EHS Electro Hyper Sensitivity ... hvad er det?

EHS

Electro Hyper Sensitivity ... hvad er det?

Electro Hyper Sensitivity, EHS, eller el-overfølsomhed, tidligere kendt som „Mikrobølgeovns Syndrom“, er et syndrom, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af et bredt spektrum af ikke-specifikke og multiple organsymptomer, typisk især symptomer fra centralnervesystemet, der opstår efter personens akutte eller kroniske eksponering for elektromagnetiske felter.

AF MONTSEARRAT FARRÉ HERNÁNDEZ

Nogle undersøgelser har vist biologiske effekter på celleniveau af elektromagnetiske felter (EMF), magnetiske felter (ELF) og radiofrekvens (RF), selv i ekstremt lave intensiteter. Mens andre biofysiske forskninger ikke har fundet entydige tegn på markører, der kan forklare en overfølsomhedsreaktion i kroppen ved påvirkning af EMF.

Hvor kommer det fra?

I takt med udviklingen i samfundet har der været en stor stigning i antallet og mangfoldighed af elektromagnetiske feltkilder (EMF). Disse kilder inkluderer radio, radar, computere, mobiltelefoner, wi-fi og meget mere. Og mens disse enheder har gjort vores liv sikrere og lettere på mange områder, har de været ledsaget af bekymringer over mulige sundhedsrisici på grund af deres EMF-emissioner.

I 1970 beskrev en rapport fra det tidligere Sovjetunionen „Mikrobølgeovns Syndrom“ blandt militærpersonale, der arbejdede med radio- og radarudstyr, og som viste symptomer, der omfattede træthed, svimmelhed, hovedpine, problemer med koncentration og hukommelse og søvnforstyrrelser.

Lignende symptomer blev fundet i 1980’erne blandt svenskere, der arbejdede foran katodestrålerørskærme med symptomer som rødme, brændende følelse og prikken i huden, især i ansigtet, hovedpine, svimmelhed, træthed og lysoverfølsomhed.

Videnskabelig dokumentation

Videnskabelig forskning i EHS har indtil videre været domineret af såkaldte provokationsstudier, hvor personer med og uden EHS skulle vurdere, hvorvidt de blev eksponeret for EMF på et bestemt tidspunkt. Studierne har i de fleste tilfælde været dobbeltblindede, hvor hverken forsøgsperoner eller forskere vidste, hvornår forsøgspersonerne var eksponeret for ægte EMF. Disse studier kunne ikke vise en sammehæng mellem EMS- og EHS-symptonerne.

Efter en undesøgelse i 2005 foretaget af WHO, Verdenssundhedsorganisationen, var konklusionen, at:

“Elektromagnetisk overfølsomhed er kendetegnet ved en række ikke-specifikke symptomer, der adskiller sig fra individ til individ. Symptomerne er bestemt reelle og kan variere meget i sværhedsgrad. Uanset årsagen kan elektromagnetisk overfølsomhed være et invalideringsproblem for den berørte person. Eletromagnetisk overfølsomhed har ikke et klart diagnostisk kriterium, og der er intet videnskabeligt grundlag for at forbinde symptomerne på elektromagnetisk overfølsomhed med eksponering for elektromagnetiske felter. Elektromagnetisk overfølsomhed har ikke en anerkendt klinisk diagnose, og det er heller ikke klart, at det repræsenterer en selvstændig medicinsk sygdom.”

I 2010 offentligjorde Rubin et. al en opfølgning på deres 2005-gennemgang med 46 dobbeltblindede forsøg og 1.775 personer med selvdiagnosticeret EHS, hvor de ikke fandt nogen klare beviser, der kunne understøtte hypotesen om, at elektromagnetisk eksponering forårsager EHS, som det også er konklusionen på mange andre undersøgelser. De konkluderede også, at undersøgelserne viste en nocebo-effekt, som udløste de akutte symptomer hos dem med EHS.

