Opslagstavlen 90

NR. 90 DECEMBER 2015

BYGGENYT No 31 BYGGENYT No 1

NEDRIVNING AF SOLVANGSCENTRET

JUNI 2015

NEDRIVNING AF SOLVANGSCENTRET

Nedrivning færdig i januar

De sidste mure er væltet i det gamle Solvang det med nedrivningen af de lokaler under den JUNI 2015 HVAD SKERpåDER PÅ Center og afslutningen nedrivningsarbejdet store centerbygning,” fortæller Jesper og peger kan skimtes i horisonten. på de store søjler, som Dyvekevænget hviler BYGGEPLADSEN I JUNI JULI HVAD SKER DER PÅ OG ”Alt er gået planmæssigt og for det her teams på. vedkommende, er vores arbejde afsluttet ca.der skal ”Forhåbentligt helt JUNI fjernet,om inden miljøsane- er alt Dernedrivningsarbejdet bliver bygget sluser omkring BYGGEPLADSEN I JUNI OG JULI 3 uger,” fortæller Jesper Mogensen, der færdigt i slutningen af hvor januar,” Byggepladsen indrettes res. er forrum, der erslutter asbest.formanAsbest-

BYGGENYT No 1

NEDRIVNING AF SOLVANGSCENTRET

mand for byggepladsen. den, inden han tilbage til Fra slutningen af maj og frem til nu, Til rydningen bliver brugt en går saneringen af arbejdet. disse badeværelser JUNI fjernet, inden derder skal miljøsaneDer bliver bygget sluser omkring Derefter kommer de store betonknusere og knuer byggepladsen blevet indrettet, og otte tons gravemaskine, der holder begynder i slutningen af juni.

JUNI 2015 Byggepladsen indrettes res. rum, hvor der er asbest.

Asbestser de sidste stykker beton.

Resterne fyldes nedcontainerne. Det meste arbejdet med den indvendig rydning er og pakker Fra slutningen af maj og frem til nu, Til rydningen bliver der brugt en saneringen af disse badeværelser i kældrene og derefter er pladsen klaraffald til næste startet. fra bygningerne bliver fjernet JULI begynder i slutningen af juni. er byggepladsen blevet indrettet, og otte tons gravemaskine, der holder fase. ”Så skal der bygges, men det har vi ikke hvorefter byggeaffaldet At byggepladsen blevet indretSandblæsning arbejdet med er den indvendig rydning eri rullekar, og pakker containerne. Det meste noget med at gøre ,” siger Jesper Mogensen, der tet vil startet. blandt andet sige at det sidste fordeles i de rigtige containere I juli vilJULI der stadig være rydningsaffald fra bygningerne bliver fjernet står i spidsen for, hvad han kalder Søndergaards hegn, lys, og skure er blevet i gang.

At kameraer byggepladsen er blevet indret- med gravemaskinen. i rullekar, hvorefter byggeaffaldetarbejde Sandblæsning allerbedste team. sat op.

På de fleste vægge samt pårydningsgulve fordeles de skal rigtige containere Der bliver I juli vil der stadig være JUNItet vil blandt andet sige at det sidste fjernet, inden ider miljøsanebygget sluser omkring ”Der er ikke mange, der kan lave så meget, så og lofter i kælderen er derAsbestblymaling, hegn, lys, kameraer og skure er blevetAsbestsanering gravemaskinen. arbejde gang.

Byggepladsen indrettes res. medder rum, hvor deri er asbest. hurtigt som vi kan,” lyder det fra formanden, Indvendig rydning De badeværelser, hvor der er dette fjernes ved sandblæsning sat op.

På de fleste vægge samtunpå gulve Fra slutningen og frem nu,ordner småting, Til rydningen bliver der brugt en saneringen af disse badeværelser sammen medafsitmaj team ligetilnu Den indvendig rydning går ud på, at alt asbestklæber bag fliserne, skal der undertryk.

Det arbejde forventes Asbestsanering og lofter i kælderen er der blymaling, er byggepladsen blevet indrettet, og og knuser otte tons i slutningen af juni. inden de store maskiner kommer degravemaskine, der holder begynder der kan fjernes uden undertryk, bliver er saneres undertryk. hvor midt i juli. ved sandblæsning unIndvendig rydning Demed badeværelser, der er at starte dette fjernes arbejdet med den indvendig rydning og pakker containerne.

Det meste

HVAD SKER DER PÅ BYGGEPLADSEN I JUNI OG JULI

sidste betonstykker.

Den indvendig rydning på, at alt bagbliver fliserne, skal startet. affaldasbestklæber fra bygningerne fjernet Under Dyvekevænget ergår detudgamle Partnerskab, der kan fjernes uden undertryk, bliver saneres med undertryk.

At byggepladsen er blevet indreti rullekar, hvorefter byggeaffaldet bageren og klubben blevet fjernet. tet vil er blandt andet sige at det sidste er bygget fordelespå i de rigtige containere ”Det gået fint.

