Avokado/soja (ASU) – et sikkert middel mod slidgigt
Et sikkert og veldokumenteret alternativ
I mit arbejde som smertelæge ser jeg mennesker hver dag, som lider. Mennesker som ikke længere kan bruge deres krop optimalt. Mennesker, hvor blot det at få en hånd til at udføre en handling kan være en stor sejr, et problem de færreste af os tænker på. Hvor deres højeste drøm er at kunne vågne en morgen uden smerter og at kunne røre sig, uden at de konstant bliver mindet om smerterne. Mange af disse mennesker lider af gigt.
Igennem ere år har der været slået alarm overfor de almindelige gigtmidler og deres bivirkninger, og jeg tror, at mange er enige med mig om, at der er et skrigende behov for at nde nogle trygge alternativer. Et middel, som kan bremse udviklingen af gigt, eller mindske behov eller måske blot udsætte tidspunktet for den medicinering, som har så mange negative bivirkninger, er en ambition, som jeg tror, mange læger deler med mig.
Derfor nder jeg Avokado/soja (ASU) interessant. ASU er et naturligt ekstrakt af avokado og soja. Kombinationen har været anvendt i ere lande, for eksempel i Frankrig, mod især slidgigt i mere end 25 år. I Skandinavien ndes et produkt (Avosol), som indeholder ASU i den rigtige sammensætning og mængde.
CG Nilsson
Overlæge i rehabiliteringsmedicin, Sverige
Hvad er reumatisme og gigt?
Flere end 800.000 danskere lider af reumatisk besvær i en eller anden form, hyppigt i knogler og led. Og faktisk skyldes omkring en tredjedel af alle sygemeldinger problemer med led og muskler.
Reumatisme er ikke en enkelt sygdom, men en gruppe af 100 forskellige sygdomme, som kan skabe en hel stribe forskellige symptomer.
Flest med ledproblemer
De reumatiske sygdomme rammer for det meste bevægeapparatet, altså led, muskler og knogler. Men reumatisme kan også ramme livsvigtige indre organer eller fx de ne blodkar i øjnene.
Fælles for de este reumatiske sygdomme er, at de viser sig i form af en in ammation, enten spontant eller som følge af en skade eller en infektion. Men der ndes også reumatiske sygdomme, som kan opstå, uden at man kan påvise nogen bagomliggende in ammation.
De reumatiske sygdomme inddeles typisk i fire hovedgrupper:
Degenerative ledsygdomme som gigt
In ammatoriske ledsygdomme som ledegigt, hvor in ammationen sætter sig i leddene
Reumatiske sygdomme, hvor in ammationen ikke kun rammer leddene, men fx også i huden og i forskellige indre organer. Her iblandt nder man gigtfeber og SLE (systemisk lupus erythematosus)
Andre smertetilstande i bevægeapparatet (bløddelsreuma-
tisme) som kan give smerter i muskler, sener og slimsække. Her ser man bl.a. bromyalgi og nerveskader forårsaget af in ammationer
For samfundet koster de reumatiske sygdomme milliardbeløb hvert år. For det enkelte menneske indebærer det ofte et svært og langvarigt forløb med nedsat bevægelighed og intense smerter.
Hver fjerde rammes
Den mest almindelige reumatiske sygdom er slidgigt, hvor halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har slidgigt i et eller ere led og i forskellige grader. Kvinder er specielt udsatte. Slidgigt er en kronisk tilstand, som karakteriseres af en ubalance mellem hvordan komponenterne i leddene bygges op og nedbrydes. Samtidig sker der forandringer af knoglen nedenunder brusken. Årsagerne kan være slitage, men også infektioner, arvelighed og overvægt kan spille en rolle. De vigtigste symptomer ved gigt er ledsmerter, stivhed og indskrænket bevægelighed, som forårsager nedsat funktion og handicap. Ved langt fremskreden sygdom viser røngtenundersøgelser typiske tegn i form af bl.a. nedsat ledspalte (hvor ledvæsken opholder sig mellem to led) og osteofytter (en ostefyt er en lille udvækst af kalk på knoglehinden). Disse forandringer i leddene, som kan påvises ved røngten, forårsages af den ændrede ledbrusk.
