Lixen april 2018

Lixen

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 20. årgang | 2. nummer | April 2018

INTERVIEW MED MARTIN LIDEGAARD: »Nogle gange vågner jeg og er helt fortvivlet over Rusland«

PORTRÆT AF LINE VAABEN: »Jeg kunne mærke, at det lå til mig. Det der med at gå ombord i mennesker«

NICHEN POLITIK s. 12

BRANCHEN s. 3

Janni Pedersen får en fucking fed overskrift lige her

»«

Det er blevet sværere at kontrollere, om de, der har fået magten af vælgerne, administrerer den magt ordentligt og lovligt.

Anders Bæksgaard, politisk redaktør på Politiken

Om det nye lovudkast er en stramning ved jeg ikke, men det Sten Schaumburg-Müller, lektor i mediejura, SDU

BRANCHEN s. 4-5

2 LEDEREN

APRIL

Stop provinspopulismen!

Selvom journalistikken har et ansvar for at komme ud af sit rundhyl, er det hverken visionært eller begavet at sælge pressen billigt i et forsøg på

I

en kronik i JydskeVestkysten skrev tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S), at danske medier »viser Danmark fra taget af en københavnsk ejerlejlighed.« Han lod forstå, at det var nødSønderjylland for at sikre en mere balanceret dækning af landet. En fra politisk side desværre verserende tendens. DF ser selvsamme mediehus på havnen i Aarhus, mens restatslige organisationer ud af hovedstadsområdet. Tillige afslørede det længe ventede medieudspil, at man kun vil styrke publicismen uden for København.

Engelbrechts forslag er nok leveret med en rebelskhed tiltænkt den sønderjyske valgkreds, hvor han selv er opstillet. Men logikken bag argumentet er beskæmmende: Magten tager medierne som gidsel i et kapløb mod provinsen. Præmien? At komme først til de vælgere, som Dansk Folkeparti har kapret på bekostning af partier som Socialdemokratiet og Venstre.

Som stråmand brugte Engelbrecht programmet ‘Bearnaise er dyrenes havneri, mente han. Et program, der nok er blandt 24Syvs bedste.

Ikke på grund af de lidt for højtragende måltider, men for den sublime historiefortælling, der altid venter lytteren. Noget, der givetvis kan tilskrives værten, Martin Kongstad, men i høj grad også gæsten.

Og her er det nu bare nemmere for

Lasse Jensen skrev i Information, og

Det gælder, hvad end det er store forretningsfolk, forfattere eller forskere.

Eller politikere. Det virker banalt at nævne, men en af journalistikkens dyder er at kontrollere magten. Og for at gøre det er man nødt til at ånde den i nakken, hvilket kræver, at man er, hvor den er: I København.

Pointen er ikke, at medier ikke kan fungere uden for København.

Eller at folk fra provinsen er uinteressante, det er intet menneske. Men det er både et lige dele populistisk og fejlslagent argument, at dansk journalistik dækker Danmark bedre fra andre steder end København.

Det er uomtvisteligt et udtryk for en paternalistisk verdensanskuelse, når magthaverne vover at blande sig i, hvordan og hvorfra dansk public service produceres. Især i en tid, hvor det danske landkort til stadighed polariseres, er det sidste, der er behov for, at politikerne graver endnu dybere kløfter mellem storbyen og provinsen, 3F’eren og djøf’eren og sømanden og juristen. Sidstnævnte i øvrigt en reference til et tv-program, der er optaget i Hvide Sande, Vestjylland, men produceret i DR Byen, København.

Svaret er at styrke samtalen, ikke splintre den. Og selvom journalistikken har et ansvar for at komme ud af rundhylet, er det hverken visionært eller begavet at sælge pressen billigt for politikernes provinspopulisme.

INDHOLD BRANCHEN Line Vaaben om fortællende journalistik og sit kommende fellowship ter furore. Og så stiller vi skarpt på den nye digitale praktikdag - hvad er fordelene og ulemperne?

Bliv klogere på side 3-6.

SPOT PÅ blandt andet bliver DR skåret med en femtedel. Vi sætter fokus på konsekvenserne for den gamle statsradiofoni.

Tag et kig på side 7-9.

STUDIET Vi udfritter Peter Bro, leder af Center for Journalistik på SDU, om en mulig lockouts konsekvenser for de studerende.

Smut forbi side 10.

DEBATTEN Jeg skammer mig, siger hun. Nina Pedersen skoser den nye praktikaftale med ordene: Jorden kalder DJ! Følg debatten på side 11.

NICHEN Martin Lidegaard fortæller Kasper Junge Wester, at Europa skal vågne op, hvis ikke de skal overhales af mindre demokratiske stater på den internationale scene. Og i kultursektionen gør chefredaktør Rasmus Friis status over ti år med X Factor på DR - på godt og ondt.

Nichen holder til på side 12-13.

BLIKFANGET Fotoredaktør Sebastian Stokkebo Sørensen siger farvel til vinteren med stemningsfulde billeder af de sidste snefnug Kast øjnene mod side 14-15.

SATIREN Lixen bringer helt eksklusivt den 1. maj-tale, som Mette Frederiksen skulle have holdt i Aalborg, hvis ikke hendes gamle hjemby havde valgt at udstøde hende. Og så fejrer vi både den nye superligastruktur og det hedengangne Metroxpress.

Se bagsiden.

MB persongalleri og interessante kilder i København end i Sønderborg. For hovedstaden er hovedstaden, som

Skriver fra Vesterbro i København God læselyst!

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

Hør fortællingen på Lixen.dk.

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os på Infomedia

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 500 eksemplarer

Lixen er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen er af de studerende, for de studerende og for journalistikken.

Jakob Bohr Webredaktør

Martin Bahn Chwefredaktør

Rasmus Friis Ansv. chefredaktør

Julie Schneider BRANCHEN-redaktør

Marie Nissen BRANCHEN-redaktør

Sophie Bavnhøj SPOT PÅ-redaktør

Victor Hansen SPOT PÅ-redaktør

Johanne Holgersson Lydredaktør

Benedikte Rasmussen SoMe-redaktør

Lasse Højlund Lydredaktør

Rasmus Woo SoMe-redaktør

Jakob Svensmark SATIREN-redaktør Jacob Bastrup STUDIET-redaktør

Tobias Sonne DEBATTEN-redaktør

Mads Klitgaard DEBATTEN-redaktør

Kasper Junge Wester NICHEN-redaktør

Wincentz Heim NICHEN-redaktør

Julie Schuster Lapp Illustrator

Sebastian Stokkebo Fotoredaktør

BRANCHEN

3

Line Vaaben:

»Det er et privilegium som journalist, at man kan tillade sig bare at blive klog på noget« Hun er en af Danmarks mest anerkendte og fremtrædende journalister inden for fortællende journalistik. Med 18 års erfaring og utallige nævneværdige historier bag sig, står Line Vaaben stadig fast på, at man altid kan blive en bedre og klogere journalist.

Af Johanne Holgersson

»J

startede hun derfor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, hvor hun med det samme følte, at hun var endt det rigtige sted. »Jeg kunne bare mærke, at det lå til mig.

Det her med at gå ombord i mennesker,« fortæller Vaaben.

Det var dog først to år senere, under praktikopholdet på Berlingske Tidende, at hun

Blå bog: Line Vaaben • •

Bor i dag en lejlighed på Amager med sine tre børn på henholdsvis 10, 13 og 17 år

•

Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i år 2000

• Startede sin karriere på Berlingske Tidende og har siden arbejdet på bl.a. Politiken eg vil gerne have, at dem, der læser og Kristeligt Dagblad min journalistik bliver rørt, overrasket, udfordret, bliver • Er i dag journalist på Dagbladet Informations lørdagstillæg, Moderne Tider klogere på den menneDet der med at kom- op for de længere for• Holder orlov fra Information i perioden 1. august 2018 - 1. februar 2019, da hun er skelige natur eller rykker me ud. Have blokken i mater og fortællende blevet tildelt fellowship på Syddansk Universitet, hvor hun skal formidle og fordybe noget i dem selv. Det hånden og møde men- journalistik. sig i fortællende journalistik. skal tale til noget i folk. »Det der med at nesker og miljøer, det Uanset om det er korte komme ud. Have var der, mit hjerte lå eller længere formater,« blokken i hånden og siger 45-årige Line Vaaben om sin fortællenmøde mennesker og miljøer, det var der, mit staterer Vaaben, mens hun på sin iPhone kan lide ved det journalistiske arbejde. de journalistik. hjerte lå,« beretter Vaaben. I dag, 20 år sebegynder at lede efter listen over bøger, hun »Jeg elsker det hele. Alle faser af jour»Det er det, jeg tror, menneskehistorier nere, banker hendes hjerte stadig for genren, har læst i 2018. Den er lang. nalistisk produktion har sin egen energi. kan. Og hvis de bliver kombineret med viden og det er derfor ikke uden grund, at hun At prioritere læsning er derfor også et af For eksempel researchfasen. Det der med og fakta, kan de også rykke noget på politisk kalder sine større produktioner for sine Con Lines bedste råd, når det kommer til at blive at samle til bunke som et egern, der samler eller samfundsmæssigt plan.« Amore (Med Kærlighed, red.)-projekter. en bedre journalist. alle sine nødder, det elsker jeg. Det er jo et Vaaben vandrer snart ud på en ny, karriprivilegium som journalist, at man bare kan eremæssig rejse. Hun er kommende Fellow Med hjerte og smerte Stræben efter at blive bedre og klogetillade sig at blive klog på noget,« lyder det på Center for Journalistik ved Syddansk Siden Line Vaaben i år 2000 blev uddannet re fra Vaaben.

