Kvælstofregulering 2027: Afgrødevalget bliver et vigtigt greb
Sandhedens øjeblik når skaden opstår
Så er foråret godt overstået, og første slæt er høstet. Vi landmænd har igen gjort et fantastisk stykke arbejde sammen med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er nok første gang, vi har haft et helt forår uden en fungerende regering, og helt ærligt, det har da været utroligt behageligt ikke at skulle høre på alle dem, der ikke vil os noget godt.
Værst var stemningen mod landbruget nok i valgkampen, hvor de politiske partier stod i kø for at fortælle usandheder om dansk landbrug. Nu er der så dannet en rød regering sammen med Moderaterne. Hvad det betyder for os landmænd må tiden jo vise. Godt bliver det nok ikke.
Personligt synes jeg, at L&F kunne havde været lidt mere synlig i valgkampen, velvidende at det er svært at få taletid, når heksejagten mod landbruget kører derudaf. Jeg er bekendt med flere landmænd, der er holdt op med at se nyheder, fordi de ikke kan holde den dårlige tone over for landbruget ud. Jeg kan udmærket forstå dem.
Dilemmaernes holdeplads:
Dansk landbrug i stærk politisk modvind samtidig med en stigende global efterspørgsel efter fødevarer
Ser man tilbage på månederne uden en regering, kan man dog tydeligt se, at den negative dækning af landbruget blev meget mindre. Konklusionen må være, at det er røde politikere og deres spindoktorer, der planter de værste historier mod landbruget i medierne; dem der kører den værste hetz.
Strukturudvikling og politiske vinde
I maj var jeg i Berlin for at holde et oplæg om strukturudviklingen i dansk mælkeproduktion. Jeg havde samlet oplysninger fra L&F, Syddansk Kvæg, ARLA, LHN og mange af jer kollegaer med mælkeproduktion. Konklusionen var, at der i 2045 er ca. 500 bedrifter med mælkeproduktion tilbage i Danmark. Bedrifterne vil i gennemsnit have 1000 køer, og levere 15.000 liter EKM/ko. Der er selvfølgeligt nogle politiske benspænd, der kan ændre i min prognose, men dem har vi vel altid levet med. Foreningen IVM, som jeg var inviteret af, havde lavet et meget interessant program, og hvis vi sidder her i lille Danmark og tror, at vi er de ene-
ste med store udfordringen, ja så kan jeg sige at det er vi ikke. De politiske vinde, der blæser i Danmark, blafrer også i mange andre store mælkenationer.
Den gode nyhed - og det store dilemma - er, at den globale efterspørgsel efter mælk vil stige med 20 procent frem mod år 2034, OECD-FAO, og noget af det kan vi producere her i Danmark, hvis vi får lov.
Dyrskuernes vigtige rolle I slutningen af maj var der igen dyrskue i Åbenrå, og det er nok det bedste udstillingsvindue for landbruget, vi har i Sønderjylland.
Fredag formiddag var der som sædvanligt mange børn på pladsen, og selvom man i år ikke kunne booke en landmand til en rundvisning, blev jeg ringet op af en lærer fra den tyske skole i Rødekro, og selvfølgelig ville jeg vise dem rundt på pladsen. Hvis de børn, vi igennem tiderne har vist rundt på pladsen, får en positiv oplevelse med en landmand, så er det nok noget, der hænger
ved i meget lang tid. Jeg havde i hvert fald en positiv oplevelse med børnene fra Rødekro.
I LHN-teltet på stand E8 havde bestyrelsen og de ansatte i LHN som sædvanligt mange gode snakke med vores medlemmer og kunder. Det samme havde vi med alle de øvrige besøgende på vores stand – også alle de i og omkring vores meget eftertragtede korncontainer med bolsjer, som var en konstant myretue af børn igennem de to dyrskuedage.
160-års jubilæum
LHN’s kredsforeninger Haderslev, Tinglev, Vest og Aabenraa fylder 160 år i 2026, og det fejrede vi med et fælles sommerarrangement og bedriftsbesøg hos mig og min kone Mette den 9. juni. LHN’s bestyrelse og kredsforeninger siger mange tak for deltagelsen til de ca. 120, som kiggede forbi. Tak for en god aften.
God sommer og høst.
Christian Kock Formand LHN
Overvejer du at sælge din ejendom?
Få en helt uforpligtende og vejledende snak med en af vores erfarne mæglere om, hvordan du opnår det mest optimale salg.
Vi har en bred kontaktflade til mange potentielle købere og mere end 50 års erfaring med salg af skov- og landbrugsejendomme i Danmark.
Vigtige beslutninger i et uroligt marked
Det er nu, de kloge valg skal træffes – mens der stadig er handlefrihed og likviditet til at forme fremtiden.
I et uroligt marked, hvor priser på energi, foder og gødning og renter samt afsætning kan ændre sig hurtigt, bliver økonomisk robusthed et helt afgørende styringsprincip for dig som landmand og for dansk landbrug som samlet erhverv.
Få optimeret og effektiviseret mens tid er, så bedriften er og forbliver robust. Brug pengene rigtigt mens du har likviditet til rådighed - lad være med at aflevere dem til dem, der skal på pension. Lav gennemtænkte investeringer i miljø- og klimateknologi, så din bedrift er og forbliver konkurrencedygtig også når klimaindsatsen skærpes og der indføres en gradvis CO2afgift. Begge dele belønner bedrifter, som er effektive og har et lavt input og stor energiudnyttelse.
Hvad der er sparet, er ikke altid tjent
I en tid med gode bytteforhold og høj indtjening, hvor banken ikke rykker for en budgetopfølgning, er det fristende at spare pengene på driftsrådgivning. Men det er jo lige netop nu, hvor der er mulighed for at optimere, at det er vigtigt at få belyst, hvor de laveste frugter hænger og så få gjort noget ved dem.
Fraktilanalyser er et godt redskab ja faktisk verdens bedste til at få rettet fokus på muligheder, så du kan lægge planer for din bedrifts fremtidige produktion.
LHN i god gænge
I LHN lægger vi stor vægt på at være en rigtig god arbejdsplads med en åben og uformel
omgangstone og korte beslutningsveje. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives, udvikler sig og oplever, at de er en vigtig del af fællesskabet i huset.