Dyvekevænget TIDSPLAN FOR HELE PROJEKTET hegn, lys, kameraer og skure er nogen blevet risiko med gravemaskinen. søjler, så der har ikke været forbun-

Anlægsperiode for revitalisering af Remiseparken: 2019

2019

2018

2017

2016

TIDSPLAN FOR HELE PROJEKTET

Byggeperiode for ungdomsboliger: medio 2017 – ultimo 2018

2020

ring af Remiseparken: 2019

2020

Byggeperiode for ungdomsboliger: almene familieboliger: medio 2017 – ultimo 2018 ultimo 2016 – ultimo 2017 Byggeperiode for Byggeperiode for ungdomsboliger: almene familieboliger: medio 2017 – ultimo 2018 ultimo 2016 – ultimo 2017

Byggeperiode for almene familieboliger: ultimo 2016 – ultimo 2017

2020

2019

2018

2019

2018

2017

2016

2017

2016

JULIder undertryk. Det arbejde forventes at starte midt i juli.

Sandblæsning I juli vil der stadig være rydningsarbejde i gang. sat op.

På de fleste vægge samt på gulve TIDSPLAN FOR HELE PROJEKTET Asbestsanering og lofter i kælderen er der blymaling, Indvendig rydning De badeværelser, hvor der er dette fjernes ved sandblæsning unSe centret falde sammen Den indvendig rydning går ud på, at alt asbestklæber bag fliserne, skal der undertryk.

Detallersidste arbejde forventes Birgitte Holten, der er nabo til byggepladsen, har filmet de store betonhakkere vælte den høje Byggeperiode for Anlægsperiode der kan fjernes uden undertryk, bliver saneres med undertryk. at starte midt i juli. for revitalisebygning i det gamle center. Se filmen på www.urbanplanen.com

Anlægsperiode for revitalisering af Remiseparken: 2019

20. januar kl. 19-21 afholdes derfor et borgerNy lokalplan skal snart diskuteres Mere info Åbent hus på byggepladsenmøde i Remisevænget Øst’s beboerhus, hvor

Når den sidste klods beton er kørt ervar grunPå byggepladshegnet ved UrmagerDenvæk, 10. juni der åbent hus. Her der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål og stien hænger fire infoplakater, her var der mulighed for at se byggeden i princippet klar til at blive bygget på. Men kommentere forslaget. info mere om nedrivÅbent husspørgsmål på byggepladsen kan du Mere læse meget og stille til 3B’s før byggeriet kan gå i gang skalpladsen de planer for Den 10.og junihåndværkere. var der åbent hus. Her ningen.På byggepladshegnet ved Urmagerbyggeafdeling byggeriet, som 3B har - med opførelse hænger fire infoplakater, her varaf derfamiliemulighed for at se byggeHold øje med plakaterstien i din opgang i starten af kan du læse meget mere om nedrivpladsen og stille spørgsmål til 3B’s boliger og ungdomsboliger på grunden - høres januar for flere oplysninger, ningen. men sæt allerede byggeafdeling og håndværkere. og diskuteres af beboere og andre interesserede. nu kryds i kalenderen.

Åbent hus på byggepladsen Den 10. juni var der åbent hus. Her var der mulighed for at se byggepladsen og stille spørgsmål til 3B’s byggeafdeling og håndværkere.

Mere info På byggepladshegnet ved Urmagerstien hænger fire infoplakater, her kan du læse meget mere om nedrivningen.

Foto: John Knudsen, Beboer i Remisevænget Nord Af Michael Sterll, beboer i Remisevænget vest

Et center ligger i centrum, og et centrum ligger i midten. Det ved vi alle, store som små. Det var derfor, Solvangcentret aldrig blev et rigtigt center!

Urbancenteret – og hvad stedet ellers siden starten har haft af mere eller mindre officielle navne – lå ikke i midten af noget som helst. De oprindelige planer for byggeriet blev stoppet på halvvejen. Om noget var centret hele livet igennem Amagers eget Udkantsdanmark. Derfor bliver det i disse dage revet ned og har her på det sidste i det mindste kunne føre sig frem som støjcenter.

Som en af de få beboere i Urbanplanen nåede jeg at være med til såvel centrets officielle indvielse – endog hele to gange – og nu til dets begravelse. Og nej, jeg kommer ikke til at savne afdøde! Slet ikke i dets sidste krampetrækninger.

Men ville den oprindelige vision om et levende midtpunkt for urbanesernes daglige handel, service- og kulturbehov have fået en bedre skæbne med en smule bedre planlægning og en smule større omtanke? Jeg tvivler.

Måske nok for en tid, men danskernes indkøbsvaner, vore service- og kulturbehov har ændret sig gennemgribende siden dengang i 60erne, dengang da vores center som så mange andre ’lokalcentre’ blev tænkt og tegnet.

I dag foregår en stor del af vore indkøb på nettet. Vi kigger udbuddet igennem på skærmen, vi klikker os frem, og en gang eller to om måneden bliver varerne så leveret til døren. Vi slikker os om munden, når vi inde i storbyens centrum kikker på slagterens indbydende vinduer og bestiller så årets kvarte ko og hele lam hjem med et par klik. De mere specielle ønsker finder vi i specialbutikker. Vi har kort sagt ikke brug for et indkøbscenter, undtagen når vi har glemt toilet-

papir. Og sådan er det hele vejen igennem.

Men det er svært at spå, især om fremtiden.

