
1 minute read
Nyt fra Silkeborg
Lækker brunch på cafe
Flere corona-restriktioner og en lukket klub
Advertisement
Vi håber, at I alle har haft en glædelig jul og et godt nytår, selv om det har været lidt anderledes i år på grund af corona.
Vi forsøger at holde humøret højt trods flere corona-restriktioner, men vi har desværre været nødt til at lukke vores klublokaler ned for at overholde reglerne.
Inden klubben blev lukket, nåede vi på cafe, hvor vi spiste brunch. De havde en lækker buffet med alverdens tilbehør, så det var noget, alle kunne lide. Det var en rigtig hyggelig formiddag. Derudover forsøgte vi traditionen tro også at komme i julestemning, så igen i år skulle der laves juledekorationer. Der blev serveret gløgg, varm kakao og æbleskiver. Og så blev der kreeret nogle rigtig flotte juledekorationer.
Vi håber, I alle har det godt, og at vi snart kan få lov at se hinanden igen.

Der arbejdes koncentreret
