LHN Magasinet nr. 1 2019

17. ÅRGANG · NR. 1/19

magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Kan du få mere ud af dine hektarer Arbejdspladsvurderingen kom i hus

Så starter vi på en frisk Et par vigtige valg venter forude, det samme gør klimadebatten – og så har LHN-bestyrelsen besluttet fortsat at sætte fokus på unge i landbruget og sikkerhed på bedriften.

Der er virkelig mange store politiske emner med relation til landbruget, som buldrer derudaf.

Klima, brexit, minivådområder, svinepest, landbrugspakken, valg til Folketinget, til EU etc. etc.

Det er vigtigt, at vi ikke lader os påvirke for meget af det derhjemme på bedriften, og på baggrund af den politiske dagsorden, synes jeg nærmest, det er befriende med forårets komme. Frodigheden og væksten er en dejlig start på en frisk efter 2018, der i starten druknede i regn, gav den mest tørre sommer i 100 år, men trods alt endte i en god slutspurt.

Avl, reduceret jordbearbejdning, proteindyrkning, præcisionslandbrug, biogas og alternativ drift af ekstensive arealer.

Jeg synes, det er positivt, at de unge er frontløbere i klimadebatten. De fokuserer ikke på fortiden men kigger fremad. De er drevet af håb og ikke angst, de udviser mod og har en offensiv tilgang til udfordringerne. Det største ansvar har den enkelte borger. Hvor mange flyrejser eller hvor megen luksus er rimeligt? I mange andre miljø-spørgsmål peges ofte på landbruget, klimadebatten omfatter hver enkelt.

Klimaet - fælles ansvar og løsninger Klimaforandringer rammer hele samfundet, ligesom vi samfundsmæssigt er fælles om både årsagerne til og ansvaret for klimaændringerne.

Som landbrug kan vi sætte os på en positiv dagsorden, og det er i debatten værd at huske, at dansk landbrug allerede har vist fremragende resultater. Vi er førende i forhold til at producere med lavt klimaaftryk, der er et stort fokusområde, men der forskes desuden på et utal af områder, hvor vi kan gøre en yderligere forskel:

Mere positive EU-toner Hvad angår spørgsmålet om tilliden til EU, er det meget glædeligt, at de ellers EU-skeptiske danskere, ifølge meningsmålingerne, er blevet betydelig mere positive overfor EU-samarbejdet.

Briternes selvdestruktive ubeslutsomhed hjælper sikkert med.

EU er en kompliceret størrelse, og Bruxelles er langt væk. Derfor er det vigtigt, at vores EU-folkevalgte oftere er til stede regionalt end det er tilfældet i dag. Men det er EU og det fælleseuropæiske samarbejde vi kan takke for mere end 70 års konstant fred. I

Ansøg LHN Fonden LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud.

Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formålsparagraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«.

Sidste frist for ansøgning: 1. juni 2019 Ansøgningen skal sendes til: LHN Fonden, att. Direktør Tage Hansen på e-mail tah@lhn.dk

2

øvrigt er det min påstand, at EU som region har verdens højeste levestandard samt sociale og miljømæssige standard.

Jeg vil gerne opfordre til et proaktivt EU-valg. Der er flere kandidater, som forstår sig på og støtter landbruget bl.a. Asger Christensen og Mette Bock! Landbrugspolitikken og landbrugsbudgettet er ekstremt under pres, så vi har brug for folk, der kan og vil.

Med hensyn til Folketingsvalget er det meget bekymrende, at rød blok bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved landbrugspakken. Jeg mener, der er fuldt belæg for, at der med den lagte plan er styr på vore næringsstoffer.

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer.

Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve: Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tlf. 20 46 67 43 Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder Kreditering forsidebillede: Moment Studio

Bestyrelsen genvalgt Vi havde en rigtig god generalforsamling med et fyldt LHN-hus.

Bestyrelsen fortsætter uforandret. Vi har netop bl.a. besluttet, at unge i landbruget og sikkerhed på bedriften fortsat skal være emner, der har høj prioritet i vores arbejde.

Og jeg vil gerne garantere, at der bliver arbejdet på fuld tryk både fra LHN og L&F for dit medlemsbidrag – også når det gælder de mange politiske dagsordner.

Henvend jer gerne til bestyrelsen, hvis I mener, vi kan eller skal gøre noget bestemt.

God vækst 2019!

Jørgen Popp Petersen Formand

vi leverer VISUEL KOMMUNIKATION DER SKABER

værdi

FOR VORE

KUNDER

Nøgleordene er rådgivning og samarbejde Kompetente egne rådgivere og nøje udvalgte samarbejdspartnere kendetegner LHN - For os handler det meget om effektiv udnyttelse af ressourcerne, men det handler allermest om, at vore kunder får kompetent og effektiv rådgivning.

LHN’s direktør Tage Hansen, slår udsagnet fast med ét let bank i bordet. Og sandt er det, at den kurs foreningen lagde for år tilbage, stadig er en succes, Nemlig at styrke de klassiske rådgivningsområder med egne medarbejdere, mens specialområderne varetages af eksterne samarbejdspartnere.

Modellen blev valgt som et alternativ til den dengang herskende

fusionsfeber, hvor landboforening efter landboforening sluttede sig sammen i stadig større enheder. LHN ville derimod fastholde en overskuelig enhed, hvor foreningens rådgivere og kunderne fortsat havde et tæt gensidigt kendskab.

At der er noget om snakken kan aflæses af, at LHN’s trods faldet i heltidslandbrug på landsplan, stadig har lige så mange heltidsbrug i 2018 som i 2008, fortæller Tage Hansen.

Vi er stolte af landmændene i Danmark, siger Tage Hansen

Kompliceret jura Nyeste skud på samarbejdspaletten er, at LHN Ejendom og Jura nu gør brug af advokat Lars Rafn, Kolding Herreds Landboforening, når det handler om mere komplicerede juridiske spørgsmål, der kræver enten en autorisation eller stor juridisk indsigt.

- I praksis betyder aftalen, at vores kunder efter forudgående aftale med os, har mulighed for at møde Lars Rafn, her i LHN-huset, siger

Tage Hansen og tilføjer, at LHN i forvejen har et godt samarbejde med KHL på den fælles indkøbsklub for LHN og KHL´s kunder.

LHN er også i fuld gang med at styrke sine kompetencer på HR og på digitalisering, ligesom foreningen står stærkt på udlandsforretninger, tilskudsområdet og deltidsområdet.

Hvor er der meget brok i medierne - Hos LHN er vi alle stolte af at arbejde i og for Danmarks mest spændende erhverv, landbruget, siger Tage Hansen, der gerne vil give kritikken af landbruget positivt modspil -Hvor er det dejligt at vide, eller snarere skræmmende, at uden den enorme landbrugseksport af gennemkontrollerede fødevarer, som vi hver dag kan følge hen over grænserne, ville Danmark ende i et økonomisk morads. Er

det det, vi vil? Ønsker vi, at Danmark bliver et lille bitte, middelmådigt land, hvor janteloven frit kan rase hen over landet, og hvor tvivlsomme eksperter ukritisk bare udøser deres gylle over landbruget i egen sags tjeneste?

