LHN Magasinet nr. 1 2016

14. ÅRGANG · NR. 1/16

magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Duer økologi på din bedrift

- få et gratis tjek Unge landmænd

- de vil det

LHN’s bestyrelse 2016 Formand Jørgen Popp Petersen Konventionel svineproduktion Søvang, Løgumkloster

Næstformand Christian Kock Økologisk mælkeproduktion Bjerndrup, Christiansfeld

Selvprofilering vigtigere end sagen Demokrati og ytringsfrihed er ikke en garanti for fairplay, når populisme og spin bliver et våben på den politiske kampplads

Dirk B. Andresen Konventionel mælkeproduktion Hajstrup, Bylderup-Bov

Dirk Nico Jürgensen Økologisk slagtesvineproduktion Klovtoft, Rødekro

Harro Marquardsen Økologisk mælkeproduktion Faurby, Løgumkloster

Kurt Wriedt Madsen Økologisk specialproduktion, deltidslandbrug Lovtrup, Tinglev

Uwe Matzen Økologisk mælkeproduktion Løjtved, Løgumkloster

Carsten Schmidt

Dette ses ikke kun i den amerikanske valgkamp og i de europæiske stater, hvor højreradikale kræfter med nationale egoistiske holdninger vinder terræn. Nej sågar, den danske miljø- og landbrugspolitik rammes, når selvprofilering bliver vigtigere end sagen.

Medarbejdervalgt repræsentant Mini-agurketiden i skolernes vinterferie blev effektiv udnyttet af BT, der kom med den "ene afsløring efter den anden". Afslørin-

I dette nummer Selvprofilering vigtigere end sagen ....... 3 Altid i bevægelse ...................................... 4 Second Opinion ....................................... 5 Endnu et tilsagn ........................................ 6 Fra mark til mælketank ........................... 7 Vær realistisk ............................................ 8 Det vil de ................................................... 9 Duer økologi på din bedrift .................. 10 Jeg venter .................................................11 Ha’ styr på kontrakter ............................ 12 Håndtryk i marken er ikke nok..............13 Et lille stykke Bayern.............................. 14 2

gerne indeholdt i virkeligheden intet nyt, men så var vejen banet for, at bl.a. Ida Auken igen kunne svinge sig op på sin moralske ganger. En meget stor del af landbruget er ekstremistisk og dermed utroværdigt, lød det!

Jeg må blot minde om, at afvikling af nogle ikke-eksisterende randzoner ikke kan sammenlignes med de ekstreme aktioner, som Ida Auken støtter gennem sine venner i Greenpeace.

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer.

Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve: Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tlf. 20 46 67 43 Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder

Han fortalte, at Sydtyrol har et landbrugsareal på 100.000 ha og 20.000 bønder. I al korthed er opskriften i Sydtirol ikke tilskud - men et godt image. Det betyder, at Sydtirol kan oppebære et højt prisniveau på mange lokale produkter samt ikke mindst en professionel satsning på landbo-turisme.

Ikke at jeg tror, dansk landbrug kan hente samme milliardindtægter hjem til staten alene gennem lancering af lokale produkter og landboturisme. Men det kan være en mulighed for den enkelte landmand.

Merudgift på 10-15 mia.

En ny miljøregulering er en vigtig brik i en forbedring af vores konkurrenceevne. Den økonomiske krise i landbruget fylder rigtigt meget både hjemme på vore bedrifter men også i offentligheden. De rekord-mange konkurser vidner om en fatal situation, og ideer om nye ejerformer eller mega-strukturer vil ikke kunne kompensere for dansk landbrugs egentlige problem: Et omkostningsniveau, der er ver-

dens højeste. Med omkring 170.000 beskæftigede i landbrugs- og fødevareklyngen er de grundlæggende produktionsomkostninger i landbruget ifølge Eurostat mellem 10 og 15 milliarder kr. højere end hos vore nærmeste naboer i syd, penge der kunne skabe fremdrift i samfundet. Der er dog ikke megen politisk vilje til at debattere netop denne udfordring, det drejer sig jo kun om vælgernes velfærd!

Lokale produkter og landboturisme Når vi navigerer og tænker strategisk hjemme på bedriften, må vi tage bestik af situationen. Der er til stadighed mange muligheder for at drive landbrug og være bondemand. Det fik LHNbestyrelsen syn for ved et møde med EU-parlamentarikeren Herbert Dorfmann fra Sydtyrol.

Dorfmann er tidligere direktør i den tyske landboforening i Norditalien.

Specialproduktioner Også specialproduktioner er en overvejelse værd. Alverdens bønder er for tiden økonomisk ramt af de globale markeder, men f.eks. specialproduktioner og økologi er ikke på samme måde påvirket af børserne. Dette gør sig naturligvis også gældende, når konjunkturerne skifter igen.

Selvfølgelig kæmper vi i LHN for, at de generelle vilkår forbedres.

På kort sigt må vi dog hjemme på bedriften optimere produktionen og skulle der være tid og lyst til et sporskifte eller en ny start, ja så er der som omtalt andre veje at gå.

Vi må håbe at vejrguderne vil sikre os en god avl 2016. Det har heldigvis hverken politikere eller spekulanter indflydelse på.

Vi ses på Fællesdyrskuet i Aabenraa Jørgen Popp Petersen

3

Altid i bevægelse LHN’s slogan passer godt på 2015 Der har været fremgang stort set på alle områder

På årets generalforsamling i LHN blev der fremlagt regnskabstal for 2015, som viste, at LHN fortsætter de tidligere års fremgang på stort set alle forretningsområder, og det vel at mærke i et svært og konkurrencebetonet marked.

LHN har fået flere landbrugsregnskaber, og der er kommet flere nye planteavlskunder til. Vi har fastholdt vores nettotilgang af kunder og har som den eneste landboforening haft en samlet fremgang i aktive og passive medlemmer. Det tager vi som udtryk for, at vores kunder og medlemmer er tilfredse med os, hvilket ikke mindst skyldes vores dedikerede og medarbejdere.

Udvikling og afvikling Igen i år har vi været med til at starte landmænd op på ”nye” bedrifter. Flere af vores landmænd har styrket deres bedrift ved opkøb eller udvidelse af produktionen, og vi har til vores glæde været med til flere større rejsegilder i kundekredsen.

Stærkt gået i modgangstider.

MEN de vanskelige konjunkturer, der nu kører på 8. år, og de

store prisudsving presser økonomien hos flere og flere. Alligevel mærker vi en utrolig kampgejst og vilje til overlevelse. Sammen med landmændene og i snævert samarbejde med den finansielle sektor kæmper vi fra ”gård til gård” for at redde landbrug fra afvikling. Desværre fik tre af vore bedrifter ikke lov at fortsætte trods en ihærdig indsats. Vi føler meget med de familier, der er blevet ramt.

Forandringsparate I 2015 lagde vi kimen til flere nye tiltag, der realiseres med fuld styrke i 2016, ligesom nye er undervejs.

