LHN Magasinet nr.2 2018

16. ÅRGANG · NR. 2/18

magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Godt arbejdsmiljø gør dig attraktiv Skal det være sjovt at blive gammel

Tørke og afrikansk svinepest Fint med tørkepakke, men vi vil hellere af med det datotyranni, der gør en landmand kriminel på grund af vejrliget

Som bondemand er man virkelig psykisk udfordret, når man rammer en 100-års tørke i vækstsæsonen. Man står næsten magtesløs og må konstatere, at værdierne bogstavelig talt fordamper op i atmosfæren.

Selv i denne situation har jeg ikke mødt nogen, der ønskede en pose penge fra samfundet. Nej, hjælp os hellere af med nogle af de rigide regler og giv os nogle lettelser, så vi i højere grad kan modstå de utrolige udfordringer, vi mødes med.

Ligner et flop Tørken blev et stort medietema.

Landbruget blev mødt med sympati fra befolkningen samt ikke mindst fra Christiansborg. Heldigvis har sensommerens regn rettet noget på grovfoder-forsyningen, men det ændrer ikke

ved, at vi står til et tab på mange milliarder kr.

Tørke-pakken fra Folketinget ligner dog mere og mere et flop, og måske er vi bedre tjent med at sige nej tak, hvis politikerne end ikke vil løsne op for det datotyranni, der nærmest kriminaliserer bønder på grund af det omskiftelige vejr. En justering ville end ikke betyde noget for finansloven.

afholde sig fra, netop for at sætte tæring efter næring.

Det er rigtig træls, at disse konkurser er med til at sætte landbruget samlet set i et dårligt lys og sætter vores troværdighed over styr. Derfor mener vi i LHN heller ikke, at en fremtidig kontingentmodel til Landbrug og Fødevarer må give væsentlige medlemsrabatter for størrelse af produktionen.

Tæring efter næring Tørken er selvfølgelig også medvirkende til konkurser. Aktuelt men også de senere år har specielt nogle af de helt store brug og konstruktioner måtte stoppe.

For en række af de meget store brug, der er kollapset, er det dog synligt, at der er foretaget investeringer og handlinger, som den gennemsnitlige landmand ville

Hegnet er falsk tryghed Et andet særdeles akut emne er den veterinære situation omkring afrikansk svinepest. Med vores meget store fødevare- og husdyreksport sidder vi i Danmark på en virkelig tikkende bombe.

Af ikke altid dokumenterbare årsager ser vi både, at sygdommen springer mange hundrede kilometer, og at farme i Østeuropa,

I dette nummer Tørke og afrikansk svinepest .................... 2 Luft under vingerne.................................... 3 Ulovlig vanding kan være dyrt.................. 4 Er din buffer stor nok ................................. 5 Vil du være attraktiv for medarbejdere... 6 Kartoffelrådgivning.................................... 9 Plansilo til rigtig pris ................................. 10 Paletten er bred hos Byggeri og Teknik. 11 Undgå skattesmæk .................................. 12 Vær obs på fosforkrav .............................. 13 Skal det være sjovt at blive gammel ...... 14 Stift dit eget selskab for én krone........... 15 2

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer.

Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve: Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tlf. 20 46 67 43 Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder

som er totalt afskåret fra anden kontakt, også rammes.

I Danmark har fokus indtil nu hovedsageligt været på at få etableret et grænsehegn. I LHN mener vi, at det giver en falsk tryghed. Et hegn, der ikke må og kan forhindre, at vildtet bevæger sig i naturkorridorerne vil på ingen måde forhindre vildsvin i at krydse grænsen.

Vi deler selvfølgelig opfattelsen af den alvorlige situation men efterlyser, at de danske veterinærmyndigheder i langt højere grad koordinerer med vore naboer.

Vi efterlyser blandt andet katastrofeøvelser samt klare, åbne planer for, hvad der i værste fald skal ske ved et udbrud af svinepest.

Jørgen Popp Petersen Formand LHN

vi leverer VISUEL KOMMUNIKATION DER SKABER

værdi

FOR VORE

KUNDER

Luft under vingerne Det er ikke normalt, at en virksomhed opfordrer sine medarbejdere til at tage en lille travetur på et kvarter - i arbejdstiden. Men det gør man i LHN Forklaringen på det usædvanlige tiltag kommer fra LHN’s direktør Tage Hansen.

-Glade og motiverede medarbejdere med stort sammenhold giver gode resultater, siger han. Det kommer både LHN’s kunder og LHN som forening til gode.

Derfor er det vigtigt at skabe nogle rammer, som får motivationen til at blomstre.

Det med gå-turene, der afvikles dagligt ved frokosttid, handler naturligvis om, at det er sundt at få rejst sig fra skrivebordet og få frisk luft i hovedet. Men, understreger Tage Hansen, det handler også om, at turene blander medarbejdere på tværs af husets afdelinger, fordi det er lidt vilkårligt, hvem man lige slår følge med i det kvarter, turen må vare.

Også dét fremmer fællesskabsfølelsen.

Når Tage Hansen ser tilbage, er der, udenfor arbejdstiden, holdt mange aktiviteter i årenes løb netop med det formål – at fremme sammenholdet og fællesskabet: Besøg hos Ecco, bridgewalking på Lillebæltsbroen, træklatring i HighPark og racerkørsel på Vojens-banen. Der er julestue, hvor familierne er med, foredragsaftner – og så ikke at forglemme »Den Store Tur«. Et »hemmeligt« dagsarrangement for hele medarbejderstaben og bestyrelsen.

Det giver stor værdi for alle del-

tagere at samle hele »LHN-holdet«, som Tage Hansen ud- trykker det.

Drivkraften i alt dette er LHN´s personaleforening, »Liv-HumørNatur« med den lille underafdeling »Fedt for fight.« Der er over 12 arrangementer i personaleforeningen om året.

-Det er ikke os, som ledelse, der sætter tingene i værk, understreger direktøren. -Det er personaleforeningen, som jeg vil fremhæve som én verdens af bedste.

Den gør et utroligt arbejde, derfor yder vi også støtte til foreningens arbejde, ligesom vi støtter de medarbejdere, der ønsker at deltage i løb og andre officielle arrangementer; altid med LHN trøjer på forstås.

Samarbejdspartnerne Også på et andet punkt – dog i en anden boldgade – kan Tage Hansen notere en succes. Nemlig det stadig voksende samarbejde med eksterne partnere. Et samarbejde der er udbygget i takt med, at LHN har erkendt, at man ikke kan rumme alt i huset, men at kunderne i nogle situationer kan have brug for noget, der ligger ud over LHN’s kerneområder. F.eks. specialrådgivning med kvæg og svin, forsikringsmægler og i byggesager, som man kan læse om i dette magasin.

