Skip to main content

Opslagstavlen 101

Page 1

Nr. 101 - Februar 2018


2

Efter syv år i Partnerskabet takker Louise Falk Tranberg af. Hun bliver dog på en måde i området, da hun har fået en stilling som projektleder for kulturelle projekter og puljer i Områdefornyelse Sundby. Tekst: Ida

Louise Falk Tranberg har siden efteråret 2010 taget sig af kommunikationen og tryghedsindsatsen i Partnerskabet. Hun har lavet Urbanfestival og lysfest med beboerne, skrevet artikler om alt, hvad der rører sig Urbanplanen, sørget for flot grafisk arbejde og meget andet. Ifølge Louise selv har meget af hendes arbejde handlet om at gøre folk stolte af at bo i Urbanplanen og møde deres naboer. ”Det, jeg har kunnet være med til, er at få folk til at mødes enten til events eller igennem de forskellige medier. Jeg tror på, at man bliver mere tryg og får en bedre tilknytning til sit boligområde, når man møder sine naboer,” forklarer hun.

Hver anden måned stimler en gruppe beboere og ansatte sammen og planlægger, hvad næste nummer af Opslagstavlen skal indeholde.

For Louise har det også været vigtigt at invitere omverdenen ind i Urbanplanen. Undersøgelser viser, at jo mere, folk kommer i Urbanplanen, jo mere positive er de. ”Dem, der har den mest negative holdning, er folk, der aldrig har været her,” forklarer hun. Personligt er Louise meget glad for Urbanplanen, som hun nærmest ser som sit andet hjem: “Jeg synes, Urbanplanen er et mega fedt område, fordi det er så grønt, og fordi der er så god stemning. Derudover er der så mange beboere, der gerne vil gøre noget for, at det bliver et endnu bedre sted at bo. Jeg bor selv lidt længere ude på Amager, men når jeg kører igennem UP, så føler jeg, at det er en slags hjemmebane.” Vi ønsker Louise tillykke med det nye job og glæder os til fortsat samarbejde! Vores nye medarbejder, som pr. 1. marts træder ind i stedet for Louise, hedder Eva Sofie. Samarbejdet om Tryghedspartnerskabet med Sikker By i Københavns Kommune fortsætter, og Eva Sofies stilling er 50% finansieret derfra ind til udgangen af 2020. Eva Sofie bor på Amager og kommer fra en stilling i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Før det var hun kreativ leder hos Politiken. Vi glæder os meget til samarbejdet!

Jørgen p. H.

Niloofar

Michael

JørgeN K. P.

Ida

Marianne

Bruno

Karin

Merete

Synes du, at det kunne være spændende at være med til at lave et beboerblad, så skriv til Ida på irou@3b.dk.

Denne udgaves forsidebillede er taget af Jørgen Krogh Petersen


3

Tekst: Ida. Foto: BOGL Det egentlige arbejde med at forny Remiseparken begynder først i efteråret, men allerede i april går Hofor i gang med at anlægge en regnvandsledning. Parken er dog åben frem til omkring oktober, når selve renoveringen påbegyndes. I april begynder arbejdet med at forny Remiseparken så småt, når Hofor går i gang med at grave for at anlægge den regnvandsledning, der skal løbe under parken. Mens gravearbejdet står på frem til august 2018, vil hovedparten af parken være åben. Mindre dele af parken afspærres, men det vil i perioden fortsat være muligt at benytte stier gennem parken. Når Hofor er færdige med deres arbejde, går Københavns Kommune i gang med fornyelsen af parken, som – når den er færdig – blandt andet kommer til at indeholde en elleskov og en grøft, der skal opsamle skybrudsvand, et bevægelsesområde med forskellige idrætsfaciliteter og nye opgraderede boldbaner. Derudover etableres der et nyt soppebassin og nye legeområder flere steder i parken til børn i alle aldre. I parken fældes der ca. 50 eksisterende træer pga. dårlig vækst, terrænregulering og for at skabe plads til håndtering af skybrudsvand, men der plantes ca. 280 nye træer, blandt andet til en stor frugtlund, som kan give dejlige æbler til beboerne i Urbanplanen. Startede i 2015 Processen omkring at forny parken startede tilbage i 2015, hvor kommunen afsatte 57 mio. kroner til renoveringen. Herefter blev beboere og brugere af parken hørt og bidrog med deres ideer og ønsker til parken. På denne baggrund blev der lavet et program, som forskellige arkitektfirmaer udarbejdede hver deres forslag ud fra i en arkitektkonkurrence.

