__MAIN_TEXT__

Page 1

NY EKSPERT OM SKØNHED!

Det handler om balance VIDE N , V I D E N S KA B & N AT U R L I GT V ELVÆ R E

Ny ekspert om sexliv!

dig og din partners

HORMONER Selen sænker

TRIGLYCERIDER KIKÆRTEVAND FRA DÅSE? læs diskussionen!

OKTOBER/NOV 2019 PRIS: DKK 59,–

Vidste du det om

vand? tjek!


Afslut din dag med AVIVIR

et hos registrer y. et ci o S n The Vega gisk Aloe Vera lo ko ø % nan. Min. 70 Aceman dst 10% med min

Rens og plej din hud med økologisk Aloe Vera. Afslut din dag med den lækre Cleansing Foam, som fjerner make-up rester og Rich Night Creme, der reparerer huden. Prøv også Eye Gel med hav-alge udtræk og Beta Glucan med effektiv opstrammende effekt.

AVIVIR Aloe Vera Cleansing Foam er lækkert blødt uparfumeret skum, med 70% Økologisk Bio Activ Aloe Vera samt milde dybderensende ingredienser. Renser din hud skånsomt og fjerner make-up rester og snavs. Pump en enkelt gang skum i fugtede hænder og masser blidt ansigtet i cirkulære bevægelser. Skyl med lunkent vand og tør efter. Dit ansigt er nu klar til at blive forkælet med AVIVIR Aloe Vera Eye Gel og andre AVIVIR produkter.

AVIVIR Aloe Vera Eye Gel er en effektivt plejende, uparfumeret øjengel, med 91% Økologisk Bio Activ Aloe Vera, samt tre højaktive ingredienser: Hyadisine og Antarcticine udvundet af hav-alger samt Beta Glucan. Mindsker mørke rander og forebygger aldersforandringer. Gør tynd hud fyldigere og mindre gennemsigtig. Plejer effektivt den tynde og følsomme hud omkring dine øjne.

I AVIVIR Serien findes også to nat-cremer: AVIVIR Aloe Vera Rich Night Creme og Anti-wrinkle Nicht Creme, der fuldender din ansigtshudpleje. AVIVIR produkterne er Svanemærket og fremstillet med respekt for både mennesker og natur, er biologisk let nedbrydelig og omsluttes af en miljøvenlig emballage.

Forhandles hos Matas, Helsekost og på www.AVIVIR.dk/shop

. AVIVIR.DK · TLF. 3969 0814

#aviviraloevera

5090 0028


LEDER

| 3

Det er efterår ... Er du klar til regn, rusk og mørkere tider, for nu er efteråret her. Men det er ikke kun øv det hele, for det er også tiden til indendørs hygge og selvforkælelse, og SUND-PAUSE er stedet, hvor du finder inspiration til alt fra lækre smoothies til afslappende hudpleje.

VIND FEDE PRODUKTER

Se hvordan i vores store magasin:

SUNDFORSKNING

Selvfølgelig får du også masser af tips til, hvordan du kan sno dig uden om efterårets infektioner og gå sygdomsfri imod julemåneden. Et lille tip allerede nu er, at du skal huske at komme ud og nyde naturens smukke farver og lade den friske efterårsluft fylde dig med endorfiner. Så hvad enten du er til gang, løb, kajak eller bare at sidde på en bænk og læse SUND-PAUSE, så ønsker vi dig et fantastisk efterår. Kærlig hilsen Marianne Palm og Benedikte Mikkelsen

SUND-PAUSE udkommer i 35.000 eksemplarer og sælges enten som indstik til SUND-FORSKNING eller som et selvstændigt magasin. Har du kun fået købt SUND-PAUSE og ønsker det store magasin i A4 størrelse og med 116 funklende

sider, så tal med din webshop eller helsekostbutik. Du kan også abonnere på begge! Det koster kr. 149,– om året, hvor der også er andre medlemsfordele. Tjek ud på www.klub-sund.dk

SUND-FORSKNING og SUND-PAUSE udgives af DOThouse media group ApS og udkommer 6 gange om året i de lige måneder. Annonceafdeling: annoncer@sund-forskning.dk Medlemskab: info@klub-sund.dk Grafiker: www.gaardogdahl.dk

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


4 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

16

Indhold 3 LEDER 6  VIDEN OG VIDENSKAB — FRA ARKIVERNE 10

 LIV GODE VENNER MED B DIN BDNF

16 SMUK HUD OG EN KROP I Mette Dahlgaard Jensen BALANCE MED DE FEM ELEMENTER 20

24

MINDRE KEMI I HJEMMET

24 GRØN GASTRONOMI I VERDENS (NÆST)ÆLDSTE FORLYSTELSESHAVE 26

BAKTERIEN DER ELSKER SLIM …

29 BODYREHAB

29

ns grønt året rundt

EMYSE

muusmann FORLAG


INDHOLDSFORTEGNELSE

| 5

ÆGGEFRIT EFTERÅR

34

KIKÆRTEVAND FRA DÅSE?

38

SÅDAN PÅVIRKER HORMONER DIT PARFORHOLD OG SEXLYST – OG SÅDAN PÅVIRKER DIT PARFORHOLD OG DIN SEXLYST DINE HORMONER

40

TIPS & TRICKS ÅRET RUNDT

44

TEST DIN VIDEN OM VAND I DANMARK

60

10

40

44 60


6 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

VIDEN OG VIDENSKAB — FRA ARKIVERNE Redaktøren af sund-forskning kan fejre 35-årsjubilæum i år som biopat og naturopath ibm. Derfor har vi overladt pladsen til redaktionen, der med spidse blyanter og skarpe sakse har fundet en stribe noter fra de sidste 10 år i et broget liv af gedigen forskning og sundhedspostulater.

Du finder masser af forskning på greenmed.info, pubmed.com, . sund-forskning.dk

Sakset fra forskernes grundighed: MINDRE DØDELIGHED HOS Q10-BRUGERNE 420 patienter med kronisk hjertesvigt blev delt op i to grupper. Den ene halvdel fik placebo-­kapsler, den anden halvdel 300 mg Bio-Qinon Q10. Begge grupper fortsatte med den medicinske behandling, de allerede var ordineret.

Forsøget varede i to år, og der var en tydelig gevinst af forsøget, hvor der var en 43 % lavere dødelighed hos gruppen, der fik de aktive stoffer, i forhold til gruppen, der fik snydekapsler.

Du kan læse om alle forsøgene på www.sund-forskning.dk.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 7

TR

IG

LY CE

RI

DE

R

Sænker triglycerider og totalkolesterol Når du næste gang går til lægen og får målt dit kolesteroltal, er det efter mange komplementære lægers – og forskeres – mening allervigtigst at få målt mængden af triglycerider i blodet frem for at fokusere på det samlede kolesteroltal. Triglyceridtallet er et udtryk for, hvor meget frit fedt der flyder rundt i vores blodkar, og det er mængden, der sammen med inflammationer i blodkarrene kan skabe det forhøjede kolesteroltal. Med andre ord er det værd at gå efter de bagvedliggende årsager i stedet og fjerne de elementer, der skaber de sprøde blodkar. Mens du forsøger at fjerne for meget mættet fedt og alt muligt sukker og junkfood i øvrigt, kan du støtte kroppen i dens bestræbelser. Og selen er en af mulighederne for at hindre problemet i at blive værre:

En helt ny meta-analyse af i alt 19 videnskabelige undersøgelser, som er offentliggjort i perioden 1985-2019, viser, at selen sænker blodets indhold af totalkolesterol og triglycerider. Undersøgelserne, der indgik i meta-analysen, var blandt andet udført i Tyskland, Finland, Danmark og Storbritannien. Især triglycerider er genstand for lægers og forskeres interesse, da man kæder forhøjet triglyceridindhold i blodet sammen med en stærkt forhøjet risiko for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme. Vælg dit selenprodukt med omhu. Ofte er det Pharma Nords selengær, der anvendes i forsøgene, fordi de kan dokumentere en høj optagelighed på hele 88,7 %.


Studie på depressive symptomer og Arctic Root De 57 personer, der deltog i undersøgelsen, havde to eller flere depressive symptomer, såsom manglende livsglæde, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, vægtøgning eller tilbagevendende tanker om død – alle sammen symptomer på depression. Det var ligeledes symptomer, som varede i mere end to uger. Deltagerne bedømte deres humør før og efter de 12 uger af undersøgelsen. Der anvendtes bl.a. Hamiltons depressionsskala og interviews. Førstnævnte kan hjælpe med måling af graden af depressionen, men er i dag, anno 2019, erklæret sådan lidt „so, so“ som spørgeskema. Men uanset om man er enig eller uenig i brugen af Hamiltons skala, stod det klart, at alle deltagere gennem interviews og brugen af Sertralin var gode kandidater til at afprøve naturmidlet. Når den antidepressive effekt blev sammenlignet, blev Arctic Root-resultaterne næsten lige så gode, men med få eller ingen bivirkninger i forhold til Sertralin-gruppen. Både dem, som fik Arctic Root, og dem, som fik Sertralin, fik det markant bedre. Patienterne, der fik Sertralin, havde modsat Arctic Root-gruppen bivirkninger, såsom seksuel dysfunktion og kvalme. Doserne var 3401360 mg daglig rosenrodsekstrakt og 50-200 mg daglig Sertraline eller placebo.

Arctic Root er et naturlægemiddel Lægemiddelstyrelsen har godkendt Arctic Root som naturlægemiddel mod træthed og ved rekonvalescens. Arctic Root rosenrod indeholder ekstraktet SHR-5, som er veldokumenteret gennem en række undersøgelser.


| 9

FORSKNING I HARPIKS TIL AUTOIMMUNE SYGDOMME Har du en autoimmun sygdom, ved du også, at det er dit immunforsvar, der af alle mulige kendte og ukendte årsager er begyndt at angribe dit væv. Det kan være ledvæske, tarmceller, bindevæv, det kan være lungevæv, ja, alle organer kan blive udsat for immunforsvarets afsporede reaktioner. Du er nødt til at bruge lægernes medicin, for at sygdommene ikke får mulighed for at udvikle sig til det værre, men der er som regel intet i vejen for at kigge på naturens muligheder, når først du har fået en diagnose, og du er godt i gang med lægens behandling, så man ved, hvilken dosis du har mest gavn af. Nogle af mine læsere, som også er behandlere, vil sige, at nu går redaktøren vist med livrem og seler, og ja, det gør jeg, fordi vi ved for lidt

om, hvad der vil ske, hvis man ikke tager prednisolon m.m., især i den akutte fase. Så nedenstående studie er ikke til dig, der er nydiagnosticeret, det er til dig, der har styr på din sygdom, men gerne vil støtte kroppen med andre muligheder. Og her udgør Boswellia-træets harpiks en særlig mulighed. Studierne er mange, du kan finde dem på pubmed.com m.fl., og her er blot et resume af 47 af studierne: En systematisk gennemgang af Boswellia serratas evne til at virke på autoimmune sygdomme viste, at der var 47 videnskabelige studier, som var værd at kigge nærmere på. Ikke alle studier var af samme høje videnskabelige standard, men man turde godt konkludere, at Boswellia var klinisk relevant over for sygdomme som astma, leddegigt, morbus chron, slidgigt og colitis ulcerosa. At noget har en klinisk relevans, betyder ikke, at man kan blive helbredt med harpiksen fra Boswellia serrata, men på blodprøver og andre undersøgelser på mennesker kan man se, at der sker en positiv effekt i forhold til immunsystemets vildveje i vores kroppe. Forskerne konkluderer, at der skal en del flere kliniske studier til, men harpiksen fra det lille træ ser ganske lovende ud. I Danmark har Natur Drogeriet og Nature Source produkter med Boswellia serrata. Findes der andre på de danske helsehylder, hører jeg gerne fra dig på marianne.palm@sund-forskning.dk.

Kilder: BMJ. 2008 Dec 17;337:a2813. doi: 10.1136/bmj.a2813.)

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


10 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Bliv gode venner

med din BDNF AF MARIANNE PALM

Det vrimler med forkortelser inden for anatomi og fysiologi, og her er en af dem, du gerne må lære at kende i en fart. For det er et protein, der har stor betydning for dig, uanset hvilken alder du har lige nu. Og det er aldrig for sent at forsøge at styrke dit fællesskab med din nye ven.