En anden meget vigtig samarbejdspartner er SEGES, som er hel central, når det drejer sig udviklingen af nye rådgivningsredskaber, der alle har fokus på landmandens bundlinje. Alle 23 DLBR rådgivningsvirksomheder

arbejder sammen med SEGES, som også er en hel central IT-leverandør til alle i DLBR. Det er helt op til LHN’s kunder, om de vil bruge samarbejdspartnerne og evt. afregning sker direkte mellem dem og kunden.

-Dét LHN tager sig på i samarbejdsmodellen er at spotte kundernes behov og så finde samarbejdspartnere, vi tør stå inde for, så vores kunder har en vis sikkerhed for kvalitet, pointerer Tage Hansen. -Men resten, det er op til kunden selv.

‘’

Glade og motiverede medarbejdere med stort sammenhold giver gode resultater Bestyrelse og personale på fællestur bl.a. med hotdog-stop ved Annies Kiosk med udsigt over Flensborg Fjord

3

Ulovlig vanding kan være dyrt Det er vigtigt at have styr på sin markindvindingstilladelse, for det kan koste på hektarstøtten, hvis tilladelsen ikke er på plads Advarslen kommer fra miljø- og naturrådgiver Louise H. Riemann, LHN, og hendes kollega planteavlsrådgiver Kristian Petersen og har en ganske aktuel baggrund.

I forbindelse med at Aabenraa kommune ændrede sine procedurer for tilladelse til markvanding blev de to rådgivere opmærksomme på, at flere hundrede landmænd i Aabenraa kommune vander ulovligt, idet deres tilladelser er udløbet. Aabenraa kommune har et kæmpe efterslæb af behandling af vandindvindingstilladelser gennem mere end 10 år. I runde tal betyder dette at der vandes ulovligt fra ca. 700 boringer i kommunen.

Heraf er der søgt fornyelse af tilladelsen af ca. 400 boringer, mens kommunen kan se, at der stadig vandes uden tilladelse fra de ca. 300 boringer.

-At vande ulovligt kan være ret alvorligt, da landmanden ved en evt. kontrol kan blive ramt af krydsoverensstemmelserne (KO), hvis han ikke kan fremvise en gyldig tilladelse, pointerer de to rådgivere. -Desuden er det afgørende for bedrifter på sandjord, at de har en gyldig vand-

4

ingstilladelse, ellers må de ikke udnytte den øgede kvælstofkvote og bliver altså ramt dobbelt.

-Kort sagt: Få tjekket din vandindvindingstilladelse, pointerer Kristian Petersen.

Og der er såmænd ingen grund til at vente, selv om behovet for vanding ikke er det mest presserende lige nu, påpeger Louise H. Riemann. For Aabenraa kommune har allerede mange ansøgninger liggende, så sagsbehandlingstiden er lang for dem, der står sidst i køen.

-Aabenraa kommune har bedt os gøre opmærksom på, at ansøgningerne behandles i den rækkefølge de kommer ind, siger hun men understreger: -Har landmanden søgt om fornyelse af sin vandingstilladelse, og den ikke er kommet inden den eksisterende tilladelse udløber, vil han stå bedre i en evt. KO-kontrol.

Anden procedure i Tønder I Tønder kommune er proceduren anderledes. Her får landmanden besked om at hans tilladelse er ved at udløbe – inden det sker.

Men det bør ikke bruges som en sovepude, understreger de to Kristian Petersen og Louise H.

Riemann. For det er landmandens egen pligt at sikre, han har en gyldig vandingstilladelse, hvis kommunen ved en fejl ikke får varslet i tide.

En tilladelse til vandindvinding gives normalt for en 15-årig periode. Så når du alligevel skal have lavet din mark- og gødningsplan så få tjekket op på dine vandingstilladelser, siger Kristian Petersen.

Det gælder i øvrigt ikke kun at se på en udløbsdato for sin tilladelse, det er også vigtigt at vurdere om den tilladte vandmængde, der må oppumpes, passer til behovet. Louis H. Riemann peger på, at mange var nødt til at vande ekstra sommeren igennem for at redde afgrøderne. Derfor kan det være aktuelt at overveje, om man permanent skal søge om lov til at indvinde flere kubikmeter, end den eksisterende tilladelser giver lov til.

Tjek din vandingstilladelse.

Søg om fornyelse inden tilladelse udløber. Vurder om behovet for vanding passer med de kubikmeter, du må oppumpe, lyder de kontante råd fra LHN’s rådgivere.

Kontakt Planteavlsrådgiver Kristian Petersen Tlf. 7364 2920 E-mail krp@lhn.dk

Kontakt Miljø- og naturrådgiver Louise Hedegaard Riemann Tlf. 7364 2915 E-mail lhr@lhn.dk

KO-krav for vanding • Grundvand og overfladevand må ikke indvindes uden tilladelse • Vandindvindingsanlæg skal være forsynet med en anordning til måling af det indvundne vand. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid bestemme måleanordningens art • Ejeren af vandingsanlæg skal hvert år indberette årsindvindingen til kommunalbestyrelsen • Vilkåret i tilladelsen vedr. maksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand må ikke overskrides.

Er din buffer stor nok Den økonomiske øretæve efter tørken gør det aktuelt at få kikket på bedriftens finansielle beredskab, siger driftsøkonomi- og skatterådgiver Poul Erik Hedegaard, LHN

Det er ikke fordi Poul Erik Hedegaard kan li’ at male en vis herre på væggen, men tørken har kostet dansk landbrug 6,4 mia. kr., dertil kommer højere priser på korn og foder. For svineproducenternes vedkommende gør det ekstra ondt på grund af de lave afregningspriser.

-Sådan er de kolde facts desværre, beklager han, - og sidder man med en meget lille økonomisk buffer på bedriften, kan læsset risikere at vælte.

Skaf et overblik Frem for at vente på evt. ubehagelige overraskelser, anbefaler Poul Erik Hedegaard, at man får kortlagt niveauet for bedriftens finansielle robusthed.

-Få konkretiseret, hvad bedriften kan tåle. Hvor meget plads er der til udsving på den driftsmæssige og finansielle side, lyder rådet fra driftsøkonomirådgiveren.

Han advarer stærkt imod bare at se tiden an, hvor fristende det end kan være. For så afskærer man sig fra at få et overblik over, hvor man kan sætte ind for at styrke økonomien.

Selv kalder Poul Erik Hedegaard de sidste par somres ekstreme vejr for en øjenåbner. Netop fordi det har afsløret, hvor store udsving man kan tåle på bedriften.

Om den økonomiske buffer er robust nok.

-Naturligvis er der stor forskel fra bedrift til bedrift, understreger han, -men det er altid vigtigt at holde øje med gældens størrelse i forhold til egenkapitalen. En tommelfingerregel er, at man gerne skal have over 30 pct. egenkapital.

Nogle bud Et af Hedegaards bud er at se på hele låne-setuppet omkring bedriften.