Med ansættelse af vores nye jurist kan LHN Ejendom og Jura tilbyde nye muligheder for juridisk rådgivning.

Vi går all-in på kvægområdet og kan rådgive fra mark til mælketank. På skatteområdet barsles med et nyt koncept på en skattestrategi, og vi igangsætter nye tiltag, der kan fortsætte den stigende vækst i LHN Erhverv.

Og så sætter vi mere fokus på vores indkøbsklub. Her kan vores kunder opnå stordriftsfordele på indkøb, selv om de ikkehar 1000 ha. Der er store penge at tjene – også for mindre bedrifter.

Endelig er et andet af tiltagene en ændring af vores kommunikationsstrategi bl.a. i forhold til brugen af det tyske og det danske sprog. En konsekvens heraf er, at LHN Magasinet fremadrettet kun udkommer på dansk.

Direktør Tage Hansen

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Toftlund

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Brundtlandparken 5 6520 Toftlund Tlf. 73 83 20 44 toftlund@landsyd.dk

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24 sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

4

www.landsyd.dk

Second opinion -få andre øjne på din bedrift Hos LHN tager vi de store briller på og finder nye muligheder for dig, din familie og jeres bedrift I LHN er det vores mål at sikre et optimalt udbytte for vores kunder. Derfor har vi hele tiden øje for de forhold, som kan blokere for målet og derfor har vi løbende fokus på optimeringsmuligheder og relevante indsatsområder, som kan ses på din bundlinje.

øjne på din bedrift”. Vi uddeler gavekort på et Second Opinion besøg indenfor planteavlsrådgivning og grovfoderrådgivning.

Er du allerede kunde hos LHN vil det selvfølgelig være en anden rådgiver end din faste rådgiver, som vil komme på besøg.

LHN investerer i de sønderjyske landmænd På Fællesdyrskuet i Aabenraa introducerer vi hos LHN konceptet ”Second Opinion – få andre

Din bedrift er krumtap STAND

med de Hold øje riller b grønne

I LHN vender vi hver en sten for at skaffe vores kunder bedre indtjening

Besøg LHN på Fællesdyrskuet i Aabenraa den 27. og 28. maj og få et gavekort på et Second Opinion besøg på din bedrift – enten vedr. planteavl eller grovfoder.

E8

Efter besøget vil du få udleveret et skema med forslag til indsatsområder og optimeringsmuligheder.

il aver t g e n i tand r vi f ltid ha ger LHN’s s a m o S ø er bes børn, d

Advokatfirmaet Fink MØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET

Klaus Greve-Thomsen (L) Preben Gundersen (H) Joan Vollertsen (H) Jens Chr. Krabbe (H) Anders Tourlin Kolte (L) — Erik Steen Boe (H) Kirstine Marie Krag Andresen adv.fm.

www.advfink.dk E-mail: aab@advfink.dk Klinkbjerg 1 - DK-6200 Aabenraa Tlf. 74 62 15 16 - Fax 74 62 47 86

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

5

Endnu et tilsagn om tilskud – men vil du også have dine penge?

Processen fra ansøgning til udbetaling er som ét sammenhængende tog. Fejl i en af vognene kan betyde afsporing og dermed sanktioner og tab af støttekroner

Tilskudsordningerne fra NaturErhvervstyrelsen er efterhånden kendt af de fleste, og der er rigtig mange muligheder for at søge tilskud til et ønsket projekt.

At få tilsagn om 20-40 procent i tilskud betyder meget i bedriftens regnskab, og at få pengene i hånden kræver, at du sætter dig grundigt ind i regler og krav.

kommer ikke helskindet frem, hvis en af de andre vogne afspores på grund af en fejl.

Det letteste ville være, hvis alle tilskudsordninger var skåret over samme læst, påpeger hun.

Men så simpelt er det ikke. De enkelte tilskudsordninger har hver sit regelsæt og skal søges på hver sin måde.

Sådan lyder det fra Henriette Andersen, LHN, der arbejder med administrationen af de forskellige puljer, landmænd kan få del i. Derfor ved hun også, hvor faldgrubberne er.

F.eks. er det ikke kun regler for selve ansøgningen, man skal have styr på, siger hun, -man skal også opfylde de regler, der i forbindelse med selve udbetalingen af tilskuddet. Det er derfor meget vigtigt at få læst tilsagnet nøje og de krav, der er opstillet heri. En investering SKAL stemme overens med den eller de teknologier, som er beskrevet i tilsagnet.

-Her er det vores opgave, at guide landmændene gennem hele forløbet, så han i den sidste ende opfylder betingelserne for at få tilskuddet udbetalt, siger Henriette Andersen. –Vi har stor erfaring med at udforme både ansøgninger og anmodninger om udbetaling, og vi tager os tid til snakken, så kunden ikke er i tvivl om, hvad han skal gøre. Fejl i processen kan betyde tab af støttekroner, og det skal undgås.

Én sammenhængende proces Ansøgning og udbetalingsanmodningen er en sammenhængende proces, understreger Henriette Andersen, og sammenligner med et godstog.

-Forestil dig, at hele processen fra ansøgning til udbetaling er et sammenhængende godstog, og hver enkelt vogn indeholder det gods, der skal fragtes, siger hun.

-Den bagerste vogn er pengetransporten, men den

MEN anmodningen om ændring skal ske til NaturErhvervstyrelsen senest tre måneder før, projektet udløber, og inden ændringen laves. Ellers kan du risikere tab af tilskudskroner.

Beløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet.

Husk at hver indkøbt teknologi i dit tilsagn skal kunne dokumenteres via en bankudskrift på beløbet. Hold derfor fakturaer adskilt.

Har du eksempelvis fået tilsagn til kobørster og robotskraber, skal de hver især have deres egen linje på fakturaen. Det samme gælder, tilsagn til installation altså brug af en elektriker. Her skal installation af henholdsvis kobørster og robotskraber tydeligt fremgå af fakturaen.

Ufravigelige huskeregler Henriette Andersen gør opmærksom på et par ufravigelige huskeregler.

Indhent altid tilbuddene elektronisk eller skriftligt - også i de puljer, hvor der har været søgt efter faste priser. På udbetalingstidspunktet skal det nemlig kunne dokumenteres, at tilbuddene er indhentet korrekt.

• Du er tilsagnshaver, så det er dig, der skal gennemføre projektet • Du skal gennemføre projektet indenfor projektperioden iht. tilsagnet • Ændringer søges, inden de påbegyndes • Fakturaer skal stemme overens med tilsagnet - hver teknologi for sig • Alle udgifter skal afholdes og betales af dig inden for projektperioden • Udgifter skal kunne dokumenteres via bankudskrift • Alle fakturaer skal udstedes til dig som tilsagnshaver.

