
1 minute read
Nyt fra Randers
Gåture, udendørs spil og caféhygge
Nyt fra Randers
Advertisement
Juhuu, så blev det endeligt muligt at mødes igen. Efter anden runde af nedlukningen startede vi op 16. marts med at mødes udendørs 2 gange om ugen til vores cafetilbud. Vi mødes dem, som har lyst, til en gåtur eller til anden udendørs aktivitet, inden caféen åbner. Vi har gået skønne ture i området omkring Gudenåen og andre steder i Randers. Vi har fundet forskellige udendørs spil frem til god underholdning. Line har sørget for en masse lækkerier til os. Vi har indtil nu været rigtig heldige med vejret, og det har været rigtig dejligt at mødes igen og få snakket og grinet sammen, hvilket har været meget savnet under nedlukningen. Nu glæder vi os bare til, at der bliver endnu mere åbnet, så vi kan få gang i nogle af alle de aktiviteter, som blev aflyst hele sidste år.