LÆR

BDNF at kende, hvis du gerne vil blive gammel med en klog hjerne


| 11

BDNF er den forkortede version af Brain Derived Neurotrophic Factor, et vigtigt protein, som påvirker både hjerneceller og nervecellerne i resten af kroppen.

BDNF har en hel stribe af funktioner: » Støtter den kognitive funktion, som gør det lettere at lære, koncentrere sig, tænke sammenhængende tanker og bevare et positivt sind. » Stimulerer vækst (neurogenese) af nye neuroner og synapser samt sikrer overlevelse af eksisterende hjerneceller. Det har selvfølgelig betydning i alle aldre fra fostertilstanden til alderdommen. » Lave niveauer af BDNF er ofte problematisk og menes at forårsage Alzheimers, kan gøre os ældre før tid, udvikle et ikke særligt godt fungerende nervesystem, skabe ballade mellem neurotransmitterne, som har indflydelse på vores humør, være medårsag til overvægt og endog neurologiske sygdomme som fx autisme og skizofreni.

FÅ MERE BDNF I DIT LIV Der er mange forskellige måder at gøre dig gode venner med din BDNF på – her får du lidt fra den nyeste forskning.

være. Det skal vel at mærke være sved, fordi du bruger dine muskler, ikke fordi du sidder midt i solen.1

Intens motion

Sunde kostvaner uden for meget sukker og mættet fedt

Du skal have pulsen op, dyrke intens motion og gerne som intervaltræning – og gerne i intervaller, som har en varighed af 30 minutter om dagen, hvor du får pulsen op mellem 60 og 75 % af din maxpuls. Hvis du ikke aner, hvad den er, så sørg bare for, at du sveder godt og grundigt flere gange under de 30 minutter. Mere kompliceret behøver det ikke at

Ja, ja, ved det godt, det er hørt så mange gange før. Men noget tyder på, at faste i perioder kan øge BDNF, men i hvert fald også at undgå høje niveauer af sukker og for meget mættet fedt. Det ødelægger din mulighed for at øge BDNF, og junkfood med flæskesvær og sukker kan frembringe strukturelle ændringer i hjernen, som går ud over bl.a.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


12 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

hippocampus, der sammen med bl.a. amygdala står for evnen til at lære nyt, men også har betydning for dit humør.2

D-vitamin og solen Få mere sollys, skab mere D-vitamin, og du øger dannelsen af BDNF. Og sørg for et tilskud fra september til maj, hvor solens stråler på vores breddegrader ikke har den samme effekt som sydpå. Når solen er fremme fra maj til september, så brug den! Gå ud og få liv i muskler og nervesystem. Smør dig kun ind i solcreme, når det er absolut mest påkrævet. Går du tildækket hele året, må du finde steder i solen, hvor du kan tage så meget tøj af som muligt. Danner du mindre og mindre BDNF, så ødelægger du hjerne og nervesystem!3

Curcumin – gurkemeje: Nogle undersøgelser har vist, at curcumin kan fremme BDNF-produktion i hippocampus, vælg nogle af ekstrakterne, der findes i helsekosten, så du er sikret et højt indhold af de aktive stoffer, curcuminer.4 Polyphenolerne i grøn te kan ifølge et studie også øge niveauet af BDNF, især hvis der er degenerative tilstande i hjernen.5 Omega-3-fedtsyrer må du gerne få hver dag, for hele hjernen er bygget op af fedt, og det er også fedtsyrerne, der sammen med de øvrige naturlige stoffer skal sørge for, at der sker den rette aktivitet mellem cellerne, på cellernes overflade – og for nervesystemets vedkommende især mellem nervecellerne.


| 13

Det er specifikt DHA (docosahexaensyre), der er ansvarlig for at øge niveauet af BDNF.6

Bacopa monnieri er en krybende plante fra den ayurvediske medicin, som i Schweiz har gennemgået en lang række studier. Den er i sin ekstraktform, hvor man har sikret nok af de aktive stoffer, en god kilde til at hæve BDNF. Den styrker hukommelse, indlæring, skaber ro i sindet, styrker „feel-good-hormoner“ og hjælper hippocampus og amygdala med at komme i balance, hvis der er uro, aggressioner, overvældende følelser og i det hele taget et sind ude af periodevis kontrol.7

Vægttab kan være vigtigt af mange årsager, blandt andet fordi overvægt kan føre til metabolisk syndrom, som er forstadiet til diabetes 2. Og man kan se, at personer med metabolisk syndrom har lavere BDNF. Det ses blandt andet også hos børn, at de har et lavere niveau af BDNF, og spørgsmålet er så, hvad der kommer først? Ægget eller hønen? Er det pga. den lavere forekomst af BDNF, at man får mindre lyst til at motionere, og derfor daler BDNF yderligere, og der bliver ikke dannet nok af regulerende/modulerende neurotransmittere, som gør os kede af det, dvaske, og den nedadgående spiral er i gang, ovenikøbet fra en ung alder? Eller er det hele begyndt, fordi man i din familie ikke synes, det er vigtigt at være fysisk i gang, at der dannes mindre BDNF, og vi kommer aldrig videre, for-

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


14 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

di vi ikke kan holde gang i vores „feel good“-hormoner?8

Nervebeskyttende effekt med Keen Mind BDNF er et medlem af neurotrophin-familien, som blev opdaget for mere end 30 år siden. Neurothrophinerne er en gruppe af proteiner, som spiller en vital rolle for udviklingen af hele centralnervesystemet helt fra fødslen. Neurothrophinerne sørger for overlevelse og vækst af nervecellerne, de sørger for en god transport af stoffer ind og ud af den enkelte nervecelle

og har også betydning for, hvor plastisk hjernen er. Forskellige studier har vist, at netop Bacopa monnieri har en gunstig effekt på BDNF. Uden at skulle fare helt vild i alle molekylerne, der bliver påvirket af en god BDNF, kan man bl.a. se, hvordan det hjælper på angst, på langtidshukommelsen og i det hele taget er involveret i kommunikationen mellem de enkelte celler, og BDNF har dermed en vigtig betydning for udviklingen af en række neurologiske sygdomme hos voksne.9

Kilde: feetback.dk og http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/21282661 samt http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/21722657

1) 

Kilde: sund-forskning.dk, feetback.dk og http://www. ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12088740

2) 

Kilde: sund-forskning.dk, feetback.dk og http://www. ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3487856/ samt http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25138265

3) 

Kilde: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24914461, Kilde: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24712702

4) 

Kilde: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24508265

5) 

Kilde: sund-forskning.dk, feetback.dk og http://www. ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15672635 samt http://www. ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21721919

6) 

Kilde: Marianne Palm, lkafjalækfj df bogen jeg lige er ved at skrive, samt adskillelige pubmed referencer.

7) 

Kilde: Marianne Palm, sund-forskning og feetback.dk samt http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24524285, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22768299, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24548578

8) 

Kilde:bl.a.feetback.dk og underbygget af publicerede artikler på pubmed.com)

9) 


Ny overbygning – til dig, der allerede er uddannet behandler:

Support Kære alle behandlere En arbejdsgruppe på Institut for Biologisk Medicin har de sidste par år arbejdet med SUPPORT & CARE, en overbygning til en anden komplementær uddannelse, som i første omgang og i de næste par år kun kommer til at handle om konventionel og komplementær behandling af kræft. Den er åben for alle med særlig interesse for forståelsen af sygdommen og hvilke konventionelle og komplementære metoder, der findes for at lindre eller behandle sygdommen. Du skal være uddannet behandler i forvejen – skriv til os og hør nærmere. Rigtig mange har en skarp holdning til net­ op denne sygdom, da den er et mange-hovedet „uhyre“, som det officielle Danmark er mere eller mindre god til at kurere. Kan vi kurere kræft? Nej, det kan vi nok ikke, men vi har retten til at blive klædt ordentlig på til at vejlede borgere i det ganske land om, hvilke muligheder der findes.

Care KOM MED NU

og få uddannelsen

TIL KUN

15.000*

KR.

HVAD LÆRER DU? – Alt om alle typer af kræftformer og deres metastaser. – Alt om behandlingsmetoder brugt her i DK: stråle, kemo og kirurgi m.m. – Så meget vi overhovedet kan finde af ikke-konventionel behandling og støtte­ terapi fra ind- og udland (udland især. Derfor skal du også kunne engelsk, men vi hjælpes ad). – Du møder faglærere udi biokemiske, onkologiske og psykologiske aspekter af sygdommen.

LÆS MEGET MERE OM FORLØBET PÅ:

WWW.BIOLOGISK-MEDICIN.DK/SUPPORT-CARE/

*Fremover vil uddannelsen koste kr. 30.000—kr. 40.000.


16 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Smuk hud og en krop i balance med de fem elementer De fem elementer er en forvandling af forskellige faser her i livet, men ikke mindst en proces, som sker i vores krop hele tiden. Hvert element repræsenterer en årstid, organer, smage, farver og organur. Når du har balance i dine elementer, vil du have det bedre, fysisk som psykisk. AF METTE MY OPPERMANN

I traditionel kinesisk medicin (TCM) behandles mennesket ved at kigge på ubalancer i et eller flere af de ovenstående elementer. Efteråret står for metal, her er de sidste blade ved at falde af træerne, solens timer bliver færre, og det er tid til at „give slip“. Organerne i elementet er lunger (indre/yin) og tyktarm (ydre/yang). Begge organer, som hjælper os med at give „slip“ i form af ind/udånding, O2/CO2, og give

slip i tarmene ... I TCM menes det, at ubalancer i området kan give udfald som fx fordøjelsesproblemer som oppustethed/ forstoppelse, astma, at man er nedtrykt/ depressiv, hudproblemer som tørhed, uren hud, grå/trist hud, sekreter fra skede/lunger, men er elementet i balance, kan du føle dig mere let og lykkelig og få en bedre lugtesans og en fin hud.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 17

Mange mennesker døjer med enten fordøjelsesproblemer eller dårlig hud – eller ligefrem astma og forstoppelse. Når du begynder at arbejde med elementerne, kan du opleve en forvandling, fx finere hud, normal afføring, du kan føle dig „lettere“ og måske ligefrem lykkeligere.

Styrk dit metal-element Lungernes opgave er at optage ilt og videreføre den til kredsløbet for igen at udskille ilten som kuldioxid. Derfor er vejrtrækning alfa og omega for en sund krop og balance i livet. Når vi trækker vejret, bruger vi mellemgulvsmusklen, som er en af vores åndedrætsmuskler. Arbejdes der med åndedrættet, bliver vores fordøjelse automatisk stimuleret, da vi øger tarmens peristaltiske bevægelser. Vi bliver bedre til at „give slip“ og komme af med affaldsstoffer. Vejrtrækningen virker ikke kun fysisk, men også mentalt. Du kender sætningen: „Tag en dyb vejrtrækning“, og du får kroppen til at falde til ro. Bruger du tid på åndedrættet, frigives dopamin, som virker beroligende, og vagusnerven reguleres. Det er en af de helt store nerver, som har direkte forbindelse til vores fordøjelse. Lungernes optimale energi er ifølge organuret kl. 3-5 om morgenen, hvorefter tyktarmen tager over fra kl. 5-7.

Kobler vi femelementsteorien på fx vores hud/fordøjelse, kan det være fint at stå op kl. 5-6. Her er energien maksimal. Prøv at drikke et glas citronvand til at fremme fordøjelsen, men også til at give ny energi til lidt morgenyoga, hvor der automatisk er fokus på åndedrættet. Er du i tvivl om, hvordan du skal dyrke yoga, så gå på YouTube, og søg på yoga, så finder du en video, som passer netop dig.

Vejrtrækningen gavner dig fysisk og psykisk Plej dit største organ Vores hud er vores største og mest levende organ. Her sidder en masse følelser, både indre følelser og fysiske, da huden indeholder tusindvis af nerver. Det er derfor vigtigt, at du værner om dit mentale heldbred, da din hud nemt kan afsløre din tilstand i form af tør hud, slap hud og akne.


