LHN Magasinet nr. 1 2017

15. ÅRGANG · NR. 1/17

magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Rådgiveren:

Hav styr på væksten Godt nyt

Flere unge etablerer sig

Vi skal sætte dagsordenen Vi bønder skal kunne gennemskue, hvad der skal ske ved de kommende forhandlinger om landbrugspolitikken I skrivende stund har jeg netop set en video med 15 forskellige landbrugsjournalister fra alverdens lande. Et meget spændende indslag hvor hver især skal berette om de største udfordringer, som bønderne aktuelt har rundt omkring. Alt sammen problemer som vi kan nikke genkendende til.

Flere taler om mangel på kapital samt nødvendigheden af stabile politiske forhold. I de velstillede lande er det store diskussioner om miljø og dyrevelfærd, der er problemet, mens det i de fattigere lande nærmere er knowhow samt strukturelle problemer, der er de største udfordringer.

Landbruget udfordret overalt Samlet tænker jeg, at landbruget overalt er udfordret. Oplever man regionalt et konjunkturopsving, konverteres denne fordel hurtigt til øgede produktionsomkostninger (jordpriser, landleje/ forpagtning, arbejdskraftomkostninger etc.). De tekniske og biologiske fremskridt gør ligeledes, at strukturudviklingen er en udfordring over alt.

Hvad kan vi så bruge dette faktum til?

Ja i det øvrige samfund flyttes produktioner til destinationer

med optimale produktionsforhold, eller jobs forsvinder permanent, fordi en vare ikke efterspørges længere. Der vil dog fortsat være landbrug overalt, men betingelserne ændres naturligvis.

Hvordan ønsker vi den fremtidige CAP Diskussionerne om den fremtidige EU landbrugspolitik, CAP, tager form. Fra LHN vil vi igen forsøge både at påvirke og diskutere emnet, ikke mindst for at vi bønder overhovedet selv kan forstå og gennemskue, hvad der foregår. Bl.a. vil vi sammen med Bauernverband i starten af 2018 prøve at sætte dagsordenen for den kommende politik.

EU landbrugskommissær Phil Hogan, der jo selv kender landbruget indefra, proklamerede ved sin tiltrædelse, at han ville arbejde for forenkling af politikken og de bureaukratiske følger.

Nu er det åbne spørgsmål, som alle har lov til at bidrage til: Hvordan ønsker vi den fremtidige CAP? Grundlaget for den nuværende reform er jo den, at den tidligere kommissær, rumæneren Ciolos, desværre fik held til netop at øge det bureaukratiske set-up ved at

I dette nummer Vi skal sætte dagsordenen .................... 2 Besøg på Axelborg ................................... 3 Opbrud i landbrugsrådgivningen .......... 4 Hav styr på væksten ................................ 6 Erfagruppe på tværs ................................ 8 Stor interesse for testamenter.............. 10 Farvel til dyreenhederne .......................11 Økologer skal gå nye veje ..................... 12 Sikkerhed i landbruget - skræmmende tal ................................. 13 Skat er ikke bare skat ............................ 14 Der er også lige et lønjob ...................... 15

2

definere, at landbruget skulle levere offentlige ydelse for offentlige penge!! Det resulterede i, at en stor del af tilskuddet er betinget af miljøkrav som sædskifte og MFO-arealer. Ekstensiveringskrav, der reelt udhuler den støtte, vi modtager.

Største udfordring: EU skepsis Landbrugspolitikken bør til enhver tid være et svar på tidens udfordringer, som jo naturligt skifter.

Jeg mener, at den største udfordring i tiden afgjort er den desværre større skepsis til EU- projektet i befolkningen. Nationalistiske og egoistiske bevægelser og tendenser ser vi meget beklageligt overalt.

Netop derfor må vi heller ikke ved en ny landbrugspolitik »blot« fortsætte med mere af samme slags!

EU skal ikke pille i hver ha Miljø, som jo ofte bliver brugt som et »brækjern« for nye krav, er også forfejlet. Til dette har vi både national samt anden EUlovgivning at tage vare på.

Hvis det langsigtede mål er en reel reduktion af støtten, så sig det ærligt og agér derefter. Som det er nu reduceres og udhules støtten samtidig. Det giver ingen mening, at Bruxelles vil ned at pille ved den egentlige dyrkning på samtlige hektarer. Dertil er udfordringen alt for kompleks i et landbrugserhverv, der strækker sig fra Grækenland over Frankrig til Nordkap. Så den fremtidige landbrugspolitik SKAL af mange årsager bygge på forenkling.

Vi må ikke spille hasard med hverken bønder eller borgeres opbakning til EU. Vi ses til Dyrskuet i Aabenraa God sommer Jørgen Popp Petersen

Med den tidligere overskrift: Offentlige ydelser for offentlige penge er der ingen grænser for de krav som en uendelig række af fanatiske interesse organisationer vil stille. Ikke mindst opbakningen og forståelse for EU projektet blandt de mere end 10 mio. bønder er afgørende.

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer.

Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve: Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tlf. 20 46 67 43 Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder

Turen til Axelborg bød blandt meget andet på en orientering om de internationale markeder og en rundtur med vægt på landbrugspakke, pesticidstrategi og pressearbejdet.

Besøg på Axelborg LHN inviterede tidligere på året sine medlemmertil besøg på Axelborg for at blive klogere på organisationen og stille spørgsmål. En busfuld tog af sted.

To af deltagerne giver her udtryk for deres oplevelse af besøget

Jan Demmer, Barsmark:

Lidt af en øjenåbner Jeg er ikke længere medlem af LHN og L&F, og var ikke interesseret i turen, men det er jo altid sundt at få sine holdninger udfordret, så jeg tog med.

Besøget var en positiv overraskelse. Axelborg er en fantastisk bygning i København med 800 ansatte. Det kan virke bureaukratisk, men den verden, landbruget skal agere i er jo bureaukratisk, og det kræver specialister at tage kampen op mod problemer og evt. fejlinformation blandt politikere og medier.

Jeg siger ikke, at alt det, L&F gør, er supergodt, og det er altid let at sidde på sidelinjen og mene noget andet. Men jeg kunne godt tænke mig, at organisationen i højere grad tog opmærksomheden i debatten, altså spillede med samme kort som landbrugets kritikere. Jeg har erfaret mange gange, at landbruget bliver fejlagtigt bedømt og omtalt. Det gør mig vred, fordi det er uretfærdigt, især, når man ikke kan komme til orde. Her savner jeg organisationens stemme.

L&F’s problem i forhold til medlemmerne er, at organisationen siger ét og gør noget andet – måske ud fra nogle politiske betragtninger. Personligt har jeg oplevet løfte om fuld støtte i en sag, men i den sidste ende, mente organisationen, at min modpart nok

havde ret. Først da jeg fik medvind i sagen, meldte organisationen sig igen på min side. Men jeg klarede det selv og vandt.

Desværre fik jeg ikke på mødet spurgt Martin Merrild, hvorfor organisationen ikke arbejder sammen med Bæredygtigt Landbrug i stedet for at slås med dem. Det er lidt til grin hos politikerne, som så kan holde lidt med den ene og så med den anden part. Bæredygtig Landbrug er mere slagkraftig end Landbrug og Fødevarer, men som landmænd ville vi have en stærkere enhed, hvis de stod sammen.