Universitet (SDU), hvor hun i et halvt år journalist, har hun gebærdet sig i samtlige Det er ikke nogen hemmelighed, at medieDer er dog en enkelt undtagelse i Vaabens skal fordybe sig i fortællende journalistik. virkeligheden i dag er anderledes, end den strøm af kærlighedserklæringer til sit jobs Drømmen er at blive en bedre og klogere lige danske dagblade. Hun har i løbet af sin var for 10 år siden. De klassiske dagblade og arbejdsgang. Hun kæmper altid med det journalist, og målet er at sprede genren ud til tid som journalist udviklet en arbejdsgang, mediehuses monopol på journalistik er forstidspunkt i produktionen, hvor første udkast alle sfærer af medieproduktionen: der, som Vaaben selv forklarer det, er »monvindende, særligt fordi digital formidling af historien skal skrives, fordi det involverer »Det skal bare deles max!«, lyder det beterbar på hverdagens medieproduktion.« så mange fravalg. gejstret fra Vaaben. Hun starter samarbejdet Sideløbende med den daglige produktion, »Jeg hader det!« nærmest udbryder hun, grad for journalistik gennem annoncer, og med SDU d. 1. august 2018. genbesøger hun miljøer og cases over periodmens hun impulsivt strækker armene frem det gør det svært at få folk til at købe den er, det kan være en måned eller to år, og sætjournalistik, som er dyr at producere.

Fra København til Aarhus ter sig først til sidst ned og fokuserer koncenLine Vaaben mener derfor, at fortællende ned på bordet foran sig. Fingerspidserne Det lå egentlig ikke i kortene, at Line Vaaben treret på historien. Det er disse fortællinger, journalistik er et godt argument for, hvorfor stritter energisk i alle retninger. Historierne skulle være journalist. Men efter tre år på hun kalder sine Con Amore-projekter. man skal bruge tid og penge på grundig og er virkelig at spore i alle afkroge af Line Film- og Medievidenskab på Københavns Og netop Line Vaabens kærlighed til jourgennemarbejdet journalistik. Det er blandt Vaabens krop.

Universitet, hvor artikelskrivningen til nalistikken er ikke til andet det, som fellowshippet på SDU skal »Jeg bliver forelsket instituttets skoleblad, The Inquirer, fyldte at tage fejl af. Hun har gøre Vaaben og de studerende, kolleger og i mit eget stof.

Jeg Jeg elsker det hele. mere end selve studiet, gjorde hun op med svært ved at begrænse Alle faser af journalisbranchefolk, hun skal dele sin nyfundne synes jo, det er så sig selv, hvad det egentlig var, hun syntes var sig, når hun skal tale viden med, klogere på, hvordan vi bliver spændende, og jeg vil tisk produktion har sin sjovt - og det var at skrive. I sommeren 1996 om, hvad hun bedst bedre til. have det hele med,« egen energi »Det er det der med: Hvor kan vi få siger Line Vaaben. fortællingen ind? Hvordan bliver vi bedre Bedrøvelsen har sneget sig i hendes stemme, Foto: Sille Veilmark til at fortælle historier, som folk vil høre?« da hun fortsætter: siger Vaaben og fortsætter: »Det gør ondt på mig.« Vaaben tilføjer dog »Fortællende greb behøver ikke kun være i samme ombæring, at hun er dybt bevidst på lange formater, det kan bruges på alt. Et om, at fravalgene er nødvendige og det, der fortællende greb kan også være en indledgør historierne gode. ning i en nyhedsartikel, der slår en uventet krog i folk.« Sprog ind - sprog ud Vaabens mål med det kommende felUdover at svømme, løbe og dyrke yoga brulowship er ikke til at tage fejl af, ej heller er ger Vaaben en betydelig del af sin fritid på at hendes forventninger om, at der er meget læse skønlitteratur. Det startede hun allerede endnu at lære. med, da hun gik i folkeskole, hvor hun i løbet af sine teenageår gennemtrevlede skolebiblioteket fra A til Z. er super banalt« afslutter Line Vaaben og Den dag i dag står hun hver morgen op kl tilføjer grinende: 06.15 for at meditere og læse skønlitteratur i »Men det regner jeg nu ikke med.« en halv time, inden hun vækker sine børn og sender dem i skole. »Det er enormt vigtigt for mig. Når jeg læser bøger, så er det også for at få sprog. Du kan ikke få sprog ud, hvis ikke du får sprog ind. Aviser er ikke sprog, det er bare ord, og sprog og ord er to forskellige ting,« kon-

“

“

4 BRANCHEN

APRIL

Før nyt lovudkast: politisk instrument Nu har regeringen lavet et udkast til en ny lov, der atter kaster hård kritik af sig. En politisk redaktør og en mediejurist ser tilbage på loven fra 2013 og fastslår, at der er brug for en lempelse.

Af Martin Bahn og Rasmus Friis

I

2010 bremses det lovudkast, der har til -

eres ret til børnecheck i Danmark. En aktindsigt, som den daværende Berlingde nemlig, at Justitsministeriets kronjurister nedad. Manøvren var ulovlig, forstod man, og VK-regeringen måtte droppe planerne.

Hvis lovudkastet var blevet fremsat i dag, var det højst sandsynligt blevet til virkesloven i 2013 har journalister som Anders Bæksgaard, nu politisk redaktør på Politiken, ikke længere samme mulighed for at søge

men hvor voteringen er en lukket diskusaktindsigt.

Loven gjorde alt andet end at øge åbenheden sion mellem lærer og censor. Her kan de frit »Det har konkret betydet, at jeg har i magten, mente kritikere, og da tidligere afprøve synspunkter i en diskussion, der skal sværere ved at kontrollere, om de, der har justitsminister Morten Bødskov (S) troppede bane vej til den korrekte beslutning, uden fået magten af op i Deadline for vælgerne, adat forsvare lovænDet har konkret betydet, at jeg dringen, var han ligheden tolker udtalelserne. ministrerer den har sværere ved at kontrollere, ikke i stand til at Den samme balance skal man sigte efter i magt ordentligt det lovforberedende arbejde, mener Schaog lovligt. Og jeg om dem, der har fået magten af give ét eksempel umburg-Müller. Netop derfor kritiserer han har sværere ved vælgerne, administrerer den magt på, hvornår jourat blive klogere nalisters hunger ordentligt og lovligt. »Det er helt åbenlyst, at lovændringen i på de faglige efter aktindsigter 2013 var en stor indskrænkning. Så længe vurderinger, der går forud for en ny lov,« har besværliggjort arbejdet i ministerierne. noget ikke går ud af huset hos et ministerisiger Bæksgaard.

Selvom Martin Krasnik spurgte ham om um, synes jeg, det er rimeligt at undtage det netop det i omegnen af tyve gange. fra aktindsigt. Men når dokumenter udvekEmnet er atter aktuelt, efter regeringen udløste det demonstrationer og heftig debat. en interesse i at kende til det,« siger han. slov. Man ønsker at fjerne paragraf 24, »Det handler jo ikke om, at aktindsigt er et den berygtede ministerbetjeningsregel, der vigtigt redskab for journalister. Det er ikke dikterer, at retten til aktindsigt ikke længere det centrale. Det handler om, at aktindsigt er omfatter interne dokumenter og oplysninger, hvis de skal ligheden. Vi lever bruges af en Det handler om, at aktindsigt er i et demokrati, og minister. Heller befolkningen skal ikke hvis dokumenterne bliver i et demokrati, og befolkningen vide, hvad den udvekslet på skal vide, hvad den udøvende magt udøvende magt og tværs af minisog det embedsværk, vi alle betaler det embedsværk, vi alle betaler for, går terier. for, går og laver og laver.« I stedet har regeringen Et politisk instrument foreslået to nye bestemmelser, der dog ifølge både eksperter, SF og Radikale Venstre de

“

“

Foto: Politiken

En indsnævring af magtens transparens Lektor i mediejura på Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, mener, at det er rimeligt, at nogle dokumenter er undtaget Anders Bæksgaard, politisk redaktør på Politiken

en eksamenssituation, hvor alle kan deltage,

han nok have svært ved at forklare, hvor grænsen går for retten til aktindsigt.

Det er nok de færreste, der kan. lighedsloven nemlig et fortolkningsrum, der kan udnyttes politisk. Med andre ord kan loven i høj grad blive brugt på en måde, som med Bæksgaards ord »er fordelagtig for den

BRANCHEN til enhver tid siddende minister.« Og det er den ofte blevet. af statslige arbejdspladser, hvor journalister forgæves søgte om aktindsigt i alt fra til forventede konsekvenser. Under forløbet blev det klart, at det politiske arbejde blev samlet i Finansministeriet, hvor der var nedsat en gruppe til at vurdere, i hvilket omfang de forskellige ministerier, der blev ramt af

Hvilke forklaringer har du fået, når du har fået afslag fra ministerierne? »Den typiske forklaring er, at det skal bruges til ministerbetjening (paragraf 24, red.).

Hvis en faglig vurdering kan bruges eller tænkes at bruges til at betjene en minister, må der mørklægges. Og det kan alle faglige vurderinger jo.«

“

ved jeg ikke, men det er åbenlyst ikke en Schaumburg-Müller.

Han bakkes op af en anden mediejurist, Oluf Jørgensen, tidligere forskningschef på af de mennesker i landet, der har beskæftiget På Åbenhedstinget.dk, et site, der slår sig op som »et mødested for alle, der vil mere

dokumenter end tidligere mellem ministerier. Er det så ikke rimeligt, at loven følger »Flere ministerier mørklagde stort set alt, med, for der er vel sager, der ikke bør være både de faglige vurderinger, men også hvad hele processen ville koste. Men Socialministeriet gav for eksempel aktindsigt i ret »Det argument, synes jeg, skylder at blive vidt omfang. Og det er et godt eksempel fulgt op med et eksempel. Hvad er det for på, hvordan den nuværende lov kan bruges nogle aktindsigter, man har givet, som har forskelligt, alt efter hvem man er, og hvilke været et problem for tidligere regeringer? interesser man vil beskytte,« siger han og Kom med et eksempel på, hvor der opstod konkluderer: »Socialministeriet havde muligheden for til nogle fuldstændigt fundamentale faglige at mørklægge, men gjorde det ikke. I andre vurderinger, når en lov skulle vedtages,« ministerier valgte man så at mørklægge alt.« svarer Anders Bæksgaard.