18 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Collagen filler fra New Nordic er med til at opbygge dine kollagene og elastine fibre, som ellers nedbrydes med alderen. Fibre, som nedbrydes hurtigere ved fx rygning, solbadning, stress og uhensigtsmæssig ernæring. Kollagen hjælper dig altså med at få en fastere og mere ensartet hud uanset din alder. Brug kosttilskuddet fra ca. 25 år.

Rygning, solbadning, stress og uhensigtsmæssig ernæring nedbryder kollagen hurtigere. Sund tarm, sundt liv Fordøjelsen er også vigtig, når vi gerne vil arbejde med hudens tilstand og de fem elementer. Tyktarmen, som repræsenterer metal, har til opgave at lagre resterne af tyndtarmens arbejde for at kunne udskille det igen. Mennesker, som lider af forstoppelse, har ofte problemer med fx huden. Tyktarmens optimale energi er kl. 5-7 om morgenen. Derfor er det vigtigt at have en sund fordøjelse, som er hverken under- eller overaktiv. Du kan styrke din fordøjelse med probiotika, fx mælkesyrebakterier fra NDS. Spis også præbiotika, så du nærer dine egne bakterier i tarmen og hjælper dem med at vokse sig stærke. Mad som fx surkål, grøn te, mørk chokolade, kefir, kål, jordskokker, asparges, hvidløg, æbler, loppefrøskaller, bønner/ bælgfrugter og kombucha (fermenteret te) er også godt for fordøjelsen.

Hudpleje til efteråret Det er vigtigt at finde en god balance imellem produkter, som tilfører fugt, men også næring. En god fugtserum, du kan anvende inde under din foretrukne dagcreme, er fra det danske mærke Juhl­ dal, serum no 3. Den indeholder aktive ingredienser fra blandt andet aloe vera, men også morgenfrue. Morgenfrue er en smuk blomst og også meget effektiv i hudpleje, da den genopbygger huden med carotener og saponiner. Saponiner er et phytoøstrogen, som genopbygger hudens kollagene fibre. Morgenfrue bliver også brugt til fx eksem og psoriasis, da den har antiinflammatorisk virkning. Inden du går i seng, kan du anvende face & body oil, også fra Juhldal, som er ren koldpresset abrikoskerneolie. Gå altid efter koldpressede olier. Koldpresset er den mest skånsomme metode at udvinde olien på, og her anvendes olien fra første presning. Olien er derfor rigere på A- og E-vitamin, som virker reparerende.

Husk at pleje din hud med produkter, som både tilfører næring og fugt. Olien passer til både dehydreret, moden, sart og irriteret hud, den er vegansk og uden tilsat parfume. Anvend olien på en nyrenset og let fugtig hud. På den måde bliver den nemt absorberet uden at virke fedtende på huden. Brug det sidste, du har på hænderne, til dine hårspidser. De vil elske at blive næret i den kolde tid.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 19

Mette My Oppermann, guider dig til en smuk hud, balance og ikke mindst en sundere livsstil igennem holistiske behandlinger, sund mad og naturlig hudpleje via hendes univers @greenzonebyoppermann

Til uren hud kunne det fx være Day Solution fra Greenpeople; den er fremstillet til at afbalancere en hud med øget talgproduktion. Den indeholder desuden probiotika, som styrker huden, og pilebark, som har et naturligt indhold af salicin, som virker rensende på urenheder via de inflammationshæmmende egenskaber. Du finder også kamille og aloe vera, som lindrer rødme og irritation.

Hvis du har problemer med fx uren hud eller slap hud, så er det vigtigt at kigge på hele din livsstil som kost, mentalt helbred, fysik og søvn. Start stille ud med at gøre gode ting for dig selv hver dag, fx morgenyoga, bare 5-10 min, et glas citronvand på fastende hjerte, en jadestensrulle med en dejlig olie, kosttilskud eller noget helt andet.


20 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

MINDRE

KEMI I HJEMMET AF ROSE MAIMONIDE

Vi vil alle gerne undvære kemi og måske især i hjemmet. Men hvordan siger vi farvel til kemi, kan man overhovedet det? Vi kigger i køkkenet og på børnenes legetøj.

Du vil helst bare lukke ørerne, når snakken falder på skadelig kemi. Det er jo fuldstændig umuligt at gardere sig mod alle de kemiske stoffer, som findes overalt! Måske giver du op, fordi det opleves som enormt tidskrævende at skulle undersøge, hvilke produkter der er sikre. Men sundheds- og miljøbelastende stoffer er nu engang et livsvilkår for os alle,

og de forsvinder jo ikke, bare fordi vi ikke forholder os til dem. Det er ikke en bæredygtig vej at være ligeglad.

N U S KAL VI LAVE MA D Lad os begynde i køkkenet. Følger du de fem do’s og don’ts, er du virkelig langt i forhold til god kemi i dit køkken. Resten er (næsten) detaljer.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 21

DE FEM DO’S

DE FEM DON’TS

1. Foretræk glas, porcelæn (ikke antikt/gammelt) og rustfrit stål til opbevaring af mad.

1. Undgå varm/fed mad og drikke i pap- og papiremballage.

2. Prioritér de steder, hvor maden er længst i kontakt med materialet. Madbeholdere er fx vigtigere end skærebrætter.

2. Undgå at lade syrlige og varme madvarer være i kontakt med plast eller aluminium. 3. Undgå gammel og/eller slidt plast.

3. Foretræk stegepander af støbeeller pladejern (evt. med emalje) eller i rustfrit stål.

4. Undgå teflonpander – og hvis du har en alligevel, så undgå at overophede den.

4. Vælg en drikkedunk af glas eller rustfrit stål.

5. Undgå dåsemad og termobakker.

5. Vælg madvarer i glas, plastposer eller på karton.

Værd at vide om mademballage

Plast er bedre end sit rygte

Den største sundhedsmæssige risiko i forhold til mademballage kommer klart fra fødevarer i pap- og papiremballage, som kan være imprægneret med de meget sundhedsskadelige fluorstoffer. Der er ingen lovgivning på området. Det gælder fx pomfrit- og pizzabakker, fedtpapir og caffe latte-krus. Tørvarer i papirsposer, fx mel og gryn, bør omhældes. Vælg gerne patentglas og stabelbare glasskåle med låg. Put bagerbrødet i en plastpose eller en økologisk stofpose. Kom hellere frugt og grønt i madposer af plast end i papirsposer.

Tørvarer i plastemballage behøver strengt taget ikke at blive omhældt. Plast til fødevarer er ofte udskældt, men det er faktisk ret godt reguleret. Madvarer på karton er helt okay, da de er uden fluorstoffer. Undgå til gengæld termobakker, da de er meget dårligt regulerede, samt dåsemad. Vidste du, at der i Danmark ikke er regler for, hvor meget af de yderst sundhedsskadelige fluorstoffer der må være i mademballage? Og at plast-emballage slet ikke behøver at være så slemt, bare du bruger det på den korrekte måde.


22 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

NU S KA L V I L E G E ! Med legetøjet. For ville det ikke være skønt, hvis du bare kunne gå ind i en hvilken som helst legetøjsbutik eller web­ shop og så være sikker på, at det stykke legetøj, som du valgte, var garanteret fri for kedelig kemi. Sådan er det bare ikke. Her får du de vigtigste grønne guidelines til legetøjsjunglen.

Træ eller plast? Laboratorietests viser, at der generelt er mere skadelig kemi i trælegetøj end i plastiklegetøj. Det gælder især lak, maling, lim (fra limtræ) og formaldehyd m.m. i krydsfiner (tyndt, billigt træ). Legetøj af hård plast er sjældent problematisk. Det er blød plast, skumgummi, neopren og lignende til gengæld ofte. Polyester i legetøj er som regel okay. Undgå dog polyester, som er smudsafvisende. Det kan tyde på, at materialet in-

deholder fluorstoffer, som er voldsomt sundhedsskadelige.

Økologisk legetøj? Alle kan kalde deres legetøj for „sundt“, „naturligt“ og „økologisk“. Alligevel kan „økologisk legetøj“ indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer, så det er ikke i sig selv en garanti. Det er muligt at få plastik- og trælegetøj med miljømærket Svanen, men udvalget er ret begrænset. Oeko-tex-certificering har ikke noget med økologi at gøre. Det er et sundhedsmærke, som fortæller, at produktet har reduceret indhold af visse sundhedsskadelige stoffer.

Værd at vide om CE-mærket CE-mærket på legetøj er desværre heller ikke nogen garanti. Det er hverken et sundheds- eller miljømærke. Det betyder bare, at producenten lover at have

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 23

overholdt EU’s regler for produktet. Producenterne sætter selv mærket på deres legetøj, og der er ikke nogen, som kontrollerer dem – der kan stadig være masser af problemkemi i produktet. Så CE-mærket på legetøj betyder egentlig bare „Dette er legetøj“!

Genbrug er ikke altid guld Det funker ikke engang at holde sig til genbrug. Genbrug er jo guld, men ikke altid, hvad angår legetøj. Før i tiden var reglerne for indhold af kemi i legetøj nemlig ikke så skrappe. Så, adios til din barndoms barbiedukker og farfars tinsoldater. Legoklodserne kan derimod trygt gå i arv. Heldigvis behøver sundt legetøj ikke at lave flodbølger i gavebudgettet eller kræve besøg i eksotiske specialbutikker.

Vask nyt legetøj! Når dit barn får nyindkøbt legetøj, kan det være en god sundhedsmæssig investering lige at vaske det af inden brug, om muligt i (op)vaskemaskinen, ellers i varmt vand. Så fjernes en god del af eventuel „overfladekemi“. Plan B er at vaske med en fugtig klud. Lad desuden alt nyt legetøj, børneudstyr og møbler m.m. dampe af – helst udenfor – til det ikke lugter mere.

Luft ud! Børn udsættes primært for problematiske kemiske stoffer fra indeklimaet. Støvet og luften indeholder nemlig skadelige stoffer fra printere, elapparater, badeforhæng, byggematerialer, maling, gulve, møbler, billige plastiksko, pilatesbolde m.m. Særligt udsatte er børnene, hvis der ikke luf-

tes grundigt ud dagligt, rengøres for lidt og evt. toppes med passiv rygning. Heldigvis kan du reducere dit barns eksponering for problemkemi rigtig meget ved blot at lufte grundigt ud derhjemme mindst to gange om dagen med fem minutters gennemtræk. Det hjælper også meget at støvsuge og støve af mindst en gang om ugen, gerne oftere. Det er faktisk meget vigtigere, end om dukken er økologisk!

QUICKGUIDE TIL LEGETØJ Hvis du ikke orker at gå op i detaljer omkring legetøjet, så kommer du nemt langt ved at bruge disse fem enkle principper: » Fokusér på at støvsuge og lufte ud i børneværelset, og vask legetøjet regelmæssigt. » Kassér gamle barbiedukker og plastlegetøj fra før 2007 (det kan indeholde store mængder ftalater) samt ældre legetøj i træ eller metal, da det kan indeholde tungmetaller i malingen. » Køb „med næsen“, og undgå legetøj, der lugter af kemi eller parfume. Slap af omkring resten. » Undgå konsekvent legetøj i form af blødt plast, skumgummi, neopren og lignende – det gælder også emballage, shampooflasker, svømmeudstyr, fodbolde, viskelæder m.m. » Vask legetøjet inden brug.