Andreas Martensen, Havsted:

Jeg blev galt overrasket Jeg var ikke så stor fan af Axelborg, det var min opfattelse, at det var en stak byfolk, der sidder derinde.

Men jeg blev galt overasket over vores medarbejdere.

Vi kom en fredag ved middagstid, og jeg havde regnet med, alle var gået hjem. Det var ikke tilfældet, de sad der og gennem vores snak fik jeg et klart indtryk af, at de mente det, de arbejdede for, nemlig for landbrugets bedste.

Rent politisk er det mit indtryk, at Landbrug & Fødevarer er for lette at handle med, de er for hurtige til at sige ja. Men jeg kan godt se Martin Merrilds argument med, at nok skal man være skarp, men det skal også være sådan, at man kan snakke med politikerne bagefter.

Danmarks Naturfredningsforening er efter min opfattelse, netop en forening, der råber og skriger så meget, at de ingen indflydelse har, fordi ingen politikere har lyst til at snakke med dem.

Det skal så siges til både Martin Merrild og Lars Hvidtfeldts ros, at de er blevet mere markante end tidligere, hvor man gik hjemme på sit landbrug og syntes, at det var godt nok et tandløst formandskab, når de optrådte i debatterne.

Jeg kunne så under mødet forstå, at medierne ikke er særlige villige til at rette forkerte ting, og at de – endda – er slemme til at klippe de gode argumenter væk, når vores folk omsider kan komme igennem med et genmæle. Det er selvfølgelig frustrerende at høre, når man nu ved, hvad der er op og ned i en sag.

Men generelt har mit indtryk af Axelborg ændret sig. Det er en stærk politisk forening, og vores folk gør noget for os.

3

Opbrud i landbrugsrådgivningerne I dag satser flere foreninger på kerneområder og med tilkøb af specialrådgivninger - en vej LHN for længst har indledt

Målet er at sikre vores kunder flere valgmuligheder i samarbejde med LHN’s rådgivere, siger Tage Hansen.

Der var engang, da en landbrugsforening med respekt for sig selv skulle kunne rådgive landmændene på alle områder. De tider er forbi, fastslår LHN’s direktør Tage Hansen.

-Landmændene vil have valgmuligheder også i forhold til rådgivningen, siger han. -De vil ikke være tvunget til at handle ét sted, uanset hvilken ydelse, de skal have. Samtidig søger landmændene rådgivning udenfor det etablerede system. Det udfordrer de smalle rådgivningsområder.

Tage Hansen begræder ikke udviklingen. LHN var selv blandt de første til at skære ind til kerneydelserne og derpå indgå samarbejdsaftaler med en række specialister, som LHN’s kunder

kan bruge, hvis de vil, i samarbejde med LHN’s rådgivere.

Mindst en håndfuld fordele Den åbenbare fordel er, at LHN står stærkere på kerneydelserne, bl.a. fordi rådgiverne får større indsigt i samarbejdet med alliancepartnerne.

foreningerne må slås om de samme - for få - rådgivere, endda i konkurrence med DC, Arla og foderstofselskaberne. Det er jo heller ikke ukendt, at medarbejderskifte koster penge. Det er alt sammen med til at fordyre rådgivningen.

Færre til at betale Den mest nærliggende løsning – at uddanne flere rådgivere – støder ind i det problem, at der er stadig færre fuldtidslandmænd til at betale rådgiverne, påpeger Tage Hansen.

Det har ført til en konsolideringsbølge indenfor DLBR-virksomhe-

derne, der fusionerer til større foreninger for at få kapacitet til en full-line rådgivning. Men det har aldrig været en vej, LHN ville gå.

-Vi vil meget gerne holde fast i vores værdigrundlag og oprindelse i grænselandet, og vi nyder stor opbakning hertil blandt vore kunder og medlemmer, siger han og konstaterer, at inden for det seneste halve år har flere, også store landboforeninger, fulgt samme spor som LHN med alliancer indenfor bl.a. kvæg, svin og siderådgivninger som byggeri, teknik og forsikringer.

-Men derudover rummer konstruktionen mindst en håndfuld fordele, pointerer direktøren.

-Dels får kunderne valgfrihed, dels får vores kunder en meget stor palette af rådgivere indenfor alle væsentlige områder.

Desuden er der mangel på højt specialiserede rådgivere indenfor svin, kvæg og fjerkræ, fortsætter han. Det betyder, at landbrugs-

Advokatfirmaet Fink MØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET

Klaus Greve-Thomsen (L) Preben Gundersen (H) Joan Vollertsen (H) Jens Chr. Krabbe (H) Anders Tourlin Kolte (L) — Erik Steen Boe (H) Kirstine Marie Krag Andresen adv.fm.

www.advfink.dk E-mail: aab@advfink.dk Klinkbjerg 1 - DK-6200 Aabenraa Tlf. 74 62 15 16 - Fax 74 62 47 86

4

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

Vidste du at LHN også tilbyder

Gratis etableringsrådgivning Det skal ikke koste en bondegård at blive førstegangskøber af en gård og derfor er første fase af vores etableringsrådgivning gratis.

Følgende rådgivningsopgaver er inkluderet i første fase: • Opstartsmøde om specifik ejendom • Indledende orientering om miljøforhold • Besøg på ejendom • Strategibudget • Arrangere kontakt til bank og kreditforening • Bankmøde

Foto: Byggeri & Teknik I/S

Tegn på øget byggeaktivitet Voksende ordrebog er et godt varsel LHN’s direktør, Tage Hansen, er mere optimistisk nu end for et år siden på landmændenes vegne.

Med udgangspunkt i foreningens egne tal vurderer han, at der er begyndende tegn på, at krisen er ved at være fortid.

-Ordrebogen i vores miljø- og naturrådgivning vokser, understreger han. -Det er de første sikre tegn på, at der vil komme byggeaktivitet i den kommende tid, hvilket igen er tegn på optimisme hos vores kunder.

Men udover den voksende ordrebog hos LHN, er der også andre bevægelser i markedet, som tyder godt, skønner Tage Hansen. Det gælder ikke mindst trenden med udvikling af flere højværdiprodukter. DC efterlyser flere frilandsavlere indenfor svin, der er

stigende interesse for penicillinfri grise, der er stigende interesse for nye mejeriprodukter og på økologiområdet er det ikke længere kun mælk, kød, æg og grønt der har fået fat i forbrugerne.

-Alt sammen noget, der er med til at styrke landmændenes tro på fremtiden, påpeger han.

Et par dråber malurt kan Tage Hansen dog godt se i bægeret.

-De meget store udsving i afregningspriser for vores kunder er nok kommet for at blive, siger han. -Men det er et plus, at indgangspriserne til 2017 tegnede godt på stort set alle produkter.

Så alt i alt er vi mere optimistisk vedr. hele 2017, end vi var for et halvt år siden.

Tag kontakt til vores driftsøkonomirådgivere på tlf. 7364 3000, hvis du går med en seriøs drøm om din egen bedrift.