• Eventuelle tilladelser fra offentlige myndigheder skal være i orden • Hvis dit projekt er omfattet af EU’s udbudsregler eller tilbudslovens regler, skal du kunne dokumentere, at du har opfyldt reglerne, når du anmoder om udbetaling • Udgifter, der ikke er godkendt i tilsagnet, bliver fratrukket inden udbetaling

Projektet kan ændres undervejs i forhold til dit tilsagn, f.eks. ved brug af anden tilbudsgiver, en budgetændring eller projektforlængelse.

Kommende tilskudspuljer • 17. maj – 16. august Moderniseringsordningen - konventionelle og økologiske slagtesvinestalde • 1. juli – 1. september Miljøteknologi kvæg, svin og gartnerier • 1. juli – 1. september Miljøteknologi farestalde – etablering af løsdrift til farende søer

6

Væsentlige elementer i forhold til udbetaling:

• 5. august – 20. september Natura 2000 - forundersøgelse og etablering af naturlige vandstandsforhold • 5. august – 20. september Natura 2000 - rydning og forberedelse til afgræsning • 15. august – 18. oktober Forundersøgelse og etablering af lavbundsprojekter Kontakt LHN’s tilskudsteam og hør mere.

LHN Grovfoderdag Tirsdag den 14. juni kl. 10-12 Vi mødes ved Christian Hoeck, Skovhusvej 5, 6372 Bylderup-Bov

Fra mark til mælketank

Dagens program

Med et moderne udtryk går LHN nu all-in omkring kvægrådgivningen

Fremover behøver landmanden kun ringe ét sted for at få den komplette rådgivning om koens fodring, ydelse og trivsel, nemlig til LHN-huset i Tinglev.

Her sidder Torben Rasmussen.

Han har en langvarig erfaring med pasning af køer, er landbrugstekniker fra Nordisk Landbrugsskole med kvæg som linje, og har i 14 år været selvstændig kvæg- og grovfoderkonsulent.

Med andre ord besidder han en stor viden, der rækker fra marken til mælketanken.

En yderligere styrke ved Torben Rasmussen er hans placering i huset. Han sidder ansigt til ansigt med LHN’s driftsøkonomer.

Et helt bevidst valg, understreger han. Det giver en kort og hurtig kommunikationsvej, at der kan spørges tværs over bordet. På samme måde er det en fordel, at alle driftsgrene er samlet i samme hus. Det gør det lettere lige at vende et spørgsmål med økologieller planteavlsrådgiveren.

-På den måde kan jeg hurtigt samle alle de oplysninger, jeg som kvægmand skal bruge i den konkrete situation, siger han. -Og der behøver ikke være langt fra tanke til handling, fordi det er mig, der har hånd i hanke med tingene.

Koen har altid ret Torben Rasmussen er hellere i mark og stald end bag skrivebordet. Han vil se tingene med egne øjne, – Køer fungerer rent biologisk ens, alligevel kan du ikke gå ud fra, at Hans Jensens og Jens Hansens køer kan sammenlignes, forklarer han. – Selv om bedrifterne ligner hinanden, kan masser af ting spille ind, så mælkeydelsen pr. ko er forskellig fra den ene til den anden. F.eks. jordbund og foderets beskaffenhed og sammensætning.

– Derfor kan man ikke bare putte standardløsninger ind i en computer, siger han. – Det er ikke sikkert, koen opfører sig, som computeren forventer.

Men det er altid koen, der har ret. Det er også derfor, vi skræddersyr vores rådgivning til den specifikke økologiske eller konventionelle bedrift.

Begynder i marken Torben Rasmussen begynder derude, hvor det hele starter. På marken. For foderet er hele grundlaget for et sundt kvæghold.

Han følger – og rådgiver om grovfoderet under vækst, opbevaring og anvendelse. Han vurderer, hvor meget grovfoder, der

er brug for, og om noget med fordel kan anvendes mere optimalt f.eks. overskydende majs som kolbemajs. Det er vigtigt at have grovfoder nok, understreger han, men det er dårlig økonomi, at have alt for store beholdninger. Lidt buffer er OK, men det kan overdrives.

Hænderne i gødningen Torben Rasmussen er imidlertid ikke kun optaget af koens input, han er mindst ligeså interesseret i output´et.

– Jeg vil bogstavelig talt have hænderne i kolortet, kommer det bramfrit. – På den måde, har jeg mulighed for at vurdere, hvordan koen fungerer. Er foderet udnyttet optimalt, eller skal der ændres noget på mængde og sammensætning.

Endelig syner han – så at sige – køerne. Han vil se, hvordan det enkelte dyr fungerer i flokken, bedømme øjne, pels og fremtoning. Det sidste kaldes kosignaltræning, og er det nye hit indenfor kvægpasning.

Personligt mener Torben Rasmussen dog, at en mand, der forstår at bruge sin viden og erfaring efter mange år i stalden, godt kan læse en ko. Men uanset metode er det vigtigt at se, høre og føle koen for at få et indtryk af dyrets trivsel, fastslår han.

Majs ved planteavlsrådgiver Hans Henrik Post, LHN • Ukrudtsbekæmpelse i majs • Svampesprøjtning i majs • Etablering af efterafgrøde i majs Græs ved kvæg- og grovfodermanager Torben Rasmussen, LHN • Etablering af kløvergræs • Faste kørespor • Slæt strategi – hvad skal græsset bruges til • Lagkage / stak af hver slæt Kløvergræs ved produktchef Gurli Klitgaard, DLF • Kløverprocent • Alternative græsblandinger • Gødskning af kløvergræs • Udbyttemåling

Vel mødt!

Fremtidens køer Øvelsen og værdien med den sammenhængende rådgivning fra mark til tank er at få mere mælk indenfor en økonomisk fornuftig ramme, og det kan lade sig gøre. Torben Rasmussen har flere eksempler på, at en veltilrettelagt dyrknings- og foderstrategi giver flere penge i kassen. F.eks. kan en ændret afgræsning strategi betyde flere liter mælk mere om dagen.

-Men, understreger han, - sundheden i stalden rækker videre end den enkelte ko. Det har også betydning for opdrættet, og vi skal huske opdrættet er fremtidens køer.

7

Vær realistisk, hvis du vil have din egen bedrift Drømme er godt, men det er bedre at bevare jordforbindelsen, når man vil have fod på egen bedrift.

Vær realistisk! Brug jeres netværk! Tænk langsigtet! Overtag kun gode ejendomme!

En række gode råd, der kan virke som en mavepuster, når man som ung landmand bare ikke kan komme hurtigt nok i gang med at få egen bedrift.

Men driftsøkonomirådgiver Poul Erik Hedegaard er fast i mælet.

-Du skal gøre sit hjemmearbejde først, og ikke kaste dig hovedkulds ud i et køb, fordi banken lige står med en ejendom, eller ejendommen lige passer i prisen, siger han. -Det kan der være ”gode” forklaringer på, som senere viser sig at rumme ubehagelige overraskelser.

Overraskelser i form af miljømæssige begrænsninger, mere nedslidte bygninger end forventet, eller at der ikke kan laves den markplan, der er nødvendig til den ønskede produktion etc.