Denne konkurrence vandt BOGL og Rambøll i starten af juni 2016, hvorefter forslaget blev hørt, udviklet og konkretiseret. I oktober 2017 blev projektet politisk godkendt. Maskinerne går i jorden omkring oktober/november i år, og hele parken forventes færdig i slutningen af 2019. I denne periode vil parken, undtagen byggeren og Bondegården, være afspærret af sikkerhedsmæssige hensyn for brugerne af parken grundet den megen kørsel med tunge arbejdskøretøjer og for at arbejdet bliver hurtigst muligt færdigt. Ved at anlægge hele parken på én gang afkortes anlægsperioden med op til otte måneder, så brugerne af parken vil kunne komme i gang med at bruge den igen hurtigst muligt. Se et kort over, hvordan den fornyede park kommer til at se ud, og hvordan afspærringen kommer til at foregå, på næste side. Læs mere på www.urbanplanen.com.


4


5


6

De ansatte i Partnerskabet laver alt lige fra at finde læsevenner til at slynge honning. Bliv klogere på, hvad hver enkelt medarbejder laver, ved at læse de små portrætter. Portrætterne kan læses i sin fulde længde på www.urbanplanen.com/hvem-er-vi.

”Det er lidt en blanding af alt lige fra at være pedel til chef”. Sådan beskriver Michael sin rolle i Partnerskabet, hvor han siden marts 2017 har været sekretariatsleder. I Partnerskabet har han mange forskellige opgaver, blandt andet administration, strategiudvikling og kommunikation. Dét, Michael holder mest af ved sit arbejde, er at kunne hjælpe resten af sekretariatet med at gøre deres projekter til virkelighed: ”Når jeg er med til at bane vejen for nogle gode aktiviteter sammen med beboerne og hjælpe mine medarbejdere med deres projekter, det er nok det, jeg synes er sjovest.” Laura havnede i Urbanplanen via et praktikophold, hvorigennem hun fik kontakt til Partnerskabet, hvor hun i dag arbejder på Det Sociale Streetprojekt. Et spørgsmål, Laura ofte får, er, om fodbold, som er hovedaktiviteten i streetprojektet, kun er for drenge? Hendes svar er et klart nej. ”Der er nogle mega seje piger, der er mindst lige så gode som drengene,” siger hun og fortsætter: ”Dét, at jeg er en kvinde, der spiller fodbold, viser måske også, at man som pige sagtens kan være med. Det er jo en forståelse, der stadig er meget dominerende, at piger ikke kan spille fodbold og dyrke sport generelt, så der kan jeg forhåbentlig inspirere nogle af pigerne herude.” Rasmus er uddannet socialrådgiver og har en kandidatgrad i socialt arbejde. Ifølge Rasmus adskiller hans arbejde med de unge sig fra det sociale arbejde, man typisk laver i kommunerne. I stedet for at “diagnosticere” de unge individuelt, lader han dem selv komme på banen og analysere, hvad problemerne er for unge i Urbanplanen – og derefter komme med løsningsforslag, der kan adressere disse problemer. ”Når man lader beboerne styre, hvad der skal ske og udvikle løsninger, så tror jeg på, at der kan opstå bæredygtige løsninger, der kan skabe reel forandring af de problemer, beboerne oplever. Både for de unge, som jeg arbejder med, men også for de beboere, som møder de unge og kan være utrygge ved dem,” siger han.