LHN’s indkøbsklub Er du sikker på, at du altid får den billigste pris på de ting du køber, eller er du træt af at bruge masser af tid på at hente tilbud hjem?

Når du handler gennem LHN Indkøbsklub får du varen til den rigtige pris allerede i handlen og ikke indbygget i en ukendt rabat, som du måske får sidst på sæsonen det giver dig sikkerhed i dit budget. Du kan typisk deltage i 5 årlige indkøbsrunder, hvor vi laver udbud på en samlet mængde: • Forårskemi i februar/marts • Såsæd i maj/juni • Roundup runden i juni • Efterårskemi i august/september • Såsæd i november/december Der er rabataftaler på landbrugsdiesel, gødning, beholderkontrol af gylletank, mikronæringsstoffer og græsfrø. Disse varer kan købes hele året rundt, og vi holder dig løbende ajour med priserne.

Kontakt planteavlsrådgiver Hans Henrik Post på tlf. 7364 2931 og hør mere.

LHN Pensionstjek Som regnskabskunde ved LHN tilbyder vi dig et 100% uvildigt pensionstjek, som giver dig et overblik og finder eventuelle optimeringsgevinster.

Få styr på fx: • Din økonomiske situation ved overgang til pensionstilværelsen • Dine nuværende pensionsopsparinger • Muligheder nu og fremadrettet • Din private formue som kan indeholde hus, båd, bil, værdipapirer, sommerhus etc.

• Hvordan får jeg afviklet min virksomhedsordning • Er der noget tilbage til mine arvinger Kontakt skatterådgiver Hugo Schmidt på tlf. 7364 2913 og hør nærmere.

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Toftlund

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Brundtlandparken 5 6520 Toftlund Tlf. 73 83 20 44 toftlund@landsyd.dk

www.landsyd.dk

5

Hav styr på væksten Det er vigtigt, at resten af bedriften kan følge med, understreger driftsøkonomirådgiver, Poul Erik Hedegaard

»Kontrolleret vækst,« kalder Poul Erik Hedegaard det. Han oversætter selv begrebet til en vækst, der foregår i et tempo, så besætning, bygninger, medarbejdere – og ikke mindst økonomien kan følge med.

-I kontrolleret vækst ligger ikke en begrænsning af væksten, understreger han, - men derimod at væksten foregår planlagt og velovervejet, så den investering, man foretager, også ender som en gevinst for bedriften og på bundlinjen.

Som eksempel peger han på en landmand, der gerne vil udvide fra 200 til 800 køer. I stedet for at tage munden fuld med et storskalabyggeri fra starten bør landmanden dele sit projekt op i mindre bidder – etaper - og få første del til at fungere, inden han sætter spaden i jorden til den næste.

-Han skal naturligvis have sit endemål, de 800 køer, for øje, siger Poul Erik Hedegaard, -men der er

flere fordele ved den etapevise opdeling.

Dels kan landmanden bygge i takt med økonomien, dels kan han stoppe op undervejs, hvis priserne svigter. Endelig kan han tage erfaringerne fra første etape med over i den næste, ligesom han får tid til at finde de rigtige medarbejdere.

Disharmonisk placering Men først og fremmest giver det landmanden mulighed for at få placeret bygninger, siloer etc., så arbejdsgangen bliver optimal. I det ligger, at landmanden skal sikre sig de nødvendige arealer – gennem køb eller jordfordeling – så han har plads til de bygninger og udenomsværker, som de 800 køer kræver, påpeger Poul Erik Hedegaard.

-Når væksten sker ukontrolleret, kommer der mange ad hoc løsninger, fordi der her og nu skal findes plads til en silo, gyllebeholder eller kalvestald, siger han. –Det ender ofte med, at tingene ligger

Fin arrondering Frank Johannsen fik en fin sammenhæng på bedriften, da han udvidede. Og der er plads til fremtiden

6

uhensigtsmæssigt for hinanden, fordi der er købt jord her og der, eller fordi man må nøjes med det mulige.

Det koster både ekstra arbejdstimer og penge, hvis f.eks. kalvestalden ligger fire km væk, understreger Poul Erik Hedegaard, der ser en yderligere risiko ved, at kalvene så også tages sidst på arbejdsdagen og dermed ikke får helt den samme opmærksomhed som resten af besætningen.

130 km eller i grøften -Der ligger mange skjulte omkostninger i en uheldig placering af bedriftens forskellige elementer, fordi det kræver megen kørsel og dermed også spildtid, siger han. – Det kan ikke umiddelbart læses ud af regnskabet, men omkostningerne kan være overraskende store.

Poul Erik Hedegaard erkender, det kan være fristende at kaste sig ud i det store projekt i et hug.

Men som han siger – hellere køre 130 km på motorvejen og have

styr på bilen, end at havne i grøften med 160 km.

Men hvis man ikke kan skaffe den nødvendige jord?

Her er svaret barsk men kontant: Så lad være med at udvide. Fokuser på at forøge værdien af din produktion på anden måde.

Kontakt Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail: peh@lhn.dk

I 2010 byggede Frank Johannsen, Tinglev, ny stald med henblik på at øge besætningen fra 110 til 280 køer. Bedriften var købt i 1998, derfor var det naturligt at se på placeringen af de forskellige bygninger mv. i forbindelse det nye staldbyggeri.

-Vi lavede en helhedsplan, fortæller Frank Johannsen, der i dag har en bedrift, hvor driftsbygningerne ligger i god harmoni med hinanden. Og det har sparet både tid og penge på områder,

Et stift blik på økonomien LHN bruger flere værktøjer for hele tiden at kunne kortlægge landmændenes økonomi Landmændene i LHN-regi har i gennemsnit en bedre indtjening end deres kolleger. En del af forklaringen er, at foreningens driftsøkonomirådgivere har blikket stift rettet på bedriftens indtjening.

Og her er fraktilanalyser et af værktøjerne.

Til forskel fra benchmarking, der tager udgangspunkt i sammenligninger på hele bedrifter eller driftsgrene, bygger fraktilanalyser på enkelte målepunkter, forklarer driftsøkonomirådgiver Rasmus Jørgensen.

Fraktilanalyserne viser relevante nøgle- og regnskabstal og inddeler dem i grupper med stærk konkurrenceevne (=den bedste 1/3), stærkt forbedringspotentiale og middelniveau.

Det er ikke de samme bedrifter, der ligger blandt de fem bedste i alle kategorier, men det er de bedste 5 pct. på den pågældende variabel. Selv om man ligger forrest på et af områderne, kan man godt blive bedre på området.

Et godt værktøj, kalder Rasmus Jørgensen fraktilanalysen, fordi skemaet er langt mere overskueligt for landmanden end lange talkolonner. Han understreger, at ganske vist kan skemaet vise, om landmanden ligger dårligt på skalaen, men ikke hvorfor.

som man ikke lige er opmærk på, når bedriften kører.

F.eks. lå ensilagen i markstakke, samtidig kostede det megen kørsel dels at hente ensilagen, dels at flytte rundt med den megen gylle. Desuden giver det meget foderspild at læsse fra jorden. I dag ligger ensilagen i plansiloer i en fornuftig afstand fra stalden, og gyllen er samlet.

