Issuu

Nr. 100 - December 2017

I 14 år har beboerne i Urbanplanen fået Opslagstavlen i deres postkasser. Det allerførste blad udkom i november 2003 og var samtidig starten på Byudvikling i Partnerskaber - den boligsociale indsats, der senere er blevet til Partnerskabet. Der er sket meget siden 2003. Både med Urbanplanen og Opslagstavlen. 100 numre senere handler bladet stadig om Urbanplanen, men hvor bladet dengang fungerede som Partnerskabets nyhedsbrev, er det nu i højere grad et beboerblad. Skrevet til og af områdets beboere. Og der er plads til dig! Hver anden måned stimler en gruppe beboere og ansatte sammen og planlægger, hvad næste nummer af Opslagstavlen skal indeholde. Synes du, at det kunne være spændende at være med til at lave et beboerblad, så skriv til redaktionen på opslagstavlen@partnerskabet.dk eller ring/sms til 30367388.

Næste deadline: 27. januar 2018 SEND TIL OPSLAGSTAVLEN@PARTNERSKABET.NET

Sådan så allerførste udgave af Opslagstavlen ud. Artiklerne handlede om kvarterforum og om de kommende U2 workshops, hvor beboerne blev inviteret til at komme med ideer til de kommende renoveringer af hele Urbanplanen.

Opslagstavlen under luppen

I efteråret spurgte vi jer beboere, hvad I egentlig synes om Opslagstavlen. Her er resultaterne: 61% siger, at de læser Opslagstavlen hver gang det udkommer. 18 % læser det næsten hver gang. I forhold til selve indholdet er 73% tilfredse. Kun 4% er meget utilfredse.

Jørgen

Niloofar

Michael

Jørgen

Dig ?

Marianne

Bruno

Ida

Louise

I forhold til Opslagstavlens layout er 81% tilfredse. Kun 1% meget utilfredse. For dyrt? Et par var bekymrede for om bladets fine udseende og glitrede papir er for dyrt. Der kan vi fortælle, at papiret er noget af det billligste på markedet. Ét eksemplar koster kun 5 kr. at trykke. Det er Partnerskabet, der betaler for tryk, og fremover vil Urbanplanens afdelinger bidrage til omkostningerne. Det lugter! En anden var bekymret for lugten. Opslagstavlen kan nemlig lugte lidt, når man får det op i lejligheden. Det skyldes, at man i dag i trykken bruger vegetabilske olier af hensyn til miljøet. Før i tiden brugte man mineralske olier (opløsningsmidler), for at få lugten til at forsvinde hurtigt.

Ny plads skal samle nyt og gammelt

Pladsen er pt. under projektering, så den kan stadig nå at ændre sig meget inden den endelige plads står færdig i år 2020. Visualisering: Tredje Natur, JaJa Architects & EKJ Rådgivende Ingeniører. Tekst: Louise Tranberg

Lige nu er det ét stort hul, men om nogle år kan det være, at det er her – på den nye Urmagerplads – at biblioteket holder børneteater, beboerne arrangerer et loppemarked eller her, man drikker eftermiddagskaffen. Urmagerpladsen skal både have plads til ophold og give mulighed for mere kultur og mere liv i området. Visionen er at skabe en plads, som vi kender fra det indre København. En plads med et stort frirum, så der er plads til armbevægelser, hyggeligt ophold og arrangementer. Træer og beplantning skal skabe stemning og karakter i kanterne af pladsen. Vejen, der går fra Englandsvej og ned mod pladsen, hedder Urmagerstien, og det har givet pladsen arbejdstitlen, Urmagerpladsen. Her har arkitekterne forsøgt at arbejde med pladsens identitet ud fra denne titel, og det er blevet til ideen om, at pladsen skal have et kæmpe solur i form at en mast som kaster skygge og udgør et vartegn på pladsen. Pladsens belægning udgør så den ” urskive” hvor man kan aflæse klokken og tid på året. Selve soluret skal stå på den sydlige del af pladsen og fungere både som mødested, scene og lyskilde. Livet omkring pladsen Pladsen kommer til at ligge lige op til 3B’s ungdomsboligbyggeri, der skal placeres der, hvor det gamle Solvang Center lå. 3B har sammen med Københavns Kommune udarbejdet en helhedsplan for området omkring Solvang Center-grunden, hvor intentionen er at skabe en ak-

tiv stueetage med udadvendte funktioner til glæde for både lokale og udefrakommende og bidrage til liv på pladsen. Der arbejdes med flere forskellige spor med bl.a. kultur, sundhed og mad. 3B forventer at være nærmere en afklaring omkring sommeren 2018. På den anden side af pladsen ligger Solvang Bibliotek, som også skal renoveres. Her er planen, at der skal åbnes op i facaden og bygges en terrasse ud mod pladsen, som også kan være med til at skabe liv. Prikken over i’et Pladsen er bare ét ud af i alt syv byggeprojekter i Urbanplanens sydligste del. Der er både 3B’s ungdomsboliger og familieboliger, renovering af biblioteket, etablering af to nye fritidshjem, byggeri af ejerboliger ud mod Røde Mellemvej samt et stort regnvandsopsamlingsprojekt, der skal sikre det nye kvarter mod skybrud. Pladsen kommer til at være det sidste projekt i området, der færdiggøres – og kommer dermed til at være prikken over i’et i et splinternyt kvarter i Urbanplanen. Etablering af pladsen starter i april 2020 og forventes afsluttet i juli 2020. Se mere på www.urbanplanen.com