Omkring 90 pct. af bedrifterne er finansieret ved hjælp af lån med variabel rente. Det er en stor risiko at løbe, mener han, for nok er renten stadig lav, men der skal kun små udsving til, for at det kan give et ordentlig smæk på udgiftssiden.

-Har man en gæld på 20 mio. kr. vil en rentestigning på bare en

procent betyde, at man på årsbasis skal af med en kvart million ekstra, siger han.

-Den lange rente forventes indenfor de næste par år at stige med 3-4 pct., forklarer han, - og det smitter af på den korte rente, hvor renten hurtigt ender 1-2 pct. højere end i dag.

I stedet for at finansiere det hele med et F1-lån, hvor renten fastlægges hvert halve år, kan det være en fordel at lægge i hvert fald en del af lånet over i et fast forrentet lån med lang løbetid, mener Poul Erik Hedegaard.

Risikospredning -Man kan også minimere sine risici på anden vis, fortsætter han. F.eks. ved at bortforpagte en del af jorden, så man slipper for risikoen ved en evt. fejlslagen høst,

Lad være at se tiden an, siger Poul Erik Hedegaard. Få konkretiseret, hvad bedriften kan tåle på den driftsmæssige og finansielle side, og gældens størrelse contra egenkapitalen

Risikospredning kan også være at bortforpagte en del af jorden

men til gengæld får en forpagtningsafgift hjem.

På afgrødesiden kan det være en fordel at inddrage nye sorter og flere afgrøder i sin markplan. Poul Erik Hedegård peger på, at der gennem de seneste 10 år er sket en stigende specialisering i afgrødevalget, men det øger den økonomiske sårbarhed, hvis vi fortsat får ekstremvejr. Måske kan det være en fordel at i købe f.eks. et vandingsanlæg, hvis det kan øge udbyttet – set i forhold til investeringen og el-udgiften.

I det hele taget bør man lige stoppe op, mener han, og gennemtænke om økonomien er robust nok til rentestigning, ekstremvejr, faldende afregningspriser og andre dårligdomme – og hvad man kan gøre for at imødegå dem.

-Det er en sund øvelse, også selv om vejret skulle arte sig normalt, siger Poul Erik Hedegaard- På den måde får du et helt overblik over, hvor robust din økonomi er. Det kan give en bedre nattesøvn.

Kontakt Driftsøkonomi- og skatterådgiver Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk

5

Marianne Norup besøger mælkeproducent Uwe Matzen

Vil du være attraktiv for de bedste medarbejdere?

JA vil de fleste selvstændige landmænd nok sige. Så brug arbejdsmiljøet som redskab, siger arbejdsmiljøkonsulent Marianne Norup, SEgES, her er masser at hente i forhold til at optimere såvel driften som arbejdspladsen Vi skal blive ved med at snakke arbejdsmiljø og fortælle de danske landmænd, at de er nødt til at forholde sig til noget, som de måske synes er tungt og besværligt. Det handler bl.a. om at skabe klare linjer i planlægning og udførelse af opgaver, hvilket øger sikkerheden og trivslen - begge dele gavner i høj grad krumtappen i driften, nemlig medarbejderne og landmanden selv, siger Marianne Norup. Der er altså ingen trøst at hente for de landmænd, der synes emnet er ked-

6

sommeligt. LHN har nemlig allieret sig med Marianne Norup, der i en efterårsuge har haft sin daglige gang i LHN-huset for ved fælles hjælp at finde ud af, hvordan arbejdsmiljø kan blive mere attråværdigt for både landmand og medarbejdere. Besøget har omfattet både erfarings- og ideudveksling med LHN’s egne rådgivere og med LHN’s landmænd.

Umiddelbart sammenligner Marianne Norup arbejdsmiljø med trafiksikkerhed. Det er noget man aldrig bliver færdig med. For

ligesom nye opfindelser og teknik kan gøre vores liv på landevejen mere sikkert, kan nye vaner og tiltag gøre arbejdspladsen til et sted, hvor vi trives.

Parløb med APV’en -Mange regner med, at når de har fået lavet en arbejdspladsvurdering (APV) er det tilstrækkeligt, siger Marianne Norup. -Men de to ting supplerer hinanden. Hvor arbejdspladsvurderingen (APV) er en systematisk kortlægning af risici på bedriften og en hand-

lingsplan for, hvordan de kan minimeres eller helt undgås, favner arbejdsmiljø bredere.

-Selvfølgelig er arbejdsmiljø også sikkerhed for, at du ikke skrider på et glat gulv, påpeger arbejdsmiljøkonsulenten, -men hvis stemningen på arbejdspladsen er sådan, at ingen tør påpege gulvet er glat, eller hvis der ikke bliver taget hånd om problemet, når det er rejst, handler det jo ikke om APV’en, men om arbejdsmiljøet.

Gør arbejdspladsen tiltrækkende Marianne Norup understreger, at det sjældent er ond vilje, der blokerer for de gode løsninger på bedriften. Meget ofte skyldes det små ting. Som eksempel giver hun en bedrift, hvor man skulle hælde kemikalier fra en stor dunk over i en mindre. Der kunne købes en pumpe til den store dunk, så spild og sprøjt blev undgået – det var bare ikke sket, fordi pumpen var svær at finde, viste det sig.

-Vi fandt så pumpen, forklarer Marianne Norup, og fik udvirket at den fremover er lettere at finde for køberne. Det er den slags forhindringer, vi skal have luget ud, så hverdagen gøres nemmere. Det er afgørende, når vi skal tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere.

Få talt sammen For at løse problemet er man nødt til først at finde det – og det kræver samtale. Derfor er hendes råd, at man får talt sammen hver dag landmand og medarbejdere imellem. Dels fordi snakken kan skabe en kultur, hvor det er legalt at tale om fejl, man har begået.

Dels fordi en snak kan afsløre, hvis en medarbejder har et problem i stalden, og når problemet først er på bordet, medfører det ofte ideer og løsninger.

-Vi vil meget gerne hjælpe med en gennemgang af bedriften, siger Marianne Norup. -Vi er stærkt interesseret i, hvordan arbejdsmiljø kan implementeres i landmandens daglige gøremål.

Det handler om at få nogle gode

vaner, som falder helt naturligt ind i hverdagen.

Derfor taler hun om nudging – at puffe – så det bliver nemt at gøre det rigtige i den rette sammenhæng.

Pokkers osse Marianne Norup bruger endnu et eksempel som forklaring. De fleste kommer galt af sted, når der opstår fejl på maskinellet eller skal udføre nye arbejdsopgaver. I stedet for at sige pokkers osse og springe ud i en hurtig løsning, skal man træde et skridt tilbage og lave en ny risikovurdering, siger hun.

-Det værste er rygmarvsreaktioner, hvor man stikker hånden i en maskine for lige at fjerne en sten eller andet, der har sat sig fast, pointerer hun. -Bagefter ved man godt, det var dumt og farligt, men i nuet skal det gå stærkt.