Samlingen af driftsbygningerne betyder færre udendørs timer, og

-Fraktilanalysen viser forbedringsmulighederne, men giver ikke årsagssammenhænge, pointerer han.

Ikke bare godt nok Fraktilanalysen kan altså ikke stå alene, påpeger Rasmus Jørgensen, da man ikke kan aflæse om f.eks. høje arbejdsomkostninger pr. enhed skyldes landmandens bevidste fravalg af automatisering, logistik på ejendommen eller anvendelsen af et staldanlæg på ejendom nr. 2 eller 3.

Kravet til dækningsbidrag og fremstillingsprisen er meget sigende måltal, der fortæller hvor meget landmanden skal have i dækningsbidrag eller i mælkepris, før han kan spare op eller investere.

-Hensigten med fraktilanalysen er at give landmanden blod på tanden til at forbedre sin indtjening, pointerer driftsøkonomirådgiveren. –Den henvender sig ikke til landmænd, der er tilfredse med »godt nok«.

Vigtigt måletal for banken Et målepunkt i fraktilanalysen er af stor betydning for banken.

-Det gælder fremstillingsprisen pr. enhed, siger Rasmus Jørgensen. -Jo bedre kunden ligger på det punkt, des bedre mulighed for høj indtjening og evne til at klare perioder med lav notering, uden der skal tilføres ny likviditet.

En evne banken vægter mere og mere.

Her kan fraktilanalysen bruges til at finde landmandens placering

Kontakt Rasmus Jørgensen Tlf. 7364 2908 E-mail rj@lhn.dk

på skalaen, og dernæst til at afdække, hvor der kan sættes ind for at gøre ham mere konkurrencedygtig – og attraktiv i bankens øjne.

Business Check 2016

det giver et bedre overblik over den daglige arbejdsgang, påpeger Frank Johannsen. Som et ekstra tiltag har han asfalteret alle de indre transportveje på bedriften.

Så skal der heller ikke bruges tid på at rense vej og maskiner, og der er renere i stalden og de øvrige driftsbygninger.

Alt kan spejlvendes For at få den bygningsmæssige arrondering til at gå op, købte Frank Johannsen seks ha af en

nabo. På arealet lå i forvejen en gammel gyllebeholder. Sammen med en ny gav det ham mulighed for at øge gyllemængden fra 3000 kbm til 8000. Placeringen væk fra bygninger betyder, de ikke er i vejen ved en fremtidig udvidelse.-Det har længe været et ønske at få samlet driftsbygninger og skabt et godt miljø, siger han. -Samtidig skulle tingene kunne gøres lettere, så jeg fik frigjort tid til at observere dyrene.

Den nye stald er da også indrettet arbejdsbesparende med fire robotter, automatisk fodring, strøelse og udmugning – og så er den bygget med fremtiden for øje. Alt, både ensilageplatforme og bygninger er lavet, så de kan spejlvendes. -Det gør det lettere den dag jeg evt. skal have flere robotter ind eller vil udvide besætningen yderligere, siger Frank Johannsen, -så kan det ske, uden jeg ødelægger arronderingen.

7

Den rigtige bedrift til den rigtige m/k’er Gennem de seneste fire år har 3-4 unge landmænd årligt etableret sig i LHN’s område For få år siden planlagde LHN en målrettet etableringsstrategi for unge landmænd. Det var et stort problem at få unge ind i faget til afløsning for dem, der blev stadig mere grå i toppen, og krisen og den finansielle sektors tilbageholdenhed gjorde ikke problemet mindre.

-Det var en helt uholdbar situation, siger LHN’s direktør Tage Hansen i dag. –Derfor samlede vi kræfterne i huset med henblik på at lave en målrettet rådgivning, der kunne hjælpe de unge på vej.

Det målrettede fokus har betydet, at LHN gennem de seneste fire år har været fødselshjælper for 3-4 unge nyetablerede landmænd årligt. Noget der glæder Tage Hansen.

En kold og klam forårsdag Godt at se andre slås med samme problemer som en selv

Yderst til venstre Hans Henrik Post, derefter mødets vært, Philip Schmidt, slagtekalve, Christian Thomsen, økologisk ægproducent, Rasmus Nansen, også slagtekalve og endelig Eike Jensen, æglæggende høns. De to fraværende er Koos Kluin og Timm Lorenzen, begge mælkeproducenter.

Det var en af de dage, hvor foråret føles meget, meget langt væk. Det smådrypper, det småblæser og selv om det er midt på dagen, er det halvmørkt.

Et af elementerne i strategien er at sikre, at den unge landmand finder den rigtige bedrift, og en bedrift der passer til vedkommendes – og den evt. ægtefælles - ønsker og ambitioner.

Det har dog ikke anfægtet den erfagruppe af unge landmænd som Hans Henrik Post har sat stævne hos en fra gruppen, Philip Schmidt, Tinglev. Snakken går straks livligt under halvtaget, inden vi går indendørs for at se på de slagtekalve Philip Schmidt feder op.

Gruppen tæller seks medlemmer, men to har måttet melde afbud. Det altid vanskeligt at samle alle, fordi et møde midt på dagen passer nogle, mens andre hellere vil mødes om aftenen.

-Nogle går efter nicheproduktioner, andre vil lave storskala-landbrug men uanset hvad, er det vores hensigt at give den unge landmand den bedst mulige rådgivning, så han/hun kan blive siddende på bedriften og gennem årene udvikle den i den ønskede retning, påpeger Tage Hansen.

Gips, halm og maskinindkøb Ejendommen har Philip Schmidt overtaget efter sine bedsteforældre i 2015. Det er en ældre og mindre bedrift, men staldanlægget var brugbart til de 135 kalve, Philip har her på stedet.

Det vækker interesse, at Philip Schmidt strøer med en blanding

-Det er godt for de unge, det er godt for erhvervet, men det er også godt for den ældre landmand, som er ved at slide sig op for at holde sin ejendom i god drift, siger han.

8

af gips og halm. Men det fungerer fint, forklarer han, gipsen opsuger væsken, så kalvene går tørt.

Han har ikke problemer med diarre, fortæller han under rundturen, inden emnet i maskinhuset falder på maskinindkøb og gruppens erfaringer dermed.

Turen fortsætter ud på marken, hvor Hans Henrik Post er nede på knæ for at besigtige afgrøden, men også problemer med jord, der er banket sammen af de tunge maskiner, er oppe at vende.

Der er sat to timer af til besøget hos Philip Schmidt, inden LHNhuset i Tinglev byder på kaffe, smørrebrød og yderligere samtale. Men det kniber at holde tiden. Snakken går.

Godt med en erfagruppe Ud af gruppens seks medlemmer er der to med slagtekalve, to ægproducenter og to med malkekvæg. Og det er en fordel, at gruppen er sammensat på tværs af produktionsgrene, mener dens medlemmer.

-På det rent fagspecifikke kan man sparre med andre, påpeger Christian Thomsen, -mens vi her kan snakke om de ting, der er fælles for os som nyetablerede. Det giver et godt fællesskab.

