3 minute read

Det homøopatiske hjørne

OVERSPRINGSHANDLINGER, DE SMÅS TANDFREMBRUD OG HOSTE

Denne version af Det homøopatiske hjørne omhandler lidt forskellige cases fra klinikken en kold januar måned.

Advertisement

SVAR FRA Thomas Kjærsgaard Lægemiddelkonsulent og heilpraktiker

Til stress, søvnløshed og tankemylder har jeg længe brugt det homøopatiske lægemiddel Neurexan, da der er meget overbevisende klinisk dokumentation på virkningen. Det har været Tysklands mest solgte sovemiddel i de sidste otte år. Det på trods af, at det slet ikke sløver én, men forbedrer vores evne til at fokusere på det vigtige, når vi ligger i vores seng, nemlig at sove og ikke på alle vores fejltagelser og bekymringer.

Før jul kom der så et nyt studie på Neurexan. Målet for studiet var at belyse ”Reduceret modtagelighed for distraktion ved en opmærksomhedskrævende opgave”1. Kort fortalt: Overspringshandlinger. Hånden på hjertet, jeg har det selv ... Jeg ved, at jeg skal skrive artiklen her færdig, meeen jeg kunne da også lige tjekke mails, skrive med vennerne på Messenger, se på Facebook, hvad min gamle kusine laver til aftensmad og, og, og ... Det er ikke let at holde fokus, når mængden af lettere løsninger er utallige.

Studiet1 gik i sin korthed ud på, at deltagerne skulle skelne mellem to forskellige toner (stigende eller faldende), mens de samtidig blev udsat for opgaveirrelevante billeder med forskellige emner og visuel tiltrækningsevne som distraktorer. Deltagerne fik samtidigt målt deres hjerneaktivitet i de områder, der strukturerer og fordeler opmærksomheden.

Resultatet blev, at Neurexan har gavnlige effekter på opmærksomheden ved at hæmme effekten af opgaveirrelevant information og reducere modtageligheden for følelsesmæssigt distraherende stimuli. Eller sagt på en anden måde: Den stillede opgave blev løst færdig, før man kastede sig ud i de sociale mediers ligegyldige stimuli. Så jeg tager lige et par Neurexan og skriver denne artikel færdig ...

Når tanden stille vokser frem gennem kæbeknoglen, irriterer det jo knoglevævet og starter en inflammationstilstand

Tandfrembrud hos spædbørn

Kort efter nytår havde jeg en syvmåneder lille pige i klinikken. Hendes forældre fortalte, at hun græd meget, var urolig, savlede en del og havde let feber samt rød numse. Hun havde også fået en enkelt fortand i undermunden. Alle tegn peger jo på tandfrembrud.

Jeg fik engang en god forklaring på ubehaget ved tandfrembrud af en tysk professor i biokemi. Når tanden stille vokser frem gennem kæbeknoglen, irriterer det jo knoglevævet og starter en inflammationstilstand. Det gør, at de celler, der nedbryder knoglevæv, osteoklastere, hurtigere kan komme frem. Deres aktivitet er nemlig afhængig af pHværdien. Lavere pHværdi = hurtigere knoglenedbrud. Inflammationen fra tandens bevægelse er altså en proces, der skaber oversyring og derved hurtigere knoglenedbrud, så tanden kan komme frem gennem kæbeknoglen. Denne oversyring og inflammation kan samtidig give forbigående feber og mere syrlig afføring, der giver rødme på barnenumsen. Ret logisk egentligt og endnu et billede på, hvor fantastisk kroppen arbejder.

Rent homøopatisk gav jeg pigen Viburcol. Det fås enten som orale pipetter eller stikpiller. De indeholder primært kamille og er gode til at give barnet ro, med og uden febertilstande. I et klinisk studie kommer Viburcol ud med de samme resultater som paracetamolproduktet Acetaminofen, der virker febersænkende. Børnene tålte generelt bedre Viburcol end den traditionelle medicin.2, 3

Hoste

Vinter og det tidlige forår er ensbetydende med meget hoste og slimdannelse.

En hoste kan være et symptom på mange forskellige sygdomstilstande. De mest almindelige årsager til akut hoste er virale eller bakterielle infektioner i de øvre luftveje, efterfulgt af lungebetændelse og sekreter eller fremmedlegemer i luftrøret.

Hoste, der varer i mere end tre uger, betragtes som kronisk. Årsagerne til en kronisk hoste er mange. De mest almindelige årsager er tobaksrelateret kronisk bronkitis, næseflåd, ikkeallergisk astma og refluks.

Som regel når det gælder børn, anbefaler jeg det homøopatiske komplekspræparat Brocosin. Det er mere en „forkølelsessaft“ end kun en hostesaft. På grund af det brede indhold af urter lindrer den effektivt de fleste hosteformer, lige fra den slimfyldte til den mere tørre og irriterede hoste. Bærestoffet er økologisk dyrket rørsukkersirup uden alkohol, der sammen med Althea også gør, at den smager rigtig godt.

Til generel immunstimulering kan Engystol og Echinacea comp være en god ide. Bihulebetændelser er som sagt ofte årsag til hoste. Her er Euphorbium comp næsespray fantastisk og udtørrer ikke slimhinden i næsen.

Uden for homøopatien kan B12vitaminmangel være årsagen til kronisk hoste. Mange ældre får for lidt B12vitamin, hvilket kan give vedvarende hoste. Derudover vil en bredspektret vitaminpille som Spektro, Vitamun eller Omnimin altid være en god, forebyggende kur.

Kostmæssigt er gode friske, nærende og økologiske frugter og grøntsager også et godt vitamin og mineralsupplement. Omvendt: Undgå søde sager og forarbejdede kulhydrater.

Med disse ord vil jeg ønske jer nogle sunde og hostefrie første måneder af året.

Kilder:

1. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2021.746215/full 2. https://www.researchgate.net/publication/7001331_The_effects_of_a_complex_homeopathic_ medicine_compared_with_acetaminophen_in_the_symptomatic_treatment_of_acute_febrile_infections_in_children_An_observational_study 3 https://heel.ge/wp-content/uploads/2019/11/%E1%83%95%E1%83%98%E1%83%91%E1 %83%A3%E1%83%A0%E1%83%99%E1%83%9D%E1%83%9A%E1%83%98-3.pdf