APV-pakke LHN har udarbejdet en APVpakke i samarbejde med SEGES, som skal gøre det lettere for dig at opnå og fastholde et godt arbejdsmiljø og forebygge ulykker. Få gode arbejdsrutiner, som både du og din medarbejder kan arbejde sikkert med.

Hun erkender, at man ikke kan indføre gode vaner og rutiner hele bedriften rundt over nat.

Det er et skridt i en længerevarende proces. Til gengæld giver det en professionel faglig stolthed at vide man har et godt arbejdsmiljø for øje, fastslår hun.

‘’

Det handler bl.a. om at skabe klare linjer i planlægning og udførelse af opgaver, hvilket øger sikkerheden og trivslen

Marianne Norup besøger en svinebedrift

Er du alene på din gård?

Meget kan tilpasses, så du og dine nærmeste kan føle sig tryg, når du passer driften alene. Du er krumtappen i din virksomhed, så dit helbred og din sikkerhed er værd at tage hånd om.

• Tænk ny teknologi ind i dine investeringer. En robot kan ofte frigøre dig for det arbejde, der slider dig ned, og frigøre dig til det, der giver penge på bundlinjen • Lad andre vide, hvor du er, og hvornår du regner med at være hjemme igen • En personbåret alarm kan gøre, at hjælpen kommer frem i tide. Med »Man down«-funktion aktiveres den også automatisk, hvis du falder om, fx ved påvirkning af gyllegas • Sikkerhedsudstyr er ikke, hvad det har været – det er blevet meget mere lækkert for brugeren!

Du kan læse mere om APVpakken på www.lhn.dk under »Rådgivning / Landbrug« og du kan selvfølgelig også altid kontakte LHN på tlf. 7364 3000 for at få nærmere oplysninger om indhold og pris.

7

Kartofler er ikke bare kartofler Det er nok muligt spisekartoflen har hård konkurrence på middagsbordene, men andre kartoffeltyper har vind i sejlene Især stivelseskartoflerne er i høj kurs. Efterspørgslen på kartoffelstivelse – kartoffelmel – stiger verden over, fordi kartoffelstivelse indgår i flere og flere produkter.

-For eksempel i vingummi, ketchup, mayonnaise og mange andre produkter.

Kartoffelrådgiverne Kristian Petersen og Claus Erichsen udgør rådgivningsteamet, som rådgiver nuværende og kommende kartoffelavlere om alt vedrørende den – i øvrigt – spændende og ernæringsmæssigt sunde knoldafgrøde. Kartoflen indeholder nemlig mere C-vitamin og færre kalorier end pasta og ris, udleder mindre CO2 og har større udbytte pr. hektar, viser undersøgelserne.

-Dertil kommer, at du med kartoffelstivelsen har et plantebaseret produkt, der ikke indeholder gluten og ikke er allergifremkaldende, påpeger Claus Erichsen.

-Derfor bruges kartoffelstivelse i flere og flere fødevarer, hvilket også genspejler sig i afregningsprisen.

Flest stivelseskartofler Stivelseskartofler er da også den kartoffeltype, der dyrkes mest i den sønderjyske landsdel, som er LHN’s kerneområde.

8

-Vi har egnede jorder og er begunstiget af gode vandingsmuligheder. Det er to fundamentale forhold, hvis man vil være kartoffelavler, forklarer Claus Erichsen.

-Især har vandingsbehovet været stort i år på grund af den meget tørre sommer.

-Til gengæld har landmanden kunnet spare på planteværnet, fordi smittetrykket har været lavt en stor del af denne sæson, supplerer Kristian Petersen.

Er de nævnte faktorer imidlertid til stede, kvitterer kartoflen også med et stort udbytte, om end den kræver meget opmærksomhed og tilsyn under væksten, påpeger han.

Især er det en afgrøde, der kræver mere planteværn end andre afgrøder, og den kræver et godt sædskifte.

For at forhindre udbredelsen af bl.a. kartoffelbrok og nematoder skal jorden være kartoffelfri i mindst to år, inden man igen dyrker kartofler samme sted. Til gengæld er kartoflen en sanerende afgrøde i et kornsædskifte.

Stærkere og sundere sorter Claus Erichsen understreger, at der hele tiden arbejdes på at udvikle nye kartoffelsorter, der er mere robuste overfor skadevoldere uden det går ud over udbyttet. Hollænderne er meget på banen, men opformeringen sker

i Danmark, hvor flere store virksomheder arbejder med sortsvalg og sortsforsøg. De er selvsagt leveringsdygtige i certificerede læggekartofler, der opfylder alle sundhedsmæssige krav.

I øvrigt må avlerne godt selv tage kartofler fra årets høst og bruge dem som læggemateriale året efter. Men der skal foretages en vis udskiftning løbende, så man hele tiden får nyt og sundt læggemateriale ind, fortæller Erichsen.

Hold dig ikke tilbage Hvis du som landmand søger efter en alternativ afgrøde til korn, er kartofler absolut værd at overveje, siger de to rådgivere.

Trods ekstra-arbejdet i marken er afgrøden for tiden økonomisk attraktiv p.g.a. det store udbytte og den stigende efterspørgsel.

Og er man helt novice udi kartoffelavlen er der ikke grund til bekymring. LHN kan stå bi med rådgivning under hele etableringsperioden og efterfølgende med udarbejdelse af planer for gødning og planteværn, sædskifte og lagring.

-Desuden ligger det som et fast tilbud, at vi følger op med markbesøg i vækstsæsonen, understreger de.

Kontakt Planteavlskonsulent Claus Erichsen Tlf. 7364 2935 E-mail ce@lhn.dk

Kontakt Planteavlsrådgiver Kristian Petersen Tlf. 7364 2920 E-mail krp@lhn.dk

Fra venstre Claus Erichsen, LHN, landmand Otto Jensen, og Kristian Petersen, LHN.

Godt bytte fra korn til kartofler Otto Jensen ved Tinglev har erstattet en del af sine kornarealer med kartofler.

Et godt bytte, synes han

Otto Jensen er kartoffelavler på andet år. I 2017 lagde han de første knolde i jorden, efter – som han siger – at have fået et lille puf, dels fra LHN’s planterådgiver Hans Henrik Post, som laver mark- og gødningsplan for ham.

Dels fra sønnen, der selv driver en gård ved Vojens.

I forvejen har Otto Jensens en produktion med æg fra fritgående høns, dem køber han færdigfoder til og har derfor ikke rigtig brug for at dyrke korn til eget brug. Så tanken om at bruge arealerne til en anden afgrøde var ikke dårlig, syntes han.

-Kartofler er en økonomisk attraktiv afgrøde, vi har sandet jord, ingen sten, og har vandingsanlæg, remser Otto Jensen op. -Altså tre væsentlige faktorer, som talte for at byttet fra korn til kartofler kunne blive en succes.

