Svendeprøve - Line Solmer

F ebruar 20 2 5

KÆRE

MIG

Kvinder og produktivitet

POWER

Meditation er vejen frem til indre og ydre skønhed

Freja Hoffgaard om garnrester, moderskab og neuro­d iversitet

Gram

500 lyserød & gangsterrap

DKK 99,95

Udgave 2

No. 1 Serum

Heartleaf Soothing Ampoule

Indholdsfortegnelse Februar 2025

Kunst er livsstil ��������������������������6 Opskrift på Josefine Dyring �������������������������� 8 Kommende Agenda �����������������17 Wednesdays Pink �������������������� 18 Clean Girl Dream ������������������� 20 Mod strømmen som strikdesigner ����������������� 23

På forsiden JOSEFINE DYRING Foto PETRA PETRA

Josefine Dyring er en kreativ og innovativ tøjdesigner.

Læs mere på side 8

2025 E UROWOMAN | 3

CHEFREDAKTØR (ANSV.) Anne Lose, anne.lose@eurowoman.dk REDAKTIONSCHEF Mette Størum Krogh, mette@eurowoman.dk ART DIRECTOR RIKKE GRÅBÆEK Rikke@eurowoman.dk MODEREDAKTØR BARBARA GULLSTEIN Barbara@eurowoman.dk SOME- OG SKØNHEDSREDAKTØR CATHRINE LETH DAMGAARD Cathrine@eurowoman.dk MODEKOORDINATOR LULU HENTZE Lulu@eurowoman.dk CHEFREDAKTØR ALT.DK NANNA CECILIA PEDERSEN Ncp@alt.dk FOTOGRAFER Tine Bek, Jonas Bie, Petra Kleis, Erik Lefvander, Christoffer Regild, Mikkel Tjellesen og Claudia Vega SKRIBENTER Sine Gerstenberg, Marie Monrad Graunbøl, Barbara Hilton, Maja Regild og Mette Skjødt HÅR & MAKEUP Rozelle og Anne Staunsager BILLEDBEHANDLING KLAUS RUDBÆEK Nice Touch Studio og Werkstette ANNONCER Gry Sofie Thonbo, gry.thonbo@egmont.com MARKETING Cecilie Louise Barsee Nielsen, cecilie.nielsen@egmont.com MAGASIN- OG UGEBLADSDIREKTØR Marianne Gram, marianne.gram@egmont.com ADM. DIREKTØR Per Kjellander ABONNEMENT Se aktuelle tilbud til nye abonnenter på Mitblad.dk Tlf 7020 3100 (Hverdage kl. 9-15) SHOP MED RABAT Som abonnent på Eurowoman kan du handle til særpris på vores fordelsshop, Fordel.dk DISTRIBUTION – UBD – TRYK EGMONT PRINTING SERVICE – ISSN 1398-1099

STRØDAMVEJ 46, 2100 KØBENHAVN Ø TLF. (+45) 70257510 // EUROWOMAN.DK E-MAIL: INFO@EUROWOMAN.DK

4 | EUROWOMAN 2025

Kunst er livsstil Fra produkter til arkitektur skaber godt design ikke kun æstetisk appel, men også funktionalitet og følelsesmæssig tilknytning.

Foto THOMAS CARL. Tekst LINE SOLMER

S

om vogtere af modeverdenens skiftende landskaber er vi stolte over at præsentere dig for denne særlige udgave, hvor vi går i dybden med tre banebrydende emner: Strik, bæredygtig mode og femininitet. Først og fremmest kaster vi os hovedkulds ind i strikkens fortryllende verden. Strik er ikke bare et materiale eller en teknik; Det er en kunstform i sig selv. Vi udforsker de rige traditioner bag strik­ ning og opdager, hvordan moderne designere transformerer denne håndværkstradition til en statement om komfort, stil og individualitet.

Fra bløde silhuetter til stærke statements Dyk ned i vores guide til sæsonens mest fortryllende strikstyles, fra chunky sweatre til elegante kjoler, og lad dig inspirere til at omfav­ ne hyggen og varmen i det håndlavede. Dernæst retter vi vores op­ mærksomhed mod bæredygtig mode – en nøglefaktor i den moderne bevidste forbrugerbevægelse.

Vi udforsker, hvordan modeindustrien står over for udfordringer i forhold til miljømæssig og social bæredygtighed og undersøger innovative løsninger fra designstudier til produktion og forbrug. Fra genanvendte materialer til fair trade-praksis udforsker vi vejen mod en mere bæredygtig og ansvarlig fremtid inden for mode.

Udtryk for individualitet og empowerment Endelig fejrer vi femininitetens mangfoldighed og kraft gennem vores udforskning af mode som et udtryk for individualitet og empowerment.

Vi dykker ned i historien om, hvordan tøj har været en central del af kvinders kamp for ligestilling og selvstændighed og ser på, hvordan moderne designere hylder femininitet i alle dens former og udtryk.

Fra bløde silhuetter til stærke statements, vi udforsker, hvordan mode kan være et redskab til at udtrykke vores unikke identiteter og styrke vores stemmer. Lad os sammen udforske og omfavne det smukke og meningsfulde i modeverdenen og lade os inspirere til at skabe en fremtid, hvor stil og bevidsthed går hånd i hånd.

God læselyst

6 | EUROWOMAN 2025

Kunst er livsstil / Februar 25

All Eyes Sweater af FrejasKnit.