Som det er tilfældet for mange andre virksomheder i vores branche, kigger vi ind i stort generationsskifte. Ja det er faktisk i fuld gang allerede nu, da det er lykkedes os at tiltrække en række nye medarbejdere over det seneste år. Vores medarbejderstab er dermed blevet udvidet med en stor gruppe velkvalificerede og kompetente kolleger, som kender området, erhvervet og de mennesker og virksomheder, vi rådgiver og servicerer.
Alt dette giver en god og positiv energi, og et rigtigt godt grundlag for at vi også fremadrettet
Vi tilbyder professionel rådgivning og sparring til landbruget omkring:
• Landbrugsbyggeri
• Myndighedsopgaver
• Lovliggørelser
• Lagerfaciliteter
kan yde den professionelle rådgivning med høj service og stort lokalt kendskab, som vi gerne vil være kendt for.
Kontakt
Forretningschef
Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk
• Skadesopgørelser
• Markmaskiner
• Maskinkøb og salg
• Foderteknik
Kvælstofregulering 2027: Afgrødevalget bliver et vigtigt greb
Med den udledningsbaserede markregulering fra 2027 kan roer og græs blive mere attraktive i hårdt regulerede oplande. LHN’s rådgivere peger på mulighederne.
Den udledningsbaserede markregulering ændrer grundlæggende vilkårene for, hvordan vi planlægger markdriften i de kommende år. Hvor fokus tidligere primært har været på gødningsnormer og generelle rammer, bliver det nu i højere grad den konkrete udledning fra marken – og dermed valg af afgrøder, sædskifte og virkemidler – der kommer til at styre mulighederne på den enkelte bedrift.
LHN’s planteavlsrådgivere Erik Muurmann og Niels-Kristian Eskelund Knudsen giver deres bud på, hvilke afgrøder, du som landmand måske skal til at kigge mere på.
Sæt roen i spil
En af dem er roen. Roer har ifølge Erik Muurmann flere gode egenskaber. For det første er udbyttepotentialet pr/ha højere end i majs. Roerne er mindre følsomme overfor tørke, da de har en længere vækstperiode end majs, og de kan nå at indhente noget af det tabte i en tørkeperiode senere i sæsonen. Ikke som majs, der skal have vand på det kritiske tidspunkt omkring blomstring.
En anden fordel ved roen er, at den er en god afgrøde i sædskiftet, både som forfrugt, og vigtigst af alt kan hanesporen
Christian Hoeck, JB 3, Høj retention Udledningskvote 4,8 kg N/ha
Opland: Lister Dyb
bekæmpes med Focus Ultra eller Agil.
-Det betyder, at vi kan få en effektiv bekæmpelse, samtidig med at vi bruger andre aktivstoffer, hvilket igen kan være med til at bremse resistensdannelse i hanesporen mod de midler, vi bruger i majsen, siger Erik Muurmann.
Landmand Christian Hoeck (på billedet øverst på siden) er en af dem, der har haft roerne med i markplanen igennem flere år. Han dyrker ca. 10 hektar roer til sine 250 køer.
Christian fortæller. -Roer er rigtigt godt foder til køerne, og de har et højt udbyttepotentiale. Jeg samensilerer roerne med majsen. På den måde er roerne også lette at have med at gøre; ikke noget med at skulle passe en roekule hele vinteren som i gamle dage.
Obs på udledningsfordele Kigger vi på kvælstofudledningen, er der også fordele ved roer frem for majs.
Nedenstående tabeller viser foreløbige beregninger, ud fra de oplysninger og beregninger, vi kan lave på nuværende tidspunkt.
Modelejendom JB 3, Middel retention, Udledningskvote 8,8 Kg N/ha
Opland: Knudedyb
-Som man kan se, har roer en væsentlig lavere udledning end majs, og det er på trods af, at den bliver tilført en højere mængde husdyrgødning, konkluderer Erik Muurmann og slutter.
-Roerne er en spændende afgrøde, der helt sikkert kommer til at være mere fokus på især i de hårdere regulerede områder.
Græsset er altid grønnere… Når kvælstoftilførslen i fremtiden reduceres, vil et andet virkemiddel formentlig også være en større andel græs i sædskifterne.
-Det kommer til at betyde, at sammensætningen af vores græsblandinger nok også vil ændre sig, da fokus på holdbare og varige græsmarker med højt udbytte vil blive endnu mere relevant, siger planteavlsrådgiver Niels-Kristian Eskelund Knudsen.
-Også bælgplanteandelen vil være langt mere vigtig, og vi bør
nok i højere og højere grad fokusere på at ramme minimum 30 % kløver i markerne, anbefaler planteavlsrådgiveren
Allerede nu har man i græsfirmaerne fokus på nye græsarter, som kunne tilføres blandingerne, både direkte og som krydsninger. Et eksempel på dette er strandsvingel.
-Strandsvingel er forholdsvis ny i danske græsmarker. Det er en robust græsart med stor holdbarhed. Arten kommer fra Sydeuropa og er meget persistent, idet den tåler frost og sne, men også periodevis oversvømmelse. Udbyttet er højt under danske forhold sammenlignet med rajgræs, men foderværdien lavere. Strandsvingels egenskaber er også forsøgt indkrydset i fx rajgræs, fortæller Niels-Kristian Eskelund Knudsen.
Hundegræs er et andet eksempel på en art, som tidligere har været med i græsblandinger. Den kunne bibringe mange
af de samme egenskaber, dog med en smule dårligere fordøjelighed en strandsvingel.
Rødsvingel er et tredje eksempel på en slidstærk og tørketolerant græsart. Den er heller ikke så udbredt i blandingerne pt. Med sine udløbere er arten meget anvendt i fx afgræsningsmarker og under forhold, hvor der ønskes en tæppedannende art.
-Tørketolerante græsser, omfordeling af kvælstof, samt kraftige og effektive kløverarter, vil uden tvivl kunne løse mange af udfordringerne fremover, konkluderer Niels-Kristian Knudsen.
Kontakt
Planteavlsrådgiver
Erik Muurmann
Tlf. 7364 2948
E-mail emu@lhn.dk
Fagchef Planteavl Niels-Kristian
Eskelund Knudsen
Tlf. 7364 2941
E-mail nkk@lhn.dk
Forenet om landbruget
I det foreningsejede Nykredit har vi specialiseret os i at yde helhedsrådgivning for landbrugskunder på tværs af privat og erhverv. Det giver os mulighed for at tilbyde de bedste løsninger til dig – både når det gælder finansiering af din bedrift, private aktiver, investering og pension.
