnelser vil kræve et større arbejde.

Fælles arkivprojekt v/Jens Erik Pedersen, Egnsarkivet for Them Kommune.

Vi oplever i disse år store ændringer i kulturlandskabet i landsbyerne og det åbne land. Dette skyldes først og fremmest de ændringer, der har fundet sted i landbrugserhvervet gennem de sidste 50 år. For 50 år siden var landskabet endnu i høj grad præget af dansk landbrug som familiebrug. Landsbyerne havde sine gårde, som i høj grad var medvirkende til at sætte sit præg på landsbyen, og samtidig satte familiebrugene sit tydelige præg på det åbne land, hvor den enkelte gård er/var placeret centralt på de tilhørende arealer. Alle, som har fulgt med i udviklingen af landbruget siden 1960, kan nu konstatere, at situationen er meget forskellig fra fordums tider. I dag kan vi konstatere, at familiebrugene stort set er ikke eksisterende. Kæmpe bedrifter har opkøbt – eller forpagtet - langt de fleste jordarealer i landsbyerne og det åbne land, hvorefter mange tidligere avlsbygninger enten allerede er fjernet, huser andre erhverv eller ligger ubenyttet hen. Intet tyder på, at den udvikling er

slut. Med vedtagelsen af den nye landbrugslov vil den udvikling fortsætte i årene fremover. Et lige så aktuelt problem for landsbyerne er imidlertid den generelle vandring til de større bysamfund, som muligvis er forstærket af den seneste kommunalreform. Tendensen er her, at alle offentlige funktioner centreres i færre byer, og at de mindre bysamfund bliver tabere. Som lokalarkiver har vi en forpligtelse til at bevare kulturarven til de kommende generationer. Det gælder ikke blot de dokumenter, som borgerne selv finder væsentlige at aflevere til arkiverne. Vi må som lokalarkiver også være opsøgende i vores virksomhed. I forbindelse med de enorme forandringer, der netop i disse år sker i kulturlandskabet, har vi måske en særlig forpligtelse. Vi har i det mindste en forpligtelse til at dokumentere situationen anno 2010, inden der sker yderligere ændringer i bebyggelsen i det åbne land. Hvis udviklingen fortsætter med samme hast, som den har haft gennem de 20

seneste år, vil kulturlandskabet om 10 til 20 år være undergået store forandringer. Mange af gårdene vil være borte – eller i det mindste deres driftsbygninger. Der er efter min opfattelse i højeste grad – særligt i yderområderne - behov for, at nogen kortlægger problemfelterne. Derfor har vi i Landdistriktsrådet i Ikast-Brande Kommune besluttet at iværksætte en registrering og en beskrivelse af situationen i samarbejde med – i første omgang – det lokale museum og arkiv i Nr. Snede, Vester Palsgård Skovmuseum. Vel vidende at dette er en kæmpeopgave, så er jeg ikke desto mindre af den opfattelse, at ethvert lokalarkiv burde påtage sig opgaven med at dokumentere bebyggelsen ikke mindst i landsbyerne og det åbne land anno 2010, før det er for sent. Samtidig vil jeg gerne opfordre SLA til at gå foran og udarbejde et ”arbejdsredskab” til et fællesprojekt for sine medlemmer. Det kunne muligvis senere være et godt emne for Arkivernes Dag.

Hans Kruses afskedsreception Farvel og tak til Hans Kruse Af Hanne Hauge SLA’s sekretariat

Hans Kruse, der er medlem af SLA’s styrelse, stoppede ved udgangen af februar måned sit daglige virke som museumsleder ved Blicheregnens Museum og som arkivleder for Blicheregnens Lokalhistoriske Arkiv, hvor han i 23 år har stået i spidsen for alle aktiviteter. Afskeden blev markeret ved en åben reception med deltagelse af omkring 150 gæster, nye og gamle samarbejdspartnere, kolleger og venner af både Hans og af huset, SLA’s styrelse og sekretariat samt med mange taler. Til trods for det planlagte otium fortsætter Hans sit frivillige arbejde for SLA. Hans har meddelt, at han træder ud af SLA’s styrelse ved det kommende årsmøde, men både styrelsen og sektretariatet er glade for, at Hans samtidig har lovet at fortsætte med at deltage i udvalgsarbejde inden for SLA, hvor der altid er god brug for erfarne kræfter. Og nu får Hans jo bedre tid ...

Skulpturen ”Jyden”, der står ved museet, er en gave fra Nordea Bank i Thorning, da de lukkede deres filial i 2009. Kunstneren er Jens Erik Kjeldsen, kredsdommer, tømrer og billedhugger i Aasiaat på Grønland.