En systematisk gennemgang af klinisk forskning i 2011 fandt ingen overbevisende videnskabelig dokumentaion for symptomer forårsaget af elektromagnetiske felter.

Siden da har flere dobbeltblindede forsøg vist, at personer, der rapporterer om elektromagnetisk overfølsomhed, ikke reelt kunne opdage tilstedeværelsen af elektromagnetiske felter og er lige så tilbøjelige til at rapportere dårligt helbred efter en falsk eksponering som ved ægte elektromagnetiske felter, hvilket kan antyde, at årsagen i disse tilfælde har været nocebo-effekten.

Det har derfor hidtil ikke været muligt videnskabeligt at bekræfte en sammenhæng mellem symptomerne på EHS og eksponering over for EMS.

Hvad sker der i kroppen?

Det menneskelige cellesystem fungerer med elektromagnetiske felter, især i hjernen. Dette system skaber den intra- og intercellulære kommunikation og de biokemiske reaktioner. Det menes, at tilstedeværelsen af nye eksterne felter, den såkaldte elektromagnetiske forurening, påvirker dette system.

Det antages, at den intra- og intercellulære kommunikation, væske- og hormonudskillelse, binding til receptorer og de forskellige membrankanaler forstyrres. Der kan ske ændringer i permeabiliteten i blodhjernebarrieren, mangel på sekretion af melatonin og tilstedeværelsen af hjernestressmarkører.

Elektromagnetiske felter kan også inducere ændringer i kaskader af calciumsignalering, signifikant aktivering af frie radikale-processer og overproduktion af reaktiverede iltarter (ROS) i levende celler samt ændrede neurologiske og kognitive funktioner.

Hvad er symptomerne?

Nogle undersøgelser tyder på, at visse fysiologiske reaktioner hos EHS-personer har en tendens til at være uden for det normale interval. Især findes der hyperaktivitet i centralnervesystemet og ubalancer i det autonome nervesystem, som har brug for yderligere studier med kliniske forsøg.

Personerne kan have neurologiske, hormonelle og psykiatriske symptomer. Der er nogle studier, som mener, at der observeres ændringer efter eksponering i pupillens reaktioner, ændringer i hjerterytme, beskadigelse af erytrocytter og forstyrret glukosemetabolisme i hjernen.

Der ses også dermatologiske symptomer, såsom rødme, prikken og brændende fornemmelser i huden, koncentrationsbesvær, svimmelhed, træthed og andre symptomer som kvalme, hjertebanken og fordøjelsesforstyrrelser.

Diagnose

EHS er ikke en accepteret diagnose. Der er ingen klinisk definition eller nogen retningslinjer for klinisk praksis, og der er ingen specifik test til identifikation af den og heller ikke en aftalt definition at udføre klinisk forskning ud fra.

Klager over EHS kan skjule andre fysiske eller psykiatriske sygdomme. Diagnosen af disse underliggende tilstande indebærer at undersøge og identificere mulige kendte medicinske årsager til de eventuelle observerede symptomer.

Symptomer kan også fremkaldes ved at forestille sig, at eksponering forårsager skade, et eksempel på nocebo-effekten, da undersøgelser har vist, at rapporter om symptomer er tættere forbundet med troen på, at man bliver eksponeret end med nogen egentlig eksponering.

Østrig er det eneste land med et skriftligt forslag til retningslinjer for diagnose og behandling af EMF-relaterede sundhedsproblemer. Bortset fra dette anerkendes EHS ikke som en specifik diagnose i resten af verden.

Da der ikke findes anerkendte diagnoser, kan prævalensen for sygdommen ikke helt evalueres, og de eneste data kommer fra befolkningsbaserede undersøgelser. I 2002 resulterede en undersøgelse af 2.072 mennesker i Californien i et resultat på tre pct. I en lignende undersøgelse samme år i Stockholm var der en forekomst på 1,5 pct. Mens der i en anden undersøgelse i 2004 i Schweiz indentificeredes fem pct. af befolkningen med EHS. Og i 2007 fandt en britisk undersøgelse af en tilfældig gruppe på 20.000 mennesker en forekomst på fire pct.