Fornyelsen af Remiseparken er blevet politisk godkendt! Det betyder, at projektet skrider ind i næste fase og at renoveringen nærmer sig. I slutningen af oktober blev Remiseparkens renovering godkendt politisk af Københavns Kommunes Teknik - og miljøudvalg. Det var den tidligere teknik og miljøborgmester Morten Kabell glad for; ”Det har stået højt på min liste at få løftet Urbanplanen, og her er en mere velfungerende Remisepark helt central. Derfor er jeg rigtig glad for, at det konkrete projekt nu er på plads. Med forbedringer og nye funktioner bliver parken en attraktion. Ikke kun for urbanplanens beboere, men for Amager og København som helhed. Mange af nabolagets beboere oplever især den sydlige del som utryg, og det skal vi have ændret på. Folk skal inviteres ind og have lyst til at bruge parken. Med mere liv kommer mere tryghed, og det er det, parken har brug for,” udtalte Morten Kabell i oktober til Amager Bladet. Parken får fire forskellige zoner: • Leg- og læring – Byggeren, Bonderen, Læringsstien • Kultur – Nyttehaven, Plænen, Soppebassinet • Bevægelse – Tvillingebanerne og Bevægelsestorvet • Natur – Skovlegepladsen, Elleskoven og den brede wadi

Om et år går det løs Nu skal projektet i entreprise-udbud og først når hele anlægsperioden er planlagt til punkt og prikke, kan maskinerne gå i jorden. Om alt går vel, rykker maskinerne ind i september 2018, så den renoverede park kan stå færdig i december 2019. Se mere om planerne på www.urbanplanen.com

Tekst & Foto: Johannah Wendelboe-Jensen

Miki Larsen og Simon Hansen fra Solvang Bigaard, Urbanplanens Biavler forening, fortæller om livet som frivillige biavlere og om at sælge over et halvt ton honning. Urbanplanen gennem de sidste seks år haft sin helt egen biavlerforening Solvang Bigaard. Solvang Bigaard bliver drevet af ni frivillige ildsjæle, der mødes hver tirsdag året rundt for at tage sig af de ni bistader der står ved Dyvekeskolen. Bierne producerer i gennemsnit over et halvt ton honning om året. Sæsonen er netop overstået og dette års høst er færdigslynget, kommet på glas - og allerede udsolgt. ’Vi har haft et rigtig stort salg af honning i år. Folk har været forbi og købe glas og endda hele tavler med honning. Vi har også deltaget på en del markedsdage rundt om i byen. Flere og flere er begyndt at kende os, så det er rigtig godt for salget.’ siger Simon Hansen, der er koordinator for Solvang Bigaard og ansat i Partnerskabet. Bi-død og nedsat produktion er heldigvis ikke noget, foreningen har mærket meget til. ”Jeg ved, at andre bigårde har fået lang mindre høst end de plejer, men vores produktion har ligget på samme niveau som altid. Det er lidt af et mysterium, hvorfor vores bier ikke er døde – måske fordi vi bare er ekstra top-søde ved vores bier her i Urbanplanen.’ siger Simon og griner. Frivillig i Solvang Bigaard, Miki Larsen, flyttede fra

Nordvest til Urbanplanen for 4 år siden. Han ville gerne lære flere beboere at kende og faldt en dag over en annonce der reklamerede for at blive biavler i Solvang Bigaard. Miki tog forbi og her et par år efter er han dybt involveret foreningen. ’I gennemsnit er vi sådan fire-fem stykker, som tager os af de bistader, som vi har. Det tager som regel en time til halvanden, alt efter hvor meget der er at lave. I vinterperioden er der noget pause, men vi skal derned en eller to gange. Når vi har givet det sidste vinterfoder, så det egentlig bare at tjekke om de har overlevet, om det har været for koldt eller om de mangler mad eller noget.’ siger frivillig biavler Miki Larsen. Det er ikke fordi, at Miki Larsen er mere interesseret i naturen end andre, at han sætter hver tirsdag af til at tage sig af bierne. For Miki er det, der betyder allermest, det sociale fællesskab man får, når man er frivillig - at det så er super spændende at beskæftige sig med bier ’bare’ en sidegevinst. Selvom jeg startede med bier, så spreder det sig i forskellige aspekter. Vi sælger honning for eksempel til frivilligedage nede foran Amagercenteret og møder en masse andre frivillige i en andre sammenhænge. Nogen som laver noget helt, helt andet ikke, som slet ikke har noget med bier at gøre. Altså - det griber om sig’ siger Miki og griner. Og det kan man jo godt forstå, når man lige har solgt over 500 kg honning.

