Skip to main content

Opslagstavlen nr. 114, juni 2021

Page 1

Nr. 114 / Juni 2021

Nyt fra Urbanplanen og Hørgården

Opslagstavlen

Gammel skulptur finder hjem Kampen for bierne og blomsterne Områdefornyelse i Hørgården Sommerferie-aktiviteter for børn og unge


2

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

JØRGEN K. P. MERETE

MARIANNE

KARIN

HEJ FRA REDAKTIONEN Opslagstavlen indeholder nyt fra Urbanplanen og Hørgården. Bladet redigeres, skrives og fotograferes af beboere og ansatte i den boligsociale indsats Partnerskabet. Har du et synspunkt, du gerne vil have med, eller har du lyst til at være med til at producere Opslagstavlen, er du meget velkommen. Skriv til Eva Sofie fra Partnerskabet på esraf@kab-bolig.dk eller ring på 5129 4768. Kontakt Partnerskabet: Konstitueret boligsocial leder Julie Abitz: julab@kab-bolig.dk / 2146 9430. Adresse: Hørhusvej 5, Baghuset, 1. sal, 2300 København S.

JØRGEN P. H. EVA SOFIE

BRUNO

PRODUKTION OG TRYK Ansvarshavende redaktør: Julie Abitz, Partnerskabet. Redaktion og layout: Eva Sofie Rafn, Partnerskabet. Korrektur: Karin. Tryk: Design, Grafik og Print, Englandsvej 1, 2300 København S. Oplag: 2850 eksemplarer. Husstandsomdeles i Urbanplanen, Hørgården, Signalgården og Sundholm Syd. Forsiden: Skulptur af Helge Holmskov i Remiseparken.

HVAD SKER DER I URBANPLANEN? Udover at læse Opslagstavlen er der flere andre måder, du kan holde dig opdateret om nyheder, særlige tilbud og aktiviteter i og omkring Urbanplanen. Klik ind på urbanplanen.com, følg Urbanplanens facebookside, eller tilmeld dig Partnerskabets nyhedsbrev. Det gør du på urbanplanen.com. Følg os også på Instagram og på YouTube.

Urbanplanen & Hørgården

Partnerskabet

NINA


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

3

INDHOLD

4

Hvad skal de nye byrumsmøbler i Hørgården?

4 Lokale børn skaber byrumsmøbler 5 Nyt bogskab i Hørgården 6 Kampen for insekterne 7 Livet i en etageejendom

16

Hvor sker der noget i Urbanplanen og Hørgården i sommerferien?

8 Jeg er blevet en bedre far 10 Vild med vilje 11 Områdefornyelse i Hørgården 12 Skulpturen der genopstod 13 Grønne bæredygtige fællesskaber 14 Byt til nyt

13

15 Danskundervisning Vi går sammen 16 FerieCamp – sommerferie

Hvem laver mad i det nye udekøkken i Hørgårdens Byhave?

17 Tag med på tidsrejse 18 FerieCamp – sommerferie 19 Sommeraktiviteter i Hørgården

Hvorfor bygger børnene huse til insekterne?

6

Sommeraktiviteter i Remiseparken 20 Myter om corona-vaccination Ring til corona-hotline på flere sprog


4

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

INFRASTRUKTURPROJEKTET I HØRGÅRDEN Af Nina Suhr. Foto: Eva Sofie Rafn og Adam R. Winger (Unsplash).

Lokale børn skaber byrum Er det en skulptur? Et legeredskab? Eller en bænk? Det er nok det hele, hvis man spørger de lokale børn, der står bag Hørgårdens nye sociale byrumsmøbler. Børn fra Børnekulturpiloterne har lagt en stor portion fantasi, byggeglæde og arbejde i Hørgårdens nye sociale byrumsmøbler. Børnene har mødtes seks tirsdage i april og maj for at udforme, tegne og bygge byrumsmøblerne, der skal invitere voksne og børn til et hvil eller en leg. Festlig indvielse Møblerne er sat op på græsplænen ved Nærgenbrugsstationen, og her blev de indviet i starten af juni med en stor fest for børn og beboere. I det gode vejr blev de flotte møbler afprøvet til tonerne af en DJ, og der blev leget, danset og stegt skumfiduser. Kvarterets børn havde absolut ikke problemer med at finde ud af, hvad møblerne skulle bruges til, og siden da er de blevet brugt flittigt.

Der blev savet, skruet og malet i april og maj, da børn fra Børnekulturpiloterne bygg byrumsmøbler. De bliver stående til starten af september måned.

Børnekulturpiloterne er et anderledes fritidstilbud, hvor børn og unge fra 10 år mødes en gang om ugen for at gå til kultur. Her lærer børnene blandt andet forskellige kunstneriske arbejdsprocesser og at arrangere kulturbegivenheder. De sociale byrumsmøbler er blevet til i samarbejde med arkitekterne Bettina Lamm og Anne Wagner fra Københavns Universitet og håndværkere fra kooperativet Genlivet/ TinkerTank. Projektet er støttet af Amager Vest Lokaludvalg og Partnerskabet. En del af Infrastrukturprojektet Indtil byggeprocessen med fornyelse af cykel-og gangforbindelsen gennem

Hørgården for alvor går i gang i 2023, vil Partnerskabet sammen med beboere, børn og unge eksperimentere med forskellige former for midlertidige byrum. Børnenes møbler her er de første forsøg, og dem kan man helt sikkert høste gode erfaringer fra.