Findes der en behandling?

Generelt er den eneste behandling, der tilbydes, at dæmpe symptomerne.

England gennemgik forskellige behandlingsmuligheder for EHS og rapporterede om succesen ved at bruge kemisk neutraliserende terapier, antioxidant behandling, kognitiv adfærdsterapi, akupuntur og shiatsu.

Der findes også anbefalinger om at beskytte sig mod disse menneskeskabte EMF’er ved hjælp af metalafskærmning gennem forskellige produkter, dog er der en rimelig bekymring for deres beskyttende virkning og sikkerhed. Fak-

Kilder: (1) Stein Y, Udasin IG. Electromagnetic hypersensitivity (EHS, microwave syndrome) – Review of mechanisms. Environ Res. 2020 Jul;186:109445. doi: 10.1016/j. envres.2020.109445. Epub 2020 Mar 30. PubMed PMID: 32289567 (2) Hedendahl L, Carlberg M, Hardell L. Electromagnetic hypersensitivity – an increasing challenge to the medical profession. Rev Environ Health. 2015;20(4):209-15. doi: 10.1515/ reveh-2015-0012. PubMed PMID: 26372109 (3) WHO workshop on electromagnetic hypersensitivity (2004), October 25 -27, Prague, Czech Republic, www.who.int/peh-emf/ meetings/hypersensitivity_prague2004/en/index. html (4) WHO Electromagnetic fields and public health. Electromagnetic hypersensitivity. December 2005, https://www.who.int/teams/ environment-climate-change-and-health/radiation-and-health/electromagnetic-fields-and-public-health--electromagnetic-hypersensitivity (5) Panagopoulos DJ, Chrousos GP. Shielding methods and products against man-made Electromagnetic Fields: Protection versus risk. Sci Total Environ. 2019 Jun 1;667:255-262. doi: 10.1016/j.scitotenv.2019.02.344. Epub 2019 Feb 23. PubMed PMID: 30831365 (6) Havas M. Electromagnetic hypersensitivity: biological effects of dirty electricity with emphasis on diabetes and multiple sclerosis. (7) Rubin GJ, Hillert L, Nieto-Hernández R, van Rongen E, Oftedal G. Do people with idiopathic environmental intolerance attributed to electromagnetic fields display physiological effect when exposed to electromagnetic fields? A systematic review of provocation studies. Bioelectromagnetics 2011 Dec;32(8):593-609. doi: 10.1002/bem.20690. Epub 2011 Jul 18. PubMed PMID: 21769898 (8) Röösli M. Radiofrequency electromagnetic field exposure and non-specific symptoms of ill health: a systematic review. Environ Res. 2008 Jun;107(2):277:87. doi: 10.1016/j.envres.2008.02.003. Epub 2008 Mar 21. PubMed PMID: 18359015 (9) Regel SJ, Negovetic S, Röösli M, Berdinas V, Schuderer J, Huss A, Lott U, Kuster N, Achermann P. UMTS base station-like exposure, well-being, and cognitive performance. Environ Health Perspect. 2006 Aug;114(8):1270-5. doi: 10.1289/ehp.8934. PubMed PMID: 16882538 (10) Rubin GJ, Hahn G, Everitt BS, Cleare AJ, Wessely S. Are some people sensitivo to mobile phone signals? Within participants double blind randomised provocation study. BMJ. 2006 Apr 15;332(7546):886-91. doi: 10.1136/ bmj.38765.519850.55. Epub 2006 Mar 6. PubMed PMID: 16520326 (11) Wilén J, Johansson A, Kalezic N, Lyskov E, Sandström M. Bioelectromagnetics. 2006 Apr;27(3):2014-14. doi: 10.1002/bem.20195. PubMed 16304699

tisk dæmper enhver metalafskærmning, selv når den anvendes korrekt, ikke kun de menneskeskabte polariserede EMF’er, men også de naturlige ikke-polariserede EMF’er, der er ansvarlige for alle dyrs og selvfølgelig så også menneskers biologiske rytmer og trivsel. Derfor er det blevet foreslået, at en undgåelsesstrategi er sikrere end afskærmning.