Selvom det var koldt, var der næsten sommerstemning i Remiseparken, da der blev afholdt Lysfest den 11. november. Omkring 700 gæstede festen. Der kom reggae ud af højtalerne, mens gæsterne spiste under lysende strandparasoller. Madboderne summede og kreateltet var fyldt til randen med børn, der klippede lysende dyr, mens forældrene drak en varm kaffe eller en eksotisk drink i pop-up baren. Fire lysinstallationer lyste op i Remiseparkens ellers mørke terræn. På kælkebakken kunne man tegne med lys ved hjælp af en særlig teknologi. Tunnelrutsjebanen var lyst op og fyldt med effekt-røg i dagens anledning. Maria Lau Krogh havde bidraget med installationen Huset med billeder blandt andet fra Urbanplanen. Obscura Vertigo havde lavet en special installation til festen, som bestod af en masse LED stænger, som der blev danset livligt i mellem. Derudover havde over 200 børn fra områdets skoler, klubber og børnehaver lavet lanterner, der viste folk ind i området og prydede et af parkens træer. Festen var støttet af Tryghedspartnerskabet og Partnerskabet.

Fotos: Poul Blath og Louise Tranberg

Af Michael Hedegaard Jensen, Sekretariatsleder i Partnerskabet

Boligforeningen 3B har ansøgt Landsbyggefonden (LBF) om økonomisk støtte til at lave boligsocial indsats i Urbanplanen i årene 2018 - 2021. Den nye boligsociale helhedsplan er blevet godkendt på alle afdelingsmøder i området, og formelt mangler nu kun en endelig godkendelse fra Københavns Kommune og fra LBF. Fokus de næste 4 år er på: • Social arv • Børn og unge • Socialt udsatte familier • Uddannelse og Job • Tryghed og Fællesskaber Vi skal lave færre aktiviteter, og have mere kvalitet i det vi laver. Samtidigt står det klart, at vi har langt færre aktivitetsmidler at gøre godt med i de næste år. Det betyder bl.a., at vi er nødt til at forankre nogle af de gode aktiviteter, som vi har drevet de seneste år. Fx Zumba og Yoga, som beboerne fremover kan gå til i regi af en forening, som vi har hjulpet i gang. Det er for mig at se en rigtig god og nødvendig udvikling. Partnerskabet skal ikke drive aktiviteter i konkurrence med hverken institutions- eller foreningslivet. Vores opgave er at medvirke til at igangsætte initiativer, der kan imødegå nogle af de generelle udfordringer, som I beboere oplever i jeres boligområde. Og det vil vi meget gerne samarbejde tæt med jer om. Vil du vide mere eller vil du have en rolle, så skriv eller ring endelig. Mob. 40 23 50 16 / Mail mhjn@3b.dk

Beboerundersøgelse I efteråret har boligforeningen 3B gennemført en beboerundersøgelse i alle 3B´s afdelinger. Også i Urbanplanen, hvor Partnerskabet i tre dage gik fra dør til dør for at hjælpe beboerne med at svare på de mange spørgsmål. Det betød, at Urbanplanen blev det område, hvor flest har deltaget i undersøgelsen! Resultaterne bliver offentliggjort i starten af det nye år. Vi bruger undersøgelsen til at blive bedre til at tilrettelægge vores indsatser. Der er trukket lod i konkurrencen om biografbilletter blandt deltagerne, og vinderne er: Remisevænget Øst; Jørgen Pors, Remisevænget Vest; Christina Phillip, RemisevængeT Nord; Karina Marie Larsen, Dyvekevænget; Mustafa Durmaz Hørgården; Meral Coban. Tillykke og god tur i biografen!

Michael Sterll, beboer i Remisevænget Vest og figenentusiast, skulle beskære sit figentræ. De afklippede grene skulle selvfølgeligt ikke gå til spilde, så i samarbejde med UrbanplanTen blev de lavet om til stiklinger, som nu står og vokser sig store og stærke på Bondegården.

Tekst: Michael Sterll Foto: UrbanplanTen

Denne gang vil jeg fortælle lidt om vores Figentræ, og om hvordan I snart selv kan få et ganske magen til. Dengang, da vi i år 2000 flyttede over i Vest, var en af de første nyanskaffelser et ganske lille Figentræ, og så begyndte jeg at læse på lektien. Det er nu engang mit fag. Vores Figen er en Ficus carica ´Brown Turkey`, der med tiden og med rette er blevet den mest dyrkede frilandssort her hjemme. Hos plantekøbmænd støder man også hyppigt på såkaldt `Bornholms Figen`, som man dog ikke kan sige noget sikkert om. Den sikreste måde til succes med Figen er altid at anskaffe sig en rodslået stikling fra et træ, man kender. Den mulighed får I nu! Og så bliver I måske alligevel skuffede. Inde i midten af London, hvor jeg ofte har boet i embeds medfør, står der Figentræer i selv de mindste rækkehushaver. To gange – altså i to perioder om året – kan man glæde sig over modne figner, mens man her hjemme må nøjes med én. Vores træer af helt samme art og sort sætter også an til to omgange, men den sidste – og største – bliver aldrig til noget. Surt! Klimaet i London er nu engang anderledes, og vinterhaver hører altså ikke hjemme i et arbejderkvarter på Amager. Året har i øvrigt været elendigt frugtår. Snoldede 241 figner kunne det blive til. Under halvdelen af sidste års høst. Til gengæld blev det til 125 stiklinger, der nu står og sætter rødder på Bondegården. Til næste år kommer der mindst lige så mange. Se dem vokse på Bondegården.