Lokalarkiverne – hvem er vi? Sponsoreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd, i daglig tale DFS, har vi udgivet og distribueret folderen: Lokalarkiverne – hvem er vi? Folderen er blevet en succes. Organisationer, biblioteker og arkiver rekvirerer efterfølgende eksemplarer til fordeling, specielt til lokale politikere. LokaLarkiverne

Rekvirer folderen til arbejdet i arkivet, politisk eller ikke politisk. Ved bestilling af max. 50 stk. fremsendes den gratis. Ved bestilling af flere eksemplarer sender vi en regning på portoen. Bestil Lokalarkiverne – hvem er vi? på e-mail: sla@lokalarkiver.dk Folderen udleveres så længe lager haves.

- hvem er vi ?

Teater under åben himmel Hvordan spiller man lokalt - når livet bliver globalt? En DATS konference om egns- og friluftsspil den 27.-29. august 2010 på Vildbjerg Sportscenter DATS - landsforeningen for dramatisk virksomhed - repræsenterer alle former for amatørteater i hele Danmark .

Arrangeret i samarbejde med Danske Dramatikere og Sammenslutningen af Lokalarkiver

Konferencen henvender sig til: Teateramatører – og professionelle – der beskæftiger sig med teater under åben himmel: Dramatikere, instruktører, scenografer, skuespillere, bagscene- , organisations- og PR-folk . Unge skuespillere og teaterfolk, der kunne tænke sig at prøve kræfter med og at udfordre friluftsteatret. Samt lokalarkiver og lokalhistorikere – med interesse for at bruge teatret som formidlingsmedie. Ideen med konferencen er både at gøre status, at få nye input og ideer og at se fremad. Derfor vil 3 spor krydse hinanden: Erfaringsudveksling – ”hvad kan vi lære af hinanden” Aktuelle inspirationer – ”hvordan kan vi bruge folk og blikke udefra?” Fremtidsvisioner - ”hvor bevæger teatret under åben himmel sig mon hen?” Konferencen bliver en vekselvirkning mellem: Oplæg fra indbudte inspiratorer – om spillenes mangfoldighed og stedets ånd, om nye vinkler på fortællingen, om lokalarkiverne og medierne som samarbejdspartnere, om andre måder at bruge lys og lyd på til at formidle stedets fortælling. Fælles oplevelser: Egnsspillet ”Besættelse” i Skarrild Plantage. Og gruppen Gelderaks bud på ”fremtidens egnsspil” skabt i en workshop henover weekenden, for unge skuespillere der vil prøve nye vinkler på friluftsteatret. Indlæg og samtaler i 3 interesse-grupper, hvor kan man vælge sig ind på hhv:

Stedet og formen Fortællingen Organisation og kommunikation

Omdrejningspunktet i alle 3 interesse-grupper er de særlige kendetegn og kvaliteter, der karakteriserer egns- og friluftsspil, som de bliver skabt og kan opleves i dag. Erfaringer med og ideer til hvor og hvordan kvaliteten kan højnes yderligere. Og visioner omkring hvordan helt nye kvaliteter kan tilføres teatret under åben himmel, og dermed føre genren med ind i fremtiden. Konferencen er støttet af Dansk Folkeoplysnings Samråd Læs mere på www.dats.dk

Årsmøde 2/3. oktober 2010

Programpunkter er: • • • • • • •

Ordinær generalforsamling 2010 for Sammenslutningen af Lokalarkiver, se nedenfor. Ordinær generalforsamling 2010 for Dansk Historisk Fællesråd. En arkivfaglig kursusrække om brug af kort. En historiskfaglig kursusrække om naturens kræfter. Kort og godt – et glimt fra en god historie, se nedenfor. Særligt aftenarrangement og Søndags udflugt.

Ordinær generalforsamling 2010, indkaldelse. Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Sammenslutningen af Lokalarkiver

lørdag, den 2. oktober 2010 kl. 15:00 på Kryb-I-Ly Kro ved Taulov. Dagsordenen er i henhold til vedtægternes §5 stk. 2 og udsendes medio august sammen med program, tilmeldinger og priser til årsmøde 2010. Jørgen Thomsen Formand

Kort og godt – et glimt af en god historie.

På arkiverne bliver der ikke kun indsamlet, registreret og passet på. Heldigvis bliver der også fortalt og skrevet ud fra arkivalierne – og det er vel til syvende og sidst noget af det væsentlige. Mange af de historier kunne nok fortjene at blive kendt af os andre – til inspiration og fornøjelse.