Hjemmearbejdet Hjemmearbejde betyder i denne sammenhæng, at den unge landmand skal afklare flere ting med sig selv. Har han bevist, han kan styre en produktion f. eks. fra et job som driftsleder?

-Dels kan gode papirer i den retning fremme pengeinstitutternes lånevillighed. Dels er der stor forskel på at have gået på en bedrift alene med ejeren, og så drive et landbrug med ansvar for to-tre medarbejdere, understre-

til, at banken gerne vil af med ejendommen. F.eks. at den har penge i klemme, og hellere vil lade andre køre den videre end at skulle sælge den på tvangsauktion. Men igen - hvem skal betale lærepengene?

ger Poul Erik Hedegaard. – Lad dog andre betale de lærepenge, i stedet for selv at gøre det.

-Du skal også afklare med dig selv, hvor dyrt du kan købe, fortsætter han. –Det kan være fristende at sige ja til tilbuddet om en belåning på 90-95 pct. i kreditforeningen, men husk, at du så i de næste mange år ikke har økonomisk råderum til evt. forbedringer på ejendommen. Du skal i hvert fald som minimum sikre dig, at den er i orden, så du ikke skal ud og investere.

Poul Erik Hedegaard pointerer, at der kan være mange grunde

Verdens bedste ide I afklaringsfasen må man gerne bruge og næsten misbruge sit netværk, mener Poul Erik Hedegaard. Det kan godt være, man synes, det er verdens bedste ide, at købe netop den ejendom.

Men spørg landbrugsskolekammeraterne inden etableringen, hvad de mener om den aktuelle ejendom, spørg venner udenfor landbruget. De kan somme tider stille de spørgsmål, man ikke selv tænker på.

Og inddrag naturligvis familien og kæresten. Det nytter ikke noget at satse på at blive selvstændig landmand, hvis kæresten helst vil have en ægtefælle med et 8-16 job, siger han. Og hvordan passer det med at få

evt. småbørn passet i pressede perioder?

Poul Erik Hedegaards samlede konklusion er lige så klar, som den er kortfattet: Få ærlige svar af folk, der vil dig dit bedste.

Kun gode ejendomme Finansieringen kan være en hurdle, men også her kan god forberedelse hjælpe. Som nævnt kan erfaringer fra lederjobs opveje en lidt tynd egenkapital.

Men man skal også lære at være en god sælger, der kan overbevise banken, om at man er den rette mand.

-Det gælder ikke kun overfor banken, pointerer Poul Erik Hedegaard. – Som selvstændig landmand skal du forhandle kontrakter, købs- og salgsaftaler, hvor du også skal kunne overbevise folk.

Kommet så langt gælder det valg af ejendom, og her lyder rådet: Overtag kun gode ejendomme.

Det vil sige harmoniske ejendomme, så man ikke er afhængig af at skulle have mange forpagtninger. En god ejendom har et godt produktionsanlæg uden – for mange – blokeringer for driften på et 5- eller 10-årigt sigt.

Poul Erik Hedegaard understreger, at hans huskeseddel ikke er beregnet på at tage modet fra unge landmænd.

-Tværtimod, siger han, -så skal den sikre, at den unge landmand er godt rustet til at blive selvstændig. Og hvis han her og nu ramler panden imod en mur, skal han ikke give op. Har man sat sig et mål, skal man gå efter det.

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 · Fax +45 73 33 17 17 www.kreditbanken.dk

8

Det vil de

Det skal ikke koste en bondegård

Mange unge har mod på livet som selvstændig landmand.

LHN har truffet nogle af dem på et etableringsmøde for unge landmænd.

Selma Jensen, Sønderborg, 25 år Til sommer er jeg færdig som agrarøkonom og satser så på jordbrugsteknologi. På sigt vil jeg have et landbrug med en bæredygtig nicheproduktion. F.eks. jerseykalve, fordi det er en god historie om kalve, der ikke skal skydes, pleje af naturarealer og et godt slutprodukt. Selvfølgelig er der udfordringer i det, både fodermæssigt og med at finde målgruppen for min produktion.

Og ja, det er dårlige tider for landbruget, og ja vores ry er i bund, men jeg tror på, at det er en grøft, vi kan krydse.

Mine forældre er piloter, men jeg har altid vidst, jeg ville have med dyr at gøre. Da jeg kom på landbrugsskole vidste jeg straks, jeg havde fundet min rette hylde, især da jeg kom i praktik på en farm i Canada.

Jeg arbejder med western-ridning i fritiden og leger med tanken om at kunne skabe en kombination – en højere enhed - mellem de to ting.

Mikael Berg, 20 år Jeg satser sådan set ikke på at få et landbrug, men derimod på at blive rådgiver – helst kvægrådgiver. Min far driver et økologisk deltidslandbrug på 30 ha med

Tanja Port, Tønder, 23 år Min kæreste og jeg vil helt sikkert være landmænd, jeg kommer selv fra landet.

Jeg tog godt nok en studentereksamen, fordi jeg var i tvivl, men en praktikperiode på et kontor, viste mig, at dét skulle jeg i hvert fald ikke. Så jeg søgte ind på landbrugsskolen og er færdig som agrarøkonom til sommer.

Vi har ikke en bestemt bedrift i kikkerten – ud over vi gerne vil have en kvæggård. Det handler lidt om, at vi gerne vil blive i Sønderjylland. Om vi ender med et stor eller mindre ejendom, ved vi heller ikke. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men det kommer selvfølgelig også an på prisen og banken.

Det er da træls med de lave priser og den negative fokus på landbruget, men min kæreste og jeg har en medfødt passion for landbrug, så vi tror på, at vi nok skal klare det. Og mælkepriserne må da begynde at stige igen.

planteproduktion og har haft noget studeproduktion. Begge dele vil jeg gerne fortsætte med som deltidslandmand.

Problemet er banken. Jeg er kun 20 år, og de synes, jeg er vel ung, men jeg skal nok nå målet alligevel. Om ikke andet er min far villig til at hjælpe mig i gang, så jeg ikke kommer til at sidde med tårnhøje renter.

Foreløbig handler det om at blive færdig med min uddannelse som agrarøkonomi, derefter vil jeg gerne til Århus og læse til landbrugstekniker.

Hos LHN vil vi rigtigt gerne hjælpe dig godt i gang med dit liv som selvstændig landmand. Lige fra den spæde start, hvor drømmen skal konkretiseres i hvornår, hvorhenne og hvordan – og til du forhåbentlig står med nøglen i hånden.

Men det skal ikke koste en bondegård at blive førstegangskøber af en bondegård, derfor er første fase af vores etableringsrådgivning gratis.

Jan David, 31 år, Tinglev Jeg er i gang med at etablere mig med en malkekvægsejendom, der er konkursramt. Ejendommen har en størrelse, der passer mig med sine 230 ha og plads til 325 køer, når stalden er fyldt op.