Herefter blev LHN’s kartoffelrådgiver, Claus Erichsen, inddraget i den vordende kartoffelavlers forberedelser. Det lykkedes Otto Jensen at købe sig andele i kartoffelmelsfabrikken AKS i Toftlund, og i foråret 2017 satte han stivelseskartofler på 15 hektar. Erfaringerne var gode, så i 2018 blev arealet fordoblet til 30 hektar.

I første omgang har Otto Jensen valgt ikke at investere i maskiner, men i stedet hyret andre til at udføre lægningen og optagningen af kartoflerne.

-Til gengæld gør vi alt det forberedende jordarbejde selv, ligesom vi gøder og selv udfører planteværn, siger han, der ikke lægger skjul på, at kartofler er en mere plejekrævende afgrøde end korn.

Kartoffeldyrkningen kræver et godt sædskifte, og at man råder

over et areal, så det er muligt at have mindst to kartoffelfrie år.

Læggematerialet får han fra KMC - Kartoffelmelscentralen i Brande - som kartoffelmelsfabrikken i Toftlund er medejer af. Det sikrer ham certificerede læggekartofler af god kvalitet og med adgang til nye sorter.

lerne behøver nødvendigvis ikke lagres indendørs. Der kan godt tåle opbevaring i en kule på marken.

Alt sammen meget enkelt, mener han.

Let levering Kan kartoflen være udfordrende under dyrkningen, er den til gengæld let af komme af med, fortæller Otto Jensen.

Fra AKS i Toftlund får han tilsendt en leveringsplan. Planen strækker sig over hele kampagnen, som starter omkring 1. september, så Otto Jensen ved præcist, hvornår vognmanden kommer. 2-3 dage før begynder han at gøre de kartofler, der er taget op, klar til afhentning. Selve læsningen foregår med en gummiged. Kartof-

-Selvfølgelig går der lang tid, fra man har investeret penge i kartoflerne til der kommer en indtægt, men det samme gælder for andre afgrøder, siger han.

Og fortrudt omlægningen har han ikke.

‘’

Kartoffeldyrkningen kræver et godt sædskifte

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Tønder

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 47 tønder@landsyd.dk

www.landsyd.dk

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

9

Projektudbuddet med plansiloanlægget har fungeret fint, er ægteparret Lorenzen og rådgiver Rasmus Jørgensen (th) enig om

Plansilo til den rigtige pris Der var ca. 40 pct. forskel i prisen, da Jane og Jürgen Lorenzen, Bylderup-Bov, sendte byggeriet af deres plansiloanlæg i udbud

Behovet for ekstra lagerplads til ensilagen på kvægbedriften Vraagaard begyndte sidste efterår at trænge sig alvorligt på.

Det eksisterende plansiloanlæg var suppleret med markstakke, men det var en mudret og træls omgang, når der skulle hentes ensilage.

og rettet til, ansøgt hos og forhandlet med kommunen.

Da alle godkendelser var i hus, blev projektet sendt i udbud hos fire entreprenører, og hele det 1285 m2 store plansiloanlæg incl. tilhørende udsprinklingsanlæg stod klart, da det første slæt græs blev taget.

Jane og Jürgen Lorenzen involverede Rasmus Jørgensen, driftsøkonomi- og strategirådgiver hos LHN, i problemet, og på hans opfodring blev der taget kontakt til Byggeri & Teknik I/S i Herning.

Betryggende -Vi pegede selv på en entreprenør, vi gerne ville have med i udbudsrunden, men ellers fandt Byggeri & Teknik de tre øvrige, fortæller Jürgen Lorenzen, der ikke har prøvet at deltage i en udbudsrunde før.

Kontakten blev etableret, og det var starten på det, Jane og Jürgen Lorenzen oplever, som en professionel og effektiv proces. Sidst i januar var rådgiver Peter Kristiansen fra Byggeri & Teknik på besøg og først i marts var projektbeskrivelse færdig. Der blev tegnet

-Men, det var da spændende – ikke mindst da tilbuddene blev åbnet – men også meget betryggende, fordi vi vidste buddene var sammenlignelige, fortsætter han. -Alle fire entreprenører

havde fået den samme projektbeskrivelse, de samme tegninger

og de samme materialekrav fra Byggeri & Teknik.

Den store prisforskel på ca. 40 pct. mellem højeste og laveste bud, viser det godt kan betale sig at lave en rigtig udbudsrunde med et projekt, lyder ægteparrets konklusion. Samtidig behøver man ikke frygte, at der ligger noget »gemt« i det billige tilbud, netop fordi alle tilbud er givet på de samme præmisser.

Kommunen mente, den 1.20 m høje jordvold langs plansiloen kun måtte være en meter. Ellers var det ændring af terræn.

Sagen blev ordnet i mindelighed

Men det er ikke kun på grund af prisforskellen, ægteparret er tilfredse med Rasmus Jørgensens forslag om at få Peter Kristiansen fra Byggeri & Teknik ind over. Det var også en gevinst at have en proff. mand ved køkkenbordet, som kunne beregne placering, behov og muligheder og projektere derud fra. F.eks. blev man enige om at gøre anlæggets to

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 www.kreditbanken.dk

LANDINSPEKTØRFIRMA

www.skovgaard.as

10

plansiloer lidt større end oprindeligt tænkt – ellers kunne det knibe at få plads til sidste græs.

-Vi havde heller ikke selv tænkt på det med udsprinklingsanlægget, tilføjer Jane Lorenzen. Parrets tanke var blot at pumpe afstrømningsvandet fra siloerne over i gyllebeholderen, men vandet kunne godt sprinkles ud på marken i stedet for at fylde i gylletanken.

Hånd i hanke med prisen Desuden holdt Peter Kristiansen hånd i hanke med, at priserne ikke skred undervejs og tog stilling til opstående problemer.

Også Rasmus Jørgensen synes fra sin stol i LHN, at det er en fordel at have haft Byggeri & Teknik som medspiller.

-Naturligvis kan man selv gå ud og entrere med et firma om at få lavet en plansilo eller andet byggeri, siger han. -Men ved at have en uvildig part ind over, er jeg sikker på, at min kunde også får det rigtige produkt. Jeg kan jo ikke bedømme om element xxy er bedre eller tilsvarende element yyx. Byggeri & Teknik sikrer, at tilbuddene og priserne er sammenlignelige.

Kontakt Driftsøkonomi- og strategirådgiver Rasmus Jørgensen Tlf. 7364 2908 E-mail rj@lhn.dk

Paletten er bred hos Byggeri og Teknik Kontoret i Herning spænder fra maskinrådgivning over byggeri af stuehus til skadesopgørelse og – næsten – alt derimellem Byggeri og Teknik i Herning tæller 15 medarbejdere fordel på tre hovedområder: Stuehusgruppen, teknikrådgivningen, den landbrugsmæssige rådgivning vedr. driftsbygninger – og så er tingskadesopgørelse ved at blive et solidt fjerde element på kontoret.