Nej vel……

Ordentlighed og respekt Tage Hansen mener, at meget af det uvejr, der skyller hen over landbruget netop er båret enkeltpersoner eller organisationers

egen-interesse. Ofte kombineret med et stort fravær af fakta.

Kritikerne glemmer at værdsætte de mange tusinde danske landmænd, som hver eneste dag gider stå tidligt op for at producere verdens bedste, sundeste og bedst kontrollerede fødevarer til »dig og mig og alle dem, vi kender.« -Og hvor vil jeg hen med det, spørger han retorisk. -Jo, jeg efterlyser noget positivitet, noget ordentlighed og noget respekt i debatten om Danmarks store eksportvirk-

somheder. Jeg har respekt for hver eneste virksomhed, der er med til at sikre Danmarks eksportindtægter, og det uanset om det er Danfoss, ECCO, Lego eller de danske landmænd.

-Lad os fra i morgen tage de konstruktive briller på, og for en stund forholde os til det reelle alternativ, hvis danske landmænd giver op.

Nemlig import af betydeligt mere usikre fødevarer med et betydeligt større klimaaftryk. Det synes jeg ikke, danskerne fortjener.

3

Kan jeg få mere ud af mine hektarer I stedet for at lave mere af det samme, skal landbruget slå ind på en højværdiproduktion, mener Poul Erik Hedegaard, afdelingschef for Kunder og Forretningsudvikling LHN.

Landbruget skal satse på merværdiafgrøder. Det er sagt og hørt mange gange før, men det gør det ikke mindre sandt. Kun mere presserende i takt med tiden går, understreger Poul Erik Hedegaard. Presserende, fordi udlandet efterhånden har halet stærkt ind på dansk landbrug i viden og kunnen.

- Hidtil har vi været foran på know-how, men fordi vi har været meget flinke til at dele og sælge ud af vores viden, er vi efterhånden blevet indhentet af udlandet. Vi er derfor nødt til at udvikle os, hvis vi stadig skal være konkurrencedygtige i dansk landbrug.

Udviklingen har resulteret i, at danske landmænd nu kan købe udenlandsk korn billigere, end de selv kan producere det til. Østeuropa og Ukraine er i dag lige så dygtige til at opfede slagtesvin, som vi er, og ved hjælp af dansk husdyrgenetik kan kineserne lige så meget, som vi kan.

- Vi må spørge os selv, hvor meget svineproduktion vil vi have herhjemme om nogle år, og efterhånden kan alle dyrke korn, så hvis vi ikke skifter spor, kommer dansk landbrug til at stå i stampe, vurderer han med beklagelse i stemmen.

4

Mental omstilling Poul Erik Hedegaard peger på, at Danmark er suveræn inden for græs- og frøavl, derfor må øvelsen gå på, at finde andre nicheproduktioner, som giver samme højværdi.

Hans bud er, at den enkelte landmand spørger sig selv, om han kan få mere ud af de hektarer, han allerede har, og hvad jorden egner sig bedst til.

- Tag f.eks. kartofler, siger Hedegaard. - Efterspørgslen på stivelseskartofler er stor. Her kan landmanden få et afkast på 24.000 kr. pr., ha mens korn giver 6.000 kr. Vi skal dyrke flere specialafgrøder, og udvikle flere højproteinafgrøder. Jeg tror også, vi vil se flere lokale produkter produceret til lokale markeder.

Derimod tror han ikke helt, at økologien fortsat kan blande sig i samme prisfine selskab. Arla tager ikke flere økologer ind, og forbrugerne er tilbageholdne med at betale ekstra for økologiske kødprodukter eller for andre merværdiprodukter indenfor kødsektoren.

- Politikerne gør meget for at få økologien ind i de offentlige institutioner og køkkener, påpeger han, - men her er markedet trods alt begrænset. Det batter først for alvor noget på afsætningen,

når den brede forbrugerskare køber økologiske fødevarer hele raden rundt.

Omstillingen fra kornproducerende nation til nicheafgrøder kræver en mental omstilling hos landbruget, mener Hedegaard, der selv »godt kan lide at dyrke korn.« - Men, pointerer han, -vi har vores gode jord, på mange områder er vi stadig foran på knowhow – og det skal vi blive ved med at være. Også selv om det vil gøre os lidt forpustet hele tiden at skulle holde os i front.

Farvel til bulkvaren?

Han erkender, at det lyder som om, han gør op med bulkvareproduktionen. Den har ellers gennem årene været det faste grundlag for den store danske landbrugseksport, fordi de udenlandske aftagere kunne være sikre på, at kvaliteten af kornet eller kødet var ens fra gang til gang til gang.

- Jeg siger ikke, at bulkvarerne er ude, pointerer Hedegaard, -men dansk landbrug får det sværere og sværere i forhold til produktion af bulkvarer. Dels kan udlandet producere den type varer nok både til hjemmemarkedet og til eksport. Dels stiller forbrugerne og samfundet krav om noget andet.

Derfor nytter det efter hans vurdering heller ikke, at landmanden køber eller forpagter mere jord for at lave flere standardgrise eller mere hvede.

- Udviklingen viser jo klart, at vi ikke kan konkurrere med udlandet ved bare at lave mere af det samme, fastslår han.

‘’

– Hidtil har vi været foran på know-how, men fordi vi har været meget flinke til at dele og sælge ud af vores viden, er vi efterhånden blevet indhentet af udlandet.

Kontakt Afdelingschef Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk

Bedre bundlinje med specialafgrøder For Carsten Dall ved Sønderborg lød gevinsten på 4.500 kr. pr. ha ved at skifte korn ud med en merværdiafgrøde.

Skovholt I/S, som Carsten Dall driver med sin bror, Torben Dall, er en svineejendom med 650 søer og produktion af smågrise op til 30 kg. De 140 ha har primært været brugt til korn med henblik på foder til besætningen, men i 2012/13 begyndte Carsten Dall at tænke i nye baner. Forpagtningen af den nødvendige jord til gylleudbringning kostede dyrt, og sammenholdt med de lave kornpriser, belastede det budgettet.

- Vi kunne simpelhent købe korn billigere, end vi selv kunne producere det til, forklarer han.

I et fifty fifty samarbejde med en god ven, Morten Bonefeld, der havde stor erfaring med planteavl fra et sjællandsk gods, lagde Carsten Dall sine første hektarer om til frøavl. I dag er 13 ha udlagt til spinatfrø, mens der dyrkes rødbedefrø på fem ha. Det skal dog tilføjes, at frøavl ikke var helt ukendt på bedriften, idet hans far tidligere har gjort i græsfrø.