7 Iman er uddannet civilingeniør og har efterfølgende studeret multikulturel formidling. Hun arbejdede som beboerrådgiver i Tingbjerg i otte år, inden hun i 2004 startede i Partnerskabet som integrationsmedarbejder. Her har hun siden arbejdet med projekter med integration og sundhed i fokus og i de senere år særligt med familier. Via blandt andet familiekurser hjælper hun Urbanplanens nydanske beboere til at forstå den danske kultur, især foreningslivet, forklarer hun: “For familier med mange børn er der meget at holde styr på. Jeg prøver at forklare forældrene, at det ikke er nok at gå til forældremøde, men at det også er godt at være aktiv i foreningslivet.” Søren er uddannet folkeskolelærer og har blandt andet arbejdet som selvstændig konsulent, inden han i 2010 kom til Urbanplanen. Her arbejder han med udvikling på et strategisk plan med børn, unge og familier, og dertil som projektleder. En stor del af Sørens arbejde går ud på at identificere udfordringer i lokalområdet og finde løsninger med andre aktører. ”Jeg er sikker på, at det arbejde, jeg laver, styrker de professionelle relationer mellem aktørerne. Det er nødvendigt, at nogle har blik for at koble indsatser sammen på tværs. Jeg kan være med til at vise, at hvis man gør noget sammen aktører imellem med en fælles ambition, kan man nå længere, end man kan forestille sig,” forklarer han. Lise er uddannet antropolog og lærer. I 2016 kom hun til Urbanplanen, hvor hun i dag arbejder med børn, unge, familier og uddannelse. Blandt andet står hun for en mødregruppe og et familiekursus for forældre med teenagere. Lise gør meget ud af, at de aktiviteter, hun laver, kan bruges i folks hverdag. Derfor møder deltagerne ikke bare op til et oplæg, men er selv med til at bestemme indholdet. ”Vi gør meget ud af at møde folk med nysgerrighed og interesse for de ting, der betyder noget for dem. Vores forløb er ikke færdige på forhånd, for de skal passe til de mennesker, der møder op,” forklarer hun. Simon har læst Socialvidenskab og Geografi på Roskilde Universitet, hvor han blev klogere på byudvikling og byers sammensætning. I Partnerskabet står han blandt andet for cykelværkstedet, biavlerkurser, nyttehaver og Feriecamp. Hans arbejdsdage består af alt fra at gå til møder og tjekke mails til at slynge honning og omsmelte rammer fra bigården. At Simons arbejdsdage er så varierede er noget af det, han sætter stor pris på ved sit job: ”Jeg kan godt lide, at der sker noget nyt hele tiden. Og at jeg generelt møder mange glade beboere, som sætter pris på det, vi arbejder for i Partnerskabet; beboernes trivsel.”


8

Tekst: Michael Hedegaard Jensen (sekretariatsleder) og Christine Dyhrberg Højgaard (boligsocial konsulent) Foto: Simon Hansen De næste fire år bliver der er rig mulighed for at fornøje sig med lokale aktiviteter i Urbanplanen. Fra 1. februar er den boligsociale helhedsplan for Urbanplanen 2018-2020 nemlig trådt i kraft. Mange populære tilbud og traditioner fortsætter, og nye skibe sættes i søen. Opslagstavlen giver her en lille introduktion til nye, gratis oplevelser i Urbanplanen. Der søsættes i denne tid en del tilbud til områdets familier. Hensigten er at støtte forældre i at sikre deres børns trivsel og tro på egne potentialer via: • Mødregruppe, hvor man kan møde andre småbørnsmødre og få råd og vejledning fra fagfolk om små børns trivsel, sprog og udvikling. • Familieforløb med faglige oplæg og dialog om de temaer, forældrene efterspørger, for eksempel ’opdragelse’ og ’god kommunikation med teenagere’. • Fædregruppen, som er for fædre, der gør en positiv forskel for unge fra eget lokalområde gennem dialog og positiv voksenkontakt. Foreningen er stiftet i januar 2015 i Amagerbro og udvider nu til Urbanplanen. • Tema- og debataftener om familierelaterede emner, hvor alle områdets forældre er velkomne. For de lidt ældre børn satses der mere massivt på gadeidrætten. Det skyldes successen med Streetprojektet, der i øjeblikket spiller på Tvillingebanen i Remiseparken om mandagen fra kl. 16-18 samt onsdage i Sundby Idrætspark, hal 3 fra kl. 18-19. Derfor vil der blive endnu flere sportstilbud i nærområdet, bl.a. i samarbejde med DGI og GAME. Alle er velkomne til at kigge forbi og være med! Hvis du har lyst til at være frivillig træner i eksempelvis basketball, fodbold, dans eller parkour, kan du få et gratis kursus.