Selvfølgelig kan man sige, jeg er optimistisk at starte med så stor en bedrift, men jeg tror på, at det, jeg gør, er rigtigt. Jeg er i dag driftsleder på min fars ejendom, der har samme størrelse, og vi er gode til at producere mælk med fornuftige omkostninger. Det mener jeg også, jeg kan på min egen bedrift.

Jeg har haft Vækstfonden ind over finansieringen sammen med realkreditten og banken, og det har overrasket mig, hvor svært det er at sikre, at alle får kommunikeret med alle, især når deres respektive krav skal opfyldes.

Selv om jeg sidder med en billig finansiering bliver 2016 bare et år, der skal overstås bedst mulig.

På sigt satser jeg på at kunne producere til 2 kr./kg. Om det så kræver flere dyr eller større effektivitet på de nuværende antal, må tiden vise.

Første fase indeholder: • Opstartsmøde om specifik ejendom • Indledende orientering om miljøforhold • Besøg på ejendom • Strategibudget • Arrangere kontakt til bank og kreditforening • Bankmøde Kontakt vores driftsøkonomirådgivere, de kan hjælpe dig fra start til slut.

Steffan Clausen, Kruså, 24 år Jamen, min kæreste og jeg har ikke så travlt. Vi bor i Århus, jeg er agrarøkonom og arbejder i et vikarbureau, min kæreste er færdig på medievidenskab næste sommer, og så tager vi den derfra.

Det er vigtigt for os, at finde ud af, hvad der vil gøre os glad at arbejde med, og helst noget vi kan tjene penge på. Landbruget er en livsstil, og man skal virkelig ville det. Mine forældre er lønmodtagere med fast løn, ferier og fri i weekenden, altså noget helt andet.

Ender det med landbruget bliver det nok et økologisk kvægbrug. Der er mange ting ved økologien, der tiltaler mig. Bl.a. at køerne er på græs, og det betyder da også noget, at man får en bedre pris.

Både min kæreste og jeg kender til landbrug. Hendes far har en gård, det samme har min onkel.

Men igen, det skal være en klar fællesbeslutning, hvad vi gør, og endnu er der ikke noget, vi kan sætte to streger under.

9

Tag ikke økologien alene for pengenes skyld Tag den, fordi du synes om tankegangen bag, siger økologrådgiver Christian Petersen, der tilbyder alle LHN’s kunder et gratis omlægningstjek

Christian Petersen er ikke den, der vil tvinge økologien ned over ørene på folk. Hans rolle som økologisk rådgiver i LHN er rettet mod at afdække alle fordele og risici ved økologien, og så lade det være op til landmanden selv at træffe den endelige afgørelse.

-Får man nervøse trækninger ved tanken om at kvitte sprøjten, skal man nok ikke lægge om lige med det første, siger han. –Jeg plejer at sige, man kun skal gøre det, hvis man synes om ideen bag økologien. Man skal ikke gøre det bare for pengenes skyld.

Men hvorfor ikke det - i en tid hvor mange landmænd har brug for hver en krone, og den økologiske produktion kaster jo flere penge af sig end den konventionelle?

-Ja, lige nu, lyder svaret fra Christian Petersen. –Men prisudsvingene er større på de økologiske produkter end på de konventionelle. Derfor er den økologiske

landmand mere sårbar, og selv om efterspørgslen på både økologisk kød, æg og mælk er stor i øjeblikket, har det i perioder været svært at afsætte økologien.

Også produktionen er mere sårbar, påpeger han. Udbyttet er mindre pr. hektar og mere svingende - fordi afgrøden ikke lige kan rettes op med lidt handelsgødning, eller en skadevolder slås ned med et sprøjtemiddel.

-I gamle dage havde man altid en mark, der gik galt, siger han.

-Sådan er det også for økologerne i dag.

En af pionererne Christian Petersens forbehold kunne forlene en til at tro, at han er imod økologi. Det er langt fra tilfældet. Men økologien skal ikke købes som katten i sækken, eller sælges på skønmalerier.

Rent faktisk var Christian Petersen en af de tre pionerer, der midt i 90’erne rejste rundt til ca.

150 sønderjyske kvægbrugere

for at høre, om de ville lægge om til økologi, 110 sagde ja. Hvor mange der holdt ved også fem år senere, da de kunne lægge tilbage, ved han ikke. Det er dog et faktum, at der er mange økologer i LHN og i det sydlige Sønderjylland som helhed.

Christian Petersen har ikke intentioner om at gentage øvelsen fra dengang, men han er meget tilfreds med, at LHN tilbyder kunderne et gratis omlægningstjek, hvor ejendommen bliver gennemgået med økologiske briller. Omlægningstjekket er en god indgang til en snak med de landmænd, der måske har økologi i tankerne, mener han.

-Reelt koster det kun landmandens egen tid, siger Christian Petersen. – Til gengæld får han et kvalificeret grundlag at træffe sin afgørelse på.

Gratis omlægningstjek Siger landmanden ja til at få tjekket det økologiske poten-

tiale, gennemgår han sammen med 1-2 rådgivere bedriften fra A-Z. Muligheder og udfordringer belyses både ud fra praktiske, faglige og økonomiske forhold.

Christian Petersen giver nogle eksempler.

-Det er ting som arronderingen, og jordens egnethed til økologisk drift, forklarer han. - Er der gødning nok i området, hvis landmanden ikke er selvforsynende, eller kræver omlægningen ændringer i mark, sædskifte eller stald, så vi skal have planteog driftsøkonomirådgiveren ind over?

Når vi har belyst alle forholdene, er det landmanden selv, der beslutter, om han vil gå videre ad den vej. Nogle vil, andre går i tænkeboks, og atter andre siger nej tak.

Natur, miljø og merværdi Christian Petersen har respekt for udfaldet af landmandens overvejelser – også selv om det bliver et nej. Ligesom ved enhver anden bedrift, er det vigtigt, at økologen trives med sin produktion, og økonomien er rimelig sund, mener han.

Men selvom den økologiske produktion er mere kompliceret og stærkt regelstyret, er det også en tilfredsstillende produktion at tage op. Udfordringerne er større, men det er gevinsterne for natur og miljø også, og trods prisudsving tilfører økologien varerne en merværdi.

Han tror også flere vil tage den økologiske produktion op – som en slags fornuftsægteskab. Og det har han det fint med.

-Når først økologien er kommet ind på bedriften, så kommer overbevisningen også, lyder det fra ham.

Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fra LHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf.

Sidste frist for ansøgning: 1. juni 2016 Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: Direktør Tage Hansen på tah@lhn.dk

10

LHN Fondens formålsparagraf: Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligere medlemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, Industriparken 1, 6360 Tinglev.

Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte til

opretholdelse af en passende levefod for ovennævnte personkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i stand til at opretholde en sådan.

Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte at yde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikke er indgivet ansøgninger fra den ovennævnte personkreds om støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrundede.