Skal vi også hjælpe dig? Ring til landbrugsdirektør Freddy Hansen på 44555735 eller skriv til frha@nykredit dk.
Er din stald klar til 2034?
Senest 1. juli 2034 udløber de sidste overgangsordninger for kvægstalde. For mange bedrifter betyder det, at stalden skal vurderes i god tid – ikke kun ud fra lovkrav, men også ud fra fremtidens strategi.
2034 kan lyde langt ude i fremtiden, men for kvægbedrifter med ældre stalde er planlægningen allerede aktuel og for mange allerede i fuld gang. De kommende krav handler blandt andet om sengebåsenes bredde og længde, gangarealer, totalareal pr. ko og staldens rumfang. For nogle stalde vil tilpasningerne være relativt enkle. For andre kan kravene betyde større
ombygninger – eller en helt ny overvejelse om, hvordan stalden bedst bruges fremover.
Vigtig opmåling
LHN’s miljørådgiver Louise H. Riemann er tydelig i sin anbefaling. -Få dine stalde målt op, så kender du dine eventuelle flaskehalse. Er det gangbredden, sengebåsene, tværgangene, ædepladserne eller det samlede areal, der ikke
Når du har ansatte Udenlandske praktikanter
Flere landmænd oplever i øjeblikket, at SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) har skærpet deres tilsyn og kontrol med udenlandske praktikanter i landbruget.
LHN HR & Lønservice hjælper bl.a. med:
• Ansættelseskontrakter og personalejura
• Ledelsessparring
• Refusioner ved sygdom, barsel, løntilskud
• Regler ved udenlandsk arbejdskraft
• Elevkontrakter
• Lønindberetning og diverse afregninger
• Anmeldelse af arbejdsskader
Det betyder i praksis, at selv mindre fejl i løn- og ansættelsesvilkår kan få store konsekvenser. Ikke mindst fordi sager med fejl kan blive sendt videre til SIRIs inddragelseskontor, hvor praktikantens opholds- og arbejdstilladelse kan blive inddraget samtidig med at du som arbejdsgiver risikerer sanktioner. En yderligere udfordring er også, at du som arbejdsgiver ikke længere betragtes som part i sagen, og derfor bliver du typisk først inddraget, når SIRI allerede har konstateret fejl og har sendt sagen videre.
SIRI’s kontroller omfatter bl.a.:
• Gyldig og korrekt udfyldt praktikantkontrakt: Foreligger der en gyldig kontrakt og matcher vilkårene i praksis det aftalte?
opfylder kommende krav? Først når stalden er gennemgået i praksis, kan man vurdere, om den kan tilpasses økonomisk fornuftigt. Vi hjælper dig gerne med det.
En samlet plan
For den enkelte bedrift handler 2034 derfor ikke kun om at overholde reglerne. Det handler også om at tage stilling til fremtiden. Skal stalden fortsat bruges til malkekøer? Skal der reduceres i antallet af køer? Kan bygningen i stedet anvendes til kvier eller andre dyregrupper?
-Eller er tiden inde til at tænke i nybyggeri, udvidelse eller en anden udviklingsplan, spørger Louise Riemann og tilføjer.
-Husk at en ombygning af stal-
• Korrekt aflønning og tillæg: Særligt fokus på korrekt lønniveau (obs på fx stigning i løn efter 6 måneder) samt tillæg for overarbejde og arbejde i weekender og på helligdage. Obs på at overarbejde ikke må afspadseres.
• Arbejdstid og tidsregistrering: Du skal kunne dokumentere arbejdstiden, og registreringerne skal hænge sammen med løn og tillæg.
• Løn til dansk bankkonto – og ingen fradrag før udbetaling: For tilladelser omfattet af bankkontokravet skal løn udbetales til dansk bankkonto i praktikantens navn, og der må ikke modregnes fx husleje og kost inden udbetaling.
• Husleje, kost og logi håndteres korrekt: Typiske fejl i kontroller handler bl.a. om husleje trukket over lønnen, kontant løn-
den eller inddragelse af nyt produktionsareal udløser krav om en ny miljøgodkendelse.
Jo tidligere overblikket skabes, desto bedre kan investeringer, miljøforhold og finansiering tænkes sammen. 2034-kravene bør derfor ses som en anledning til at få lavet en samlet plan for stalden – mens der stadig er tid til at vælge den bedste løsning, slutter miljørådgiveren.
Kontakt
Miljørådgiver
Louise Hedegaard Riemann Tlf. 7364 2915
E-mail lhr@lhn.dk
udbetaling samt forkert håndtering af kost og logi.
• Forsikringsordninger: Indbetales der korrekt til fx forsikringsordning.
Mindsk risikoen for, at praktikanten mister sin tilladelse: Lav et internt “SIRI-tjek” hver måned eller med jævne mellemrum, hvor I afstemmer kontraktvilkår versus faktisk arbejdstid, løn, overarbejde og tillæg, at løn altid udbetales korrekt uden modregninger, og at husleje, kost og logi håndteres adskilt og dokumenterbart.
Kontakt
HR & Lønservice
Lise Søndergaard
Tlf. 7364 2928
E-mail ls@lhn.dk
Rikke Nim Festersen
Tlf. 7364 2902
E-mail rnf@lhn.dk
En klar handelsstrategi giver ro i en uforudsigelig verden
Uanset om situationen omkring Hormuzstrædet er på vej mod en løsning, vil konsekvenserne af konflikten i Mellemøsten påvirke både råvarepriser og inflation i lang tid endnu, vurderer Agromarkets.
-Vi nærmer os slutningen på høståret 2025/2026, hvor en globalt set god høst har holdt afgrødepriserne relativt lave. Vi så tegn på en vending i prisen allerede i december, men det var uroen i Mellemøsten, der for alvor gav næring til bålet og dermed markante prisstigninger, siger Peter Borreby, direktør i AgroMarkets.
Det blev først og fremmest synligt på olieprisen, som steg fra omkring 60 dollar pr. tønde til over 100 dollar. Den bevægelse trak også afgrødepriserne med op, men den gode forsyningssituation, også herhjemme, har holdt prisstigningerne på afgrøderne for høståret 2025/26 på et moderat niveau.