To former
Man skelner normalt mellem primære og sekundære gigtformer. Primære gigtformer opstår, fordi brusken langsomt taber sin elastiscitet og slides ned. Det medfører en gradvis forværring af bevægeligheden, som så efterhånden skaber in ammationer og giver smerter. Bevægeligheden i leddene mindskes i samme takt, som stivheden øges. Primære gigtformer opstår typisk i tommel ngerled og i knæ og hofter.
Sekundære gigtformer opstår som en følge af skader på brusken gennem infektioner, som kan opstå ved at leddene skades eller udsættes for ensidig belastning gennem lang tid.
Gigt kan medføre så store forandringer i leddene, at de må erstattes med en protese. For de este patienter bliver operation heldigvis ikke nødvendig – problemerne kan oftest behandles med andre metoder.
Problemet med konventionel behandling
Slidgigt karakteriseres af nedbrydningen af brusk. Ingen traditionelle lægemidler kan opvise resultater. Symptomlindring er derfor den eneste mulighed i den konventionelle behandling, hvor smertelindring og bevægelighed er i fokus. Det indebærer, at lægemidler, som er smertestillende og midler, som er in ammationshæmmende, er de mest brugte.
Hvad er formålet med behandlingen?
Ved alle sygdomme er det vigtigt at de nere behandlingens formål. Ved slidgigt begynder man behandlingen med at vurdere graden af stivhed, ledfunktion og smerteniveau. Derefter gælder det om at nde ud af, hvilke metoder der har den bedste e ekt. Der ndes tydelige tegn på, at ikke-farmakologiske metoder, fx gymnastik og træning, kan have lige så store eller større og mere langvarig e ekt på smerter og stivhed, som konventionelle lægemidler har.
Alle forsøg viser, at ASU kan hjælpe dig af med eller reducere dine smertestillende midler til hofter og knæ. Det er ikke kun sundt for dine led og muskler, men absolut en vigtig beslutning for din mavesæk og lever.
Avosol (ASU) indeholder ekstrakt af avokado og soja, som er et vegetabilsk og naturligt alternativ til gængse gigtmidler. Det er videnskabeligt dokumenteret, at en speciel sammensætning af avokado og soja nedsætter betændelsen, smerterne og hævelsen i de angrebne led og samtidig øger dannelsen af ny brusk.
Forskellige typer forsøg danner grundlag for forskernes påstande om e ektivitet og sikkerhed. Her gennemgår vi re forsøg på mennesker, hvor man kan se, at blot to kapsler om dagen er nok til at opnå den rette e ekt.
Et forsøg gennem tre måneder
Fordi der er så mange bivirkninger forbundet med de smertestillende gigtmidler (NSAID), undersøgte forskerne, om man med ASU kunne hindre langtidsforbrug af de midler, man typisk bruger til at dæmpe smerter og in ammationer og i stedet erstatte med de bivirkningsfrie ASU. Et forsøg blev gennemført gennem tre måneder på forskellige centre i England og Frankrig, hvor hverken læger eller klienter vidste, hvem der k ASU, og hvem som k placebo (snydekaplser).
Patienterne var tilfældig udvalgt, men havde alle slidegigt i knæ og hofter, hvilket blev kontrolleret gennem røntgenundersøgelser, og de havde alle daglige smerter og havde hver dag i tre måneder spist NSAID præparater, før forsøget begyndte.
Operation
Lægemiddel, hjælpemiddel
Information, vægtkontrol, råd om træning
Alle klienter k enten placebo eller 300 mg ASU i 90 dage, hvor klienterne k lov til at tage den lægeordinerede medicin samtidig i de første 45 dage. Derigennem kunne man undersøge tre forskellige parametre: om forbruget af NSAID blev mindre, om i så fald hvor meget mindre behovet var, og hvordan læger og patienter vurderede smerterne og funktionen af hofter og knæ.
163 patienter deltog, 80 i ASU-gruppen og 83 i placebo-gruppen. Middelalderen var 63 år, hvor 101 patienter havde gigt i knæleddene og 62 i hofterne. Når man målte efter de første 45 dage, var forbruget af NSAID præparaterne mindre i ASU-gruppen end i placebo-gruppen. Efter den 54. dag havde samtlige patienter i ASU-gruppen klaret sig betydelig længere uden den smertestillende medicin end placebogruppen.
