Nr. 85 December 2014
Nyt fra Urbanplanen
Opslagstavlen
LÆS OM:
Lysfest i Remiseparken
Nedrivning af centret. Hvad sker der?
Unge Yasmin ansat er månedens på Solvang frivilligeBibliotek
Forfatter på mindejagt i Urbanplanen
2
n e k r a p e s i m e R i Lysfest Farvede træer, diskogulv, lanterne-værksted og træ-klatring var et par af elementerne til årets Lysfest i Remiseparken. 14. november ændrede Remiseparken sig fra at være novembertom og mørk til at være fuld af mennesker og lys. Den store græsplæne var centrum for festen, som blev besøgt af et par hundrede gæster. Lyskunstner Hannah Anbert indrammede den store plæne med forskellig farvet lys på træer og buske og omkring bålet stod Solvang Bibliotek og lavede indiske fladbrød. En busk i et hjørne af parken gjorde det ud som drømmetræ, hvor gæsterne kunne skrive deres drømme for fremtidens Remisepark på små stearinlys, der blev hængt op i træet. Politiet og Sikker By var også på pletten og informerede om deres nye indbrudskampagne og bød på suppe. Politibilen var med og en hel masse børn fik lov at sidde bag rettet. I et af parkens træer havde Politiet opsat en klatrebane, hvor børn blev hejst op for at klatre i trækronerne. Håbet er, at Lysfesten kan blive en tilbagevendende vinter-tradition i parken. Mange ønskede sig endnu mere lys og endnu flere aktiviteter, så det er foreløbigt målet for næste år. Vil du være med til at arrangere eller har du ideer til næste gang, så kontakt Louise på lotr@3b.dk
Fotos: Hannah Anbert, Jørgen Krogh og Niloofar Ghodrati
VOXPOP/ HVAD SYNES DU OM LYSFESTEN?
”Det bedste er, at man kan give en drøm til drømmetræet og at der er lysshow. Politiet er her for de små, og så kan man få suppe og snobrød. Det er rigtig godt.”
”Det gode er, at der er et fantastisk gratis tilbud her i lokalområdet og vi har hilst på Politiet, lavet lanterner, spist fladbrød og suppe - helt gratis. Vi har mødt mange af dem der bor i området på en helt afslappet måde.”
”Det bedste er, at vi kan møde politiet og snakke med dem og sidde i deres biler. Det dårlige er at suppen var alt for stærk!”
Af Niloofar Ghodrati
3
NYT FRA FC URBANPLANEN
Af Bruno Jakobsen (tekst) og Jørgen Haugaard (foto)
I sidste spillerunde stod Opslagstavlens to udsendte i Sundby Idrætspark og ventede på to fodboldhold. Der var 20 minutter til kampstart, men ingen spillere kunne skimtes i horisonten. Pludselig kom nogle fodboldklædte fra Østerbro og spurgte os, hvor de skulle spille. Så kom en personbil drønende ind på parkeringspladsen - og blandt passagererne kunne jeg genkende en af bondegårdens gamle drenge. Det blev for nogle spilleres vedkommende til en hurtig omklædning i fri natur, men 5 minutter før kick off var hele Fremad Amagers hold samlet, men spillerne var på grund af manglende opvarmning bestemt ikke fit for fight. Modstandere opgav Status inden kampen var, at Fremad Amager og HB begge var ubesejrede med 26 point, men de blåklædte var fire mål bedre. De to mandskaber var begge sikre på oprykning til Serie 3, så der var kun førstepladsen at kæmpe om. Det startede katastrofalt for Fremad Amager, der var bagud med et enkelt mål ved pausen. I anden
halvleg blev Østerbro totalt nedspillet og efter en hurtig udligning opgav udeholdet, så Fremad Amager kunne vinde med tre overskydende mål. De fleste troede førstepladsen var en realitet, men HB vandt sidste turneringskamp med 13-4 og blev efter pointlighed registreret som turneringsvinder, fordi målforskellen var to mål bedre end Fremad Amagers. Seriøs træning nødvendig Efter vinterpausen spiller de unge fodboldspillere fra Urbanplanen i Serie 3; så drengene skal være noget mere seriøse ved kampforberedelserne, hvis Fremad Amager igen skal blande sig i toppen. Det er bemærkelsesværdigt, at der fra Urbanplanen fremmøder mange supportere til holdets kampe – og det er glædelig, når de unge mennesker kan blive beskæftiget ved en sund interesse. Blot kunne man ønske sig, at de talentfulde spillere trænede lidt mere seriøst og blev en integreret del af selve fodboldklubben.
Urbanplanens webportal har fået en makeover www.urbanplanen.com er dit overblik over Urbanplanen. Her kan du læse nyheder,
finde nummeret til dit ejendomskontor og følge med i hvad der sker af arrangementer og events. Brug også siden til at få overblik over områdets foreninger og klubber.
4 Tegningen her er et eksempel på hvordan området ved kirken og biblioteket kan komme til at se ud, når centret er væk. Men intet er fastlagt endnu.
Solvang Centret - Hvad sker der? De fleste ved, at Solvang Centret skal rives ned, men hvornår, hvordan, hvorfor – og hvad skal der ske bagefter? Der er mange spørgsmål forbundet med et stort nedrivnings- og udviklingsprojekt. Sekretariatsleder i Partnerskabet, Mikkel Warming svarer her på nogle af dem. Har du flere spørgsmål, så skriv til miwa@3b.dk, som vil forsøge at svare på alle spørgsmål. Hvorfor skal Solvang Centret overhoved rives ned? ”Det er tomt og nedslidt. Det koster beboerne i 3B 3,5 mio. kr. om året, at det står tomt. Derudover er det ikke et sted særlig mange har lyst til at gå rundt om aftenen, fordi det er så tomt og mørkt. Der er potentiale for et kæmpe løft af hele Urbanplanen, når centret først er væk. Dels kan der kommer noget flot nybyggeri, dels kan Urbanplanen åbne sig op mod resten af Amager.” Hvem står for nedrivningen? Hvem er de forskellige parter i processen? ”3B står for nedrivningen. Helt konkret hyrer 3B et entreprenørfirma, der kommer til at stå for det. Københavns Kommune har først en rolle senere. De står for at lave planer for, hvad der kan bygges på grunden efter nedrivningen. Partnerskabets rolle er at være med til at svare på spørgsmål og formidle spørgsmål og bekymringer det rette sted hen. Vi skal sørge for at alle ved, hvad der sker.” Hvornår går nedrivningen i gang? ”Alle skal være ude senest den 31. maj kl. 12, så arbejdet kan begynde med det samme. 1. juni kommer der byggehegn op samt overvågning og opsyn af byggepladsen.” Hvad rives ned og hvad bliver? ”Hele centret rives ned. Beboelseshuset på fire eta-
ger oven på centret bliver selvfølgelig, men alt nedenunder fjernes – med undtagelse af Dyvekevængets selskabslokaler. Beboelseshuset er bygget på søljer, og hviler ikke på centerbygningen, så derfor er der ingen fare i at fjerne det nederste. Beboerne i centerhuset skal ikke genhuses, men kan trygt blive i deres lejlighed, imens det under søjlerne fjernes. Byggepladsen vil blive indrettet således, at beboernes færden til og fra boligen vil ske udenom byggepladsen.” Hvad sker der med grønhandleren og kiosken? ”De er blevet opsagt som alle andre.” Hvad sker der med de forskellige foreninger og klubberne samt Partnerskabet og Socialcentret? ”Socialcentret flytter til Lyongade. Fritidshjemmet og Joker bliver genhuset i midlertidige pavilloner. Partnerskabet og Jobcentret arbejder på at finde et sted vi kan være. Vi ved ikke hvor, men det bliver
Tegningen her er endnu et eksempel på hvordan det kan komme til at se ud efter centret er væk. Men intet er som nævnt fastlagt endnu. Her strækker parken sig ned imod Biblioteket og kirken ved et grønt strøg.
5
helt sikkert i mindre lokaler end vi har i dag. I forhold til foreninger og klubber; der er jo ikke nogen tomme lokaler i Urbanplanen, så derfor kan foreninger og klubber ikke regne med, at de får et nyt sted at være. Jeg kan godt forstå, at folk kan være skuffede over det, men man skal huske, at de her lokaler har været stillet gratis til rådighed i flere år. Alle klubber og foreninger, der låner lokaler i Partnerskabet har fået at vide, at lokalet kunne forsvinde, hvis centret blev revet ned og at 3B ikke kan tage ansvaret for at finde nye lokaler.” Hvor lang tid tager processen? ”Selve arbejdet med at rive det gamle center ned tager omkring et år og skal gerne være afsluttet inden første kvartal af 2016.” Hvad sker der bagefter? ”København Kommune skal lave en plan for, hvad der kan bygges på grunden efter centret. Til efteråret i 2015 skal der laves det, man kalder en lokalplan. Den fastsætter hvad der kan bygges, der hvor centret er i dag. Derefter er der en såkaldt høring, hvor lokalplanen skal diskuteres grundigt - blandt andet ved borgermøder her i Urbanplanen. Engang i 2016 - forhåbentligt så tidligt som muligt skal man til at bygge nyt på grunden. 3B vil gøre så meget de kan, for at få byggeprocessen i gang, så hurtigt som mulig efter at centret er revet ned.” Hvordan kommer det til at se ud, når der bliver bygget? ”Det er noget af det, der skal fastligges i planerne for området og diskuteres på borgermøder bl.a. i efteråret 2015. De ting der bliver snakket om, er at der gerne skal bygges rækkehuse, boliger til studerende og et kvarterhus. Men det er ikke fastlagt endnu.” Kommer der til at være en form for supermarked bagefter? ”Det håber vi. Planen er at tiltrække et supermarked helt ud til Røde mellemvej. For at den drøm skal gå i opfyldelse kræver det, at nogen har lyst til at bygge og derefter at åbne et supermarked. Hvis det sker, bliver det formentlig allertidligst i 2018.” Forsvinder nogle af parkeringspladserne? ”De parkeringspladser der hører til centret forsvinder. Dvs. dem der ligger på centrets vest side ud imod Remisevænget Vest. Til det nye byggeri, der i fremtiden bygges på Solvang Centrets grund, anlægges der selvfølgelig de pladser, som de nye bygninger har behov for.” Hvad tider arbejdes der? Kommer det til at larme? ”Det er heldigvis ikke et metrobyggeri det her. Ja, det kan larme om dagen, men det bliver indenfor almindelige arbejdstider i tidsrummet 8-17 - og ikke om natten.” På www.urbanplanen.com samler vi alle spørgsmål og svar om Solvang Centret, så følg løbende med der.
Af Anne-Sofie Von Holstein (Fifi), Partnerskabet
Jeg kommer ind af døren på biblioteket og får et venligt smil af bibliotekaren, der står bag skranken. Her er meget stille og mange bøger, men så drejer jeg rundt om hjørnet og ind i aktivitetsrummet. Her bliver jeg mødt af en smilende ung pige ved navn Hanne. Hun siger;
Velkommen til Café Selvhjælp I hjørnet står der the, kaffe og snacks og herinde er der ingen bøger, men masser af hjælp at hente. Imad, som også er en af de ansatte, sidder allerede ved computeren, klar til at hjælpe. De arbejder altid to og to, og på næste mandag er det Junaid og Omar, der har vagten.
For, med og af unge Cafeen her er et helt nyt koncept, der startede i oktober. Hensigten er, at skabe et læringsrum for, med og af unge. Drivkraften kommer tydeligt til udtryk imens snakker med de to. ”Det er vigtigt, at møde andre unge i øjenhøjde og trække på egne erfaringer,” siger Imad og fortsætter; ”Det er lettere at sætte sig i den unges sted, når man selv er ung.” Hanne supplerer: ”Udover at hjælpe andre unge med eksempelvis at skrive ansøgninger til fritidsjob, lave CV, søge uddannelse, er der samtidig højt til loftet og altid plads til en uformel snak om lidt af hvert”. Klædt på til jobbet De fire unge har gennem de sidste otte uger gennemgået et undervisningsforløb, for at blive klædt på til stillingen. De unge har selv været med til at definere indholdet af undervisningen, som både har været teambuilding, uddannelsesvejledning, den gode ansøgning, træningsforløb i ledelse og forskellige IT-kundskaber. Caféen er stadig i sin spæde opstart, men der har allerede været en del unge forbi og fået hjælp. Er du i mellem 15 og 25 år, så kig forbi og mød Solvang Biblioteks nye ansatte mandage fra kl. 16-19.
6
Ildsjælen bag kameraet siger farvel til Urbanplanen Du har nok set ham rende rundt med enten et spejlreflekskamera over skulderen eller med blikket rettet koncentreret i videokameraets linse. Jørgen Hansen har igennem 11 år fotograferet og filmet på livet løs i Urbanplanen. Nu siger han tak for denne gang Urbanplanens engagerede video-Jørgen flytter. Det startede egentlig tilbage i 2003, da hans kone skulle filme dagplejebørnenes hverdag. Jørgen hjalp med at klippe filmene sammen og gav den endelige film wauw-effekt – til forældrenes store begejstring. Senere var det nyheden om en lukningstruet Bondegård, der tændte engagementet og Jørgens videokamera. ”Jeg mødte Bjørn (leder af Bondegården) en dag på stien. Han sagde; Har du hørt, at de vil lukke Bondegården, fordi der skal spares i kommunen? Alle mine lamper tændte, så jeg gik hjem og hentede mit kamera og gik i gang med det samme,” fortæller Jørgen, der har haft interesse for video og foto, siden han var 16 år. Han lavede en video, hvor Bondegårdens brugere fortalte om alle stedets positive sider og hvorfor lukning ville være et kæmpe tab. Filmen blev omdelt til politikere og beslutningstagere; ”Vi gav blandt andet filmen til daværende overborgmester Ritt Bjerregaard og sagde; prøv lige at se denne film og om du så stadig synes, at det er en god idé at lukke Bondegården.” Filmen var en del af en masse forskellige lokale tiltag og det endte godt – Bondegården blev. En eksponent for frivillighed Filmen om Bondegården blev også startskuddet på en lang frivillig videokarriere lokalt i Urbanplanen. Jørgen har bl.a. været reporter hos Kanal Urban i et års tid, filmet nærmest hver eneste Urbanfestival siden 2009, lavet film om beboerforum, skabt hjemmeside for UrbanplanTen og produceret en film da
Jørgen i fuld gang med at dokumentere årets Urbanfestival Foto: Jørgen Krogh
Bruno fra Bondegården havde jubilæum. Sidste år startede Jørgen sammen med andre lokale foto/video entusiaster Urbanplanens foto- og videoklub - og sidst men ikke mindst har Jørgen været med i Opslagstavlens beboerredaktion siden dens begyndelse i 2011. ”Drivkraften i alle de forskellige projekter har været at fortælle og formidle. At give folk viden om hvad der sker. Også folk udenfor Urbanplanen, så de ved hvad der sker her i området,” fortæller Jørgen. Parterapi, krigsveteraner og Carl-Mar Senere rettede Jørgen videokameraet mod Nordsjælland. Her boede Carl-Mar og Jørgen synes, at der var noget fascinerende ved manden - der kan mere end at slæbe nøgne mænd rundt i mudderet. Jørgen skrev til ham og det blev starten på et nyt samarbejde, hvor Jørgen nu hjælper Carl-Mar med at vise andre sider af hans arbejde. Fx har Jørgen lavet en film om Carl-Mars parterapi og hans arbejde med krigsveteraner. Filmen om parterapi er lige nu i ’trykken’ og planen er, at den rammer butikkerne i julen. Og hvem ved - måske vises den også i fjernsynet i det nye år. Fra film om Urbanplanen til film om Carl-Mar er der i virkeligheden ikke langt. Det hele handler om at give et andet og mere nuanceret billede af tingene. Det har Jørgen været god til og vi siger tak for godt samarbejde og held og lykke fremover.
Jørgen med en samling af hans film. Foto: Jørgen Krogh
Af Louise Falk Tranberg, Partnerskabet
7 Billede venligst udlånt af Bo Bedre.
velbesøgt
uddannelsesbazar
Af Michael Sterll, Remisevænget Vest
Urbanplanens køkkener er kommet på museum! På Arbejder Museet kan man det næste stykke tid se et oprindeligt køkken fra vest udstillet. Vi var meget unge, vi var meget fattige, og vi var meget lykkelige! Vi sad i vores funklende nye spisekøkken i vores helt nye lejlighed. Alting duftede af frisk maling. Vi havde set frem til denne dag, siden de første maskiner begyndte at stable betonklodser op på Radisegartnerens marker, og nu – endeligt – boede vi der! Det køkken blev midtpunktet for den lille families tilværelse i mange år. I dag bor vi igen i Remisevænget, som byggeriet senere kom til at hedde. Remisen, vildtremisen er for længst væk – elmesygen tog den – men vi har fået et af de rækkehuse, som vi allerede dengang vovede at fantasere om. Og spisekøkkenet – samtalekøkkenet, som det i dag hedder – er igen blevet tilværelsens midtpunkt. Det er godt nok et helt andet og funklende køkken, det gamle er nemlig kommet på museum. Da de oprindelige, men nu nedslidte køkkener omsider blev udskiftet, fik beboerne først besøg af en flok islandske sagahelte, der på få minutter fik de gamle masonitkasser splittet til atomer. Lige bortset fra vores! Vi fik i stedet besøg af en flok kittelklædte konservatorer, som målte op og skrev ned. Der blev taget små prøver af de gamle malingslag og af tapetet, og vi blev udspurgt om de mindste detaljer. Først derefter blev køkkenet pillet ned stump efter stump og omhyggeligt nummererede, fint emballerede og forsigtigt kørt bort. I dag er det gamle køkken kommet til fornyet ære og værdighed. De par stumper – lampekupler og hyldebærere, hængsler og håndgreb – der for længst var gået til, er blevet suppleret. Kun de oprindelige ”hårde hvidevarer” må vi fantasere os til. Vor ungdoms køkken er – som vi selv – blevet museumsgenstande. Men det køkken var ikke blot vores. Det var vores allesammens. Så kig forbi Arbejdermuseet alle dage mellem kl. 10 og 16 i Rømersgade tæt ved Metrostationen på Nørreport og Torvehallerne på det gamle Grøntorv, og husk jeres barndoms og ungdoms funklende køkken.
Lille plads fik nyt liv Den lille plads bag Bondegården og ved siden af Remisevænget Øst og Peder Lykke Centret fik i starten af november en grøn overhaling. 15 beboere samt ansatte fra Bondegården og Partnerskabet plantede vinranker, frugttræer og masser af ribsbuske og gjorde dermed den grå plads lidt grønnere. Pladsen blev udvalgt til at få en makeover til en Tryghedsvandring i foråret og pengene til fornyelsen kommer fra Byrumspuljen. Både Tryghedsvandringer og Byrumspuljen er en del af det Tryghedspartnerskab, som er indgået mellem 3B/Partnerskabet, Københavns Kommune, SSP og Københavns Politi. De næste tre år skal der fokuseres på tryghed i Urbanplanen - blandt andet ved at lave små fysiske projekter - på steder udvalgt af beboerne selv. Vil du vide mere om Tryghedspartnerskabet, så kontakt Louise på lotr@3b.dk
Foto: Jørgen Haugaard
UP på museum
Den 19. november var der uddannelsesbazar på Peder Lykke Skolen. Masser af uddannelsesretninger fortalte om deres tilbud og 9. klasse fra Højdevang viste 20 små film om deres drømme for fremtiden. Elever fra hele 15 skoler mødte op og i alt deltog over 300 unge og forældre. ”Jeg synes, at det er rigtig dejligt, at der kommer så mange mennesker og at man kan blive inspireret til hvad der skal ske efter 9. klasse”, lød det fra en af de besøgende. Af Niloofar Ghodrati
8
Lykke på toppen Øverst oppe i Urbanplanen - på 8. sal med udsigt over hele Amager - bor en særlig sej dame. Lykke er 88 år og helt på toppen i flere forstand. Nu er hun blevet kåret som denne måneds frivillige for for hendes mangeårige indsats på Daghøjskolen. Lykke underviser flere gange om ugen i vandgymnastik. Èn dag på Daghøjskolen og èn dag Aktivitetscentret i Peder Lykke Centret. Det har hun gjort i 18 år. ”Der er så mange, der er glade for Lykkes hold. På Daghøjskolen er der altid lang venteliste til hendes vandgymnastikhold, men Lykke er flink og tager altid ekstra ind” fortæller Jeanne Christoffersen, der er leder af Daghøjskolen. Frivillighed giver livskvalitet At være frivillig på de forskellige hold giver Lykke stor livskvalitet; ”Jeg er glad for at undervise på de forskellige hold. Mange af damerne har jeg nu kendt i mange år. Efter træningen hygger vi altid med kakao, kaffe eller hjemmebag og har det hyggeligt,” siger Lykke og fortsætter; ”Og så er det jo nogle festglade damer, der er på mit hold. Der er også en del mænd, der gerne vil med til vores fester, men jeg plejer at sige: kommer du ikke til undervisningen, kommer du ikke til festerne,” griner Lykke, der har boet i Urbanplanen siden 1973. Et travlt program Lykke er på Daghøjskolen eller Peder Lykke Centret både mandag, onsdag og fredag. To af dagene underviser hun og den tredje går hun til styrketræning. ”Hvis jeg ikke havde haft Daghøjskolen, så ved jeg snart ikke. Det er en livslinie. Jeg har det så godt, når jeg er derovre og vi har det alle dejligt sammen. Det vil jeg gerne bevare så længe som muligt,” siger Lykke og fortsætter; ”Og jeg har da tænkt mig at fortsætte med at undervise, indtil den dag Jeanne smider mig ud,” siger hun og sætter i et grin. Forbilledlig energi ”Lykke er et forbillede for mange med den energi og med det tempo hun holder for dagen. Også for mig personligt. Jeg håber, at jeg er ligeså sej, når jeg bliver 88 år,” siger Jeanne Christoffersen, der har nomineret Lykke til Månedens frivillige.
Af Louise Falk Tranberg, Partnerskabet
grundene til at Udsigten her er en af n. lane anp Urb i bo
Lykke elsker at
Lykke med et af svø mmeholdene. Hun var indtil en meget høj alde med i vandet r, men nu underviser kanten. hun fra
Lykke er stolt ind lige køkken fra ehaver af det oprinde60’erne.
t med fine minder i Lykkes lejlighed er fyld rejser rundt omkring fra familens mange verden.
9
Forfatter på mindejagt i up
I september skrev Morten Visby Pape en kronik i Politiken om hans barndom i Urbanplanen. Straks efter stod flere forlag på spring for at få lov til at udgive en bog om hans opvækst. Nu forsøger han at flytte tilbage til barndomskvarteret, mens han indsamler minder til bogen. Kronikken, der hed ’Forestillingen om alskens ugerninger’ og var den uges mest læste på Politiken, er på mange måder sørgelig. Den handler om en præpubertær dreng med plus på halvnørdekontoen og minus på muskelkontoen, der forsøger at overleve i et råt kvarter. I et råt kvarter, hvor der dengang boede personer, man for alt i verden ikke ville møde på sin tur til kiosken og hvor mange familier – inklusiv hans egen - havde problemer på den ene eller anden måde. Hjem til Planen Morten Visby Pape boede de første 20 år af hans liv i et rækkehus i Remisevænget Vest. Hans forældre blev skilt, da han var 10 år. Faren fik en anden kæreste i et andet rækkehus, der lå så tæt på det gamle, at Morten og hans søskende kunne kigge ind til faren og hans nye familie fra deres vinduer på 1. sal. Mange af de minder Morten fortæller om, når man møder ham, handler om tiden før skilsmissen. Om fodboldkampe med faren tidligt søndag morgen på Tvillingebanen i Remiseparken, om en af hans første filmoptagelser, hvor hele familien skulle agere skuespillere på legepladsen i Øst i en genindspilning af filmen Ghostbusters. Men mange minder ligger stadig gemt og skal lokkes frem; ”Jeg gik af stien herhen i dag og det er helt utroligt, så mange minder der kommer op,” siger Morten og fortæller, at han slet ikke kan forestille sig at skrive en bog om hans opvækst uden at opholde sig i områ-
det. Derfor vil han gerne flytte tilbage midlertidigt; ”Jeg vil gerne vende tilbage og dufte krydderierne ved opgangene ved middagstid og gå ture her i området.” Fra filmlærred til papir At lave film har egentlig altid været drømmen for Morten Visby Pape. Den første lavede han, da han var seks år og lige nu går han på den alternative filmuddannelse Super 16 på manuskriptlinien. Men nu har kronikken i Politiken også åbnet døren for at skrive en bog. ”Det har været en lidt usædvanlig proces. Normalt sender man et langt manuskript til et forlag, hvis man gerne vil udgive en bog. Her kontaktede de mig, efter jeg havde skrevet kronikken og bad mig sende en idé til en bog. Jeg sendte én side og så fik jeg en kontrakt med det samme. Det er næsten ikke sket før,” fortæller han. Minder i den gamle beton Efter planen skal arbejdet med bogen gå i gang i 2015 - inden Solvang Centret rives ned; ”Jeg hørte, at Solvang Centret skulle rives ned i det nye år og vil gerne i gang, mens det står endnu. Selvom jeg har stor respekt for alt det, der sker herude og er sikker på, at udviklingen er fantastisk for alle beboerne, så mister jeg også nogle af minderne og nostalgien, når noget bliver revet ned,” slutter Morten, der håber, at han i starten af 2015 kan flytte ind i området, så jagten efter barndomsminder i Urbanplanen kan begynde. Morten skrev i november endelig kontrakt med Politikens Forlag, som satser på en udgivelse af romanen ultimo 2015. Af Louise Falk Tranberg, Partnerskabet
Urbankalender
SE FLERE AKTIVITETER OG TILBUD PÅ WWW.URBANPLANEN.COM
December
NYE UP-KLUBBER: Klub for kvinder fra Tyrkiet
Mødes på Solvang Bibliotek om lørdagen kl. 12 - 14. Vi snakker, læser dansk og tyrkiske aviser - og hygger os med børnene. Du kan ringe til: Ayse Seker 2882 4139
Genbrugs-jul på Nærgenbrugsstation Hørgården Søndag 14/12 kl. 14-16
Vi genbrugs-juler på genbrugsstationen og får besøg af en nisse der kan spille musik på genbrugsting, som en gammel cykelpumpe, en sav eller en gulerod. Børnene kan lave deres egen juledekoration med honninglys, genbrugsdimser, gran og ler. De voksne kan hygge omkring bålet med gløgg og måske finde en genbrugsadventsgave eller årets mandelgave i byttecontaineren. Æbleskiver, pebernødder og julehygge til alle. Sted: Hørgårdens Nærgenbrugsstation, Brydes Allé 77.
Klub for kvinder fra Pakistan Jule-Loppemarked I Dyvekevængets selskabslokaler 7. december fra kl. 10-17. Kom og gør et kup eller sælg dine egne sager. Der vil være salg af mad og drikke. Bestil et gratis bord hos Jette på 22294102
Mødes på Solvang Bibliotek om fredagen kl. 10 - 12. Vi snakker, læser dansk og pakistanske aviser - og hygger os med børnene. Du kan ringe til: Tooba Shehzadi, 6079 0084 Kontaktperson på biblioteket: Helle Andresen/ bibliotekar og MedborgerCenter-koordinator Tlf. 3317 8460
healthy
girls amager
Nyt hold for børn med særlige behov
Nu kan du gå til svømning og yoga med dit børn med ADHD og autisme. Svømmeundervisningen består af forskellige lege og øvelser, som I kan udføre sammen og styrker børnenes selvtillid og udvikling. Kom og vær med hver søndag kl. 17.00-17.30 i Sundby bad. Når i er tilmeldt svømmeholdet kan i også benytte jer af yoga-holdet for børn med særlig behov hver mandag kl. 16.30-17.15 på Daghøjskolen. Tilbuddene er for børn ml. 3-6 år. Den nye sæson for alle Healthy Girls hold starter i februar. Se mere på www.healthygirlsamager.dk eller kontakt Iman Ahmad på tel. 26821612.
Jobcafé Gratis hver torsdag retshjælp Mangler du et godt og gratis juridisk råd? Vil du fx klage over dit forsikringsselskab eller en beslutning kommunen har truffet over dig? Så kom og drøft sagen med Den Røde Retshjælp, der holder til i Partnerskabet, Remisevej 19B, hveranden tirsdag fra kl. 16.00. Der er åbent følgende datoer: 2. dec, 16. dec, 13. jan., 27. jan., 10. marts. Den Røde Retshjælp er stiftet af Dennis Schnell-Lauritzen og består af frivillige jurister, der gerne vil gøre København lidt mere socialt retfærdig.
Urbanplanen
Er du ledig og kunne du bruge lidt hjælp til fx CV’et eller ansøgningerne? Hver torsdag er du velkommen til uformel job-hjælp, morgenmad og kaffe i A-huset fra kl. 9.30-12.00. Medarbejdere fra Jobcenter København og Partnerskabet sidder klar til at hjælpe. Der er computere og printer og alle er velkomne. ”Jeg er meget glad for at komme i Jobcafeen pga den hyggelige stemning og at der er plads til alle. Jeg får især hjælp til at gøre mine ansøgninger bedre,” siger en af jobcafégæsterne. Udgivet af Partnerskabet Remisevej 19B, 2300 KBH S Web: Urbanplanen.com Mail: lotr@3b.dk Tel: 30 36 73 88
2
3
Fr
Lø
On 11
Sø 11
Ma 16
Ti 17
On 18
Fr 16
Lø 17
Sø 18
Ma 23
Ti 24
On 25
Fr 23
Lø 24
Sø 25
7
6
5
Ti 31
14
13
12
11
10
22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
Ma 30
Lø 31
Lø 28
Fr 27
To 26
On 25
Ti 24
Ma 23
Sø 22
Lø 21
Fr 20
To 19
On 18
Ti 17
Ma 16
Sø 15
Lø 14
Fr 13
To 12
On 11
Ti 10
Ma 9
Sø 8
Lø
Fr
To
Fr 30
20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
3
On 4
Ti
Sø 29 Palmesøndag
Lø 28
On 28
9
8
7
6 Ma 2
Sø 1
Marts
To 29
Fr 27
Ti 27
21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage
Sø 22
To 22
To 26
Lø 21
On 21
Ma 26
Fr 20
Ti 20
5
Sø 15
To 15
To 19
Lø 14
On 14
Ma 19
Fr 13
To 12
Ti 13
4
Ti 10
Lø 10
3
Ma 9
9
Fr
Ma 12
Sø 8
8
To
7
Lø
6
5
On 7
To
Fr
2
3
On 4
Ti
Ma 2
Sø 1
Februar
6
Ti
Ma 5
Sø 4
1 Nytårsdag
To
Januar 4
3 Langfredag
2 Skærtorsdag
7 9
To 30
On 29
Ti 28
Ma 27
Sø 26
Lø 25
Fr 24
To 23
On 22
Ti 21
Ma 20
Sø 19
Lø 18
Fr 17
To 16
On 15
Ti 14
Ma 13
Sø 12
Lø 11
Fr 10
To
On 8
Ti
18
17
16
15
19 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
Ma 6 2. påskedag
Sø 5 Påskedag
Lø
Fr
To
On 1
April 2
1 Bededag
5
9
8
7
9
Sø 28
Lø 27
Fr 26
To 25
On 24
Ti 23
Ma 22
Sø 21
Lø 20
Fr 19
18 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage
Ti 30 Sø 31
Juni
27
26
25
24
23
22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
To 18 Ramadan
On 17
Ti 16
Ma 15
Sø 14
Lø 13
Fr 12
To 11
On 10
Ti
Ma 8
Ma 29
22
6
5
4
Sø 7
Lø
Fr
To
Lø 30 Urbanfestival
2. pinsedag
21
20
19
2
On 3
Ti
Ma 1
Fr 29
To 28
On 27
Ti 26
Ma 25
Sø 24 Pinsedag
Lø 23
Fr 22
To 21
On 20
Ti 19
Ma 18
Sø 17
Lø 16
Fr 15
To 14 Kr. himmelfartsdag
On 13
Ti 12
Ma 11
Sø 10
Lø
Fr
To
On 6
Ti
Ma 4
Sø 3
Lø
Fr
Maj
2015
2015
Billeder: Flora Tosti, Jørgen Haugaard, Jørgen Krogh, Marianne Orby, Louise Falk Tranberg, Niloofar Ghodrati
Ti 11
On 12
Lø 11
Sø 12
Ma 24
Ti 25
On 26
Fr 24
Lø 25
Sø 26
Fr 28
Lø 29
Sø 30
Ma 31
Ti 28
On 29
To 30
Fr 31
23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
Sø 23
To 23
To 27
Lø 22
On 22
Ma 27
Fr 21
Ti 21
31
On 19
Sø 19
To 20
Ti 18
Lø 18
Ma 20
Ma 17
Fr 17
Sø 16
Lø 15
To 16
Fr 14
On 15
To 13
Ti 14
30
Ma 10
Fr 10
Ma 13
Sø 9
9
To
8
Lø
7
6
On 8
To
Fr
29
4
On 5
Ti
7
Ti
Ma 6
Eid al-Fitr
28
4
Lø
Sø 5
3
Fr
Ma 3
Sø 2
1
Lø
2
To
Juli
On 1
2015 36
35
34
33
32
21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage
August 1
5
4
3
8
6
9
8
On 30
Ti 29
Ma 28
Sø 27
22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
Lø 31
Fr 30
To 29
On 28
Ti 27
Ma 26
Sø 25
Lø 26
Lø 24
Fr 23
To 22
On 21
Ti 20
Ma 19
Sø 18
Lø 17
Fr 16
To 15
On 14
Ti 13
Ma 12
Sø 11
Lø 10
Fr
To
On 7
Ti
Ma 5
Fr 25 Eid al-Adha
40
39
38
37
3
2
1
Sø 4
Lø
Fr
To
44
43
42
41
22 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage
Oktober
To 24
On 23
Ti 22
Ma 21
Sø 20
Lø 19
Fr 18
To 17
On 16
Ti 15
Ma 14
Sø 13
Lø 12
Fr 11
To 10
On 9
Ti
Ma 7
Sø 6
Lø
Fr
To
On 2
Ti
September 3
7
6
5
Ma 30
Sø 29
Lø 28
Fr 27
To 26
On 25
Ti 24
Ma 23
Sø 22
Lø 21
Fr 20
To 19
On 18
Ti 17
Ma 16
Sø 15
Lø 14
Fr 13
To 12
On 11
Ti 10
Ma 9
Sø 8
Lø
Fr
To
On 4
Ti
Ma 2
Sø 1
21 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage
49
48
47
46
45
November 1
5
4
3
8
Juledag
To 31
On 30
Ti 29
Ma 28
Sø 27
53
52
51
50
22 arbejdsdage ekskl. 3 lørdage
Lø 26 2. juledag
Fr 25
To 24
On 23
Ti 22
Ma 21
Sø 20
Lø 19
Fr 18
To 17
On 16
Ti 15
Ma 14
Sø 13
Lø 12
Fr 11
To 10
On 9
Ti
Ma 7
Sø 6
Lø
Fr
To
On 2
Ti
December
2015