Mød designeren på side 23

2025 E UROWOMAN | 7

Josefine Dyring er en kreativ tøj­ designer, der ikke er bange for at bryde reglerne for tøjdesign

Opskrift på Josefine Dyring

Hvorfor er hendes nyeste design inspireret af Desperate Housewives?

Hvorfor er det så fedt at strikke? Læs med og få hele opskriften.

Tekst ANTON GRUE. Foto JOSEFINE DYRING

8 | EUROWOMAN 2025

Opskrift på Josefine Dyring / Februar 25

J

osefine Dyring er en kreativ og innovativ tøjdesigner, der ikke er bange for at bryde reglerne for tøjdesign. Hun elsker farver og det tilfældige, og så skal der indgå lyserød i hendes tøj. Jeg kommer lige fra værkstedet, hvor jeg lige har færdiggjort mit nyeste design, så det har været en god dag på kontoret. Måske er det lyserødt, måske noget overdel? Det er det egentlig tit, når jeg laver noget nyt. Så kan jeg heller ikke sige mere.

500 gram strikkefamilie Jeg kan næsten ikke huske så langt tilbage.

Det har altid været en del af min opvækst.

Alle kvinder i mit liv har altid siddet med strik­ kepinde i sofaen og bakset med et eller andet, så jeg husker bare, at det var omkring mig.

Og da jeg så blev gammel nok, ville jeg gerne være med. Jeg tror det var min mormor, der lærte mig det, og så har min mor siden været en god hjælper, når jeg lige skulle have genop­ frisket »Hvordan var det nu lige en vrangmaske sidder«. Det første jeg har lavet har helt sikkert været noget til mine dukker, eller meget firkan­ tet. Jeg bevægede mig ikke rigtigt ud i noget vildt. Det har nok bare været en halstørklæde eller en lille dyne til min dukke, eller noget i den stil. Jeg husker ikke mit hjem som fyldt med strik på væggene, strikketøj overalt eller masser af sweatre. Jeg mindes ikke engang at min mor strikkede trøjer til os, nærmere nogle simple ting.

Min farmor var rigtig dygtig, så hun strik­ kede os sokker, uldsweatre og hvad vi ellers havde brug for. Min mor syede meget, så det var nok primært det, som fyldte i hjemmet.

Alle sådan nogle håndværks-ting kastede vi os faktisk over, så strik var bare en af tingene.

Det var også tegne, perler og ler. Jeg kan ikke sige en konkret alder, men jeg tror jeg har været 8-10 år. Jeg har lige set nogle billeder af mig selv fra da jeg var 13. Der har jeg min første lille forretning, hvor jeg har lavet smykker og keramik, som jeg solgte oppe på folkeskolen til julemarkedet. Og der har jeg været i gang med at strikke længe.

200 gram dans Hvorfor fik du interessen for at sy og strikke?

Jeg har altid godt kunnet lide at skabe ting med mine hænder. Skabe noget, som ikke allerede findes. Jeg elsker også at se alt for første gang. Jeg bliver meget betaget af noget, som jeg ikke har set før. Smukke ting. Så det

»

Jo flere farver, jo mere passer den færdige strik til

«

med at kunne skabe noget med sine hænder, og finde på noget, som ikke var der før jeg startede, har været en kæmpe drivkraft for at skabe ting. Hvad var dit første strik? Jeg tror det har været et halstørklæde. Meget frem og tilbage og ligeud.

Mange gentagelser. Ikke noget særligt. I folkeskolen var strik og håndværk ikke noget jeg rigtig flagede med. Jeg var mere en dan­ sepige da jeg var yngre, så det var ligesom det, som var min primære hobby. Det med at bruge mine hænder gjorde jeg også, men jeg så det ikke som en hobby.

Det var noget jeg gjorde helt naturligt. Jeg startede som en god hiphop/disco pige, og

siden en masse gymnastik, moderne dans og house. Jeg stoppede med at danse for omkring 5 år siden, så jeg har gjort det rigtig meget. Der var også lige en periode, hvor jeg legede lidt med tanken, om det var det jeg skulle, men så vandt design-delen. Jeg tror, at jeg stoppede til dans, fordi jeg ikke synes jeg var god nok til at kunne skabe karriere, men det er en ret hård verden. Jeg gik på en højskole, hvor jeg dansede hver dag.

Da jeg stoppede gik det også op for mig, hvor hårdt det er at se sit eget spejlbillede hver dag, og ligesom blive konfronteret med »Kan følge med?«, »Hvordan ser ens krop ud?«, »Hvordan ser de andre ud?«, »Er jeg lige så god som hende ved siden af?«.

Så det var bare psykisk for hårdt at skulle kaste mig i den retning karrieremæssigt. Jeg havde allerede overvejet at skulle lave noget indenfor design og kreativitet i folkeskolen.

Jeg var i praktik i 8.-9. klasse i en tekstildesign virksomhed, hvor jeg blev fuldstændig hoo­ ked. »Det er 100% sådan noget her jeg skal i fremtiden«. Jeg mener min mor er uddannet håndarbejdslærer, men det er ikke det hun er i dag. Så hun har helt sikkert drevet mig helt vildt meget og introduceret mig for måder at bruge sine hænder på. Og hun er stadig strikker og syr og kreativ på alle mulige måder.