Højdevangens takeover

En gruppe 9. klasses elever fra skrivelinjen på Højdevangens Skole har været på besøg i Urbanplanen og skrevet en masse spændende artikler. Læs blandt andet om det nye seniorbofællesskab for homoseksuelle og transpersoner, om Bondegården i børnehøjde og om det skjulte potentiale i Urbanplanens bunkere. Fotos fra redaktionsmøde med beboerredaktionen og eleverne: Jørgen Krogh Petersen

Højdevangens takeover

Tekst og foto: Frida, Michala, Benjamin, Dana, Nanna og Eva

Urbanplanen, er det ikke et sted, der skal undgås? Et fremmed, usikkert sted. En grå, kedelig ghetto? Masser af fordomme. Jeg har faktisk aldrig rigtig været der... Jeg går her, træder mine første skridt i Urbanplanen. Vinden river i mit hår, og jeg fjerner det for at undgå at få det i øjnene og munden. Skridtene kan tydeligt høres. Lyden af sko mod de vedligeholdte grå fliser ekkoer. Jeg påbegynder rejsen gennem Planen. Det første sted, jeg stopper, er Lygtemagerstien. Jeg ser mig omkring og får øje på en bred variation af ting. Nyere bygninger, ældre bygninger, mure dækket med graffiti, sommerfuglekunst hængt op, farverige bygninger og grå boligblokke. Alt dette kan observeres, mens støjen fra Dyvekeskolens børn, der leger, kan høres. Modsat alt, hvad jeg har hørt, er her faktisk ganske roligt, hvilket skaber en følelse af tryghed. Usikkerheden og frygten for at være her, et efter sigende kriminelt miljø, er væk. Der er noget meget anderledes ved at stå her, ikke bare høre om stedet, men at opleve det. Det er meget modsat forventningerne. Jeg fortsætter min rejse og støder hurtigt på en masse identiske boligblokke. Stedet er meget kønt med natur, nye legepladser og nedfaldne blade. Grå boligblokke så langt øjet rækker, og jeg tænker, at der er en rimelig stor chance for at fare vild mellem dem. En støvet kælderlugt rammer mine næse-

bor, da jeg kommer hen til en børnehave med et fint udskåret græskar ved døren og et skilt, hvor der står “Hoppeland”. Fire barnevogne er stillet på linje op ad muren ude foran børnehaven. Jeg bider mærke i, at de står frit, så alle og enhver kunne tage dem. Det giver mig en følelse af tillid til de mennesker, der bor og færdes her, en følelse, jeg ikke troede, jeg ville få. En bil dytter i det fjerne, alt virker meget længere væk, når man står inde i Urbanplanen. Det er sin egen lille by. Jeg er fremmed i en ny by. Ikke længere på Amager. En følelse af at gå rundt i en fremmeds have, ikke en ubehagelig følelse, men en følelse af noget uudforsket og at være uvidende. Uvidende, og det kan jo være, at det er der, alle fordommene kommer fra. Det er alt sammen en ond cyklus, for hvis vi ikke tør begive os ind i Urbanplanen, fordi det er anderledes og uudforsket, så lærer vi ikke om al den dejlige kultur og det skønne miljø, der også findes her i Planen. Hvis vi ikke lærer alt det, så opstår der fordomme baseret på små rygter. Er rygterne sande? Hvordan skal man som uvidende kunne vurdere, hvad der er sandhed frem for rygter? Kulden bider i min næse, og jeg beslutter mig for, at turen nu skal gå hjemad. Højhuset kan ses på lang afstand, og jeg begynder og gå i retningen af det. Asfaltstier med smukke træer strækker sig så langt øjet rækker, og efterårs-orange blade rasler i vinden. Jeg drejer ned af Peder Lykkes Vej med et nyt syn på Urbanplanen.

Højdevangens takeover

Tekst: Olly, Mille, Karla og Benjamin, illustration: 3B

I 2018 begynder et nyt byggeprojekt i Urbanplanen. Det er det første LGBT-seniorbofællesskab, der nogensinde er blevet lavet i Danmark. I en pressemeddelelse fra 3B afslører boligforeningen, at de inviterer LGBT-personer indenfor og skriver danmarkshistorie, når boligforeningen bygger landets første seniorbofællesskab for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. ”I 3B vil vi rumme alle, uanset deres etnicitet, alder, sociale gruppe eller seksuelle orientering,” siger Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B, i pressemeddelelsen. Vi har spurgt nogle mennesker på gaden om deres syn på denne idé. Her er et udpluk af dem, vi mødte. En kvinde på mellem 20-30 år vidste godt, hvad LGBT er. ”Jeg synes, det er lidt mærkeligt at sætte dem ind på en speciel grund, og at de ikke kan bo samme sted som os,” sagde hun. En midaldrende kvinde, der var imod andre seksualiteter, vidste ikke, hvad LGBT er. ”Jeg er en genfødt kristen, og jeg synes, at folk med andre seksualiteter burde kureres,” sagde hun.