Lægerne kunne måle en signi kant bedre funktion i kropFakta
At noget er signi kant betyder, at man har ernet sandsynligheden for, at det blot er tilfældigt, at man opnår et bestemt resultat. Det er altså ikke tilfældigt, at de mange forsøg viser, at ASU virker, men videnskabeligt underbygget.
Trods resultaterne med gymnastik og træning er ere hundrede tusinder patienter i Danmark afhængig af smertestillende medicin for at kunne leve med deres slidgigt.
Allerede inden afsløringerne af de mange risici med NSAID smertestillende medicin og Cox 2 hæmmere, som for få år siden blev kendt for sine farlige bivirkninger, regnede man med, at cirka 40.000 af patienterne (altså hver femte) skulle få alvorlige bivirkninger på grund af deres medicin. Der er derfor brug for, at man ser sig om efter e ektive erstatninger for medicinen.
Mange videnskabelige studier viser, at ASU nedsætter smerterne, in ammationerne og behovet for smertestillende og inammationshæmmende medicin, kaldet NSAID (Non-SteroidAnti-in ammatory Drugs). Og det er meget væsentligt. For et mindre forbrug af NSAID præparaterne og de nyere Cox-2 hæmmere er på grund af de mange og alvorlige bivirkninger af stor værdi.
Hver fjerde patient får mavesår Langtidsbehandling med NSAID præparater kan give en stribe
af ubehagelige bivirkninger: mavesår, maveblødninger, åndedrætsbesvær, påvirkning af lever og nyrer, kredsløbsproblemer og gener som hovedpine og svimmelhedblot for at nævne nogle af bivirkningerne. Cox-2 hæmmerne (hæmmer cyclooxygenaser, enzymer, som er med i omdannelsen af umættede fedtsyrer til prostaglandiner og tromboxaner) troede man var et sikkert alternativ, men det har vist sig at øge risikoen for blodpropper og hjerteproblemer.
Flere store studier har vist, at hver erde patient, som har fået traditionel in ammationshæmmende langtidsbehandling med NSAID præparater, får problemer med mavesår (9).
Mere skade end gavn
Et antal studier (13,14) har desuden vist, at NSAID præparaterne kan hæmme bruskopbygning og fremme nedbrydningen af brusk og derfor netop forværre situationen for slidgigtpatienterne.
Det poradoksale er, at netop den behandling, som for det meste anvendes for at lindre gigtpatienternes smerter, ofte har
Slidgigt og nedslidte led er ikke bare et spørgsmål om alder. Mange relativt unge mennesker har også ondt i deres led. I mange tilfælde uden at røngten kan påvise nogen diagnose. Et dagligt tilskud af Avosol kan være værdifuldt også i disse tilfælde. E ekten vil kunne mærkes i løbet af 2 – 8 uger, og e ekten fortsætter cirka to måneder efter ophør. Ved behandling med Avosol ses en stribe af interessante e ekter. Dels lindres den eventuelle in ammation og nedbrydningen af brusk bremses, dels stimuleres dannelsen af ny ledbrusk.
Fakta
store bivirkninger og til og med kan bidrage til at forværre problemet… Lige netop dette fænomen viser, hvor vigtigt det er at behandle årsagerne (leddene) frem for symptomerne (smerterne).
Det er ikke en overdrivelse at sige, at NSAID præparaterne kan skabe en lægeforårsaget acceleration af sygdommen.
pen på ASU-gruppen end hos placebo-gruppen. Den konklusion var patienterne helt enige i, for de havde generelt fået det meget bedre i ASU-gruppen.
ASU virker også efter stop med kapslerne
Et andet forsøg blev skabt for bl.a. at måle, om e ekten af ASU også kunne måles, efter at man var holdt op med produktet.
114 klienter med gigt i knæene og 50 med gigt i hofteleddene indgik i det seks måneder lange forsøg, hvor hverken klienter eller læger vidste, hvem der k ASU, og hvem som k placebo. Forsøget fortsatte i to måneder udover perioden med ASU, for at se hvilken langtidse ekt man eventuelt ville kunne måle. Man ville måle e ekten på tre parametre: hvordan funktionerne af leddene var, om der var et forandret smerteniveau, og om det almene handicap af slidegigten var forandret.
