Nyt fra Urbanplanen
Opslagstavlen Nr. 78 - maj 2013
Urbanfestival 2013
Urban Farming
8. juni kl. 10-17
Dyrk din altan
Beboerhuset RemisevĂŚnget Ă˜st
2 I hvert nummer af Opslagstavlen stiller vi skarpt på et rygte fra Urbanplanen - har det hold i virkeligheden, eller er det bare netop et rygte? Denne måneds rygte: ’Bestyrelsen i vest har sat overvågningskameraer op - og det har virket! Der er mindre ballade om aftenen og beboerne føler sig mere trygge Opslagstvalens journalist Jørgen Hansen har spurgt formanden i vest, Lars Emanuel. Læs mere på side 8 og find ud af, om rygtet taler sandt.
Rygtebørsen
Har du et rygte eller noget sladder, Opslagstavlen skal tage sig kærligt af i næste nummer - så skriv til info@partnerskabet.net
En beboerdemokrat fylder 80 år Max Bruun bliver 80 år 12/6 2013
Max har om nogen virkelig gjort en forskel og indsats for beboerdemokratiet. Siden Remisevænget’s start har han været med. Dengang i slutningen af 1960’erne hed det kontroludvalget – siden er der kommet andre navne og nu er det så afdelingsbestyrelsen. Der er både respekt og også frygt for Max. Hvis nogen kørte på cykel på stierne, kunne man være næsten sikker på at få fjernet ventilerne. Dem kunne man få tilbage ved henvendelse. Vores udearealer har han også ”kontrol” med. Der bliver påtalt, hvis ikke haver og gårde ser ordentlige og indbydende ud. Også så gæster synes at det er rart at være her. Dette gælder også vores storskrald. Max gjorde noget ved tingene og var den den der virkelig fik sat gang i sorteringen. Dette skaffede os alle en kæmpebesparelse på fjernelse af storskraldet. Når der er byggearbejder i Vest, så står Max der – villig til at være vores bindeled til entreprenør og byggeleder og os beboere. Han har ”opfundet” princippet: information-information-information til beboerne, så vil en byggesag gå meget nemmere og med mindre ulemper for beboerne. Og han står til rådighed.
Max har også andre jern i ilden: Formand for Urbankoret, som han også plejer. Havekolonien ”Faste batteri” er også en af hjertesagerne. Og meget andet. Afdelingsbestyrelsen vil gerne give Max vores store tak for det arbejde han har gjort og gør for afdeling Vest. På afdelingbestyrelsens vegne Lars Emanuel P.S. Der afholdes reception i Beboerhus Vest 12/6-13 mellem kl 12-17.
3
Vær med til at gøre Urbanfestivalen til Amagers fedeste festival
VI HAR BRUG FOR
FRIVILLIGE HÆNDER
TIL URBANFESTIVAL 2013
Vi søger: Stærke arme Stage manager + crew Opsætning strøm/elektronik Oppyntning Oprydning
Urbanfestival 2013 - 8. juni 10-17 Kontakt Simon: sch@3b.dk / 40742620
Vil du være med til at lave lokalt produceret honning? Så meld dig til Biavlerne i Urbanplanen. Vi har undervisning hver tirsdag 16.30-18.30. Teori foregår i Partnerskabet Praksis foregår hos Naturcenter Vestamager. Det koster 200 kr. at deltage. Vi har kun 7 pladser tilbage, så skynd dig at melde dig til hos Pernille fra Partnerskabet på 40715080 eller på pmh@3b.dk For beboere i Urbanplanen
4
URBAN FARMING Af: Vivi Logan Ernæringsterapeut og beboerjournalist 10. april fik Urbanplanen besøg af journalist og forfatter Signe Wenneberg, der er aktuel med bogen ”Spis din have – Klimakrisen set fra køkkenhaven”. Signe Wenneberg har været rundt og set på, hvordan trenden med urban farming er i det store udland og om mulighederne for, at vi som storbyboere selv kan dyrke og spise egne grøntsager, krydderurter og blomster. Mit nok lidt romantiske syn på Danmark som landbrugsland blev grundigt gennemhullet under foredraget, da Signe kunne fortælle, at ca. 86% af den danske befolkning i dag bor i byerne. En verdensomspændende trend Trenden fra den store verden er helt klar: Vi skal dyrke mad i byerne og inddrage flade tage til taghaver (gad vide om Urbanplanens flade tage vil kunne bruges?). Gårdarealer i etageejendomme kan delvis udlægges til dyrkningsjord, som vi så det i Hørgården, inden der blev bygget nye boliger. De fleste har selv en altan eller vindueskarme, de
Bjørn fra Bondegården viste efter foredraget Urbanplantens projekter til de fremmødte.