-Selv om det kun er en lille del af jorden, der er lagt om til frøafgrøder, giver de hektar rigtigt godt, erkender Carsten Dall.

Kræver et vågent øje Under det beskedne udsagn »rigtig godt« gemmer sig for høståret 2018 en nettogevinst på 4.500 kr. pr. hektar ved at dyrke spinat i stedet for hvede, når alt – bogstavelig talt alt – er talt sammen for begge afgrøders vedkommende. Med 9,5 tons hvede pr. ha var dækningsbidraget 1.000 kr., med frøene nåede det op i 5.500 kr. Frøene sælges til Jensen Seed og derfra videre til havefolket i poser og til gartnerier, der dyrker den meget efterspurgte babyspinat.

Men – for som altid har en god historie et men - man kommer ikke sovende til en stor fortjeneste. Spinat er en afgrøde, der både kræver den rigtige jord og et vågent øje. Eksempelvis skal den sprøjtes op til 10 gange undervejs, planten er ikke selvbestøvende og kræver derfor både han og hun blomster sået indenfor »nå-afstand«, og til forskel fra korn, må der kun dyrkes spinat i det samme areal hver 7. år. Afgrøden kræver også specialmaskiner, men da Carsten Dall valgte at begyndte sin karriere som frøavler i det små, tyede han

til de brugbare maskiner, han og Morten havde, bl.a. en gammel såmaskine og bedriftens mejetærsker. Først senere er der sket en gradvis udskiftning og dermed små investeringer i maskinparken.

-Til gengæld, tilføjer han som et plus – er spinat en rigtig god forfrugt til hvede.

Populær afgrøde Ifølge kontrakten med Jensen Seed på Fyn, der har licensen og dermed også udvælger, hvem der må producere, skal Carsten Dall selv tørre og lagre afgrøden, men her kom tørreanlægget fra faderens frøgræs-periode til ære og værdighed igen.

Selv har Carsten Dall mod på at udvide sin frøproduktion og gerne med andre frøtyper.

For, som han konstaterer, er spinat voldsom populær hos forbruger i disse år, hvorfor både antallet af avlere og hektar vokser.

- På et tidspunkt bliver markedet formentlig mættet, og al erfaring siger, at så falder priserne, påpeger han. – Til den tid vil det være

godt at have fået etableret en ny frøafgrøde - morgenfrue f.eks.

Under alle omstændigheder kalder han det både spændende og udfordrende at prøve noget andet end den traditionelle planteavl, men som han også understreger, man skal have viljen, tiden og lysten. For frøavl rummer også mange udfordringer.

Fremtidens merværdi Når Carsten Dall kaster et blik ud i fremtiden er han ikke i tvivl om, at merværdiproduktion er vejen frem. Indenfor svineproduktionen vil det dog være en svær vej at gå, mener han, for de mange tiltag med bl.a. antibiotikafri grise, har forbrugerne hidtil ikke villet betale for. Derfor er det snarere blandt markafgrøder, merværdien skal hentes - eksempelvis i form af energiafgrøder eller dyrkning af særlige proteinholdige afgrøder.

- Vi må erkende, at udenlandske producenter efterhånden kan lige så meget, som vi selv kan, så vi må bare udvikle os, pointerer han.

5

Billig malkestald erstatter robotter Hos ægteparret Van De Belt ved Gram var det en gevinst at droppe malkerobotterne.

Det gav bedre økonomi, større frihed og mere fleksibilitet i stalden.

-En lettelse!

Bemærkningen kommer samstemmig fra Sander og Hillie Van De Belt, og gælder deres beslutning i 2016 om at sætte malkerobotterne på porten. I stedet blev de tre robotter erstattet med et 2x12 svingover Dairymaster malkeanlæg.

En beslutning de ikke har fortrudt ét sekund. Den har ikke alene givet en bedre økonomi på bedriften, men parret føler også, at de har fået mere fritid – til trods for, de nu må bruge tre timer hver morgen og aften for at malke de ca. 220 sortbrogede køer. Ægteparret understreger dog flere gange, at det er deres oplevelse af tingene. De hører om andre, der trives vældig godt med malkerobotter.

- Forskellen kan måske skyldes, forklarer Sander Van De Belt, - at

6

vi kunne placere robotterne midt i den eksisterende stald.

Ved at bygge nyt kunne der måske være opnået et bedre flow i stalden, vurderer han.

Før bestemte robotterne Et af argumenterne for installation af malkerobotterne er netop, at når køerne selv står for malkningen, får landmanden frigjort tid, som han bl.a. kan bruge på at observere dyrene. Ægteparret Van De Belts opfattelse er lige modsat. Under de to daglige malkninger er de i nærkontakt med hver enkelt ko og kan tjekke hendes tilstand, mens de med malkerobotter selv måtte ud og opsøge køerne i løsdriftsstalden.

- Til gengæld har vi fri, når malkningen er overstået, understreger

Hillie Van De Belt. - Før gik vi hele tiden med en alarm på os, og måtte slippe hvad vi havde i hænderne, når den lød. Timerne i malkestalden er det værd.

Somme tider var det falsk alarm, andre gange havde problemet løst sig selv, og andre gange helt relevant, fortæller hun. Men det viste sig først når man stod i stalden. I dag føler parret, at de selv kan disponere over deres tid.

- Vi var på døgnet rundt, supplerer Sander Van De Belt. -Før bestemte robotterne, nu bestemmer vi selv, og jeg kender mine køer bedre.

Til gengæld medgiver han, at det kræver flere mandetimer, når køerne to gange dagligt skal igennem malkestalden. Men det har været muligt at tilrettelægge arbejdet, så der kun har været

behov for at udvide med 0,3 medarbejder.

Større mælkeydelse Ægteparret kan heller ikke genkende argumentet om, at robotmalkning får mælkeydelsen til at stige. Efter 2-3 uger havde køerne vænnet sig til malkestalden, og mælkeydelsen er steget med i gennemsnit 1700 liter mælk årligt pr. ko, efter malkestalden har afløst robotterne.

Noget der kan mærkes på bundlinjen, ikke mindst fordi der er blevet plads til 20 nye sengebåse, på den plads robotterne tidligere optog.

Sander Van De Belt har flere forklaringer på den øgede mælkeydelse. Dels kunne en dominerende ko godt blive stående i robotten i forventning om mere foder, så andre køer ikke kunne komme til og derfor »sprang« en

malkning over. Dels skal en ko helst malkes på samme tidspunkt hver dag, hvad der er svært at styre i en robot.

Alene den større mælkeydelse giver godt 2.000 kr. ekstra pr. ko, en gevinst, der forstærkes af de ekstra køer i stalden.

Mange bække Den større besætning og større mælkeydelse er de to væsentligste faktorer, når økonomien før og efter malkestaldens indtog skal sammenlignes. Der er imidlertid mange andre bække, som bidrager til den bedre økonomi på bedriften, påpeger Sander Van De Belt.