Risikogruppe
Symptomer som ved slidgigt
Begge dele
Røngten viser slidgigt
For at et problem diagnosticeres som slidgigt, skal et antal parametre være opfyldt. Mange mennesker med ledsmerter risikerer derfor at falde mellem ere stole.
85 patienter k ASU, 300 mg pr. dag, og 79 k placebo. 144 patienter var stadig i forsøget seks måneder efter, og der var en tydelig signi kant forbedring i ASU-gruppen frem for placebogruppen. Der var tillige signi kant mindskelse af smerterne (færre patienter behøvede smertestillende), ligesom generne ved slidegigten var mindsket.
Det mest interessante ved forsøget var dog, at e ekten af ASU holdt også to måneder efter, at klienterne var stoppet med produktet.
Forsøg med dosering I et tredje forsøg ville man undersøge, hvilken dosering af ASU der var den bedste. Her delte man 260 patienter med slidgigt i knæene ind i tre grupper. Første gruppe k 300 mg, anden gruppe k 600 mg, mens den tredje gruppe fortsatte på deres smertestillende medicin. Ligesom i de andre forsøg vidste hverken læger eller patienter, hvilke patienter som k hvilken dosering, eller om de blot k snydekapsler. Alle havde brugt smertestillende medicin hver dag i min. 15 dage før forsøget. Den dosis blev alle ved med at få i 30 dage inde i forsøget, men den blev i anden og tredje måned tilpasset patienternes individuelle behov. Man kunne herigennem måle, hvordan kroppen reagerede i disse to sidste måneder af forsøget. Man målte på mængden af smerter, hvor meget smertemedicin der var nødvendigt, og i en almen vurdering både af patient og vurderet af lægen. Forbruget af smertestillende medicin som supplement til ASU var i de to grupper den samme, og deraf kunne man konkludere, at der ikke var grund til at tage mere end 300 mg ASU. Altså var der ikke nogen hjælp i at tage mere end de 300 mg. Men der var en signi kant forskel til placebogruppen, og forbruget af smertestillende medicin blev ligesom i de andre forsøg stærkt reduceret. Faktisk så man, at deltagerne kunne nøjes med halvdelen af deres sædvanlige smertestillende medicin.
Avosol virker også på bruskdannelse
Et stort forsøg med 163 patienter, som i minimum seks måneder havde haft slidgigt i hoften, indgik i undersøgelsen. Via røntgen kan man
Hvad er Avosol?
Avosol er et forholdsvist nyt produkt i Skandinavien, som helt uden signi kante bivirkninger har vist sig at kunne lindre ledproblemer, som er forårsaget af slidgigt. Ekstrakterne af avokado og soja, som Avosol indeholder, indgår i produkter i fx Frankrig, hvor det har været brugt mod slidgigt i mere end 25 år.
Avosol virker ved at afbalancere de nedbrydende og opbyggende processer i ledbrusken. Det er en helt naturlig substans, som udvindes af de såkaldte uforsæbede olier fra avokado og sojabønner. Forsæbning er et teknisk udtryk, som anvendes for at beskrive, hvad der sker, hvis man koger en olie sammen med natriumhydroxid. En del af olien bliver ikke til sæbe, når man behandler olien på denne måde og kaldes derfor for den ikkeforsæbede del.
Forholdet mellem avokado og soja er i Avosol 1:2 (en del avokado-ekstrakt, to dele soja-ekstrakt).
Med mængden af de specielle egenskaber burde Avosol blive
Avokado
Avokadotræet vokser vildt i Mexico, Vest indien og Guatemala. Det dyrkes i Californien, Den Dominanske Republik, i Sydafrika og Israel. Avokadomos har i århundreder været anvendt som beskyttelse mod vind og vejr.
Olien presses ud af det tørrede frugtkød og er rig på lecithin, E-vitamin, betacaroten og pantotensyre. Frugtkødet indeholder cirka 15 % olie, mindre end 1 % af den er ikkeforsæbet.