1 dl kreativitet Hvor fik du lov til at være kreativ henne? Jeg mindes kun, at det eneste sted jeg fik lov til at være kreativ faktisk har været hjemme. Jeg mener ikke at håndarbejds- og billedkunstti­ merne har været særligt givende i skolen. Det har kun været hjemme ved min mor og min moster. Jeg var ikke særlig kreativ de sidste

2025 E UROWOMAN | 9

Opskrift på Josefine Dyring / Februar 25

Til hendes afgangs­ kollektion på Det Kongelige Akademi byggede hun store papmachedyr

år af min folkeskole tid og på efterskole, men da jeg startede i gymnasiet synes jeg det var lidt svært at holde koncentrationen, så jeg begyndte at tegne og tog mit strik med ind til timerne. Dyrkede du din kreative interesse din gymnasietid? Så fik jeg nogle veninder med ombord og så sad vi ellers og strikkede på række, når læreren snakkede. Det fandt jeg ud af virkede godt til at holde koncentrationen.

Man kan sagtens kigge op og følge med, hvis man strikker ret hele tiden. Lærerne kom ikke efter mig og jeg mindes de var rimelig large.

Men computeren var da også lige oppe en gang imellem for at tjekke Facebook.

700 g farveglæde Var det strik fra top til tå? Nej, her var det bare et halstørklæde eller en luffe. Hmm... Hvor­ dan søren så jeg ud? Jeg lignede nok bare de andre. Der var ikke noget strik i hvert fald og heller ikke noget jeg havde syet selv.

Dengang havde man meget højtaljede korte denimshorts og croptop på. Plateausko og he­ stehale i siden af hovedet, hvilket var en kæmpe ting i mit gymnasie. Jeg gik på Roskilde Gym­ nasium, også kaldet Amtet. Jeg overvejede ikke at have en vild edgy strikket hue på. Det var ikke så crazy strik jeg strikkede dengang.

Det var sådan noget til veninder og kærester.

300 g garn Hvornår valgte du designvejen? Jeg tror det er i slutningen af min højskoletid, hvor jeg netop lige kysser lidt på danseideen, hvor jeg går fra den og tænker »Det er for hårdt. Det er ikke lige mig,«. Jamen så vil jeg rigtig gerne gå de­ signvejen, og min mor har så hørt om den her skole i København, som hed Kea. Så gik jeg jo

10 | EUROWOMAN 2 025

på nettet og undersøgte, hvad søren det var og tænkte »Det lyder da som noget for mig«.

Jeg vidste godt, at designskolen var en ting, men der følte jeg mig for grøn og uprøvet til at turde at kaste mig ud i sådan en optagelses­ prøve. Så jeg søgte ind på Kea og blev optaget.

Der var også optagelsesprøve der, hvor man en dag skulle ud på skolen, og arbejde og lave nogle individuelle opgaver. Jeg startede på linjen Designteknolog, som den hed dengang, og så designlinjen.

Hvordan var det professionelle designmil­ jø? Jeg mindes, at jeg hurtigt følte mig hjemme og meget fascineret af det. Meget nysgerrig på det og jeg havde bare lyst til at bruge al min tid på det, hvilket jeg så også gjorde. Det var

»

Jeg følte mig hjemme, meget facineret og nysgerrig på det hele

«

nærmest dag og nat jeg tilbragte på skolen.

Jeg mødte jo også noget, som delte min in­ teresse, og blev virkelig inspireret og draget af de her mennesker, som så spændende ud. Og undervisere, som bare havde et langt liv, hvor de havde levet af det. Og pludselig fandt jeg så ud af, at det også er det jeg drømmer om at gøre. Hvad er en designteknolog? Som de­ signteknolog får du et godt indblik i industrien.

Hvordan sætter man en konstruktion sam­ men, hvordan den bliver konstrueret, hvordan sælger man den også? Hvad for nogle mål­ grupper designer man til? Man får lige lov til at smage på de forskellige hatte, som man har på i sådan en situation. Men jeg havde en oplevelse af ikke at få lov til at dyrke kreativi­

teten særligt meget. Det skulle gå lidt hurtigt det hele. Så jeg kunne hurtigt mærke, at det ikke var nok for mig med de 2 år her. Det kom­ mercielle kom hurtigt til udtryk ved, at der ligesom blev lavet en ‘opskrift’ på tøj. Og den opskrift ville jeg gerne have var lidt længere.

Det var meget ‘Find et emne eller et tema, lav et inspirerende moodboard, tegn noget tøj, og sy det’. Færdig. Det var meget den oplevelse jeg havde af det i hvert fald. Jeg havde mere lyst til at lave eksperimenter, prøve forskellige tekstiler af, altså gå lidt mere undersøgende til værks når man skal skabe noget.

400 g selvstændighed Lærerne havde ikke noget imod at gøre sådan, men der var bare ikke tid til det. Man måtte godt, men så skulle der lægges ekstra timer i det. Det var ikke det, som der blev vurderet på, men det var jeg sådan set også ligeglad med. Det var også en legeplads, så det var virkelig fedt. Det er ikke lige de projekter jeg kigger tilbage på med mest stolthed.

Min optagelsesprøve til designskolen lave­ de jeg mens jeg gik på Kea, for der ville jeg ger­ ne læse videre, og måske prøve kræfter med at komme ind på den skole, som jeg før ikke troede jeg kunne. Men nu havde jeg ligesom fået hår på brystet og lidt mere kendskab til designverdenen. Hvad var dit fedeste projekt?

Det, som jeg lavede til optagelsesprøven var faktisk ret grineren. Jeg tror det handlede om identitet, hvor jeg så valgte det kvindelige kønsorgan som inspiration. Ja, det var modigt.