Den sidste person, vi spurgte, var mellem 75-85. ”Hvis de har brug for at bo for sig selv, så er det fint, bare de ikke nedlægger vores boliger. Men de er selvfølgelig velkomne til at bo, hvor vi også bor,” sagde hun. Den største forundring, der kom fra de fleste af dem, vi spurgte, var, hvorfor man har brug for at sætte folk med anden seksualitet eller køn i et bofællesskab for sig? Om det skriver 3B i pressemeddelelsen: ”LGBT-personer har større risiko for at blive ensomme i alderdommen, og det kan være svært for dem at bo i et almindeligt seniorbofællesskab eller plejehjem, fordi mange føler, at de dér skal ”springe ud” igen”. 3B har ca. 12.700 lejemål i 89 meget forskellige afdelinger i syv kommuner i Storkøbenhavn. Boligforeningen har en lang og stærk tradition for at bygge boliger, der kan rumme alle.

FAKTA: Hvad betyder LGBT? LGBT er en fælles betegnelse for mennesker med en anden seksualitet end heteroseksualitet samt mennesker, der identificerer sig med et andet køn end det, de er født med. L = Lesbian, G = Gay, B = Bisexual, T = Transgender

Højdevangens takeover

Tekst og foto: Julie, Shauna og Louise 9.B

Jonas, Clara og William er alle tre fans af Bondegården. Dyrene er stort for hit for dem og deres venner. Stod det til dem, ville de være på Bondegården hele dagen lang. Det første, man lægger mærke til, er efterårsbladene, som ligger spredt ud på jorden, der nu er blevet fugtig af den stille, vedblivende støvregn. På den rolige bondegård i Urbanplanen finder man børn, der leger, voksne der snakker, og lyden af vinden, som blæser stille i træerne. På gården er der en tydelig lugt af de seks forskellige dyrearter, som bor her. Her på Bondegården bor der geder, køer, heste, grise, høns og kaniner. Jonas på seks år er i dag på sit første besøg på Bondegården med sine forældre og to kammerater. Han fortæller begejstret om de sjove geder og den store flotte hest. Han suser rundt på legepladsen på en firehjulet mooncar-cykel, og da han får af vide,

at han skal hjem, protesterer han højtlydt. Clara på fire år kender Bondegården ud og ind og har besøgt stedet mange gange. Hendes favoritaktivitet på gården er at se til de søde kaniner. Gederne er hun ikke meget for at klappe og undgår dem så vidt som muligt. Hun besøger stedet med sin børnehave og vil gerne være kaninpasser, når hun bliver større. William på fem et halvt år besøger også Bondegården i dag. Han bor selv i Urbanplanen og besøger ofte stedet med sine to bedste venner. William synes, at grisene lugter, og holder sig for næsen hver gang, han går forbi dem. Når han og hans venner kommer på besøg, laver de ofte fangeleg og driller de ”farlige” geder. Som man kan høre fra børnene, er Bondegården et meget vellidt sted, hvor man kan nyde sin dag med venner og familie.

Nationaliteter og traditioner

Navn: Mohammed Alsaeek. Alder: 15 år. Nationalitet: Syrien og Irak.

Tekst: Marie, Silje, Helene, Sophie

Mohammed har forældre, som kommer fra Syrien og Irak. Hans forældre kom til Danmark for 25 år siden og har boet i Urbanplanen i 12 år. Mohammed og hans familie fejrer Eid og går i moské samme tid, som de gør i Irak.

I Urbanplanen er der beboere fra 61 nationaliteter. Vi har talt med nogle af dem. Navn: Joseph Alberti. Alder: 33 år. Nationalitet: Canada. Joseph flyttede til Danmark i 1994 med sin familie og flyttede til Urbanplanen i 2015. Fra Canada til Danmark har Joseph og hans familie taget nogle traditioner med sig. En af traditionerne er Halloween, og så fejrer de også Thanksgiving og Canadas nationaldag. Endelig har de kombineret de danske og Canadiske juletraditioner, så de spiser både kalkun og flæskesteg samt åbner gaver d. 24 og 25. december.

Navn: Vjosa Abduli. Alder: 15 år. Nationalitet: Albaner fra Makedonien. Vjosa kommer fra Makedonien, og hendes forældre kom til Danmark for 26 år siden. De kom til Danmark for at få arbejde og har nu boet i Urbanplanen i syv år. Vjosa og hendes familie fejrer Makedoniens nationaldag. Denne dag fejres ved, at der bliver lejet en stor hal, hvorefter folk fra Makedonien kommer og fejrer dagen med en stor fest. Til denne fest er der taler og musikere fra Makedonien, som spiller musik.

Højdevangens takeover

Tekst: Alexander, Linus, Patrick og Karl

København er fyldt med bunkere fra sin fortid, bunkere som først i 1992 er blevet taget i brug igen. Urbanplanens bunkere har i flere årtier ligget urørt hen og været næsten ukendte for folk. For at finde ud af, hvad Urbanplanens beboere tænker om bunkerne, har vi været på gaden og spurgt omkring 20 beboere. Det er de færreste af Urbanplanens beboere, der overhovedet kender til bunkerne, og dem, der gør, ved egentlig ikke meget mere, end at de eksisterer. Selvom de ikke kender meget til dem, var mange med det samme med på idéen om at lave bunkerne om til forskellige former for faciliteter, der kan bruges praktisk eller som et mødested for unge og andre beboere. Beboerne havde mange idéer til, hvad bunkerne kunne bruges til. Mange var enige om, at et øvelokale for musikere var en rigtig god idé. En ældre mand snakkede også om, at man kunne lave et cykelværksted, som var åbent for, at alle kunne komme ned og lappe deres cykel eller ordne den på anden vis. Udover det var der også et par socialt styrkende idéer som f.eks., at man kunne lave filmvisninger eller mindre caféarrangementer. En anden idé var, at man kunne lave ungdomsklubber. Ikke alle var sikre på, at de selv ville bruge de her faciliteter, men alle var enige om, at det var en god idé. Selvom man ikke selv ville bruge dem, ville det måske være godt