Soja
Soja er en busket plante. Frugten er buet og behåret og har en brun bælg med 2-5 rum og et ærtelignende frø (sojabønne) i hver. Bønnerne kan have forskellige farver: sorte, brune, røde, grønne og gule. Vild soja gror stadig i Kina. I resten af verden ndes den blot som avlet og forædlet – mere end 1000 sorter. USA producerer 75 % af al soja i verden, Europa producerer 20 % og Asien 5 %.
et værdifuldt produkt både til at forebygge og behandle slidgigt. Udover de mange velgørende aktive sto er er Avosol et helt naturligt produkt, som kan anvendes af alle dem, som vil undgå syntetiske produkter eller lægemidler. Doseringen er 300 mg en gang daglig (svarende til 2 kapsler om dagen) og forskningen viser en e ekt allerede efter 2 til 8 ugers anvendelse, og virkningen fortsætter i op til to måneder efter ophør.
Klinisk veldokumenteret
ASU har i studier vist sig at stimulere opbygningen af ny brusk og mindsker samtidig nedbrydningen af eksisterende brusk (2). De aktive sto er har endog vist sig at kunne bremse udviklingen af yderligere brusknedbrydning også ved svær slidgigt. Det gælder både for kollagenet, som er ansvarlig for ”skelettet” og de store proteoglykan molekyler, som giver brusken sin stødabsorberende og friktionsfrie egenskaber.
Ved in ammationer opstår der smerter og nedsat bevægelighed i leddene.
Hæmmer IL-1
ASU har en hæmmende e ekt på den in ammationsskabendecytokin interleukin-1 (IL-1) (3).
Øget produktion af IL-1 i ledhinder og i brusk er af central betydning for udvikling af slidgigt. IL-1 er fx den vigtigste cytokin i ledvæsken hos patienter med slidgigt. Celler i ledhinden ser ud til at være den største kilde, men selv bruskceller kan producere IL-1.
Interessant forskning
Indtil videre er re kliniske forsøg om ASU’s e ekt blevet offentliggjort. Desuden er der lavet et laboratorieforsøg, dyreforsøg og et antal review artikler. To af de kliniske studier varede i tre måneder, et studie på seks måneder og et studie på to år. I begyndelsen af studierne skabte man sig et overblik over ledfunktionen og graden af smerter. Man noterede, hvor meget af den smertestillende NSAID medicin, der var nødvendig. Tre af studierne indbefattede også optegnelser af smerter og ledfunktioner. Alle studierne var dobbeltblindede med place-
se ledforandringerne, og man ville undersøge, om ASU også kunne gøre en forskel for bruskdannelsen. Når man tager et røntgenfoto, vil der hos patienter med slidegigt være en større spaltebredde mellem hofteskål og lårbensknogle, fordi noget af brusken er forsvundet. Gennem to år målte man på patienter med kroniske smerter, hvor ere forskellige test indgik bl.a. på gangbesvær, evnen til at udføre daglige aktiviteter, forbrug af smertestillende medicin, smerteskemaer og specielle målinger for slidegigt i hoften.
I forsøget indgik tilfældighedernes princip, hvor det var lodtrækning (randomisering) blandt patienterne, som gjorde, om man kom i den ene eller den anden gruppe, og ingen af parterne vidste, hvem der k placebo (snydekaplser).
108 patienter fuldførte forsøget, og i første omgang kunne man ikke se nogen statistisk forskel mellem placebo og de, som k Avosol, men når man efterfølgende dykkede ned i delresultaterne og delte deltagerne op i grupper afhængig af sygdommens sværhedsgrad, så man, at den gruppe, som havde mest slidegigt, havde opnået et signi kant resultat. Forskerne ønsker dog at forske videre i ASU’s evne til at forny brusken.
Fakta
Gigtmedicin (NSAID-præparater (non-steroide antiin ammatoriske farmaka):
Arthrotec® &Arthrotec® Forte, Barcan®, Bonyl®, Brufen®, Brufen® Retard, Clinoril®, Clotam®, Confortid®, Diclon®, Difenet, Diclofenak “NM”, Felden, Flurofen® Retard, Ibumetin, Ibumetin® Retard, Ibuprofen UNP®, Ibuprofen “NM”, Ibureumin® Indocid®, Ipren®, Ketoprofen”NM”, Migea®, Miranax®, Mobic®, Modifenac®, Nalfon®, Naprosyn, Naproxen “NM”, Naproxen-E “NM”, Orofen®, Orudis®, Pirkam®, Piroxicam “NM”, Piroxigea®, Relifex®, Solpaflex®, Surgamyl®, Tilcotil®, Todolac®, Voltaren®, Xefo® (kilde: www.netpatient.dk)
Fakta
Bivirkninger beskrevet af gigtforeningen (www.gigtforeningen. dk):
Mange gigtpatienter bruger dagligt medicin for at dæmpe smerterne. De mest udbredte gigtmidler – kaldet NSAIDs – er ofte e ektive, men medfører samtidig op mod 200 dødsfald om året på grund af bivirkninger som mavesår og blodpropper. Nogle af dem kan stadig fås i håndkøb.