Det er Peter Kristiansen, der kort ridser kontorets funktioner op.

Selv er han bygningsrådgiver med en agronomuddannelse i baglommen, men han rådgiver også om indretning af kvægstalde, mekanisering, skadesopgørelser og om de forskellige tilskudsordninger til kvægproduktion.

I og med kontoret dækker så bredt, tæller medarbejderne også en lang række andre faggrupper som ingeniører, arkitekter, konstruktører, landbrugsteknikere, tekniske designere og specialister på teknikområdet.

Det giver en bred tværfaglig indgangsvinkel både internt på Herning-kontoret men også i samspil med landbrugsforeningernes egne rådgiver, når en kunde står med et spørgsmål indenfor byggeri og teknik.

Bid for bid for bid Kontoret kan altså påtage sig en opgave fra A-Z - fra de første løse skitser til et »nøgleklart« produkt incl. alt, hvad der kræves af ansøgninger med mere. Uanset om det er renovering af et stuehus eller - som hos Jane og Jürgen Lorenzen - et plansiloanlæg.

Peter Kristiansen

-Men, understreger Peter Kristiansen, - det er helt op til kunden, hvor meget, vi skal være involveret.

En decideret salamimetode, kalder han det med et smil. Forstået på den måde, at kontoret kan tilbyde en løsning fra A-Z, eller fra A-B, fra A-C osv. osv. Kunden kan altså bid for bid beslutte, hvornår han/hun vil stå af.

-I de indledende faser kører vi med en fast timeløn, siger Peter Kristiansen, -så kan kunden hele tiden overskue, hvad vi koster.

Hvis det drejer sig om et helt projektforløb, giver vi også gerne en fast pris.

Hent tilbud hjem Et råd, Peter Kristiansen altid har til sine kunder, er at lade det færdige projekt gå i udbud.

-Når det drejer sig projekter til omkring en million og opefter, er

det en god ide at hente tilbud fra 3-4 håndværkere hjem, understreger han. -Prisforskellen mellem højeste og laveste tilbud kan altid dække udgifterne til os og mere end det.

Da udbudsrunden betyder, at tilbudsgiverne har det samme materiale og de samme krav at beregne prisen ud fra, er kunden også sikker på ikke at komme til at betale mere end nødvendigt for at få arbejdet udfør, påpeger han.

Peter Kristiansen støder stadig på landmænd, der synes det er ubehageligt at vrage en lokal entreprenør, som ikke kan klare sig i tilbudsrunden.

-Men, siger han, -det er der ingen grund til. Håndværkerne kender gamet fra andre brancher.

Se meget mere på www.byggeriteknik.dk

Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fra LHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf.

Sidste frist for ansøgning: 1. december 2018 Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: Direktør Tage Hansen på tah@lhn.dk

LHN Fondens formålsparagraf: Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligere medlemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, Industriparken 1, 6360 Tinglev.

Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte til

opretholdelse af en passende levefod for ovennævnte personkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i stand til at opretholde en sådan.

Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte at yde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikke er indgivet ansøgninger fra den ovennævnte personkreds om støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrundede.

11

Forskudsopgørelsen for 2019 er på vej Fik du skattesmæk i år, og vil du gerne undgå at stå med et nyt smæk til næste år, så er det tid til at rette din forskudsopgørelse Forskudsopgørelsen er et løbende budget over din indkomst og skat for året. Den kigger fremad og viser din forventede indkomst og fradrag samt den procent, som din arbejdsgiver trækker dig i skat.

Specielt følgende giver anledning til ændring af forskudsopgørelsen: • Din løn stiger eller falder • Du begynder at få pension eller efterløn • Du begynder eller stopper med at få SU • Du begynder eller stopper med at få kørselsfradrag eller du har skiftet arbejdsgiver, så afstanden mellem hjem og arbejde har ændret sig • Du har stiftet, ændret eller indfriet lån, så renteudgifter er blevet større eller mindre

• Du starter virksomhed og skal have et forventet overskud af virksomhed registreret Når du retter din forskudsopgørelse, retter du også dit skattekort, som automatisk bliver sendt til din arbejdsgiver, SU eller dit pensionsselskab. Ændring af trækprocent Nogle vælger at sætte deres trækprocent op for at imødekomme en eventuel restskat.

Dette skal du bede din arbejdsgiver om at gøre. Dette kan ikke gøres direkte via forskudsopgørelsen og SKAT kan heller ikke hjælpe dig med det.

Forhøjelse af indkomst Du skal være varsom med at have en alt for høj lønindkomst stående på din forskudsopgørelse, hvis du reelt har en lav lønindkomst eller måske er på

dagpenge, efterløn eller pension. Du risikerer derved at betale for lidt i skat, fordi du automatisk vil få et større beskæftigelsesfradrag og jobfradrag, end du har ret til.

Betydning for folkepensionens størrelse Størrelsen af din foreløbige udbetaling af folkepension for 2019 bliver beregnet ud fra tallene på din forskudsopgørelse for 2019. Står du med alt for lave indkomster på din forskudsopgørelse i forhold til, hvordan det reelt forholder sig, risikerer du at skulle tilbagebetale noget eller det hele af din pension. Udbetaling Danmark laver altid en regulering af folkepensionen, når årsopgørelsen for det pågældende år foreligger. Spørg din rådgiver, hvis du er i tvivl, om det kan have betydning for dig.

Hobbyvirksomhed eller erhvervsvirksomhed Har man en virksomhed/et mindre landbrug, der i en længere årrække har genereret underskud, bør man være opmærksom på risikoen for, at Skattestyrelsen vurderer, at der er tale om ikkeerhvervsmæssig virksomhed. En ikke-erhvervsmæssig virksomhed – en hobbyvirksomhed – kan ikke trække underskud fra i årets anden indkomst eller fremføre

dette til modregning i efterfølgende års indkomst. Underskuddet anses reelt for at være et udtryk for et privatforbrug, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Hvis Skattestyrelsen vurderer at du driver hobbyvirksomhed, kan den ændre din skatteansættelse 3 år tilbage, hvilket kan betyde store restskatter og dermed få

store økonomiske konsekvenser for dig og din virksomhed.

Afgørelsen af om der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed eller ikke er dog en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde og afhænger af forskellige faktorer. Det er derfor vigtigt løbende at have en drøftelse af problematikken med sin rådgiver.

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24 sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

12

v/Iver Mørk A/S

Kontakt Skatterådgiver Carina Berndsen Tlf. 7364 2925 E-mail cab@lhn.dk

Flex-aftale med rabat Hos LHN kan du få lavet en Flex-aftale, hvor du får det kendte FlexRegnskab og samtidig FlexMark med 10 % rabat på timeprisen – en såkaldt samlerabat.