Gruppen er også enige om, at det er godt at se, andre har samme problemer, som man selv slås med, og derfor ved, hvad man taler om. For som verden er skruet samme i dag, er det ingen selvfølge, at man som ung landmand har kolleger i omgangskredsen eller naboskabet.

-Derfor er godt at mødes her i gruppen, siger Rasmus Nansen, der tilføjer at gruppen jo også får gode ideer hos hinanden.

Næste møde i erfagruppen er planlagt hos Christian Thomsen, der sidste år startede en økologisk ægproduktion op. Her bliver der fokus på planteavlen.

Erfagruppe på tværs Erfagruppen drøfter emner, der er fælles for unge landmænd, uanset driftsgren.

Som f.eks. indkøb, ledelse og planteavl Den første af de etablerede erfagrupper har netop lukket for yderligere tilgang, fortæller planteavlsrådgiver Hans-Henrik Post, som er gruppens tovholder sammen med driftsøkonomirådgiver Frank Andersen.

-På sigt, skal gruppen dog blive selvkørende, hvad de også sagtens kan, siger han. -Det er nogle dygtige, unge mennesker, og gruppen fungerer godt sammen. Men vi er klar til at danne en ny erfagruppe, så snart nogle af de nyetablerede landmænd ønsker det.

Det er helt bevidst, at erfagrupperne går på tværs af produktionsgrene, fordi dét, der skal samle dem, er de fælles udfordringer, de står med som nyetablerede, fortæller Hans Henrik Post. Han går derfor ikke ind i spørgsmål, om hvad der er det

bedste foder til slagtekalve eller æglæggende høns, men han snakker låntyper, ledelse, indkøbsstrategier, planteavl etc. med gruppen.

Som kun at handle i Brugsen Blandt de råd, han giver, er ikke kun at handle med et bestemt firma. Det er meget naturligt, at en leverandør kommer med en skarp pris for at den unge landmand som kunde.

-Men, pointerer Hans Henrik Post, - det er jo ikke sikkert leverandøren er lige så skarp på prisen den dag, man skal købe seks tons udsæd. Derfor er det vigtigt løbende at forhandle priser. Ellers svarer det til altid at købe ind i Brugsen eller Bilka, selv om det er billigere andre steder. Den slags har nyetablerede ikke råd til.

Et andet emne er ledelse - et område hvor nyetablerede ikke nødvendigt har den store erfaring.

-Når man selv er en topmotiveret landmand, kan det være svært at forstå, at den elev eller markmand, man har ansat, ikke brænder lige så meget for at blive efter fyraften eller arbejde i weekenden, som man selv gør, siger Hans Henrik Post. Han oplever, at de unge landmænd gerne vil være gode ledere, fordi de ved, at det er vigtigt at have stabile medarbejdere, man kan stole på.

-I realiteten er der jo mange penge på spil for de unge, pointerer Hans Henrik Post. –Selv om det er blevet lidt lettere at få finansieret sit ejendomskøb, er det stadig store ejendomme til 10-25-40 mio. kroner, de har investeret i.

Kontakt Driftsøkonomirådgiver Frank Andersen Tlf. 7364 3009 E-mail fa@lhn.dk Planteavlsrådgiver Hans Henrik Post Tlf. 7364 2931 E-Mail hhp@lhn.dk

9

Stor interesse for testamenter De åbne hus dage var en succes, men desværre kom der ikke mange yngre

LHN Ejendom og Jura består af jurist og ejendomsrådgiver Kristian Nørr Olsen og juridisk assistent og ejendomsrådgiver Inger Aagaard.

Det var et par travle dage, da LHN’s juridiske team i foråret inviterede folk indenfor til en uformel snak om testamenter. Så stor var interessen, at der undertiden opstod en mindre kø.

Interessen glædede Kristian Nørr Olsen, jurist og ejendomsrådgiver hos LHN. -Tanken om at få lavet testamente er normalt noget, man skubber fra sig, siger han. -Derfor var hensigten med de to åbne

hus dage, netop at få folk til at tænke over, hvad der skal ske med deres ejendom, den dag de ikke er mere.

De mange interesserede fik hver en uformel snak på et kvarters tid med Kristian Nørr Olsen.

Mens nogle var helt blanke, hvad testamenter angik, havde nogle gjort sig en del overvejelser uden dog at få tingene fældet ned. Endelig var der en gruppe, som allerede havde skrevet testamen-

te, men ville sikre sig, at tingene stadigt var gældende.

-Og det er uhyre fornuftigt, understreger Kristian Nørr Olsen. Der kan jo være forhold, som har ændret sig, siden testamentet blev skrevet, så der er behov for ændringer, for at testator stadig kan få opfyldt sine ønsker.

Samlevende par Selv om Kristian Nørr Olsen var glad for succesen, ville han gerne

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 · Fax +45 73 33 17 17 www.kreditbanken.dk

vi leverer VISUEL KOMMUNIKATION Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24 sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

10

DER SKABER

værdi

KUNDER

FOR VORE

have set, at der var flere yngre blandt de fremmødte.

-Det er meget naturligt at tro, at det med testamentet kan man altid nå, siger han, -derfor ser vi nok heller ikke så mange yngre.

Men det er vigtige forhold at have på plads – uanset alder. Og det gælder ikke mindst samlevende par.

-Hvis man ikke er gift, og der ikke er oprettet testamentet, står den efterladte i en meget uheldig situation, pointerer han. -Mange tror, at når samlivet har varet i flere år, arver man automatisk hinanden. Men faktum er, at uden et testamente vil den efterladte ikke være sikret på nogen måde.

Gentagelse Også sidste år inviterede LHN’s juridiske team folk ind fra gaden, og den gentagne succes i foråret, har fået teamet til at sætte to nye åbne dage i kalenderen.

Denne gang kommer det til at handle om hushandler. De to dage afvikles den 23. og den 24. maj.

Kontakt LHN Ejendom & Jura på tlf. 7364 3000, e-mail ik@lhn.dk eller kno@lhn.dk.

Farvel til dyreenhederne Fra 1. august reguleres landbruget efter kvm stald eller stiplads i stedet for DE. Alligevel kan det være en fordel at søge efter det gamle regelsæt, mener LHN’s miljø- og naturrådgiver, Louise Hedegaard Riemann

Ganske vist betragtes den nye husdyrlov, der indebærer et farvel til dyreenhederne, en forenkling og en lettelse i forhold til tidligere godkendelsesprocedure. Men der er ikke noget forgjort ved at søge efter de gældende regler, hvis man står i begreb med at søge en miljøgodkendelse.

-Det hænger sammen med, at kommunerne efter 1. august skal administrere efter det helt nye regelsæt, mens de er fuldt fortrolige med det gamle, forklarer hun. –Vi har derfor en formodning om, at sagsbehandlingen vil være kortere efter de gamle regler. Men holder det ikke stik, kan vi altid »bytte«, så behandlingen sker efter de nye.