Ny høst – nyt kapitel -Situationen for ny høst, vil være et nyt kapitel. Her får både forventningerne til høstens størrelse og de langsigtede følger af stigende omkostninger stor betydning. De første indikationer kom i WASDE-rapporten fra maj, hvor forventningerne til en strammere forsyningssituation understøttede yderligere prisstigninger, påpeger Peter Borreby.
Situationen i Mellemøsten har –udover olien – en lang række afledte effekter. En meget stor del af verdens handlede gødning passerer gennem Hormuzstrædet sammen med LNG-gas, som også indgår i gødningsproduktionen. Det har medført stigninger i gødningsprisen, hvilket får stor betydning for de globale produktionsomkostninger.
Peter Borreby tegner et lidt dystert billede. -Selv om det økonomiske optimum ændrer sig herhjemme, er vores gødningsforbrug ikke helt så følsomt, som det kan være i andre dele af verden. Hvis gødningsforbruget falder i nogle verdensdele vil det medføre en lavere produktion, og det kan i yderste konsekvens blive starten på en ny fødevarekrise. Herudover er klart, at produkter, som er baseret på olie, stiger i pris. Det gælder fx plast. Energitunge processer og transport bliver også påvirket med det samme, og det vil være med til at presse inflationen op.
-Så selvom der forhåbentlig snart vil indfinde sig en fredelig løsning på konflikten i Mellemøsten, som sender oliepriserne ned igen, vil der gå en rum tid,
før forsyninger af bl.a. olie og gødning bliver normaliseret. Vi må derfor fortsat forvente at se stigende råvarepriser, som vil påvirke inflationen, vurderer Agromarkets direktør.
Den vigtige strategi -I en uforudsigelig verden er det nødvendigt at have en strategi for både afdækning af råvarer og finansielle omkostninger. Strategien skal være skriftlig med en tydelig beskrivelse af virksomhedens positioner og en afdækning af, hvor det er vigtigt at forholde sig til risici og sidst men ikke mindst at få eksekveret ud fra den fastsatte strategi, understreger Peter Borreby.
Han slutter af med et eksempel og en anbefaling. -Brændstofpriserne er et godt
eksempel på værdien af at have en strategi og få afdækket, mens tid er. Det er naturligt at stræbe efter den bedste pris, men ofte er risikoen større ved ikke at få eksekveret. Det er bedre at handle og træffe et kvalificeret valg end at lukke øjnene og håbe på en mulig gevinst. En strategi giver mere ro på beslutningerne og frigør tid til at fokusere på produktionen.
AgroMarkets analytikere udarbejder strategier med proaktiv opfølgning, og AgroMarkets tilbyder abonnementer med rådgivning inkluderet, så der er mulighed for sparring, når situationen kræver det.
Læs meget mere om dine muligheder på agromarkets.dk og tag fat i LHN Driftsøkonomi & Strategi.
Peter Borreby, direktør AgroMarkets.
Det er sandhedens øjeblik, når skaden opstår
Er dine driftsbygninger forsikret rigtig? Et vigtigt spørgsmål da mange landbrugsbedrifter i dag består af flere ejendomme. Ofte er der ældre bygninger uden en aktiv rolle, som bare er fulgt med jorden ved køb.
Som landmand skal du have styr på rigtigt mange ting, og en række af dem ligger temmelig langt fra de daglige opgaver i stalden, på marken og på kontoret. Ét af dem er bedriftens forsikringsdækning.
LHN har derfor sat Dansø Forsikringsmæglerne Lea Vaaben og Flemming Post i stævne til en snak om faldgruber og opmærksomhedspunkter ved forsikring af en landbrugsbedrifts driftsbygninger.
Betal for det, du har brug for Når Lea Vaaben og Flemming Post er rundt på produktionsejendomme rundt omkring i Danmark, ser de ofte både over-
forsikring af bygninger, som aldrig skal i drift eller genopføres, hvis de bliver ramt af en skade og underforsikring, hvor vigtige produktionsbygninger eller inventar ikke er forsikret tilstrækkeligt.
-Grundtanken er enkel: Du skal hverken betale for mere – eller mindre – end det, du reelt har brug for, siger Flemming Post. Lea Vaaben uddyber.
-Gør dig alle de vigtige overvejelser for de enkelte bygninger på din bedrift på forkant. Hvis fx en given driftsbygning på ejendom nr. 2 brænder ned eller bliver beskadiget i en storm, hvad er det så egentlig, du vil med byg-
ningen. Skal den rives ned, fordi den egentlig bare er lidt i vejen for den samlede drift eller vil du have den genopført af æstetiske årsager, funktionalitet eller den samlede værdi for ejendommen generelt? Og hvis den skal genopføres, er det så på ejendom nr. 2 ellers skal du sørge for at have flytteret på din forsikring, så bygningen kan komme hjem på hovedejendommen. Alle disse overvejelser og beslutninger skal afspejles direkte i forsikringsdækningen.
Ikke bare en driftsbygning
I grove træk taler vi ifølge Lea Vaaben og Flemming Post om tre kategorier af forsikringer:
Bygninger i fuld drift
Produktive bygninger, som er vigtige for bedriften. Disse bør så vidt muligt forsikres til fuld nyværdi. Det sikrer, at du kan genopføre en tilsvarende bygning med bygningsudstyr og fast inventar, hvis uheldet er ude.
Bygninger i pæn stand uden klar funktion
Ældre bygninger, som ikke længere bruges, men du har ikke endeligt taget stilling til, hvad du skal med dem. Disse skal forsikres med en sum (nyværdi) inkl. flytteret. Flytteret giver mulighed for at bruge forsikringssummen til at opføre en ny bygning et andet sted på bedriften.
Bygninger i nedslidt tilstand uden klar funktion
Når man taler om de ældre bygninger, skal man også være opmærksom på eventuelle meget nedslidte gamle bygninger, som ikke kan bære en nyværdiforsikring, da du i en skadessituation aldrig vil få udbetalt til nyværdi. I stedet skal bygningen forsikres med en dagsværdi sum, så der ikke er bristede forventninger i forhold til, hvor stor en pose penge du har at gøre godt med efter en skade, påpeger forsikringsmæglerne.