Er din bedrift til økologi - få et gratis tjek Antallet af omlægningstjek er ifølge SEGES steget med 328 procent fra 2014 til 2015 og mellem 60 -70 procent af dem, der får omlægningstjekkene, begynder en omlægningsproces til økologi. Fødevareministeriet har bevilget yderligere fem mio. kr. til omlægnings-, fastholdelses- og bæredygtighedstjek i 2016.

Går du derfor med overvejelser om, at blive økologisk landmand, kan vi tilbyde dig et gratis omlægningstjek. Du kan få besøg af op til to rådgivere, der

Jeg venter

giver kvalificeret sparring og rådgivning. Et omlægningstjek giver dig mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål, så du får et godt grundlag at tage en beslutning ud fra.

Omlægningstjekket omfatter • Forberedende samtale • Gennemgang af bedriften • Hvilke ændringer er nødvendige i henholdsvis mark/sædskifte og stald • Spørgsmål og svar på de ting, der dukker op • Besøgsrapport og opfølgende telefonsamtale

Mælkeproducent Timm Lorenzen ved Tønder, er en af dem, der efter en snak med Christian Petersen, har været i tænkeboksen.

Timm bruger ikke sprøjtemidler på sin bedrift, og hans køer er ude om sommeren. Alligevel er hans konklusion: Jeg venter.

-Jeg vil være bundet til økologien i fem år, men det er forbrugerne ikke, understreger han. –Lige nu ser verdensøkonomien ud til at gå den forkerte vej, og så ved vi, at madbudgettet er det første, forbrugerne sparer på. Desuden er der en voldsom stigning i landmænd, der lægger om til økologi, det får mig også til at tvivle på, om merpriserne kan holdes.

Hans tvivl underbygges af, at Arla trods efterspørgslen ikke har hævet prisen på økologisk

mælk siden juni/juli sidste år.

Det er lidt skuffende, mener han, at selskabet tilsyneladende tænker mere på omsætning end afregningspriserne.

Set i det lys har Timm Lorenzen ikke stor lyst til at foretage den nødvendige investering ved en omlægning. Dels står hans køer i bindestald, dels har han på ejendommens 30 ha. ikke græs nok til sine 70 køer, medmindre han køber eller forpagter flere hektarer.

-Alternativt skal jeg sætte nogle af køerne ud, men så kan ejendommen ikke bære sig, siger han.

Dagligvarebutikkerne efterlyser endnu flere økologiske varer.

Der er især stor efterspørgsel efter økologisk mælk og æg, samt svine-, okse- og kyllingekød.

Detailomsætning i økologiske fødevarer fra 2012-2016 I 1000 kr.

Okse- og kalvekød

127 256

142 556

168 578

170 392

51 058

60 440

81 939

98 959

Pålæg af kød og fjerkræ 124 247

137 976

152 706

175 953

Letmælk

143 924

156 975

158 403

158 635

368 154

390 174

382 187

358 778

Skummetmælk

263 170

252 467

244 942

218 731

Ost

233 466

260 580

227 793

264 474

Æg

358 014

443 466

436 704

471 223

Svinekød

(2003 og 2004 er inkl. minimælk)

Minimælk (2005-)

Kilde: Danmarks Statistik 2016

11

Ha’ styr på kontrakter – i virksomheden og i privatlivet I LHN Ejendom og Jura er vi et team bestående af en jurist og en juridisk assistent. Vi har hver vores hovedområde, men vi arbejder i hverdagen tæt sammen om sagerne, ligesom vi kan inddrage husets øvrige rådgivere.

Det sikrer, at du og din familie kan få vendt alle aspekter i den udfordring, I aktuelt står overfor, og dermed blive hjulpet bedst muligt igennem.

Vores mål er at give dig en individuel løsning og yde dig den bedste rådgivning.

Vi ved af erfaring, at det er vigtigt, der er styr på kontrakter og aftaler – både i din virksomhed og i dit privatliv. Vi har speciale i familiejura og erhvervsrådgivning, og vi ved, hvor vigtigt det er, at din rådgiver kender branchen, så du kan koncentrere dig om at holde fokus på din virksomhed.

Kristian Nørr Olsen kan juraen, mens Inger Aagaard har mange års erfaring i LHN med ejendomshandler.

Hvis samlivet krakelerer Det gør det forhåbentligt ikke - men somme tider, viser statistikkerne Derfor er det vigtigt at have styr på spørgsmålet: Hvad så med ejendommen?

Det er et ømt punkt at tage op, erkender jurist Kristian Nørr Olsen, LHN. Ingen nygifte regner jo med at blive skilt, alligevel bør de stille sig selv spørgsmålet, hvad nu hvis det kommer dertil?

-For hvad med bedriften, når der skal trækkes penge ud af den i forbindelse med delingen af boet mellem de forhenværende ægtefæller, spørger Kristian Nørr Olsen. –Betyder det, at den ikke kan fortsætte, men skal sælges - og kan den sælges?

Hvis ikke, kan parterne ikke få deres respektive andel med derfra og kan ikke økonomisk komme videre i tilværelsen.

Det er Kristian Nørr Olsens erfaring, at det er lettere for parterne at tale sig frem til en fornuftig ordning, mens alt endnu er fryd og gammen. En løsning kunne være oprettelse af ægtepagt med særeje, men det er under alle omstændigheder lettere, hvis det er en neutral 3. mand, der udreder problemstillingen overfor det unge par, påpeger han.

Ny jurist, nye områder Med ansættelsen af Kristian Nørr Olsen får LHN nu større tyngde i rådgivningen af deres kunder indenfor familiejuraen.

12

Dvs. ægtepagter, testamenter, skilsmisser, generationsskifte etc.

Kristian Nørr Olsen har de sidste 15 år arbejdet som advokatfuldmægtig og advokat i Haderslev og Vejen med en blandet portefølje og han har erfaring fra en anden landboforening. Han kommer selv fra landet og kender landbolivet indefra, fortæller han.

Dine, mine og vore børn Kristian Nørr Olsen har arbejdet meget med testamenter – også et område, som folk sjældent af egen drift tager fat i.

-Jeg tror, de færreste er klar over, hvor vigtigt det er, at oprette et testamente, siger han, - især, hvis der er tale om mere kompli-

cerede forhold, hvor dine, mine og vores børn er involveret, eller hvor parret bare er samlevende.

F.eks. kan man som samlevende kun arve hinanden, hvis der er oprettet et testamente.

Men en vielsesattest er ingen garanti. Kristian Nørr Olsen peger på grelle eksempler, hvor særbørn – med loven i ryggen – nægter at lade den efterladte sidde i uskiftet bo. Den efterladte skal i så fald udrede børnenes arveandel, meget ofte med det resultat at vedkommende må sælge huset eller ejendommen.

-Med et testamente kan ægtefællerne tilgodese hinanden mest muligt, så børnene i første omgang kun får deres tvangsarv

efter førstafdøde, siger han. – Og så er den diskussion lukket.

Den neutrale jurist Kristian Nørr Olsen medgiver, at familiejuraen er et følelsesladet område. Netop derfor er det vigtigt at inddrage den neutrale 3. mand. Er følelserne i kog er det svært at finde en løsning.

-Fordelene ved den neutrale jurist er flere, siger han. –men først og fremmest kender han/hun lovgivningen, og er derfor god til at forklare både tingene, herunder konsekvenserne af de forslag, der er i spil. Og det gælder uanset om juristen repræsenterer begge parter, som ved et generationsskifte, eller kun den ene part som ved skilsmisser.

Håndtryk i marken er ikke nok Et håndtryk i marken kan godt stadig besegle en aftale, men der skal betydeligt mere til for at aftalen gælder udenfor markskellet Og her er Inger Aagaard LHN’s bedste og mest kvalificerede kort. Ansat som juridisk assistent i LHN gennem 15 år og med erfaring fra en anden landboforening og en ejendomsmæglerforretning, har hun oparbejdet stor viden om alt, hvad en ejendomshandel kræver. Hun har et stort netværk indenfor ejendomsbranchen, ligesom hun kender LHN’s kunder.

-Når vores kunder vil købe eller sælge en ejendom, kan vi påtage os opgaven fra først til sidst, forklarer hun. –Det vil sige udfærdige skøde, sørge for tinglysning eller aflysning og andre nødvendige papirer. Vi følger nøjagtig de samme regler og krav, som ejendomsmæglerne er underlagt, og vi har også et vist samarbejde med dem.

-Der er dog en væsentlig forskel, påpeger hun. – Vi har ikke et kundekartotek over købere og sæl-

ger. Vi kan altså ikke parre dem sammen. Derfor bistår vi i handler, hvor parterne har fundet hinanden uden om en ejendomsmægler. Ligesom vi rådgiver køber eller sælger, hvis en ejendomsmægler er involveret.

Inddrager andre Inger Aagaard illustrerer skillelinjen med et eksempel. Hun kan godt hjælpe en kunde med at frastykke jorden fra den ejendom, han har købt, men hun kan ikke gå ud og sælge stuehuset for ham. Der må han omkring en ejendomsmægler eller selv komme med en køber.

Der er også andre undtagelser.

LHN’s særlige placering tæt ved grænsen betyder, at Inger Aagaard også har tyske kunder. Men i sådanne tilfælde må hun kun rådgive den ene part.

Drejer det sig om køb eller salg af større landbrug, hvor der også er regnskabs- eller skattemæssige

forhold inde i billedet, inddrager hun de relevante afdelinger i huset. Nøjagtig som hun snakker tingene igennem med team-kollegaen, Kristian Nørr Olsen, hvis der er juridiske knuder i sagen.

LHN Ejendom og Jura Vi beskæftiger os med en bred palette af opgaver, der udspringer af erhvervsretlige og privatretlige forhold, og har stor erfaringer med sager som: • Køb af landbrug • Ægtepagt • Ansættelseskontrakter

-Det handler jo om, at vi sikrer kunden mod alle eventualiteter, så der ikke dukker problemer op, når først handlen er afsluttet, understreger hun.

Mere end ejendomshandler Men Inger Aagaards arbejdsdag er andet og mere end ejendomshandler. Forpagtningskontrakter og lejekontrakter er et af områderne. Her skal hun dels afstemme forventningerne mellem de to parter, dels sikre at alle elementer er med.

I specielt en forpagtning er der til tider mange parter involveret og igen gælder det om at få vendt alle sten, inden papirerne er skrevet under, understreger hun.

• Forpagtning og lejekontrakter • Udstykning og arealoverførsel • Køb af fx sommerhus, ejerlejlighed, hus og grund • Forældrekøb • Testamente • Efterløn • Generationsskifte • Dødsboopgørelse

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!

- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

13

Et lille stykke Bayern Og det kræver hverken pas eller euro at besøge stedet. Det ligger ved Bylderup-Bov, hvor Peter Engel-Arlt i 1995 åbnede landets første autocamperplads og fem år senere en restaurant

-Nåh, hvor langt er du med årsafslutningen, Carsten?

Spørgsmålet gjalder fra en bred mand, der med lige så bredt et smil tager imod i døråbningen til privaten på Kristianshaab Camping.

Carsten Schmidt er registreret revisor og leder af LHN Erhverv.

Spørgeren er ejeren af Kristianshåb Camping, Peter Engel-Arlt, der har lagt regnskabet for campingpladsen og den tilhørende restaurant i hænderne på LHN. Det er hørligt, at den gensidige tone er uformel og drillende.

14

Det forbindende led Det forbindende led mellem Kristianshaab Camping og tilføjelsen ”Et lille stykke Bayern” er Peter Engel-Arlt selv, der har rod i den sydtyske delstat.

Pudsigt nok var området for ca.

250 år siden også et lille stykke Bayern. Dengang lokkede Frederik V de såkaldte kartoffeltyskere hertil med løfte om jord, dyr og skattefrihed i 20 år, mod at de opdyrkede den jyske hede.

Det kneb dog med at indfri de gyldne løfter, og mange rejste siden hjem i forståelig vrede.

– Men jeg er mere stædig, siger Peter Engel-Arlt, - da jeg kom i 1995, var det for at blive. Og jeg er her stadig.

– Fordelen er, at de kan bo på pladsen i egne rammer og så spise i krostuen eller feste i selskabslokalet, siger han.

På denne pjaskvåde eftermiddag i det allertidligste forår er pladsen tom. Anderledes er det i sæsonen, hvor ikke kun familier kommer her, også mange foreninger og klubber holder træf på stedet. En del af forklaringen er pladsens placering. Den ligger lidt afsides i et smukt område og med kun ca. en halv snes kilometer til grænsen. Peter Engel-Arlt giver selv den anden del.

Det var da også campinggæsterne, der gav stødet til, at der i det hele taget kom en restaurant i forbindelse med campingpladsen.

Nedlagt landbrug Oprindeligt var stedet et nedlagt landbrug, som Peter EngelArlt købte og omskabte til landets første plads for autocampere. Som ansat på beton-

varefabrikken Contiga i Tinglev, fik han øje på LHN, der ligger vis-a-vis Contiga, og dermed endte campingplads-ejeren som kunde hos en landboforening.

Hjælp til det svære Selvstændige erhvervsdrivende kan få tilskud til støtte, hvis ryggen værker, eller synet svigter«

Men tilbage til campingplads og restaurant. Mens pladsen i starten var tiltænkt autocampere, er den i dag åben for alle. Der er 25 pladser, hver standplads har en strømtæller, der er vaskefaciliteter - både til campisten og tøjet - et mindre køkken, legearealer til børn og nogle smådyr at kikke på. Alligevel begyndte gæsterne at efterspørge mere.

-De ville også gerne kunne spise her, så de slap for at lave mad, siger Peter Engel-Arlt, der tyggede noget på ønsket.