Skifte mellem køer og kvier Louise Hedegaard Riemann understreger, at vi endnu ikke helt ned i detaljen kender den nye husdyrlovs enkeltbestemmelser, men visse ting står klart. Mest iøjnefaldende er adskillelsen af jord og dyr, så arealanvendelsen reguleres gennem gødningsregnskabet, mens miljøgodkendelsen omfatter husdyrbrugets produktionsramme, dvs. det areal (båse

og stier), hvor dyrene opholder sig og afsætter gødning. Produktionsarealet er derfor også udtryk for den ammoniakfordampning og lugt, der må komme fra anlægget.

-Ændringen skyldes, at ny faglig viden viser, at størrelsen af det areal, hvor der afsættes gødning betyder mere for ammoniakfordampningen end hvor mange kilo dyr, der er i anlægget, siger hun og tilføjer, at det er hensigten at det nuværende beskyttelsesniveau – og hensynet til dyrevelfærden – ikke ændres.

Med den nye reguleringsmetode kan en landmand med produktionstilladelse til kvæg switche mellem køer af stor og lille race, høj og lav ydelse, køer og kvier uden at skulle have en ny godkendelse. Endnu en lempelse er, at ibrugtagningsfristen udvides til seks år.

Gang i miljøet Samtidig med, at LHN’s miljø- og naturrådgiver skal formidle den nye husdyrlov vokser ordrebogen kraftigt i LHN Miljø & Natur.

Glædeligt, mener Louise Hedegaard Riemann, bl.a. fordi det er udtryk for, at landmænd igen er

begyndt at tjene penge og derfor tør investere i bedriften.

-De bedre afregningspriser og måske lettere adgang til finansiering betyder meget for optimismen, understreger hun.

Spydspids på vandområdet Desuden arbejdes der i LHN Miljø og Natur med hele vandløbsområdet, og her har Louise Riemann netop fået en fremskudt position. Som repræsentant for Sønderjyske Vandløb, der omfatter alle de sønderjyske landboforeninger, er hun valgt ind i det nydannede Vandråd for vandoplandet Videå-Kruså.

I Sønderjyske Vandløb taler Louise Riemann lodsejerens sag, når det gælder vandløbsvedligeholdelse, mens opgaven i Vandrådet er at komme med input i forhold til de vandløb, der indgår i vandområdeplanerne 2015-2021.

Bag det nye vandråd står Aabenraa, Tønder og Sønderborg Kommuner. Og det er et godt udgangspunkt for reel indflydelse, mener hun, fordi det giver mulighed for en direkte dialog med kommunen i forhold til kvalificering af afgrænsning og udpegning af de vandløb, der indgår i vandområdeplanerne 20152021.

Det arbejder LHN Miljø & Natur også med • Miljøgodkendelser og –tilladelser • Anmeldeordningen • Spørgsmål i forbindelse med §3-sager • Byggeansøgninger • Tilskudsordninger vedr. natur Kontakt miljø- og naturrådgiver Louise Hedegaard Riemann på tlf. 7364 2915 eller e-mail lhr@lhn.dk

11

Økologer skal gå nye veje I de kommende år skal økologerne lære at arbejde mere overfladisk i jorden – og så er der stadig et par her-og-nu udfordringer

Det går godt med økologien – rigtig godt endda, fastslår Christian Petersen, økologirådgiver i LHN. Alligevel skal der ikke hviles på laurbærrene.

-Vi står stadig overfor nogle udfordringer, vi skal have løst, siger han og tilføjer: Ligesom vi skal til at gå nye veje Lad os tage de ny veje først. »Conservation Agriculture« hedder metoden, der allerede er ved at vinde frem på landbrug, som praktiserer reduceret jordbehandling.

-Konkret betyder det, at vi i stedet for at vende jorden, skal lære at arbejde mere overfladisk i den, forklarer Christian Petersen. –Det vil bl.a. sige direkte såning. Fordelen ved at forstyrre dyrkningsfladen mindre end hidtil er, at vi kan opbygge mere kulstof i jorden og opnå en bedre humusdannelse.

Metoden indebærer, at jorden skal være bevokset hele året

rundt, alternativt dækket af afgrøderester, og ikke mindst at sædskiftet skal vareres. Noget, der giver basis for en større biodiversitet, og dermed passer fint med det økologiske tankesæt og sigte, mener han.

Foder og gødning Spændende, kalder Christian Petersen metoden, men han understreger samtidigt, at der er et par mere presserende udfordringer at løse, end at få alle økologerne til at sætte ploven på porten. Nemlig dels at avle nok til at kunne fodre fuldt ud med økologisk foder, dels at nå frem til udelukkende at bruge økologisk gylle på økologiske arealer.

-Vi skulle gerne have løst problemerne med manglen på økologisk foder og gylle indenfor det næste år eller to, siger han. – F.eks. må vi stadig bruge fem procent konventionelt foder til økologisk fjerkræ, og vi har stadig kun ca. 1/3 af den mængde økologisk gylle, vi har brug for.

Brugen af konventionel gylle på økologisk jord har dog den sidegevinst, at gyllen udnyttes bedre, da den spredes på større arealer.

Og det er en fordel rent naturmæssigt.

En større selvforsyningsgrad af økologisk foder kan opnås, hvis man har en bedre balance mellem jordtilliggender og dyr på bedriften, påpeger Christian Petersen.

1 ½ -2 ha pr. ko, lyder hans formel på, hvordan der kan skabes selvforsyning i malkekvægholdet.

-Og helt generelt: Jo større selvforsyningsgrad, des større uafhængighed og stabilitet har man, tilføjer han, der også plæderer for at sikre sig en god balance mellem korn og protein.

Et økologisk smørhul Det økologiske areal satte fra 2015-2016 ny Danmarksrekord med en vækst på 21 pct. svarende til ca. 37.000 ha. Dermed dyrkes knapt 217.000 danske hektar økologisk.

De foreløbige indberetninger til SEGES viser, at der i år vil komme yderligere knapt 22.000 hektar til, men det endelige areal kendes først efter 1. september, når ansøgningsrunden er endelig gjort op.

Hovedparten af de omlagte hektar skyldes nye økologer, mens ca.

5.000 ha kommer fra økologer, som vil udvide.

Udviklingen glæder en garvet økologirådgiver som Christian Petersen.

Det er i år 30 år siden, han hjalp sin første økolog med at lægge om, og i de forgange år er den økologisk driftsform mange gange spået en snarlig død.

-Men vi er her stadig, smiler han og konstaterer samtidigt, at han sidder i et økologisk smørhul.

Tønder er landets største økologiske kommune - med Aabenraa på femte pladsen.

Det går godt – rigtig godt med økologien, gentager han. –Forbrugerne efterspørger også flere økologiske varer, f.eks. fjerkræ og svin, og det påvirker naturligvis prisen i gunstig retning.

Skulle den jubilerende rådgiver ønske noget, var det et større engagement hos landbrugets andelsselskaber, når det gælder udvikling af nye produkter.

-Hvis de gik mere helhjertet ind i sagen, ville vi kunne nå langt længere, siger Christian Petersen.

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!

- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

12

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

Håndteringen af kvæg og svin koster mange alvorlige ulykker – siden 2012 er antallet endda steget.

Fra 2011-2015 var der i alt 2637 ulykker i landbruget, svarende til 1,4 i gennemsnit dagligt.