250 g garnrester Så der havde jeg det virkelig sjovt og prøve­ de også mange mærkelige ting af, også nogle

»Jeg mindes, at jeg følte mig hjemme og meget fascineret af det«

Opskrift på Josefine Dyring / Februar 25

lidt grænseoverskridende ting, som ikke er ting vi Det kongelige Akademi. Men så mødte hun sin kære­ behøver at komme ind på. Så det var tøj, som var ste, og han læser meget. Uanset hvor de befandt sig, inspireret af det kvindelige kønsorgan. Det var den sad han med næsen i en bog, så hvad skulle Josefine udfordring jeg gav mig selv. Der kan man så tænke lave imens? Hun skulle strikke. Strikkeriet foregik, når sig til, hvordan det mon har set Josefine holdt fri fra sit studie, Med strikken ud. Det gav mig da en plads på og hun designede selv de trøjer, skolen, så et eller andet rigtigt der voksede ud af pindene. Det følte jeg mig fri må jeg da have gjort. Først laver blev til en del, som hun postede til at være intuitiv man en optagelsesprøve, som på Instagram – og som hendes består af en 25-siders opgave, følgere syntes var fede. Derfor hvor man viser sin ide. Så laver man noget proces, begyndte hun at sælge af sine design og fik dem hvor man undersøger, hvordan man kan bruge, i også ind i en butik i København. Efterhånden som mit tilfælde, det kvindelige kønsorgang, til at blive jeg strikkede mere og mere i min fritid, inspireret til noget tøj. syntes jeg, det var irriterende, at jeg skulle Og til sidst så nogle bud på hvordan tøjet kan se sy på uddannelsen. ud. Det får man så noget feedback på, for så måske at få at vide, at du skal til en samtale. Og måske nogle 500 g lyserød point, men det kan jeg ikke helt huske. Nogle gange Jeg havde heller aldrig følt mig helt hjem­ opstår der noget godt, når man bliver mødt af den me ved en symaskine, men med strikken slags benspænd i processen. følte jeg mig fri til at være intuitiv; i stedet for at regne alt ud på forhånd kunne jeg 3 spsk strikbattle maske for maske lade strikken føre mig til At tingene opstår lidt tilfældigt, er en del af Josefines et sted, jeg måske ikke havde forestillet strikke-dna. Hendes håndarbejde er kendetegnet mig, da jeg slog op. ved at indeholde forskellige teknikker og er ofte strik­ Det følte jeg mig meget mere til rette ket på pinde i flere forskellige tykkelser. Hun mikser med. Da Josefine for tre år siden skulle i også gerne strik med hækling, og så bruger hun gang med kandidatdelen på Det kongeli­ mange farver, men altid lyserød. Denne vest indgik ge Akademi, besluttede hun derfor, at det i Josefines afgangskollektion. Pelskanten forneden skulle være 100 procent strik. har hun strikket af et stykke pink minkpels, hun fik Til sin afgangskollektion byggede hun foræret, skar op og spandt til garn. Jeg kan ikke nogle store papmachedyr og strikkede strikke noget uden lyserød. outfits, der fik dyrets ejer til at matche Hun har strikket, fra hun var barn, og syet, tegnet dyret. Til en puddelhund med pelsen klip­ og lavet smykker. Josefine var derfor aldrig i tvivl om, pet i bobler strikkede Josefine bobler ind at hun skulle gå designvejen. Men at det blev strik, trøjen til det menneske, der skulle gå tur havde hun ikke forestillet sig, da hun uddannede sig med pudlen. Det var sjovt at eksperimen­ til designteknolog på Københavns Erhvervsakademi tere, bryde med nogle traditioner – finde og siden begyndte på beklædningsdesignerlinjen på mit eget take på strik, siger Josefine, der

»

12 | EUROWOMAN 2025

«

Hun elsker farver og det tilfældige, og så skal der indgå lyserød i hendes tøj

Udsigten fra Josefine og hendes kærestes sommerhus i Sverige

er fortsat med den eksperimenterende stil og har grundlagt sit eget brand. Hun finder en kort bluse frem med store ærmer. Den strikkede hun på en sommerferie, hvor hun og kæresten kørte rundt i Jylland. Garnet blev købt i genbrugsbutikker under­ vejs, og blusen er én af de mest farverige, Josephine har skabt, fordi genbrugsgarnet ofte kun kommer i et nøgle ad gangen, og hun derfor måtte skifte hele tiden. Det betød for eksempel, at ærmerne ikke blev ens. Men det gjorde den bare sjovere! Under arbej­ det med trøjen fandt hun på at blande den bløde strik med den lidt fastere hækling. Jeg fik bare lyst til at se, hvordan det virkede. I andre design skifter hun mellem forskellige størrelser strikkepinde.

200 g solovirksomhed Mit mantra er, at jeg skifter farve, når jeg keder mig.

Jeg er ikke så tålmodigt et menneske, så det at skifte til en ny farve garn, at strikke et nyt mønster eller at arbejde lidt med en hæklenål undervejs giver en

fremdrift, som gør, at jeg bliver færdig. Jeg slår op og begynder at strikke, og så ser vi, hvad der sker.

Trøjen her designede Josefine på en bilferie i Jylland, hvor hun fandt garn i genbrugsbutikker undervejs.