I 2016 lavede Anders Bæksgaard et interview i Politiken med en centralt placeret Et skridt frem og to tilbage Et af de centrale indsatsområder i Søren Pape Poulsens nye lovudkast er netop, at tlighedsloven forvaltes internt i centraladman vil fjerne ministrationen. paragraf 24. Men Ifølge juristen Om lovudkastet er en stramn- justitsministeren er loven, trods ing, ved jeg ikke, men det er åben- lægger op til, at løfter om det - man i samme åndmodsatte, lighedsloven edrag erstatter den blevet brugt med to helt nye bepolitisk til at stemmelser, herunder en ny udgave af paramørklægge betændte oplysninger. graf 24 og en ny paragraf 29a. Den første »Kernen er, at man tænker taktisk, når betyder, at interne dokumenter, der deles man laver aktindsigtsbehandlinger. Hvis mellem et ministeriums departement og dets ministeren har en dårlig sag, kan behandlinunderordnede myndigheder ved forelæggelse gen godt trække ud. Og hvis man er i tvivl af sager for regeringen eller møder mellem om, hvorvidt man har pligt til at udlevere ministre, er undtaget for aktindsigt. Den nye oplysninger, vælger man ikke at gøre det. paragraf 29a tilføjer, at retten til aktindsigt Så skal ombudsmanden tage stilling til det, ikke omfatter oplysninger, hvor det vurderes, men det kan tage et år, og så er sagen måske at en minister har eller kan få brug for emforduftet. Det var konklusionen fra den bedsværkets rådgivning eller betjening. jurist, jeg interviewede,« fortæller Anders »Der skal ikke herske nogen som helst Bæksgaard. tvivl om, at det forslag, regeringen har lagt på bordet, betyder en entydig lempelse af ofI hvor høj grad var det her muligt, før loven fentlighedsloven,« har justitsminister Søren kom i 2013?

Pape (K) sagt til Politiken. »I meget lille grad. Der var pligt til at Men medieeksperterne tolker de tekniske udlevere oplysninger, som var delt mellem fraser anderledes: ministerier. Der skulle gives aktindsigt. Det »Jeg har meget svært ved at se, hvordan stod i loven.« det her skal hjælpe. Om det er en stramning

5

18. marts, at lovudkastet ikke vil lempe, »men tværtimod udvide lovens undtagelser fra aktindsigt.« Hvor skal grænsen gå?

Schaumburg-Müller kommer med en simpel anbefaling til politikerne i forbindelse med lighedslov: Rul den tilbage til den version, der gjaldt før ændringen i 2013. som internt i ministerierne. Så snart dokumenterne ryger ud af ministeriet, giver det mening, at de bliver regnet som eksterne og derfor ikke er undtaget fra aktindsigt,« uddyber han.

Anders Bæksgaard vil nødigt tage stilling til politiske spørgsmål, men han håber på at modtage færre afslag og sorte streger i fremtiden: »Det er klart, at det er blevet mere besværligt at kontrollere den til enhver tid siddende regering i Danmark. Og har man den holdning, at det i et demokrati som Danmark bør være lettere at kontrollere magten, så er ændret på centrale punkter, herunder ministerbetjeningsreglen.«

Foto: Anders Bæksgaards Twitter

tede at revidere den i 2013. Blandt de mest udskældt love var paragraf 24, den såkaldte ministerbetjeningsregel, der undtog dokumenter fra aktindsigt, når de var tiltænkt betjening af en minister – også selvom de blev udvekslet mellem ministerier.

Regeringens nye lovudkast fjerner paragraf 24, men indfører også nye bestemmelser, der ifølge eksperter har nogenlunde samme virkning. Både R og SF, der ellers var med til at revidere udkastet.

Helt konkret foreslår regeringen med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i spidsen to nye bestemmelser: En ny paragraf 24, der undtager dokumenter, som udveksles mellem et departement i et ministerium og dets underordnede myndigheder. Det kunne være Miljøministeriet og Miljøstyrelsen.

Dokumenter, der udveksles mellem forskellige ministerier i forbindelse med forelæggelse af sager for regeringen eller i forbindelse med møder mellem ministre, undtages også.

Regeringen foreslår også en ny paragraf 29a, der undtager oplysninger om den politiske beslutningsproces i dokumenter, hvis de udveksles mellem et departement og dets underordnede myndigheder. Eller hvis de udveksles mellem forskellige ministerier, når det kan forventes, at en minister vil få behov for rådgivning fra embedsmændene.

6 BRANCHEN

APRIL

Digitalisering af panikdagen: Store Matchdag i Tinder-klæder

Den berygtede Store Match Dag bliver fra efteråret 2018 ændret markant i både form og forløb.

Det halvårlige tilbagevendende panikræs skal nemlig have fornyet sit design, denne gang til et digitalt ét af slagsen. Lixen har haft følehornene ude for at undersøge, om vi journaliststuderende har grund til panik over den snart digitaliserede panikdag.

ændringer. Han mener, at panikken i pan-

Benedikte Rasmussen

S

tore Match dag, praktikdag, panikdag.

Et frygtet barn har mange navne, men det sidstnævnte vil måske snart blive fortid, når et nyt digitaliseret system til efteråret træder i kraft. Et system, der har til hensigt at gøre den berygtede dag langt mindre stresset for de mange håbefulde journaliststuderende. Med det nye system slipper praktikansøgerne nemlig for valfarten mod DMJX’s bunker i Aarhus. I stedet vil man kunne sidde hjemme foran computerskærmen og afvente et tilbud fra praktikstederne.

Store Matchdag i Tinder-klæder I en artikel udgivet af Journalisten.dk blev iseringen af panikdagen er på vej. Pia Færing, der er leder af det fælles praktiksekretariat, bekræfter nu overfor Lixen, hvordan systemet i grove træk kommer til at fungere: Først på dagen får praktikstederne gennem det digitale system adgang til at angive et grønt, et gult eller et rødt lys ud for hver af de ansøgninger, de har modtaget. Det grønne lys er et direkte tilbud om praktikplads. Det gule indikerer, at ansøgeren lever op til praktikstedets krav, men at pladsen i første omgang er tilbudt en anden. Et rødt lys symboliserer det samme, som et venstre-swipe gør på Tinder: Praktikstedet ønsker ikke et match. »De studerende kan herefter gå ind og se, hvilke pladser den pågældende har fået tilbudt. Takker man ja til en grøn knap, låses aftalen fast. Takker man nej til en plads, frigives den til anden runde, hvor den kan blive tilbudt til én af de ansøgere, der modtog en gul knap fra praktikstedet i første omgang,« fortæller Pia Færing, der kun ser fordele ved det nye system: »I det system vi har nu, kan den studerende komme til at takke ja til den praktikplads, de tilbydes først, selvom det måske ikke er dén, de prioriterer højest. På den nye digitale måde får den enkelte ansøger et meget bedre overblik over samtlige praktikpladser, der vil tilbyde en plads. Det er gaven til de studerende.«

sofa, når det om et års tid er ham selv, der skal kapre sig en lian i praktikjunglen. »Jeg tror, at det er mindst lige så stressende at skulle sidde og vente alene bag en skærm.

Derhjemme har man kun sig selv. Man kan ikke støtte sig op af sine medstuderende, der også er helt rundt på gulvet.« Niels Nedergaard vil hellere løbe maratonløb gennem bunkerens kringlede gange end føle sig magtesløs alene bag skærmen, hvis ingen grønne lamper sendes i hans retning.

Han mener nemlig, at der er større chance for at kapre sig en praktikplads i sidste øjeblik, hvis man er fysisk tilstede dér, hvor prak»Der er så mange ulemper ved, at man ikke fysisk får at vide, om man er købt eller solgt. Når man står ude blandt praktikstederne, kan man være heldig at blive prikket på skulderen og få tilbudt en plads, man måske i første omgang ikke havde ansøgt. Jeg tror chancen er mindre, når det foregår digitalt.« Fremlægningen af de nye planer har også Journalisten.dk’s artikel. Flere giver udtryk for, at en digital løsning simpelthen er for

usikker i tilfælde af, at teknikken svigter på dagen. Journalistpraktikant Sebastian Risbøl Jacobsen er dog én af dem, der hilser ændringerne velkommen. Selv hev han sidste år en praktikplads hos Politiken i land, men bifalder langt fra den mølle af praktikvanvid, som han selv og sine medstuderende røg igennem på match-dagen sidste år: »Det nuværende system får det værste frem i folk. Det er indrettet til, at alle tager røven på hinanden. Enhver ny idé byder jeg velkommen, så må vi justere løbende,« skriver han.

Praktikvejleder giver grønt lys Praktikvejleder for de journaliststuderende på Syddansk Universitet, Niels Møller Mikkelsen, bakker også op om den digitale løsning. Han mener ikke, at der er gyldig grund til bekymring: »Hvis man har oplevet matchdagen, som

mere stress i praktiksøgningsforløbet op til dagen for at skulle sikre sig grønne lamper.

Han råder derimod de studerende til at gøre præcis, som de hidtil har gjort: »Man skal som hidtil sørge for at lave en god hjemmeside, deltage i de forskellige arrangementer og møde op til samtalerne. Den eneste forskel, ændringen gør for jer, er, at I får bedre tid til at overveje de valg, I tager« 18. april 2018 bliver således den sidste panikdag med galoperende hjerter, glædesudbrud og trillende tårer bag bunkerens betonmure i Århus. Om panikken er taget ud af panikdagen, må vi dog vente til efteråret tem tages i brug for første gang.

stress og panik. Det tror jeg, at man kommer til at se mindre af. Samtidig tror jeg, at man får mere velovervejede aftaler mellem praktiksted og ansøger.« Niels Møller Mikkelsen mener heller ikke, at de journaliststuderende har grund til

En blandet modtagelse Hvorvidt ændringerne reelt vil gøre en ende øjne, er der delte meninger om. Niels Nedergaard, journaliststuderende på Syddansk Universitet, er på ingen måde tryg ved de nye

Illustration: Julie Schuster Lapp

SPOT PÅ: DR

7

Økonomisk overblik: Hvad bliver pengene brugt på?

Danmarks Radio skal spare, men hvor? Det spørgsmål er der nok mange journalister, som stiller sig selv, nu hvor det er bruger DR egentlig deres penge på, og er det muligt at spare 20 procent, uden at det bemærkes på indholdet?