Skræmmende tal Gennem de seneste fem år er 1-2 personer i landbruget kommet ud for en ulykke – hver dag. Året rundt

Og så er antallet formentlig endnu højere. Arbejdstilsynet, der står bag tallene konkluderer nemlig, at en del af de anmeldepligtige arbejdsulykker aldrig bliver anmeldt. Det gælder nok især skader i den mindre alvorlige ende, skriver de.

Antagelsen bygger bl.a. på en LOrapport opdateret i 2015. Heri angives en underanmeldelse af skader indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri på 73 pct. Tallet specifikt for landbruget foreligger ikke. Derimod kan man se, at når det alene drejer sig om alvorlige arbejdsulykker har landbruget

godt dobbelt så mange som det øvrige arbejdsmarked.

Det er på den baggrund, at LHN’s bestyrelse sætter ekstra fokus på arbejdsulykker i landbruget, fortæller formanden Jørgen Popp Petersen. Det vil bl.a. ske i forbindelse med dyrskuet og andre steder, hvor LHN er til stede.

-Desuden var der sidste år 10 arbejdsrelaterede dødsfald i landbruget, hvor tallet de foregående par år har ligget nede på tre, siger han. –Stigningen er både tragisk og dramatisk, og den kurve skal knækkes. Vi kender alle til situationer, hvor det var lige ved at gå

galt, og hvor vi slap med skrækken.

Fem af de ti dødsfald skete alene i maj, men der var tale om fem enkeltstående ulykker.

Knuste hænder, brækkede lemmer Region Syddanmark tegner sig i den 5-års periode for de fleste arbejdsulykker, nemlig 893 ud af i alt 2.673. Ikke så sært mener Jørgen Popp Petersen. Regionen har mange husdyr, og netop håndteringen af husdyr er årsag til flest skader.

Branchesikkerhedsrådet (BAR) Jord til Bord, kan endda pege på, at netop antallet af ulykker med husdyr er steget siden 2012. Ulykker, der typisk fører til brækkede arme og ben, knuste hænder og hjernerystelser, men også fald fra store højder og arbejde med maskiner er årsag til mange alvorlige ulykker i landbruget, advarer rådet.

En nøjere analyse af tallene viser, at aldersgruppen 18-24 år er den mest udsatte gruppe, ofte kombineret med forholdsvis kort ansættelse i landbruget.

Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fra LHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf.

Sidste frist for ansøgning: 1. juni 2017 Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: Direktør Tage Hansen på tah@lhn.dk

LHN Fondens formålsparagraf: Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligere medlemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, Industriparken 1, 6360 Tinglev.

Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte til

opretholdelse af en passende levefod for ovennævnte personkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i stand til at opretholde en sådan.

Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte at yde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikke er indgivet ansøgninger fra den ovennævnte personkreds om støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrundede.

13

Skat er ikke bare skat Skattelovgivningen influerer på de muligheder, der ligger i sociallovgivningen

Samspillet mellem skat og det sociale område er langt større, end mange antager.

Det understreger Hugo Schmidt, LHN’s tovholder på socialjuraområdet. Er de to områder ikke sammentænkt kan det have indflydelse på alt – lige fra mulighed for efterskoleophold til pensionens størrelse.

-Men, pointerer Hugo Schmidt, især for familier med børn er der muligheder, som alle måske ikke tænker over. De skattemæssige forhold kan betyde, om man som forældre kan få en friplads i daginstitutionen, tilskud til et efterskoleophold, der ofte er en stor økonomisk belastning for en familie, og som nævnt SU, mens den unge læser.

cialjuraen betydning for det økonomiske råderum. På den baggrund finder Hugo Schmidt det vigtigt med jævne mellemrum at tjekke, om ens pensionsopsparing er sat rigtigt sammen.

-De fleste vil formentlig gerne have penge nok til at nyde livet som pensionist, siger han, - og mulighederne, både for opsparingen og den løbende udbetaling man får som 65+, er mange.

Hugo Schmidt peger bl.a. på livrente, der er en fast ydelse, man får til sin dødsdag. Ratepensionen er en anden mulighed, men udbetalingen strækker sig her over min. 10 år og max 20 år. Dog skal udbetalingen være færdig senest 20 år efter, man er gået på pension. Alderspension – den tidligere kapitalpension – udbetales som et engangsbeløb, når man går på pension. Endelig er der evt. frie midler fra salg af ejendommen eller virksomheden -Derfor er det en god ide lige før man går på pension, at få set på sammenhængen mellem de fire midler og pensionsordningen, siger han. – Hensigten er, at få pengene til at række længst muligt, og der er forskellige regler for de forskellige pensionstyper.

Penge til pensionistlivet Også i den anden ende af tilværelsen – som pensionist – har so-

Lidt en jungle Ikke bare pensionsreglerne kan være lidt af en jungle at finde

I sin kerne er socialjura det faglige grundlag for samspillet mellem offentlige ydelser og skat, forklarer han. Det betyder, at alle borgere en eller flere gange i deres tilværelse er i berøring med området.

Netop derfor er det vigtigt at få optimeret sammenhængen mellem de to ting, fordi det har konsekvenser for størrelsen af den udbetaling, borgeren kan forvente.

14

Penge til barnets efterskoleophold kan stå og falde med, samspillet mellem skat og socialjura, påpeger Hugo Schmidt

rundt i, medgiver Hugo Schmidt.

Det gælder også de mange andre tilskudsordninger, som samfundet er baseret på.

-Alle har en række rettigheder, som ligger i den gældende lovgivning, siger han. –Vi hjælper gerne med at skabe det overblik, du har brug for i din konkrete situation – uanset om det drejer sig om at søge ydelser ved kommunen, akassen eller et forsikringsselskab.

Kontakt Skatterådgiver Hugo Schmidt Tlf. 7364 2913 E-mail hs@lhn.dk

Kender du dine muligheder?

• Dagpenge i forbindelse med sygdom, barsel og arbejdsløshed • Efterløn og skattefri præmie • Folkepension, delpension, førtidspension • Fleksjob og personlig assistance.

Rådgivningsområder indenfor socialjura • Sociale pensioner • Ansættelse, ledighed og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet • Ydelser til børnefamilier • Tilskud og arbejdsredskaber til personer med nedsat arbejdsevne • Erstatninger ved personskade • Generationsskifte og arveret • Familierådgivning

Der er jo også lige et lønjob, der skal klares Det spiller ingen rolle for myndighederne, at deltidslandmænd også har et lønjob ved siden af – regler og formalia er fuldt på højde med fuldtidsbedrifternes Det koster kræfter at bevare overblikket over både den produktionsfaglige del af landbruget og alle gældende krav og regler. Så der er ikke noget at sige til, at deltidslandmænd i det daglige kan løbe tør for timer, mener Lise Wendt Moeskjær, koordinator for Team Deltid.

– De har oftest et fuldtidsjob ved siden af landbruget, og når begge dele er klaret, er der ikke mange timer til at tænke på regnskaber, skemaer, krav og frister, der skal overholdes, pointerer hun.

For at gøre livet lettere for de mindre bedrifter har LHN derfor udarbejdet en såkaldt »Flexaftale med rabat«, som er skræddersyet til deltidslandmanden. Med Flexaftalen tager Team Deltid hånd om papirarbejdet. Det vil i vid udstrækning sige ting, der er lovmæssige, som fx selvangivelsen, årsregnskabet eller mark- og gødningsplanen.

Klares pr. telefon eller mail Samarbejdet er tilrettelagt, så det som regel kan klares over telefon eller e-mail siger Lise Wendt Moeskjær.

-Vi sender kunden en oversigt over, hvad vi har brug for af oplysninger, forklarer hun. -Ud fra de oplysninger kan vi udfylde

formularer og skemaer. Yderligere kan vi med fuldmagt fra kunden sende ansøgninger, skemaer og rapporter til myndighederne, så deltidslandmanden også her sparer tid, han kan bruge på andre ting.

Lise Wendt Moeskjær arbejder i Team Deltid bl.a. sammen med skatterådgiver Carina Berndsen, som er ansvarlig for kundernes årsregnskaber, mens Lise tager sig af alle de opgaver, der har med planteavlsområdet at gøre.

Flex-aftale med rabat LHN har i en årrække haft produkterne FlexRegnskab og FlexMark på hylden til deltids- og hobbylandmænd.

Begge Flex-produkter kombineres nu i den nye »Flex-aftale med rabat«. Aftalen inkluderer en rabat på 10 % af timeprisen på de timer, der bliver brugt på planteavlsområdet.

- Flex-aftalen bliver tilpasset den enkelte kunde, understreger Lise Wendt Moeskjær, -og kunden kan skifte mellem de forskellige pakker i Flex-regnskabet, hvis der evt. er flere eller færre bilag end oprindeligt aftalt.

-Det er vigtigt at vi gør det så fleksibelt, siger hun, -at kunden både får den bedste løsning og kan skære ned på de administrative timer.

Flex-aftale med rabat Med Flex-Aftalen får du det kendte FlexRegnskab og samtidig FlexMark med 10 % rabat på timeprisen – dvs. en samlerabat.FlexMark med 10 % rabat på timeprisen – en såkaldt samlerabat.

For FlexRegnskabet gælder den aftalte pris i Flex-aftalen for: • Kontering af erhvervsmæssige bilag • Opgørelse af halvårlig moms • Udkast til skatteregnskab udsendes • Gennemgang af skatteregnskab med konsulent på LHN-centret • Selvangivelse til SKAT • Porto, arkivering, statusseddel og posteringsgebyr Alle andre opgaver bl.a. aktieavance- og ejendomsavance opgørelser afregnes pr. time Kontakt skatterådgiver Carina Berndsen på tlf. 7364 2925 eller e-mail cab@lhn.dk.

På FlexMark gælder den aftalte pris for: • Udarbejdelse af markog gødningsplan • Sprøjteplan • Gødningsregnskab og Sprøjtejournalindberetning (SJI) • EU-ansøgning Alle andre opgaver, f.eks. overdragelse af betalingsrettigheder afregnes pr. time.

Kontakt planteavlsrådgiver Lise Wendt Moeskjær på tlf. 7364 2924 eller e-mail lim@lhn.dk

To af LHN’s stærke Team Deltid medlemmer, teamkoordinator og planteavlsrådgiver Lise Moeskjær (tv) og skatterådgiver Carina Berndsen.

15

Mød LHN på Stand E8

Kartoffelwoman og svineavler ta’r på dyrskue - mød begge i »Det fælles dyrskuetelt« på stand E8 fredag kl. 11.00

Nu har gæsterne på årets sønderjyske fællesdyrskue i Aabenraa mulighed for at møde kunstneren og opleve ham på scenen. Efter De Nattergale har Carsten Knudsen arbejdet solo som multikunster og entertainer, og han sætter sit show sammen med en bred vifte af monologer, musikalske indslag, sange og klovnerier.

Carsten Knudsen – kendt fra De Nattergale – optræder i LHN’s og LandboSyds fælles telt på stand E8 på Det sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa.

Næsten alle kender the kartoffelwoman fra The Julekalender – også selv om det snart er 26 år siden, den første gang løb over TV-skærmen i 24 afsnit.

Mange husker også svineavler Gert Regnborg Jensen fra Canal Wild Card eller en helt tredje ka-

MAGASINETS REDAKTØR Afdelingschef Rikke Nim Festersen, Tlf. 73 64 29 02 rnf@lhn.dk

Mange karakterer Hvad han optræder med i LHN’s og LandboSyds fællestelt på dyrskuet bliver først afgjort i sidste øjeblik: »Men jeg regner da med, at svineavleren kommer med, og måske bliver der også plads til en tysk sang. Jeg vil ikke afsløre det hele, men der kommer forskellige indslag. Nu skal jeg først se hvordan scenen er op-

bygget, og hvor tæt jeg kommer på publikum,« siger Carsten Knudsen om showet i Aabenraa. »I min barndom i Tofterup ved Grindsted var mange af de mennesker, jeg oplevede, fra landbruget. Det, at jeg kender nogle typer fra dengang, har da været med til at skabe nogle karakterer og nogle måder at sige tingene på i vores shows,« siger Carsten Knudsen.

Gælder det også the kartoffelwoman? »Nej, nej, det er ikke nogen bestemt person. Hun står for noget arketypisk – der er flere kvinder, der minder om hende. De er overalt i verden – jeg har kørt med en iransk taxachauffør, som sagde, at sådan en havde de også, hvor han kom fra,« fortæller Carsten Knudsen.

LHN’s bestyrelse er som altid også at finde på standen – i år med spot på »Sikkerhed i landbruget«.

Kig forbi LHN’s stand til en snak om, hvordan vi knækker den alt for hastigt stigende kurve for ulykker i landbruget – hvordan vi får fokus på sikkerheden i en travl hverdag.

OPLAG 7500 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Når vi siger »Se din ejendom som helhed« handler det om en række ting. Et eksempel: I LHN Driftsøkonomi & Strategi er omdrejningspunktet »Hav styr på væksten«. Det handler om kontrolleret vækst, som foregår i et tempo, så besætning, bygninger, medarbejdere og ikke mindst økonomien kan følge med. En planlagt og velovervejet vækst foretaget med det rigtige overblik, så investeringen, man foretager, også ender som en gevinst for bedriften og på bundlinjen.

LHN’s øvrige rådgivningsområder inden for såvel fuldtids- som deltidslandbrug er selvfølgelig også på banen med fokus på optimering af planteavlen, de udfordrer dig på produktionsmetoder samt økonomien og så er der hele vejen rundt i LHN rådgivningen spot på »generationsskifte« – et tema der er vigtigere end nogensinde i landbruget.

Mød os på

PasPåLivet

Wo Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk www.lhn.dk

r k s af

e

rakter fra Carsten Knudsens alsidige karriere.

Som altid byder vi velkommen på LHN’s stand under en aktuel overskrift – i år endda under to: »Sæt dig helikopteren - se din ejendom som en helhed« & »Sikkerhed i landbruget«

HUSK! LHN-medlemmer kan hente en gratis entrebillet til dyrskuet i receptionen hos LHN.