Vores lokalcenter mistede – sammen med så mange andre – sin oprindelige eksistensberettigelse. Selvfølgelig foreligger der allerede visioner og planer for området, de vedkommer dog ikke os beboere. Hvad forstår bønder sig på agurkesalat? Ind i mellem vil vi naturligvis blive orienterede om fremtiden, så vent nu og se! På papiret ser det som alt lovende og solbeskinnet ud.

Centrets eneste overlevende For en del år siden modtog Urbanplanen og centrets efterhånden ret få besøgende fra en indbudt kunstnergruppe en meget velovervejet og kostbar gave. Et lille grønt nåletræ, godt 2 meter, med usædvanligt stikkende og uvenlige nåle, som med kyndig faglig bistand hurtigt fandt sit blivende voksested – troede de glade givere – midt i centret. Så langt, så godt. Træet havde det danske navn ’Abernes Skræk’, og der har – ganske rigtigt – ikke vist sig aber i centret lige siden.

Træets videnskabelige navn Araucaria araucanea har det fået efter den sydamerikanske indianerstamme, fra hvis område det egentligt kommer fra. Der lever der i øvrigt heller ingen aber.

Vores gave var blevet indkøbt i Italien og via en østrigsk planteskole transporteret den lange vej til Amager, hvor det trivedes så ganske fortræffeligt. Det blev hilst velkommen med en venlig artikel her i bladet. Men nu var det altså slut, sære sydamerikanske træer indgik ikke i arkitekternes planer for området, og ingen af afdelingerne kunne finde plads til en stikkende gevækst af den størrelse. Men så fik abetræet pludselig støtte fra en af bebyggelsens gode funktionærer.

I hans plæne var der god plads til en sådan sjældenhed, så der trives abetræet nu med kærlig røgt og pleje.

4

Af Louise Falk Tranberg, Partnerskabet

Nye tal for trygheden i Urbanplanen viser, at trygheden går i den rigtige retning og at færre føler sig utrygge.

Siden 2013 har der været øget fokus på tryghed i Urbanplanen, hvor beboerne ifølge statistikkerne føler sig mere utrygge end beboere i resten af København. Dugfriske tal viser nu, at en lille smule flere svarer, at de er trygge i området.

Ser man på trygheden i aften og nattetimerne, ses et endnu større fald i antallet af utrygge.

I 2014 svarede 36 %, at de var utrygge i de mørke timer og pr. 1/11 2015 er tallet faldet til 30 %. Det er stadig flere end København generelt, hvor ’kun’ 18 % føler sig utrygge, men det går i den rigtige retning for Urbanplanen.

Også i forhold hvor mange anmeldelser, der er klikket ind hos Politiet, går det i den rigtige retning. Særligt i forhold til tyveri og indbrud ses et stort fald i antallet af anmeldelser. I 2014 blev der anmeldt tyveri 192 gange og pr. 1/11 2015 er tallet faldet til 104. Anmeldelser af indbrud er faldet fra 78 i 2014 til 36 pr. 1/11 2015. ”De nye tryghedstal ser rigtig gode ud for Urbanplanen og det er vi i Politiet selvfølgelig

glade for. Det går i den rigtige retning. Men det handler selvfølgelig ikke kun om tal alene.

Folks tryghed ligger os meget på sinde og vi er godt klar over, at der stadig er folk, der føler sig utrygge. Så vi skal selvfølgelig blive ved med at arbejde for at Urbanplanens tal nærmer sig tallene for København generelt,” lyder det fra Jesper Schultz Wiingaard, der er sektionsleder i lokalpolitiet for Amager og Christianshavn.

En fælles indsats Tryghed er ifølge Jesper Schultz Wiingaard en fælles indsats. Der er ting som Politiet har ansvar for, områder som kommune eller boligforening står for, men der er faktisk også en del, man som beboer selv kan gøre; ”Det er altid en god idé at have en dialog med sine naboer. Lær hinanden at kende, hør om I skal kigge efter hinandens lejligheder, når I er ude og rejse. Alt viser, at har man netværk blandt sine naboer, så føler man sig tryggere.

Dertil er det en god idé at sikre sin bolig og ejendom ordentligt og her i de mørke måneder tænke over fx at have lyset tændt, når man er ude,” siger Jesper Schultz Wiingaard, der sammen med sit mandskab har delt gratis tænd og sluk ure ud til beboerne til flere events i løbet af de sidste par år. Urene tænder lyset i lejlighe-

5

den, selvom du ikke er hjemme og kan være med til at skræmme potentielle indbrudstyve væk. Om urene har haft en del af æren i forhold til det store fald i indbrud er dog ikke til at sige.

Dialog og citronmåne Netop at gå på gaden og møde beboerne til events som fx Urbanfestival og Lysfest har været en del af lokalpolitiets fokus i området de seneste år: ”Det er vigtigt at møde folk og gå i dialog. At vi ikke kun møder folk, når et eller andet går galt, men også møder dem i øjenhøjde over en kop kaffe, et stykke citronmåne eller et fodboldspil.

Både ældre og unge. De oplever, at vi har et ansigt og føler sig trygge ved os. Det er også vigtigt for os at bakke op om alle de beboere, der gør en stor frivillig indsats, afdelingsbestyrelser , beboere der laver forskellige arrangementer samt gadeplan og Partnerskabet. For kun sammen kan vi gøre en forskel,” slutter Jesper Schultz Wiingaard.