De indbyder i hvert fald til brug, og da KABs direktør Jens Elmelund var på besøg i Hørgården for at se på grønne initiativer i starten af juni måned (se side 10), måtte han da også lige afprøve den bølgende sofa.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

msmøbler

Nyt bogskab i Hørgården Når læselysten melder sig, vil beboerne i Hørgården snart kunne låne bøger på deres helt eget udendørs mini-bibliotek. Og det er en rigtig god idé at læse med sine børn. Børn, der læser, har nemlig lettere ved at tage en uddannelse.

gede de nye, midlertidige

På Nærgenbrugsstationen i Hørgården vil der i starten af juli måned blive opsat bogskabe ved byttebiksen, hvorfra alle er velkomne til at låne bøger med hjem. Bøgerne henvender sig særligt til børn og unge, men der er også et lille udvalg af bøger til voksne. Læs for livet Det er organisationen ’Læs for Livet’, der har indsamlet og doneret de 1600 bøger, som udgør

Til venstre: Byrumsmøblet fungerer perfekt, mener KABs direktør Jens Elmelund. Til højre: Hinkeruden var sjov at hoppe på til rytmer fra DJ’ens musik til indvielsen af byrumsmøblerne den 2. juni.

5

Hørgårdems nye mini-bibliotek. Bøgerne er indsamlet på baggrund af ønsker fra kvarterets beboere og tæller både fag- og skønlitteratur, har forskellig sværhedsgrad og et bredt udvalg af emner. ’Læs for Livets’ formål er at få børn og unge til at læse mere. Det betyder nemlig meget for hvor parate de bliver til at tage en uddannelse. Desuden fortæller organisationen, at læsning er med til at afstresse, udvikle empati og udvikle hjernen. ’Læs for livet’ er stiftet af Rachel Röst, der er opvokset i Urbanplanen og selv har haft stor glæde af Solvang Bibliotek som barn. Hun har siden taget en uddannelse i litteraturvidenskab og arbejder for, at børn og unge får de samme muligheder.

Læs bøger sammen med dine børn. Det gør dem mere parate til at tage en uddannelse, når de bliver store.


6

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

BIODIVERSITET Tekst: William Rouat og Eva Sofie Rafn. Foto: Jørgen Krogh Petersen og Eva Sofie Rafn.

Kampen for insek Hvorfor er biodiversitet vigtigt, og hvad gør vi her i vores egne nærområder for at hjælpe biodiversiteten på vej? Biodiversitet, eller den brede vifte af levende dyr og planter, har overalt i verden været hastigt faldende de seneste år – især på grund af menneskelig aktivitet som fx arealanvendelse, forurening og klimaforandringer. Sunde økosystemer En bred vifte af levende dyr og planter er vigtigt fordi det bevarer de sunde økosystemer, som er opbygget over millioner af år. Biodiversitet giver os ren luft, frisk vand, sund jordbund og bestøvning af afgrøderne. Når nogle plante- eller dyrearter pludselig forsvinder, skaber det rod i systemerne, og der er fare for, at de kollapser. Derfor er det af afgørende vigtighed, at vi mennesker gør noget nu, og hjælper den natur, som vi allesammen lever af, på vej. I Urbanplanen og Hørgården er der et stort fokus på at hjælpe naturen på vej, så insekter og planter får mere plads. Det er prioriteret fra både Boligforeningens 3Bs/KAB og Københavns Kommunes side. Krible-krable-projekt på Bonderen og Byggeren “Jeg vil lave et hus til mariehønsene! Jeg vil lave til bierne!”, råber børnene i munden på hinanden. Begejstringen blandt børnene fra Skovbørnehaven Gullandsgården var stor, da de var på besøg på Byggelegepladsen fredag den 28. maj. Her blev de modtaget af William og Elise fra Remiseparkens legepladser – Bonderen og Bygge-

William og en håndfuld børn får sig en snak om snegle. ren. William har en uddannelse som naturvejleder bag sig, og Elise er uddannet dyrepasser. De arbejder med at formidle viden om naturen til legepladsernes brugere. Det gør de fx ved at invitere børnhavebørn på besøg, så de gennem leg, fortællinger og små byggeprojekter lærer om fx insekternes liv. “Se mit hus! Her skal mariehønsene bo – både de gule og de røde”, fortæller Skjold. Han ved allerede en masse om insekter, og hvor de godt kan lide at bo. Det har han lært ved at høre de voksne fortælle og ved at bygge ’huse’ til insekterne. Husene får børnene med hjem til børnehaven, så insekter kan flytte ind på legepladsen.