24 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Grøn gastronomi

i verdens (næst)ældste forlystelseshave Vi taler selvfølgelig om Tivoli, hvis alder kun er overgået af Dyrehavsbakken. Trods sin alder er den gamle have fuldstændig med på de moderne toner inden for gastronomien, hvilket restauranten Gemyse er et lækkert eksempel på. Vil du hellere spise hjemme, så find inspiration i Gemyses nye kogebog til din grønne middag. AF BENEDIKTE MIKKELSEN

I Gemyses hyggelige drivhus kan du nyde en dejlig middag, gemme dig lidt væk og samtidig holde øje med Tivolis farverige verden udenfor.

ard Jensen

lga Mette Dah

Grøn gastronomi i dit eget køkken

t

t året rund

GEMYSE

øn Havens gr

Et grønt åndehul finder du midt i Tivoli, nemlig hos restaurant Gemyse, der er omringet af en variation af planter og urter, som er en botanisk have værdig. Planteglade kokke tryller i køkkenet, når friske grøntsager, leveret af Årstiderne, og urter fra egen køkkenhave kombineres på kreativ vis. På menuen kan du fx falde over fermenterede og syltede grøntsager, og smagene er blandt andet hentet fra det nordiske køkken, men de mere eksotiske mellemøstlige og asiatiske køkkener har også fundet vej. Vil du bare ikke undvære de animalske indslag, kan du tilkøbe fisk eller kød.

muusmann FORLAG

Selv om Gemyse er et besøg værd, har du måske bare lyst til at være derhjemme og

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 25

lave mad. Heldigt er det, at du nu kan få en kogebog skrevet af Gemyses gastronomiske chef, Mette Dahl­ gaard Jensen. Så kan du trylle med grønne opskrifter, når det skal være lidt ekstra lækkert derhjemme. Bogen hedder ”Gemyse – havens grønt året rundt”, og du får en bog fyldt med smukke billeder og over 70 forskellige grønne opskrifter, som kan få selv den mest hardcore kødspiser til at overgive sig. Bogen følger årets gang i floraen, og du vil derfor finde sæsonbetonede opskrifter, hvor fokus er på økologi, et godt øje til variation i smag, tekstur og udgangspunkt i sæsonernes vekslen.

Hyggen er i fokus både i drivhuset og restauranten, og når gæsterne sidder rundt om bålfadene og griller skumfiduser og snobrød.

Mette Dahlgaard Jensen

Leg med maden Sådan lyder opfordringen fra Gemyses gastronomis­ ke chef og forfatter, Mette Dahlgaard Jensen. Du behøver ikke følge bogens opskrifter til punkt og prikke. Bogen er ment som inspiration, hvor du skal ”lytte” til grøntsagerne, være nysgerrig eller vælge de grøntsager, du elsker højest og prøve at se nye muligheder. Kort sagt: Det er helt tilladt at lege med maden.

„God mad kræver lyst, lidt tid og nysgerrighed. Find dit indre legebarn. Det er tilladt at snyde, springe over, hvor gærdet er lavest. Men lad råvarerne være det, de er, og se godt ud imens“.

Gemyse er optaget i den internationale guide Truth, Love & Clean Cutlery, som har fokus på kombination­ en bæredygtighed og gourmetmad. Her er restauranten i selskab med Noma, Geranium og Amass. Gemyse har også opnået en anbefaling i Michelin Guiden, som skriver, at maden er “well-prepared, attractively presented and very tasty.”


26 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Bakterien der elsker slim … Tarmen udgør et imponerende økosystem, hvor bakterier og andre mikroorganismer nedbryder rester af føde, som endnu ikke er blevet optaget i kroppen. En nyopdaget bakterie, Akkermansia muciniphila, som først blev isoleret og karakteriseret i 2004, udgør ca. 0,5-5 % af bakterierne i tarmen hos voksne, og nu har man fundet endnu nogle spændende muligheder for en terapeutisk effekt af den mikrolille bakterie, som bor i vores slimhinder. AF MARIANNE PALM M.FL.

Tarmens vægge og slimhinder har en ekstremt vigtig funktion i kroppen, hvor de fungerer som en barriere, så sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra føden ikke kommer over i blodbanen fra fordøjelseskanalen. Det er slimen og tarmens peristaltik,


| 27

der sørger for at få indholdet gennem de lange tarme, hvor slimlaget samtidig fungerer som kroppens egen præbiotika – altså føde for bakterierne. Zoomer vi helt ind på slimhinden, finder vi Akkermansia muciniphila, en bakterie med en størrelse på kun 1 μm i diameter. Navnet muciniphila betyder slimelskende og indikerer, at bakterien bruger slimen som nærings- og energikilde. Akkermansia nedbryder slimen ved hjælp af enzymer, den selv danner ud fra gener i sit genom. Når slimen nedbrydes, produceres kortkædede fedtsyrer, der kan optages gennem tarmen, og kroppen får både mulighed for at optage de rette næringsstoffer bedre og samtidig beskytte sig mod skadelige indtrængere.

Støtteterapi ved vægttab og inflammationer

Kilder sund-forskning, april/maj 2019, Gunhild Reumert, Mød tarmbakterien Akkermansia muciniphila https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/15388697 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC5614963/ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC6223323/

Studier viser, at vi både som børn og voksne har glæde af bakteriens arbejde. Ikke kun fordi den sammen med et par kilo mælkesyrebakterier sørger for, at vi undgår utætte tarme med risiko for allergier og mange andre kroniske problemstillinger, men også fordi netop denne bakterie har vist sig at være særlig vigtig i forhold til at skabe et gunstigt stofskifte, så vi ikke så let får problemer med vægten. Og som ekstra bonuseffekt er den også inflammationshæmmende både lokalt i tarmene og i resten af kroppen. I øvrigt er mange forskere enige om, at overvægt, og især fedme, er et udtryk for, at der er opstået inflammationer i fedtceller på samme måde, som man ser ved mange gigtformer. Det kan du læse mere om på www.sund-forskning.dk, skriv „har du gigt i dine fedtceller“. Du kan møde den spændende bakterie i dine tarme ved at stimulere produktionen af den med B.lactis GB6420 i NDS Probiotic W-8 Control, som er grundigt beskrevet af Marianne Fjordgaard i sund-forskning oktober 2019.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


Kom med i klubben, hvor vi er fælles om budskabet „viden om sundhed uden skjulte agendaer“

I KLUBBEN FÅR DU SUND-FORSKNING BRAGT LIGE TIL DØREN FOR

KUN 149 KR. OM ÅRET! Skynd dig at komme med i klubben TILMELD DIG PÅ WWW.KLUB-SUND.DK

Hos sund-forskning er vi ikke bange for at grave et spadestik dybere i kontroversielle emner som:

»  Børn og for tidlig pubertet »  Mælks indvirkning på kroppen, og hvordan med mandelmælk? »  Bivirkninger ved hånd­ købsmedicin — og ved kosttilskud!

»  Og hvad, der ellers rører sig, og du kan være med. Vi vil gerne høre din mening og gøre nytte af netop din viden og dine inputs på sundhedsområdet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til info@klub-sund.dk.


| 29

Bodyrehab Når fingrene snurrer, og nakken smerter, er det måske tid til at bevæge os, tænke på vores arbejdsposition og strække ud på vores stramme brystmuskler. AF PETER SKJØTH

Mange af os sidder dagligt mange timer foran en computer eller ved et skrivebord. Her sidder vi stille time efter time og arbejder kun med underarme, hænder og fingre. Her bruger vi hovedsagelig de fremadrettede bevægelser og muskler. I det hele taget bruger vi meget mere de fremadrettede bevægelser, vores bryst- og armmuskler end de bagudførende bevægelser og muskler. Det er vi nok egentlig også beregnet og godt bygget til, men de mange timer, hvor bevægelserne er statiske eller ensartede, gør, at musklerne spænder op og trækker sig sammen med smerter til følge. Hvis man hver dag arbejder på denne måde, formes vores krop lidt herefter.

Muskler og bindevæv på forsiden bliver stramme og trækker vores skuldre fremad til en uhensigtsmæssig runding af ryggen. Vores ryg, nakke og skuldre kæmper for at trække tilbage og skabe balance, men har det meget svært imod de stærke muskler på forsiden. Når det sker, kan det give muskelsmerter, migræne og generelt ubehag i nakke, hals og skuldre. Det kan også resultere i, at vores nerver afklemmes et sted i deres forløb med udgang imellem nakkehvirvlerne og ned til underarm og fingre. Man kan også føle træthed og en snurrende fornemmelse i både arme og fingre. Når jeg besøger virksomheder eller har klienter i klinikken, får jeg en fornemmelse af, at næsten alle, der arbejder ved

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


30 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

RET DIN RYG, OG SID OPREJST PÅ STOLEN.

Brug et headset, hvis du ofte taler i telefonen. Herved aflaster du din arm, skuldre og nakke væsentligt.

skrivebord i mange timer om dagen, har eller har haft tidligere nakke- eller skulderproblemer på et tidspunkt i deres liv, og mange modtager også jævnlige behandlinger for generne.

Slidgigt i 25-årsalderen Jeg hører også ofte skrækhistorier om mulige diskusprolapser og slidgigt allerede i 20-25-årsalderen, simpelthen fordi vi sidder stille for længe foran en computer, og ikke mindst fordi vi også kigger ned på vores mobiltelefoner, når vi endelig har fri.

Vores krop er beregnet til at bevæge sig og ikke til at sidde stille. Her mener jeg ikke, at vi nødvendigvis skal styrte rundt hele dagen, men det modsatte, som at sidde ned i 7-10 timer om dagen, er bare rigtig dårligt for vores krop. Helt små simple øvelser og bevægelser i vores hverdag kan virkelig gøre noget godt. Helt enkelt forklaret så fungerer vores knogler og muskler i nakken bedst, hvis de bliver bevæget ofte. Herved bliver leddene „smurt“, og musklerne smidiggjort, og man undgår, at de spænder op og bliver ømme.


| 31

FIND ÅRSAGERNE VED DIT SKRIVEBORD 1 . S K Æ R ME N S H ØJ D E OG PLAC E RI N G » Computerskærmens højde skal hverken være for høj eller for lav. Du skal kunne sidde med ret ryg og kigge en smule nedad og ind i skærmen, så toppen af skærmen er i øjenhøjde. Måske skal du lægge en bog eller andet under skærmen, hvis ikke den er justerbar. » Hvis du har kort afstand til skrive­ bordet, skal du måske bruge en skærm­arm. » Flyt skærmen nærmere eller længere væk, så du nemt kan læse skærmen. » Hvis du bruger en bærbar computer, kan det være en god idé at tilkoble den til en større skærm og dit tastatur. 2. H ØJD E PÅ A R ML Æ N EN E » Armstøtter på din stol skal være på et behageligt niveau. Du kan enten fjerne armstøtterne på din stol eller få en stol med højdejusterbare armlæn. » Hvis din stol har armlæn, skal dine skuldre kunne slappe af. Overvej at sænke eller fjerne armlænene, så din nakke og skuldre kan slappe af. 3. S KU L D E R H ØJ D E » Indstil din stol i den rigtige højde. Brug gerne en fodstøtte, hvis dine fødder ikke er i fuld kontakt med

gulvet. Hæv skrivebordet, hvis dine lår rammer undersiden af skrivebordet. Min erfaring er, at de fleste har deres skrivebord for højt. 4 . M US O G TASTAT UR » Er de placeret, så dine skuldre og arme kan slappe af, når du bruger dem? Måske skal du sænke skrive­ bordet eller hæve din stol, så dine underarme er næsten vandret og peger let nedad, og dine håndled kan slappe af med støtte på bordet. 5. Ø J N E O G SOLLYS » Vær opmærksom på, at sollys og refleksion kan gøre, at man kniber øjnene sammen og derved spænder i nakke og skuldre. » Måske kan det også være en idé at få tjekket dit syn ved en optiker, da synet med alderen ændrer sig, og det kan for nogle være nødvendigt med et par arbejds-/læse-/skærmbriller, så man også undgår at belaste øjnene, ansigtsmuskler, nakke og skuldre.

Hvis du har et hæve/sænkebord, så brug det! Du skal ikke stå op hele dagen, men skifte mellem at sidde og stå i ca. 30-45 minutter ad gangen. Og en generel afveksling af vores arbejdsposition er det vigtigste: „Den næste stilling er den bedste stilling“

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


32 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Det kan du også gøre … Det skal du også gøre … Det burde du gøre …

Tilbage – eller nedtræk!

Træning er virkelig en god ting, men det er ikke nødvendigvis al træning, der er mest hensigtsmæssig. Jeg fraråder aldrig folk at træne, men det er vigtigt at gøre det rigtigt, og det er endnu mere vigtigt at huske at strække ud. Mange går i fitnesscenter og træner „strandløvemusklerne“ som bryst og arme. Hvorimod de glemmer rygtræning, mave og ikke mindst deres udspænding. I de snart 20 år, hvor jeg har bevæget mig i sportsverdenen, har man diskuteret udstrækning, og jeg er sikker på, at der stadig er mange, som ikke mener, at udstrækning virker overhovedet. Min erfaring viser dog, at det virker, og jeg er meget glad for, at nogle af de mest seriøse sportsfolk i verden og deres klubber ofte bruger eksempelvis yoga som en del af træningen og udstrækningen. Netop for at give øget smidighed og fleksibilitet.