Hold øje med www.urbanplanen.com for de nyeste tryghedstal.

Udviklingen i andel af

utrygge beboere

Tallene for 2015 er i grafen estimerede. De endelige tal for hele året kommer først i det nye år.

i aften og nattetimerne

6

Tekst: Bruno Jacobsen Fotos: Flora Tosti

Fredag den 13. november var der Lysfest i Remiseparken. Forskellige dele af parken var oplyst og de mange fremmødte kunne beskæftige sig ved fire forskellige destinationer.

Det startede på Byggelegepladsen, hvor der var snobrød og kakao ved bålet samt fangeleg på fortet, der var fint oplyst, som det ses på dette blads forside. Ved ridebanen var der fællesspisning med hjemmelavet suppe fra

Madskolen Jorden Rundt. En klasse fra Højdevangens skole solgte med stor entusiasme hjemmeproduceret æblemost, Ved siden af var der lampeværksted, hvor de yngre deltagere boltrede sig med finmotorikken og alle fik en fin lampe med hjem.

Endelig havde ordensmagten taget opstilling, hvor de uniformerede betjente uddelte gratis tænd/sluk ure.

På den store græsplæne ved kælkebakken var

7

der livlig aktivitet med flere interessante mørkelege. Det største tilløbsstykke var en lyssværdsbattle, hvor de mange stjernekrigere fægtede i tusmørket. Børnekulturpiloterne var aktive med en Angry Bird bane – og så var der bålhygge, ilddanser og opsendelse af lysende balloner.

Man kan ikke forestille sig en event uden fodboldturnering på Tvillingebanen. Karismatisk var det pigeklubben i Joker som organiserede – og det var forfriskende at observere den entu-

siasme, som turneringen blev afviklet under. Det var en hæsblæsende begivenhed, for fodboldnørderne skånede ikke hinanden selv om sigtbarheden var begrænset. Til at akkompagnere spillerne var en veloplagt DJ med UV lys.

Ved alle destinationer var besøgstallet langt over forventet og håbet er, at endnu flere både samarbejdspartnere og gæster - vil være med igen, når der holdes lysfest i november 2016.

8

På arbejde i Planen:

Af Gitte Adler Gertsen, Partnerskabet

Det er en mørk og kold novemberaften, men i klubben Jokeren er der lys og varme. Da jeg træder ind af døren, bliver jeg budt velkommen af både de ansatte og drengene. De kommer alle sammen selv over til mig, giver hånd og præsenterer sig. Det føles som at være gæst i en stor familie. Jeg har fået lov til at gå med på gaden og se hvordan gadeplansarbejderne Réda og Wahib arbejder.

Inden vi går ud, får vi både te og ingefærshot til at få varme i kroppen og Réda og Wahib forklarer mig, at en gadeplansmedarbejder er ansat af Københavns Kommune under Socialforvaltningen. Og deres primære arbejdsområde er at være synlig på gaden om aftenen og opsøge unge, der har en gadeorienteret livsstil, er kriminelle eller bare har brug for en voksen at tale med. De hjælper også med at bygge bro mellem den unge og systemets mange tilbud - fx hvis den unge har det svært hjemme eller i skolen eller bare gerne vil deltage i en fodboldsturnering.

Réda og Wahib har en mere eller mindre fast rute de går, når de er på vagt: gennem Remiseparken, forbi Blå Bane, ned på Sundholm, gennem Hørgården og til sidst ud på Røde Mellemvej for igen at vende tilbage til Jokerens varme.

Vi møder ikke meget mere end en håndfuld drenge på vores rute, der enten går to og to eller alene. Réda og Wahib kender dem alle sammen og spørger ind til, hvordan det går.

Der er en venskabelig og respektfuld tone i deres samtaler og drengene her på gaden giver mig også hånd og præsenterer sig selv.

Bagefter spørger jeg Réda og Wahib, om de nogensinde føler sig utrygge, når de går på gaden; ”Nej, aldrig. Jeg har aldrig oplevet noget, der har gjort mig bange. For det handler jo om at møde de unge i øjenhøjde. Det gør mig ikke utryg, at folk er anderledes end mig selv, for det er jeg vant til,” svarer Réda.

Réda M’barek er Urbanplanens mand. For han er dén gadeplansmedarbejdere på Amager, der har særligt fokus på de unge, der opholder sig på gaderne i og omkring Urbanplanen.

Réda har været ansat i et år og har allerede gode relationer med de unge: ”For jeg er hurtigt blevet en del af en gruppe rigtig dygtige kollegaer, der kender stort set alle unge på Amagers gader. Vi arbejder tæt sammen, så når der opstår konflikter på gaden, har vi alle sammen kendskab til de enkelte unge og kan løse problemet i fællesskab.”