Oprydning efter brand
En ofte overset faktor i forsikringsdækningen er udgiften til nedrivning og oprydning efter en brand, især ved ældre bygninger med asbest og eternit. Nedrivning- og oprydning kan i dag løbe op i flere hundrede tusinde kroner. Derfor er det vigtigt at være obs på, om der er taget højde for oprydningsudgiften i betingelserne. Det er nemlig ikke tilfældet i alle forsikringsselskaber, og så tages oprydningsudgiften direkte af den forsikringssum, som du regnede med at kunne bygge nyt for.
Er du udlejer eller lejer?
-Hvis du udlejer driftsbygninger, bør du være ekstra opmærksom, understreger Flemming Post og fortsætter. -Ved skade kan du miste lejeindtægten og huslejetab er ikke automatisk dækket på driftsbygninger, som det er på boliger. Det kræver et aktivt tilvalg i din forsikring.
Lea Vaaben supplerer. -Hvis du
derimod lejer en stald eller lade på en anden ejendom, og du etablerer et nyt produktionsanlæg i den lejede bygning, skal du huske at få opdateret din løsøreforsikringspolice med det nye anlæg, ellers står du uden forsikringsdækning, hvis den lejede bygning inkl. indhold brænder ned.
Husk opdatering af policer
Netop forældede policer giver ofte problemer i skadessituationer. Anvendelsen af bygninger og det inventar og de anlæg, der er installeret, skal være korrekt beskrevet.
-Vi oplever tit at en foderlade står opført som maskinhal, og når man så kigger ind i den, står der et foderblandingsanlæg, som man så ikke får et nyt af, hvis laden brænder. Det samme gælder, når du fx får installeret malkerobotter. Det er uhyre vigtigt at få afdækket og noteret de rigtige produktionsanlæg i policen. Ofte er disse jo næsten lige så dyre eller måske endda dyrere end selve bygningen, understreger Lea Vaaben og konkluderer. -Så husk at få dine forsikringspolicer opdateret, når du køber nye anlæg, udvider og bygger om.
Entrepriseforsikring
De to forsikringsmæglere slår også et slag for vigtigheden af en entrepriseforsikring.
-Når der bygges nye driftsbygninger, er det som regel landmanden selv, der står som bygherre, og landmanden selv, som laver aftaler med lokale hånd-
værkere. Her er det vigtigt med en entrepriseforsikring, inden man går i gang.
Entrepriseforsikringen skal dække den bygning, der bliver opført men også bygningerne omkring nybyggeriet. Man skal i byggeperioden have udvidet forsikringen med et risikotillæg på de omkringliggende bygninger med brand og storm under renovering.
-Når skaden er sket, er det for sent at ændre på forsikringsdækningen ligegyldigt hvilken forsikring vi snakker om. Derfor bør forsikring ses som en del af den langsigtede strategi for bedriften.
Tag fat i din rådgiver og få taget stilling til en risikostrategi nu, så både risiko og økonomi er under kontrol, hvis uheldet rammer, slutter Lea Vaaben og Flemming Post.
HUSKELISTE VED FORSIKRINGSGENNEMGANG
• Er bygningen i brug – eller uden funktion?
• Skal den genopføres eller nedrives, hvis der sker en skade?
• Er produktionsbygninger forsikret til fuld nyværdi?
• Har ældre bygninger sum/flytteret og evt. dagsværdi?
• Er der dækning for oprydning ved brand (og hvor)?
• Har du huslejetab ved udlejning af driftsbygninger?
• Stemmer anvendelse og anlæg i policen med virkeligheden?
• Er fredede/bevaringsværdige bygninger korrekt noteret?
• Har du entrepriseforsikring, før du bygger om eller nyt?
Lea Vaaben og Flemming Post.
Præcisionslandbrug vinder indpas og giver nye muligheder i marken
Med biomassekort, tildelingsfiler og graduering får landbruget nye muligheder for at tilpasse indsatsen i marken. Hos Christian Kock i Bjerndrup er teknologien allerede blevet et konkret redskab i hverdagen.
Det at drive præcisionslandbrug giver i dag landmanden et praktisk redskab, som kan hjælpe med at tilpasse indsatsen i marken mere præcist til de faktiske forhold. Med blandt andet biomassekort, tildelingsfiler og graduering af gødning, udsæd og planteværn kan landmanden arbejde mere målrettet og samtidig udnytte ressourcerne bedre. For mange bedrifter handler det både om økonomi, driftsoptimering og om at være forberedt på fremtidens regulering.
Det mærker man tydeligt hos Christian Kock i Bjerndrup, hvor præcisionslandbrug allerede er blevet en del af den daglige drift. Her er Oskar Lauritsen, der arbejder som markmand på bedriften, blevet en central del af arbejdet med den nye teknologi.
-Det er spændende at være en del af den teknologiske udvikling, og jeg tror helt sikkert, at der er noget at hente på den konto, siger Oskar Lauritsen.
Fra økologi til ny teknologi
Bedriften har været igennem store forandringer det seneste år. Frem til 1. marts 2025 blev ejendommen drevet økologisk, men omlægningen til konventionel drift har skabt behov for nye strategier i marken. Samtidig blev der investeret i både ny sprøjte og gødningsspreder, og det gav Oskar mulighed for at træde ind i en ny rolle med ansvar for at arbejde med graduering i praksis.
I tæt sparring med LHN’s planteavlsrådgiver Erik Muurmann blev det første års gødningsstrategi og sprøjteplaner drøftet og optimeret. Allerede i andet år som konventionel bedrift blev det tydeligt, at målrettede efterafgrøder og kommende reguleringskrav stiller større krav til planlægningen.
Da gødningssprederen allerede havde mulighed for at graduere, var det oplagt at tage præcisionslandbruget i brug.
Oskar Lauritsen arbejder med tildelingsfiler og graduering som en del af den daglige drift hos Christian Kock i Bjerndrup. Præcisionslandbrug er her blevet et konkret værktøj til at tilpasse indsatsen i marken.
Det gav ikke alene en mulighed for at reducere behovet for efterafgrøder, men også for at forberede bedriften på den nye kvælstofregulering, som forventes at træde i kraft i 2027. En stor del af bedriftens arealer ligger i oplandet til Knudedyb, hvor reguleringen forventes at blive mærkbar. Derfor vurderes graduering af gødning også at blive et vigtigt virkemiddel fremover.