Som noget nyt inviterer vi derfor til korte indlæg ved årsmødet i oktober: Ca.10 minutter, hvor du fortæller en af dine historier. Vi vil også gerne høre om, hvordan du har benyttet noget af materialet på arkivet til din historie. Hvordan du bruger tiden, ja det bestemmer du naturligvis selv, men i Grundtvigs fædreland er det talte ord endnu ”velanskrevet”.

Eller måske har du et forslag om en kollega, du gerne vil høre fortælle? Af hensyn til tilrettelæggelsen vil vi gerne høre fra dig allerede inden sommerferien.

Underret SLA Sekretariatet på e-mail: sla@lokalarkiver.dk eller telefon: 7584 0898.

Lektørudtalelse Lektør: Knud Weile

Anvendelse/målgruppe/niveau En jubilæumsbog der blev udgivet i forbindelse med Sammenslutningen af Lokalarkivers 60 års jubilæum. Landets lokalarkiver har til brug for bogen indsendt billeder fra Danmark, som landet så ud i sammenslutningens første tiår, og styrelsen har heraf udvalgt godt 100 optagelser, der vises i gode gengivelser i ca. A5-størrelse. Målgruppen er først og fremmest folk, der selv har oplevet 1950’erne. Beskrivelse Bogen er en ren billedkavalkade af s/h - og et par enkelte tidlige farvefotografier. Understøttet af korte billedtekster fortæller billederne om både det gamle Danmark og tegnene på nye tider og mere velstand i årene efter besættelsen. Det er teknisk gode billeder og motiverne er velvalgte, så læseren/kiggeren kan genkalde sig stemninger og personer fra en svunden tid.

DBC, Dansk BiblioteksCenter har offentliggjort en lektørudtalelse på www.DanBib.dk om SLA’s jubilæumsbog, ”Fra rationering til velstand – billeder af Denmark i 1950’erne.

Sammenligning I forvejen er der et pænt udvalg af billeddokumentation med mere eller mindre tilhørende tekst fra 1950’erne, der på mange måder var et dramatisk og forandringsfuldt årti. Her fokuseres på 1950’ernes hverdag, som den oplevedes på landet og i de mindre bysamfund. Samlet konklusion En lille og stemningsfuld samling 23

fotografier fra Danmark i 1950’erne, der vil interessere ældre læsere og også fungere som en indgang til og reklame for lokalarkivernes omfattende billedsamlinger. Pris pr. stk.: 100 kr. + forsendelse Ved køb af mindst 5 eksemplarer er prisen 60 kr. pr. stk. + forsendelse. Forhandles gennem SLA tlf.: 75 84 08 98 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk

Kursusaktivitet 2. halvår 2010 Alle kurser i 2. halvår 2010 er pr. dato ikke planlagte. Endelig oversigt udkommer i OmSLAget nr. 2 til august, hvor kursusfoldere og tilmeldingsblanketter på SLA kurserne også udsendes. Arkibas kurser – hold øje med: www.arkibaskurser.dk

Arkivuddannelsen, opdelt på 5 moduler www.danskearkiver.dk

SLA modulkurser Modulkursus 3, modtagelse, håndtering og registrering af billeder: Tid: 16. (torsdag) og 22. september (onsdag) kl. 10:00 – 16:00. Sted: Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning Brændgårdvej 2, Herning Pris: 600 kr. for SLA medlemmer. 1.000 kr. for andre. Tilmelding: SLA sekretariatet sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 1. september 2010.

Modulkursus 5, arkivledelse: Tid 17. og 24. november 10:00 – 16:00. (2 onsdage). Sted: Sjælland midt. Nærmere underretning i OmSLAget nr. 2. Pris: 600 kr. for SLA medlemmer. 1.000 kr. for andre. Tilmelding: SLA sekretariatet sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 26. oktober 2010.

Modulkurser, planlagt af kredsene Modulkursus 1, arkivadministration: Tid: 5. og 12. oktober kl. 09:00 – 15:00 (2 tirsdage) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Mad: medbringes selv, øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Clemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 17. september 2010

Modul 3, dag 2, modtagelse og registrering af arkivalier: Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn. 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn. 500 kr. for andre. Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010 Modul 4, dag 2, arkivet og omverdenen: Tid: 6. november 2010 kl. 09:00 – 15:30 Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn. 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn. 500 kr. for andre. Tilmelding: Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv rej@ohavsmuseet.dk Seneste tilmelding: 22. oktober 2010

Øvrige SLA kurser Billedscanning, grundkursus: Tid: 2. november 2010 Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle Nærmere underretning: OmSLAget nr. 2

Indsamlingsprojekter: Tid: 17. september 2010 Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle Nærmere underretning: OmSLAget nr. 2

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse. Kontakt og pris: se ovenfor under modulkurser i kredsene.