En sund tarm passer godt på din hjerne og dit hjerte

EN SUND TARM

PASSER GODT PÅ DIN HJERNE OG DIT HJERTE

AF GUNHILD REUMERT

Et dysfunktionelt tarmmikrobiom producerer færre sundhedsfremmende stoffer og flere sygdomsfremkaldende stoffer, som påvirker både hjernen og hjertet samt øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Der kan være betydelige ubalancer i tarmmikrobiomet årtier inden, de første symptomer på sygdom melder sig.

Det giver efterhånden ikke mening at anskue bakterieceller og menneskeceller i kroppen hver for sig, da „vi“ ikke kan leve uden hinanden. Vi lever i tæt symbiose med de mange milliarder bakterier, der bor i vores tarm, og der er efterhånden evidens for, at mikroberne har stor betydning for meget andet end vores fordøjelse. Bakteriernes genom har omkring 40 gange så mange gener som menneskeceller, og de små mikrober interagerer med vores sind og hjerter via de stoffer, de danner i tarmen. Bakterierne danner fx neurotransmittere, som påvirker vores psykiske velbefindende, og der er vist sammenhænge mellem tarmmikrobiotaen og områder af hjernen, som behandler følelser. De danner også vigtige kortkædede fedtsyrer, der kan passere over blodhjernebarrieren, hvor de beskytter hjernen mod inflammation, og en af dem, smørsyre, er den foretrukne energikilde for epitelcellerne i tarmen, der holder tarmvæggen sund og funktionsdygtig.

Depression, angst og autisme

Forskere har brugt fæcestransplantationer til at studere sammenhængen mellem tarmmikrobiotaen og depression, angst og autisme. Tager man afføring fra et menneske, der er svært depressiv, og overfører til tarmen i en rotte, så begynder rotten at udvise depressiv adfærd, og der vil på MRskanninger være synlige ændringer i bestemte områder af rottens hjerne. Lignende studier med angst er udført i mus med et tilsvarende resultat. Man har udført et mindre pilotstudie uden kontrolgruppe med 18 autistiske børn i et forsøg med fæcestransplantation. Her udrensede

man først børnenes tarme mekanisk og med antibiotika, hvorefter man overførte afføring fra raske sunde mennesker én gang ugentligt i syv uger. Resultatet var, at autismesymptomerne hos børnene blev mindre udtalt, og selv to år efter fæcestransplantationen havde børnene 47 pct. reduktion i de autistiske symptomer. Dette har sat gang i en klinisk placebokontrolleret undersøgelse af 80 børn, og nu afventer vi, om resultatet kan repliceres i større skala.

Sund tarm – sundt hjerte

Over halvdelen af danskere, der er fyldt 55 år, rammes af en hjertekarsygdom, som kan udvikle sig over en lang årrække på 30–50 år og ofte starter med en forstyrrelse i sukkerstofskiftet og diabetes eller en forstyrrelse i fedtstofskiftet og fedme. Forskere har længe ledt efter stoffer i vores blod, der kunne bruges til at forudsige risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. En af grundene til, at man begyndte at undersøge tarmmikrobiomets indblanding nærmere, var, at mange af de stoffer, som man fandt i blod, der var stærkt associeret med risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme, udelukkende kunne dannes af bakterier. Der var tale om stoffer, som ikke kunne dannes på andre måder i naturen eller i menneskeceller. Et nyt studie har set på sammenhængen mellem tarmbakterier og hjertekarsygdomme, og resultatet er yderst interessant.

Forskningsprojektet, som bl.a. er udført af den anerkendte danske forsker professor Oluf Borbye Pedersen, forløb over en periode på 10 år, og der deltog 1.241 voksne forsøgspersoner fra Danmark, Frankrig og Tyskland. I forsøget deltog både raske personer, personer med type 2diabetes og svær overvægt samt personer med hjertekarsygdom. Gruppen af personer med type 2diabetes og svær overvægt var yderligere inddelt i to grupper, hvoraf den ene var i medicinsk behandling, og den anden gruppe ikke var. Dette blev gjort for at kunne frasortere effekten af medicinforbrug på tarmmikrobiotaen i studiet. Mere end 700 forskellige typer af tarmbakterier blev kortlagt, samtidig med at mængden, diversiteten og funktionen af forsøgspersonernes tarmbakterier blev studeret i forhold til udviklingen af hjertekarproblemer. Ud af de mange bak

terietyper, som blev undersøgt, er nogle kendt for at have en sundhedsfremmende effekt på os, mens andre har en negativ effekt på vores helbred og øger risikoen for at udvikle sygdomme. Forskerne undersøgte også ca. 1.500 stoffer i forsøgspersonernes blod og sammenlignede forskelle i koncentrationer af forskellige stoffer, som er dannet af bakterierne i tarmen.