Sammen med sin driftsøkonomirådgiver, Poul Erik Hedegaard, LHN, har han fået sammenlignet sin økonomi i 2016 med malkerobotterne, og i 2018, da malkestalden havde fungeret et par år.

Et regnestykke, der viser en samlet reduktion i kapacitetsomkostningerne på ca. 100.000 kr.

- Udover besparelser på el og vand er det vedligeholdelse og

!" *+,-./0"1234" 78.249:4.14/2";/<";/2= ,(*$-&./0+$12$.32&4.5+)'*)**$/20/02.(-4.3-4.(" ,(*$-&./0+$12$.32&4.9')-).(:)-.(-4.3-4.("

!"#"$ %&'()*$&'+ #$%&'#$%( #$%) %5$ #%6 5;$$$ %$;>$$ 64768 74;;8

?@2=1,+A+B4"/2";/<";/0"12=C D. FA414.

G4:.AB4H=.:/I9B+A+B4" G4:.AB4H=.:/A+J4+,-" K3++A+B4" DL4"-M.3++A+B DL4+:=@112-,/=B/M="1A2"A+B4" FAJ4"14 <&=')+).(&3&>/$)$*"=("*$0/02)-.3-4.("

66% E$> %>& %;)&> %;(#( #;$(E #5& 6$% ?4;@6

E&) E$> 6& %;#($ #;$$$ #;$(E #5& 6$% @4A7?

B)$$""=(4.)9$)-.9"-$50+/02*)99)($.(-4.3-4.("

?4;@6

C4C;?

Note: Den indregnede »fortyndingseffekt« dækker bl.a. over den højere ydelse pr. ko samt flere årskøer. Desuden er det svært at udnytte stalden optimalt med malkerobotter, hvis ikke management er 100 pct. optimeret

service på robotterne, der har vejet tungt i regnskabet, siger Van De Belt.

Gevinsten ved at skifte fra robot til malkestald er imidlertid større end opgørelsen viser. Det koster

ekstra foder at lokke køerne til robotten - endda dyrt foder, som måtte købes hos foderstoffen.

Nu bruger parret al den majs og grovfoder, de kan dyrke på bedriftens 200 ha, til fodring i stalden,

hvor de før måtte sælge en del af afgrøderne.

-Vi kan kun sige, at for os har skiftet fra robot til malkestald været det helt rigtige, konkluderer Hillie og Sander Van De Belt.

7

Selvstændig – sådan!

Gode råd fra nyetableret landmand, rådgivere og finansfolk stod i kø, da LHN inviterede landbrugsskoleelever og landbrugselever til temadag om at blive selvstændig.

Mælkeproducent Jan David viser de spørgelystne elever rundt på sin bedrift.

De unges drøm om at blive selvstændig landmand bremses ofte af manglende evne til at låne penge. Om man får et lån i hus handler imidlertid ikke alene om at have likviditet og en god forretningsplan, men også om, at den unge er godt rustet til opgaven og i stand til at fremvise resultater for långiverne.

- Få en ordentlig uddannelse og høst noget relevant erhvervserfaring før køb. Det viser sig, at dem, der klarer sig bedst mindst er i slutningen af 20’erne og »nøjes« med at købe en gård til 20 millioner kr. – det betyder ikke, at der ikke kan tænkes vækst ind jeres forretningsplaner, lyder det sam-

8

stemmende fra Vækstfonden, Danske Bank, Nybolig og LHN rådgiver Poul Erik Hedegaard, som kontant og ærligt delte ud af deres erfaringer.

Eksperterne oplever desværre, at en del unge er for dårligt forberedte, når de søger lån, og rådene er derfor bl.a. at: • tage en landmandsuddannelse og gerne læse til produktionsleder eller agrarøkonom • få nogle års relevant erhvervserfaring før køb af egen gård • sørge for at få ledelsesansvar i jobbet og deltage i beslutningsprocesserne på arbejdspladsen • kunne fremlægge resultater fra erhvervserfaringen – fx i form af

forskellige produktionstal ved start og slut af ansættelsen • kunne fremlægge udtalelser fra arbejdsgiveren, rådgiveren og dyrlægen • spare op men ikke investere opsparingen i »hus på landet«, da pengene skal være likvide ved låntagning • hente mest mulig vejledning, rådgivning og sparring før køb Sådan nåede Jan David sin drøm Temadagen bød også på gårdbesøg hos 34-årige Jan David, Bylderup-Bov. Han købte et konkursbo med 280 køer med daglig ydelsen på 22 kg mælk i fri handel i 2016 bl.a. med lån fra Vækstfon-

den. Jan er uddannet virksomhedsleder og arbejdede efterfølgende otte år på farens kvæggård. I dag har Jan 340 køer og den daglige ydelse er steget til 33 kg mælk. Siden købet af ejendommen har han bygget ny gylletank og kalvestald og udvidet fodersiloen. Rammerne tillader mellem 450 og 500 køer.

Et af Jans råd er, at man sammen med håndværkere og rådgivere undersøger og tjekker alle elementer på den ejendom, man ønsker at købe: Jord, dyr, bygninger, inventar, nabobebyggelse, miljøkrav og muligheder for udvidelse og evt. samarbejde med nabolandbrug. Jan efterlevede sit eget råd, og alligevel opdagede han og

dyrlægen ikke, at kun 20 procent af køerne var drægtige og at tyren, som gik ved kvierne var steril. Det betød, at han slagtede 54 køer de første uger efter overtagelsen af gården og indkøbte nye højtydende dyr.

- Man kan nemt synes om en ejendom, og det bliver nærmest et lille kærlighedsforløb, hvor man ser sig blind på nogle ting og glemmer at være objektiv - det kommer til at koste. Derfor er det en god ide at hente friske øjne ind i vurderingen af ejendommen, understreger Jan David og minder om, at der er mange ting, man ikke lærer på skolen og at det ekstrem vigtigt at få erhvervserfaring, før man investerer i egen gård.

Han understreger også, at handelssituationen er det eneste tidspunkt, man sidder med det længste strå i forhold til finansfolkene – det er her, man skal huske også at tænke aktuelle investeringsbehov ind i prissætningen af ejendommen, lånets størrelse og renten.

For at synliggøre de erfaringer, som Jan David vurderer, man vil komme til at mangle, hvis man etablerer sig som selvstændig uden ledelseserfaring, spurgte han blandt andet deltagerne, hvor mange af dem, der efter endt skolegang har erfaring med: • at lede andre medarbejdere • at forhandle kontrakter • at planlægge arbejdet for en længere periode • at sidde med til et budgetmøde, strategimøde eller et bankmøde

• at træffe større beslutninger og opleve konsekvensen af dem Alt sammen spørgsmål, der giver god grobund for eftertanke i forhold til om man er rustet til livet som selvstændig.

Jan modtog for øvrigt prisen som Årets Unge Landmand i 2018.