Har man grønne fingre – eller bare lyst til at få jord under neglene – kan Partnerskabet hjælpe såvel voksne som børn med at lave grønne projekter. Det kan f.eks. være mikrohaver, hønsegårde eller drivhuse i området. Hvis du har en idé, så find kontaktinformationer nederst i artiklen. Er du allerede fast bruger af helhedsplanens tilbud, så frygt ej! De nye muligheder udelukker ikke, at vi kan fortsætte traditioner og populære aktiviteter sammen med Urbanplanens beboere og lokale aktører. I løbet af de næste fire år kan området eksempelvis stadig glæde sig over lysfest, Urbanfestivalen, beboerbladet Opslagstavlen, Amager Healthy Girls, læsevenner i indskolingen, byhaver, cykelværksted, folkekøkken, Tryghedspartnerskabet, fritidsjob-formidling og meget mere. Partnerskabet laver aktiviteter for og med beboerne. Hvis du har en idé, du har lyst til at sætte i værk, så kig ned til os i Pavillonen over for Hjulmagerstien 24. Vi er altid åbne for at hjælpe dig! Kontaktoplysninger: - Mødregruppe, familieforløb, tema- og debataftener: Iman på imah@3b.dk eller 26821612 og Lise på lber@3b.dk eller 23674192 - Fædregruppen: http://famagerbro.dk/ eller Søren Løkke på solo@3b.dk eller 23 28 47 52 - Grønne projekter: Simon på simh@3b.dk eller 40742620 - Gadeidræt: Laura på lauraholmp@gmail.com eller 28790153


9

Tekst og foto: Glenn Telvig, administrativ leder på Peder Lykke Skolen Ultimo januar 2018 starter projektet for helhedsrenovering og udbygning af Peder Lykke Skolen. Projektet vil efter planen være færdigt i september 2019. Lige nu vil I som naboer se de pavilloner, der er stillet på p-pladsen foran skolen, som det tydelige bevis for projektets start. Disse pavilloner vil blive stående hele byggeperioden og huse skolens udskolingselever. Fritidshjemmet er blevet placeret på Hørhus Kollegiets grund. Det er planen, at fritidshjemmet flytter tilbage i helt nye lokaler inde på selve skolen i august 2018, hvorefter pavillonerne tages ned og arealet renoveres med nyt kunststof og ny tennisbane efterfølgende. Helhedsrenovering Peder Lykke Skolen udvides til at være en 4-sporet skole i fremtiden. Skolen er i dag 4-sporet fra 0. til 3. klasse. Helhedsrenovering handler primært om, at energibesparende foranstaltninger gennemføres, og overflader renoveres. Det vil sige, at lofter skiftes ud og lyddæmpes, alle lyskilder bliver fremover LED-enheder, og der installeres vandbesparende toiletter og vandhaner. Ventilationsanlægget og vandinstallationer fornys, alle tagflader isoleres og skiftes, og der monteres nye ovenlysvinduer – alt sammen for at forbedre indeklimaet og sørge for, at skolen er meget mere energirigtigt indrettet i fremtiden. Endvidere vil der i projektet være skybrudssikring med opsamlingsbassiner under jordoverfladen for at sikre området mod det våde klima. Udbygning Udover sporudvidelsen vil skolen få en helt ny cirka 2.000 kvm tilbygning i to etager beliggende ud mod Birketinget. Denne tilbygning skal indeholde et helt nyt Science-hus, dvs. fysik og natur/teknologi-lokaler

med både inden- og udendørs undervisningsfaciliteter. Der vil i den nye bygning også blive plads til en helt ny madskole med eget produktionskøkken, hvor der er kapacitet til dagligt at lave mad til ca. 1.100 elever og ansatte. Der bliver plads til 300-350 spisende ad gangen, hvorfor madskolen dels betyder en opdeling af skoledagen, da der skal holdes spisepauser i hold, men i særdeleshed vil madskolen have en pædagogisk effekt på hverdagen, idet børnene i dagligdagen vil være med i selve produktionskøkkenet og skal hjælpe hinanden med servering og afrydning i spiselokalerne. Med i projektet er der også tænkt i at løfte området omkring Birketinget. Den nye tilbygning vil komme til at ligge inde på skolens egen grund, hvorfor skolens gårdareal reduceres tilsvarende i fremtiden. Derfor vil der i projektet blive afsat midler til at gøre Birketinget til en aktiv plads for elever og beboere i fremtiden. Tiltag i samarbejde med Sikker Skolevej For at sikre en så god trafikal logistik omkring skolen som muligt i byggeperioden, vil der i samarbejde med Sikker Skolevej blive udført følgende tiltag, der vil være gældende i tidsrummet kl. 7:30-8:30 alle hverdage: 1. På Brydes Allé vil der vil blive etableret indkørselsforbud for motorkøretøjer fra Hørhusvej i retning mod Peder Lykkes Vej. Vejen foran skolens hovedindgang vil derfor i praksis være ensrettet i ovenstående tidsrum. 2. Der etableres ”Kys og Kør”-pladser på Peder Lykkes Vej, hvor der i dag er taxaholdepladser. 3. Der etableres ”Kys og Kør”-pladser på Brydes Allé mellem Peder Lykkes Vej og skolens hovedindgang. Tiltagene forventes etableret i slutningen af januar 2018.