En stolt ’arkitekt’ viser

Vær med i kampen for insekterne Du behøver ikke gå i børnehave for at få mulighed for at snakke med naturvejlerne om insekterne og deres liv. Personalet har de sidste måneder reserveret områder til vilde blomster, de har plantet sommerfuglebuske og sikret, at der er plads til regnorme, bænkebidere, tusindben og snegle på fugtige og mørke steder. Kom endelig forbi og få en snak med William, Elise eller de andre ansatte på Bonderen og Byggeren. Legepladserne holder åbent mandag til fredag kl. 9- 17:30 og lørdag og søndag kl. 9- 16:45. Du kan også få gode idéer til selv at gå på opdagelse i naturen på kriblekrable.dk


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

kterne

7

Livet i en etageejendom Måske har du lagt mærke til de små træhuse, som står forskellige steder på de grønne arealer i Urbanplanen og Hørgården. De såkaldte insekthoteller har til formål at efterligne de miljøer, som insekterne gerne vil lægge æg eller bo i. “Jeg foretrækker nu betegnelsen insektbo”, fortæller William fra Byggeren. “Insekterne flytter jo ind, så det er ikke et hotel”.

sit insekthus frem.

Hvordan er det mon at være en bi og suge nektar fra blomster? De to piger finder biernes spisekammer.

Han forklarer yderligere: “Et kig ind i disse insektboer giver et indblik i, hvem de er bygget til: Øverst ser man tykke grene, hvori der er boret huller. Her vil bier, som lever alene, gerne lægge æg. Huller på forskellig diameter tiltrækker forskellige typer bier. Bierne lægger dog ikke æg i alle slags huller. Hvis de vurderer, at deres fine vinger kan komme til skade, leder de videre efter et bedre sted. Længere nede i insektboet ser vi halm, som kan være et godt miljø for fx mariehøns. Endnu længere nede bark, hvor fx natsværmere kan overvintre. Hver etage i insektboet er lavet til bestemte typer insekter og placeres steder, hvor deres ’beboere’ finder gode forhold i forhold til temperatur, mad, beskyttelse mod rovdyr, vind og vejr osv”.

Insektboerne er en gave fra KAB-fællesskabet, da det kunne fejre 100-års fødselsdag sidste år. Hver boligafdeling har et insektbo stående. Til venstre er det Nords insektbo med Peder Lykke Skolen i baggrunden.


8

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

FÆDRENE PÅ BANEN Tekst: Nana Toft, Beboerbladet Bo Godt (BL - Danmarks Almene Boliger). Foto: Eva Sofie Rafn.

Jeg er blevet en b “Fatima og jeg blev gift, da vi var unge. Vi fik også børn tidligt. Samtidig havde jeg natarbejde, da de store var små, så det var helt sikkert mest min kone, der styrede familien.” Sådan siger Ahmed Hassan, der er 43 år gammel og gift med Fatima. Sammen har de fem børn i alderen 7-20 år og bor på Tingvej på Amager i København.

“I dag synes jeg, at jeg er en bedre far. En mere nærværende far. Måske bliver man også bedre med årene, men jeg er helt klart mere på banen som far med de små, end jeg var med de store,” siger Ahmed Hassan.

natarbejdet og er blevet fast medlem af ’Fædrene på banen’ - et projekt hvor fædre - typisk med anden etnisk baggrund - og deres børn mødes hver anden uge for at lave mad over bål, snakke og lege.

Den forælder, der drager omsorg Til dagligt arbejder Ahmed Hassan som chauffør, ligesom han tager 10. klasse ved siden af. Han har droppet

“Mine to mindste drenge, Isak og Noah på 7 og 8 år, er vilde med de her far-barn eftermiddage. Det er tydeligt. Og jeg nyder virkelig også at få lov til at være den forælder, der drager


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

Ahmed Hassan hjælper sin søn i gang på svævebanen på Byggeren.

på Amager, og han har været nervøs for, om hans børn skulle vokse op i et miljø, der udviklede sig til at blive lige så voldsomt, som det i perioder har været på Nørrebro. “Jeg tænkte: Hvordan kan jeg passe på mine børn? Hvordan kan vi allesammen passe på vores unge mennesker?,” fortæller Ahmed Hassan. “Jeg tror, det var derfor, jeg først begyndte at blive en del af Fædregruppen Amagerbro, der, som et af flere fædreinitiativer, har kickstartet ’Fædrene på banen’. Jeg forstod pludselig, hvor vigtigt det var for mig som far at være en god rollemodel for mine børn,” fortæller Ahmed Hassan. Lytter og leger mere I Fædregruppen har Ahmed Hassan og mange andre fædre med anden etnisk baggrund fået flere kurser. Flere fokuserer på emner som opdragelse og kulturforståelse. Andre handler om ungdomsliv, radikalisering og rusmidler. Ahmed Hassan er ikke helt sikker på, om det er kurserne, eller om det er hans efterhånden voksende erfaring

bedre far omsorg,” siger Ahmed Hassan. “Men jeg sætter også pris på at mødes med de andre fædre. Så taler vi om vind og vejr, men også ind i mellem om, hvordan det er at være far,” forklarer Ahmed Hassan. Rollemodel for sine børn For det har bekymret ham at høre om , hvordan opvæksten har været for især hans større børn. Det har påvirket ham at høre om uroligheder

som far - eller begge dele - der gør det, men hans egen opfattelse er, at han i dag er en mere tålmodig far. “Jeg lytter mere. Og leger mere. Jeg var fodboldtræner for mine to store børn, men det her med at lege, det skulle jeg faktisk lige lære,” fortæller Ahmed Hassan. “Fatima og jeg havde måske i star-