kan dyrke i; og parktræer og buskområder kan delvist blive erstattet af frugttræer og frugtbuske med underplantning af fx skovjordbær. For den byboer, der har ønske om jord at dyrke i, er der nyttehaveforeninger, man kan blive medlem af. Man kan også gå ind på www.deljorden.dk og se, om der er nogen i lokalområdet, der har en have, de ikke selv har tid/lyst/mulighed for at dyrke. Den mest verdenskendte omlægning til fælleshave er ”Det Hvide Hus” i Washington, hvor den sydvendte del af Præsidentparrets have er blevet omdannet til grønsagshave af Michelle Obama sammen med børn fra lokale skoler. Grøntsagerne bliver tilberedt af husets køkken og maden brugt til hjemløse. Det kan du læse mere om i Michelle Obamas bog ”American Grown”. Urban Farming i Urbanplanen I vores lille del af verden i Urbanplanen er vi så heldige at have hele Remiseparken, Byggeren og Bondegården med de mange forskellige haverum og legepladser, der giver mulighed for fysisk udfoldelse og indbyder til udendørs leg. Der er samtidig tænkt Urban Farming ind i planerne med ”spis dit lokalområde” - at kunne gå rundt og finde hasselnødder, æbler, solbær, svampe og andet spiseligt til fri afbenyttelse. Det er set med mine øjne et kæmpe plus for området.
Min altan, hvor jeg dyrker mange forskelllige ting.
Urba
5
npla
I forbindelse med foredraget var der rundvisning i området for at se Projekt Urbanplantens mange tiltag; familie- og børnehøjbede, hvor lokale beboere kan dyrke afgrøder, permakultur med skovhave, grønne tage, duftedarium i førstesals højde med borde og bænke, så man kan sidde og spise med en forrygende udsigt, udendørs stenovn, hvor en lokal kvinde-have-gruppe havde bagt de skønneste fyldte brød til os. Vi er på vej mod en grønnere tilværelse i Urbanplanen, og nu er den blevet udvidet med et 21m² stort flot drivhus ved indgangen til Bondegården, det er stort nok til at der både er plads til planter og mennesker. Jeg ser frem til i fremtiden at kunne forspire tomater og andre varmekrævende planter samt at kunne bidrage med planter til fælles glæde og indtagelse. Der vil være åbent hver onsdag fra kl. 15.00 - 17.00, hvor vi ud over det praktiske med planterne også kan lave erfaringsudveksling om dyrkning. Samtidig med drivhuset blev der sat nye frugttræer i spisehaven mellem hasselnøddebuskene: 2 blommetræer, 2 store pæretræer og 2 sødkirsebærtræer. De vil i løbet af nogle år give frugt til glæde for de besøgende. I løbet af foråret vil der komme højbede og plantekrukker på Bondegården, som alle beboere i Urbanplanen kan bruge. Hvad kan man selv gøre for at ride med på urban farming bølgen? Har man en åben vindblæst altan, kan man bruge den til spiselige afgrøder af den mere hårdføre slags; jeg har både dyrket kartofler, gulerødder, rødbeder, ærter, frilandstomater og -agurker, radiser, dild, persille, andre krydderurter og spiselige blomster i plantesække, potter og store krukker, inden min altan blev overdækket. Har man en overdækket altan, kan den bruges lidt som et opvarmet drivhus til forspiring af egne planter og blomster samt til at dyrke nogle af de mere sarte eller varmekrævende afgrøder som tomater, peberfrugt, chili, drivhusagurk, stangbønner, høje ærter, passionsfrugter, aubergine, melon eller fx citron/ appelsin/ fersken/abrikos-træer i dværgform. Har man lyst til at dyrke i vindueskarmene, er det
nten
oplagt med krydderurter, cherrytomater i buskform, chili og peberfrugter. Når man dyrker indendørs og på overdækket altan, vil der være nogle planter, hvor bestøvningen ikke bliver klaret af insekter. Fx kræver mit ferskentræ, at jeg bestøver med en pensel fra blomst til blomst. Tomater, bønner, ærter, chili og peberfrugter kan bestøve sig selv, dog får man flere tomater, hvis man blidt ryster blomsterklaserne lidt. Erfaring: Peberfrugter, chili og auberginer får næsten altid bladlus. Har man mindre børn, er det oplagt at dyrke ærter, og starter man med at så dem i en glasbeholder, kan man følge udviklingen fra frø til plante. Samtidig med at ærteplanten er blevet større og trænger til at blive pottet om i en større krukke (husk klatrestativ den kan holde fast i), har barnet ofte tabt interessen, der dog bliver fanget igen, når der begynder at komme ærter. En anden måde at være urban farmer på er at kompostere sit grønne køkkenaffald. Jann Kuusisaari har en dejlig hjemmeside, www.urbangardening. dk, hvor han forklarer om muligheden for indendørs kompostering. Et lille regnestykke: Vi er omkring 5000 mennesker i Urbanplanen, gennemsnitlig regnes der med, at vi hver især bidrager med 87 kg køkkenaffald om året. Det bliver til 435 ton køkkenaffald om året for hele området. Det ryger direkte til forbrænding frem for at blive komposteret og genbrugt. Tankevækkende ikke!
6
Portræt:
Salah Eddine Ziat Af Joakim Sandal-Jeppesen, Partnerskabet I Urbanplanen bor der rigtigt mange forskellige mennesker. Bag hvert menneske gemme sig en fortælling om minder fra fortiden og drømme om fremtiden. Det har alle mennesker til fælles, uanset hvem man er, hvor man kommer fra, og hvor man er på vej hen. Opslagstavlen har mødt en mand, der allerede har oplevet og opnået meget, selvom han kun er 34 år. Han hedder Salah, bor i Urbanplanen, og vil gerne fortælle sin historie om grænseløs kærlighed, om fravalg og om at kæmpe for det, man gerne vil. Salah er født i Marokko i en familie af politibetjente og med en morfar, der betød enormt meget for ham. Morfaren var ham, som Salah snakkede med, når han ville vende de vigtige ting i livet. Og morfaren havde altid ærmet fuld af gode råd. Så da Salah blev forelsket i en dansk pige, var morfaren den første, han præsenterede hende for. Morfaren var begejstret for Majbritt, som pigen hed, og sagde til Salah: ”Nu har du fundet en smuk pige, så mangler du bare et smukt hjem og en smuk bil – så bliver du lykkelig.” Der var bare et problem. Salah havde gennem hele sin barndom dyrket karate og var endda på det marokkanske landshold – og lige inden han mødte Majbritt, blev han tilbudt at være livvagt for kongen. ”Det er en stor ære, særligt når man kommer fra en politifamilie – og det er ikke et tilbud, man bare lige får igen” fortæller Salah. Men inderst inde vidste han, hvad han ville vælge. Han valgte kærligheden og Majbritt og et liv i Danmark. ”Det var svært i starten, for jeg kunne ikke tale dansk, og jeg kendte ikke andre end Majbritt.” fortæller han og fortsætter: ”Jeg skulle starte forfra med mange ting, sproget, uddannelse, job og alt det, som jeg allerede havde styr på i Marokko”. I 2007 blev Salah og Majbritt gift og flyttede til Danmark og Urbanplanen, og Salah begyndte med det samme i sprogskole og fik et arbejde som pædagogmedhjælper og senere som vagt i lufthavnen. Sproget lærte Salah hurtigt, og han kan nu tilføje endnu et sprog til sit repertoire, som i forvejen tæller arabisk, fransk, engelsk og spansk. I de næste mange år arbejdede Salah i mange forskelige jobs, men det var jobbet som vagt, der tændte ham mest. ”Det handler om at være en god menneskekender, så man kan stoppe konflikterne, før de opstår – og så er det er meget socialt job,
hvor man snakker med mange forskelige mennesker hele tiden”, fortæller han og fortsætter: ”Selvfølgelig er det også en fordel, at jeg har dyrket karate i mange år, men som vagt skal man jo helst undgå at bruge fysisk magt.” Alt for ofte oplevede Salah dog, at forholdene som vagt var kritisable, så i 2011 besluttede han sig for at starte sit eget vagtfirma. ”Så kan jeg selv sørge for, at forholdene er i orden for mig og mine ansatte”, som han fortæller. I dag har Salahs vagtfirma 15 ansatte udover Salah selv, og skemaet er fuldt med opgaver. Karate fylder meget i Salahs liv. Han træner flere gange om ugen og er lige vendt hjem fra DM med to bronze-medalje om halsen, selv om han har været skadet det meste af året. Han har desuden været på det danske landshold og er international dommer. Ifølge Salah er karate mere end en sport; det er en livsstil, som handler om respekt og om at arbejde hårdt for det, man vil opnå. ”De dyder, man lærer i karate, kan man også bruge i livet generelt. Derfor underviser jeg drenge fra hele København i karate og giver dem nogle positive ting at tage med videre i livet.” Salahs sociale engagement og lyst til at gøre en forskel for andre skinner igennem, når man snakke med ham. Næste projekt bliver at uddanne unge drenge fra Amager til at være vagter til private arrangementer i samarbejde med Partnerskabet. ”I bund og grund handler det om at give knægtene et ansvar at leve op til – for det er noget, der er givet godt ud.” Hvis projektet bliver en succes, håber han at nogle af drengene på sigt vil tage en officiel vagt-uddannelse, og hvem ved – måske kan de bagefter få et job i Salahs vagtfirma. Som vi sidder og snakker, er det tydeligt, at det kører derud af for Salah – og det kører stærkt. Salah er i gang med at bruge sit internationale netværk til at starte en stor karateturnering, hvor de bedste kæmpere fra hele verden mødes til turneringer rundt om i verden – som en slags Champions League i karate. ”Sådan en turnering kan være med til at løfte sporten til et nyt niveau og give en masse omtale,” fortæller han. For to et halvt år siden fik Salah og Majbritt datteren Aya. Og på trods af professionel succes og karatemedaljer, er det selvfølgelig når snakken falder på Aya, at Salahs ansigt lyset mest op. ”Min morfar sagde, at jeg ville blive lykkelig, når jeg havde en smuk pige, et smukt hjem og en smuk bil – nu kan jeg så selv tilføje en smuk datter i det regnestykke.”
7
8
Videoovervågning i afdeling vest Af Jørgen Hansen, beboerjournalist Afdeling vest fik i løbet af efteråret installeret videoovervågning på alle stier. Videoovervågning blev en realitet på baggrund af en opfordring fra beboerne, som i de seneste år har oplevet en stigende utryghed i området. Beboerne blev fx ofte chikaneret og råbt af, når de skulle parkere bilen.
Jeg ved også at politiet har bedt om at se nogle af optagelserne og forhåbentlig på den måde få fjernet nogle uheldige elementer fra området.” Projektet blev finansieret af egne henlagte midler i afdelingen. Kommunen gav i første omgang afslag på et støtte-tilskud. I øjeblikket søger vi dog om støtte fra forskellige fonde.
Formand for bestyrelsen i vest Lars Emanuel fortæller: “Efter vedtagelsen af videoovervågning på afdelingsmøde fik vi indhentet tilladelse fra diverse instanser. Vi fik tre tilbud fra anerkendte virksomheder på udstyret og selve installationen. Hele videoovervågnings projektet kostede ca. kr. 500.000,-. Mange penge, men vi ville sikre os høj kvalitet over hele linjen. Hvor meget det evt. koster at vedligeholde ved vi endnu ikke, da det er så nyt. Installationsforløbet gik fint. Udstyret blev monteret over et par måneder via nogle lifte og uden de store gener for beboerne. Videoovervågnings udstyret virker meget fint og gengiver rigtig gode billeder. Optagelserne bliver lagret på en server, så de i tilfælde af problemer kan hentes frem og gennemses. Der er ikke nogen, der sidder konstant og kigger på optagelserne.
Det ser ud til, at nogle af de kriminelles aktiviteter er formindsket eller flyttet efter opsætning af videoovervågning. Vi har også opsat skilte med videoovervågning, som kan have en præventiv effekt. En mindre rundspørge blandt beboerne i afdelingen viser, at videoovervågningen allerede har reduceret meget af den kriminelle aktivitet i området, og at beboerne oplever mindre chikane. Beboerne er generelt meget glade for de nye tiltag med videoovervågning. Der er dog en del beboere, som har et stort ønske om endnu flere og større skiltning med videoovervågning, da det helt sikkert vil virke afskrækkende på dem, der stadig laver ballade og ulovligheder i området.
9
Dit rum, Mit rum, Vores rum - GRATIS TEATER OM TONEN I DET OFFENTLIGE RUM Inviter din oldemor, ukendte nabo kollega med til forumteater, hvor ideer og tanker er det der skaber spillet, og hvor I selv kan gå på handlingen til det bedre.
og nye tyrkiske publikums forandringen i scenen og ændre
.
MULTIBANEN VED TINGVEJ, 2300 KBH S
27/5 KL 12 28/5 KL 12 & 18 PRAGS BOULEVARD, 2300 KBH S
30/5 KL 12 & 18 31/5 KL 18
- GRATIS WORKSHOP OM TONEN I DET OFFENTLIGE RUM Du får en visuel inspirations rundtur med videoklip fra verden over, der viser almindelige borgere, der har indtaget det offentlige rum på kreativ vis.
Arrangementet kan ses som et lynkursus i aktivt medborgerskab, eller en skæg chance for at få en dialog med andre om hvordan vi gerne vil være i vores offentlige rum på Amager.
Datoer og sted
for workshop
12/4 - Kl 8-9,30 2/5 - Kl 16-17,30 6/5 - Kl 18-19,30
Ørestads Gymnasium. Peder Lykkes Daghøjskole. Sundby Bibliotek.
7/5 8/5
- Kl 15- 16,30 Peder Lykkes Daghøjskole. - Kl 17,30-18,30 Kvindecafe. Norgesgade 3.
10
Urbanfestivalen 2013 - 8. juni kl. 10-17 Planlægningen af dette års Urbanfestival er i fuld gang. Frivillige kræfter fra Urbanplanen har de seneste måneder arbejdet med at lave et fedt musikprogram og finde på sjove og spænende aktiviteter for børn og voksne. Program og aktiviteter Allerede nu kan vi afsløre et spænende program med Martin & Ketil (kendt fra DR) og Pharfar kommer og fyrer den af. Der kommer også til at være danseoptræden og hiphop-musik med lokale unge talenter. Overborgmester Frank Jensen holder tale kl. 13.30. Derudover er der børneunderholdning med Planens egen Perlemor, der laver perleplade-workshop og et nyt projekt med Børnekulturpiloterne.
Lokale foreninger og beboere vil lige ledes være til stede på festivalen med boder og stande. Vi får blandt andet besøg af Forebyggelsescenter Amager, Liv i Sundby, KBH fødevarefællesskab, Københavns Madhus, Solvang Kultur- og Medborgercenter og Daghøjskolen. Der vil vanen tro også være loppemarked, farmersmarked og spændende madboder. Du kan se det fulde program på www.urbanplanen.net
Har du lyst til at være frivillig på dagen, eller have en loppe- eller madbod? Så kontakt Simon fra Partnerskabet: 40742620 eller sch@3b.dk
11
Urb
a
Par nplanen/ tner ska b
et
UPs EGEN LADCYKEL Partnerskabet udlåner denne dejlige ladcykel til beboere og foreninger i Urbanplanen - helt gratis. Book kvalitetstid med ladcyklen hos Jørgen på posten-3@3b.dk.
12
Beboerhuset Remisevænget Øst
Som en yderste skanse mod Englandsvejs tunge trafik ligger Beboerhuset i Remisevænget øst – næste stop på Opslagstavlens vej gennem Urbanplanens beboerhuse.
Af Joakim Sandal-Jeppesen, Partnerskabet På årets første forårsdag satte Opslagstavlens udsendte sig til bordet med Laila og Jan, som er beboerhusets motorer. Jeg bliver straks budt på en øl, og så en stemningen slået an – for her er tale om et beboerhus af den gamle arbejderskole, hvor fællesskab er vigtigere end fortjeneste, og hvor beboerdemokratiets fane vejrer i den milde forårsvind. Det er Laila og Jan, der sørger for alt det praktiske – og lidt til – i beboerhuset. De er begge drevet af en kærlighed til Urbanplanen. Laila er frivillig både i beboerhuset, i Solvang Kirke og i afdelingsbestyrelsen i øst. Og Jan er med i så mange bestyrelser og lokale projekter, at vi ikke kan nå at nævne dem alle sammen her; han er blandt andet formand for afdelingsbestyrelsen i øst og sidder i fællesbestyrelsen for hele Urbanplanen. Et beboerhus i udvikling Beboerhuset bruges både til udlejning og til faste tilbud til beboerne i Urbanplanen. Beboere og foreninger i Urbanplanen kan leje beboerhuset for kun 1600 kr. for en hel weekend, ”selvom vi nok bliver nød til at sætte priserne lidt op i fremtiden for at det skal løbe rundt,” fortæller Jan. Med i prisen får man en stor sal med plads til 150 mennesker, en café og et industrikøkken, der kan klare det hele. ”Vi har mange bryllupper, konfirmationer og barnedåber,” fortælle Laila, ”og det plejer at fungere rigtigt godt med de faciliteter, vi kan stille til rådighed.” I den nærmeste fremtid kan beboerne desuden leje en lille lejlighed, hvis de får gæster langvejs fra. ”Det er noget, vi har arbejdet på i længere tid – og jeg synes det er et godt tilbud til vores beboere, så de
ikke skal bo som sild i en tønde, hvis familien kommer på besøg fra Jylland,” fortæller Jan. De faste tilbud tæller blandt andet en fredagscafé, kvindegymnastik, madklub og IT-undervisning for seniorer, der vil blive bedre til at bruge internettet. ”Alle beboere kan søge om at bruge huset til foreningsaktiviteter og projekter, så længe de er målrettet Urbanplanens beboere,” fortæller Laila, og Jan supplerer: ”Man sender bare en ansøgning til bestyrelsen, så vurderer vi den og tager en fælles beslutning.” Den farverige sprogskole I marts måned prydede farverige malerier og små digte gangen i beboerhuset. Det var malerier og digte om drømme og minder, der både fortalte om fjerne himmelstrøg og om livet i Urbanplanen. Malerierne og digtene var lavet af de indvandrerkvinder, som har danskundervisning i huset hver torsdag. Sproglæreren maler i fritiden, og da kvinderne hørte det, ville de også prøve at kaste sig ud i det – selvom mange af dem aldrig havde holdt en pensel i hånden før. I marts måned inviterede kvinderne så til fernisering og bød på snack og kaffe. ”Så kom der beboere fra hele Urbanplanen og kiggede med, og kvinderne kunne stolt vise deres værker frem,” fortæller Jan, der ellers normalt selv holder sig væk, når for mange kvinder er samlet i huset: ”Det bliver jo tit lidt en hønsegård, og så bliver jeg helt træt,” smiler han, så man fornemmer, at kommentaren nok mere er en drilsk stikpille til Laila end en egentlig bekymring. Laila fortsætter med at fortælle om caféen, som er åben hver fredag fra 10 til 12. ”Der serveres morgenmad og kaffe - og en gammeldansk, hvis man har lyst til det.” fortæller hun og fortsætter:
13
”ligesom alle vores andre aktiviteter, kan caféen kun blive en realitet, fordi en lang række frivillige lægger kræfter og energi i det.” Fredagscaféen arrangeres af Kirsten, Jytte, Grethe, Birgitte, Lis, Edith, Sonja og fru Rasmussen og er tilløbsstykke med op imod 20 besøgende hver fredag. Beboerne løfter i flok De frivillige er i det hele taget altafgørende for, at beboerhuset kan løbe rundt, fortæller Jan. ”Og der er altid brug for flere hænder, så man skal endelig komme forbi, hvis man har tid og lyst til at gøre en indsats for lokalområdet,” fortsætter han. Jan og Laila er begge enige om, at vi kan løfte mest, hvis vi løfter i flok – og denne pointe bliver et godt punktum for Opslagstavlens besøg i Beboerhuset i øst, hvor fællesskab og engagement helt overdøver bilerne fra Englandsvej på den anden side af murene.
Aktiviteter • Mandag, tirsdag og onsdag 9-12: sprogskole (kommunalt tilbud) • Onsdag 16-17: Kvindegymnastik for kvinder over 60 • Torsdag danskundervisning for mor med barn (kommunalt tilbud) • Torsdag 18-22: Madklubben Beboerkroen • Fredag 10-12: Fredagscafé for beboere • Fredag 12-13: IT-undervisning for ældre • Juletræsfester på Dyvekeskolen • Penionistfester i beboerhuset. • Stor Fastelavnsfest sammen med afdeling vest
14
KORT NYT FRA PLANEN INFORMATIONSMØDE Hvad kan Borgerservice hjælpe dig med? I samarbejde med jobcentret inviterer Jobcaféen til infomøde med Borgerservice TORSDAG DEN 23. MAJ KLOKKEN 13-15 I AKTIVITETSHUSET AMAGERFÆLLEDVEJ 73 Medarbejdere fra BORGERSERVICE vil komme og hjælpe dig med at oprette Nem-ID og E-boks HUSK AT TAGE ENTEN GYLDIGT PAS, KØREKORT ELLER OPHOLDSTILLADELSE MED
HEALTHY GIRLS FLYTTER SVØMMETRÆNING Healthy girls’ svømmetræninger flytter til svømmehallen i Frankrigsgade 35. Kontakt Iman for yderligere info på posten-5@3b.dk
SUNDHED I PLANEN I maj og juni kan du møde sundhedsrådgivere fra Forebyggelsescenter Amager på Torvet foran Solvang Kirke eller foran Brugsen i Hørgården. Har du lyst til at teste dine alkoholvaner eller få målt din kulilte, hvis du er ryger, så kom forbi. Hold øje med os mandage kl. 16-18 og onsdage kl. 14-16. Du kan også ringe til 82 20 51 00 hvis du vil have en samtale om dine sundhedsvaner - eller hvis du vil have en samtale om dine alkoholvaner send en SMS med teksten alkohol til 1231, så ringer vi dig op. Læs mere på www.kk.dk/fc
15
#mitup #up2300 #followup2300
Foråret er kommet til Urbanplanen - og det skal dokumenteres! Derfor bad Partnerskabet Norzaman fra UP om at gribe sin telefon og tage billeder af planen og foråret og poste dem på vores nye instragram-profil. Det er der kommet en masse fede billede ud af, og du kan se nogle af dem herunder - og resten på facebook.com/urbanplanen og på instagramprofilen up2300.
Vi fortsætter sommeren over med nye drenge og piger bag kameraet. Så hvis du vil være vores næste Instagram-reporter og vise dit UP for os andre, så skriv en mail til os på info@partnerskabet.net
#solskinoverplanen
#amagersfinest
#planen #megetsnartsommer
#forår #urbanplanen #amager
urbankalender
maj/juni Lørdag 4/5 kl. 13.00-17.00 Besøg Danmarks sidste ubåd, Sælen, og torpedomissilbåden Sehested Har du nogensinde tænkt på, hvordan en ubåd er indeni? Nu er chancen der, når Børnekulturpiloterne inviterer til en tur ned i en ægte ubåd og ombord på en rigtigt krigsskib. Gratis adgang. Tilmelding: Se livisundby.dk Mødested: kl. 14.00 Solvang Bibliotek, Remisevej 14
Tirsdag 7/5 kl.19.30 Forfatteraften med Marianne Gade Marianne gade er aktuel med bogen ”Den tomme stol” og har tidligere udgivet ”Frost på udsatte steder”, ”Ventetid” samt en række børne- og ungdomsbøger. Pris: 50 kr. (25 kr. for medlemmer af Solvang biblioteks læseklub) Hvor: Solvang bibliotek, Remisevej 14 Mandag 13/5 kl. 19.30 Havfruemorderens datter - et musikalsk selvportræt Cecilia Zwick Nash - datteren af Jørgen Nash, der i 1964 savede hovedet af den lille havfrue - optræder med et musikalsk selvportræt. Pris: 50 kr. (25 kr. for medlemmer af Solvang biblioteks læseklub) Tilmelding: Se livisundby.dk Hvor: Daghøjskolen Peder Lykke Centeret, Peder Lykkes Vej 63 Onsdag 15/5 kl. 17.00-19.00 Bogbroen - det litterære Øresund Kom og hør danske og svenske forfattere fortælle om deres nye værker Gratis indgang og ingen tilmelding Hvor: Ørestad bibliotek, Arne Jacobsens Allé 19
Se flere aktiviteter og tilbud på www.urbanplanen.net
Tirsdag 21/5 - søndag 26/5 Ama’r ta’r ordet - med gøgl og magi I år slår festivalen Ama’r ta’r ordet et slag for gøgl og magi Programmet for hele festivalen kan ses på www.amartarordet.dk Lørdag 25/5 kl.13.00 Besøg på Amagermusset På museet kan du opleve, hvordan det danske kulturlandskab så ud før det 20. århundrede Pris: 50 kr. Hvor: Amagermuseet ved caféen, Hovedgaden 4, st. Magleby. Tilmelding: livisundby.dk Kun 25 pladser Mandag 27/5 kl. 12.00 & tirsdag 28/5 kl. 12.00 og kl. 18.00 Mit rum, dit , rum, vores rum. Gratis teater om tonen i det offentlige rum Kom til forumteater, hvor publikums handlinger, idéer og tanker skaber handlingen. Gratis adgang - bare mød op Hvor: Multibanen ved Tingvej Lørdag 1/6 kl.12.00-16.00 Torvedag på Musiktorvet Torvelauget holder torvedag med loppemarked og masse af underholdning Gratis adgang - bare mød op Hvor: Musiktorvet, Øresundsvej 6 Frdag 7/6 kl.13.45 Tur til Cisternerne - Museet for moderne glaskunst Tag med og oplev Robert Jacobsens værker og særudstillingen af 3 dygtige slovakiske glaskunstnere. Pris: 50 kr. Hvor: Ved indgangen til cisternerne i Søndermarken - på plænen overfor Zoologisk have. Tilmelding: livisundby.dk
Urbanplanen
Lørdag 8/6 kl. 10-17 URBANFESTIVAL 2013 Urbanplanens egen festival bliver i år et kæmpe show med musik, underholdning, farmers marked, loppeboder, lokal mad og tusindevis af glade mennesker. Gratis adgang. Hvor: Remiseparken, Bonderen og Byggeren
URBANFESTIVAL 2013
8. JUNI KL. 10-17
Faste tilbud Mandage kl.13-15 IT-hjælp Er du helt ny foran en computer eller har du brug for hjælp til nem-id, netbank mm., så kom og få hjælp af Partnerskabets IT-hjælper Martin. Hvor: Partnerskabet, Remisevej 19B Torsdage fra kl. 10 – 12 Job-café Er du jobsøgende og kunne du godt bruge lidt hjælp? Så er Job-caféen noget for dig! Kom forbi og • mød andre jobsøgende • nyd morgenmad • få jobrådgivning • læs dagens avis • brug computer til jobsøgning • lav en persontype-test • få lavet dit CV Det er gratis og alle er velkomne! Hvor: A-huset, Amagerfælledvej 73.
Næste nummer udkommer i slutningen af juni. Biddrag sendes til info@partnerskabet. net inden 14. juni 2013.
Udgivet af Partnerskabet Remisevej 19B, 2300 KBH S Web: partnerskabet.net Mail: partnerskabet@3b.dk Tel: 40 74 26 20