Har du spørgsmål om gadeplansindsatsen, så kontakt Gadeplanskoordinator Henrik Vang på tlf. 26 16 02 38 // mail: ec00@sof.kk.dk

/

/

9

/

/

/

/

/

Camilla flyttede ind i Stolemagerstien for 14 år siden, da hun byttede med sin mindre lejlighed ved Kastrupvej. Det var en kreativ tilflytter, som hurtigt blev tituleret PERLEMOR. Årsagen var de mange perleplader, som den uddannede pædagog klistrede op i hele Urbanplanen. Der herskede en pionerånd i den driftige igangsætter, så hun fik med Partnerskabets medvirken åbnet en frivillig genbrugscafe i Seerups tidligere lokaler.

Kage og genbrug Perlemors mest idealistiske foretagende er uden tvivl salg af produkter fra genbrugscafeen, hvor hele gevinsten ubeskåret går til aktiviteter for børn og unge i Urbanplanen. Da produkterne ikke kunne sælges fra det gamle Seerup mere, fik Perlemor lokaler i den tidligere frisørsalon i Solvang centret. Her bagte hun hver uge seks bradepander med kage, som hun sammen med genbrugstingene solgte for at støtte de unge.

Foreningen UPS Perlemor var initiativtageren til den frivillige forening UPS, som netop har til formål at skaffe midler til de lokale unge. Foreningen inkluderer omkring 15 beboere. Den progressive iværksætter blev også en aktiv del af Ferie camp,

hvor honoraret bruges til materialer og beskeden aflønning til de mennesker, der hjælper til.

Til nærmest samtlige events i Urbanplanen er Perlemor en ivrig aktivitetsudbyder, der samler mange børn til sine finmotoriske perleaktiviteter.

Med til tryghed Trangen til at skabe et solidt netværk blandt de lokale beboere udmønter sig også i andre sammenhænge, hvor tryghedsreferencegruppen er et fint eksempel. Hun var primus motor i den skakturneringen i efterårferien, hvor afslutningen blev et sammenrend af tilfredse børn og unge på Bondegården og Byggeren.

Perlemor er også en aktiv del af lysfesten og har en klar intention om at forebygge de utrygge steder i Urbanplanen. Perlemor har en dreng på 16 år, så hun har kendskab til mange teenagere i bebyggelsen.

Efter flere års idealistisk arbejde i Urbanplanen, fik Perlemor et deltidsjob på Genbrugsstationen i Hørgården. Her har hun fået ansvaret for lommepengejobordningen, hvor flere teenagere får muligheder for at tjene en skilling.

På falderebet kan Perlemor kun opfordre alle til at yde en aktiv og frivillig indsats til glæde for hele Urbanplanen. Især ensomme har muligheder for at skabe et socialt netværk og et højt selvværd.

/

/

/

Tekst: Bruno Jakobsen. Foto: Jørgen Pedersen Haugaard

10

Af Ninni Azalie Jensen, Københavns Kommune

Hvordan bruger du Remiseparken? Og hvad kan gøre Remiseparken endnu bedre? Københavns Kommune har i løbet af sommeren og efteråret spurgt beboere og borgere om deres forhold til Remiseparken og indsamlet ideer til hvordan fremtidens Remisepark skal se ud.

Siden Urbanfestivalen i maj har medarbejdere fra Københavns Kommune jævnligt besøgt Remiseparken for at interviewe parkens brugere. ”Jeg har mødt både lokale beboere, medarbejdere, københavnere og udenlandske turister, der kommer langvejsfra for at besøge Bonderen,” lyder det fra Antropolog Karen Kaas Lind fra Københavns Kommune.

De personlige snakke og interview indgår som en del af det materiale, der skal danne rammen om, hvad Remiseparken skal kunne i fremtiden.

Ideer genbrugt Parkprojektet har længe været i støbeskeen, men det var først sidste år, politikkerne på Københavns Rådhus besluttede at afsætte 50 mio. kr. til selve parken og yderligere 7 mio. kr. til et nyt indgangsparti ved Peder Lykkes Vej og Peder Skrivers Sti. Kommunen er derfor ikke startet på bar bund, men har taget udgangspunkt i de ideer og ønsker, der tidligere har været i spil. På årets Urbanfestival fik alle besøgende mulighed for både at stemme på 40 af de hidtidige ønsker

Fornyelse af Remiseparken skal: - skabe bedre forbindelser til den omgivende by - skabe mere liv i hele parken - skabe større tryghed - understøtte Bonderen og Byggeren I parken skal der etableres en skybrudsløsning, som skal have rekreativ karakter. Derudover skal parken fortsat have en grøn karakter og være en grøn oase for beboere og besøgende.

til Remiseparken og komme med nye ideer til.

Flere af de gæster, der besøgte kommunens stand, fortalte, at de er glade for Remiseparken, som den er i dag. Der sker færre uheldige episoder i området end tidligere, hvilket har hjulpet på den generelle tryghed. Mange efterlyser dog øget belysning, idet de opfatter parken som mørk og utryg om aftenen.

En allerede elsket park At Remiseparken allerede er elsket, men stadig trænger til en kærlig hånd, går igen i de mange samtaler og interview. ”Københavnerne kender de bemandede legepladser og tager til Remiseparken for at opleve en bondegård i byen. Til gengæld er det kun få, der går på opdagelse i resten af Remiseparken, og derfor er der ikke mange, der kender til de øvrige attraktioner i parken, såsom Københavns største rutsjebane, selvom flere fx efterspørger legepladser for de lidt ældre børn – det gælder både for beboere i Urbanplanen og gæster, der kommer udefra,” siger Karen Kaas Lind.