Hvis man allerede kommer i et træningscenter, er det oplagt at tale med en instruktør om et par rygøvelser. Mine anbefalinger er ro-træning eller anden træning, hvor der er et tilbage- eller nedtræk. Simple hjemmeøvelser kan være, hvor du stiller dig op ad en væg og presser dine skulderblade sammen i 10-20 sekunder ad gangen i tre sæt med en kort pause. Husk at holde skuldrene nede og ryggen imod væggen. Træk vejret roligt og langsomt undervejs. Du kan også anskaffe dig en lang træningselastik, sætte dig på gulvet med elastikken om fødderne og så trække tilbage. Albuerne skal trækkes langsomt helt tilbage, som hvis du skulle ro i en båd og langsomt frem igen. Start med 10-20 tilbagetræk x to sæt. Hold pause imellem sættene. Oplever du ingen smerte efter træningen, kan du langsomt skrue op for antal tilbagetræk over de næste uger.

PETER ANBEFALER: Som biopat og manuel terapeut har jeg tilegnet mig viden og erfaring med blandt andet naturmedicin og homøopatiske produkter. I min klinik anbefaler jeg ofte dette til klienterne: Gurkemejetilskud, der er kraftigt antiinflammatorisk, og som kan virke smertelindrende.

PETER SKJØTH, MANUEL TERAPEUT, BIOPAT/NATUROPATH IBM OG SPORTS-ERNÆRINGSCOACH.

Traumeel, som er antiinflammatorisk, findes både som creme og som tabletter. Cremen smøres direkte på de ømme muskler, og tabletterne hjælper indefra på de ramte områder.


| 33

Udspænding – et must have Der findes helt sikkert mange strækøvelser for brystmusklerne, og alle har deres favorit, men jeg synes, at den nemmeste er „Den vitruvianske mand“-strækket eller „Armen i karmen“. Den første gøres med begge arme samtidig, og den anden gøres med en arm ad gangen. Princippet er det samme, og indstillingen er som her beskrevet: Du har to strækøvelser for de stærke brystmuskler, pectoralis major og ikke mindst pectoralis minor. Det er disse muskler, der blandt andet styrer din arm, skuldre og skulderblade. Du kan bruge en dørkarm eller andet, hvor du kan holde lidt imod under strækket. Først med armene ud i vandret position (90 grader), derefter opad i en position på (ca. 130150 grader), se tegning. I den position presser du roligt brystet fremad og holder positionen i dybe 10-15 vejrtrækninger. Stræk stille og roligt, så udstrækningen

Spascupreel, som er muskelafslappende tabletter. Vand, ja altså det fra vandhanen og gerne 2-3 liter pr. dag. Det virker faktisk og er godt. Alle produkterne er naturprodukter, der er uden de bivirkninger, man kan opleve ved almindelig medicin. Jeg benytter også en IR-scanning af, hvilke muskler og områder der er belastede. Det kan give en rigtig god visuel fornemmelse af, at problemer strækker sig over et langt større område, end de fleste klienter tror.

r

de

ra

0g 15

013

90 grader

kan gå helt ned i de dybeste muskler og væv. Denne strækøvelse kan gøres de fleste steder og bør gøres flere gange om dagen. Husk, benene skal være afslappede i gulvet under strækket.

Har man gået med problemerne i lang tid, kan der være brug for lidt hjælp hos en osteopat, manuel terapeut, fysioterapeut, massør eller anden behandler. Det kan generelt være en god idé at besøge en kompetent behandler, som kan se hele problematikken i en helhed og både hjælpe med behandlingen og også guide til øvelser og tidsplan. Det kan også være en fin idé at tale med sin læge om problemer, hvis man er bange for, at der er noget alvorligt galt, eller at smerterne er for voldsomme.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


34 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Æggefrit EFTERÅR

Det at spise æg er for mange mennesker en helt naturlig del af vores hverdag, men der findes mennesker, som ikke tåler dem eller har en reaktion enten over for blommen eller hviden. Her får du et par opskrifter helt uden æg og tips til, hvordan man kan lave æggefri opskrifter. ÆGGEERSTATNINGER Æggeerstatninger har til formål at holde sammen på ingredienser i bagværk, tærter og fars. Hvis æg er hovedingrediens i en opskrift, er det svært at erstatte æggene med æggeerstatninger. CHIA-ÆG Bruges som 1 æg Bland 1 spsk. kværnet chiafrø med 3 spsk. vand. Rør det sammen, og lad det stå, til det gelerer. LOPPEFRØ-ÆG Bruges som 1 æg Bland 1 spsk. loppefrøskaller med 3 spsk. vand. Rør det sammen, og lad det stå, til det gelerer.

HØRFRØ-ÆG Bruges som 1 æg Kværn 1 spsk. hørfrø/lyse hørfrø, og bland dem med 3 spsk. kogende vand. Rør det sammen, og lad det stå, til det gelerer. Hørfrøæggemassen skal have lov til at stå i længere tid end chiafrø. K I K Æ R T E VA N D / A Q U A FA B A Kikærtevand kan piskes og bruges nøjagtig som æggehvider/æg i alle former for kager, pandekager, cookies og marengs. Det blev første gang brugt i 1968 i bogen „Ten Talents“ af Rosalie og Frank J. Hurd, men blev genopfundet i 2015. Kikærtevand fra en dåse med kikærter smager ikke af så meget, og når der kommer kakao eller andet smagsgivende i,


| 35

Karina Villumsen er uddannet farmakonom og helsevejleder. Hun har 11 års erfaring med medicin, helsekost, kosttilskud, naturlægemidler, vitaminer og mineraler samt specielle diæter såsom Low FODMAP, palæo, LCHF, Rawfood, Superfood, mælke- og glutenfri kost.

kan man ikke smage kikærtevandet. Dette vand kaldes også aquafaba; proteinholdigt vand fra bønner, tofu og andre grøntsager på dåse. 3 spsk. kikærtevand = 45 ml = 1 æg 15 g kikærtevand = 1 æggeblomme ½ dl kikærtevand = 50 g = 1 ½ æggehvide HØRFRØSKUM 50 g hørfrø 5 dl vand Hørfrøskum er den æggeerstatning, der har flest anvendelsesmuligheder, foruden kikærtevand. 3-4 spsk./ca. ½ dl/ca. 50 g svarer til 1 æg Hørfrøene koges med vand i ca. fem minutter under omrøring. Massen hældes gennem en fintmasket sigte i en skål. Husk at skrabe grundigt med en ske, så mest muligt slim kommer igennem sigten. Hørfrøene kasseres. Hæld massen i en bøtte med låg, og sæt den koldt. Hørfrøskummet skal være helt koldt, før det kan anvendes. Hørfrøskum kan opbevares i køleskabet i en lille uge.

Andre mulige erstatninger til kager, pandekager og vafler: 1 banan = 1 æg i kager og boller, men det hæver ikke så godt. Tilsæt evt. 1 spsk. æbleeddike 2 spsk. majsstivelse blandet med 2 spsk. vand = 1 æg 2 spsk. arrowroot/pilerodsstivelse blandet med 2 spsk. vand = 1 æg 2 spsk. kartoffelstivelse blandet med 2 spsk. vand = 1 æg 4 spsk. kikærtemel blandet med 4 spsk. vand = 1 æg 4 spsk. æblemos = 1 æg i pandekager eller vafler I nogle kager behøver man ikke æg, hvis der allerede er en form for bindemiddel eller fortykningsmiddel i.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


36 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

SMÅ „KYS“ ELLER MARENGS Til to store portioner kys på to bage­plader eller en halv portion til kys og en halv portion som chokoladeguf-skum eller chokolade-kys. Ingredienser: 1 dl kikærtevand fra en dåse kikærter (må gerne være lidt tykt i det) ½ tsk. eddike Ca. 1 ½ dl sukker Sådan gør du: Sæt ovnen på 100 grader varmluft eller 120 grader almindelig ovn. Alt køkkenværktøj skal være helt rent uden et lag af opvaskefilm. Tør eventuelt værktøjet af med eddike på et stykke serviet eller køkkenrulle. En røremaskine er helt klart det bedste bud her, men en elpisker fungerer også.

Hæld kikærtevandet i skålen sammen med eddike. Pisk, pisk, pisk, pisk på fuld skrue, til det næsten står selv. Det tager ca. 10-15 minutter. Hæld sukker i med en teske ad gangen. Hvis du rører på maskine, hæld sukker i, vent 10 sekunder, hæld sukker i osv., indtil cremen er så stiv, at den begynder at lave små render i strukturen og holder formen, hvis man tager lidt på en ske. Hæld halvdelen af cremen i en frysepose eller sprøjtepose med stjerneformet tylle. Sæt som små kys på en bageplade med bagepapir. Brug evt. den anden halvdel til chokolade-kys eller som gufskum til is, og hæld kakaopulver i, som der står i opskriften herunder. Sæt kyssene i ovnen, og bag i en time ved 100 grader varmluft eller 120 grader almindelig ovn. Når tiden er gået, slukkes for ovnen og kyssene står, indtil ovnen er kølet ned. Tag dem ud, lad dem stå lidt, så de bliver sprøde. Hvis de skal have bid, skal de kun have 50 minutter i ovnen. Når kyssene er tørret, lægges de i en bøtte med låg. De kan holde sig i et par uger.

CHOKOLADEGUF-SKUM ELLER CHOKOLADE-KYS Hæld 1-2 spsk. kakaopulver i halvdelen af massen for at lave chokoladeguf-skum til is eller til chokolade-kys. Eller prøv med 1-2 tsk. lakridspulver, eller 1-2 spsk. frysetørrede bær eller bærpulver, eller 1-2 spsk. hakket chokolade, eller ... kun fantasien sætter grænser.


| 37

H AV R E PA N D E K A G E R Bløde og luftige pandekager. Ca. 5 stk. Ingredienser: 1 ½ dl glutenfrit havremel (laves fx af blendede havregryn eller købes som havremel) ¼ tsk. havsalt 1 ½ dl vand 2 spsk. frugtmos (fx æblemos eller moset banan) Sådan gør du: Bland det hele sammen med en ske, og lad det stå i 10 minutter. Bag som pandekager på en god sliplet-pande eller pandekagepande på mellemvarme. Gerne med lidt kokosolie på panden.

Æ G G E F R I M AYO N N A I S E 30 gram væske fra en dåse kikærter  (også kaldet aquafaba) (ca. ¼ dl) Saften fra ½ økologisk citron ½ tsk. salt Økologisk koldpresset rapsolie, til  mayonnaisen bliver cremet og tyk (stuetemperatur) – gerne neutral smag. ½ tsk. dijonsennep Smag til med ekstra salt og peber, hvis nødvendigt.

Sådan gør du: Pisk kikærtevand, citronsaft og salt i en skål, til det er skummende og hvidt. Hæld forsigtigt olien i, i en tynd stråle, mens der piskes. Når mayonnaisen får ønsket konsistens, smages den til med lidt sennep, salt og peber. Mayonnaisen skal bruges med det samme, da den bliver tynd i køleskabet. Dog kan mayonnaisen piskes tyk igen på et splitsekund.

B E A R N A I S E M AYO N N A I S E Tilsæt bearnaiseessens og lidt estragon, smag til.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


38 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Kikærtevand FRA DÅSE?

Ja, sådan lød redaktørens bekymring, da jeg modtog Karinas opskrifter på no-go på æg og yes-det-gør-vi-i-stedet. Her er forklaringerne, og de ser jo ganske fornuftige ud! "Hvis du ikke er til mad på dåser, så kan du jo også bruge kikærtevandet fra en papkarton med kikærter eller fra glas". Der er mange, som undgår dåser og gerne vil have deres mad i papkarton/tetra-pak. Det er fuldt forståeligt, taget i betragtning at dåser er lavet af stål. Men man skal være opmærksom på, at indersiden af dåsen er folieret/coated med den samme PE (Polyethylen)-coating som i kartoner.