En god dag -Jeg synes, det var rigtig godt at besøge Jan David og opleve en landmand, der er kommet godt i gang. Tingene lykkes for ham og han er fuld af gåpåmod – det er vildt motiverende for os, siger Annegrete Hedegaard, som læser til agrarøkonom på Dalum Landbrugsskole, og fortsætter: -Vi er i slutningen af vores uddannelse og er derfor allerede blevet præsenteret for finansieringsdelen, men det er kun godt at få repeteret tingene og høre deres krav til os og høre, hvad der vægter i en låneansøgning.

Vækstfonden – lån til etablering Vækstfonden hjælper blandt andet landmænd – både dem, der vil etablere sig for første gang, og etablerede landmænd med behov for at udvide deres bedrift.

Etableringslån til landbrug er et særlig risikovilligt lån, som henvender sig til yngre landmænd med ambitioner om at overtage og udvikle en eksisterende bedrift. Lånet kan dække den yderste del af investeringen. Et etableringslån til landbrug er efterstillet anden lånefinansiering og er uopsigeligt fra Vækstfondens side. Lånet er ansvarlig kapital og medvirker til at styrke soliditeten over for pengeinstituttet, øvrige kreditorer og omverdenen i det hele taget. Udfordringen kan være, at løbetiden kun er 10 år og at renten ligger minimum 20% over bankrenten. Læs mere på www.vf.dk

Umiddelbart efter endt uddannelse skal hun som 26-årig hjem og arbejde på forældrenes gård og opbygge resultater i kvægbruget, før hun indgår i et glidende generationsskifte med forældrene. Gården med 600 årskøer og 600 ha ligger på Østfyn, og planen er, at hun om ca. 10 år laver et I/S med lillebroren, der primært interesserer sig for planteavl. Al praktik har hun gennemført udenfor forældres landbrug.

Annegrethe Hedegaard

Klassekammeraten Rune Sørensen synes også, at LHN har lavet et godt arrangement. Det måtte dog gerne ligge lidt tidligere i skoleåret for at være rustet til at træffe de mest relevante jobvalg efter eksamen.

-Det er altid nyttigt at høre tingene igen og møde andre bankfolk og rådgivere. Jeg er blevet bekræftet i, at det er svært at opnå finansiering, hvis man skal ud at købe gård i fri handel. Jeg blev også bekræftet i, at min egen plan om at indsamle relevant erhvervserfaring, før jeg bliver selvstændig, er god, siger han.

Rune, som er 25 år, skal hjem og generationsskifte med sin far om fem år. Gården med 500 søer og slagtesvineproduktion har også 500 ha jord.

Når eksamensbeviset er i hus har han fået et lederjob ude i tre år og skal derefter hjem og arbejde i en lederfunktion i to år før generationsskiftet. Far og søn har allerede afklaret, at det ikke skal være et glidende generationsRune Sørensen skifte.

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Tønder

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 44 su@landsyd.dk

www.landsyd.dk

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

9

Stigende interesse for optioner og futures De seneste år har Finanstilsynet strammet væsentligt op på reglerne om aktiehandel og værdipapirer, og der holdes godt øje med finansverdenen.

Når man rådgiver om finansiering – fx swap, futures og optioner – kræver det, at rådgiveren har papir på at kunne gøre det.

Handel på denne måde har ikke været så udbredt i landbrugsbranchen, men interessen er stigende. Det stiller krav til den rette specialisering. Rådgiveren skal kende landbrugsbranchen godt og skal samtidig have den rigtige uddannelse i denne type handel.

Og skal med andre ord være certificeret.

Den nødvendige certificering har AgroMarkets via SEGES’ Fondsmæglerselskab. Og AgroMarkets har pt. rettigheden som den eneste i Danmark inden for landbrugsbranchen.

Hvorfor er tilladelsen nødvendig?

- Vores rådgivere skal være 100 procent klædt på til at kunne hjælpe landmanden helt korrekt, for skrækscenariet er, hvis landmanden rådgives forkert. Så risikerer han at miste rigtig mange penge – hans fremtid står måske på spil - og vores rådgiver hæfter personligt for det. Det kan dermed få store konsekvenser for begge parter, siger direktør hos AgroMarkets a/s Lene Krüger.

Med SEGES’ Fondsmæglerselskab i ryggen har AgroMarkets en form for blåstempling. Kunderne ved, at Agromarkets’ rådgivere er certificerede. Går noget galt, og strategien på en eller anden måde slår fejl, sørger Fondsmæglerselskabet for, at landmanden er forsikret. Ri-

sikoen er dermed langt mindre for den enkelte landmand.

I samarbejde med AgroMarkets kan LHN også lave handelsstrategier for vores kunder. Her hjælper AgroMarkets bla med at lave en risikoprofil og vurdering af den enkelte landmand. Hvilke forhold skal landmanden være opmærksom på, og er han sikker på, at han er helt klar til det?

Er landmanden klar, og hvis AgroMarkets sammen med kunden

Faktaboks En option er en kontrakt, der sætter en kurs, som du enten kan købe eller sælge en bestemt aktie til på et bestemt tidspunkt.

En future er en kontrakt til at sælge/købe en råvare til en senere dato til en kurs aftalt på forhånd.

Ligesom optioner er futures en form for forsikring.

ser, at det kan hjælpe ham til at styre risikoen på gården bedre, så laves planen. Men der følges også op på den, fx hver gang der er købs- og salgssignaler. For er det nu, han skal handle? Og hvor kan han gøre det bedst?

Kontakt LHN’s Agromarkets konsulenter Finans Afdelingschef Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk Råvarer Afdelingschef Hans Henrik Post Tlf. 7364 2931 E-mail hhp@lhn.dk

LHN er medejer af Handelsog analyseinstituttet AgroMarkets a/s og er således i tæt samarbejde med dem om rådgivning vedr. finans og råvarer. AgroMarkets er blevet del af SEGES’ Fondsmæglerselskab, hvilket giver rådgivningsvirksomheden rettigheder til at rådgive om investeringsanalyser, optioner, futures, swap, fremtidige renteaftaler, obligationer, aktier og andre omsættelige værdipapirer. På finanstilsynet.dk – under virksomhedsregisteret – kan man tjekke, hvor meget SEGES Fondsmæglerselskabet må og har rettigheder til at rådgive om.

Handelsrådgiver John Jensen fra AgroMarkets er nu del af SEGES’ fondsmæglerselskab og må og kan rådgive om bl.a. futures og optioner. Til venstre direktør Lene Krüger.

GØR DET I ER BEDST TIL – DET GØR VI! ᅚ Indretning og projektering af kvæg- og svinestaldsbyggeri ᅚ ᅚ ᅚ ᅚ Tilskudsansøgninger, energibesparelser og energirådgivning ᅚ Boligindretning, nybyggeri eller renoveringer ᅚ Rådgivning om lagerfaciliteter, indengårdsmekanisering og maskiner

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 www.kreditbanken.dk

LANDINSPEKTØRFIRMA

www.skovgaard.as

10

Direktør i en brydningstid Vegetarernes aktuelle krig mod mælk, og veganernes krig mod landbrugets husdyrhold. Krigen mod landbruget som naturfjendske og klimaødelæggere.

