AgroNyt Salgsafgrøder
Nr. 29
14. oktober 2016
I dette nummer: • Status på bladlus • Kerb i vinterraps • Regler og vigtige datoer
Status på bladlus Det udsædvanligt varme vejr i september har givet gode betingelse for bladlus. Dog har oktobers køligere vejr bremset udviklingen, og vi ser ikke det samme kraftige angreb, som vi så i 2014. Vi forventer på nuværen-
de tidspunkt ikke yderligere indflyvninger i markerne, og derfor følger vi nu SEGES anbefalinger; hvor 2-3 % angrebne planter udløser en bekæmpelse (hvis marken er sået før 25. september, og planterne har 3-4 blade).
Her i Sønderjylland skulle de marker der er sået inden d. 15. september gerne være behandlet for lus første gang nu, hvis ikke! Så haster det.
Kerb i vinterraps Igen i år har vi fået dispensation til at benytte Kerb 400 SC i vinterraps på marker med stort græsukrudtstryk. Det er derfor vigtigt, at du går ud og vurderer behovet for at anvende Kerb 400 SC i din vinterrapsmark. Samtidig anbefaler vi at du kigge efter kålbrok. Vi har i dette efterår mødt voldsomt angrebne marker med kålbrok, og her bør man overveje om marken kan stå vinteren over, og hvad udbyttepotentialet i den er, inden man bekæmper ukrudt med en forholdsvis dyr behandling (330-412 kr./ha). Desuden skal du være opmærksom på at en Kerb-behandling giver begrænsninger i forhold til afgrødevalg, hvis marken skal sås om i foråret.
Du kan genkende kålbrok ved knoldlignende rødder.
- et samarbejde mellem