1 dl strikkeklub Det er hendes første design med mikset strik og hækling. I begyndelsen solgte hun den færdige strik, men det blev hurtigt tidskrævende, så Josefine fik lært sig selv at forfatte opskrifter. Jeg har aldrig selv strikket efter opskrift, så det var overvældende at begynde at udgive strikkeopskrifter.

Men jeg bliver megastolt, når folk køber dem, strikker deres egen version af mine design og poster dem på Instagram, så jeg kan se det. Mit mål er at skubbe lidt til folk … få dem til at lege lidt mere med deres strik. Og ikke være bange for farver. Hun har strikket, fra hun var barn, og syet, tegnet og lavet smykker. Josefine var derfor aldrig i tvivl om, at hun skulle gå designvejen. Men at det blev strik,

2025 E UROWOMAN | 13

»At tingene opstår lidt tilfældigt er en del af min strikke-dna«

havde hun ikke forestillet sig, da hun uddan­ nede sig til designteknolog på Københavns Erhvervsakademi og siden begyndte på be­ klædningsdesignerlinjen. Hvornår valgte du designvejen? Jeg tror det er i slutningen af min højskoletid, hvor jeg netop lige kysser lidt på danseideen, hvor jeg går fra den og tænker »Det er for hårdt. Det er ikke lige mig,«.

Der var også optagelsesprøve der, hvor man en dag skulle ud på skolen, og arbejde og lave nogle individuelle opgaver. Jeg startede på linjen Designteknolog, som den hed dengang, og så designlinjen. Lærerne havde ikke noget imod at gøre sådan, men der var bare ikke tid til det. Man måtte godt, men så skulle der lægges ekstra timer i det.

150 g grøn og naiv

3 dl grænser og nervøsitet

Jamen så vil jeg rigtig gerne gå designvejen, og min mor har så hørt om den her skole i København, som hed Kea. Så gik jeg jo på nettet og undersøgte, hvad søren det var og tænkte »Det lyder da som noget for mig«.

Jeg vidste godt, at designskolen var en ting, men der følte jeg mig for grøn og uprøvet til at turde at kaste mig ud i sådan en optagelses­ prøve. Så jeg søgte ind på Kea og blev optaget.

Det var ikke det, som der blev vurderet på, men det var jeg sådan set også ligeglad med.

Det var også en legeplads, så det var virkelig fedt. Det er ikke lige de projekter jeg kigger tilbage på med mest stolthed.

Min optagelsesprøve til designskolen lave­ de jeg mens jeg gik på Kea, for der ville jeg ger­ ne læse videre, og måske prøve kræfter med at komme ind på den skole, som jeg før ikke

14 | EUROWOMAN 2 025

troede jeg kunne. Men nu havde jeg ligesom fået hår på brystet og lidt mere kendskab til designverdenen. Så der havde jeg det virkelig sjovt og prøvede også mange mærkelige og udfordrende ting af.

Et drys tilfældighed på toppen At tingene opstår lidt tilfældigt, er en del af Josefines strikke-dna. Hendes håndarbejde er kendetegnet ved at indeholde forskellige teknikker og er ofte strikket på pinde i flere forskellige tykkelser. Hun mikser også gerne strik med hækling, og så bruger hun mange farver, men altid lyserød.

Denne vest indgik i Josefines afgangskol­ lektion. Pelskanten forneden har hun strikket af et stykke pink minkpels, hun fik foræret, skar op og spandt til garn.

Opskrift på Josefine Dyring / Februar 25

Dressy Vest i Sandnes Garn og garnrester

Upcycling Workshop: Lær hvordan du laver dit gamle tøj om til en fed ny taske

Opskrift på Josefine Dyring / Februar 25

Kommende Agenda Josefine Dyrings initiativer og partnerskaber udvider horisonterne for, hvad der er muligt med strikning, og hendes engagerende tilgang inspirerer en bred vifte af mennesker.

Dato

Event

Værter

Lokation

3 Februar

Strikkeklubaften

Klub Venus x Josefine Dyring feat. PIFT

Josefine Dyring Værksted

Begynder Strik

Josefine Dyring

Josefine Dyring Værksted

Strikkeklubaften

Klub Venus x Josefine Dyring feat. PIFT

Josefine Dyring Værksted

Upcycling Workshop

OBJECT x Josefine Dyring

BESTSELLER Rømerhus

18.30 - 21.00

17 Februar 19.00 - 21.30

20 Marts 18.30 - 21.00

4 Maj 11.00 - 16.00

Lækreste kombination af håndarbejds hygge og selvkærlighed

Rolig workshop med tid til fordybelse og læring i eget værksted

Lækreste kombination af håndarbejds hygge og selvkærlighed

Lær hvordan du laver dit gamle tøj om til en fed ny taske

Marstalsgade 40, kælder 2100 København

Marstalsgade 40, kælder 2100 København

Marstalsgade 40, kælder 2100 København

Skt. Clemens Torv 8, Aarhus C

Tilmelding til josefinedyring@gmail.com

2025 E UROWOMAN | 17

Wednesdays Pink Copenhagen Fashion Week: Nordisk Elegance og Global Innovation mødes på catwalken, hvor dansk design bryder grænser.

Foto GANNI. Tekst LINE SOLMER

GANNI's bukser er designet i alsidige silhuetter, der nemt kan dresses op

18 | EUROWOMAN 2 025

Wednesdays Pink / Februar 25

CPH Fashion Week SS24

Ikonisk scene fra filmen »Mean Girls«

STRAIGHT JEANS La Medusa | 1.399 kr.

MINI NEDERDEL Kenzo | 735 kr.