FlexRegnskab Prisen i Flex-aftalen inkluderer: • Kontering af erhvervsmæssige bilag • Opgørelse af halvårlig moms • Udkast til skatteregnskab udsendes • Gennemgang af skatteregnskab med konsulent på LHN-centret • Selvangivelse til SKAT • Porto, arkivering, statusseddel og posteringsgebyr Alle andre opgaver bl.a. aktieavance- og ejendomsavanceopgørelser vil blive afregnet efter timeforbrug.

FlexMark Prisen i Flex-aftalen inkluderer: • Udarbejdelse af mark- og gødningsplan • Sprøjteplan • Gødningsregnskab og Sprøjtejournalindberetning (SJI) • EU-ansøgning Alle andre opgaver, f.eks. overdragelse af betalingsrettigheder, vil blive afregnet efter medgået timeforbrug.

Kontakt LHN’s Team Deltid for nærmere oplysninger.

Vær opmærksom på de skærpede fosforkrav Mange landmænd i den sønder- og sydjyske landsdel kan blive ramt, advarer LHN rådgiver Hans Henrik Post Det er ikke nok at tro, alt er i orden, fordi man på bedriften har fået udstukket sit fosforloft.

Fra den 1. august er fosforkravet nemlig strammet i store landbrugsområder, og ikke mindst Aabenraa og Tønder kommuner er blevet ramt af de skærpede krav.

-Helt konkret betyder det f.eks., at en svineproducent, der normalt må udbringe 39 kg P/ha, fremover kun må han kun udbringe 30 kg, hvis han ligger i det særlige udpegede område, siger Hans Henrik Post. -Det er en reduktion på næsten 25 pct., noget der er absolut mærkbart.

Også fjerkræproducenterne kan blive ramt af de skærpede krav.

Så både for dem og for svineproducenterne gælder, at de er nødt til at skaffe sig ekstra udbringningsarealer for at opfylde harmonikravet, påpeger han.

Derimod er kvægbrug udtaget for reglerne. De er i forvejen underlagt et loft på 30 kg P/ha eller 35 kg P for undtagelsesbrug.

Jordprøver kan give mere fosfor Hans Henrik Post understreger, at det er muligt at ændre de skærpede krav, så man kan få lov at udbringe mere fosfor.

-Hvis bedriftens harmoniarealer i gennemsnit har lave fosfortal (Ptal), kan du får et tillæg til dit fosforloft, siger han, - og det gælder både fosforloftet for den organi-

ske gødning og for handelsgødningen.

Bedriftens P-tal kan afsløres gennem jordprøver. Derfor råder Hans Henrik Post, de landmænd, som ikke kender bedriftens P-tal, til at få taget jordprøver. Det kan udløse et ekstra fosfortillæg og dermed også mulighed for at gøde mere.

-Jo lavere P-tal des større tillæg, forklarer han, -dog maksimalt 14 kg P/ha, og fosforloftet må ikke overstige 45 kg P/ha -På landmand.dk under dit CVRnummer kan du udregne dit fosforloft og arealkrav, siger Hans Henrik Post. -Men ellers kontakt os, så kan vi beregne kravet ud fra den mængde og type af gødning, du normalt anvender.

Brug grovfoderbørsen Sommerens tørke har spidset situationen til på grovfodersiden for mange landmænd. Selv om efterårsvejret har rettet lidt på det, vil tørken betyde, at mange må ændre foderplanen og bruge mere købt foder end ellers, skønner Hans Henrik Post.

Hans første bud på, hvordan landmanden kan forsøge at løse krisen, er meget enkel: Du må få din fodringskonsulent til at lave en plan ud fra de fodermidler du har til rådighed, og så tilkøbe det der er nødvendigt.

Som en hjælp har LHN oprettet en grovfoderbørs, hvor land-

mænd gratis kan få lagt evt. overskydende foder ind.

Alternative gødninger Får du brug for foder sidst på sæsonen, skal du måske overveje at købe allerede nu. Priserne er allerede steget, og vil stige yderligere i takt med behovet for at fremskaffe mere foder.

Rådet om at købe tidligt er ikke kun møntet på foder. Det gælder også gødning.

-Køb altid mens efterspørgslen er lav, siger Hans Henrik Post – og kan du både købe og hjemtage gødningen nu, vil prisen blive mest favorabel.

Han kan se, at gødningen gennem årene har været genstand for en løbende prisstigning, og at prisen i år allerede ligger over sidste års niveau. Det gør det interessant at se sig om efter alternativer til de traditionelle, faste gødninger som f.eks. flydende ammoniak.

-Måske er det på tide at vende bøtten igen, siger Hans Henrik Toft. -Prisen på flydende ammoniak ligger betydeligt under den faste gødning, og det samme gør forbruget.

Den flydende gødning er vanskeligere at håndtere end den faste ditto, men vanskeligheden kan måske opvejes af den billigere pris.

-Lad os prøve at lave nogle beregninger, opfordrer Hans Henrik Post. – Det kan aktuelt ske i forbindelse med gødningsregnskabet, hvor vi kan kortlægge gødningsbehovet og dermed udregne udgiften på flydende contra fast gødning.

Kontakt Planteavlsrådgiver Hans Henrik Post Tlf. 7364 2931 E-mail hhp@lhn.dk

13

Skal det være sjovt at blive gammel?

Med andre ord - har du styr på, om der er penge til at sætte lidt krydderi på tilværelsen, når du stopper på arbejdsmarkedet?

Hos LHN mener vi, det er vigtigt, at alle vore kunder forholder sig til både fremtiden og til hvordan tingene kunne se ud, når man går på efterløn eller på pension.

Vi er klar over, at det kan være vanskeligt at få overblik over sine pensionsordninger og øvrige private formue. For at sikre at man hele tiden er på rette spor, bør disse emner gennemgås med jævne mellemrum f. eks. i forbindelse med den årlige regnskabsgennemgang, men også i form at et uvildigt pensionstjek.

Som regnskabskunde ved LHN tilbyder vi dig derfor et uvildigt pensionstjek, som giver dig et overblik og finder eventuelle optimeringsgevinster.

LHN-pensionstjek kan sætte fokus på: • Din økonomiske situation når du bliver pensionist • Dine nuværende pensionsopsparinger • Muligheder nu og fremadrettet • Dine valg for fremtiden • Din private formue som kan indeholde hus, båd, bil, værdipapirer, sommerhus etc.

• Hvordan får jeg afviklet min virksomhedsordning • Er der noget tilbage til mine arvinger Resultatet af et pensionstjek er f.eks. et 20-års budget fra pensionsalderen, der viser dit rådighedsbeløb efter skat i alle årene med en beregning og anvisning af den mulige økonomiske gevinst. En økonomisk gevinst er f. eks. en anbefaling om, hvornår det er mest rentabelt at få udbetalt en pensionsopsparing, og/ eller søge om opsat pension osv.

Vi laver en detaljeret handlingsplan over de ændringer, der kan foretages.