10

Tekst: Merete På Dyvekeskolen hærger Superkræfterne i børnehaveklasser for at snakke med børnene, så de får et større og bedre ordforråd, og i 2. klasser for at hjælpe børnene til at blive bedre læsere. Merete har talt med et par af de frivillige og børnene. Der er cirka 12 frivillige, der har hver sin mødedag, hvor de er sammen med hvert deres ” barn” i en lektion. Mediernes megen snak om, at mange børn efter endt skoleforløb er dårlige til at læse og/eller skrive dansk har fået i hvert fald en af de frivillige til at melde sig. Og som hun sagde: ”Det er jo ikke kun læsning, det handler om, vi taler om mange ting i den lille time, vi er sammen”. En anden frivillig, som taler et flot dansk med en lille charmerende accent, fortalte, at hun kom til Dan-

Tekst: Karin Foto: 3B

Thomas Høgh er per. 1. januar 2018 ny driftschef for 3B’s afdelinger på Amager. Thomas er ansat på 11. år i 3B. Først som gårdmand i Urbanplanen. Siden som varmemester i i Remisevænget Vest i to år og derefter varmemester i Hørgården frem til 2015, hvorefter Thomas var driftschef i fire af 3B’s boligafdelinger på Vesterbro frem til 1. januar 2017, hvor han returnerede til Urbanplanen/Hørgården som driftschef på Amager. Den 1. januar 2018 trådte 3B’s nye driftstruktur i kraft, også kaldet ”Fremtidens Drift i 3B”. Fremtidens Drift er opdelt i ni lokale driftsområder med hver sin driftschef. Driftsområderne har hvert sit bogstav fra A-I, hvor H = Amager med boligafdelingerne: Remisevængerne Øst, Vest og Nord, Dyvekevænget, Norgesgade og Bostedet, Amager Fælledvej 199 samt Hørgården 1, 2 og Plejecenter Hørgården. Derudover er der en driftsupport med base hos 3B på Havneholmen 21 ved Fisketorvet. Drifts- og servicedirektør hos 3B er Jesper Bremholm. Driftssupporten er etableret som en assistance/sparring for de ni drifts-

mark på studietur i 1975, blev forelsket i en dansk mand, blev gift og fik lært dansk. Hun havde også lyst til at arbejde med børnene, så de bliver bedre til sprog og læsning. Jeg talte med et par af børnene og den ene synes, det er sjovt, han lærer mere og er fri for børnelarm i klassen. Den anden synes, det er hyggeligt, og at det skulle være to gange om ugen i stedet for én. Klasselæreren fortalte, at de øvrige børn i klassen, som ikke har en læseven, er misundelige. Superkræfterne er enige om, at de hygger sig med børnene og kan se, at der er brug for læsetræningen, og at én gang ugentligt måske ikke er nok. Nu er Peder Lykke Skolen også interesseret i at have Superkræfter på deres skole. chefer og fungerer som ”paraplyorganisation”, der for eksempel koordinerer, når der kommer gode råd og input ind fra driftscheferne i ovennævnte ni lokale driftsområder, eller når der er problemstillinger og udfordringer, som med fordel skal tages op i fællesskab. Driftsupporten skal sikre, at ”den samme dybe tallerken” ikke skal opfindes af flere på én og samme tid! Effektivisering Ved dette samarbejde effektiviseres/rationaliseres arbejdsmetoderne og serviceaftalerne med videre i de ni driftsområder, og der kan spares penge på driften, hvis områder som for eksempel rengøring og malerarbejde kan sættes i udbud fra alle ni driftsområder. Målet med denne effektivisering af driften er, at huslejestigninger holdes nede i den almene boligsektor, idet regeringen, BL – Danmarks Almene Boliger og KL – Kommunernes Landsforening 1. juli 2016 indgik aftale om, at den almene boligsektor skal spare 1,5 mia. kroner frem mod 2020. Områdekontorerne for Urbanplanen/Hørgården 1 og 2 er med denne nye driftstruktur fra 1. januar 2018 nedlagt, men der er IKKE flyttet rundt på de enkelte ejendomskontorer, hvis telefontider og telefonnumre også fortsat er de samme. Thomas Høgh har sit kontor i Urbanplanen på Hjulmagerstien 18 lige ved siden af Partnerskabet på Remisevej 25. Thomas Høgh kan træffes via Servicetelefonen 32595900. Vil du læse mere om Fremtidens Drift, så klik ind på 3B’s hjemmeside www.3B.dk og skriv ”driftsstruktur” i søgefeltet.


