Urbanplanen/
Partnerskabet
HELHEDSPLAN FOR URBANPLANEN 2014 - 2017 De næste fire år skal Urbanplanen udvikles. Kvarteret skal styrkes indenfor en række områder, så det bliver et endnu bedre sted at bo. Hvordan det skal gøres, er beskrevet i Helhedsplanen for Urbanplanen 2014- 2017, som er besluttet af Boligforeningen 3B, afdelingsbestyrelserne i Urbanplanen og Københavns Kommune. Her kan du læse planen i sin korte form.
KORT FORTALT TEMAER? I Helhedsplanen for Urbanplanen 2014-2017 skal der arbejdes med følgende temaer: ● Børn, unge og og familie ● Uddannelse, beskæftigelse og erhverv ● Beboernetværk, inddragelse og demokrati ● Socialt udsatte ● Kultur og fritid ● Tryghed, omdømme og dialog Læs mere om alle temaerne på de næste sider og se hvem du skal kontakte, hvis du vil vide mere.
HVOR KOMMER PENGENE FRA? 75% af helhedsplanen for Urbanplanen er finansieret af Landsbyggefonden. Københavns Kommune og boligforeningen 3B finansierer resten.
HVAD ER EN HELHEDSPLAN ? En boligsocial helhedsplan er en midlertidig (som regel 4-årig) indsats, der skal skabe forebyggelse og social udvikling i et udsat alment boligområder.
VISIONEN Urbanplanen skal være rammen om det gode og trygge liv, hvor man kender sine naboer og føler sig tryg om aftenen. Hvor man har mulighed for sunde fritidsaktiviteter - hvad enten det er zumba, fodbold eller biavlerkursus. Hvor man kan få støtte i at finde drømmejobbet, en ny uddannelse eller hjælp til at starte sin egen forening. Et område hvor man kan dyrke grøntsager imellem blokkene og har indflydelse på hvad der sker. Urbanplanen skal være et sted, man føler sig hjemme.
I Urbanplanen bor der dobbelt så mange unge mellem 7-16 år i forhold til resten af Københavns Kommune. En forholdsmæssig stor andel af de unge beboere gennemfører ikke nogen ungdomsuddannelse og er derfor i høj risiko for at blive ramt af ledighed. Mange unge føler ikke, at de har samme muligheder og rettigheder som andre unge og har svært ved at tro på deres fremtidsmuligheder. VI VIL ● støtte og samarbejde med de unge omkring uddannelse og beskæftigelse og fx skabe flere lommepengejobs ● invitere de unge til aktiv deltagelse og medbestemmelse, så de føler sig som en del af lokalsamfundet ● forebygge kriminalitet blandt børn og unge og skabe mere tryghed ● styrke forældrenetværk og orientere om uddannelse, beskæftigelse og fritidsmuligheder ● samarbejde med grundskolen om projekter, der styrker de unges læring på nye måder.
BØRN UNGE FAMILIE
Ønsker du fritidsjob eller vil du vide mere om indsatsen, så kontakt Søren Løkke på tlf. 25 33 23 64
UDDANNELSE BESKÆFTIGELSE
ERHVERV
Du kan møde Jobcenter København på Remisevej 19B mandage og tirsdage fra kl. 9-15 samt torsdage fra 12.30-15. Hver torsdag formiddag er der desuden jobcafé kl. 9.30 - 12 i A-huset, Amagerfælledvej 73. Kontakt Mikkel Warming på tlf. 20139238 hvis du vil vide mere om jobindsatsen.
I Urbanplanen er ledigheden markant højere end i resten af København og 50% af beboerne har kun gennemført grundskolen. Målet er at øge beboernes muligheder for at komme i beskæftigelse og uddannelse og styrke de unges forudsætninger for at få en uddannelse og et arbejde. VI VIL ● sikre at beboerne møder jobcentret lokalt i Urbanplanen, hvor de kan få støtte og hjælp til jobsøgning ● lave ugentlig job- og uddannelsescafé, hvor vi hjælper med ansøgninger, CV osv ●forsøge at skabe flere lokale jobs og udvikle modeller for sociale virksomheder og iværksætteri ● lave uddannelsesvejledning og rådgivning for unge ● skabe flere fritidsjobs til de unge
BEBOERNETVÆRK, INDDRAGELSE OG DEMOKRATI
Mange af Urbanplanens beboere føler sig ikke trygge, når de forlader deres lejlighed. Der mangler liv, butiksliv og steder, hvor beboerne kan mødes og frivilligt indgå i aktiviteter sammen. Mange unge i området opholder sig på gaden. De opfattes ofte som årsag til hinandens og andre beboeres utryghed, især omkring butikscentrene og i Remiseparken. De unge mener at deres behov og synspunkter om områdets udvikling ikke bliver hørt. VI VIL ● Inddrage unge i demokratiske processer, så de får chance for at sætte deres præg på området. ● Tilskynde flere beboerne i Urbanplanen til at indgå i frivillige lokale aktiviteter ● Kortlægge området for interesser og skabe netværk imellem beboerne.
