En skelsættende nat i politiets historie

EN SKELSÆTTENDE NAT I POLITIETS HISTORIE

TEKST

PH.D. FREDERIK STRAND, MUSEUMSLEDER VED POLITIMUSEET

FOTO

SØREN WEISS

I år er det 30 år siden, at der den 18. maj 1993 opstod voldsomme uroligheder på Nørrebro. Da politiet søgte at stoppe dem, blev de viklet ind i de alvorligste gadekampe siden 2. Verdenskrig, og der blev afgivet skud mod folkemængden. Det blev en skelsættende dag i politiets historie – og en dag mange danskere stadig husker.

26

DANSK POLITI 02/APRIL 2023

POLITIHISTORIE

ises Bro – og kampene ingen ved Dronning Lou Politiet krydser afspærr

E

. tager deres begyndelse

fter en ophidset og intens

rådelederen for Christiansborgvagten,

styrker fra Station 3, under ledelse af

valgkamp stemmer dan-

Leo Lerke, til stedet. Han observerer, at

vicepolitikommissær Mogens Hansen,

skerne den 18. maj 1993 ja

demonstranterne er ved at opbygge en

slutter sig til D-5 og sikrer Nørrebroga-

til Maastricht-traktaten og

barrikade på Dronning Louises Bro. Det

de frem til Fælledvej.

Edinburgh-aftalen. I flere

melder han tilbage til Politigårdens Ra-

grupper i befolkningen er

diocentral, der opfordrer ham til at holde

”Kollega i knibe”

der en stor utilfredshed

sig i ro, indtil de har samlet tilstrækkeligt

Indtoget på Nørrebrogade forløber hur-

mandskab til at storme barrikaden.

tigt og effektivt, men aktionen kræver

med valget og en følelse af, at dette er blevet presset igennem for at sikre et ja til Den Europæiske Union.

På Politigården oprettes der en særlig

et ganske stort tåregasforbrug. Det skal

kommandocentral (KSN), der under

senere vise sig at give betydelige pro-

Tidligere på dagen har der derfor

ledelse af politiinspektør Kurt Hansen

blemer. Fastholdelsen af Nørrebrogade

været afholdt en demonstration mod

skal lede og koordinere håndteringen

kræver desuden, at et stort antal poli-

EU på Blågårds Plads på Nørrebro.

af aktionen. Kurt Hansen udnævner

tifolk bliver på strategiske indfaldsveje

Leo Lerke til områdeleder for aktionen

til Nørrebrogade. Det er derfor kun i

på Nørrebro.

begrænset omfang muligt at frigøre

Bag demonstrationen står personer med relation til 1980-ernes BZ-miljø og de nye autonome grupperinger på

Klokken 23.14 står den første store

Nørrebro. Demonstrationen har hidtil

kampstyrke, Delta-5 (D-5), under ledel-

forløbet fredeligt, men omkring klok-

se af Poul Dinesen, klar på Søtorvet.

Allerede klokken 23.29 skal det vise

ken 22 begynder demonstranterne at

En ældre dame har kort forinden

sig at give problemer. Nærpolitistati-

bevæge sig mod Nørrebrogade, efter at

anmeldt brand i en lejlighed på Ravns-

onen på Blågårdsgade sender nemlig

ukendte personer har opfordret dem til

borggade, men brandvæsenet har ikke

alarmsignalet ”kollega i knibe”, som

at gå til Christiansborg.

kunnet rykke frem grundet demon-

indebærer, at der øjeblikkeligt skal ydes

Klokken cirka 22.17 rapporterer en

stranterne. Da det er en potentielt livs-

assistance. Alarmsignalet sker ikke

patruljevogn, at demonstranterne be-

truende situation, vurderer Leo Lerke,

uden grund. Demonstranter har nemlig

væger sig ad Nørrebrogade, og at deres

at politiet skal storme barrikaden og

opdaget, at seks politifolk befinder sig

antal er stigende.

skaffe passage for brandvæsenet. Klok-

på stationen og søger nu at storme den

ken 23.33 er barrikaden på Dronning

ved at slå døren ind med en hjemme-

Nørrebro stormes

Louises Bro passeret og demonstranter-

lavet rambuk. Udenfor befinder der sig

Ganske kort tid efter ankommer om-

ne på flugt ned ad Nørrebrogade. Nye

omkring 200 demonstranter. Bered-

ressourcer til andre indsatsområder på Nørrebro.

02/APRIL 2023 DANSK POLITI

27

¦

skabsstyrkens nathold, Delta-1 (D-1), omdirigeres til Blågårdsgade. Her løber D-1 imidlertid ind i voldsomme problemer på Blågårds Plads, da demonstranterne yder hård modstand og angriber styrken fra de forskellige sidegader.

Adgang til løse brosten Af frygt for at Sankt Hans Torv, der er fyldt med flere tons løse brosten, da torvet er ved at blive gravet op, skal falde i hænderne på demonstranterne, har en politistyrke, ”Montys gruppe”, besat torvet.

Som følge af alarmsignalet fra Blågårdsvagten beordrer KSN Monty og hans mænd ned mod Blågårdsgade. Klokken er nu 23.35. Kort tid efter stormer de en barrikade mellem Fælledvej og Nørrebrogade og slutter sig til politistyrkerne på Nørrebrogade. Fra da af ligger Sankt Hans Torv åbent for demonstranterne.

På Blågårds Plads melder D-1, at de angribes fra alle sider. KSN sender

Politifolk ramt af

brosten.

derfor en ny styrke, Delta-2 (D-2), hen for at understøtte D-1. Men der er imidlertid faldet mere ro over tingene, og

civile politifolk. I hast kaldes gruppen

sammen, og politifolkene står spredt

D-2 sendes væk igen. De dirigeres uden

dog tilbage, da Leo Lerke får informati-

eller ligger sårede på Fælledvej.

om uroområdets epicenter, det indre

oner om, at der venter 150-200 demon-

Nørrebro, til Blegdamsvej, hvorfra de

stranter på Sankt Hans Torv. Klokken

Skudsalverne

skal bevæge sig hen og ”sætte sig” på

00.25 eskalerer situationen yderligere.

Fra klokken godt 00.30 råder der

Sankt Hans Torv.

De civile politifolk føler sig nemlig i

derfor et totalt kaos, og situationen er

stigende omfang pressede.

tydeligvis ude af kontrol. Politifolkene

Kampenes epicentre En regn af sten

Klokken 00.34.50 råbes derfor: ”Træk

stenkastende demonstranter, der hin-

For hurtigt og effektivt at sætte sig på

pistolerne!”, og fem sekunder senere

drer styrkens fremtrængen. Omkring

Nørrebrogade knap en time tidlige-

skydes der første gang. Mens skuddene

torvet og på Fælledvej befinder der

re havde D-5 brugt en stor mængde

affyres, råbes der igen: ”Træk pistoler-

sig også politifolk fra Uropatruljen og

tåregas. ”Montys gruppe” må derfor

ne!” og i en megafon tilkendegives, at

nogle af Station 1’s betjente fra civilpa-

op ad Nørrebro uden understøttelse af

der vil blive anvendt skydevåben.

truljen. De er sendt op for at observere

gas. Klokken er da 00.27, og gruppen

situationen på Sankt Hans Torv og gi-

støder ind i kæderne af demonstranter.

op i luften og samler sig derpå i en

ver nu foruroligende tilbagemeldinger

Sammenstødet er som at møde en mur

kæde, men varselsskuddene har tilsy-

om, at en stor gruppe demonstranter

af sten. Politikæden kommer under

neladende ikke en afdæmpende effekt.

har samlet sig på pladsen og snart vil

massivt pres, og i løbet af ganske kort

Fra tv-optagelserne kan man derefter

udgøre en betydelig risiko.

tid er den under sammenbrud.

høre, at der råbes: ”Skyd efter benene!”.

Demonstranterne har imidlertid

Monty sender en ”knibemelding” til

Politifolkene skyder skuddene skråt

Klokken er da 00.36.10. Det råbes én

opdaget, at der er civile politifolk til

områdelederen. Klokken 00.28 giver

stede. Nogle demonstranter begynder

Leo Lerke ordre til, at D-5 skal rykke til

På det tidspunkt er en gasskytte fra

tilsyneladende at kaste sten efter dem.

undsætning. De erfarne politifolk ser

D-1 nået frem med et gasgevær, og det

Angrebene eskalerer hurtigt, og urobe-

en kort overgang ud til at kunne presse

lykkes ham at lægge gas ud. Klokken

tjentene føler sig snart så pressede, at

demonstranterne tilbage, men angre-

00.40 trænger politifolkene fra Fæl-

de sender meldinger om undsætning.

bene med sten, glasskår og jernspyd er

ledvej frem til begyndelsen af Sankt

så intense og velkoordinerede, at D-5

Hans Torv, og flere fra D-2 når også

chere op ad Nørrebrogade i iltempo,

snart bliver presset ned ad Nørrebro-

torvet. Klokken 00.45 skydes sidste

sikre Sankt Hans Torv og undsætte de

gade. Politikæden er nu igen brudt

gang – denne gang på Sankt Hans Torv.

”Montys gruppe” får ordre til at mar-

28

befinder sig i en livstruende situation.

Op ad Blegdamsvej bliver D-2 mødt af

DANSK POLITI 02/APRIL 2023

gang til, hvorpå der skydes.

I alt affyres der 113 skud denne aften

Derfor har politiet sidenhen tilstræbt

maj-urolighederne i baghovedet.

I dag spiller begreber som ”show

en øget dialog med de deltagende under

of force”, ”rapid reaction” og ”optisk

større demonstrationsoptog, ligesom

føring” således en afgørende rolle ved

mobile politistationer skal skabe en

Mange sårede

demonstrationer, ligesom Hollænder-

tættere relation mellem befolkning og

Kampene stilner langsomt af, og klok-

vogne er blevet en integreret del af

politi og udbygge følelsen af tryghed og

ken cirka 01.00 er de største gadeurolig-

konceptet.

tillid – for tilliden og respekten mellem

– formentlig såres 11 demonstranter af skuddene.

politi og befolkning er den egentlige

heder i Danmarkshistorien ophørt.

Øget dialog skal skabe tillid

forudsætning for, at 18. maj 1993 ikke

sårede på Dronning Louises Bro, og det

Væsentligst er det imidlertid også, at

sker igen.

store antal sårede køres til forskellige

man forebygger et modsætningsforhold

hospitaler i Københavnsområdet.

som det, der gradvist blev bygget op

Der laves et opsamlingssted for

96 politifolk, eller knap en tredjedel af

På Politimuseet er der mulighed for at se

mellem politiet og befolkningsgrupper

optagelser samt genstande fra 18. maj-uro-

dem der var indsat på Nørrebro, er ble-

på Nørrebro forud for 18. maj 1993. Uro-

lighederne 1993. Hør også podcasten: 18.

vet såret. Et ukendt antal demonstran-

lighederne var udtryk for et sjældent

maj 1993. Politiet ”skød efter benene” i

ter køres ligeledes til hospitalerne. Ved

set had, der byggede på fjendebilleder,

dramatiske gadekampe på Nørrebro.

et under er ingen blevet slået ihjel.

opbygget gennem årtier.

Mærkbare konsekvenser Her 30 år efter virker det, som om urolighederne ligger langt tilbage i historien.

Sankt Hans Torv på Nørrebro er blevet et mondænt sted med parisisk inspirerede caféer og grønne alléer. For både de deltagende politifolk og demonstranter havde begivenhederne dog mærkbare konsekvenser, der præger dem den dag i dag. Nogle politifolk måtte lade sig sygepensionere grundet den posttraumatiske stress, der fulgte i årene efter – og også demonstranter beskrev senere alvorlige psykiske konsekvenser med relation til begivenhederne.

De politihistoriske konsekvenser, der fulgte af 18. maj-urolighederne, var også store. Det overordnede slogan blev: ”Aldrig mere en 18. maj”. Det måtte ikke ske igen, at politiet fuldstændig mistede kontrollen over en demonstration og blev sat i en livstruende situation, der tvang dem til at trække deres våben og skyde ind i en folkemængde.

Der var derfor behov for nye taktiske og operative redskaber til at forebygge, at en sådan situation gentog sig. De blev udviklet i de følgende år.

Polititaktiske succeser Siden er der blevet gennemført flere store operationer, der rent polititaktisk må betragtes som succeser. Det drejer sig blandt andet om COP-15, rydningen af Ungdomshuset og afstemningen vedrørende Amsterdamtraktaten – for bare at nævne nogle.

Alle disse operationer byggede på operative principper, der er udviklet med 18.

Kampene kulminerer omkr ing Sank

t Hans Torv på Nørrebro.

02/APRIL 2023 DANSK POLITI

29