9

ten videreført den mere traditionelle rollefordeling med, at far arbejder, og mor mest tog sig af hjemmet. Heldigvis ændrer tingene sig, og i dag kan jeg se, at mange unge, der er født her i Danmark, de har en anden legekultur med deres børn,” siger Ahmed Hassan. ’Fædrene på banen’ er et af flere fædreinitiativer under Fædregruppen som startede på Amagerbro. Under corona har det ligget lidt i dvale, men ellers mødes en gruppe fædre, typisk med anden etnisk baggrund, og deres børn hveranden eller hver tredje lørdag for at lave mad over bål, snakke og lege forskellige lege. Der kommer et forskelligt antal hver gang, men der har været helt op mod 50 fædre og børn.

KOM OG VÆR MED ... til sjove lege, teambuilding, fodbold, basket og hygge over bål. Som far skal du selv være med til at finde på og deltage i aktiviteterne. Det er gode oplevelser, som dine børn aldrig vil glemme dig for.​​Husk påklædning til at være udendørs i tre timer. Kom og vær med på Byggeren lørdage kl. 11-14: 7. august: Bygge-workshop 21. august: Bygge-workshop 4. september: Lege- og Natur aktivitetsworkshops 18. september: Sommersæson – afslutning med overraskelser Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Majid (Amagerbro Helhedsplan) på tlf.: 27 64 90 05. William (Byggeren) på tlf. 3258 3963. Foreningen Fædregruppen Amagerbro på email: faedregruppenamagerbro@gmail.com


10

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

VILD MED VILJE Tekst: Eva Sofie Rafn. Foto: Jakob Østergaard Nøhr og Ida Davidsen.

På billedet ses bestyrelsesmedlem Susanne Vural og formand Per Olsen fra afdelingsbestyrelsen i Hørgården sammen med overborgmester Lars Weiss og direktør for KAB Jens Elmekund. Besøget affødte en artikel i Berlingske Tidende.

Flere bier og blomster frem for fliser og flade plæner Onsdag den 2. juni var overborgmester Lars Weiss og KABs direktør Jens Elmelund på besøg i Hørgården. De er nemlig vilde med alle de grønne tiltag, der sættes i gang i området. “Der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale hos de største private grundejere, som råder over store arealer i København. Jeg tror på, at vi kan lære meget af hinandens erfaringer, og at vi sammen hurtigere kan bane vejen for mere vild natur i vores by – til gavn for både biodiversiteten i byen og beboerne og københavnerne, der får glæde af mere natur i hverdagen,” udtalte Lars Weiss. Konkret foreslår overborgmesteren, at kommunen indgår et frivilligt

partnerskab med grundejere som fx de almene boligforeninger. Formålet er, at kommunen og grundejerne kan dele erfaringer og inspirere og forpligte hinanden til at følge op med konkrete, grønne initiativer. Fx at plante flere og mere forskelligartede planter, hjemmehørende buske og træer eller bygge insekthoteller og stengærder, hvor insekter kan leve. Men også mere simple greb som at skrue ned for vedligehold af grønne områder og lade græs og planter vokse mere vildt. I KAB har man siden 2019 samarbejdet med foreningen ’Vild med vilje’ om at øge biodiversiteten på ubrugte arealer. “Jeg synes, det er helt rigtigt set af Københavns Kommune, at private

grundejere er en del af løsningen for at komme biodiversiteten til undsætning. Vi skal passe på naturen, arterne og grundvandet,” sagde Jens Elmelund. Vild med vilje KABs projekt om at skabe mere plads til insekter og vilde planter møder stor opbakning blandt beboere i KAB-fællesskabet. Indtil videre har 48 boligafdelinger tilmeldt sig projektet – heriblandt Hørgården. Her afprøves forskellige frøblandinger på tre forsøgsfelter, før det bredes ud til flere og større arealer.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

11

BYUDVIKLING Tekst: Eva Sofie Rafn.

Områdefornyelse til Hørgården

Københavns Kommunes folkevalgte har netop afsat en større pose penge til områdefornyelse i og omkring Hørgården. Kommunen har siden 2014 arbejdet med områdefornyelser i såkaldt “udsatte byområder”. Det handler om at løse lokale udfordringer ved at fokusere på kvarterets potentialer, være til stede lokalt og arbejde med en blanding af fysiske, sociale og kulturelle projekter gennem grundig involvering af beboerne i områderne.

I Hørgården har lokale unge sammen med en landskabsarkitekt etableret tre forsøgsfelter med forskellige vilde blomsterblandinger. Når felterne vokser til, skal beboerne tage stilling til hvilken blanding, de synes bedst om. Gå en tur forbi hjørnet af Amagerfælledvej og Peder Lykkes Vej, og se hvordan de vilde forsøg udvikler sig.