Af Mathias Klitgaard Selliah og Rasmus Lauge Hansen

DR

bruger og får mange penge.

Rigtig mange penge. Kulturministeriet har sendt en pressemeddelelse ud, hvor de i samarbejde med

analyse af DR’s økonomi, hvor der er nogle centrale pointer. DR’s samlede omkostninger er 4,1 milliarder kroner, heraf går næsten 3,2 milliarder af pengene til programrelateret indhold.

Maria Rørby Rønn, generaldirektør i DR, nævner i sin egen klumme til DR, at cirka en milliard af de 4,1 milliarder kroner ikke bare ville kunne blive sparet væk. Dette gælder blandt andet vedligeholdelse af DR Byen og længerevarende kontrakter, som er udgifter man ikke bare kan fjerne over natten.

Mål for udsendelser DR er blevet kritiseret af interesseorganisation Dansk Industri for at sende for meget, som ikke går under public service. Det gælder blandt andet underholdningsprogrammer som X Factor. Men ifølge analysen af DR’s økonomi bruger DR altså kun 4 procent af

Radio24syv og TV 2 står også forskud DR har fået meget fokus, da regeringen i sajorde, at medieinstitutionen skulle gennemgå besparelser på 20 procent. Nu er regeringen dieudspil, der afslører, at andre

Kanaler Det vides ikke, hvilke kanaler der bliver lukket. Men Mette Bock, kultur- og kirkeminster, sagde på et pressemøde torsdag den 5. april, at der ville blive lukket to kanaler hos

for deres produkter og i sidste ende seere og lyttere.

Det er Mette Bock dog ikke enig i. På pressemødet lagde hun gentagne gange vægt på, at kvaliteten af medieinstitutionernes indhold ikke nødvendigvis bliver svækket af store besparelser. Denne taktik er nemlig bnyttet før med succes, mener hun.

Administrerende direktør hos Radio24syv, Jørgen Ramskov, er chokeret over udmeldingen om de store besparelser. »Det er voldsomt. Radio24syv er en billig radio i forhold til P1, som vi er et alternativ til. Så jeg er overrasket over, at vi får en så kæmpestor besparelse, « siger han til DR.dk »Hvis det ender med en beskæring på 33 procent, så er det et kæmpe indhug. Vi har jo ikke en fedtbræmme af mellemledere, der ikke laver noget. Vi laver i forvejen radio til meget billige penge, og jeg har svært ved at se, hvordan vi skal kunne lave det, vi laver i ist hos Radio24syv til Politiken.

DF og regeringen er uenige Dansk Folkeparti, der i den seneste tid har

hvilke kanaler, der bliver lukket. Men fokus i denne artikel vil blive lagt på kanalerne DR K og DR Ramasjang.

DR Ramasjang havde i 2016 programudgifter for 79 millioner. DR Kultur kostede derimod Danmarks Radio 99 millioner kroner i programudgifter i 2016, hvilket gør det til Danmarks Radios to billigste Tv-kanaler.

DR Ultras samlede programudgift var 155 millioner og det er for en kanal, som ikke tidligere nævnte. Dette melder analysen af DR’s økonomi.

Det er voldsomt. Radio24syv er deres samlede Det viser en tabel en billig radio i forhold til P1, driftsudgifter fra 3. kvartal i 2017, som vi er et alternativ til. Så jeg på underholdsom er lavet af DR: er overrasket over, at vi får en så ning. Det kan Lige præcis DR K kæmpestor besparelse sættes i perog DR Ramasjangs spektiv til, at de bruger 64 procent af deres samlede driftsudgifter på nyheder, aktualitet primære måde at se tv og serier på. Hvorimod og debat og oplysning og kultur. majoriteten af seere af DR3 og DR Ultra ser kanalerne på de digitale medier som tablet, laptops og mobile enheder.

“

Illustartion: Julie Schuster Lapp

markante medieinstitutioner heller ikke undgår besparelser. Regeringen ønsker, at Radio24syv skal spare 33 procent, 40 procent af TV 2 skal sælges til private investorer, mens TV 2 regionerne over en femårig periode skal spare 10 procent, hvilket svarer til 40 millioner kroner.

Akkurat som hos DR vil besparelserne hos Radio24syv og TV 2 regionerne ifølge medieinstitutionerne have mærkbare konsekvenser

dog heller ikke positivt stemt for den store nedskæring. »Disse besparelser står ikke på Dansk Folkepartis ønskeseddel. Så det kommer vi til at drøfte i forhandlingslokalet,« skriver Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, i sit ugebrev.

Desuden fortæller Kristian Thulesen Dahl, at DF på ingen måder har interesse i at skære TV 2 regionerne økonomisk.

Andre tiltag i regeringens medieudspil gælder en public service-pulje, som forøges fra 35 millioner årligt til 220 millioner kroner og en ny tv-kanal med kulturindhold og folkeoplysning. Desuden skal medielicensen

gøre ved, at personfradraget reduceres.

Det nuværende medieforlig udløber den 1. januar 2019.

Økonomisk overblik • DR skal spares med 20%, hvilket svarer til 700 mio. kroner.

• DRs samlede omkostninger er 4,1 mia. kroner.

• 3,2 mio. kroner går til programrelateret indhold

• Ifølge DRs generldirektør går omkring 1 mia. kroner af DRs budget til vedligeholdes af DR Byen og længerevarende kontrakter • DR Ramasjangs programudgifter var 79 mio. kroner i 2016 • DR Kulturs havde programudgifter til 99 mio. kroner i 2016

• DR Ultras samlede programaudgifter var 155 mio. kroner i 2016 • 147 mio. kroner af DRs samlede driftudgifter går til underholdning.

• 667 mio. kroner går til nyheder • Regeringen vil spare Radio24Syv med 33%

Tal fra DR og Kulturministeriet

8

APRIL

SPOT PÅ: DR

Debat: Mellemfornøjeligt medieforlig Uanset, hvor man drejer hovedet hen, kan man i disse dage vide sig sikker på at blive konfronteret med forsmåede mediepersonligheder og konspirationsteoretiske politikere. De står i kø for at tude os ørerne fulde af grunde til, at det nye medieforlig er begyndelsen til enden på demokratiet, som vi kender det - og det er såmænd også hensigten. Men det er noget forventeligt vrøvl fra en branche, der vil beskytte sig selv.

Opgør med nødvendighedsnarrativet syn på statens rolle overfor sine borgere og Men forholder det sig nu også sådan? Skal vi frygte en dystopisk fremtid med et polariseret medievalg. Det tror jeg er en bagside af den mediebillede og et Jeg vil heller ikke anfægte, i d e o l o g i s k e dansk Fox Newsmedalje, de segment, hvis færreste har oplysningsniveauet i befolkningen. pengestrømmen lyst til at til DR skæres fra 3,7 milliarder til ”sølle” forholde sig til. Frit valg klinger nu engang tre milliarder? Jeg har til gode at blive bedre end formynderi, men det er altså præsenteret for et vægtigt argument for, at sidstnævnte, der er tale om med DR i sin den varslede besparelse i det hele taget får nuværende form. nogen samfundsmæssig betydning.

Det er imidlertid logisk nok, at systemet Desuden savner jeg et opgør med det ser ud, som det gør. Det var nødvendigt at fremherskende nødvendighedsnarrativ i opkræve licens og prioritere Danmarks Radio, debatten om DR – og om behovet for public da staten havde monopol på medieudbuddet. service i bredere forstand. Ordet ”service” Dengang var DR således en essentiel kulturel indikerer nemlig et element af frivillighed, institution. Men det er mange årtier siden, og der er komplet fraværende i en dansk verden er som bekendt ikke statisk. Tiderne kontekst. Den største service, man kan yde er for længst skiftet, og det er på høje tid, at DR følger med og opererer på markedsvilkår. valg. Selv stoler jeg fuldt og fast på, at langt Egenproduceret indhold af høj kvalitet stand til at navigere i dagens kalejdoskopiske Danmarks Radio har i årevis bidraget med mediebillede på egen hånd. originalt indhold af høj international klasse.

“

Af Kasper Junge Wester

V

elvidende, at jeg står ret alene med min holdning og med fare for at lægge mig ud med stort set samtlige af mine medstuderende, vil jeg gerne plædere for en lidt mere nuanceret tilgang til debatten om som bekendt indeholder en beskæring af DR’s budget på 20% samt en omlægning af medielicensen, som fremover trækkes over skatten.

Ganske som ventet blev forliget modtaget med en automatreaktion af jammer og klagesang fra store dele af mediedanmark – og af journalister og journaliststuderende i særdeleshed. Reaktionen var ventet, fordi den gentager sig hver eneste gang, talen falder på statsradiofoniens enorme budgetter. En beskæring af DR varsler den visse død for det oplyste og borgerinddragende samfund, som lader til at være det bagvedliggende ræsonnementet.

Mindre paternalisme – mere autonomi Det bør ikke længere fremstilles som en universel og eviggyldig sandhed, at Danmarks Radio er essentiel for oplysningsniveauet i befolkningen. Abonnerer man på denne holdning, må man som logisk konsekvens også vedkende sig et grundlæggende paternalistisk

DR’s tv- og radiokanaler vil kunne begå sig i fri konkurrence med andre mediehuse og -producenter.

Jeg vil heller ikke anfægte, at DR har

aktører end en rent statslig.

Min ønskedrøm er, at vi lader det ovenstående komme an på en prøve. Eksisterer der et bredt forankret ønske i befolkningen om at bevare DR, vil folk også betale for det af egen fri vilje, eksempelvis gennem en abonnementsordning. Skulle det vise sig at knibe med denne løsningsmodel, vil der kunne luges ud i de elementer, der ikke er gangbare på markedet, så DR kommer til at den ydelse, der rent faktisk er efterspørgsel på.

Pragmatisk og brugbar løsning Det er ikke realistisk, at min drøm nogensinde bliver virkelighed. Dertil er den politiske modvilje for stor. Derfor vil jeg nøjes med kompromis, der betyder, at noget af det forbindelse med vedtagelsen af medieforliget.

Det er trods alt et skridt i den rigtige retning.