Man har i mange år vidst, at smertestillende gigtmedicin som fx Ipren, Brufen og Bonyl kan give mavesår og maveblødning. I dag ved man desuden, at denne type gigtmidler ved langvarig brug også medfører risiko for blodpropper og hjerteproblemer. Ifølge Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi er det veldokumenteret, at der herhjemme årligt dør imellem 100 og 200 mennesker på grund maveblødninger som følge af denne medicintype.
bogrupper. I tre af studierne var 300 mg (svarende til 2 kapsler) nok til at skabe en bedre funktion, færre smerter og et mindre behov for NSAID smertestillende medicin.
Bedre led
Det erde studie var lidt anderledes. Det vigtigste formål var at måle en reduktion i ledspalten gennem to års observationer hos en gruppe patienter, som blev sammenlignet med en placebogruppe. Derudover ville man undersøge e ekten på ledfunktioner, smerter og behovet for smertestillende NSAID præparater gennem de to første år.
Når man delte patienterne op i grupper efter sværhedsgrad, så man, at den mest angrebne gruppe af ASU-gruppen havde en markant mindre mindskning af leddenes spaltebredde i forhold til placebogruppen. Forskellen var signi kant, altså statistisk sikker, og forskerne drager derfor den konklusion, at ASU også kan virke direkte på ledbrusken.
Stærkere bruskceller
I dyreforsøg har man desuden kunnet se, at bruskceller er meget følsomme overfor IL-1. IL-1 har en stærkt nedbrydende e ekt samtidig med, at de stimulerer udskillelse og aktivering af forskellige enzymer (metalloproteases). Enzymerne nedbryder kollagen og brusk og undertrykker også produktionen af de naturlige hæmmere af de selvsamme enzymer, så de får frit spil.
I forsøg kunne man se, at indsprøjtninger med IL-1 skaber de bruskskader, som man ser ved slidgigt. Øget aktivitet af IL-1 i et led er derfor en nøglefaktor. Man ved stadig ikke, hvorfor nogen mennesker har en overproduktion af IL-1 og andre ikke har.
Alternativer studeret
Der ndes en del alternative terapier til slidgigt. Alt fra urtemedicin til massage, kiropraktik og akupunktur.
Der er dog ikke forsket meget i disse alternativer. På grund af manglen på traditionelle randomiserede placebokontrollerede dobbeltblindede studier ved slidgigt, ved man ikke nok om deres e ekt.
Institute of Health and Community Studies i Bournemouth, England, har gennemført en meta-analyse af de studier, som ndes for at klarlægge e ekten af plantemedicin til behandling af slidgigt. For stort set alle urter så man, at produkterne var veltolereret af patienterne, og at der ingen signi kante bivirkninger var.
Når man kiggede på e ekten i forhold til funktionsforbed-
Røntgenbillede, som viser forandringerne i et gigtpåvirket led.
ring og smertelindring, var det kun avokado/soja (ASU), som kunne opvise tilstrækkelig dokumentation.
Og ASU er, i modsætning til den konventionelle smertestillende medicin, sikkert at anvende.
Hvem kan få fordel af at anvende Avosol?
Personer som:
har fået en slidgigt diagnose, eller som er i risiko for at udvikle slidgigt, og som anvender smertestillende medicin. har arvelig risiko for at udvikle slidgigt har haft ledskader har gennemgået ledoperationer anvender glucosaminsulfat uden det ønskede resultat.
ønsker et kosttilskud kun baseret på vegetabilske ingredienser
ønsker at forebygge
Hvilke bivirkninger?
ASU har gennem 25 år vist sig sikker at anvende. Alle rapporterede bivirkninger har været små og uspeci kke, og der er ikke rapporteret ere end i placebogrupperne.