Mere ansvar og større overblik -Jeg kunne sagtens sidde på kontoret og lave alle tildelingsfilerne og sende dem til Oskar, når han skal ud at køre, men jeg synes, det giver meget mere mening, at det er Oskar, der laver dem. Han kender markerne bedre end jeg gør og kan derfor lave de sidste tilretninger ud fra de faktiske forhold i marken, siger Erik Muurmann.
Han peger samtidig på, at teknologien også giver nye muligheder for medarbejderansvar og faglig udvikling.
-Oskar har lysten til at arbejde med teknologien, og det her giver ham en mulighed for også at tage ansvar i driften og skabe resultater i marken.
Tildelingsfilerne til graduering af gødning bliver lavet i SEGES Innovations program CropManager. Med udgangspunkt i biomassekort bliver gødningen omfordelt fra de kraftigste områder i marken til de mindre kraftige områder. På den måde bliver indsatsen tilpasset markens variationer i stedet for at være ens over hele arealet.
Og ifølge Oskar var vejen fra introduktion til selvstændigt arbejde kort. -En times igangsætning var, hvad der skulle til, og så var jeg selvkørende i at lave tildelingsfilerne. Det er virkelig nemt at arbejde i programmet, og der er mange muligheder for at lave justeringer til tildelingen.
Graduering hele vejen rundt Indtil videre er gødningen blevet gradueret i al vintersæd, og også gødningen til kløvergræs er blevet tilpasset efter tildelingskort. Men ambitionerne stopper ikke her. Næste skridt er at begynde at graduere udsædsmængden.
-Det er Christian (Kock) selv, der kører såmaskinen, og med lidt overtalelse tror jeg, det er lykkedes at få ham med på idéen om også at graduere udsæden efter
tildelingskort, siger
Mulighederne i CropManager rækker desuden videre end gødning og udsæd. Programmet kan også bruges til graduering af planteværn, hvilket især kan være relevant i forbindelse med vækstregulering og svampebekæmpelse.
Eksemplet fra Bjerndrup viser, at præcisionslandbrug ikke kun handler om teknologi for teknologiens skyld. Det handler om at bruge værktøjerne dér, hvor de giver mening i hverdagen – og om at gøre bedriften mere robust i mødet med både økonomiske og regulatoriske krav.
Læs meget mere om CropManager på cropmanager.dk og tag en snak med din planteavlsrådgiver om mulighederne.
Kontakt
Planteavlsrådgiver
Erik Muurmann
Tlf. 7364 2948 E-mail emu@lhn.dk
Oskar med et smil.
Tålmodighed er en dyd
Grøn Trepart nåede en milepæl ved årsskiftet 2025/2026 med principvedtagelsen af alle omlægningsplaner i kommunerne. Så ventede næste skridt – skitseprojekter. Disse har dog haft lidt svære odds i 2026 indtil nu.
Alt godt kommer til den, der venter. Ja det var håbet i den lange periode, hvor vi ventede på dannelsen af en ny regering. Månederne uden regering har betydet mangel på beslutningskraft, og det har givet udfordringer hos kommuner og styrelser i forhold sagsbehandling og igangsættelse af projekter.
-Der bliver arbejdet på mange fronter, vi er stadig i fuld gang, siger LHN’s udtagningskonsulent Louise H. Riemann og fortsætter.
-Men det er klart at pauseknappen har været aktiveret i tem-
melig lang tid i forhold til igangsætning af nye projekter, og vi mærker også en lidt afventende holdning hos mange lodsejere med baggrund i den politiske diskurs.
Minivådområder er undtagelsen
Interessen for minivådområder er dog steget betragteligt. -I 2025-runden, som blev forlænget til april i år, blev der på nationalt plan søgt om 532 projekter, mens der i 2024 blev ansøgt om 133 minivådområder, fortæller Louise Riemann.
Du kan se meget mere om mini-
vådområder som virkemiddel på udtagningskonsulenterne.dk under menupunktet ”Lodsejere”.
Gratis rådgivning
Som lodsejer kan du få gratis råd fra en udtagningskonsulent; hvad er dine muligheder, screening af dine arealer, hjælp til opstart af projekter og sparring i forbindelse med igangværende projekter, hjælp til dialog med kommuner og Naturstyrelse og som noget nyt kan du også få skatterådgivning i forbindelse med jordsalg.
Se mere om dine muligheder på udtagningskonsulenterne.dk og
LHN Ejendom & Jura – grundighed skaber tryghed
kontakt LHN’s udtagningskonsulent.
Kontakt
Udtagningskonsulent
Louise Hedegaard Riemann Tlf. 7364 2915 E-mail lhr@lhn.dk
Vi rådgiver med overblik, erfaring og fokus på den løsning, der passer bedst til dig og din situation.
Hos Ejendom & Jura ved vi, at ingen sager er ens. Derfor tager vi os tid til at gennemgå detaljerne grundigt, så du får tryg, kompetent og nærværende rådgivning – fra første spørgsmål til sidste underskrift.
I april bød vi velkommen til juridisk sekretær Trine Israelsen, fordi vi i juni tager afsked med juridisk sekretær Kirsten Lorenz, som går på pension. Trine glæder sig til at byde dig velkommen både på kontoret og i telefonen hos LHN Ejendom & Jura. Kontakt os på tlf. 7364 3000.
Fra venstre: Inger Aagaard, Trine Israelsen og Kirsten Lorenz.
Få styr på sikkerheden – helt gratis
Kampagne giver dig som landmand konkret og gratis hjælp til at styrke arbejdsmiljøet på din bedrift og dermed også mindske risikoen for arbejdsulykker.
Igennem årene har vi haft stort fokus på sikkerhed i landbruget i LHN Magasinet, og der sker noget på området, men vi er ikke i mål. Landbruget er stadig blandt de mest ulykkesudsatte brancher, og hvert år sker der alvorlige ulykker - ofte i forbindelse med maskiner eller håndtering af dyr.
I 2025 fortalte vi i begge udgaver af magasinet om ”Ekspertgruppen for Arbejdsulykker” og deres rapport om forebyggelse af ulykker med maskiner. Heri blev det bl.a. konkluderet, at mange ulykker kan forebygges gennem bedre planlægning, klare rutiner og en stærkere sikkerhedskultur.