At licensen fremover skal fedtes ind i skattesystemet er til gengæld tragisk. Det meget omtalte opgør med medielicensen løb ud i sandet og blev til et de facto nøk opad til et af verdens højeste skattetryk, men den diskussion er et debatindlæg værd i sig selv.

befolkningen. Men jeg vil til enhver tid holde

Q&A med DR-brugere

Hvad betyder DR-produkter for danskerne? Hvad kan de, som andre ikke kan?

Hvad siger brugerne til, hvis deres favoritkanal lukker?

Af Mathias Klitgaard Selliah og Rasmus Lauge Hansen

E

fter første medieudspil i marts står det klart, at DR skal skæres med 20%.

Ifølge DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, vil det betyde fyringer og kanal-og programlukninger. Kulturministeren, Mette Bock (V), har allerede sagt, at to kanaler skal lukke på DR, hvilket betyder, at de vil gå fra

Udtalelserne fra Maria Rørbye Rønn og Mette Bock kan måske føles fjerne fra hverdagen.

Derfor har vi spurgt tre almindelige danskere, der benytter sig af tre forskellige DR-produkter, som vi vurderer har en stor risiko for at blive beskåret kraftigt eller lukket.

Vi har valgt at fokusere på DR K, Ramasjang og danskproducerede serier. Selvfølgelig er andre kanaler og dele af DR også i farezonen.

Hvad betyder produktet for dig?

Lis Juul Sawicki, Rødovre DR K betyder, at vi gider se tv. Vi har ingen betalingskanaler, og bortset fra nyheder, som vi ser på DR1, vælger vi ellers næsten altid DR K.

Thomas Gerlitz, Sønderborg DR Ramasjang er klart min datters mest sete TV-kanal gennem hendes opvækst. Hun har gennem tiden fulgt mange forskellige karakterer og serier og har lært rigtig meget af dem.

programmerne virkelig brænder for det.

Jeg kan lide, at de medvirkende hverken er pædagoger eller cand. dit og dat. Det er ofte almindelige mennesker, som er blevet opdaget og derefter har bygget en karakter op, som passer til lige netop dem.

Jette Bøhnke Nielsen, Nyborg Det er fantastisk, at DR har haft og har de muligheder for at producere serier, som fanger mange danskere. De kan ses igen og igen, og for hver gang jeg ser en genganger, oplever jeg noget nyt.

Jette Bøhnke Nielsen, Nyborg DR vælger at have fokus på brug af talenter fra Danmark, der viser sig at kunne måle sig med det store udland. Det er fantastisk.

Det er serier, der er med til at markedsføre Danmark i udlandet og som gang på gang får den danske befolkning, inklusiv mig, til at afsætte tid uge efter uge til at se et nyt afsnit. Det er med til at samle den danske befolkning og få en fælles oplevelse.

Hvad kan produktet, som tilsvarende produkter ikke kan?

Lis Juul Sawicki, Rødovre DR K går i dybden med emner og temaer,

andre mainstreamkanaler ikke tør satse på.

Thomas Gerlitz, Sønderborg Jeg synes Ramasjang kan noget helt specielt. Det skinner igennem, at folkene bag

Hvad ville du synes om, hvis produktet blev skåret i indhold eller helt blev lukket?

Lis Juul Sawicki, Rødovre Hvis vi ikke kunne se historiskeog kulturprogrammer på DR K, ved jeg ikke,

Thomas Gerlitz, Sønderborg Jeg ville blive rigtig ked af det, hvis Ramasjang blev beskåret kraftigt, og en lukning ville være grænsende til det sindssyge i deres prioritering. Især når jeg ser på eksempelvis DR K, som er en håbløs kanal fyldt med indhold fra 70’erne og frem til 90’erne. Den er sikkert billig at holde i live, men jeg tror ikke, den giver meget værdi for DR som public service. Det på DR K, som har eller DR 1.

Jette Bøhnke Nielsen, Nyborg Det vil jeg mene vil være en forkert prioritering og en katastrofe for dansk tv.

Jeg mener, at med de priser, som Danmark høster i både ind- og udland for serier, der er produceret af DR, er det et fokusområde, der skal bevares og udvikles.

SPOT PÅ: DR

9

Tidslinje: Medieforliget 2018 Hver fjerde år starter det forfra. Politikerne skiftes til at komme med medieudspil, mens branchen nøje følger med. I år er ingen udtagelse. Et nyt medieforlig skal forhandles, og her er en tidslinje med hovedpunkterne.

Af Sophie Bavnhøj og Victor Patrik Sippeckiy Hansen 26. juni 2014 Mediepo litisk aft ale for

2015-20

4. augu st 2016 DF vil sk ære 25% i licen

18 indgå

s.

27. nov ember 2017 Regerin gen øns ker at p rivatis

sen.

ere TV2

og vil fo

rberede

salget ti

l det ko

mmend

m ltra fre 2017 mber g DR U e o v 3 o R n 29. isere D digital DR vil ,5% i 7 ære 12 r 201 k e s b t a m e DF 6. dec byder gen til n i r e g Re

e medie

forlig.

022.

mod 2

n.

license

018

uar 2

4. jan

AT n til SK 18. janu ar 2018 Regering en vil sæ lge 49%

re de overfø

16. ma

rts 201

gennem

af TV2.

8

redukti

on af pe

rsonfra

draget.

Det ska

l ske ove

r en fem

20. mar ts 2018 Kulturm inister Mette B bestyrels ock (LA esforman ) udpeg d og tre bestyrels er nye med en i TV2 le mmer til til evt. sa lg.

årig per

iode,

etryk på de et skatt

018 29. marts 2 Aarhus. adio24Syv til R e DF vil rykk

3. april 2018

5. april 2018 Regering en komm er m

ger

ndrin

er æ 18 kræv il 20 t r e p i t a a 5. okr ldem Socia

i 2025.

Regeringens medieudspil • Regeringen ønsker at skabe en privatejet TV-kanal med kulturindhold og folkeoplysning og en DAB-kanal med klassisk musik og kulturformidling

ed et uds

pil på fem

år (2019

pil.

euds

edi ens m

ring i rege

2018 bety 23. marts rslaget vil eger, at fo p å p S O P CE

500 mio.

-2023).

• FM-formatet bliver lukket senest i 2021 • Andre medier skal kunne vise DR-programmer mod betaling • Digitale nyhedsmedier skal ikke betale moms • Public service-puljen stiger fra 35. mio. kr. til 220 mio. kr. Det bliver ikke muligt for DR at ansøge i denne pulje.

• DR skal fjerne to TV-kanaler • DF er utilfredse med planlagte besparelser på Radio24syv og TV2 • Public service-aftalen bliver lavet i samarbejde med DR og “interesserede” politiske partier og træder i kraft den 1. januar 2019.

10 STUDIET

APRIL

Interview med Peter Bro: Sådan forholder Center for Journalistik

svar. Både eksamensperioden og optagelsen af nye studerende kan blive påvirket. Lixen har talt med Peter Bro om de mulige konsekvenser for journaliststuderende på SDU. Af Jacob Bastrup

»

Usikkerheden er den største udfordring.« Sådan åbner centerleder på Center for Journalistik, Peter Bro, telefonsamtalen. »Hvis nu bare vi vidste, at der ville komme strejke eller lockout, så kunne vi ligesom arrangere efter dét. Men nu ved vi ikke, hvornår den kommer, eller om den overhovedet kommer.« Forhandlingerne af OK18 er gået i hårdknude. Derfor forsøger Forligskvinde Mette Christensen, der er indkaldt til at mægle mellem de stridende parter, dag og nat at få enderne til at mødes. En opgave, der, ud fra parternes retorik i medierne at dømme, både går op og ned. Mette Christensen gik på ten i 14 dage, fordi der angiveligt var fremgang i forhandlingerne.

Arbejdsprocessen var for tæt på til,

Udskydelsen er positiv, men den gør planlægningen svær for Peter Bro og Center for Journalistik. »Det er enormt svært at planlægge - både for de enkelte uddannelser, men også for hele SDU. Det er samtidig svært at orientere sig.

Vores ledere i Moderniseringsstyrelsen er i tvivl om, hvad der kommer til at ske, og det er helt ned til de praktiske problemstillinger. Der er sågar tvivl omkring, om jeg bliver lockoutet. Generelt er der ikke andet end spørgsmål og alt, alt for få svar.« Bekymringen går især på optagelsesprocessen af kommende studerende. Inden udskydelsen af fare for selv at blive udskudt. Men nu afholder man den som planlagt den 14. april. Det er derfor den efterfølgende rettelse af optagelsesopgaver og afholdelse af samtaler, der kan gå hen og blive en udfordring, »Samtalerne er planlagt til dagene den 15. og 16. maj, og vi har et helvedes problem, hvis vores medarbejdere er lockoutet på daværende tidspunkt. De meget få ansatte, der ikke er lockoutet, kan jo på ingen måde afholde de cirka

300 samtaler.« Fordi man kan forestille sig mange forskellige scenarier: En 14-dages udskydelse mere, et regeringsindgreb eller en på forhånd planer, som Center for Journalistik opererer med, forklarer Peter Bro. Selv frygter han, at det frem mod sommer kan blive en administrativ udfordring af de helt store, såfremt Eksamen kan blive skubbet Peter Bro har fuld forståelse for de studerende, der frygter, at de går glip af en masse god underrealitet, og Center for Journalistik

derved bliver forhindret i at afvikle undervisning, vil man efterfølgende forsøge at indhente de mistede undervisningsdage.

Skulle det ikke være muligt, vil man benytte sig af modellen fra lærerlockouten i 2013, hvor folkeskoleelever gik glip af dele af deres undervisningsforløb, og man derfor tilpassede pensum. Her tog eksaminatorer og censorer hensyn til, hvor meget undervisning eleverne reelt havde haft, og så blev eksamen tilrettelagt efter det.

Bro understreger dog, at man selvfølgelig vil gøre alt for at få komprimeret og lagt så meget undervisning som muligt ind, inden eksamensperioden starter.