Der findes også filterudstyr til at reducere disse EMF’er.

Konklusion

EHS er kendetegnet ved en række ikke-specifikke symptomer, der er forskellige fra individ til individ. Symptomerne er bestemt reelle og kan variere meget i deres sværhedsgrad. Uanset årsagen kan EHS være et invaliderende problem for den berørte person.

EHS har ingen anerkendte diagnostiske kriterier, og der er intet videnskabeligt grundlag for at forbinde EHS-symptomerne med EMS-eksponering. Derfor er EHS ikke en klinisk diagnose, og det er heller ikke klart, at det repræsenterer en selvstændig klinisk sygdom.

Der er dog stor international interesse i videre undersøgelser, og derfor har WHO, gennem sit internationale EMF-projekt, startet et stort arbejde for at identificere forskningsbehov og koordinere et verdensprogram for EMF-studier for at give en bedre forståelse af enhver sundhedsrisiko forbundet med EMF-eksponering, hvor der lægges særlig vægt på de mulige sundhedsmæssige konsekvenser af lave EMF-niveauer. OM MONTSERRAT FARRÉ HERNÁNDEZ – Biopat/Naturopath ibm – Certificeret i klinisk- og sportsernæring – Diætiststuderende www.cbnibm.dk

rene plantesteroler

Bliv eksamineret komplementær behandler i hormonterapi & gynækologiske udfordringer

”Vi ser ikke uddannelsen som et alternativ til lægelig behandling. Vi ser uddannelsens muligheder som en værdig støtteterapi til eksisterende behandlingsmetoder i Danmark.”

Rikke Goerlich, Thomas Kjærsgaard, Dinna Trehøje og Marianne Palm Velkommen til en helt ny overbygning for komplementære behandlere og sundhedsfagligt personale, som ønsker en helt særlig uddannelse udi hormonelle – og beslægtede – udfordringer.

Gennem 15 webinarer med afsluttende eksamen (hvis du ønsker det) går vi helt tæt på cirka 55 problemstillinger. Vi gennemgår sygdommene og opstiller – når det er muligt – en behandlingsprotokol, du kan anvende i dit videre virke som komplementær behandler.

Undervejs får du viden om:

SYGDOMMENS KARAKTER Den nationale og internationale litteratur om emnet, hvad er muligt med moderne metoder i det traditionelle behandlingssystem?

Hvad siger forskningen og erfaringerne fra hele verden? Vi finder den bedste forskning frem, diskuterer den og ser, om den har sin gang på Jorden – her i Danmark. Vi graver et spadestik dybere omkring muligheder for støtteterapi til de forskellige sygdomme:

1. Ernæringsterapi, herunder brugen af vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtsyrer, mælkesyrebakterier og beslægtede næringsstoffer. Brugen af mad som terapi, herunder gennemgang af forskellige kosttrends – virker de, virker de ikke? Hvad siger forskningen – og erfaringerne?

2. Biologiske terapiformer – brugen af urteterapi, homøopati og beslægtede terapiformer.

3. Gennemgang af forskellige muligheder lige fra zoneterapi, kinesiologi, psykoterapi, kognitiv terapi og smerteterapi til gennemgang af lægemidler, kirurgiske muligheder etc. Du bidrager med din viden.

4. Det hele munder ud i behandlingsprotokoller, hvor vi internationalt og nationalt får kigget på muligheder. Eller finder ud af, at der ingen muligheder er. Også her bidrager du – vi skaber behandlingsprotokollerne i et samarbejde på vores konferencesystem.