Under Remisevænget Øst er der 2000 kvm beskyttelsesrum. Nedgangene er i år blevet renoveret. Her ses et billede fra renoveringen.

for de andre beboere, som f.eks. de unge, at få et sted at samles på. København er allerede fyldt med en masse vellykkede eksempler på, hvordan man kan bruge bunkerne. Det startede helt tilbage i 1992, da Københavns Kommune valgte at investere 1.000.000 kr. i at istandsætte bunkere. Det indebar at brandsikre dem og gøre det sundhedsmæssigt sikkert at være der, hvilket gjorde det muligt at anvende dem som øvelokaler, lagerrum, værksteder m.m. Det er KEID, Københavns Ejendomme & Indkøb, som står for renovering af bunkerne og udvælger, hvilke bunkere, som skal renoveres. I dag er der mere end 87 renoverede bunkere i København med i alt 166 renoverede bunkerrum. Bunkerne indeholder mellem en og tre kuppelformede bunkerrum, er 2,55 meter til loftet og er i gennemsnit 33 kvadratmeter. I dag bliver bunkerrum brugt til alt fra vin- og whiskyopbevaring til spejderklubber og øvelokaler. Mange folk udnytter disse rum som et sted til at dyrke deres aktiviteter og hobbyer i stille og rolige omgivelser med meget privatliv.

Mange af beskyttelsesrummene er fyldt med regnvand. Derfor kræver det en del at istandsætte dem.

Urbanplanens bunkere viser meget potentiale, alt der skal til er, at nogen tager initiativ.

HĂ¸jdevangens takeover

Højdevangens takeover

Tekst: Bianca, Atikah, Sørine, Mathilde og Laura Fotos: Jørgen Krogh Petersen

Der afholdes tit arrangementer i Urbanplanen, både traditionelle og nyere arrangementer inspireret af andre landes traditioner. Det har vi talt om med Jørgen, som er beboer og frivillig i Urbanplanen. Arrangementer og aktiviteter betyder meget for beboerne i Urbanplanen. Beboerne får bedre kendskab til hinanden, og det giver tryghed. Sådan lyder det fra Jørgen, som både bor og arbejder frivilligt i Urbanplanen. Jørgen fortæller, at de mange forskellige arrangementer er for alle i Urbanplanen, og at der også kommer mange udefra. Vi har stillet Jørgen nogle spørgsmål om arrangementerne. - Hvilke traditioner findes der i UP? Der er Urbanfestivalen, og der er lysfest, som er der hvert år. Fastelavn er også noget, vi holder hvert år, hvor børn kommer og slår på tønden og spiser kage på Bondegården. Vi er også begyndt at holde Halloween, men det er ikke hvert år endnu, og så har vi julearrangementer, hvor vi laver noget hver dag i dagende op til jul. Det er ikke kun danske traditioner, vi fejrer, men også muslimske helligdage som Eid. - Synes du, at I mangler nogle flere fællesaktiviteter/ arrangementer? Jeg tror ikke, vi mangler flere fællesarrangementer, da vi tit laver noget med Partnerskabet. Det er både beboerne og de frivillige, som kommer med ideer til ting, vi kan lave. Jeg har for eksempel selv holdt en koncert på min altan med høj musik, som der kom mange med til. - Hvor holder I arrangementerne? Ved f.eks. fastelavn, julehygge og Halloween holdes det på bonderen eller byggeren.

- Er det vigtigt, at der er sådan nogle arrangementer? Jeg synes, det er meget vigtigt for fælleskabet, så man kan lære hinanden at kende. På grund af alle de forskellige arrangementer har folk lært hinanden at kende på kryds og tværs. Jeg tror, det er en af grundene til, at kriminaliteten er faldet her i Urbanplanen. - Er der plads til, at alle kan deltage, eller er der tit pladsmangel? Der er plads til mange, men jeg kunne godt tænke mig det kulturhus, vi blev lovet af kommunen, hvor man kunne holde nogle af de mange arrangementer og fester, der er herude.

Højdevangens takeover

Tekst og fotos: Johanne, Frida og Eva. Alle interviews er lavet hos Urbans folkekøkken d. 24 oktober.

Øzge, 17 år & Helen, 16 år

Miki, 62 år

Øzge: ”Faktisk så kender jeg også Helen fra Urbanplanen. Altså sådan, jeg boede her jo selvfølgelig. Så jeg var udenfor hver dag. Helens kusine og hele familien boede og bor her stadig. Så hun kom her hele tiden på besøg, og så mødte jeg hende. Vi var faktisk rigtig uvenner i starten. Vi mødte bare hinanden på gaden, og hun plejede at give mig det sygeste dræberblik (Helen griner). Oh shiiit. Og så efter det kom jeg på Peder Lykke Skolen – Det er jo ved Hørgården, så altså efter vi flyttede herfra, blev vi venner.”