Kontakt Skatterådgiver Hugo Schmidt Tlf: 73 64 29 13 E-mail: hs@lhn.dk

14

Sygdom kan koste dyrt på bundlinjen Med den offentlige sygedagpengeforsikring kan du afhjælpe den økonomiske byrde ved sygdom hos dine ansatte eller dig selv Som arbejdsgiver har du pligt til at betale de første 30 sygedage, når din medarbejder bliver syg.

Hvis du tegner den offentlige sygedagpengeforsikring, bliver dine lønomkostninger dækket med kr. 4.300,- pr uge (2018 sats) fra 2. sygefraværsdag. Med forsikringen undgår du dermed store uforudsete omkostninger.

Hvis du selv bliver syg Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du også tegne en forsikring på dig selv. Uden forsikring har du ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom. Hvis du tegner sygedagpengeforsikring for selvstændige, kan du allerede fra dag

1 få udbetalt op til 4300,- pr uge, afhængigt af hvilken type forsikring du vælger.

Vi hjælper dig gerne i gang. Kontakt os og hør om dine muligheder for at tegne forsikringen for selvstændige.

Kontakt Bogholderi & lønservice Lise Søndergaard Tlf. 7364 2928 E-mail ls@lhn.dk

Stift dit eget selskab for én krone Mere behøver man ikke for at kunne registrere sig som et iværksætterselskab (IVS) og være omfattet af selskabsloven Og den ene krone er godt givet ud, mener Carsten Schmidt, revisor og skatterådgiver hos LHN. Selskabsformen er netop lavet med henblik på iværksættere, der gerne vil starte egen virksomhed, uden at have de mange penge.

-Den klare fordel ved at etablere sig i et iværksætterselskab er, at man begrænser den økonomiske risiko, fortsætter han. -Det vil sige, at man ikke hæfter personligt, hvis der opstår gæld i virksomheden, eller en utilfreds kunde kræver erstatning. Til gengæld skal der være vandtætte skotter mellem virksomheden økonomi og ejerens private konti.

Så hvis en eller to kvikke fyre har opfundet en app, de gerne vil sælge, kan de med den ene krone som indskud stifte et iværksætterselskab – et IVS - og få det registreret i virksomhedsregistret. Dermed sender de signaler til omverden, at »her er vi« - og ad den vej evt. skaffe samarbejdspartnere eller andre, der vil gå ind i virksomheden.

-Deres personlige økonomi er hele vejen holdt udenfor, og skulle virksomheden dø af mangel på ordrer, er det overskueligt at lukke og slukke efter sig, forklarer Carsten Schmidt.

Krav om opsparing Han understreger dog, at det er tilrådeligt at indskyde mere end

én krone i et IVS – faktisk kan man indskyde helt op til 49.999 kr. – det er nemlig pligt til at sikre, at selskabet har tilstrækkelig kapital til den daglige drift.

Til gengæld for den lave stiftelsesomkostning er der nogle specifikke krav.

Der skal bl.a. udformes et stiftelsesdokument med vedtægter og laves en årsrapport. Stifterne må godt udbetale løn til sig selv fra firmaet, men der skal opspares mindst 25 pct. af årets overskud til en bunden reserve. »Bunden« menes bogstaveligt, idet pengene hverken kan bruges til løn eller dækning af et evt. underskud. Når den bundne reserve er oppe på 50.000 kr. ophører opsparingspligten, og IVS’et kan lade sig »opgradere« til et ApS. Trods de mange fordele ved et IVS advarer Carsten Schmidt mod at tro, den ene krone i egenkapital automatisk giver adgang til bankernes lånevilje.

-Banken vil stadig se på selskabets bagvedliggende økonomi, inden den låner dig penge til køb af værktøj, biler eller andet - ganske som ved ethvert firma, pointerer han.

Kapital eller personligt selskab Et IVS er et såkaldt kapitalselskab ligesom et anpartsselskab og et aktieselskab. Fælles for kapital-

selskaberne er, at evt. gæld og krav påhviler selskabet og ikke ejeren/ejerkredsen.

Overfor kapitalselskaberne står de personlige selskaber som I/S og enkeltmandsselskab. De to former ligner hinanden, dog kan et I/S have flere ejere, men hverken et I/S eller en enkeltmandsejet virksomhed er omfattet af selskabslovgivningen.

Ejeren hæfter personligt for gæld og underskud i virksomheden, dvs. hus, hjem og bil kan komme i spil, hvis virksomheden går rabundus. Især et problem ved et I/S, da ejerne hæfter solidarisk.

-Med andre ord er det en fordel at etablere sig i et kapitalselskab, understreger Carsten Schmidt, om det så skal være et IVS, ApS eller A/S afhænger af den indskudskapital, man kan putte i selskabet Her har IVS det laveste kapitalkrav med indskudskravet på blot én krone. Et anpartsselskab, ApS, kræver et indskud på 50.000 og et aktieselskab, A/S, hele 500.000 kr. Udover forskellen i indskudskapitalen er der også andre forskelle mellem IVS, ApS og A/S.

I et ApS må stifterne tage hele årets overskud med sig ud – der er altså ikke et opsparingskrav på 25 pct. som i et IVS. Der er ikke krav om generalforsamling eller bestyrelse og stifteren må indsætte sig selv som direktør. I et aktieselskab er ejerkredsen – aktionærerne – ofte stor, og der er betydeligt flere krav vedr. administration, og ledelse og udbytte.

Kontakt Skatterådgiver og revisor Carsten Schmidt Tlf. 7364 2909 E-mail cas@lhn.dk

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!

- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

15

Kommende arrangementer og kurser hos LHN 2018

2019

us for Opfølgningskurs sprøjteførere

Planteavlsaften Onsdag den 30. januar 2019 kl. 19.00

Tirsdag den 18 20. november 20 00 6.

-1 kl. 8.30 sus for Førstehjælpskur ansatte landmanden og reddende med fokus på liv ulykker førstehjælp og

Et arrangement for unge landmænd og unge ansatte i landbruget Februar 2019 – hold øje med www.lhn.dk

cember Tirsdag den 4. de .30 2018 kl. 9.30- 12

2019

LHN Generalforsamling

Planteavlsaften for økologer

Tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19.00

Tirsdag den 8. januar 2019 kl. 19.30 Mød LHN på Nutrifair – stand A-1125 Vildt- og naturplejeaften

Onsdag den 16. og torsdag den 17. januar 2019

Onsdag den 6. marts 2019 kl. 19.00

Opfølgningskursus for sprøjteførere Tirsdag den 29. januar 2019 kl. 8.30-16.00

Hold øje med »Arrangementer« på www.lhn.dk, hvor du også kan se mere om tilmelding og indhold.

MAGASINETS REDAKTØR Afdelingschef Rikke Nim Festersen, Tlf. 73 64 29 02 rnf@lhn.dk

OPLAG 10.000 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk www.lhn.dk

Mød os på