Der er heller ikke set nogen interaktioner med andre kosttilskud, behandlinger eller lægemidler.
Hvem bør ikke anvende Avosol?
Gravide og ammende, samt børn under 17 år, da ingen studier er gjort på disse grupper.
Kan man ikke få samme effekt ved blot at spise store mængder avokado og soja?
Det er kun en lille del af avokadoen og soja, som indeholder olie, og da kun en del af denne olie kan optages optimalt, er det usandsynligt at man kan opnå signi kante e ekter ved indtagelse af de to fødevarer.
Hvor hurtigt kan man forvente at mærke en effekt?
Efter 2 – 8 uger.
Hvor længe holder virkningen efter stop med produktet?
Cirka to måneder.
Fakta
Når forskere vil undersøge om et gigtmiddel virker, bruges meget ofte knæ eller hofter, da de er lettere at undersøge end andre led. ASU kan ligesom NSAID præparaterne bruges til alle typer slidgigt.
Referencer
(1)Maheu E, Mazieres B, Valat JP, et al. Symptomaticefficacy of avokado/ soybeanunsaponifiables in the treatment of osteoarthritis of the knee and hip. Arthritis and Rheum. 1998;41:81-91.
(2)Henrotin YE, Sanchez CS, Deberg MA, et al. Avokado/SoybeanUnsaponifiablesIncreaseAgrrecanSynthesis and ReduceCatabolic and ProinflammatoryMediatorProduction by Human OsteoarthriticChondrycytes. J.Rheumatol.2003;30:1825-34.
(3)Reginster J, Gillot V, Bruyere O, HenrotinY.Evidence of nutriceuticaleffectiveness in the treatment of osteoarthritis. Curr.Rheumatol. Rep.2002;2:472-7.
(4)Smith MD, Triantaffillou S, Parker et al. Synovialmembrane inflammation and cytokineproduction in patients withearlyosteoarthritis. J. Rheumatol. 1997;24:365-71.
Fakta
Forskningsrapporterne fra udlandet er blevet gransket af bl.a de to danske professorer, Arne Astrup og Henning Bliddal, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, der anbefaler at prøve ASU i tre måneder, specielt for slidgigt i knæene.
(5)Firestein GS, Berger AE, Toracey DE et al.IL-1 receptor antagonist protein production and gene expression in rheumatoidarthritis and osteoarthritissynovium. J.Immunol, 1992;149:1054-62.
(6)Dingle JT, Page TDP, King B et al. In vivo studies of articulartissuedamagemediated by catabolin/interleukin -1, Ann.Rheum.Dis, 1987;46:527-33.
(7)Pujol JP, Louay G. Interleukin 1 and osteoarthritis. Life Sci. 1987;41:118798.
(8)Chandrsakhar S, Harvey AK, Hrubey PS. Intra-cellular administration of Interleukin- 1 causesprolonged suppression of cartilageproteoglucan in rats. Matrix 1992; 12:1-20.
(9)Gels GS. J.Rheumatol. 1991; (Suppl.28) 18:11-14.
(10)AlyA.Nordisk Medicin 1997:6:195-7.
(11)Ramsey SD, Spencer AC, Topolski TD, et al. Use of Alternative therapies by olderadultswithosteoarthritis. ArthritisRheum 2001:45:222-227.
(12)Little CV, Parsons T, Logan S. Herbaltherapy for treatingosteoarthritis. Cochrane Database Syst.Rev.2001;CD002947.
(13)Brandt K. Nonsteroidialantiinflammatory drugs and articularcartilege. J.Rheumatol.1987;1 (Suppl.):123-3.
(14)Sheild MJ. Anti-inflammatory drugs and renal function.Eur.J.Rheumatol. Inflamm.1993;13:7-16.
(15)R,Christensen, EM Bartels, A Astrup, H. Bliddal. Symptomatic efficacy of avokado-soybean unsaponifiables (ASU) in osteoarthritis patients: a metaanalysis of randomized trials.
Osteoarthritis Cartilage (2007) doi:10.1016/j.joca.2007.10.003
Desuden: www.Netdoktor.dk og www.gigtforeningen.dk
Kolofon: Af Marianne Palm, Institut for Komplementær Sundhed, 2010. Pris, 30,-