Umiddelbart synes landbruget alene og venneløs, men midt i kulingen står Anne Arhnung, direktør i Landbrug og Fødevarer, uden at vakle. For i løbet af et par spæde forårsmåneder har erhvervet trods vindstyrken formået at tage teten, når det gælder natur, miljø og klima.

Først med fælles-udspillet med Danmarks Naturfredningsforening »Fælles løsning for natur og landbrug«. Dernæst med erklæringen om, at dansk landbrug skal være klimaneutralt i 2050, vel at mærke uden at skære ned på produktionen.

Anne Arhnung lægger ikke skjul på, at samarbejdet med landbrugets kritikere står højt på hendes dagsorden.

-På den måde kan man finde frem til en fælles forståelse for tingene, i stedet for bare at angribe hinanden, siger hun. -Det er mere konstruktivt og tjener begge parter bedst.

Overraskende udspil De færreste havde set fællesudspillet med Danmarks Naturfredningsforening komme, men det er netop en sådan alliance mellem ellers traditionelle modstandere, som Anne Arhnung kan lide. Udspillet giver på den ene hånd naturen mere plads ved at udtage eller ekstensivere op mod 100.000 ha landbrugsjord mod kompensation. På den anden hånd skal udspillet gavne landbruget. Ved at støtte hinandens krav, opnår både L&F og DN mere, end hvis de ikke havde samarbejdet, påpeger Anne Arhnung, der kalder DN’s præsident, Maria Gjerding, meget konstruktiv.

Realiseringen af fælles-udspillet kræver nogle statslige milliarder til en jordfond, som så forventes at tiltrække andre offentlige og private investorer. Det er mange penge, som endnu ikke er på plads, erkender Anne Arhnung, men hun tror på sagen. Ikke fordi

hun som direktør SKAL, men fordi hun finder det indlysende, at landbrug og natur er to sider af samme sag. Dels fordi kravet om en rigere natur og et mere bæredygtigt landbrug bliver stadig mere højlydt også internationalt, dels fordi det danske samfund har brug for, at landbrugserhvervet stadig kan bidrage med eksportmilliarder til velfærden.

-Opinionsundersøgelserne viser, at i 2010 figurerede klima- og miljøpolitikken som nr. 9 på listen over emmer, vælgerne fandt vigtige. I 2018 indtager klima og miljø førstepladsen, understreger hun.

Det store hvordan Fødevareerhvervets udmelding om at være klimaneutral i 2050 er umiddelbart en stor mundfuld, der udløser et lige så stort »men hvordan«. Også her er Anne Arhnung fortrøstningsfuld.

Landbruget begynder jo ikke fra nul, påpeger hun. Gennem de seneste årtier har erhvervet skruet markant ned for belastningen på stort set alle parametre samtidig med, at produktionen er steget.

-Vi har altså en lang erfaring at trække på, siger hun men understreger i samme åndedrag, at reduktionen er gået i stå.

-Det er derfor nødvendigt, at vi allierer os med andre for at nå målet. At vi inddrager forskerne, forbrugerne og landmændene selv, ja hele Danmark, fastslår hun. - Landbruget alene har ikke alle løsningerne, så vi skal invitere enhver med, der kan og vil bidrage.

I øjeblikket trækkes på Axelborg stregerne til, hvordan det klimaneutrale landbrug kan opnås. Så i skrivende stund er det for tidligt at ridse den komplette plan op, men Anne Arhnung er ikke i tvivl.

Hele paletten skal bruges for at nå målet.

Hvem skal købe Det er en kendt sag, at det er dyrere at producere bæredygtigt og klimavenligt. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne støtter op om projektet ved at tilvælge og betale for de her varer. Anne Arhnung pointerer imidlertid, at der ikke er nogen vej udenom.

Dansk landbrug har i mange år produceret bulkvarer af en ensartet, høj kvalitet både til eksport og til det danske marked, men udenlandske landmænd kan i dag lave det samme og endda til billigere penge.

-Vi har efterhånden svært ved at klare os på prisen på grund af det høje danske udgiftsniveau, påpeger hun. -Derfor er vi nødt til at få mere for vores varer, og det

kan vi ved at putte mere værdi ind i dem.

Kineserne, japanerne og de mere og mere velstående sydkoreanere er de naturlige købere.

Desuden har erhvervet gennem årene etableret stærke brands verden over, som i forbrugerøjne er garanti for kvalitet og sundhed. Med stadig mere bevidste og kritiske forbrugere har dansk landbrug nu muligheden for at skabe et nyt fødevareeventyr ved at stille sig i spidsen for en klimaeffektiv landbrugsproduktion, mener hun.

-Og den fælles rejse glæder jeg mig meget til at være med på, fastslår Landbrug og Fødevarers direktør.

11

Med dronen i marken Igennem en årrække er droner blevet testet som redskab for landbruget og deres egenskaber har særligt vist sig effektive i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse, hvor de kan observere dine marker og lokalisere eventuelt ukrudt.

En drone kan bruges på rigtig mange andre områder i markdriften bl.a. til og vedrørende høsttidspunkt, vanding, dræn, strukturskader, flyvehavre, erstatningssager, dyr og indhegninger, markarbejde, ukrudtstryk og sygdomme.

12

Så ta’ flyveturen sammen med din planteavlsrådgiver og få et større overblik over dine marker.

Spar på pesticider – en fordel for både din økonomi og for miljøet generelt.

Kontakt Planteavlsrådgiver Hans Henrik Post Tlf. 73 64 29 31 E-mail hhp@lhn.dk

Hvad kan du bl.a. bruge dronen til?

• Ukrudtsbekæmpelse • Høsttidspunkt • Vanding • Dræn • Strukturskader • Flyvehavre • Erstatningssager • Dyr og indhegninger • Markarbejde • Ukrudtstryk og sygdomme

Arbejdspladsvurderingen kom i hus LHN har i samarbejde med SEGES udviklet et intensivt APV-forløb, hvor deltagerne efter 1,5 kursusdag kan gå hjem med en komplet, enkel og brugbar APV.

LHN’s bestyrelse fortsætter i 2019 med at sætte fokus på sikkerhed i landbruget og her spiller den lovpligtige Arbejdspladsvurdering (APV) også en rolle. Det eksisterende samarbejde med arbejdsmiljøteamet fra SEGES har dannet baggrund for udviklingen af et intensivt APV kursusforløb, som nu er løbet af stablen i LHN huset for første gang med stor succes.

1,5 kursusdag er godt givet ud Kurset er bygget op over to mødedage, hvor man på den første mødedag får en introduktion til, hvad en APV er, hvorfor den skal laves og hvordan man gør dette.