S I LK E S C r a s L ØJ F E | 3 50 k r.

PINK BLAZER Samsøe Samsøe | 859 kr.

TARA BLUSE Cras | 450 kr.

LÆBEMASKE Laneige | 199 kr.

H Ga E A R nn T T i | AS 79 K 9k E r.

LÆDER STØVLER Stine Goya | 1.899 kr.

KIKI NEDERDEL Cras | 850 kr.

PUDDER BLUSH Estée Lauder | 450 kr.

Clean Girl Dream

Clean Girl-trenden repræsenterer en bølge af innovativ kosmetik og hudpleje, der fokuserer på naturlige ingredienser og skånsomme formler.

Foto JONAS SKOV. Tekst LINE SOLMER

1

2

AQUA PRIMER Estee Lauder | 299 kr.

SKIN FOUNDATION SPF15 Bobbi Brown | 325 kr.

3

4

LONGWEAR CONCEALER MAC | 199 kr.

NECTAR BLUSH Bobbi Brown | 199 kr.

5

6

LOCKED LIPS MAC | 225 kr.

LIP GLASS MAC | 185 kr.

Primer skaber en jævn base forre­ sten af din makeup. Det hjælper med at udfylde porer og fine lin­ jer, hvilket giver en glattere overflade forlænger holdbarheden.

Concealer kan bruges til at dæk­ ke mørke rande under øjnene og eventuelle urenheder eller pigmentpletter. Det lysner og opfrisker øjenområdet let.

Naturlig læbestift tilføjer en subtil farve til læberne, hvil­ ket giver et friskt og naturligt udseende. Det hydrerer og plejer læ­ berne give dem et sundt look.

20 | EUROWOMAN 2025

Foundation giver jævnt dæk­ ning og udjævner hudtonen.

Det skaber en fejlfri base for­ resten af din makeup. Foundation hjælper med at skjule pletter.

Blush tilføjer varme og dimen­ sion til ansigtet. Det giver et ungdommeligt og sundt udse­ ende ved at efterligne den naturlige rødme i kinderne.

Lipgloss tilføjer glans og volu­ men til læberne, hvilket giver et ungdommeligt og indbydende udseende. Det kan forbedre udseen­ det af læbestiften.

»Skønhed handler at fremhæve og pleje det naturlige«

S

impelt og elegant makeup-look kan gøre underværker for at fremhæve hudens naturlige glød og skønhed. Ved at fokusere på at skabe en fejlfri base med let foun­ dation eller concealer og derefter tilføje subtile accenter som blush og highlighter kan man opnå et friskt og naturligt udseende, der får huden til at stråle.

Vigtigheden af skincare Det er vigtigt at huske på, at makeup bør kom­ plementere den sunde hudplejerutine snarere end at skjule den. Derfor er regelmæssig hud­ pleje af afgørende betydning for at opretholde en sund og glødende hud. En effektiv hudple­

jerutine omfatter rensning, eksfoliering, fugt­ givning og beskyttelse mod solens skadelige stråler. Rensning fjerner snavs, olie og uren­ heder fra huden, hvilket forhindrer tilstopning af porerne og forebygger akne. Eksfoliering fjerner døde hudceller, hvilket giver en mere jævn og glat hudoverflade.

Fugtgivning tilfører næring og hydrering til huden, hvilket bevare dens elasticitet og spændstighed. Endelig er solbeskyttelse vig­ tig for at forebygge tidlige aldringstegn og beskytte mod skadelige UV-stråler.

Ved at kombinere en simpel og elegant makeup-stil med en konsekvent hudpleje­ rutine kan man opnå en strålende hud, der

udstråler sundhed og skønhed. Det handler om at pleje huden både indefra og udefra for at få bedste resultat.

Enkelthed er nøglen Det er dog vigtigt at understrege, at den sande nøgle til en strålende hud ligger i en effektiv og regelmæssig hudplejerutine. Rensning af huden om morgenen og om aftenen fjerner ikke blot snavs og makeup-rester, men tillader også hudens naturlige funktioner at arbejde optimalt. Eksfoliering et par gange om ugen fjerner døde hudceller og fremmer cellefor­ nyelsen, hvilket resulterer i en mere glat og ensartet hudtone.

2025 E UROWOMAN | 21

Frejas striksager hitter på Instagram: Det meste bliver solgt ret hurtigt

22 | EUROWOMAN 2025

Mod Strømmen som Strikdesigner / Februar 25

Mod strømmen som strikdesigner Freja Hoffgaard skal holde en hverdag kørende som både selvstændig strikdesigner og mor, uden at miste sig selv i en stor verden som neurodivergent med popkorntanker.

Foto FREJA HOFFGAARD Tekst LINE SOLMER og FREJA HOFFGAARD

M

ød Freja, som har ADHD samt en ekspert, der fortæller mere om, hvorfor så mange kvinder bliver udredt så sent i livet, og hvad vi kan gøre for at give den rette hjælp i tide.

Det kan skyldes, at flere kvinder end mænd har ADD, »den stille udgave«. Læs om Frejas ADHD-historie her: At være neurodivergent er en underlig størrelse; folk forventer at du opfører dig som om du ikke er det. Eller måske er det værste, at jeg selv forventer, at jeg opfører mig som om jeg ikke er neurodivergent.

Det er en øjenåbner at få ADHD diagnosen, og det har betydet et meget mere forstående og omsorgsfuldt blik på mig selv. Men hvordan jeg lige tager hensyn til den diagnose og passer bedst på mig selv, har jeg stadig ikke fundet ud af.