TID:

Undervisningen vil foregå cirka den anden tirsdag i hver måned. Liste over datoer fremsendes ved tilmelding. Det er aftenwebinarer fra kl. 19 – 22.

Vær med på den allerførste brobygning mellem fire eksperter udi komplementære metoder

RIKKE GOERLICH, ejer og leder af Urteskolen, phytoterapeut, kostvejleder, biopat/naturopath og forfatter af en stribe af bøger om urteterapi og praktisk anvendelse af urterne. Kendt fra TV-programmet Urt, hvor hun i 16 udsendelser guidede seerne gennem historien, videnskaben og brugen af lægeplanter.

MARIANNE PALM, ejer og leder af Institut for Biologisk Medicin, biopat/naturopath ibm, phytoterapeut m.m. samt ejer og leder af magasinet sund-forskning. Forfatter til en stribe af bøger om alt fra behandling af børn til heste. DINNA TREHØJE, psykolog med speciale i kognitiv terapi, sundhedspsykologi og smerter, biopat/naturopath ibm og zoneterapeut. Er med i den faglige ledelse på Institut for Biologisk Medicin og er kursusleder på overbygninger som Support & Care, kræft, og Support & Care, autoimmune sygdomme.

THOMAS KJÆRSGAARD, ejer og indehaver af Bio Vita A/S, heilpraktiker, biopat/naturopath ibm og underviser i homøopati og forskning samt anatomi, fysiologi og sygdomslære. Er forfatter til en stribe af bøger om homøopatiske lægemidler.

Særpris på det allerførste hold

Du kan få det til en særpris lige nu, da du skal være med på et stykke pionerarbejde. For det er første gang, vi laver et meget tæt samarbejde mellem flere skoler, og det er første gang, at nogen via webinarer, studieanvisninger, film og podcasts samler al viden et sted. Du kan være med, hvis du er komplementær behandler eller har en beslægtet uddannelse og:

(kontrakterne finder du på skolernes hjemmeside, www.biologisk-medicin.dk, eller på www. urteskolen.com) Eller

Betal det hele på én gang, når du starter på uddannelsen i alt kr. 4.900,Afdrag med kr. 500,- pr. måned i alt kr. 6.000,-

Vi udveksler erfaringer og gør hinanden klogere

Det bliver også en kursusrække, hvor du, hvis du har specialviden på området, kan komme til orde. I det hele taget er det en platform, hvor vi klæder hinanden på til at få den viden, der er nødvendig, og som kan være ganske relevant at inddrage, hvad enten vi er zoneterapeuter, akupunktører, heilpraktikere, ernæringsterapeuter, phytoterapeuter, biopater, naturopather, eller hvad vi nu har af uddannelse i forvejen.

Studerende fra diverse skoler er også velkomne, send nogle ord om dig selv, så tager vi individuel stilling.

Du vil få en specialiseret viden i:

→ Hele hormonsystemets opbygning.

→ Gynækologi og andre sygdomme, cirka 55 forskellige, relateret til dette spændende organsystem.

→ Hormonsystemets fortrædeligheder, og hvad kan vi – hvad kan vi ikke – med komplementære metoder?

Det bliver en tur gennem universet af forskning, både hvad der foregår hos endokrinologerne i Danmark og i udlandet.

Varighed og krav

Kursusrækken vil være over cirka 15 måneder og afsluttes med en eksamen, hvis man vil have kursusbevis. Hvis du skal have et kursusbevis, skal du dog være færdig med en anden komplementær behandleruddannelse eller have anden relevant sundhedsfaglig uddannelse. Det kigger vi på sammen, når du kontakter os.

Du skal påregne nogle timers forberedelse til hvert webinar og i øvrigt være med i vores facebookgruppe, hvor diverse forskningsresultater, diskussioner og opråb vil blive lagt op.

Vil du høre mere, så kontakt

Marianne Palm på info@biologiskmedicin.dk Rikke Goerlich på goerlich@urteskolen.com