1 minute read

Quinoa tabbouleh

QUINOA Quinoa er botanisk set slet ikke et korn. Det tilhører amaranth-familien og stammer oprindeligt fra Sydamerika. Quinoa er naturligt glutenfri og kan indgå i en glutenfri kost. Det lille korn, som jo så i virkeligheden ikke er et korn, har et højt proteinindhold og indeholder alle ni essentielle aminosyrer. Og så er quinoa fyldt med vitaminer og mineraler. Det er vigtigt, at du skyller quinoa, inden du tilbereder den. Det skyldes det høje indhold af de bitterstoffer, der kaldes saponiner, som kan sidde på ydersiden af quinoaen.

tip:

Advertisement

Salaten her kan sagtens laves med andre grøntsager. Eksperimentér, og brug, hvad du har i køleskabet. Du kan også lave salaten med brune ris i stedet for quinoa, hvis budgettet er smalt.

Quinoa tabbouleh

Nanna Ewald Stigel Ernæringsterapeut DET

Den her salat er inspireret af den arabiske tabbouleh, men opskriften er tvistet, og den her version er glutenfri, mere proteinholdig og med lidt andre grøntsager.

Du skulle nu prøve den alligevel! Du får en god portion, hvis du følger mængdeangivelserne i denne opskrift, men gem resterne, og brug dem fx til morgendagens frokost.

Det skal du bruge

3 dl quinoa 6 dl vand 2 tsk. salt 3 store gulerødder eller 4 små ½ broccolihoved 1 gul peberfrugt

En god håndfuld frisk mynte

En god håndfuld frisk koriander

En god håndfuld frisk persille

Dressing:

Saft af 1 citron 7 spsk. olivenolie 2 tsk. dijonsennep 1 tsk. honning 1 fed hvidløg, presset eller revet

Salt og peber

Sådan gør du:

Inden du koger quinoaen, skal den skylles i koldt vand. Kom fx quinoaen i en si, og skyl, indtil vandet er næsten klart.

Kog nu quinoaen i 6 dl vand, og tilsæt lidt salt. Quinoa skal koge i 10-12 minutter. Hæld evt. overskydende vand fra.

Lad nu quinoaen køle ned, mens du tilbereder grøntsagerne.

Rengør og skær alle grøntsagerne i helt små stykker eller tern.

Finhak mynte, persille og koriander.

Bland dressingen – og smag den til med salt og peber.

Kom quinoa, grøntsager og krydderurter i en stor skål. Hæld dressingen ud over, bland det hele sammen, og server.