Tavleundervisningen krydres med gruppeopgaver, snak og spørgsmål på kryds og tværs blandt deltagerne. På kurset var især emnet medarbejderinddragelse og krav til medarbejderen noget som medførte megen snak. Som en af kursisterne udtrykte i evalueringen i den anledning; »Det har været godt at høre om andres erfaringer«.

Lektietid Inden dag to lægges der op til lektier, idet kursisterne skal hjem på bedriften og tage billeder af de steder, som der kan eller skal sættes fokus på i APV’en. En anden vigtig lektie, der skal løses med medarbejderen er en snak om arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed for gensidig input og engagement.

På 2. kursusdag er bedriftsbillederne udgangspunkt for at hver

enkelt deltager laver en enkel og konkret APV for bedriften ved hjælp af en handlingsplan med en fast ramme defineret af SEGES’ arbejdsmiljøteam. Målet er at den enkelte deltager kan tage hjem med en APV med præcist definerede indsatsområder for netop hans/hendes bedrift.

På kurset hos LHN blev handlingsplanen for alles vedkommende afsluttet med gode tekster og fine billeder, som netop satte fokus på »problemområderne«. Med kursistens underskrift og dato for næste opfølgning i handlingsplanen, kunne alle vende hjem med en komplet APV.

Det at jeg på kurset selv sad og udfyldte APV´en gør, at jeg bedre forstår skemaet og nu efterfølgende let kan gå til det i de situationer, hvor der måske opstår problemer i stalden for vores medarbejder, siger kursusdeltager Tina Sørensen.

APV står for ArbejdsPladsVurdering og er en form for risikovurdering af arbejdsopgaverne. Virksomheder med ansatte skal have en APV og den skal fornyes mindst hvert 3. år Hos LHN ønsker vi at gøre APV’en til et effektivt og aktivt arbejdsredskab. At skabe og fastholde et godt og sikkert arbejdsmiljø for vore landmænd. At give dem mulighed for at kunne snakke åbent og direkte om eventuelle problemer og uheld på bedriften for at kunne lære af dem og forebygge.

Kontakt LHN hvis du vil høre mere om kursusindhold og tidspunkt for næste kursusforløb.

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24 sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

v/Iver Mørk A/S

13

Var det noget med et markvildtlav?

I Danmark eksisterer der pt. 64 markvildtlav. Bag lavene står godt 1000 lodsejere, der sammenlagt har bidraget med 75.000 ha landbrugsjord.

-En slags brandmandens lov, hvor man redder, hvad reddes kan, smiler Rasmus Ahlmann Nielsen.

-Så vi sætter ind og sikrer de elementer i landskabet, der har værdi for markvildet og den generelle biodiversitet i landbrugslandet. Men på sigt gælder det om at forbedre og forøge naturindholdet. Der skal skabes ledelinjer og komplette levesteder i landskabet, hvis den negative udvikling, der er sket i agerlandsnaturen skal vendes.

Men hvad er et markvildtlav?

Vildt- og naturkonsulent Rasmus Ahlmann Nielsen, Danmarks Jægerforbund, har svaret på rede hånd.

- Et markvildtlav er et fællesskab af lodsejere, der på tværs af bedrifterne samarbejder om at få markvildtet tilbage på marken, forklarer han. -Markvildtlavene er frivillige og konstruktionen uformel. Der er ingen vedtægter eller valgt formand, men en af lodsejerne skal fungere som kontaktperson udadtil.

Markvildtprojektet er født i Danmarks Jægerforbund i et bredt samarbejde på tværs af en lang række grønne organisationer.

Hvert lav får tilknyttet en vildt- og naturkonsulent fra Jægerforbundet, der hjælper lavets medlem-

mer med at finde og etablere naturplejetiltag, der kan skabe bedre vilkår for agerhøns og harer.

Rasmus Ahlmann Nielsen er vildtog naturkonsulent i det sønderjyske, hvor der i dag er oprettet fem lav, nemlig Råhede, Ballum, Tiset, Hammelev og Vollerup. Men der er plads til flere, og efter en særdeles velbesøgt mødeaften i LHNhuset i Tinglev er han optimist om end passiv.

- For det er ikke os, der starter lavene, pointerer han. -Initiativet skal komme fra lodsejerne selv.

Brandmandens lov Udgangspunktet for markvildtlavene er i første omgang at passe på dét, der er.

Kaster man et blik rundt på landbrugslandet er der markant mangel på netop levesteder for markvildtet. Forklaringen er ganske enkel, mener Ahlmann Nielsen. Bl.a. når en ejendom handles, luger den nye ejer typisk ud, dvs. levende hegn, volde og andre ikke dyrkbare landskabselementer fjernes, og arealerne lægges under plov.

Dermed forsvinder de steder, hvor smådyr, fugle og insekter yngler, fouragerer og holder til.

Uden træk i grundbetalingen Det er Rasmus Ahlmann Nielsens erfaring, at mange landmænd gerne vil lave naturfremme og vildtpleje på deres marker, men at bekymringen for økonomien bremser dem. Derfor er det vig-

tigt, at få gjort opmærksom på, at man kan anlægge vildtstriber på max 10 pct. af marken og fortsat få sin grundbetaling for hele arealet. Han understreger, der er visse regler om vildtstribernes bredde og indbyrdes afstand, men det er ikke sværere end, at en snak med vildt- og naturkonsulenten eller landmandens planteavlsrådgiver kan forklare det.

Natur kan snyde Selvfølgelig er der skeptiske lodsejere, erkender Rasmus Ahlmann Nielsen. Lodsejere, der mener de har masser af natur på deres ejendom. Og sandt er det, at mange arter er i fremgang. Det er ikke ualmindeligt at se rådyr i haven, masser af gæs på marken og traner på marken.

- Men natur kan snyde, pointerer han. - Nogle fugle og dyr er generalister. De er all-round spisere og flytter bare, hvis deres naturlige levested eller føde forsvinder. De arter, som er i tilbagegang er typisk i højere grad specialiserede, som f.eks. lærken og flere af de vilde bier, der f.eks. kun kan leve på en bestemt blomst eller på en bestemt biotop. Forsvinder den blomst eller biotop forsvinder de også. På globalt plan er 1/3 af vores insekter truer. En alvorlig sag, fordi mange af dem fungerer som bestøvere.

Helst lidt af hvert Hvis man vil give fauna og flora en hjælpende hånd er mulighederne flere, gør Rasmus Ahlmann Nielsen opmærksom på. Levende hegn, vildtstriber, lærkepletter, insektvolde og barjordsstriber, og der er særlige regler om størrelse, afstand og gødning for hver kategori.

Men i stedet for at blot at etablere et af tiltagene, er det vigtigt, at man anlægger flere tiltag sammen, så det skaber variation og

14

derved komplette levesteder, mener han. Det gavner flere og mere.

Udover at de mange tiltag er til fordel for vildtet og naturen, er det også en fordel for landbrugets omdømme, understreger han, men har dog slutteligt et hjertesuk.