Der er allerede områdefornyelser i gang i andre dele af København – blandt andet i Sundby på Amager. Nu er turen også kommet til Hørgården, som skal dele 118 mio kr. med Lundtoftegade, som også får en områdefornyelse. Herudover har Hørgården i forvejen fået 67,5 mio kr. fra Landsbyggefonden til nye stier og byrum. Det, som kendes som ’Infrastrukturprojektet i Hørgården’.

Hvad skal pengene bruges til? Men hvad den nye områdefornyelse skal bruge pengene på, står endnu hen i det uvisse. Det skal borgerne i området nemlig være med til at bestemme. “Områdefornyelser er båret af lokalt engagement, og det er vigtigt, at alle får mulighed for at blive hørt og tage del i den udvikling af kvarteret, som skal sørge for, at det i fremtiden ikke længere er stemplet som udsat. Og netop dét sørger områdefornyelserne for. De bedste løsninger spirer nedefra og op, og derfor glæder jeg mig til at se, hvad de lokale nørrebroere og amagerkanere har af ideer til at løfte kvartererne”, udtaler Københavns Kommunes Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) i en pressemeddelelse.


12

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

KUNST I REMISEPARKEN Tekst: Eva Sofie Rafn. Foto: Københavns Kommune og Marianne Falck Orby.

Skulpturen der genopstod Remiseparken kunne den 12. april byde velkommen til et nyt, gammelt kunstværk. Værket hedder ’Abstrakt skulptur’ og det er billedhugger Helge Holmskov, som er kunstneren bag. Skulpturen blev oprindelig opsat mellem Dyvekeskolen/biblioteket og kirken i 1979, men efter et kraftigt stormvejr i 1983 blev den taget ned, da der var sket revnedannelser, og derfor var der fare for, at den skulle vælte.

Siden da har det været utroligt svært at finde en alternativ placering til skulpturen, som jo er ret stor. Derfor lå den i mange år først på Assistens Kirkegård, siden på forskellige kommunale oplagspladser. I forbindelse med Remiseparkens fornyelse lykkedes det så endelig at finde en passende placering til den. Kunstværket har i mellemtiden fået en mere sikker befæstning og et bedre fundament, ligesom det har fået en tiltrængt ny gang lak.

Øverst: I 1979 blev Helge Holmskovs skulptur sat op på pladsen foran Solvang Bibliotek. Til højre: Skulpturen står nu placeret på velkomstpladsen i Remiseparken mellem de to bemandede legepladser. Her beundrer en af medarbejderne på Bonderen og Byggeren og interesserede børn det flotte kunstværk.

Helge Holmskov døde i 1982, så han oplevede ikke selv, at skulpturen ikke forblev, hvor den først blev placeret. Måske glædes han i dag fra det hinsides over, at den er genopstået, og nu troner smukt på ’Velkomstpladsen’ i Remiseparken.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

13

GRØNNE BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER Tekst og foto: Pernille Malberg Dyg og Eva Sofie Rafn.

Fællesskab, folkekøkken og grønne fingre Har du lagt mærke til den megen aktivitet i Hørgårdens Byhave for tiden? Det skyldes blandt andet, at studerende fra Ernærings- og Sundhedsuddanelsen på Københavns Professionshøjskole arrangerer sociale aktiviteter og kurser med mad som omdrejningspunkt sammen med beboerne.

Udekøkken og pizzaovn Projektet kører fra i år og tre år frem, og allerede nu har beboerne fået et udekøkken, et kompostanlæg og en pizzaovn ud af det. Det er nemlig ting som er betalt af projektet, men som naturligvis bliver stående efter 2024, så beboerne kan bruge dem i fællesskab.

Professionshøjskolen har søgt Veluxfonden om midler til at styrke fællesskaber i Hørgården gennem mad og haver – og opbygge beboernes færdigheder inden for klimavenlig mad, madspild og havedyrkning.

Drivhus På sigt får beboerne også mulighed for at dyrke grøntsager i et drivhus. Afdelingsbestyrelsen i Hørgården og Partnerskabet har nemlig fået midler fra RealDania til et 50 m2 stort drivhus.

Sammen med beboerne vil de fx eksperimentere med lækre retter og klimavenlig mad. De vil gerne starte madklubber, juicebar og folkekøkken eller lave workshops omkring havedyrkning og bålmad.

Hvis beboerne stemmer ja til urafstemningen om opførelsen af drivhuset, og Københavns Kommune giver byggetilladelse, kan drivhuset opføres til efteråret. Planen er, at det skal placeres hvor boldburet er nu.

Det nye udekøkken i Hørgårdens Byhave er udelukkende opført af genbrugsmaterialer. Billedet er fra den grønne arbejdsdag den 18. maj.

Kom og vær med Hvis du er interesseret i at hygge dig med andre beboere, udvikle dine færdigheder inden for fødevarehygiejne, værtskab, klimavenlig mad og reduktion af madspild, så kom og vær med. De søger også frivillige til at hjælpe til ved arrangementerne og afholder bl.a. et kursus for frivillige madværter til september. ​ Hold dig opdateret Kig forbi til nogle af de kommende arrangementer. Læs mere på Urbanplanen.com og på Facebooksiden ’Grønne bæredygtige fællesskaber i Hørgården’.