11

Afdelingsbestyrelserne på banen I september og oktober måned har kommunen besøgt flere af Urbanplanens afdelingsbestyrelser og diskuteret, hvordan Remiseparken kan gøres mere attraktiv og tryg. Torsdag den 29. oktober kulminerede de mange møder og snakke i et idémøde for alle. De fremmødte deltog aktivt og mange gode ideer til nye aktiviteter og attraktioner blev nedskrevet og tegnet ind på kort over Remiseparken.

Kommunen er nu i gang med at skabe overblik over alle de mange og gode ideer og input, der er fundamentet for at forny og skabe en bedre og mere attraktiv Remisepark.

Fremadrettet vil de afdelingsbestyrelser, der grænser direkte op til parken samt repræsentanter fra Partnerskabet fortsat have mulighed for at forme og diskutere udviklingen af parken ved at deltage i en følgegruppe for projektet.

Så snak med din afdelingsbestyrelse, Partnerskabet eller følg med og bliv opdateret på projektet på www.urbanplanen.com under fanen Remiseparken.

Ønske top 10

De 10 ideer, der fik flest stemmer på årets Urbanfestival: 1.

Vandlegeplads (200)

2.

Klatrestativ (131)

3.

Sportshal (125)

4.

Skateboardrampe (103)

5.

Skøjtebane (97)

6.

Café (87)

7.

Markedsplads (83)

8.

Plantelabyrint (80)

9.

Trafiklegeplads (72)

10.

Trampolin (64)

12

Af Bruno Jakobsen, Bondegården

Da en gammel bekendt i Urbanplanen Drifa El Hasnaoui havde observeret en flok teenagepiger siddende på bænkene i Remiseparken eller foran Grillen, tog hun kontakt til Partnerskabet og foreslog oprettelsen af en pigeklub. Mikkel Warming henviste til drengeklubben JOKER – og efter hurtige forhandlinger åbnede pigeklubben i JOKER i sommer efter samme koncept som drengeklubben.

Der er åben for alle piger mellem 13 og 18 år

hver søndag fra kl. 12.00 til 17.00 samt hver torsdag fra 17.30-22.30 (for begge køn). De to ansatte medarbejdere Drifa og Shqipe har et bredt sortiment af tilbud, hvor lektiehjælp, hjælp til ansøgningsskemaer og fællesudflugter er på repertoiret.

Tidligere havde JOKER en dunkel placering under jorden, men de nye lyse lokaler ved parkeringspladsen ved Solvang Kirke har gjort det attraktivt for pigerne.

Beboerjournalist og Pigeklubmedlem Niloofar Ghodrati har interviet et par veninder om Pigeklubben:

13

Af Laura Laugesen, Amagerbro Helhedsplan

I 2013 startede Amagerbro Helhedsplan et projekt op for fædre på Amager. Formålet med projektet var at skabe et lokalt netværk af fædre, som kunne få viden og værktøjer de kunne bruge i eget familieliv og i deres møde med unge og andre fædre i lokalområdet.

Fædrene blev bl.a. undervist i konflikthåndtering, rusmidler og misbrug blandt unge og pædagogers og politiets arbejde med de unge. ”I området var der mange aktiviteter for kvinder, men for mændene var der ikke meget at komme efter,” fortæller Majid Kanan, der er tovholder for projektet, og fortsætter; ”Det er også vigtigt at fokusere på at få mændene i spil, da de har mange ressourcer, som kan gøre en forskel i området.”

I 2014 havde 12 fædre gennemført kursusforløbet og siden har fædrene etableret deres egen forening ’Foreningen Fædregruppen Amagerbro’. Formanden i foreningen, Ahmed Qussaidi, fortæller, at kursusforløbet har givet ham en helt ny viden: ”Jeg er blevet bedre til at lytte til mine børn og spørge ind til det, de siger. Jeg er begyndt at se, hvad jeg kan gøre anderledes i forhold til opdragelse. Den viden kan jeg bruge i min egen familie, men også når jeg møder andre unge eller fædre i kvarteret. Derudover har jeg mødt mange andre fædre i projektet og vi har lært af hinanden. Vi har alle sammen noget, vi kan byde ind med,” siger han.

Fædrene har siden de blev færdige med kurset deltaget i både små og store aktiviteter på Amager, bl.a. kvarterfester, Frivillig Fredag og idrætsarrangementer. Her har de været med til at skabe tryghed og dialog med de unge.

I november deltog fædrene bl.a. i Uddannelsesbazaren og til Lysfesten i Urbanplanen.

I starten af det nye år starter endnu et kursushold op for fædre. Om dette fortæller Majid; ”Hensigten med at uddanne flere fædre er at fortsætte den positive tilgang til fædre, samt at skabe en større gruppe af engagerede fædre i lokalområdet.”

Har du lyst til at blive en del af den nye fædregruppe eller vil du bare gerne høre mere om kurset og hvad fædregruppen laver, så kom og hør om projektet den 8.december kl. 17 på Sundholmsvej 8.

Du får mulighed for at komme med input til, hvad du godt kunne tænke dig at få mere viden om og hvad der skal være af temaer på dette års kursus.

Der vil være en let aftensmad.

Fædrene mødte gennem kurset forskellige lokale professionelle, bl.a. den lokale betjent og gadeplansarbejderen. ”Jeg har fået en større viden om, hvad de professionelle laver og hvornår det giver mening at trække på dem i forskellige situationer,” konstaterer Ahmed Qussaidi.

Skriv eller ring til Majid, hvis du har lyst til at deltage: 275649005 mak@vibo.dk

SE FLERE AKTIVITETER OG TILBUD PÅ WWW.URBANPLANEN.COM

B

Decemberhygge på Nærgenbrugsstationen Onsdag 9. december kl. 15.30 - 17.30 Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag på Hørgården Nærgenbrugsstation. Der er småkageværksted og juleklip af genbrugsmaterialer - og så kommer en gammel kending forbi som julemand. Der er slikposer, kakao over bål og æbleskiver. Alle er velkomne! Sted: Brydes Allé 60A

B

Julekoncert på Peder Lykke Centret v. Peder Lykke koret Fredag d. 11. december kl. 13.00 i Caféen, Peder Lykkes vej 65 Entré 50 kr. inkl. kaffe & kage Medlemmer af Daghøjskolen: 40 kr.

Billetter kan købes på Daghøjskolens kontor Peder Lykkes vej 63, 2300 Amager Tlf.: 32 34 43 30

B

Julefest for hele familien Torsdag 17. december kl. 17.30 Igen i år holder Solvang Kirke julefest for hele familien. Først er der familievenlig ta´ selv buffet.

Derefter går vi omkring det store juletræ. Steen Eskildsen vil dele sjove og gode juletanker med os.

Der sluttes af med kaffe og saftevand kl. 19.30 Julefesten er gratis.

Sted: Solvang Kirke, Remisevej 10

B

Julegudstjenester Juleaftensdag 24. december holder Solvang Kirke julegudstjeneste kl. 10.30 og 15.30.

Kl. 10.30 er specielt tilrettelagt for børn og familier.

Sted: Solvang Kirke, Remisevej 10 Kickstartmøde Urbanfestival 14. januar kl. 19.00 - 20.30 28. maj er der igen Urbanfestival i Remiseparken.

Festivalen arrangeres af frivillige beboere og Partnerskabet – og vi søger endnu flere der vil være med! Kom til det første kickstartmøde med kagebord, hvor vi skal finde på gode ideer til program og aktiviteter samt snakke om festivalboden.

Sted: Partnerskabet, overfor Hjulmagerstien 24 Borgermøde om ny lokalplan for solvangkvarter 20. januar kl. 19-21 i Beboerhus Øst Kommenter og stil spørgsmål til den nye lokalplan for nybyggeriet på den gamle centergrund.

Hold øje med plakater i din opgang i starten af januar for flere oplysninger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Urbanplanen

Nyt: Undervisning i dansk til forældre

Handelsskolen Niels Brock, har i samarbejde med Dyvekeskolen, Højdevangsskolen og Peder Lykke Skolen, et nyt tilbud til skolernes 2-sprogede forældre. De tilbyder undervisning i dansk, for de forældre som gerne vil blive bedre til at læse og skrive dansk.

Undervisningen foregår på skolerne, og kan afholdes om formiddagen eller om aftenen, 1 eller 2 gange om ugen.

Undervisningen er gratis og det er dygtige undervisere fra handelsskolen Niels Brock.

Urfana som har deltaget i danskundervisning udtaler: ”Jeg har boet 36 år i Danmark, og har gået i dansk folkeskole. Jeg har 2 børn som går i skole på Vesterbro Ny skole i henholdsvis 2. og 8. klasse.

Da jeg gerne vil kunne hjælpe dem med lektierne fremover, har jeg følt det nødvendigt at få genopfrisket mine kundskaber i dansk – især grammatikken. Jeg kan tydeligt mærke en forskel fra da jeg startede og til i dag. Det er en gave til os, som jeg trygt kan anbefale,” lyder det fra Urfana.

Kontakt Anders Kaas fra Niels Brock på mail: aka@brock.dk, hvis du ønsker yderligere information.

Der afholdes informationsmøde på alle tre skoler, hvor du kan høre meget mere om de muligheder du har, og få svar på eventuelle spørgsmål.

Datoer for infomøder: Dyvekeskolen: tirsdag den 18. januar 2016 kl. 18.30 Peder Lykke Skolen: torsdag den 20. januar 2016 kl. 17.00 Højdevangsskolen: onsdag den 19. januar 2016 kl. 17.00

Udgivet af Partnerskabet Remisevej 25 / ovf. Hjulmagerstien 24, 2300 KBH S Web: Urbanplanen.com Mail: lotr@3b.dk Tel: 30 36 73 88

2

Lø

28

9

Ma 15

Ti 16

On 17

Fr 15

Lø 16

Sø 17

Ma 22

Ti 23

On 24

Fr 22

Lø 23

Sø 24

Fr 26

Lø 27

Sø 28

Ma 29

Ti 30

On 31

Ti 26

On 27

To 28

Fr 29

Lø 30

Sø 31

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Sø 21

To 21

To 25

Lø 20

On 20

Ma 25

Fr 19

Ti 19

30

Sø 14

To 14

To 18

Lø 13

On 13

Ma 18

Fr 12

To 11

On 10

Ti

Ti 12

Ma 11

29

9

Lø

Sø 10

8

Fr

Ma 8

Sø 7

7

6

5

4

To

Fr

To

Lø

5

27

2

On 3

Ti

Ma 1

On 6 Eid al-Fitr

Ti

Ma 4

Sø 3

1

Fr

Juli

35

34

33

32

31

23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

August 3

2

1

6

9

8

Fr 30

To 29

On 28

Ti 27

Ma 26

Sø 25

Lø 24

Fr 23

To 22

On 21

Ti 20

Ma 19

Sø 18

Lø 17

Fr 16

To 15

On 14

Ti 13

39

38

37

36

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ma 12 Eid al-Adha

Sø 11

Lø 10

Fr

To

On 7

Ti

Ma 5

Sø 4

Lø

Fr

To

September 1

4

8

7

6

Ma 31

Sø 30

Lø 29

Fr 28

To 27

On 26

Ti 25

Ma 24

Sø 23

Lø 22

Fr 21

To 20

On 19

Ti 18

Ma 17

Sø 16

Lø 15

Fr 14

To 13

On 12

Ti 11

Ma 10

Sø 9

Lø

Fr

To

On 5

Ti

Ma 3

Sø 2

Lø

44

43

42

41

40

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Oktober 1

5

4

3

8

On 30

Ti 29

Ma 28

Sø 27

Lø 26

Fr 25

To 24

On 23

Ti 22

Ma 21

Sø 20

Lø 19

Fr 18

To 17

On 16

Ti 15

Ma 14

Sø 13

Lø 12

Fr 11

To 10

On 9

Ti

Ma 7

Sø 6

Lø

Fr

To

On 2

Ti

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

48

47

46

45

November 3

2

1

6

9

8

Lø 31

Fr 30

To 29

On 28

Ti 27

52

51

50

49

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Ma 26 2. juledag

Sø 25 Juledag

Lø 24

Fr 23

To 22

On 21

Ti 20

Ma 19

Sø 18

Lø 17

Fr 16

To 15

On 14

Ti 13

Ma 12

Sø 11

Lø 10

Fr

To

On 7

Ti

Ma 5

Sø 4

Lø

Fr

To

December

2016

2016

2

Lø

2

9

Ma 15

Ti 16

On 17

Fr 15

Lø 16

Sø 17

Ma 22

Ti 23

On 24

Fr 22

Lø 23

Sø 24

21 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

9

8

Marts

5

9

8

7

Ti 29

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ma 28 2. påskedag

Sø 27 Påskedag

Lø 26

Lø 30

Fr 29

To 28

On 27

Ti 26

Ma 25

Sø 24

Fr 25 Langfredag

Lø 23

Fr 22

To 21

On 20

Ti 19

Ma 18

Sø 17

Lø 16

Fr 15

To 14

On 13

Ti 12

Ma 11

Sø 10

Lø

Fr

To

On 6

Ti

Ma 4

To 24 Skærtorsdag

13

12

11

10

2

1

Sø 3

Lø

Fr

On 23

Ti 22

Ma 21

Sø 20 Palmesøndag

Lø 19

Fr 18

To 17

On 16

Ti 15

Ma 14

Sø 13

Lø 12

Fr 11

To 10

On 9

Ti

Ma 7

To 31

Ma 29

Fr 29

5

4

3

Sø 6

Lø

Fr

To

Sø 31

Sø 28

To 28

1

On 2

Ti

On 30

Lø 27

On 27

8

7

6

5

Lø 30

Fr 26

Ti 26

20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Sø 21

To 21

To 25

Lø 20

On 20

Ma 25

Fr 19

Ti 19

4

Sø 14

To 14

To 18

Lø 13

Ma 18

Fr 12

On 13

To 11

On 10

Ti

Ti 12

Ma 11

3

9

Lø

Sø 10

8

Fr

Ma 8

Sø 7

6

Lø

7

5

4

To

Fr

To

5

1

2

On 3

Ti

Ma 1

Februar

On 6

Ti

Ma 4

Sø 3

1 Nytårsdag

Fr

Januar

17

16

15

14

20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Bededag

April 3

7

6

5 Kr. himmelfartsdag

Ti 31

Ma 30

Sø 29

Lø 28

Fr 27

To 26

On 25

Ti 24

Ma 23

Sø 22

Lø 21

Fr 20

To 19

On 18

Ti 17

22

21

20

19

18

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ma 16 2. pinsedag

Sø 15 Pinsedag

Lø 14

Fr 13

To 12

On 11

Ti 10

Ma 9

Sø 8

Lø

Fr

To

On 4

Ti

Ma 2

Sø 1

Maj 4

3

2

7 9

To 30

On 29

Ti 28

Ma 27

Sø 26

Lø 25

Fr 24

To 23

On 22

Ti 21

Ma 20

Sø 19

Lø 18

Fr 17

To 16

On 15

Ti 14

Ma 13

Sø 12

Lø 11

Fr 10

To

26

25

24

23

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

On 8 Ramadan

Ti

Ma 6

Sø 5

Lø

Fr

To

On 1

Juni

2016

2016