Nogle landmænd etablerer i god tro og i forskellige sammenhænge faunastriber eller vildtstriber, men disse er økologiske fælder, hvis de omlægges 100 pct. hvert år. De insekter, der etablerer sig, kan ikke nå at færdiggøre deres livscyklus, inden jorden igen er sort og tilsået med en ny vildtbladning eller en traditionel afgrøde.

- Så laver man en vildstribe eller en insektvold, bør de have lov at stå i flere år. F.eks. stiger en insektvolds biologiske værdi med tiden, hvis den får lov at ligge, understreger vildt- og naturkonsulenten.

Landmænd kan foretage vildt- og insektvenlige tiltag på deres marker, men egentlige vildtagre er ikke støtteberettigede. Eksempler på støtteberettigede tiltag er vildtstriber, lærkepletter, barjordsstriber og insektvolde.

Yderligere oplysninger hos planteavlsrådgiver Hans Henrik Post, tlf. 7364 2931 E-mail hhp@lhn.dk

Gør generationsskiftet lettere Ved en skattefri virksomhedsomdannelse, kan den skat, der normalt udløses ved salg, blive i virksomheden.

Som ejer af en personlig ejet virksomhed er det værd at overveje, om virksomheden fremover skal drives som et ApS eller A/S. - Den åbenlyse fordel ved at omdanne en personligt ejet virksomhed til et ApS eller A/S er, at du ikke hæfter personligt, påpeger revisor og skatterådgiver Carsten Schmidt, LHN. -Det vil sige, at gæld og krav i forbindelse med en evt. konkurs i teorien ikke påhviler dig som ejer men selskabet. Alene af den grund, kan der være en fordel i at gå fra personlig ejet virksomhed til et kapitalselskab.

Helt konkret betyder virksomhedsomdannelsen, at ejeren sælger sin virksomhed til det nye ApS eller A/S, som han selv ejer og kontrollerer, og hvor han fortsat kan stå som leder af virksomheden. Til gengæld for overdragelsen af virksomheden modtager han anparter eller aktier i selskabet svarende til virksomhedens værdi.

- Så bortset fra, at man bliver lønmodtager i egen virksomhed, ændres ejerens funktion ikke, understreger Carsten Schmidt. – Derimod har det stor betydning, om virksomhedsomdannelsen sker efter den skattepligtige eller skattefri model.

Ved en skattepligtig omdannelse vil ejeren skulle betale skat af værdien af goodwill, avancebeskatning, genvundne afskrivninger

etc. Ved den skattefrie virksomhedsomdannelse indtræder en såkaldt succession, hvilket betyder, at den nye ejer – selskabet – overtager alle den personligt ejede virksomheds skattemæssige forpligtelser.

Fordelen er, at holdingselskabet efter tre år kan sælge driftsselskabet/datterselskabet skattefrit.

Næste generation - Hvor en skattepligtig virksomhedsomdannelse kan betyde, at der skal trækkes så mange penge ud af virksomheden til skat, at omdannelsen reelt ikke er en mulighed, sikrer den skattefrie model, at pengene bliver i selskabet, som dermed ikke svækkes økonomisk, siger Carsten Schmidt. – På den måde sikres, at generationsskiftet mellem den aldrende tømrermester Hansen og hans datter eller en nær medarbejder er økonomisk mere overkommeligt.

Kræver planlægning Overgangen fra personligt ejet virksomhed til et ApS eller A/S kan ikke foregå med et fingerknips. Det kræver planlægning.

F.eks. kan en skattefri virksomhedsomdannelse kun ske i første halvdel af et regnskabsår.

- Der er også en række andre teknikaliteter, der skal iagttages, understreger Carsten Schmidt. – Men da det kan rumme mange fordele at være et kapitalselskab fremfor en personlig eget virksomhed - ikke mindst i forbindelse med generationsskifte – er det værd at tage en snak med din revisor for at få det samlede overblik.

- Den unge generation skal jo ikke begynde med at udrede en masse penge til senior, når den ældre generation ikke har skullet betale skat i forbindelse med omdannelsen, siger han. -Skatten forfalder først den dag, selskabet sælges, eller der sælges ud af andele/aktier.

Lidt ondt kan man sige, at senior dermed bare sparker skattebolden over til junior. Men samtidig med virksomhedsomdannelsen kan man oprette et holdingselskab ovenpå det nye selskab.

Kontakt Reg. revisor og skatterådgiver Carsten Schmidt Tlf. 7364 2909 E-mail cas@lhn.dk

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!

- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

15

Mød os på årets Fællesdyrskue i Aabenraa LHN er selvfølgelig igen i år at finde i landboforeningernes telt på stand nr. E8 på årets dyrskue i Aabenraa den 24. og 25. maj og igen i år har vi en masse spændende at byde på.

Kom og få en snak med vores medarbejdere og folkevalgte og deltag i årets spændende konkurrence, hvor du og din familie kan vinde fine præmier.

Er du medlem af LHN kan du hente en gratis entrebillet til dyrskuet i LHN’s reception.

Nye medarbejdere hos LHN

Lene Knarhøj Pakula er pr. 1. marts ansat som regnskabs- og revisionsassistent.

Lene er uddannet regnskabsassistent og har mange års erfaring med landbrugsregnskabsområdet og dermed Ø90 og de tilknyttede systemer.

Lene startede som elev i Landboforeningen for Als og Sundeved og virkede der i 10 år. Siden har Lene arbejdet som regnskabs- og revisorassistent i Landbosyd i 16 år og senest hos Landbrugsstyrelsen i Augustenborg med sagsbehandling af projekttilskudsordninger.

MAGASINETS REDAKTØR Afdelingschef Rikke Nim Festersen, Tlf. 73 64 29 02 rnf@lhn.dk

Elin Karkov er pr. 23. april ansat som service- og rengøringsmedarbejder hos LHN. Elin har arbejdet i en række forskellige brancher bl.a. i maskinforretning, på offentlig kontor og i pengeinstitutter og hun arbejder nu på 7. år i butikken/receptionen på Uge Lystfiskeri og Camping.

Der er hun fornyligt gået fra fuldtid til deltid og derfor er der nu også fint plads til jobbet hos LHN.

OPLAG 6000 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk www.lhn.dk

Mød os på

Mette Grønvold er pr. 1. maj ansat som skatterådgiver.

Mette har arbejdet med skat i 22 år bl.a. i Skattestyrelsens kundecenter.

De sidste 9 år har Mette arbejdet ved Skattestyrelsen i Tønder. Her har hun beskæftiget sig med områderne arbejdsudlejebeskatning, forskerskatteordningen og beskatning af danskere, der arbejder i udlandet samt udlændinge, der kommer hertil for at arbejde. Mette har taget uddannelsen som skatterevisor, som er en 5-årig diplomuddannelse. Herudover er hun merkonom i økonomistyring.