11

Tekst: Bruno. Foto: Jørgen P. H. Motion giver sundt velvære og skaber livlig aktivitet. Derfor var det epokegørende, da Partnerskabet for cirka ti år siden oprettede et motionshold. Holdet startede med aerobic, men det ændrede sig senere til zumba. Den populære fritidsaktivitet havde Leila som instruktør. Da den kyndige skikkelse stoppede, var Zeliha blandt de motionerende aktivister. Hun blev kursusuddannet med midler fra foreningen Amager Healthy Girls, hvor hun også tidligere var instruktør, og har nu overtaget styringen af zumba-holdet. Fra støttet til selvfinansieret Partnerskabet var indtil denne sæson en aktiv medspiller og skaffede gunstige økonomiske vilkår. De aktive kunne købe et rabatkort med ti klip for 50 kroner, som gik til Aktivitetshuset, hvilket gav alle med minimale indkomster mulighed for at være med. Da det er et krav fra Landsbyggefonden, at Partnerskabet i den nye helhedsplan ikke kan drifte foreningslignende aktiviteter, kan Partnerskabet ikke længere betale for instruktørens løn. Et alternativ med zumba på Amager Fælled Skole i aftentimerne blev afvist, fordi mange af deltagerne ikke vil færdes ude efter mørkets frembrud. Amager Healthy Girls har dog oprettet et zumba-hold, som mødes hver tirsdag kl. 17.30-18.30 på skolen.

Fortsætter om formiddagen Hovedsageligt på grund af tidspunktet besluttede flertallet sig for at fortsætte med formiddagsholdet. Partnerskabet hjælper dog med leje af lokale og administration. Det indebærer, at deltagerne nu betaler for undervisning til den dygtige og tålmodige instruktør Zeliha. Det koster 300 kroner for tre måneder. Nu er zumba-holdet et selvstændigt foretagende, som dyrker deres interesse hver mandag kl. 11.0012.00. Alle interesserede damer kan møde op og få en gratis prøvetime. Det kræver kun et par sko og behageligt tøj – og en lyst til sammen med andre voksne om at gøre lidt ved konditionen. Interesserede kan kontakte Britta Mogensen (bmm1305@me.com) for yderligere information. Det er aldrig for sent at gøre noget for sig selv, men de tapre atleter kunne godt ønske sig nye højtalere i A-huset samt igen at komme på ”finansloven”, så mange flere kan dyrke den sunde beskæftigelse. Ca. ti damer møder trofast i Aktivitetshuset (Amagerfælledvej 73) hver mandag kl. 11.00-12.00 – men der er plads til mange flere.

Marck Gylling Tønnesen er blevet ny skoleleder på Dyvekeskolen. Marck er uddannet lærer og har en diplomuddannelse i ledelse. Han kommer fra en stilling som souschef på Højdevangens Skole, og har siden efteråret 2017 været konstitueret i stillingen som skoleleder på Dyvekeskolen. ”Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af Dyvekeskolen. Det er en skole som er inde i en god udvikling med bedre faglige resultater og trivsel. Jeg brænder for at lave en fantastisk skole, hvor læring og trivsel går hånd i hånd,” siger Marck. Han overtager stillingen efter Lisbeth Palm Olesen, som stoppede i oktober 2016, hvorefter skolens souschef Annette Eva Kloster var konstitueret som skoleleder et års tid frem.