Netop derfor er kampagnen ”Få styr på sikkerheden – helt gratis!” sat i gang af BFA Jord til Bord i samarbejde med SEGES Innovation. Formålet er at hjælpe virksomheder i landbruget med at omsætte arbejdsmiljøkrav og gode intentioner til konkret handling i hverdagen, fortæller SEGES Innovations arbejdsmiljøkonsulent Per Jørgensen.
Det der virker i praksis Kampagnen tilbyder såkaldte forebyggelsespakker, som giver landmanden mulighed for at få et gratis besøg af en arbejdsmiljøkonsulent på bedriften. Her gennemgås maskiner, arbejdsgange og rutiner med fokus på, hvor der er risiko – og hvad der kan gøres ved det.
-Det hele tager udgangspunkt i den enkelte bedrifts hverdag og behov, og der følges op efterfølgende for at sikre, at indsatsen bliver forankret, siger Per Jørgensen og fortsætter. -Du kan vælge mellem flere ”forebyggelses-pakker” med fokus på maskinsikkerhed og sikkerhedskultur – alt efter hvor behovet er størst.
Erfaringerne fra de bedrifter, der allerede har deltaget, viser at det ikke nødvendigvis behøver at være kompliceret at forbedre sikkerheden.
Arbejdsmiljøkonsulenten uddyber. -Den øgede sikkerhed kan ofte opnås gennem enkle og overskuelige tiltag, som hurtigt kan gennemføres. Klare aftaler
Minilæssere er uundværlige hjælpere i moderne landbrug, men de er desværre også involveret i mange alvorlige ulykker, fordi de bruges forkert.
og rutiner, der skaber retning i hverdagen, øget opmærksomhed på adfærd, som reducerer risici og et fælles sprog om sikkerhed blandt landmand, driftsledere og medarbejdere.
Sikkerhedskultur er nøglen Et centralt element i kampagnen er arbejdet med sikkerhedskultur. Flere undersøgelser peger på, at ulykker i landbruget ofte ikke skyldes én enkelt fejl, men en kombination af faktorer – herunder vaner, travlhed og prioriteringer i hverdagen.
Det betyder også, at det i høj grad handler om, hvordan man arbejder. Taler man om sikkerhed? Følger man op på hændelser og nærved-ulykker? Er det accepteret at stoppe arbejdet, hvis noget er usikkert?
En stærk sikkerhedskultur er samtidig tæt koblet til trivsel, samarbejde og ikke mindst produktivitet. En arbejdsplads, hvor der er styr på sikkerheden, er også mere attraktiv - både for nuværende og kommende medarbejdere, påpeger Per Jørgensen.
En god investering Færre ulykker betyder mindre fravær og færre forstyrrelser af driften, lavere omkostninger til reparationer og skader, nemmere rekruttering af kvalificeret arbejdskraft og større tryghed for både landmand, familie og medarbejdere.
-Samtidig er det en måde at sikre, at din bedrift lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav uden at det bliver en tung administrativ opgave, slutter arbejdsmiljøkonsulenten.
Læs meget mere om kampagnen og tilbuddet om et gratis besøg på bfaportalen.dk under ”Landbrug og Skovbrug”.
Du kan få yderligere info og booke et besøg hos Per Jørgensen på tlf. 5046 9410 eller e-mail perj@seges.dk
Digitaliseringen i landbruget
kræver nye vaner
Digitaliseringen er for alvor blevet en del af hverdagen i landbruget. Mange bedrifter er i praksis blevet små digitale virksomheder, hvor data og systemer er tæt forbundet på tværs af produktionen.
På det moderne landbrug er det i dag er det ikke kun computeren på kontoret, der er koblet på nettet. Det gælder også staldsystemer, kameraovervågning, markdata, foderanlæg, maskiner og mobiltelefoner.
En udvikling, der giver store muligheder. Data kan bruges til bedre beslutninger, mere præcis drift og bedre ressourceudnyttelse. Moderne teknologi gør det muligt at overvåge produktionen tættere, reagere hurtigere og skabe en mere effektiv hverdag.
-Digitaliseringen stiller dog også nye krav. For når flere systemer
forbindes digitalt, bliver man også mere afhængig af, at de fungerer stabilt og sikkert, siger Martin Riiser som er adm. direktør hos Jysk It.
IT-sikkerhed handler derfor ikke længere kun om at installere antivirus eller huske at opdatere sin computer. Det handler i lige så høj grad om vaner, opmærksomhed og daglige rutiner i en travl hverdag.
Vigtige gode IT-vaner
De fleste sikkerhedsbrud starter ikke med avancerede hackerangreb. De begynder ofte i helt almindelige situationer. Måske åbner man en mail lidt for hurtigt,
klikker på et link, der ser troværdigt ud eller måske kommer der en sms-besked på et tidspunkt, hvor man har travlt med mange andre ting, og man får klikket uden at tænke sig om.
Tidligere var det ofte muligt hurtigt at gennemskue en falsk mail. Sproget haltede, formuleringerne virkede mærkelige, og afsenderen så mistænkelig ud. I dag er mange svindelmails skrevet på korrekt og flydende dansk. De er målrettet mod konkrete virksomheder og sendt på tidspunkter, hvor de virker naturlige i forhold til den daglige drift. De fremstår derfor både yderst professionelle og troværdige. Netop
derfor er moderne IT-svindel blevet vanskeligere at gennemskue.
Martin Riiser fortæller. -En af vores kunder, en svineproducent i Midtjylland, oplevede for nyligt, at en medarbejder modtog en mail, som lignede en besked fra DHL, og medarbejderen klikkede derfor på linket i mailen.
Mailen viste sig at være falsk, og det ene klik betyd, at der blev installeret skadelig software på computeren. Det fik den konsekvens, at flere systemer måtte lukkes ned i en periode, mens problemet blev håndteret. Produktionen kunne heldigvis fortsætte, men situationen skabte
både ekstra arbejde, usikkerhed og frustration i hverdagen.
-En anden kunde, en planteavler i Syddanmark, modtog en mail med ændrede betalingsoplysninger fra det, der lignede hans maskinstation. Mailen var korrekt formuleret og sendt midt i en periode, hvor der allerede var dialog om fakturering. Planteavleren gennemførte betalingen og opdagede først senere, at kontonummeret ikke tilhørte den rigtige modtager.
Den type svindel bygger ikke kun på teknik. Den bygger også på indsigt i virksomheder, arbejdsgange og menneskelig adfærd. Derfor kan den være vanskelig at opdage i situationen.