Derudover er der mange kvinder, ofte med anden etnisk baggrund, der har meget begrænset kontakt til deres omgivelser. Deres isolation gør det svært at få et socialt netværk og et arbejde. De rammes ofte af livsstilsygdomme. VI VIL ● sikre os, at socialt udsatte tidligt får tilbudt den hjælp de har brug for ● forebygge udsættelser ● bringe socialt udsatte kvinder tættere på arbejdsmarkedet og sociale netværk ● formidle sundhedstilbud og aktiviteter specifikt til kvinder med anden etnisk baggrund.
SOCIALT UDSATTE
Beboerne i Urbanplanen er i stigende grad bekymrede over de mange socialt udsatte borgere, der bor i Urbanplanen. Denne gruppe beboere er ofte anvist af kommunen, og mistrives alt for ofte. Mange er isolerede og ensomme og har måske svært ved at bo i lejlighed.
Vil du have overblik over de forskellige sundhedstilbud i Urbanplanen og omegn? Så kontakt Iman Ahmad på tlf. 26 82 16 12 eller se aktiviteter i kalenderen på www.urbanplanen.net
KULTUR OG FRITID Vil du være med til at passe bier eller dyrke grøntsager i Urbanplanen eller måske har du behov for IT-undervisning? Kontakt Simon på tlf. 40 74 26 20
Vestamager har færre kultur- og fritidstilbud sammenlignet med resten af Københavns kommune. En af de største udfordringer i Urbanplanen er, at der ikke findes nok steder og aktiviteter, hvor beboere og borgere udefra kan mødes på tværs af kultur- og aldersgrupper. VI VIL ● igangsætte events, der styrker sammenhold i Urbanplanen og styrker områdets omdømme ● koordinere, udvikle og starte læringstilbud - fx IT-håndtering og danskundervisning. ● støtte foreninger og organisere frivillige til selv at starte aktiviteter ● Styrke og udvikle det grønne i Urbanplanen fx ved at starte flere dyrk-selv-projekter.
Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og 3B har indgået en aftale om sammen at arbejde for mere tryghed og mindre kriminalitet i og omkring Urbanplanen. Der er udarbejdet en Tryghedsplan, som der skal arbejdes ud fra de næste tre år. VI VIL: ● Skabe dialog imellem forskellige beboergrupper og skabe ejerskab til området ● igangsætte tryghedsskabende events og arrangementer ● Skabe byrum der opleves som trygge ● Styrke gadeplansindsatsen ● Arbejde for at områdets unge i højere grad kommer i uddannelse og får jobs - fx lommepengejobs ● Skabe et mere nuanceret billede af Urbanplanen udadtil.
TRYGHED, OMDØMME OG DIALOG
Har du gode ideer til hvordan vi skaber mere tryghed og liv i Urbanplanen, så kontakt Louise på tlf. 30 36 73 88
Her er Partnerskabet. Det er os, der arbejder med de opgaver, du netop har læst om. Vi er altid interesserede i at møde flere beboere og høre netop dine ønsker og holdninger til dit kvarter. Du kan møde os hver dag i Solvang Centret, Remisevej 19B fra kl. 9-16 mandag til torsdag og fredag fra 9-15. Du kan også kontakte os på mail partnerskabet@3b.dk Det er også på Remisevej 19B at du kan møde Københavns Kommunes Jobcenter hver mandag og tirsdag fra kl. 9-15 samt torsdage 12.30-15.00.
På billedet; Søren Løkke, Anne-Sofie Von Holstein, Mikkel Warming, Iman Ahmad, Louise Falk Tranberg, Simon Hansen. Pr. 1. maj er også Lya Moestrup ansat både i helhedsplanen i Sundholmskvarteret og i Urbanplanen.
Kontaktoplysninger Anne-Sofie von Holstein (Fifi), Amager Lynpulje email: asvh@3b.dk mobil: 28 31 54 72 Iman Ahmad, Integrations- og sundhedskoordinator email: imah@3b.dk mobil: 26 82 16 12 Louise Falk Tranberg, kommunikationskoordinator email: lotr@3b.dk mobil: 30 36 73 88 Lya Moestrup, udviklingskonsulent email: lymo@3b.dk mobil: 5127 8107 Mikkel Warming, sekretariatsleder email: miwa@3b.dk mobil: 20139238 Simon Hansen, kulturkoordinator email: simh@3b.dk mobil: 40 74 26 20 Søren Løkke, ungekoordinator email: solo@3b.dk mobil: 25 33 23 64
VI ARBEJDER FOR URBANPLANEN
Der er masser af muligheder for at følge med i hvad der sker i helhedsplanen og i Urbanplanen generelt: ● Tilmeld dig fx Partnerskabets nyhedsbrev og få nyheder hver måned. Klik ind på WWW.PARTNERSKABET.NET og klik på ’tilmeld nyhedsbrev’ nederst på forsiden.
UP
● Få overblik over Urbanplanen med kalender, nyheder, vigtige telefonnumre m.m. på WWW.URBANPLANEN.NET ● Synes godt om Urbanplanen på facebook og følg med i hvad der sker. WWW.FACEBOOK.COM/URBANPLANEN ● Se billeder fra området på instagram følg urbanplanen2300 eller klik ind på WWW.INSTAGRAM.COM/URBANPLANEN2300
FØLG MED!