14

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

MENNESKET I CENTRUM Tekst: Karin. Foto: Søren Løkke.

Byt til nyt Vi skal passe på miljøet. Og en måde at spare på ressourcerne på er at genbruge. Derfor tog foreningen “Mennesket i Centrum”, Partnerskabet og Københavns Kommune initiativ til endnu et sted, hvor gamle ting kan få nyt liv. I maj måned ankom en byttecontainer derfor til pladsen foran Solvang Bibliotek. Den er stillet til rådighed af Københavns Kommune frem til 1. oktober i år. Containeren er et supplement til genbrugsbutikken Urmagerstien 30 over for Dyvekeskolen, hvor alle kan aflevere tøj, bøger, nips- og køkkenting (alt bortset fra møbler) hver onsdag og lørdag kl. 14-16. Uden for disse åbningstider kan tingene afleveres i en stor kasse, som står uden for butikken i smøgen ind til det gamle Solvangcenter, eller du kan sætte dem i containeren døgnet rundt. De ting, man afleverer, skal være intakte og velholdte, så nye ejere kan få glæde af dem. Hjælp venligst med at holde orden i byttecontaineren, når du afleverer dine gamle ting eller går på skattejagt efter nye.

Det er Urbanplanens lokale forening ”Mennesket i Centrum”, som driver den lyserøde byttecontainer i Urbanplanen. Formand og tovholder på projektet er Annette Christensen, og herudover tæller bestyrelsen medlemmerne Ann-Grete Olsen og Mikala Stockholm. ’Mennesket i centrum’ kan træffes på e-mail: mennesketicentrum2019@ gmail.com. Ny genbrugsstation i Urbanplanen I Hørgården ud mod Brydes Allé har Hørgårdens Nærgenbrugsstation i mange år været meget besøgt. Men der har længe været efterspørgsel på en lignende facilitet på den sydlige side ad Peder Lykkes Vej. Derfor arbejder Boligforeningen 3B og Københavns Kommune på en mere fast genbrugsfacilitet samme sted. Planen er, at den nye alternative genbrugsstation skal fungere i de næste tre år – måske længere, hvis der er grundlag for det. Den skal ligge på arealet ved Solvang Bibliotek ind mod Dyvekeskolen og opføres i løbet af efteråret.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

DANSK-UNDERVISNING BEDRE TIL DANSK? Lær mere dansk med andre på  dit niveau på et nyt danskhold som starter efter sommerferien. Skriv eller ring til Lise fra Partnerskabet for mere information: Tlf.: 23 76 41 92 E-mail: lber@kab-bolig.dk

GÅ DIG GLAD

VI GÅR SAMMEN Hver fredag går en flok beboere fra området en tur sammen. Det har de gjort i mange måneder efterhånden – og du er mere end velkommen til at gå med. Der er ingen tilmelding. De, der møder op, bestemmer i fællesskab, hvor turen går hen. Mødested: Bondegården fredag kl. 10 – også hele sommeren igennem.

15


16

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

AKTIVITETER I SOMMERFERIEN I hele sommerferien er der masser af sjove aktiviteter for børn og unge i Urbanplanen og Hørgården. Få overblik her og se hele Københavns Kommunes FerieCamp-program på feriecamp.kk.dk Det er gratis at være med og kræver ikke tilmelding, medmindre andet er angivet i programmet. Husk madpakke, drikkedunk og tøj som passer til aktiviteterne. Uge 26 v. Børnekulturpiloterne 28/6 - 02/7 i Remiseparken

Uge 27 v. Rollespilsfabrikken 5/7 - 9/7 i Remiseparken

Fodbold med B1908 Alle dage, kl. 10-12 Fodboldturnering med præmier frdag kl. 14-15.

Her kan deltagerne prøve kræfter med rollespillenes fantastfulde verdener med sværdbygning, bueskydning, kamptræning og snobrødsbagning.

Spejder Alle dage kl. 10-12.

Kamptræning og Kamplege Mandag – fredag kl. 11-13 (5-10 år) og kl. 14-16 (11-16 år)

Der vil være to dygtige trænere på hver dag. Om fredagen spiller vi turnering, hvor der vil være mundvandsløbende lækre præmier på spil!

Normannerne indtager bålstedet på byggelegepladsen, hvor de vil lave bål, popcorn og binde knob. Du kan også kaste med redningsreb, lære om træer eller spille naturbingo. Hver dag byder på en ny, spændende aktivitet – og du er inviteret!

Perleplader Alle dage kl. 12-14.

Vores allesammens Perlemor er tilbage med masser af perler og gode ideer. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når Perlepladder byder på hygge og Hama.

Byg et fuglehus Alle dage kl. 12-14.

De seje håndværkere fra TinkerTanks træværksted kommer med lækkert genbrugstræ, klar til at bygge flotte fuglehuse. Der vil også være mulighed for at dekorere sit fuglehus. Måske det endda kan blive hængt op i parken, så en fuglefamilie kan flytte ind?

Grafittiworkshop Mandag og tirsdag kl. 10-14.