12


13

Tekst: Michael. Foto: Ida I det tidlige efterår havde vi Victor, en yngre studerende, boende – en kvist på familiens store brasilianske gren. Vi viste ham selvfølgelig rundt i Urbanplanen og endte nede på Bonderen, hvor vi fremhævede drivhuset med de mange chiliplanter. Det både morede og forbløffede ham. Hjemme i Brasilia – altså i hovedstaden midt inde i det store land – har alle indbyggere med adgang til blot det mindste stykke jord, det være sig en have eller en altankasse, selvklart et par chiliplanter groende. Udover nytteværdier er mange af dem faktisk ganske dekorative. Hvis det ikke er nok, har enhver grønthandler og ethvert supermarked mindst en 20 forskellige sorter imellem sine dagligvarer. Så tanken om at gøre Urbanplanen her i det kolde nord selvforsynende med en tropisk hverdagsgrøntsag kunne kun kalde på smilet. Men Victor studerer kunsthistorie og aner intet om

havebrug, så han lovede mig efter hjemkomsten at alliere sig med tia Marta – tante Marta – der i dag er gået på pension og har helliget sig sin store have. Åh jo, jeg kender så udmærket hendes have, der gør mig grøn af misundelse. Forestil jer en have, hvor der året rundt svirrer kolibrier rundt imellem blomstrende træer. Hun køber næppe selv chilifrø – dem bytter hun sig til – men denne ene gang. Nu har jeg modtaget den første sending chilifrø fra Brasilien, om kort tid vil de blive sået ud på Bonderen. Så bliver der chili til alle! Victor var så venlig også at sende mig et par gode brasilianske cigarer, dem skal jeg nok selv klare. Fremover vil jeg skrive lidt mere om botanik og dyrkning, men jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer om chilidyrkning i Urbanplanen og om chili i madlavningen. Tia Marta vil helt sikkert også more sig.

Frøposer er altid et taknemmeligt motiv, så her har I dels et udvalg af årets nytilkomne brasilianere, dels en række skåle med hjemmeavlede chilifrø og endelig et par frøplanter, der ser frem til et ophold i haven, de første blomster er allerede på vej. Frøene kommer over til Bonderen og i jorden, når vejret tillader det.


15

Har d u dine n forslag, idé e aboe r, så e r eller nog et r der p lads i , du vil deb Send Opsla dine in attere gstav racist d med len! iske, d læg – der selvfø iskrim støde in lg nde – til red erende ell elig ikke e er reli aktion giøst r injurieren en på Du ka de, elle irou@ n god 3 t b.dk. r seksuelt navn og ad være anon resse. ym, b lot red aktion en ke nder d it


Februar/marts Feriecamp - vinterferie i Amager Vest Mandag 12.- fredag 16. februar Sted: Sundby Idrætspark, Englandsvej 61 Kl. 10-12: Rim og rum (Børnekulturpiloterne) & cirkus (Børn i manegen). Kl. 12-14: Byg dit eget rollespilsvåben (Rollespilsfabrikken), drama og skuespil (Nou København), fodbold (Det Sociale Streetprojekt) & trampolin (Københavns Trampolinklub - indtil kl. 16). Kl. 14-16: Rollespil (Rollespilsfabrikken), boksning (Joker) & håndbold (Ajax Kbh). Kontaktperson: Simon, telefon 40742620, mail simh@3b.dk.

Urbanplanen

Se flere aktiviteter og tilbud på www.urbanplanen.com Street i Remiseparken Hver mandag kl. 16-18 på Tvillingebanen og onsdage kl. 18-19 i Sundby Idrætspark, hal 3 Kom og spil fodbold, basket, stikbold, backgammon og en masse andre ting med Det Sociale Streetprojekt. Ingen tilmelding - bare kom forbi! Det er Partnerskabet, Gadeplan Amager og Sikker By, der står bag projektet. Urbanfestival Lørdag 5. maj kl. 11-17 Sted: Bondegården OBS. I årskalenderen i Opslagstavlen nummer 100 var der angivet en forkert dato for Urbanfestival - se venligst bort fra denne! Kontakt Simon på simh@3b.dk eller 40742620, hvis du har gode idéer til dette års festival.

Udgivet af Partnerskabet Remisevej 25 / ovf. Hjulmagerstien 24, 2300 KBH S Web: Urbanplanen.com Mail: irou@3b.dk Tel: 30 36 73 88


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook