20160622 AgroNyt Grovfoder & Kvæg nr. 10

AgroNyt Grovfoder & Kvæg

Nr. 10

23. juni 2016

I dette nummer: • Situationen i marken netop nu • Strategi for svampebekæmpelse i majs • Helsæd - alt om høsttider

Situationen i marken netop nu Silomajs Selv om majsen i år blev etableret sent, står den rigtig fint de allerfleste steder. Det lune forsommervejr har virkelig givet en god start. Den kemiske ukrudtsbekæmpelse bør nu være afsluttet bortset fra i sent såede marker. Efter majsens 8 bladsstadium er det kun Callisto der kan anvendes. En

dosis på 0,5-0,7 l Callisto pr. ha vil kunne dæmpe tiloversbleven frøukrudt med de begrænsninger Callisto har i effekt. Det vil ofte være pileurter, natskygge, tidsler eller grå bynke som vil være relevant at bekæmpe. Da rigtig mange radrenser og sår efterafgrøder vil et evt. ukrudtsproblem oftest være løst ad den vej. Mange steder

er radrensning overstået. Majsen bør ikke blive over 25-30 cm før rensning.

Det er vigtigt, at det er tørvejr efter rensning, ellers vil meget af ukrudtet bare vokse videre. Udsigt til nedbør i den kommende tid vil derimod gavne fremspiring af eftergrøder. Sig til hvis der er problemer med ukrudtsbekæmpelsen.

Fra nu af kan majsen i det store hele klare sig selv. Du skal dog være opmærksom på følgende: 1. Skal der tildeles sen gødning/gylle skal det overstås hurtigst muligt. De fleste steder er det allerede overstået hvor det er aktuelt. Perfekt lige før eller i forbindelse med radrensning .

2. Vær opmærksom på vandingsbehov i de kommende måneder. Særlig omkring blomstring.

3. Majsens behov for mikronæringsstoffer er for det meste lavt. Bladanalyser kan afsløre evt. mangel. Vær særlig opmærksom på behov for bor især på let sandjord under tørre forhold hvor reaktionstallet er lidt til den høje side. Evt. bormangel kan afhjælpes med 1,5 kg solubor pr. ha.

4. Svampebekæmpelse. Bortset fra majs efter majs hvor der ikke pløjes, er behovet lavt. Vi følger udvikling i svampesygdomme som i tidligere år. Se uddybende i afsnittet: Strategi for svampebekæmpelse i majs.

5. Hold øje med udviklingen af majshalvmøl - se mere næste side

- et samarbejde mellem

Majshalvmøl – sidste nyt Der er i det sønderjyske område fundet en del majshalvmøl i udsatte fælder både omkring Vojens og Løgumkloster. Hvis der findes virkelig mange halvmøl i den kommende tid, kan det komme på tale at sprøjte når de første larver klækker. Udfordringen er at ramme det korrekte sprøjtetidspunkt. Eneste godkendte middel er Steward. Vi følger udviklingen og vil melde ud, hvis vi mener der bliver behov for sprøjtning.

Vanding Fra sidst i maj til midt i juni har det været rigtig tørt mange steder. På det sidste har bygerne givet meget varierende nedbør over landsdelen. Nu ser det ud til en periode med mere nedbør til alle. Måske kan vandingsmaskinerne få en tiltrængt pause, Det er umuligt at give en generel anbefaling. Kun dit eget vandingsregnskab kan holde styr på om der er vandingsbehov. Ved begrænset kapacitet kan man overveje at nedprioritere salgsafgrøder og måske også slætgræs hvis man allerede har to gode slæt og en pæn lageropbygning. Snart skal der også være plads til at vande majsen ved evt. behov.

Rettelse I sidste nr blev det ved en fejl oplyst at svovlforsyningen i kløvergræs var i orden hvis N/S forholdet var over 12-13. Der skulle naturligvis have stået at det er i orden hvis N/S forholdet er under 12—13.

Majshalvmøllets larve

Nødmoden top som følge af majshalvmøllets larveangreb af

Strategi for svampebekæmpelse i majs Der er mange forsøg der har vist, at det kan betale sig at sprøjte mod svampe i majs efter majs hvor der anvendes reduceret jordbearbejdning. Spørgsmålet om det kan betale sig at behandle hvor der pløjes før såning er nu også ved at være

godt belyst. I tre år har vi nu haft 12 forsøg med svampebekæmpelse i helsædsmajs med forfrugt majs i pløjede marker. Konklusionen af forsøgene er, at det som gennemsnit ikke har været rentabelt merudbytte for behandling. Det vil sige, at vi

som udgangspunkt ikke anbefaler en generel behandling i majs der er pløjet før såning. Det betyder dog ikke at man helt skal glemme svampebekæmpelse. Nedenfor har vi sammenfattet strategi for svampebekæmpelse i sæson 2016:

Bekæmpelse anbefales: • i alle majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning • i øvrige marker hvis over 10 procent af planterne har angreb af øjeplet eller bladplet på bladet, der støtter kolben. Se billede – Udsigt til længere tids fugtigt vejr støtter beslutningen.

• anvend omkring 0,7 liter pr. ha Opera. Én behandling er oftest tilstrækkelig, men ved meget tidlige angreb kan en splitbehandling med 0,5 l Opera med 2-3 ugers mellemrum undtagelsesvis være aktuel • sprøjtefristen er vækststadium 65 (fuld blomstring) • anvend med en konventionel sprøjte omkring 200-250 liter vand og brug f.eks. en 03 (blå) eller 04 (rød) lavdriftdyse.

