Blekingegadebanden – kriminalhistoriens største sag

BLEKINGEGADEBANDEN – KRIMINALHISTORIENS STØRSTE SAG

TEKST

PH.D. FREDERIK STRAND, MUSEUMSLEDER VED POLITIMUSEET

FOTO

POLITIMUSEET

Blekingegadebanden er kendt af de fleste danskere, unge som ældre. Vi har at gøre med kriminalhistoriens måske største og mest omfattende sagskompleks. I forbindelse med 30-året for den sidste domfældelse i sagen, samt 35-året for det tragiske drab på politibetjenten Jesper Egtved Hansen, sætter Politimuseet i en særudstilling fokus på den store, særdeles omfattende og meget omdiskuterede sag, der senere fik betegnelsen Blekingegade-sagen.

28

DANSK POLITI 05/NOVEMBER 2023

POLITIHISTORIE Hansen dræbt, da han Den 3. november 1988 blev politibetjenten Jesper Egtved medlemmer, da andens egadeb blev ramt af et skud i øjet, affyret af et af Bleking es Postkontor. gergad Købma mod begået røveri de flygtede fra et

I

starten af 1960’erne indledtes

De første røverier

uopklarede våbentyverier og røverier i

en omfattende debat om det

I de følgende år organiserede disse

Københavnsområdet. Forbrydelserne

destruktive atomkapløb mel­

unge mænd sig i Kommunistisk Ung­

formodes at have haft relation til med­

lem Vesten og Sovjetblokken,

domsforbund (KUF) – en ungdomsor­

lemmer af KAK, og formålet var at skaf­

de europæiske kolonimagters

ganisation under KAK. Medlemmerne

fe finansiering til PFLP’s aktiviteter. Det

tilbagetrækning fra Den Tredje

viste deres modstand mod den vestlige

er dog aldrig blevet bevist, at medlem­

Verden og USA’s tiltagende engagement

udbytning ved at deltage i 1960’ernes

mer af KAK stod bag forbrydelserne.

i Vietnamkrigen. I kølvandet på denne

store demonstrationer mod atomop­

debat blev Kommunistisk Arbejdskreds

rustningen, Vietnamkrigen og ikke

Den hårde kerne

(KAK) oprettet i 1963 med den ven­

mindst urolighederne ved afholdelsen

I slutningen af 1970’erne kom det til et

streintellektuelle, Gottfred Appel, som

af Verdensbankens kongres i Køben­

brud mellem Gottfred Appel og flere

leder.

havn i efteråret 1970. Fra starten af

yngre medlemmer af KAK, særligt

KAK's ideologiske fundament var

1970’erne indstillede KAK imidlertid

repræsenteret ved de fem tidligere

den såkaldte ”snylterstatsteori”. Teo­

næsten al udadvendt, politisk aktivitet

omtalte unge mænd, der senere skulle

rien hævdede, at Vestens økonomiske

i Danmark og koncentrerede sig om at

blive benævnt som Blekingegadeban­

forspring skyldtes en udbytning af Den

støtte revolutionære befrielsesbevæ­

dens “hårde kerne”. Flere yngre, mere

Tredje Verden. ”Snylterstatsteorien”

gelser i Den Tredje Verden – herunder

aktivistisk orienterede medlemmer,

vandt genklang hos en række politisk

særligt Popular Front for the Liberation

herunder ”den hårde kerne”, oprettede

engagerede unge – blandt andre fem

of Palestine (PFLP).

Kommunistisk Arbejdsgruppe (KA).

unge mænd ved navn Jens Holger

Med tiden blev KAK's forhold til PFLP

KA overtog efterfølgende den tidligere

Jensen, Jan Weimann, Niels Jørgensen,

særdeles tæt, og i forlængelse heraf så

KAK-styrede nødhjælpsorganisation

Torkil Lauesen og Peter Døllner.

man i midten af 1970’erne en række

Tøj til Afrika.

05/NOVEMBER 2023 DANSK POLITI

29

¦

De senere medlemmer af Blekingega­

seks millioner danske kroner. Ingen af

stedet i Købmagergade. Med blottede

debanden, Bo Weimann, Karsten Møller

mændene ville fortælle, hvor pengene

hoveder slog politifolkene en halvcirkel

Hansen og Carsten Nielsen, blev sluset

stammede fra.

omkring de mange blomster, der var

ind i banden via deres frivillige arbejde

Den 3. december 1985 blev en pen­

lagt, hvor Jesper Egtved Hansen var

getransportbil udsat for røveri ud for

faldet. Budskabet var klart; politiet stod

Herlev Posthus. Røveriet fandt sted, da

nu skulder ved skulder. Alle ressourcer

Historiske røverier

en bankbetjent bar en værdipostsæk

blev sat ind. Dette meningsløse drab

Op igennem 1980’erne fandt nogle af

ud til pengetransportbilen. Røverne var

ville blive opklaret.

danmarkshistoriens mest avancerede

maskerede og benyttede blandt andet

bankrøverier sted. Røverierne havde en

en kørestol til at vildlede bankperso­

Blekingegade

meget ensartet fremgangsmåde.

nalet. Røveriets udbytte var 1.485.000

Umiddelbart efter røveriet i Købmager­

kroner.

gade og drabet på Jesper Egtved Hansen

i Tøj til Afrika.