Kan det ende med, at I må skubbe eksamensperioden? »Alt efter hvor længe en even-

forståelse for, at det lige nu er forbundet med en særlig nervøsitet og usikkerhed.«

kommer vi hele tiden til at skubbe vores egen kalenderplanlægning foran os. Hvis vi kan se, at vi får svært ved at afholde undervisningen inden de første eksaminationer i starten af juni, så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at få lagt dem på et senere tidspunkt i samme måned. Vi vil simpelthen forsøge at trykke tingene foran os, men samtidig have et blik for, at det har været et særligt forløb, som undervisere, censorer og ikke mindst studerende har gennemgået. Jeg har stor

Centerlederen frygter, at det går ud over kvaliteten af uddannelsen, hvis de studerende går glip af for meget undervisning. For ham er det vigtigt, at alle studerende på Center for Journalistik gennemgår et uddannelsesforløb med ensartet højt niveau.

Foto: Presse

DEBATTEN

11

Jorden kalder DJ De studerende er blevet solgt for billigt. Med den nye praktikaftale, som Dansk Journalistforbund netop har stemt igennem, fratager forbundet de studerende 3.000 kroner i løn til gengæld for nye aftaler, som burde være en selvfølge. Desuden fastholder forbundet et usundt miljø i mediebranchen med den nye aftale.

Af Nina Pedersen nelse? Hvorfor skal vi købe os til den slags rettigheder, som burde være en selvfølge for Læringsdage, feedback og praktik efter endt vores uddannelse? Det kan ikke passe, at barsel. Det er nogle af de nye elementer, vores egen fagforening, hvis fornemmeste som Dansk Journalistforbund har fået med job er at varetage medlemmernes interesser i den nye praktikantaftale. Gode og vigtige og forhold i branchen, ender med at lande rettigheder, som vi studerende skal være en så skæv aftale. For aftalen ender nemlig glade for – men også nogle, ikke alene med at gå som burde være en selvfølge. ud over os studerende.

Det kan ikke passe, at Derfor er det også alt for dyrt Den kommer til at fastvores egen fagforenkøbt, når vi som praktikanter holde hele branchen ing, hvis fornemmeste skal give afkald på en løn, der i det evige problem, job er at varetage medleindtil nu har heddet 16.221 der hedder, at der udmmernes interesser og forkroner, men som nu vil ligge hold i branchen, ender med dannes for mange, i på 13.500 kroner. Som prakat lande en så skæv aftale. forhold til hvad der er tikanter indgår vi som en del af mediernes almindelige vagtplaner, og vi arbejder derfor på lige vilkår med vores færdiguddannede kolleger. 37 timer om ugen.

Alene det faktum taler i sig selv nok for, at lønnedgangen er alt for stor, i forhold til hvad vi får igen.

“

af praktikpladser og efterfølgende jobs.

Dansk Journalistforbund bør derfor handle et andet sted, i stedet for alene at lade det gå ud over praktikanternes løn. Det helt essentielle er derfor, at forbundet sætter ind over for optaget af studerende på de tre uddannelser. Med en nedskæring ville vi netop være garanteret et langt sundere miljø i hele branchen, som ville kunne sikre fastholdelse – eller ikke om ikke andet en mindre nedgang – i praktiklønnen, færre praktiksøgende uden en praktikplads og et mindre antal af arbejdsløse journalister. For at komme dertil skal der naturligvis ske store ændringer – og der er lang vej endnu for DJ.

FAKTA PRAKTIKAFTALENS INDHOLD

Et sundere miljø for branchen Hos DJ er stemningen dog noget mere munter, da forbundet giver udtryk for, at de 3.000 kroner er givet godt ud, i forhold til at hver enkelt praktikant til gengæld får systematisk feedback, muligheden for at komme tilbage til sit praktiksted efter endt barsel og obligatoriske læringsdage, som skal svare til én dag om måneden, hvor praktikanten bliver taget ud af produktionen. Men hør nu her, DJ. Feedback, læring og muligheden for at færdiguddanne sig. Giver det ikke sig selv, at det skal være en fast og helt automatisk del af praktikken og dermed også vores uddan-

1. Læringsdage svarende til én dag om måneden, hvor praktikanten er taget ud af produktionen 2.Krav på systematisk feedback iform af minimum én individuel samtale om måneden 3. Retten til at vende tilbage til sit praktiksted efter endt barsel 4. Læringsplan, der bør evalueres hver tredje måned 5. Overenskomst til kommunikationsstuderende på DMJX i 6. semesterpraktik 6. Obligatorisk praktikantvejlederuddannelse

Studerende må være på vagt Lige nu er det vigtigste for os studerende, at vi holder forbundet og praktikstederne til ilden. Vi skal sørge for, at aftalen ikke bare bliver på papiret, men at den også realiseres i praksis. Med aftalen følger nemlig også en række elementer, som vi studerende selv skal tage ansvar for. Omend det ikke burde kunne være rigtigt, at vi som praktikanter selv skal holde vores praktiksted i ørerne, så er det nu engang sådan, det er endt med at forholde sig i DJ’s forfejlede aftale. Forbundet går nemlig ikke ind og stiller konkrete krav til praktikstederne om den systematiske feedback, som bør ligge én gang om måneden. Den skal praktikanten derimod selv tage ansvar for og opsøge. Det samme gælder læringsdagene.

Aftalen forpligter kun praktikstederne til, at praktikanten har krav på det, der svarer til én læringsdag om måneden. Der er dog ikke stillet noget krav om, at dagen skal ligge månedligt. Det betyder altså, at læringsdagene i praksis kan ende med at blive lagt samlet, så praktikanten dermed kun får den nødvendige læring på ét tidspunkt i praktikperioden. Med disse foruroligende forhold in mente er det derfor endnu vigtigere end hidtil, at vi studerende udnytter vores kritiske evner til at kigge praktikstederne efter i sømmene. Imens kan Dansk Journalistforbund jo passende gå i gang med at rette op på de allerede mange eksisterende fejl og mangler i aftalen. Og vi studerende – ja, vi kan undre os over, om aftalen i virkeligheden blev stemt igennem, alene fordi DJ ikke orkede mere efter uhørte 14 måneder lange forhandlinger.

Nationalitet som illusion Af Catharina Maria Skov I Danmark er vi danskere. Her bor den del af os, som har den ’rigtige’ hudfarve, det ’rigtige’ sprog og den ’rigtige’ kultur. Her bor vi på vores del af kloden. Landet hedder Danmark.

Vi er bulldozet ind og har indtaget landet med velfærd og brun mad.

Ved ankomst bliver du bedt om at stille den njuveler og guldhorn. Når du så har lagt dine genstande, kan du gå ind med spyt fra broen og regn fra oven.

Nå nej. Her i Danmark vil vi helst ikke have, at du som fremmed tilsviner jorden med dine nedtrådte såler. De kunne jo indeholde mellemøstlig kultur og endda blod, sved og tårer fra det syriske land. Det bryder vi os altså ikke om. Undskyld.

Nu skal du ud i vores hvide telte. Her har den hvide mand stillet op til fordel for dig. Er vi ikke gode mennesker? Det kan godt være, at

Illusionen om danskhed og nationalitet binder os sammen, men adskiller os fra andre, mener Catharina Maria Skov Lassen, som skammer sig. det er en smule koldt her i den sibiriske kulde, men du kan vel ikke regne med, at vi bruger vores egne isolerede bygninger, der er opsat i dronningens navn, til sådan nogle brune mennesker som dig? Du regner vel heller ikke med, at vores hårdt tjente skattekroner skal gå til velfærd ud over egen næsetip og ikke bruges til at gøre os selv rigere eller lykkeligere? Undskyld.

Jeg skammer mig Det er svært for mig at sætte ord på, hvor forkert jeg synes, at danskhed, som et begreb og som noget at stræbe efter, er. Danskhed bygger på en illusion. Et fatamorgana om, at mennesket født i det kolde nord kan noget, som I andre ikke kan. Fordi vi er blevet tvangsfodret med demokrati og frikadeller hele livet, har vi noget, I andre ikke har. Et bestemt gen, som ligger i vores DNA, som fortæller

os, at vi er bedre end jer andre. Af jord er du kommet, og til jord skal du blive, men jorden er hvermandseje og ikke kun dansk og ejet af dig, blot fordi du er født her. Nationalitet er en social konstruktion. Vi mennesker færdes get større. Jens fra Jylland og Karl fra København, som under ingen anden omstændighed ville kommunikere, kan ende op ved siden af hinanden til landskamp, og sammen kan de råbe på tonedøvt dansk de glade strofer om det yndige land, som binder os sammen. Et land. Et folk. En social konstruktion. En farlig kombination. For hvis der er os. Så er der også dem. Alle dem, som ikke passer i vores kasse. Alle dem med anden hudfarve. Alle dem med andet sprog. Muslimer. Er det ikke bare det ord, politikerne er bange for at sige?

Vi beder jo ikke amerikanerne stoppe med at holde Thanksgiving eller ikke at være ka-

tolske, når de kommer til Danmark. Nej, den hvide mand med sproget, vi forstår, han kan beholde sin kultur. Muhammed, som lever uden alkohol og røg, skal derimod opgive, alt han har kært. Det er da, hvis han overhovedet får lov at komme ind. I Danmark er vi ikke danskere. I verden er vi verdensborgere. Lad os dog fokusere på, hvordan vi kan gøre den bedre i stedet for at skælde hinanden ud. Klimaet truer. Det samme gør Nordkorea. Men vi har et liv, hvor vi kan være gode mod hinanden. Vi skal lære af hinanden, med hinanden. Tage hver gode del af hinandens kultur og sætte sammen til en superkultur. Først når vi når den perfekte verden, kan vi sætte os med fulde maver og smil på læben og sige, at alt er godt. Klar. Parat. Start.

12 NICHEN

APRIL

POLITIK

Martin Lidegaard: »Nogle dage vågner jeg og er helt fortvivlet over Rusland« Vi skal til at vågne op og følge med, hvis ikke Europa skal overhales indenom af de lande, der i disse år nyder godt af massiv økonomisk vækst. Det er nemlig lande uden samme demokratiske traditioner som os selv, og det kan blive en udfordring på sigt, advarer tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der i maj gæster den årlige AGORA-konference på SDU.

Af Kasper Junge Wester

R

usland, Saudi-Arabien, Iran og Kina er nogle af de lande, der i disse år høster de største frugter af en voldsom global vækst, og som kan være med til at ændre fundamentalt på den verdensorden, vi kender. Et af fællestrækkene, ved de nævnte lande, er, at de ikke deler samme demokratiske sindelag som os i Vesten, mens de heller ikke har samme tradition for innovation og nyskabelse.

Den voldsomme økonomiske vækst vil over det næste halvandet årti kunne føre til en fordobling af verdens BNP – eller hvad der svarer til tre milliarder nye middelklasseborgere. Men det er hovedsageligt i tredjeverdenslande, det kommer til at kunne mærkes, forklarer Martin Lidegaard, der i dag er udenrigspolitisk ordfører for De Radikale.

En forskydning i magtbalancen vil gøre de globale forandringer mærkbare geopolitisk, økonomisk og klimamæssigt, fortæller Danmarks tidligere udenrigsminister. Det er den nye generation af beslutningstagere nødt til at gøre sig bevidst. Det er også op til dem at sikre, at væksten foregår på en bæredygtig måde, der kommer alle til gode, mener han. »Lige præcis den generation, jeg skal tale til, det er jo deres kamp. Som Obama siger med klimakrisen, er vi den første generation, der for alvor mærker virkningerne, og vi er den sidste, der kan gøre noget ved det.« Demokratisering gennem innovation Bæredygtighed er andet og mere end hensynet til klimaet. Et væsentligt element i kampen for en bæredygtig fremtid er at forsøge at påvirke autoritære regimer i en mere

eller besværliggør livet for os på anden vis.« Martin Lidegaard vurderer, at Vesten har gode muligheder for på sigt at vinde værdikampen mellem demokrati og autokrati.

For det er også i de ikke-vestlige landes interesse at holde sig på god fod med Europa og USA. »Vi er stadigvæk verdens største økonomi – sammen – og det er en enorm kraft at være det. Alle andre lande har brug for os, hvis de skal løfte sig op. Det er os, der er den region i kabelse og mest innovation. Jeg føler, at vi har mange gode kort på hånden.« Den russiske forbindelse Det er selvsagt svært at tale om en verden i forandring uden også at nævne det mildest talt anstrengte forhold mellem Rusland og NATO-landene, der i kølvandet på giftangrebet i Salisbury endnu engang brød ud i lys lue. Inden da har verden været vidne til et Rusland som både på Krim, i Syrien og stater fra Sovjettiden har udvist ligegyldighed for internationale konventioner.

En ligegyldighed, der har givet dybe panderynker hos mange

vestlige statsledere.

Forholdet til Rusland er da også noget af der bedre redskaber end militære konfrontadet, der går Martin Lidegaard allermest på. tioner, påpeger Martin Lidegaard. »Nogle dage vågner jeg og er helt fortvivlet »Vi har jo været vant til altid at være de over Rusland, stærkeste, både fordi man økonomisk og Vi har jo været vant til at være slet ikke kan militært, i enhver de stærkeste, både økonomisk og se, hvordan forstand. Det blivmilitært.

Det bliver vi bare ikke ved tingene noer vi bare ikke ved med at være gensinde skal med at være.« forandre sig.« I stedet bør For tiden diskuteres også anlægningen demokratiseringen foregå gennem handel af naturgasledningen Nord Stream 2, som og ideudveksling. Og her kan udviklingen Rusland ønsker at føre gennem danske farhjælpes på vej ved at forlange noget af sine vande. En plan, Martin Lidegaard og partihandelspartnere, forklarer han. fællerne i Radikale Venstre modsætter sig på »Der hvor jeg tror, vi kunne blive bedre, det det kraftigste. er ved at udnytte den økonomiske magt. UdDet er med andre ord ganske få ting, Vesten nytte den innovationsmagt til at sige til de her og Rusland kan blive enige om. Det får nogle lande: ’Prøv at høre, hvis I vil handle med os, til at tale om optakten til en kold krig, mens hvis I vil samarbejde med os, så har vi nogle helt basale krav til det samarbejde. Et af dem Martin Lidegaard medgiver, at det er en vaner for eksempel, at I ikke starter nye krige

“

gende respekt for de liberale grundværdier, skelig situation. herunder ytringsfriheden, er selvfølgelig noHan mener dog, at der stadig er lys i mørget, vi altid vil have til fælles, uanset hvem ket. Og nøjagtig som i Danmark, skal håbet der sidder ved magten. Derfor tror jeg også, at det vil lykkes at melskes hos stå sammen, selv den generaMeget af det, der foregår i USA i i en situation som tion, der skal dag, antaster også de grundlæggenher,« siger han, føre Rusland de liberale værdier, og det gør det inden han moind i fremsvært dererer sin optitiden. De unge misme en smule. russere, der, »Men det er klart, at meget af det, der i lighed med deres europæiske generationsforegår i USA i dag, antaster også de grunfæller, får deres nyheder på internettet og dlæggende liberale værdier, og det gør det på den baggrund danner sig meninger og svært.« holdninger til samfundsindretningen i deres hjemland.

Rundbarbering af uddannelserne »Så bliver jeg fuld af håb Martin Lidegaard gør meget ud af at forkfor, at det kan vi godt nå at lare, at løsningen på udfordringerne med håndtere. Men det kommer ikke af sig selv, er ud mod verden og dele vores livsanskuelser, det eneste man kan men også ved at gribe i egen barm og sikre de sige med sikkerhed. bedste betingelser herhjemme.

Det kræver, at nogen En af de allervæsentligste faktorer, hvis arbejder for det. Og det skal lykkes, er uddannelse og oplysning. det er derfor, jeg synMen her går det for tiden i den gale retning, es, det er så vigtigt, påpeger han og sender en bredside afsted at Danmark også mod regeringen: kaster sig ind i den »I øjeblikket rundbarberer regeringen jo kamp.« hvert år sammen med Dansk Folkeparti alle uddannelser i Danmark med to procent om Sværere at forblive året. Og det er jo erhvervsskoler, ungdomsudet forenet Vesten dannelser, universiteter, professionshøjskolMartin Lidegaard foreer, journalisthøjskoler – altså alt. Og det er i kommer ualmindeligt pasmin optik simpelthen så vanvittig en tankesioneret og velforberedt gang på et tidspunkt, hvor vi aldrig har haft på alle spørgsmål. Svarene

“

falder prompte, skarpt formulerede og koncise.

Det er de nødt til, for tidsplanen er stram.

Men da talen falder på det interne forhold mellem USA og Europa og perspektiverne for et fortsat tæt samarbejde i lyset af den politiske situation på den anden side af Atlanten, opstår der et øjebliks tavshed, der, når den kommer fra den ellers så veltalende udenrigspolitiker, forekommer som en evighed og siger mere end selv det mest velforberedte svar. For kan Vesten forblive forenet, når det politiske klima i USA fremstår så splittet, som det gør? »Det tror jeg. Men det er blevet meget tydeligt, at USA er ikke bare USA, og Europa er jo heller ikke bare Europa. Det har en kæmpe betydning, hvem vi vælger til politiske ledere.« Martin Lidegaard peger dog på, at de liberale grundværdier er sikret i den amerikanske forfatning, og derfor er han alligevel fortrøstningsfuld. »En demokratisk forfatning og grundlæg-

tage imod alle de udfordringer og muligheder, jeg har nævnt her.« Men den nye generation af magthavere har også selv et ansvar. Derfor er budskabet i Martin Lidegaards oplæg til AGORA 18 også direkte adresseret til dem. »Jeg tror, at forandring og bevidsthed kommer nedefra, det skal være enkelt af os have. Og de mennesker, jeg taler til den dag, de vil jo typisk alle sammen opnå positioner i samfundet, hvor de kan gøre en forskel. Og de har et forbandet ansvar for at være sig den opgave bevidst.« Om AGORA 18 AGORA er en konference arrangeret og afholdt af studerende på Institut for Statskundskab, men er åben for alle.

I år er temaet “En Verden i Forandring”.

Tidligere hovedtalere tæller blandt andre Margrethe Vestager, Flemming Rose og Mogens Lykketoft.

8. maj i auditorie O100 på Syddansk Universitet.

Foto: Steen Brogaard, ft.dk

NICHEN KULTUR

13

Illustration: Julie Schuster Lapp

X Factor 2008-18: Vi accepterer dig, hvis du

er dygtig

KOMMENTAR: X Factor på DR er ikke mere. Talentshowet kunne favne danskerne som få og gjorde ikke forskel på de marginaliserede og privilegerede, når unge drømmere sigtede mod popstjernehimlen. Medmindre de var talentløse.

Af Rasmus Friis

Hjerterne dansede i det danske rige, da homoseksuelle Sigmund svajede og swingede og croonede sig ind i stuerne, mens hans far pavestolt rockede med på tribunen. For hvert vrid i hoften, for hver strofe, der forlod hans svælg, slog det revner i samfundets murbrokker. I hvert fald for en stund.

Vi accepterede Sigmund for lige præcis det, han er, ja, for helvede, vi hyldede det!

Det var lige før, at man glemte, at vi havde gjort præcis det modsatte tidligere i showet, da kavalkaden af arme amatører uden situationsfornemmelse troppede op til auditions.

Dem lo vi ikke med, men af. For de var jo uduelige.

Talentet til forskel X Factor blev lagt i graven på DR den 6. april efter et årti som fredagsfyrtårn, og bag sig efterlader programmet et broget eftermæle. På den ene side var det showet, der fejrede det, der er anderledes. På den anden side var det programmet, der latterliggjorde det.

Forskellen var det lille ord, som begrebet ’X Factor’ udspringer fra: Talent. Det var det, der adskilte eneren, vi hyldede, og eneren, vi udstillede. Talentet.

En kvinde i kørestol, der kunne synge, var en kilde til våde øjne i sofaerne. En kvinde i kørestol, der var uduelig, var en kilde til latter.

Etisk Råd kritiserede allerede i programmets spæde faser fremstillingen af dem, der var dårligst. Dem, der med et politikerord kunne kaldes ressourcesvage, og som troppede op til auditions i DR med forskruede håb og drømme i blikket. »Programmet snerper hen imod noget, jeg vil kalde uetisk, og jeg mener ikke, man skal tjene penge på mennesker, der ikke selv kan dømme«, sagde den daværende næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas til Ritzau.