”Måske er jeg bare heldig, men det er en rigtig god opgang, jeg bor i, med rigtig søde mennesker. Vi hilser alle sammen på hinanden, hjælper, hvis der er nogen, der har brug for hjælp. Nede på første sal bor der en ældre kvinde, som har været meget syg, og hun har været indlagt et par gange sådan lidt ind og ud af hospitalet. Stort set samtlige beboere spørger hende næsten dagligt, altså lige så snart vi ser hende: ’Er der noget, du skal bruge? Jeg skal alligevel ned og købe ind. Skal du have noget med?’. Det er en de ting, som er meget almindelige her. Også bare det her med, at vi hilser på hinanden.”

Helen: ”Og jeg mener det samme som Øzge.” (griner begge)

Heddy, 67 år

Munwar, 51 år

”30 år har jeg boet her. Jeg boede før i en stor tofamilies villa ovre ved Sundbyvester Plads, og så blev jeg alene med tre børn, kat og høns. Et par år gik jeg altid ude i haven og knoklede, og så sagde en af mine sønner til mig: ’Mor, når jeg bliver stor, skal jeg aldrig bo i et hus med en have’. Og så spurgte jeg hvorfor: ’Fordi du går altid rundt derude og arbejder’. Så tænkte jeg; vi flytter. Og så flyttede vi herover. Når man har sit eget hus, så skal man jo selv gøre det i stand og gøre alting selv. Jeg er rigtig glad for at bo her, fordi her er så mange forskellige mennesker og så mange muligheder.”

”Min familie og jeg byttede lejligheden ud med et rækkehus. Vi byttede med en dame, som arbejdede i lufthavnen og gerne ville bo tættere på den. Hendes mand var død, så hun var alene. Det var gennem Den Blå Avis. Og så byttede vi bolig. Jeg har en søn og en datter, de går begge to på universitetet. Det bedste ved Urbanplanen er, synes jeg, naturen. Folk her er søde. Jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt her.”

Tekst: Ida Routhe, Foto: Dudi og Jacob fra Højdevangens Skole

Mange lejere har glæde af bytteretten, der giver mulighed for at bytte deres lejebolig til en anden, når de for eksempel får børn og dermed får brug for mere plads. Selvom mange er glade for ordningen, er der også ting, man skal være opmærksom på. Opslagstavlen har talt med Mette, der flyttede til Urbanplanen i år. Inden hun kom hertil, boede hun med sine tre børn i en lejlighed på Frederiksberg. ”Jeg valgte at bytte bolig, da vi boede i en tre-værelses lejlighed, som var svær at opdele yderligere, hvilket var en udfordring med tre børn, som gerne ville have hvert deres værelse. Jeg ledte altså efter noget større, gerne med have i et grønt område og helst i København,” fortæller Mette. Hun synes, bytteretten er en god ordning, men peger også på, at der kan være bump på vejen. ”Damen, jeg byttede bolig med, boede i rækkehuset alene, efter hendes børn var flyttet hjemmefra, så det var en rigtig god løsning for os begge – hun ville gerne have noget mindre og jeg noget større. Dog synes jeg, at det var en noget besværlig omgang, idet man skal flytte ud af boligerne samtidig, hvorefter begge boliger skal stå tomme i 14 dage,” siger hun og uddyber:

”Det var en stor udfordring at finde et sted at bo i 14 dage (det blev faktisk til 17 dage, da den 1. faldt på en lørdag) med tre børn. Oveni det var der meget bøvl, efter vi flyttede ind i rækkehuset, som skulle være istandsat – der var så meget, der ikke var i orden, og stadig ikke er det.” Til trods for bøvlet er Mette overordnet set tilfreds med sit boligbytte og vil anbefale andre at gøre brug af ordningen. Hun nævner dog især de økonomiske omkostninger som noget, man skal være opmærksom på. ”Jeg vil anbefale det, men man skal være klar over, hvor besværligt og dyrt det er at skulle have opbevaret sine møbler og ting i tre uger + den store udfordring det kan være at finde et sted at bo i samme periode. Dertil kommer udgifter og besvær med to flytninger; først flytning til opbevaringsrum, derefter indflytning i ny bolig,” afslutter hun.

sådan er Reglerne I loven om leje af almene boliger kan man finde reglerne for, om man som lejer må bytte sin bolig til en anden. Der er særligt tre regler, man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at bytte sin bolig: • Udlejer kan modsætte sig bytte, hvis lejeren har boet i sin bolig i mindre end tre år. Udlejer er dog ikke forpligtet til at modsætte sig bytte, og kan således godt vælge at acceptere, at en lejer bytter sin bolig efter kortere tid end de tre år. Det afgørende er, at alle lejere i boligorganisationen bliver behandlet lige efter de samme retningslinjer. • Udlejer kan også modsætte sig bytte, hvis boligen ved bytning bliver beboet af mere end én person per beboelsesrum. Udlejer skal modsætte sig bytte, hvis boligen efter bytning bliver beboet af mere end to personer per rum. • Udlejer har også ret til at modsætte sig bytte, hvis der er “en rimelig grund” til det. Danmarks Almene Boliger (BL) har en hjemmeside www.bytbolig.dk, hvor man kan oprette en profil og få tilbud om bytteboliger. (Kilde: BL og lov om leje af almene boliger)