I 2010 kunne Kristianshaab Camping også skrive Kristianshaab Kro på skiltet, og efter lidt tilpasninger er køkkenet nu gearet til at bespise 150 gæster.

Traditionel bayersk og dansk mad I dag bidrager kroen på lige fod med campingpladsen til den samlede forretning.

Især er gæsterne – både dem på campingpladsen og de mere lokale – begejstret for Peter EngelArlts bayerske koncept.

Hver weekend fra marts er der

Nok en lidt overset ordning, kalder skatterådgiver Annelise Schack Stensgaard, LHN, tilbuddet om personlig assistance. Og lidt ærgerligt, synes hun, fordi personlig assistance kan være lige netop dét, der gør, at landmanden eller håndværksmesteren kan fortsætte sin virksomhed.

dækket op i krostuen eller i Biergarten, og menuen afspejler hans hjemland: F.eks. pandestegte schnitzler, leberkäse med spejlæg, Griesnocklersuppe og Kaiserschmarm med æblemos.

Den store publikumsmagnet er de særlige »skankeaftner«, der står på grillet svineskank og kylling med ølsovs og brasede kartofler. Selvfølgelig er drikkevarerne bayersk øl, og personalet er i lederhosen og dirndl-kjoler. At det ikke er små portioner, der serveres, fremgår af Peter Engel-Arlts næste bemærkning: – Kan folk spise op, får de en snaps!

For gæster, der ikke er til bayersk mad og Gemütlichkeit, er der også gode, danske traditionelle retter på menukortet, og mere rolige arrangementer bl.a. ved højtiderne, understreger han.

-Derfor vil vi godt slå et slag for at udbrede kendskabet til den, pointerer hun. –Mange affinder sig med problemerne og fortsætter, til de ikke kan længere, uden at vide der er hjælp at hente.

Helt konkret er ordningen rettet mod alle erhvervsaktive personer, der rammes af en funktionsnedsættelse. Det kan være syn, hørelse, en dårlig ryg eller andre fysiske problemer. Ordningen rummer mulighed for tilskud på op til 20 timers ugentlig til assistance, der kan afhjælpe problemet.

-F.eks. kan der ydes tilskud til ansættelse af medhjælp i forbindelse med længerevarende genoptræning efter en blodprop.

Drejer det sig om nedsat syn, kan det være hjælp til at skrive mails, eller til en tegnsprogstolk, hvis det er hørelsen, som svigter, siger Annelise Schack Stensgaard. –Er det ryggen, kan det

være aflastning i forbindelse med tunge løft. En af vore landmandskunder har netop fået bevilget 20 timer ugentlig tilskud til personlig assistance på grund af problemer med ryggen.

-Det er Socialministeriet, der har sat ordningen i værk, og den administreres af de lokale jobcentre, understreger hun. –Ofte er det landmanden selv, der ansætter den nødvendige assistance, men jobcenteret kan også være behjælpelig hermed.

Dér, hvor LHN kan komme ind i billedet, er at hjælpe med at udfylde de nødvendige skemaer og sikre, at proceduren sættes rigtigt i gang.

-Der er altid tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Der findes ingen facitliste på hvem der kan få bevilliget en personlig assistance. Så kontakt os, lyder rådet fra Annelise Schack Stensgaard, -om ikke andet så for at høre, om ordningen kan bruges i dit tilfælde. Det kan være starten på at komme videre.

Personlig assistance kan betyde forskellen på at måtte give op eller komme videre, understreger Annelise Schack Stensgaard

Mad fra bunden Uanset rettens oprindelse, sætter Peter Engel-Arlt og søsteren, der er hans højre hånd i køkken og restaurant, en ære i at anvende lokale råvarer, ligesom maden laves fra bunden.

– Ikke noget med convinience food her eller mikroopvarmning, kommer det konsekvent. – Vi tager både gæsterne og maden alvorligt.

Kontakt Skatterådgiver og teamkoordinator i LHN Erhverv Carsten Schmidt Tlf. 73 64 29 09 Mail: cas@lhn.dk

Udover bror og søster, har Kristianshåb Camping og kro to fastansatte og en flexjobber. I sæsonen suppleres dog med ekstra personale.

15

Vi løfter stemningen i ”Det fælles dyrskuetelt” i Aabenraa den 27. og 28. maj -Alex Bødiker er garant for et godt grin og ekstra god stemning, når LHN og LandboSyd byder velkommen i det fælles dyrskuetelt på landboforeningernes vanlige standplads – E8

OPLEV ALEX BØDIKER PÅ SCENEN P Å STA FREDAG KL. 1 ND E8 4.00 & LØRDAG KL. 1 1.00

Masser af tilbud på dyrskuepladsen Fødevareteltet har udviklet sig til et centralt sted, som mange gæster på Det sønderjyske Fællesdyrskue gerne besøger. Der er interesse for den lokale produktion af fødevarer, og gårdbutikker og lokale producenter møder igen i år op for at vise, hvad de byder på, oplyser skuets tovholder, Erik Nissen.

Maskiner og teknik Maskiner og teknik kommer til at spille en stor rolle og dyrskuet kommer dermed til at afspejle det samspil, der er mellem landbruget og følgeindustrien. Især i Sønderjylland spiller landbruget en stor rolle for en række små- og mellemstore virksomheder, som er leverandører til erhvervet.

Vi glæder os til at byde velkommen til Alex Bødiker, kendt blandt andet fra Willys Kaffeklub, men også som konferencier og foredragsholder.

Alex Bødiker er en mand, der kan sætte liv og humør i en forsamling. I ”Det fælles dyrskuetelt” vil han fredag kl. 14.00 og lørdag kl. 11.00 tage pulsen på landbruget og landbrugslivet og lover, at der vil være nogle øjenåbnere og - ikke mindst- nogle gode grin. Han siger selv - det er et must for mig, at vi kan grine sammen. Derfor er humoren hele tiden med - også når det er seriøst. Humor og seriøsitet udelukker efter min mening på ingen måde hinanden. Tværtimod - jeg betragter dem som komplementære.

Historisk tilbageblik Der bliver dog også plads til et historisk tilbageblik, idet entusiastiske samlere af veterantraktorer udstiller teknik fra en svunden tid. Som noget nyt bliver der også mulighed for at opleve mini-modeller af traktor en til 32, som kan fjernstyres.

Kig forbi ”Det fælles dyrskuetelt” på stand E8 – lige overfor Fødevareteltet – vi garanterer masser af motion for lattermusklerne!

MAGASINETS REDAKTION Direktør Tage Hansen, tah@lhn.dk Afdelingschef - Sekretariat og Projektrådgivning Rikke Nim Festersen, rnf@lhn.dk

OPLAG 7500 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

16

lhn@lhn.dk lhn.dk

Børnemekka Og så er dyrskuepladsen i Aabenraa også stedet, hvor de yngste henter oplevelser og information om landbruget. Der ventes mange børn især fredag formiddag, hvor skoleklasser og børnehaver er inviteret til at besøge dyrskuet, oplyser Erik Nissen.