Dåser bedre for miljøet end karton Maden kommer ikke i berøring med dåsen, medmindre dåsen er gået itu og derfor heller ikke er i berøring med stålet. Ellers ville dåsen slet ikke være godkendt til madvarer. Desuden er dåser nemmere at genbruge, hvorimod karton/tetra-pak er opbygget af forskellige lag (papir, PE (polyethylen) og aluminium), som er

svære at adskille fra hinanden og derfor gør dem sværere at genbruge.

Du kan dog også lave kikærtevandet selv Lav kikærterne som foreskrevet på posen. Smid iblødlægningsvandet ud – det er vigtigt! Kog kikærterne med vand og salt, så vandet lige dækker, i en times tid, til de er møre. Fjern eventuelt skum fra overfladen. Si kikærterne fra. Lad kikærtevandet stå på køl natten over. Kikærtevandet kan nu bruges som aquafaba/kikærtevand, medmindre det er meget tyndt. Ellers kog det ind til en tykkere væske. Jo tykkere kikærtevandet er, jo lettere er det at piske. Hvis der er noget, man skal være opmærksom på i forbindelse med kikærte-

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 39

vand, må det være, at det kan indeholde en del saponiner, sæbestoffer, som kan give fordøjelsesproblemer og luft i maven. Ud over det er der meget lidt, næsten intet, protein, i kikærtevandet og ellers kun polysaccharider, som giver den æggehvidelignende substans.

Der er desuden lidt fytinsyre i, som binder vitaminer og mineraler og gør dem mindre tilgængelige for os. Men det er i meget små mængder og ikke mere end så mange andre fytinholdige fødevarer som fx havre.

Kilder https://www.omicsonline.org/proceedings/ factors-affecting-functional-properties-of-aquafaba-water-recovered-from-commercially-canned-chickpeas-69557.html http://aquafaba.com/nutrition.html https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/ jsfa.2740630206 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/ PMC2928447/

Holistisk behandling, zoneterapi, cupping, øreakupunktur, kosmetisk akupunktur, japansk lifting mm. H j u lt o r v 6 — 4 7 0 0 N Æ S t v E D — t l f 2 0 4 9 5 2 5 0 SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


40 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Sådan påvirker hormoner

dit parforhold og sexlyst

– og sådan påvirker dit parforhold og din sexlyst

dine hormoner Videnskaben er nu kommet tættere på, hvad vi egentlig altid lidt har vidst, nemlig at vores krop og sind er påvirkelige af hinanden, at dit sind og dit humør kan være påvirket af dine hormoner, og hvordan din hormonbalance kan være en vigtig nøgle til et godt parforhold og et skønt sexliv. Men også hvordan du kan opnå dit drømmeparforhold ved at bruge vores biologiske forskelle som en fordel i stedet for at være frustreret over hinanden.

AF CHRISTINE KJÆR, SEXOLOG OG KOMPLEMENTÆR HORMONTERAPEUT


| 41

„Kvinder er som elefanter. Vi glemmer aldrig. Vi har mere plads i hjernen, som er reserveret til erindringer om mænds adfærd, end mænd har for vores. Sexforskere joker med, at for kvinder dækker begrebet „forspil“ over de 24 timer inden sex. Enhver rest af irritation eller følelser af for meget arbejde og for lidt påskønnelse får konsekvenser, når det er tid til sex.“ — Julie Holland, psykiater.

Dit sexliv og dit parforhold er lige så stor en del af et sundt liv som at dyrke motion. Dine hormoner bliver nemlig konstant påvirket af, hvad du føler. Påvirkningerne kan være med til at skabe ubalance i dine hormoner, og hvis det sker, vil du opleve, at det er svært at være den kæreste, du ønsker at være, og din sexlyst vil føles i bund. En lav sexlyst efter mange års parforhold behøver altså ikke at være en realitet, men kan blive stabiliseret af hormoner, der er i balance.

Mænd og kvinder påvirker hinandens hormoner Det mest kendte udsagn om mænd og kvinder er nok titlen „Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus“, hvis vi ser det ud fra et heteroperspektiv. Der er faktisk en del sandhed i det, nøglen er at anerkende og forstå vores biologiske forskelle og bruge dem som en fordel til at fremme hinandens sundhed, få et stærkere parforhold – og skabe hormonel balance.

Vi har forskellige behov. Det, der kan få en kvinde til at slappe af, kan føles stressende for en mand og omvendt. En mand har brug for en del testosteron for at føle sig tilpas, hvor en kvinde har brug for en del oxytociner (kærlighedshormonet) og østrogen for at finde balance. Dog indeholder både mænd og kvinder alle hormoner, men vores behov for balance er forskelligt.

Vi afstresser forskelligt Et af de klassiske eksempler er, at en kvinde har behov for at tale meget, blive lyttet til og få lov til at tale ud om sin hårde dag, uden at manden forstyrrer hende med praktiske forslag til, hvordan hun kan løse de forskellige problemstillinger. Hvis hun får plads til at tale og bliver lyttet til, så stiger hendes oxytociner, hvilket er med til at nedsætte kortisol (stresshormonet). Du kender sikkert selv følelsen af, hvor skønt det er at sidde og tale med dine veninder i timevis, fordi det er her, at dine oxytoci-

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


42 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

ner og østrogener stiger, og dermed bliver dine stresshormoner nedsat. Sådan fungerer det dog ikke for mænd. Mænd nedsætter sin stress ved at gøre noget, der får hans testosteron til at stige, det er derfor, at den typiske „huletid“ som at se fodbold, spille playstation, løbe en tur, have sex, drikke øl med vennerne osv. kan få hans testosteron til at stige og nedsætte hans stress.

Dine hormoner påvirker dit sexliv Som al anden motion hjælper sex dig med at stresse af, reducere blodtrykket og mindske risikoen for hjertesygdomme og stimulere immunsystemet. De endorfiner, der frigøres under sex og orgasme, kan være med til at dæmpe smerte og styrke blodtilførslen til kønsorganerne, hvilket forhindrer vaginal atrofi, den svækkelse af vaginas væg, der kan opstå efter menopausen, det er en af grundene til, at gynæ-

kologer anbefaler deres ældre patienter at holde sig i gang, også på det område. Men hvis der er rod i hormonerne eller en dårlig kommunikation i parforholdet, så påvirker det din sexlyst.

Hormoner, du skal huske De tre vigtigste hormoner, når vi taler sexlyst, er østrogen, testosteron og progesteron – ud over neurotransmitterne som dopamin, serotonin og oxytocin. De er alle indblandet i den kvindelige cyklus, så sex vil føles forskelligt, alt efter hvor du er i din cyklus. Når de tre vigtigste hormoner enten er for lave eller ude af balance, vil din sexlyst naturligvis også være lav. Samtidig vil de vigtige neurotransmittere, som øger sexlys­ten, ikke være nok til stede i din hjerne. Det er fx stoffet serotonin, som er med til at øge sexlysten, og som giver følelsen af, at du er mere tilstedeværende.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 43

Hvad kan påvirke dine hormoner og komme på tværs af din seksuelle nydelse?

Christine Kjær er uddannet sexolog og komplementær hormonterapeut. Se mere på www.christinekjaer.dk .

» Stress » Depression » Mangelfuld blodforsyning til kønsorganerne (fx ved forskellige kroniske lidelser) » Utilstrækkelig fugtighed i vagina (pga. lave hormoner i forbindelse med overgangsalder) » Hormonelle ubalancer (som PMS og PCO) » Ændringer i hormonerne under menstrua­ tionscyklussen » Medikamenter som p-piller og antidepressiver » Dårlige parforhold (som medvirker til stress) » Dårligt selvbillede Alt det kan være med til at forringe sexlivets kvalitet. Depression, angst eller kronisk stress kan reducere libido, den seksuelle respons og evnen til at opnå klimaks.

Så hvad gør du?

Vidste du, at der er masser af kvinder, som enten ikke nyder sex eller slet ikke er i stand til at have det; 43 procent af alle kvinder klager over en eller anden form for seksuel dysfunk­ tion, og hos kvinder over 40 år stiger tallet til 50 procent.

Tre gode råd: »  God antiinflammatorisk mad påvirker din generelle tilstand, giver energi og hjælper din hormonbalance på vej. » Hvis du lider af hormonelle ubalancer, kan du opsøge en god komplementær terapeut, fx en hormonterapeut eller biopat/naturopath ibm. » Dyrk parforholdet, og forstå hinandens forskelligheder, og arbejd med jeres kommunikation. For dig som kvinde er det vigtigt at dyrke din nydelse og fremme dine oxytociner, dit glædeshormon.


44 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

TIPS & TRICKS året rundt

Velkommen til en verden af muligheder

HVEM SAGDE ULD PÅ KROP? Klæd dig ordentlig på i kulden. Kedeligt, kedeligt råd, lyder meget bedstemoragtigt, men det virker. Især børn har godt af uldundertrøjer, men går du i gang, så gør det meget konsekvent hver dag hele vinteren.

En enkelt infektion er o.k.

En enkelt infektion eller to hen over året er o.k. Du får renset gammelt slim med slidte celler ud af luftvejene, hver gang du hoster. Samtidig styrker du både slimhinder og det lokale immunforsvar. Er det oftere, så søg hjælp til at styrke dit immunforsvar generelt.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 45

Husk at fylde op i dit husapotek I det akutte husapotek kan du sagtens have Urte-Pensil, Kan Jang, C-vitaminer og Immiflex/Immuforte stående og bruge hele molevitten på én gang. Du kan fordoble dosis af dem alle ved en akut infektion, og jo før du går i gang, jo bedre.

Mulighederne for et sundt liv er mange, og her i jubilæumshæftet er der plukket ned fra de velkendte helsehylder mixet med nyere forskning og nye muligheder. Vi har sakset og klistret i de gamle, men stadig gode råd, og vi har også lige hentet redaktør Mikkelsen ud af træningslokalet, så vi kan få lidt sved på panden, få kredsløbet i omdrejninger og blive klogere på vores sportslige muligheder. Og så er der Montse. Montse er oprindeligt fra Spanien, er biopat, naturopath i biologisk medicin og ikke mindst specialist i sportsernæring, uddannet i Spanien, men boltrer sig her i Danmark, både med livet som veganer, men også med sundhed i almindelighed. AF MARIANNE PALM BENEDIKTE MIKKELSEN MONTSE FARRÉ M.FL.


46 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

INGEFÆROMSLAG TIL BIHULER Skær en lille ingefærrod i skiver. En liter vand bringes i kog og fjernes fra blusset. Bomuldsklude – fx et gammelt viskestykke – revet i små stykker, som passer til pande og kæber. Kludene lægges i vandet sammen med ingefærskiverne i minimum tyve minutter, eller indtil vandet er tilpas afkølet, så du kan vride kludene og lægge dem på pande og kæber. Læg et stykke plastik over, og lad det ligge, indtil omslaget er koldt, og nye bomuldsstykker lægges på. Gentag i minimum en halv time. Slimen skulle gerne løsnes og løbe ud med det samme eller i løbet af de næste par timer. Kan gentages morgen og aften eller hver dag i en uges tid. Pas på øjnene, for de aktive stoffer i ingefær er stærke. Huden kan blive lidt rød og irriteret, men kan smøres med en creme efter behandlingen.

Forebyg og behandl din bihulebetændelse Læs lige om Sinux fra Midsona, hvis du ofte får bihulebetændelse. Det er et gammelt tysk naturlægemiddel, som virker både forebyggende og lindrende, hvis de smertefulde infektioner i de små bihuler er blevet din følgesvend.

OBS

Husk at tjekke med lægen, om du har en penicillinkrævende infektion.

Hyld dig ind i suppe Varm hyldebærsuppe er et hit ned gennem en irriteret hals, køb den sukkerfri, og tilsæt eventuelt lidt honning efter opvarmning. Honning virker ligesom løg, timian og ingefær også desinficerende ned gennem det ømme svælg. Suppler med Astragalus Complex fra Terra­ nova, der med sit indhold af astragel, hyldebær og hvidløg styrker kroppens natur­ lige immunsystem og øger fysisk og psykisk velbefindende.