Hvis du ikke har mødt Sabine Ravn endnu, så er det på tide! Sabine er en af de sejeste og mest farverige graffitimalere i Galaxen. Kom og sving farverne med hende, når hun holder åben workshop i de to første dage af FerieCamp.

Teater: Jekyll on Ice Onsdag kl. 14.30. Teater for børn, når det er allerbedst. Jekyll er en følsom og indadvendt issælger, der i forsøget på at bryde isen og nå ud af sin generte skal kommer voldsomt på glatis. I sine bestræbelser på at opfinde verdens bedste is sker et uheld, ingredienserne blandes forkert, og ud af det blå dukker hans fandenivoldske modsætning Hyde frem fra det skjulte... Kom og bliv en del af en vanvittig sjov oplevelse. Forestillingen er udendørs.

Her får du muligheden for at træne dine sværd-arme og lære tricks til sværdkamp. Der er også forskellige lege, hvori læring og dine fægteevner kan komme på prøve.

Sværdbygningsværksted Mandag – fredag kl. 11-13 (5-10 år) og kl. 14-16 (11-16 år)

Her får du muligheden for at bygge dit helt eget rollespilssværd, med hjælp fra de Rollespilsfabrikkens gaffasmed. Når du har bygge dit sværd og banket vennerne, må du selvfølgelig tage dit sværd med hjem.

Buehøvdingebold Mandag og onsdag kl. 13-14

Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med Buehøvdingebold, den ultimative teamkamp i bueskydning.

Snobrød Fredag kl. 13-14 Vi afslutter FerieCampen med en omgang bålhygge og laver snobrød over ilden.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

17

SOLVANG KIRKE Af Preben Scousboe. Uge 27 v. B1908 5/7 - 9/7 PigeCamp i Sundby Idrætspark – KUN FOR PIGER

Tag din søster, kusine, veninde, mor eller bedstemor i armen, når B1908 inviterer alle piger til PigeCamp i uge 27! #girlsonly

Fodboldtræning for alle med B1908 Alle dage kl. 11-13.

Alle kan være med! Vi træner fodboldteknikker, motorisk træning, og fodbold for både begynder samt øvet.

Volleyball med Amager Volleyball Klub Alle dage kl. 11-13.

Alle kan være med til volley, og vi skal have det sjovt med øvelser, lege og kamp (6-17 år)

Breakdance med Global Kidz Alle dage kl. 13-14 (6-10 år) og kl. 14-15 (10-14 år)

Tag med på tidsrejse Vi tager tilbage til verdens begyndelse, rejser til begivenhederne på Jesu tid og finder svar på, hvordan en kirke lever i 2021. Aktiviteterne spænder vidt: Opdagelse i tidskufferten — anderledes fisketur— verdens første zoo—røgsignal—Det blændende lys—stafetløb og fællesspisning. Listen er lang, og vi tror, det bliver rigtigt spændende! Skal du med på rejsen? Børnene møder ind mellem 9.00 og 9.30 - og derefter begynder dagens aktiviteter, hvor der vil være nogle fælles holde punkter for hver dag. Vi sørger for forfriskninger og frokost. Sidste dag vil forældrene være med ved fælles afslutning og spisning. Har du spørgsmål, kan du altid tage kontakt til en præst eller en anden ansat i Solvang Kirke.

Global Kidz står klar til at danse med dig og dine veninder – Kom og dans dig sommerglad til fede rytmer.

Mini-fodboldturnering med B1908 Alle dage kl. 13-15.

SKAL DU MED PÅ REJSEN? Mandag den 28. juni til torsdag den 1. juli kl. 9.30 -15.00 i Solvang Kirke, Remisevej 10, 2300 København S Det er gratis at deltage hele ugen, men det kræver tilmelding på solvangkirke.dk


18

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

FERIECAMP - SOMMERFERIE 2021 Uge 29 v. København Futsal 19/7 - 23/7 ved Idrætscontaineren i Remiseparken

Uge 30 v. Big Heart Skateboarding 26/7 - 30/7 ved skaterbanen i Remiseparken

Løbehjul m. Mille Club Skate & Event Tirsdag & onsdag, kl. 14-16

Lær at skate! Mandag til fredag, kl. 11-14

Kom og prøv at stå på løbehjul, vi prøver det af på den fantastiske nye skatebane i Remiseparken. Vi glæder os til at se jer, og husk at alle kan være med.

Mærk kroppen med Calisthenics Mandag, torsdag & fredag, kl. 14-16

Her bruges kroppen på en ny måde og med egen kropsvægt. Der er plads til alle børn på tværs af alder. Det bliver så sjovt!

Spil basketball med Amager Gators Mandag-onsdag, kl. 12-14 Vi starter Amager Gators op og glæder os til at se dig til Feriecamp og spille en masse Basketball. Vi håber, du vil være med på holdet!

København Futsal Mandag – fredag, kl. 14-16

Kom og prøv futsal på asfalt. Vi afholder det sammen med pigerne fra Street Projekt Amager, som elsker fodbold. Man spiller fodbold med en lidt mindre og tungere fodbold, som gør spillet mere teknisk.