Men jeg kan mærke, at jeg er på rette vej. Det er længe siden, at jeg har snakket om det at have ADHD. Det er et emne jeg brænder for, ønsker at skabe op­ mærksomhed og nedbryde tabuer omkring – hvilket måske er at sætte baren lidt højt. Men samtidig er jeg bange for at tale om det. Bange for at påføre mig selv en stigma. Bange for at blive dømt, for ikke at

have troet på og for at blive misforstået. Men jeg taler og skriver om det alligevel, for jeg vil ikke lade frygten styre mig. Og fordi jeg føler mig mindre alene og forkert, når jeg tør sige det højt. Og hvis bare der sidder én på den anden side og læser det her, og føler sig lidt mindre alene og lidt mere okay, fordi jeg står frem – Så er det det hele værd!

Åbenhed og inspiration Frejas erfaringer understreger vigtigheden af tidlig opdagelse og støtte til neurodivergente individer, især kvinder, som ofte bliver udredt sent i livet. Hen­ des åbenhed og mod til at tale om sit eget liv med ADHD er en inspirerende påmindelse om, at selvom vejen kan være udfordrende, er der altid håb og styr­ ke at finde i at være ærlig over for sig selv og andre.

Frejas rejse er en påmindelse om, at selvom det kan være skræmmende at tale om vores mest sår­ bare sider, er det også den mest kraftfulde måde at bryde isolationen og skabe forbindelser med andre.

Hun står frem for at vise, at det er okay at være an­ derledes, at det er okay at kæmpe.

2025 E UROWOMAN | 23

Under sin barsel har Freja brugt tid på at fokusere på sit mentalt helbred og at dyrke sin hobby

sjovt garn til mine strikkeprojekter. Efter ret kort tid lavede jeg en regel om KUN at strikke af genbrugs­ garn, og det har jeg så gjort lige siden. Jeg har et kæmpe lager af garn liggende, da det er vigtigt for mig at have noget at vælge mellem.

Hvordan opstod idéen til at starte din virksomhed Frejasknit?

Mit navn er Freja Hoffgaard, jeg er 32 år og bor i København NV med min kæreste, vores søn på fem måneder og vores hund. Jeg er uddannet pædagog og sidenhen markedsføringsøkonom. Før jeg gik på barsel, var jeg ansat i ngo’en GirlTalk, hvor jeg bl.a. stod for driften af forskellige frivillige indsatser.

Jeg har altid elsket at udtrykke mig kreativt og at bruge mine hænder til at skabe ting. Lige fra jeg var helt lille, har jeg brugt en stor del af min tid på at kreere ting og sager. Min mor havde et stort lager af garn, stof, knapper og perler, så der var altid noget at arbejde med. For et par år siden begyndte jeg at strikke igen og har været bidt af det lige siden.

Aldrig langt fra tanke til handling Da jeg var yngre lavede jeg rigtig mange collager af gamle modeblade, bøger og reklamer, og det er faktisk lidt det samme, jeg gør, når jeg strikker; jeg samler stumper og stykker rundt omkring, og sætter det sammen til en helhed. Jeg elsker at give nyt liv til materialerne på den måde. Derudover har jeg altid været vild med at gå på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, og her har jeg fundet en masse

24 | EUROWOMAN 2025

Min profil er en blanding af mine egne projekter og ting, jeg sælger. Og så sniger der sig nogle gange lidt babystrik ind. Jeg startede profilen, fordi jeg havde lyst til at vise mine ting til omverdenen, men også for at inspirere andre til at strikke med garnrester, og for at få solgt nogle af mine ting – jeg strikker nemlig meget mere, end jeg selv kan nå at få brugt. Des­ uden synes jeg, det er enormt sjovt at fotografere de ting, jeg strikker. Det er ligesom det sidste prik over i’et at få taget nogle gode billeder.

Håndfuld seje damer Det har været længe undervejs og profilen hed faktsik F.hoff.knitt til at starte med. Men det var simpelthen så knudret og besværligt at sige, så jeg fik et rigtig godt råd om at ændre det. Efter en god brainstorm med en håndfuld seje damer endte valget på Frejasknit.

Der er sjældent langt fra tanke til handling, når jeg strikker. Jeg får et billede i hovedet og får straks lyst til at få det ud i verden. Jeg prøver at lade være med at fokusere på, hvorvidt andre kan lide det, eller om der nu er nogen, der har lyst til at købe det, jeg laver, eller ej, men på at have det sjovt og prøve nye ting af. Jeg har et par grundmodeller, jeg arbejder ud fra, og dem justerer jeg så alt efter, hvilken type garn jeg arbejder med, og hvilket udtryk jeg er ude efter.

Nogle gange sætter jeg det sammen med noget, jeg allerede har liggende, andre gange fortsætter jagten, indtil jeg har, hvad jeg skal bruge, for at ramme det helt rigtige udtryk. Jeg er også meget inspireret

Mod Strømmen som Strikdesigner / Februar 25

All Eyes on Sleeves er noget helt særligt.

Den skiller sig ud fra mængden med sine dekonstruerede ærmer, som er supersjove at lave

af mennesker, der tør skille sig ud; det kan være en kvinde eller et barn, jeg ser på gaden, mine veninder eller kend­ te, jeg følger på Instagram. Jeg har strikket både veste, sweatre, huer og T-shirts, og det meste bliver solgt ret hurtigt, men det mest solgte må være T-shirts, der var et stort hit sidste sommer.