SMERTELIG VINTER (måske hele året) Det værker, det gør ondt, og det gør det måske hele året, men mange mærker symptomerne mere markant, når det er koldt. Hvorfor? Tja, sikkert fordi blodkarrene trækker sig sammen for at beskytte de indre vitale organer, og det efterlader muskler, bindevæv og hud med en lidt lavere temperatur og et væv, der bliver en anelse mindre elastisk. Dit bindevæv taler sammen gennem hele kroppen via de såkaldte fasciekæder, og bindevævet er omgivet af en flydende gel kaldet grundsubstans, men kan også blive mere og mere uelastisk, i fagsprog kaldet SOL. Fascier er med til at holde os oprejste og indgår overalt i kroppen. Bliver bindevævet stift, får vi smerter, og det bliver stift, hvis der er dårligt kredsløb (fx pga. kulde), eller fordi vi ikke bevæger os. Det er bl.a. på grund af fasciekæderne, at smerte fra et gammelt brud i foden kan give smerter på den modsatte side i skulderen! Opvarmning er kodeordet, og det kan du såmænd gøre med let motion gennem hele dagen – med andre ord: Bevæg dig!

Al bevægelse tæller, også den, hvor du sidder ned og strikker. Brug varme urteteer og varme krydderier i din mad. Af urteteer skal du blot vælge efter smag, og både Pukka og Natur Drogeriet har en hel stribe af muligheder. Kig fx efter kanel, kardemomme, ingefær, chili eller bare varmen fra teen – krydderierne kan du også hælde i et varmt fodbad, hvor mange af de aktive stoffer breder sig op gennem kroppen. En vidunderlig måde at stoppe en begyndende irritation fra kroppens immunforsvar. Tilbage til smerterne: Bevægelse skal der til, men kig også på nogle af de helt gode urteprodukter, der oftest er bedst i en tørekstraktform: Tjek fx produkter ud med ingefær, gurkemeje, boswellia, rød pilebark. Tørekstrakter i enten kapsel eller tabletform har det til fælles, at man modsat tørrede urter i teer kan sikre et højt indhold af de aktive stoffer, og der er gjort masser af forskning på forskellige produkter. Tjek med din helsekost, hvad du har brug for.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


48 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Smerter i hovedet kan være bihulebetændelse Har du smerter i hovedet, du ikke har prøvet før, og er du træt ud over det sædvanlige, så gå til læge, og selv om det måske gør ondt langt fra ansigtets bihuler, kan det meget vel være en kronisk bihulebetændelse, som kan opstå efter en ellers banal forkølelse. Få lægen til at undersøge det med det samme, så du ikke farer vild hos neurologer og andre eksperter i hovedproblemer. Bihulebetændelsen kan opstå, hvis du

Svømmehalssvamp og svære virusvorter Luft til tæerne er let at få i bare sandaler, og svamp på bare tæer er let at få i svømmehaller. Og vorter! Du kan behandle svamp med hvidløg, valleforce og TTO tea tree oil, og du kan lukke vortevirus ned med Spirularin. Alt kan smøres på, se artikel om vorter på s. 76. i SUND-FORSKNING, oktobernummeret.

LUFTVEJSCOCKTAIL

Den er nem at lave – hør podcast – og 21 andre! Du bliver guidet hen til det rette sted på www.sund-forskning.dk.

har meget sarte slimhinder, men også ved for smal passage, så en forkølelse sætter sig. Og ja, så kan det også være polypper og flere andre årsager, så jo, lægebesøg er nødvendigt. Når det er gjort, kan et ingefæromslag sammen med Kan Jang eller EchinaGold og Sinux være en mulig støtteterapi.


| 49

FUNDET I ARKIVET Findes der noget mere irriterende end en forkølelse eller influenza? Sikkert. Men hvorfor lade træthed, tunghed i hoved og krop, slim i bihuler og øm hals styre dit efterår, når der findes en stribe af muligheder ... endog rigtig mange muligheder. Vi forsøger at skille dem ad og fremvise de bedste. Når du mærker det allerførste tegn på, at kroppen er angrebet af en lille irriterende forkølelsesvirus, skal du sætte ind med det samme, for en virus, der først har fået lov til at invadere kroppen, kan tage timer og dage at slippe af med igen. Kroppen er fantastisk og kan håndtere en stor stribe af alverdens vira, så du behøver ikke ligefrem at panikke, men hvorfor ikke få støtteterapi gennem kosttilskud og hurtige køkkentips, så du både får færre symptomer og afkorter sygeperioden? Som den absolutte førstehjælp finder vi Immuforte, Kan Jang, Echinacea-produkter og Engystol. Engystol kan med sin homøopatiske virkning stoppe et angreb ved bl.a. at fremme T-lymfocytterne, Kan Jang indeholder særdeles effektive urter, og Immuforte gør vores immunkomponenter i tarme og dermed resten af kroppen parat til at afværge de fremmede indtrængere. Om du skal vælge et eller flere produkter, er et temperamentsspørgsmål. Og måske et spørgsmål om pengepung. Men i de fleste familier er der faktisk brug for lidt af hvert gennem et par år, og det er lige netop holdbarheden på de fleste kosttilskud og naturlægemidler.

Varme fodbade lindrer Varmt fodbad virker også i den akutte fase: Hæld løs af alle stærke krydderier fra køkkenskabet, gerne sennep, chili og peber – med andre ord alt, hvad der er stærkt. Varmen fra vandet åbner porerne i huden, og de aktive stoffer bliver frigivet til kroppen. Brug fodbade, når du kan mærke, en infektion er på vej.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


50 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Montses sunde

efterårs

Vi nærmer os de kolde og regnfulde efterårsdage, og derfor er det vigtigt at nære kroppen med de gode næringsstoffer, som støtter vores immunsystem og gør os klar til vinterens komme. Vores slimhinder er vores første værn, som beskytter os mod virus og patogene indtrængere. Især A-vitamin (betacaroten) og C-vitamin er essentielle for vores slimhinder og immunsystem. Det gælder også fx zink og silicium. Naturen tilbyder os meget generøst dis­se vitaminer og mineraler gennem de orange, gule, røde, grønne grøntsager og frugter, som fx appelsiner, klementiner, græskar, gulerødder, bær, grønkål, persille, spinat, og det er kun dine smagsløg, der sætter grænser for, hvad du kan blende og blande i dit køkken. Generelt om smoothies og juicer: » Det er en nem måde at få flere rå grøntsager og frugter i en let fordøjelig form

» Optagelsen af næringsstoffer er meget hurtig og nem, hvilket er vigtigt, hvis immunsystemet har været svækket, eller appetitten er lille » Hjemmelavede smoothies og juicer beholder alle næringsstoffer, da de ikke er blevet industrielt forarbejdet » Især de grønne bladgrøntsager er vigtige, da det glykæmiske indeks er meget lavt og indeholder omega­-3fedtsyrer, mange vitaminer, klorofyl, enzymer og et væld af sekundære plantestoffer, som let bliver ødelagt af opvarmning » Smoothies og juicer skal „spises“ og ikke „drikkes“, „tyg dem langsomt“, så enzymer fra vores spyt integreres i væsken Der er dog nogle forskelle mellem juice og smoothie, som er vigtigt at vide, så du kan vælge den, der passer bedst til dig:


| 51

smoothies Juicer: » De absorberes meget hurtigt i kroppen » De indeholder meget vand » De indeholder næsten ingen fibre (det varierer efter det filter, du har i din maskine) » Der bruges en større mængde af grøntsager eller frugt til ét 1 glas juice i forhold til ét 1 glas smoothie, fordi vi sorterer en del af fødevaren væk » De får vores glukose til at stige hurtigere i blodet, især hvis de indeholder frugt » De er meget nemme at fordøje, fordi der ikke er fibre i » De mætter ikke » De kan ikke erstatte et måltid Smoothies: » De indeholder mindre vand » Beholder alle dele af fødevarerne, intet bliver sorteret fra i blenderen » Optages langsommere » Lavere glykæmisk indeks, da fibrene gør, at smoothien bliver længere tid i tarmene

» De mætter meget mere end juice » De kan erstatte et måltid, så længe den indeholder protein nok » Tarmbakterier får glæden af smoothien, da den beholder alle næringsstoffer, enzymer og fibrene, som er gunstige for vores mikroflora Hvis du ønsker, at din smoothie skal erstatte et måltid, kan du øge proteinindholdet ved at: »  erstatte vandet med sojamælk eller sojayoghurt naturel. Du kan bruge andre plantebaserede drikke, men proteinindholdet er næsten ikke-eksisterende i de andre. Derfor er sojamælk eller sojayoghurt ideelt, da proteinindholdet er højt. Men for højt til børn under to år » Tilsæt et par håndfulde kogte bælgfrugter (hvide bønner, kikærter, linser, m.fl.), inden du blender den. Husk at tilsætte mere vand, indtil du når den konsistens, du ønsker

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


52 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Smoothie med rødbede og æble Rødbeden, især rødbedejuice, bliver flittigt brugt af sportsudøvere, da den øger udholdenhed under træning. Den er også antiinflammatorisk, afgiftende og styrkende bl.a. ved at øge iltoptagelsen i blodcellerne. Chiafrø er en god kilde til omega-3­-fedtsyrer, som bliver mere optagelige for kroppen, hvis du kværner dem. Ingefær er antioxidantisk, antiinflammatorisk og øger optagelsen af de andre næringsstoffer. Den giver varme og er god på en kold efterårsdag.

Smoothie med rødbede, blåbær og hindbær Til 1 person:

100 g blåbær ½-1 glas vand eller sojamælk eller sojayoghurt naturel 1 rødbede, skrællet og skåret i stykker ½ spsk. frisk citronsaft 50 g hindbær Hæld alle ingredienser i en blender, og blend rigtig godt til en cremet smoothie.

Til 1 person:

1 grønt æble skåret i stykker 1 medium rødbede, skrællet og skåret i stykker 1 spsk. chiafrø, kværnet i en kaffekværn (som du kun bruger til nødder og frø) 2 cm frisk ingefær, skrællet og revet ½ spsk. frisk citronsaft ½ -1 glas vand, eller sojamælk eller sojayoghurt naturel, alt efter hvor tynd eller tyk den skal være Blend det hele i en power blender til en meget cremet konsistens, og så er den klar.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 53

Smoothie med blåbær, hindbær og havregryn Denne smoothie mætter rigtig fint og er god som morgenmad eller mellemmåltid. Havregryn er en god proteinkilde og indeholder ca. 11,7 gram protein pr. 100 gram. Mandler er rige på B- og E-vitamin og er også en god kilde til calcium og magnesium. Chiafrø er rige på omega-3-fedtsyrer, fibre og antioxidanter. Blåbær er rige på stærke antioxidanter. Til 1 person:

3 store håndfulde blåbær 3 håndfulde tørrede tranebær 1 stor håndfuld hindbær 3 tsk. chiafrø, kværnet i en kaffekværn (som du kun bruger til nødder og frø) 60 g havregryn 1 spsk. mandelsmør Vand eller sojamælk, til du opnår den ønskede konsistens Blend alle ingredienser godt sammen i en power blender, og juster konsistensen med mere eller mindre væske efter dit ønske.

Smoothie med jordnødde­ smør og havregryn Denne smoothie er rigtig mættende og kan bruges til morgenmad, hvis du ikke er til kniv og gaffel til morgen. Til 1 person:

½ moden banan 1 spsk. jordnøddesmør (den øger proteinindholdet i smoothien) 1 spsk. havregryn 1 glas sojamælk Hæld alle ingredienser i blenderen, og blend rigtig godt til en cremet smoothie. Juster konsistensen efter din smag med mere eller mindre sojamælk.


54 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

HJÆLP TIL LÆNGEREVARENDE TRÆNING

DU MÅ GODT DOPE DIG Men selvfølgelig i den naturlige form. Brug lidt naturlig doping i form af de to energiboostere kakao og rødbede. Begge dele finder du i Pre-Workout fra Nordiq Nutri-Sport sammen med matcha og ris- og hampeprotein. Rødbede indeholder nitrat, som kroppen omdanner til nitrit. Blodårernes yderste forgreninger påvirkes af stoffet, så der strømmer mere ilt til musklerne. På den måde øger du din præstationsevne under din træning. Kakaos høje indhold af magnesium giver både din krop energi og reducerer stress. Kakao giver dig også en dosis dopamin, så humøret kan bevares højt, og motivationen forbedres. Matcha er antiinflammatorisk og hjælper dine muskler med at restituere, så det mindsker ømheden i kroppen.