KSSK Speedstacking Torsdag & fredag, kl. 12-14

Bliv hurtigere end hurtig, når du skal stable kopper i forskellige formationer på tid. Det er både svært og sjovt at konkurrere med sig selv.

Street Projekt Amager og Idrætsprojektet

Lege og boldspil sammen med Pigerne fra Street Projekt Amager, vi finder på en masse sjove lege og aktiviteter sammen med jer!

Global Kidz Mandag – fredag, kl. 10-12

Kom og dans med Global Kidz, alle er velkomne og vi glæder os til at danse sammen til fede rytmer og dansetrin.

Det er udfordrende og mega sjovt – vi har boards og hjelme, så bare kom.

Lær at danse! Mandag til fredag, kl. 13-15

Oplev dans uden grænser! Det er kreativitet, sjov og fællesskab.

Lær at bokse! Mandag, onsdag og fredag, kl. 11-13

Det er hårdt, sjovt og super fedt! Kom og få sved på panden og et smil på læben.

Surprise Workshops! Mandag til fredag, kl. 11-13 og 13-15

Hvad mon vi finder på? Følg FerieCamp på Instagram for at finde ud af det.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

19

AKTIVITETER I HØRGÅRDEN Uge 31 v. Miljøpunkt Amager 2/8 - 6/8 på Bonderen & Byggeren Naturkrea-workshop Alle dage kl. 10-12

Clorofile Naturforening inspirerer til at bruge naturen i hverdagen. Lær at lave musikrør, naturlig modellervoks med plantefarver og byg et insekt

Vild frokost-workshop Alle dage kl. 12-13.30

Kaffe og spil i boldburet

ening guider.

Over sommeren er der masser af hygge for børn og voksne ved den Lyserøde Campingvogn i Hørgården.

lavet af materialer fra legepladsen.

Sammen går vi på opdagelse og samler planter til at lave lækker mad over bål. Clorofile Naturfor-

Brasiliansk kampsport Mandag-onsdag kl. 10-12 og torsdag-fredag kl. 12-14

Kom forbi til en kop kaffe eller et glas saft. Vi har åbent de fleste hverdage kl. 12-16. Du kan bl.a. låne tegneredskaber, papir, brætspil og havespil. På den sorte opslagstavle på boldburet vil I kunne læse mere om, hvilke aktiviteter der er i området.

stemningen i kredsen.

IDRÆTS-CONTAINEREN

Capoeira Senzala inviterer til at prøve kræfter med capoeira, som kombinerer kamp, dans, leg og akrobatik. Vi træner og er fælles om at skabe

Global Kidz Torsdag-fredag kl. 10-12

Kom og lær fede dansetrin med de dygtige dansere fra Global Kidz.

Basket Mandag-onsdag kl. 12-14

Kom og spil basketball med den seje træner fra BørneBasketFonden. Lær at kaste, drible og aflevere bolden.

Leg og hygge i Remiseparken Idræts-containeren på ’bevægelsestorvet’ i Remiseparken holder åbent mandag til torsdag kl. 14-17. Her kan du prøve skateboards, løbehjul, rulleskøjter, bordtennisudstyr, bolde osv. Hold øje med Facebooksiden ’Idrætscontaineren’.


20

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2021

CORONA

Myter om Covid-19 vacciner Der er ukorrekt information og rygter om vaccinationer i omløb. Det er vigtigt, at du lytter til Sundhedsstyrelsen og sundhedsprofessionelle i Danmark. De læner sig op af forskningen på området og melder ud, hvis der er problemer med vaccinerne. Ligesom ved alle andre vacciner kan man forvente bivirkninger ved Covid-19 vacciner. Generelt er der tale om milde og forbigående bivirkninger, og vaccinerne anses for at være meget sikre og veldokumenterede. Se Sundhedsstyrelsens film med to-sprogede læger som fortæller om vaccinerne på arabisk, tyrkisk, urdu og somali. Find dem på sst.dk

Ring eller send en sms og få svar på dine spørgsmål Har du spørgsmål om corona eller vacciner, kan du ringe til en corona HOTLINE og få svar på 12 forskellige sprog. Det drejer sig om arabisk, bosnisk/serbokroatisk, engelsk, fransk, farsi, kurdisk, polsk, rumænsk, somalisk, tigrinya, tyrkisk og urdu. Telefontiden er kl. 17-19 hver dag. Du kan også sende en sms hele døgnet og få svar inden for 24 timer. Find alle telefonnumre på coronadenmark.dk eller i boksen til højre.

CORONA-HOTLINE PÅ DANSK: 70 20 02 33 CORONA-HOTLINE PÅ ANDRE SPROG HVER DAG KL. 17-19: Arabisk: 41 45 30 34 Bosnisk: 41 45 30 54 Rumænsk: 41 45 30 52 Engelsk: 41 45 30 56 Urdu: 41 45 30 45 Tigrinsk: 41 45 30 40 Fransk: 41 45 30 41 Farsi: 41 45 30 35 Somalisk: 41 45 30 39 Tyrkisk: 41 45 30 44 Polsk: 41 45 30 47 Kurdisk: 41 45 30 38


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Opslagstavlen nr. 114, juni 2021 by Urbanplanen Amagerplanen - Issuu