Når man undersøgte tarmmikrobiotaen hos den gruppe af forsøgspersoner, som allerede havde udviklet hjertekarsygdomme, fandt man en lang række fællesnævnere. Mikrobiotaen i tarmen hos disse personer havde en mindre evne til at syntetisere sundhedsfremmende stoffer, samtidig med at de havde en øget produktion af stoffer, der er forbundet med høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom. De havde en øget bakteriel produktion af trimethylamin, som dannes ud fra ud fra Lcarnitin og kolin, der findes i høje koncentrationer i bl.a. rødt kød og æg. Trimethylamin oxideres i kroppen til TrimethylaminNOxid (TMAO), som skaber øget blodpladesammenklumpning, kan give inflammation i karvæggen og øget risiko for åreforkalkning. Der var også ændringer i, hvordan tarmbakterier nedbryder aromatiske aminosyrer, som i museforsøg har vist at være forbundet med ændringer i blodårernes opbygning og risiko for åreforkalkning. Tarmmikrobiomet hos hjertekarsyge havde ligeledes en øget bakteriel produktion af forgrenende aminosyrer, BCAA’er, som ved usund levevis kan give øget risiko for insulinresistens og udvikling af metabolisk syndrom, type 2diabetes samt åreforkalkning.

I forsøget fandt man i tillæg, at der er betydningsfulde ændringer af tarmmikrobiomet mange år før, der kommer symptomer på åreforkalkning i hjertet. Der sker ændringer i tarmen i form af mindre mængde tarmbakterier og mindre mangfoldighed samt en anderledes sammensætning af bakterier – og alle disse tre ting fører til mikrobiota i ubalance.

Ændringer i tarmmikrobiotaen fører til ændringer i epigenetikken

Ændringer i mikrobiomets sammensætning og funktion har vist sig at være involveret i ændringer i epigenomet ved at påvirke DNAmethylering, histon modificering og

OM GUNHILD REUMERT

– Cand.scient. i biokemi og molekylærbiologi – Certificeret akupunktør – Certificeret yogainstruktør

www.gunhildreumert.com

regulering af gentransskription. Forsøgspersonerne med hjertekarsygdomme havde en signifikant nedsat evne til at producere den vigtige smørsyre, som har vist sig også at være med til at regulere vores epigenetik. Smørsyre er en såkaldt histon deacetylase inhibitor (HDAC), der virker ved at forhindre fjernelsen af acetylgrupper på histoner. En nedsat produktion af smørsyre kan derfor have betydning for, hvilke gener der kommer til udtryk i cellerne. Histon acetylering er som regel associeret med åbne områder i et gen, som betyder, at et gen er tændt, og nedsat produktion af smørsyre kan altså potentielt set ændre på, hvilke gener der kommer til udtryk i cellerne ved at medvirke til, at et tændt gen bliver slukket.

Der er mange faktorer, som spiller ind på risikoen for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme. Hvis du fx spiser meget mad, der indeholder Lcarnitin og samtidig er overvægtig, ryger, ikke dyrker motion og har et højt alkoholforbrug, så er der en signifikant højere risiko for at udvikle hjertekarsygdom, end hvis du i stedet er normalvægtig, aktiv og ikkeryger. Men er din mikrobiota kommet i ubalance, kan den repareres ved at implementere en sund livsstil og spise en overvejende plantebaseret kost. På den måde opformeres de gavnlige tarmbakterier, og mængden af de bakterier, som producerer stoffer, der fremkalder inflammation og åreforkalkning, mindskes.

Kilder: https://www.nature.com/articles/s41591-022-01688-4 https://www.nature.com/articles/s41591-022-01686-6

Gå efteråret i møde Gå efteråret i møde med Echinacea Immune med Echinaforce® Lindrer forkølelse og Echinacea purpurea

støtter immunforsvaretstøtter immunforsvaret

Echinacea indeholder en række stoffer, som støtter Echinacea indeholder en række stoffer, som støtter kroppens kroppens immunforsvar og derved øger modstandskraften. immunforsvar og derved øger modstandskraften. Echinacea Bruges både forebyggende og når du er blevet forkølet. Echinaforce® er et naturlægemiddel. Husk at læse indlægssedlen.Immune kan bruges løbende eller i perioder, hvor du gerne vil gøre lidt ekstra for dit immunforsvar.

Echinacea purpurea støtter immunforsvaret Understøtter kroppens immunforsvar Echinacea-tilskud i tabletform Fremstillet af friske planter

Øger modstandskraften Kan bruges af Uoplagt, træt hele familien og forkølet?

Fremstillet af friske planter

Følg @avogel_dk

Følg @avogel_dk