Det begyndte med et røveriforsøg mod Forstædernes Bank i juli 1980.

Godt et år senere, den 22. december

henledte PET, der havde overvåget KAK

Røveriforsøget inkluderede en gidsel­

1986, blev det københavnske storma­

siden midten af 1970’erne, Københavns

tagning af bankens 60-årige direktør,

gasin Daells Varehus udsat for røveri.

Politis opmærksomhed på flere af Ble­

hans hustru og otteårige barnebarn.

Tre gerningsmænd tiltvang sig – idet de

kingegadebandens medlemmer. I april

Ofrene blev brutalt pacificeret. Herpå

udgav sig for vinduespudsere – adgang

1989 blev Jan Weimann, Peter Døllner,

fulgte et røveri mod Privatbankens

til stormagasinets hovedkasse. Efter

Torkil Lauesen og Niels Jørgensen vare­

filial ved Vesterport i København den

at have truet bankpersonalet til at

tægtsfængslet.

2. april 1982. Udbyttet af røveriet var

udlevere hovedkassens indhold, flyg­

Den 20. maj 1989 kørte Carsten Niel­

768.747,50 kroner.

tede gerningsmændene via en række

sen, der mistænktes for at være en del

Knap et år efter, den 2. marts 1983,

mellemgange ud af bygningen. Røverne

af Blekingegadebanden, galt på Birke­

blev en pengetransportbil udsat for

benyttede en barnevogn til at skjule

rød Kongevej nær Holte. I bilen fandtes

røveri ud for Lyngbygårdsvej 143.

byttet, da de flygtede bort fra varehu­

en telefonregning og et nøglesæt, der

Pengetransportbilen indeholdt værdier

set. Røveriets udbytte var 4.492.160

relaterede sig til en lejlighed på Blekin­

for i alt cirka 8.294.000 kroner. Den

kroner.

gegade 2, 1. th. på Amager.

relationer til PFLP tilbageholdt af det

Politidrabet

fandt de en lang række effekter, der

franske toldvæsen, fordi de medbragte

Knap to år senere, den 3. november

hidrørte fra røveriet mod Købmagerga­

1988, blev Købmagergades Postkontor

de Posthus. Lejligheden viste sig også

udsat for røveri. Røverne foregav at

at have et skjult rum, der indeholdt

være fra kriminalpolitiet. Røveriets

politiuniformer og falske identitets­

udbytte var cirka 13 millioner kroner i

papirer samt en stor mængde våben,

kontanter og værdipapirer.

sprængstoffer og panserværnsraketter.

26. marts 1983 blev to mænd med

Da politiet ransagede lejligheden,

Under flugten affyrede en af ger­

Mange af våbnene stammede fra et

ningsmændene et jagtgevær, der var

militært våbenlager beliggende ved

ladt med patroner af mærket Rottweil,

den lille svenske by Flen. Hertil kom

indeholdende særligt store vildsvine­

kidnapningsplaner af den svenske mil­

hagl. Et af disse hagl ramte politibe­

liardærsøn, Jörn Rausing, og omfatten­

tjenten Jesper Egtved Hansen i øjet,

de registre over jødiske virksomheder

hvorved han blev livsfarligt såret. Han

og personer – benævnt Z-file.

afgik senere ved døden.

Efter fundet af lejligheden blev Bo

Jesper Egtved Hansens død var

Weimann og Karsten Møller Hansen

et uforståeligt chok for samfundet,

ligeledes arresteret, mistænkt for at

politiet og især den unge politimands

være involveret i Blekingegadeban­

familie. Dagen efter drabet samlede

dens kriminelle aktiviteter. Herefter

Jesper Egtved Hansens kolleger fra Kø­

begyndte en af danmarkshistoriens

benhavns Politi sig omkring gernings­

mest omfattende og komplicerede retssager mod Blekingegadebandens medlemmer.

Politiet fandt mange spændende ting i lejligheden i Blekingegade.

Herunder denne plan for røveriet mod Amagerbanken – der dog aldrig gennemførtes.