Dyrker du udholdenhedstræning, fx svømning, løb eller roning, så lad planteproteiner fra Endurance hjælpe dig til at yde 100 %. Pulveret indeholder solbær, chlorella, men også rødbede, kakao og andre botaniske indholdsstoffer, som hjælper din krop under fysisk pres. Solbær øger blodcirkulationen og kan minimere risikoen for mus­kelskader og betændelse. Chlorella har et højt indhold af næringsstoffer og er rig på aminosyrer, kulhydrater, vitaminer og mineraler, så den lille alge er en kæmpe energibombe. Hydration hjælper til med at hydrere og erstatte mistede elektrolytter, da det indeholder kokosvand i pulverform. Træner du over en time, kan du få særlig gavn af det, da elektrolytter som kalium er nødvendige for at opretholde en god væskebalance. Så snup en lille shake under din træning.


| 55

En særlig helsehylde til Urte-Pensil Du finder gode artikler om et af de ældste produkter på de danske helsehylder på www.sund-forskning.dk eller i dette nummer af SUND-FORSKNING. Bliv klogere på droger, fundet tilbage i munketiden og derfor anvendt gennem hundredvis af år.

Bronkitis og lungebetændelse skal tages alvorligt Det er din læge og ikke facebookvennerne, der kan afgøre, om du eller dit barn skal i penicillinbehandling. Der skal lyttes på lungerne, der skal eventuelt tages blodprøver, og det skal være en læge, som tager stilling til, hvorvidt penicillin er nødvendigt. Og heldigvis bliver der ikke længere ordineret antibiotika, uden at lægen er meget sikker på, at det bakteriehæmmende middel er nødvendigt modsat en virus, hvor lægens medicin ikke vil hjælpe. Men det er altså mere kompliceret end som så, for en virus­infektion kan godt udvikle sig til en bakteriel infektion, hvis immunsvaret ikke får has på virus hurtigt. Så igen og igen og igen – gå til læge, du går jo heller ikke til købmanden for at få lavet din bil.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


56 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Smid håndvægtene, brug din egen kropsvægt Hvorfor ikke gøre det nemt og bare bruge din egen kropsvægt? Får du fat i en TRX, så opdager du en verden af varierede øvelser. TRX er nemlig en helt unik træningsform. En træning, der er med til at gøre hele kroppen funktionelt stærk til hverdagens gøremål. TRX Suspension Training er træning for hele kroppen og adskiller sig fra den mere konventionelle træning ved at engagere flere led og muskler i bevægelserne. Med TRX træner du styrke, fleksibilitet, mobilitet og balance i alle

øvelser. Belastningen er udelukkende din egen kropsvægt og involvering af muskulatur i alle øvelser. Ingen håndvægte, ingen maskiner, blot et sæt remme med håndtag i enderne. Remmenes længde kan varieres, og håndtagene kan også bruges som løkker til fødderne. Få en introduktion, så du kan lave øvelserne rigtigt. Den kan du få i fitnesscentret, eller find dem på YouTube. Du kan lave øvelserne derhjemme, ude i naturen eller nede i dit lokale fitnesscenter.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 57

VI BEGYNDER OFTE FØRST

AT HJÆLPE OS SELV NÅR VI ER PÅ VEJ UD AF KRISEN

Mens krisen/stressperioden/eksamenspresset er højest, får vi måske ikke gjort så meget. Men selv om du egentlig synes, at du er ude af perioden og kommet rimeligt igennem „og ud på den anden side“, kan der meget vel være et efterslæb af tanker og kropsfunktioner, der ikke helt har opdaget, at „faren er drevet over“. Gå endelig i gang med en 1-3 måneders kur for at få optimeret dit nervesystem, og gør du det godt for dig selv, kan du meget vel komme stærkere end nogensinde ud af krisen. Find nogle gode vitaminer og mineraler, et samlet tilskud, der er letoptageligt, og tjek Keen Mind ud. Det er skabt af forskere fra Schweiz, det er forskning, når den er allerbedst og med en direkte virkning på hjerne og nervesystem. Sørg også for nogle gode fedtsyrer, de skal hjælpe nervecellerne med at transportere informationer, og har du meget tankemylder om natten, kan du høre SUND-FORSKNING-podcastet: „Afspænding og fantasirejse med Marianne Palm“. Den ligger også ude på You­ Tube, hvor 180.000 visninger vidner om effektiviteten, men du kan downloade den overalt fra de forskellige podcastudbydere. Lige til togturen, hængekøjen eller midt om natten. Beroligende og overraskende, hvis altså du når til slutningen og ikke er faldet i søvn forinden.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


58 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

På vej til

bihule­betændelse Er infektionen ved at udvikle sig til en bihulebetændelse, kan du lave et vandbad med to dråber Obbekjærs Pebermynteolie til en balje vand, læg håndklæder over hoved­ et, og ånd dampen ind stille og roligt. Husk at lukke øjnene. Er ikke egnet til børn pga. det varme vand.

Ikke løb, men sprint! Sprint! Effektivt, kort og hårdt. 20 minutter er nok! Fx sprint i 20 sekunder, gå i 60 sekunder. Gentag det 10-12 gange. Du kan også finde et punkt fx et træ og så sprinte 100 meter fra træet. Gentag 10 gange. Find en stejl bakke, og løb op og ned ad den 6-8 gange.

DET NYTTER MED VITAMINER OG MINERALER

A- og C-vitamin hjælper immunforsvaret sammen med D-vitamin. Silicium har betydning for tætte slimhinder. En god mikroflora overalt i kroppen er også nødvendig. Søg viden, hvis du bliver ved med at være syg.

Luftvejscocktail

Kan du mærke, at kriller i halsen er på vej, så prøv lige denne luftvejscocktail, den virker stort set hver gang, men du skal gå til læge og sikre dig, at det ikke er en penicillinkrævende infektion. En skive løg, gerne skiver af hvidløg, skiver af ingefær og en dusk timian overhældes med kogende vand. Drikkes så varmt som muligt og gerne mange gange om dagen. Har du ikke frisk timian, så brug den tørrede fra krydderihylden, der er bare ikke samme mængde aktive stoffer i.

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


60 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

Test din viden om VA N D I DANMARK Du må gerne sætte flere krydser end et. Testen er udformet af Marianne Palm Vi har i de sidste årtier fået meget renere vand i Danmark. Ja, delvist men ikke alle steder. Korrekt. Korrekt, nej. Joh, måske, men der er fundet rigtig mange flere stoffer fra landbrug og industri, end man troede. Ja, desværre. Næ, nej, det er da stoppet for længst med den øgede indsigt i, hvad stofferne kan skabe af ravage. Jeg kender godt til cocktaileffekten, hvor det er summen af mange forskellige stoffer i kroppen, man er bekymret for – mere end det enkelte stof. Ja, det har jeg forstået. Jo, det har jeg forstået, men jeg vil ikke leve mit liv i frygt. Jo, det har jeg sørme forstået og gør mit til, at jeg og især mine børn undgår flest mulige af de stoffer.

Man tilsætter stadig klor til vores drikkevand. Nej, det er man dog holdt op med i 2009, og det var kun i København, man gjorde det. Jo, det gør man stadig, bare i mindre mængde. (find svaret hos DR.dk om drikkevand og klor, eller læs begge sider her). 2/3 af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Æh, er det så slemt? Ja, vi er et landbrugsland og har ikke altid gjort nok for at styre brugen af pesticider og nitrat. Det forsøger man nu at rette op på, men det virker lidt, som om der er nogen, der har sovet i timen. Er det en undskyldning, at man ikke kendte til cocktaileffekten? Måske. Vores grundvand indeholder alt for meget nitrat, hvilket kan skade vores kroppe. Er det ikke en gammel påstand? Ja, uheldigvis har nitraten, der ikke bliver brugt af afgrøderne på markerne, fået mulighed for gennem år at samle sig i vores

SUND-PAUSE skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og ref., skriv til redaktionen.


| 61

jord under landbrugsarealerne og dermed belaste vores grundvand, også selv om der nu er skrappere regler. Stofferne har hobet sig op. Man må stadig bruge pesticider i landbruget. Ja, men i dag er det under større kontrol, de skal anvendes af planterne, ikke sive ned i jorden. De fleste pesticider stammer fra tidligere årtier fra landbrug, skovbrug, private haver og alt det, man tillod industrien at grave ned. Også i de årtier, hvor store miljøorganisationer forsøgte at få politikerne i tale. Omkring Køge Bugt er der mere nikkel i drikkevandet end andre steder. Øv, er det virkelig sandt? Ja, det er sandt, men vandværkerne sørger for at overholde grænseværdierne. Rundt om i landet er der for meget arsen i vandet. Ok. Håber de gør noget ved det, for det er sundhedsskadeligt. Det gør de. Er der brug for yderligere rensningsanlæg af vores vand, fx til hjemmebrug? Noget tyder på det, men der kan godt være forskelle fra egn til egn. Noget tyder på det, for det er EU, der bestemmer grænseværdierne for, hvor mange giftstoffer man tillader i en li-

ter vand. Og er det nu de rette grænseværdier? Og har man taget hensyn til ophobninger og sammenblanding med andre stoffer, som kroppen skal forholde sig til? Er der noget, der hedder perflourstoffer? Ja, tjek det ud på Miljøstyrelsens hjemmeside, mst.dk, hvor du også finder svarene på mange af de øvrige spørgsmål. Lad os slutte nogenlunde positivt: Ligger vi på top fem, hvad rent og lækkert drikkevand angår? Ja, siger, vandsommelier Martin Riese, som er specialist i smagfuldt vand. Vi tilsætter ikke længere klor i københavnsområdet til forskel fra andre storbyer i verden. Det bliver trukket direkte op fra grundvandet, og vandet har en smuk rund og forfriskende mundfølelse. Danmark er et af de få steder i verden, hvor man drikker ubehandlet grundvand. Vi pumper simpelthen vandet op af undergrunden, ilter det, sender det ud i vandhanerne og drikker det. − Men det danske drikkevand er truet. I 2015 blev der fundet sprøjtegift i mere end hver fjerde vandværksboring, og siden 1994 er mere end 500 boringer blevet lukket på grund af sprøjtegift.

Kilder: Danmarks Naturfredningsforening


62 |

OKTOBER / NOVEMBER 2019

LY T TIL VORES NYE PODCAST FIND DEN DER, HVOR DU FINDER DINE PODCASTS

V ID E N P Ã… V E J E N


| 63

UDDAN DIG TIL

BIOPAT/NATUROPATH ibm HVAD KAN DU BRUGE UDDANNELSEN TIL: › være selvstænding komplementær behandler › supplere anden komplementær uddannelse › udvikle dig som fx underviser i madkundskab eller skabe madplaner, du kan bruge i alle institutioner › være ansat i en helsekostbutik – eller få din egen? › være ansat i et kosttilskudsfirma – eller skabe dit eget? › være tilknyttet en idrætsklub både på motions- og eliteplan › være forfatter, skribent, blogger › undervise i dine kompetencer › være læserbrevsekspert i diverse magasiner › skabe din egen uddannelse › blive specialiseret i fx urter og vitaminer, mineraler og fedtsyrer › blive kromutter ... eller et dejligt mix af det meste! Skab et liv, hvor ikke to dage ligner hinanden, eller skab et roligt liv på din klinik – du bestemmer! Læs mere på: www.biologisk-medicin.dk


Stærkt B-kompleks fra Pharma Nord:

ENERGI, NERVER OG PSYKE

Alle B-vitaminerne i én tablet • B1 (thiamin) bidrager til en normal hjertefunktion

• B2 (riboflavin) og B3 (nikotinsyre/ nikotinamid) bidrager til normal funktion af nervesystemet

• B6 (pyridoxin), B9 (folinsyre) og

(tidl. B7/B8) bidrager til et normalt energigivende stofskifte

• Fremstillet i Danmark under farmaceutisk kontrol

• Videnskabeligt dokumenteret

DK_B-Complex_Ad_SundPause_140x190_0619

B12 (cobalamin) bidrager til normal funktion af immunsystemet

• B5 (pantotensyre) og biotin

Læs mere om Bio-B-Kompleks og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

Profile for sund-forskning og //mig//

sund-forskning pause oktober 2019  

sund-forskning pause oktober 2019  

Profile for linisha
Advertisement