Omkostningen til bekæmpelse af svampe med 0,7 l Opera inkl. sprøjtning kan anslås til 550 kr. pr. ha. Det er værd at huske, især hvis du overvejer at behandle som en forsikringssprøjtning. Max. tilladt dosis for Opera er 1,5 l pr. ha.

Billede 2: Majsøjeplet

Billede 3: Bladplet

Billede 1 (herover). Bekæmpelse i pløjede marker anbefales, hvis over 10 procent af planterne har angreb på bladet, der støtter kolben (se pilen). I starten kan det være nødvendigt at skønne, hvor kolben bliver dannet. Foto: SEGES

Helsæd – alt om høsttider Kornhelsæd har kun begrænset udbredelse, men nogle steder indgår helsæd sammen med mere letfordøjelige foderemner. Udlæg med ærter er mere almindeligt. Nedenfor omtales de mest optimale høsttidspunkter for de forskellige helsædstyper.

Helsæd skal høstes med en finsnitter med skarpe knive, der er justeret korrekt mod et skarpt modskær. Snitlængden skal være ensartet og kort to til tre cm. Ved ensilering er det som sædvanligt vigtigt med en god teknik, men specielt da helsæd nemt kan

blive lidt for tør er det vigtigt med en god snitning og komprimering i stakken. Normalt er der ikke behov for tilsætning af ensileringsmidler, men er afgrøden blevet for tør kan tilsætning blive nødvendig. Din maskinstation vil være behjælpelig med at finde det rigtige middel.

Tidspunkt for ensilering

Vårbyg og vinterhvede Byg og hvede ensileres, når kernen er dejagtig, og man med to fingre, men med lidt besvær, kan klemme kernen

sammen som valset korn (vækststadium 83-85). På det tidspunkt er øverste tredjedel af strået normalt grønligt og nederste totredjedel af strået gult. Dette tidspunkt indtræffer normalt fire til fem uger efter begyndende skridning i vårbyg og fem til seks uger efter begyndende skridning i vinterhvede.

Kornhelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Ved skårlægning kan kernerne blive for tørre/hårde i løbet af 1 til 2 timer.

Hvis man ønsker en høj fordøjelighed kan man vælge at sætte en længere stub. Akset har en foderværdi på ca 1 kg tørstof pr. FE. For hver gang der medtages 10 cm strå, skal der 0,05 kg tørstof mere til pr FE. Udbyttet falder 1-5 % pr. 10 cm længere stub end normalt mest i vårbyg.

Når man sætter længere stub skal man være opmærksom på at indholdet af stivelse øges og indholdet af fordøjelige cellevægge og tyggetid falder.

I vårbyg hvor græsandelen er lille, vil en stublængde på 12-15 cm gavne kløverudlægget og ikke genere efterfølgende afgræsning. Generelt gælder, at hvis der sættes en endnu længere stub, så skal stubben afpudses og evt. fjernes fra marken.

Byg/ærteblanding En byg/ærteblanding med moderate mængder ærter ensileres, når kernen i byggen er dejagtig og med besvær kan trykkes sammen. Det vil sige fire til fem uger efter byggens begyndende skridning. På dette tidspunkt vil ærterne være grønlige og hovedparten af bælgene udviklet. Indholdet af tørstof vil normalt være omkring 30 procent. En byg/ærteblanding med stor ærteandel (over 50 procent) hø-

stes, før afgrøden går i leje og ødelægger udlægget.

Byg/ærtehelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord.

Ærtehelsæd Ærterne skal ensileres, inden de går i leje. Vær opmærksom på, at varme let får ærterne til at lægge sig hen ad jorden, også selv om de er vandet.

Udbytte og foderværdi er højest i ærtehelsæd i vækststadium 78-80. På det tidspunkt er de nederste bælge i fuld størrelse, og frøene i disse er dejagtige.

Skal ærterne ensileres alene, er det vigtigt, at man er opmærksom på tør-

stofprocenten ved høst. Er afgrøden for fugtig, skårlægges og fortørres den inden ensilering. Ærtehelsæd skårlægges normalt med en skårlægger uden crimper eller en ”rapsskårlægger” til fortørring og tørstofprocenten må gerne være 35 til 40 pct.

Pas på udlægget Høstes helsæden i stærkt solskin, og der samtidig er tørke, er der stor risiko for, at udlægget ødelægges. Er der mulighed for vanding, kan udlægget reddes, hvis der vandes fire til fem dage før høst af helsæd - og igen umiddelbart efter høst af helsæd.

Skadedyr Straks efter høst af helsæden: • Vurdér udlægget og evt. behovet for isåning af græsfrø.

• Angreb af bladrandbiller og behov for bekæmpelse vurderes. Bekæmpelsestærsklen er afhængig af kløverens udvikling. På små kløverplanter er den vejledende bekæmpelsestærskel 20 pct. angrebne planter.

Der er givet en off-label godkendelse til anvendelse af Fastac 50 i l kløvergræs efter høst af dæksæden. Der anbefales omkring 0,15 l/ha (max. dosis er 0,225 l/ha).

Sprøjtefristen er 14 dage.

Billede: Bladrandbillen forårsager de karakteristiske ”billetklip” i bladene.

Med venlig hilsen Kvægbrugs- og Planteavlskontoret

Industriparken 1

•

6360 Tinglev

www.lhn.dk lhn@lhn.dk