Den tidligere landsformand i Børns Vilkår bredte kritikken ud: »Det at tale ordentligt til hinanden og ikke være ekskluderende bliver totalt smadret her. Det nye element er kun med til at understrege, at det er blevet ekskluderende, og at vi

britiske sociolog Michael Billig sagde, netop er socialt bevarende: Vi nyder at se andre lide en social død og bestyrker samfundets normer og konventioner i processen.

I alle årene har der været en kløft mellem auditions og live-programmer, mellem X Factors behandling af folk med og uden talent.

For når først de skæve starutter uden en tone i legemet var smidt ud af rampelyset, var tal-

Bertel Haarder og co. abonnerer på en misforståelse, når de antyder, at public service ikke kan være kommercielt. Public service skal også være kommercielt. Eller i hvert fald bredt favnende. I Statsradiofoniens tider så DR sig selv som en kulturel højborg, en landsfader, der skulle opdrage sit publikum. han til BT. Det kunne de DR afviste, men tillade sig, fordi justerede alligevde havde moel formlen. Sagde Måske var det ikke mang- nopol, men alde. For det ændrefoldighed, der var missionen. Måske lerede dengang de sig aldrig righandlede det bare om at omfavne ønskede folket tigt. Også i denne konkurrencen og individet sig mere af det sæson, et årti efter lette – eller de første kritiske mere balalajkamusik, som det fremgik af en seerundersøgelse fra 1929.

I dag er mediebilledet splintret, og DR kan kunne stadig ikke dy sig, for eksempel da de ikke samle befolkningen med klassisk musik lod DR Byens glasfacade slå revner, mens en og Hitler-dokumentarer. Det kunne de med deltager slap tøjlerne om sin infernalske falX Factor. Fredag fra klokken 20 og på den set. anden side af den tv-avis, som alle pludseDR med underholdningsdirektør Jan Lalig så, blev vi indlemmet i et af de forestillgermand Lundme i front har forklaret, at X ede fællesskaber, der knytter konsulenten i Factor udfordrede normalitetsbegrebet ved at inkludere deltagere i alle farver og former.

Men han overså, at latterliggørelsen, som den Hvide Sande, og som er på retur i kakofonien

»

af apps og streamingtjenester.

Konkurrencestatens idéer Fællesskaberne har en helt banal værdi, fordi de giver befolkningen et fælles grundlag til at diskutere værdierne i vores samfund. Men det er ikke godt i selv. Det forpligter at samle befolkningen.

X Factor tog ansvaret alvorligt i live-programmerne, hvor Blachmans intellektuelle ordgyderi hankede op i det danske sindelag, mens han diskuterede kunst og kreativitet i tossekassen, og hvor Mohammed og Basim ikke var anderledes end Martin og Andreas, de var unge mennesker med de samme drømme om popstjernehimlen.

Og hvem husker ikke, da den selvudnævnte uddannelsesguru lod sig begejstre af en dygtig deltager med ADHD: »Lad alle dem, der ikke har ADHD i det her land, æde deres egne piller. Det er sårbarheden, der skaber værdigheden.« Eller da han sagde »attituderelativisme« i bedste sendetid.

Men det er paradoksalt, at et public service-program, der vitterligt hyldede det anderledes, når det gjaldt, startede med at latterliggøre det år efter år. Måske var det ikke mangfoldighed, der var missionen.

Måske handlede det bare om at omfavne konkurrencen og individet.

Skal man give to råd til TV 2, der overtager X Factor fra næste år, må det være de her: Hyr Blachman. Og sørg for, at også de mest uduelige deltagere bliver behandlet med respekt.

14 BLIKFANGET

APRIL

Vinterens sidste krampetrækning Imens du var hjemme på påskeferie, slap vinteren sit greb om Odense. Skærtorsdag kunne man mærke dens dødsrallen med masser af sne, iskolde vindstød og mennesketomme gader. Langfredag drog vinteren 2017/2018 sit sidste suk og afgik dermed ved døden samme dag, som Jesus ifølge biblen gjorde det for 2018 år siden. I modsætning til Jesus genopstod vinteren dog ikke tre dage efter (og gudskelov for det). Denne fotoserie tager dig tilbage til minusgrader og frossen nedbør for forhåbentlig at få dig til at værdsætte forårsvarmen lidt ekstra.

Sebastian Stokkebo Sørensen

BLIKFANGET

En mand krydser målrettet gaden og haster i ly på City Club, som ifølge beværtningen selv er “stedet hvor ballerne mødes” med reference til stedets billard- og poolfaciliteter.

Kun få borgere var på gaden. Og de, der var, forekom umiddelbart mellemtilfredse med vejrforholdene.

Sneen faldt tæt dagen igennem.

sandsynligvis med påskefrokostgængere om bord.

En motorbåd ligger faldefærdig og forladt på havnekajen og inviterer til postapokalyptiske associationer.

15

synsvidde.

Et lokomotiv trodser vejret og tromler sig larmende igennem byen med tykke røgkaskader fra skorstenen.

BAGSIDEN

af Jakob Svensmark

1. maj-talen, som aldrig bliver holdt 3F vil ikke lade Mette Frederiksen tale til 1. maj-arrangementet i Kildeparken i Aalborg. Det sker, til trods for at Aalborg Øst er Mette Frederiksens valgkreds ved det kommende folketingsvalg. 3F’s beslutning sker som reaktion på, at Mette Frederiksen ikke har taget afstand til regeringens lockoutvarsel. Det er usolidarisk og langt fra socialdemokratisk politik, siger de. Mette Frederiksen havde allerede skrevet talen til arrangementet, og Lixens bagsideredaktion er helt ekstraordinært kommet i besiddelse af det første, uredigerede udkast.

Kammerater!!

Glædelig, glædelig 1. maj! Hvor er det dejligt at være tilbage på min gamle hjemmebane i Aalborg, hvor jeg som ung, naiv socialdemokrat slog mine folder. I ligner erøve fuldstændigt uden fornemmelse for, hvad der rører sig i den virkelige verden.

Som min gode ven Henrik Sass altid siger, når vi bevæger os i retning mod Aalborg på »Jeg kan kraftedeme allerede lugte middelmådigheden og dåsemakrellen.« Han forstår i det hele taget ikke, hvad Danmark overhovedet vil med Jylland og Fyn. Men bare rolig Aalborg, det gør jeg! For der er ufatteligt mange stemmer at hente på de her kanter, så frygt ej… jeg svigter jer ikke!

Når jeg tænker på mig selv i mine unge Aalborg-dage, bliver jeg altid varm om mit røde hjerte. For hvor var jeg dog sød med mit kommunefarvede grydeklip og mine glødende, blå, idealistiske øjne. Jeg var en af de der pladderhumanistiske socialdemokrater, som havde en masse langt ude ideer om røde faner, fagforeninger og solidaritetsprincipper. Det griner vi meget af, når vi snakker om det i dag, mig og Henrik.

Heldigvis er jeg blevet klogere. For virkeligheden er ikke hos jer her i Aalborg. Den er på Christiansborg, og der gælder altså nogle helt andre spilleregler. Man skal kunne tælle til 90, og så skal der ikke være for mange røde tal på bundlinjen, for så får Joachim B. Olsen bare ret i sin påstand om, at venstre-

Selvom den nye superligastruktur har høstet kritik for at være ulogisk og uigennemskuelig, er vi på Lixen vilde med den. Og som formand for divisionsforeningen, Claus Thomsen, rigtigt siger: »Det gør ikke noget, at den er svær at forstå, så længe den har været dyr at udvikle.« Den holdning tilslutter man sig på de danske universiteter.

Derfor har man hyret det hollandske konsom har stået for udviklingen af den nye superligastruktur, til også at udvikle en ny turneringsstruktur for den kommende High Risk-turnering.

Nedenfor ses den nye struktur som allerede træder i kraft ved årets turnering i maj.

Opskriften på at få de 90 mandater har jeg luret for længst, og den er herre let.

Man skal bare blive gode venner med Kristian Thulesen Dahl og så sørge for at ens udlændingepolitik er mindst lige så stram som Inger Støjbergs.

Det er straks værre, når vi snakker økonomi. For folk vil både have bedre velfærd, lavere skatter og højere løn. Jeg havde egentlig troet, at jeg skulle være den formand, som kom ind og gjorde Socialdemokratiet til et rigtigt arbejderparti igen, efter Gucci Helle skred. Det var trods alt sådan lidt mit image i gamle dage. Men det image har jeg droppet, og som min gode ven Henrik Sass så rigtigt siger, »drop nu de der utopiske, hallalhippie arbejderidealer.

Anker Jørgensen er endelig død, så vi kan gøre, som det passer os.« Og det har han jo så evigt ret i.

Så lad os nu lige tage en hurtig lockout uden for meget brok og så komme ned fra de der forbandende fagforeningsbarrikader. Det ville gavne os alle, hvis vi hurtigst muligt kunne få fokus tilbage på Socialdemokratiets helt store mærkesag: At få mor her valgt til statsminister.

Det håber jeg, at I alle sammen vil slå et slag for i det kommende år. Så lover jeg til gengæld, at jeg vil slå et slag for bedre velfærd, lavere skatter, en strammere udlændingepolitik og en bro fra Aalborg til Skagen!

God 1. maj!

Illustration: Julie Lapp

Nekrolog over Metroxpress Berlingske Media har meddelt at Metroxpress lukker og slukker. Lixen mindes for en (yderst) kort bemærkning Danmarks mest læste dagblad.

Metroxpress var en ganske kort avis, som skrev ganske korte historier om ganske kortvarige nyheder.

Metroxpress skrev om alt lige fra Amalies bryster til ulven Peters nye badebukser.

Metroxpress formåede som få at skrive utroligt kortfattet om alt det væsentlige, men til gengæld utroligt meget om alt det uvæsentlige. tikplads for alle dem, der ikke fandt noget andet.

Metroxpress vil blive savnet af nogle, men ikke af alle.

Og så er der vist ikke så meget mere at sige til det.

Hvil i fred Metroxpress!