Mange bliver overraskede over, hvor overbevisende disse henvendelser fremstår. Og netop derfor er IT-sikkerhed i stigende grad blevet et spørgsmål om kultur og opmærksomhed og ikke kun teknologi, påpeger Martin Riiser.
Grundlæggende tiltag IT-sikkerhed kan hurtigt komme til at lyde meget teknisk og
kompliceret, men i praksis er det ofte de enkle ting, der gør den største forskel. Selvom truslerne har udviklet sig, er mange af de vigtigste sikkerhedstiltag stadig ganske grundlæggende:
• Systemer på pc’erne skal opdateres løbende
• Adgangskoder skal være stærke og ikke genbruges
• To-faktor-godkendelse (MFA) bør anvendes, hvor det er muligt
• Adgange skal begrænses til det nødvendige
• Medarbejdere skal vide, hvad de skal være opmærksomme på i hverdagen
Det kræver ikke nødvendigvis store investeringer eller avanceret teknisk viden. Til gengæld kræver det opmærksomhed og faste rutiner.
-En af vores kvægproducentkunder beskrev det meget præcist, da han sagde, at de i forhold til IT-sikkerhed på hans bedrift egentlig ikke havde ændret så meget teknisk, men at de var blevet meget mere opmærksomme på, hvordan de gør tingene, og det har gjort en forskel. Og netop
• Hjemtagning af tilbud
• Gennemlæsning af tilbud
• Tilbudssammenligning
• Altid kundens mand også når skaden opstår
den erkendelse går igen mange steder, og den er nødvendig. Sikkerhed handler ofte mindre om store tekniske projekter og mere om at skabe nogle enkle arbejdsgange, som fungerer i praksis i en travl hverdag, siger Martin Riiser.
IT-sikkerhed – del af driften I dag er IT-sikkerhed ikke længere kun noget, der hører til på kontoret eller hos en ekstern IT-leverandør.
Det er blevet en del af den samlede drift - på linje med vedligeholdelse af maskiner, styring af produktionen og kontrol af økonomien. Når flere funktioner bliver digitale, vokser afhængigheden også. Et nedbrud, en låst computer eller tab af adgang til centrale systemer kan hurtigt få praktiske konsekvenser for både produktion, planlægning og samarbejde med kunder og leverandører.
Det handler ikke om at fjerne risiko fuldstændigt - det er sjældent realistisk. Det handler snarere om at finde et niveau, hvor man både udnytter digitaliseringens muligheder og samtidig
holder risikoen på et fornuftigt niveau.
-Og det begynder ofte med noget ganske enkelt: Opmærksomhed i det daglige arbejde, slutter Martin Riiser.
Tag fat i Jysk IT for en gennemgang af din bedrifts IT-setup, arbejdsgange og daglige rutiner og få overblik over hvor It-sikkerheden eventuelt kan styrkes med enkle tiltag. Se mere på jyskit.dk
Martin Riiser, direktør Jysk IT.
Nye medarbejdere hos LHN
Sally Wentzel Deer
Skatterådgiver
Sally bor i Over Jerstal, sammen med sin mand og 3 børn. Hun er vokset op på et hobbylandbrug. Sally startede i lære som revisor i 2021, og hun færdiggjorde sin HD-R i sommeren 2025.
Hun er uddannet hos Sønderjyllands Revision og kommer fra en stilling som financiel controller i en privat virksomhed.
Nadja Kjer Møller Juniordriftsrådgiver
Nadja bor i Strandelhjørnskov på en mindre landbrugsejendom med sin kæreste. Hun startede i landbruget som ungarbejder, og er siden blevet uddannet landmand, agrarøkonom og jordbrugsteknolog. Hun har bl.a. arbejdet et par år i en driftsafdeling i en anden landboforening.
Niels-Kristian Knudsen
Planteavlsrådgiver
Niels-Kristian bor på et deltidslandbrug i Sdr. Hygum med sin kone og 2 børn. Han startede i sin tid i landbruget som ungarbejder og blev siden uddannet landmand, agrarøkonom og jordbrugsteknolog. Han har arbejdet nogle år som driftsleder, og siden 2020 som planteavls-/landbrugsrådgiver.
Louise Thomsen
Assistent Planteavl og Miljø
Louise bor ved Bylderup-Bov på et nedlagt landbrug sammen med sin mand og 4 børn. Hun er faglært landmand og har arbejdet i landbruget i en årrække, inden hun fik arbejde i det offentlige - senest som sagsbehandler ved SGAV.
Anna-Marie Eybye Callesen Økonomisupporter
Anna-Marie bor sammen med sin familie på et husmandssted ved Bjerndrup. Hun har arbejdet i branchen i 25 år som revisorassistent/økonomisupporter og har erfaring med alt fra små skatteregnskaber til virksomhedslandbrug og selskaber.
Israelsen
Trine bor i Tønder med to af sine 3 børn. Den ældste er fløjet fra reden. Hun er uddannet advokatsekretær, og hun har gennem årene bl.a. arbejdet på advokatkontor og som sagsbehandler hos en landbrugsmægler.
Anne-Marie Broksø Iversen Skatterådgiver
Anne-Marie bor i Hostrupskov sammen med sin kæreste. Hun er opvokset på et landbrug, og er uddannet jordbrugsteknolog. I øjeblikket er hun i gang med HD 2. del i Regnskab og Økonomistyring. Hun kommer fra en stilling i en landboforening som juniorrådgiver indenfor regnskab og skat.
Alice Korsholm Jepsen Regnskabsassistent
Alice bor i Rødekro med sin samlever og deres 2 børn. Hun er opvokset på en landejendom i Øster Gasse. Alice startede i lære i 2009 i en landboforening og har arbejdet i branchen lige siden.
Pia Sandberg Skatterådgiver
Pia bor i Vester Sottrup. Hun har 3 drenge. Pia er uddannet cand. oecon. og har en HD i Regnskab. Pia arbejdede i entreprenørbranchen i 10 år, inden hun i 2014 skiftede til landbrugsbranchen som økonomirådgiver i en landboforening.
MAGASINETS REDAKTØR
Administrationschef
HR & kommunikation
Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490
E-mail: rnf@lhn.dk
OPLAG
5000 eks. to gange årligt PRODUKTION
Iprinting, Tinglev
Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.