Det tror jeg faktisk er de ting, jeg arbejder på lige nu. Jeg er i gang med en lille sommerkollektion be­ stående af korte, chunky trøjer, der kan bruges over en kjole eller skjorte, og bomuldsstriktoppe, hvor jeg kombinerer strik og gamle stoffer.

Stolthed og sommerkollektion Og så er jeg ret stolt af mine trøjer med snoninger på ærmerne. Det var et stort skridt at kaste mig ud i snoninger, men det er virkelig sjovt, og resultatet er smukt. Så det skal jeg helt sikkert arbejde videre med. Jeg har altid rigtig mange ideer og projekter på tegnebrættet.

Lige nu brygger jeg på en farverig sommer­ kjole og i det hele taget strik, der kan bruges om sommeren: Jeg drømmer om at lave toppe og kjoler, man har lyst til at have på en sommeraften, imens man drikker rosé på terrassen. Det synes jeg virkelig, vi trænger til ovenpå denne vinter og coronanedlukningen.

Dine tre yndlingsdesignere?

Jeg synes, at Cecilie Bahnsen er vanvittigt dygtig og inspirerende, og jeg ville ønske, at jeg havde råd til hendes ting, haha. Nadia Shelbaya laver de smukkeste smykker, og hendes Instagram er til­ svarende flot. Derudover er jeg også ret vild med de ting, Stella McCartney laver for Adidas.

Da jeg var yngre lavede jeg rigtig mange collager af gamle modeblade, bøger og reklamer, og det er faktisk lidt det samme, jeg gør, når jeg strikker.

Jeg har et par grundmodeller, jeg arbejder ud fra.

2025 E UROWOMAN | 25

Mod Strømmen som Strikdesigner / Februar 25

Min rejse som strikker og iværksætter er stadig i sin spæde begyndelse, men jeg ser frem til at udforske nye idéer og projekter, der kan bidra­ ge til mit brand og min passion for håndværk.

Strikning er ikke blot en hobby for mig, det er en livsstil og en kilde til glæde og kreativ ud­ foldelse, som jeg er taknemmelig for at kunne dele med verden gennem Frejasknit.

Prioriteringer og hverdag Selvom hver dag som mor og forretningskvin­ de kan være travl, er det vigtigt for mig at hu­ ske at prioritere tid til mig selv og mine kreati­ ve interesser. Strikning er blevet min form for meditation og selvpleje, hvor jeg kan fordybe mig i processen og lade tankerne flyde frit.

Det er en terapeutisk aktivitet, der giver mig energi og inspiration til at tackle hverdagens udfordringer. Frejasknit handler ikke kun om at skabe smukke strikvarer; det handler også om at inspirere andre til at udforske deres kre­ ativitet og skabe noget unikt med deres egne hænder. Jeg håber, at min rejse som strikker og iværksætter kan inspirere andre til at følge deres passioner og tro på deres evner til at

26 | EUROWOMAN 2 025

skabe noget smukt og meningsfuldt. Uanset om det er gennem mine strikkeprojekter, mine sociale medier eller mine workshops, ønsker jeg at skabe et fællesskab, hvor alle kan føle sig velkomne og støttede i deres kreative rejse.

Sammen kan vi dele vores erfaringer, inspirere hinanden og fejre glæden ved at skabe noget med vores egne hænder.

Så tag endelig et kig på Frejasknit, lad dig inspirere, og lad os sammen udforske verde­ nen af strikning og kreativitet. Jeg ser frem til at dele flere spændende projekter og idéer med jer alle og håber, at I vil være en del af

»

Jeg ønsker at skabe et åbent fællesskab for kreative rejser

«

denne fantastiske rejse. Som en dedikeret mor og iværksætter er Freja en sand inspiration for os alle. Hendes evne til at jonglere mellem familieliv, forretning og passion er beundrings­ værdig. Hun understreger vigtigheden af at prioritere tid til selvpleje og kreativ udfoldelse,

selv i de travleste tider. Freja's tilgang til strik­ ning er ikke kun om at skabe smukke produk­ ter; det er også om at dele sin lidenskab og inspirere andre til at udforske deres kreativitet.

Gennem Frejasknit ønsker hun at opbygge et fællesskab, hvor alle kan føle sig velkomne og støttede i deres kreative rejse.

Inspirerende fællesskab Hun sætter også fokus på bæredygtighed og miljøbevidsthed ved at bruge genbrugsgarn og opfordre til en mere bevidst tilgang til forbrug.

Hendes engagement i at skabe en mere bæ­ redygtig modeindustri er en påmindelse om, at vi alle har mulighed for at gøre en forskel.

Jeg ser frem til at fortsætte med at udfor­ ske nye måder at integrere bæredygtighed i mit arbejde og dele disse værdier med jer alle.

Sammen kan vi gøre en forskel og skabe en positiv indvirkning på vores planet og sam­ fund. Endnu engang tak for din støtte, og lad os fortsætte med at strikke og skabe sammen!

Med venlig hilsen, Freja Hoffgaard

Mod Strømmen som Strikdesigner / Februar 25

»Den her strik skiller sig ud fra mængden med sine opdelte ærmer, som er supersjove at lave«

2025 E UROWOMAN | 27

Strødamvej 46, 2100 København Ø Tlf. (+45) 70257510 // Eurowoman.dk E-Mail: Info@Eurowoman.dk