30

DANSK POLITI 05/NOVEMBER 2023

Retssagen og dommene Den 3. september 1990 indledtes retssagen mod Blekingegadebanden ved Østre Landsret. Samfundet holdt

Det københavnske stormagasin Daells Varehus blev udsat for røveri den 22. december 1986. Tre gerningsmænd, der udgav sig for vinduespudsere, tiltvang sig adgang til stormagasinets hovedkasse.

Røverne benyttede en barnevogn til at skjule byttet på 4.492.160 kroner, da de flygtede bort fra varehuset. På billedet ses kosterne fra røveriet.

vejret, og politiets sikkerhedsopbud var

september-terroranslaget i 2001 – kun

en formodning om, at dette kunne føre

enormt. I de næste måneder udspillede

rettet mod at beskytte den danske

til drab.

der sig et drama i de danske retssale,

samfundsorden og danske interesser.

som sjældent er set hverken før eller

Støtte til international terrorisme var

Den sidste mand

siden. Endelig faldt dommene så den

derfor ikke indbefattet i paragraffen.

Endnu havde sagen dog ikke fundet sin

30. april 1991. Niels Jørgensen, Jan We­

Et andet forhold, som offentligheden

afslutning. Under ransagningen af Ble­

imann og Torkil Lauesen blev frikendt

også havde en klar forventning om at

kingegadebandens dæklejlighed havde

for drab, men idømt 10 års fængsel for

Blekingegade-medlemmerne ville blive

man nemlig fundet spor efter en hidtil

røveriet. Carsten Nielsen blev også

dømt for, var drabet på Jesper Egtved

ukendt person, som havde opholdt sig

frikendt for drab, men idømtes otte års

Hansen. Som retssagen skred frem,

i lejligheden op til Købmagergaderøve­

fængsel for Købmagergaderøveriet. Bo

blev det dog mere og mere tydeligt, at

riet. Den ukendte fremmede viste sig

Weimann idømtes syv års fængsel for

dette heller ikke ville blive tilfældet.

at være schweizeren, Marc Rudin, der

planlægning af Købmagergaderøveriet

Torkil Lauesen og Carsten Nielsen

var højre hånd for Marwan El-Fahoum,

og Amagerbankrøveriet, (der aldrig

havde ellers tilstået at have deltaget

PFLP’s operative chef og føringsofficer

gennemførtes), samt udarbejdelsen af

i Købmagergaderøveriet, og anklage­

for Blekingegadebanden.

Z-file. Karsten Møller Hansen idømtes

myndigheden mente, at der også var

tre års fængsel for planlægning af Køb­

belæg for at dømme Jan Weimann og

sendt til Danmark for at assistere

magergaderøveriet. Peter Døllner idøm­

Niels Jørgensen for deltagelse i røveriet

Blekingegadebanden under Købma­

tes et års fængsel for dokumentfalsk og

samt Bo Weimann og Karsten Møller

gergaderøveriet. Den 14. oktober 1991

hæleri med stjålne våben. Dommene

Hansen for at have medvirket til plan­

blev Marc Rudin anholdt af det tyrkiske

blev senere stadfæstet af Højesteret.

lægningen. Alle opretholdt dog en total

politi, da han forsøgte at krydse den

tavshed omkring, hvem der havde affy­

tyrkiske grænse med et falsk pas. I

Hvem affyrede det dræbende skud?

ret det dræbende skud, og spørgsmålet

1993 blev han udleveret til Danmark og

Domfældelserne vakte diskussion

blev derfor, om alle de meddelagtige i

i oktober idømt otte års fængsel for del­

i offentligheden. Særligt to forhold

Købmagergaderøveriet kunne straffes

agtighed i Købmagergaderøveriet. Marc

undrede: Offentligheden havde en for­

for forsætligt drab? Noget sådant ville

Rudin afgik ved døden i april 2023.

ventning om, at de anklagede ville blive

kræve, at der havde været et direkte

dømt efter terrorparagraffen (§ 114),

fortsæt til drab hos de deltagende –

der sat et retsligt punktum i Blekin­

da de med deres kriminelle aktiviteter

altså, groft sagt, at gerningsmændene

gegade-sagen, men diskussionen om

havde understøttet PFLP. Med domme­

havde medbragt haglgeværet med det

Blekingegadebanden levede videre.

ne stod det dog klart, at det ikke ville

formål at dræbe. Dette var imidlertid

komme på tale, idet anklagemyndighe­

vanskeligt at bevise på trods af, at

den måtte erkende, at terrorparagraf­

anklagemyndigheden understregede,

fen ikke gav belæg for dette. Terror­

at gerningsmændene havde medbragt

paragraffen var – inden de mange nye

et oversavet jagtgevær med kraftig

terrorpakker blev vedtaget efter 11.

ammunition og derfor måtte have haft

Marc Rudin var, viste det sig, blevet

Med dommen over Marc Rudin blev

05/NOVEMBER 2023 DANSK POLITI

31