Tekst: Louise Tranberg Fotos: FRAK

Ukrudtet pibler frem, græsplænen er blevet for lang til at græsslåmaskinen kan klare mosten og hækken er for længst stukket af. Nogen gange kan det være svært at holde styr på haven. Derfor var det nogle glade haveejere, der i efteråret fik besøg en flok gæve lokale drenge, der fik styr på haverne. I Remisevænget Vest er der 266 rækkehushaver. Ti af dem er i løbet af efteråret blevet ordnet af lokale unge. Over otte lørdage har 13 forskellige drenge fra Urbanplanen mellem 13 og 16 år blandt andet klippet græs, beskåret hække og renset fliser. Til stor glæde for beboerne, som ikke har haft penge op af lommerne. Fra en af haveejerne lyder der en stor ros: ”De var så effektive og meget, meget høflige. På 3-4 timer fik de ordnet min have, der ellers lignede Amager Fælled. Jeg havde troet, at de ville komme med elektriske græsslåmaskiner og hækkeklippere, men alt foregik ved håndkraft. De må meget gerne komme igen i min have,” lyder det fra en af de heldige beboere.

Godt job Inden de unge tog ud i haverne, havde de fået undervisning af en anlægsgartner, der havde fortalt dem om beskæringsteknikker og givet en intro til selve anlægsfaget. ”De unge synes, at det er fedt at arbejde med redskaber og værktøj og har været glade for opgaverne”, fortæller Anders Andersen fra Fritidsakadamiet (FRAK), der har ansat de unge til opgaverne. Projektet er blevet testet i en forsøgsperiode henover efteråret og vinteren, hvor Partnerskabet har betalt lønninger til de unge. Dermed har det været gratis for beboerne at få ordnet deres haver.

Hvad er FRAK?

Fritidsakademiet - eller FRAK i daglig tale - er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med at give unge på kanten af samfundet en vej ind på arbejdsmarkedet. At ordne haver er bare et eksempel på de mange hundrede fritidsjob, som FRAK hvert år formidler til unge. Se mere på www.frak.dk

19 Fair udvælgelse Med 266 haver og en begrænset økonomi var en udvælgelse af haverne nødvendig. Varmemester fra Remisevænget Vest, Erik Etmann, har haft til opgave at vurdere hvem, der opfyldte kriterierne for at få ordnet haven gratis. ”Vi startede med de haver, der i særligt grad var misligeholdte. Derefter var vi ude i resten af rækkehusene og fortælle om tilbuddet. I forhold til de beboere, der meldte sig til, har jeg måtte vurdere, om de reelt havde brug for tilbuddet. Nogen har jo set det som en fed service at få ordnet have helt gratis. Der har jeg måtte vurdere og selvfølgelig udvælge dem, hvor beboerne fx er syge eller handicappede og derfor ikke har mulighed for at vedligeholde en have. Dernæst har vi hjulpet dem, som reelt ikke har overskuddet, og haverne måske er stukket helt af for dem. Nu er de haver i orden, og vi har ladet dem vide at vi forventer at de vedligeholder dem fremover,” fortæller Erik Etmann, der håber at forsøget kan fortsætte.

Formand i Remisevænget Vest, Lars Emanuel er også positiv over projektet: ”Jeg har kun hørt positive ting fra de beboere, de har været rundt hos. Vores drift er også begejstret, så jeg synes da, at det er noget vi burde fortsætte med om muligt. Det får også de unge i gang, og det er godt,” lyder det fra Lars Emanuel. På udkig efter midler Projektet har som nævnt været et forsøg på at skabe meningsfulde fritidsjob i Urbanplanen. Partnerskabet arbejder nu på at finde flere midler, så projektet kan fortsætte i 2018.

Det håber de også i FRAK. Anders Andersen, projektleder på FRAKS nye indsats UKRUDT, der er støttet af den A.P. Møllerske Støttefond; ”Det her projekt giver rigtig god mening på så mange forskellige planer. De unge får et fritidsjob og tjener deres egne penge. Beboerne får ordnet en opgave, som de ikke selv kan overkomme. Derudover skabes der nogle rigtig fine møder mellem beboere og de unge. De unge kommer ud i folks private haver som fagmænd, og det giver et helt nyt blik på de unge.” Vil du vide mere, så kontakt Søren Løkke på solo@3b.dk

I dette nummer af Opslagstavlen har vi modtaget et indlæg fra en beboer i Hørgården, der her fortæller om livet i området fra 1973 og frem.

Livet i Hørgården 1973-2017

en masse godt og sjovt, også problemer – men godt naboskab klarede alt Da vi som unge studerende i 1973 flyttede ind i Hørgården med vores lille datter på 3 måneder, kom vi fra en lille bitte Amager-bolig på 33 kvm. uden varmt vand, bad eller centralvarme til 148 kr. pr. måned til en SKØN stor 3-rums bolig i Hørgården med altan og på næsten 90 kvm. og til ca. 1000 kr. pr. måned. Vi flyttede ind i en opgang med en masse dejlige naboer på vores egen alder med små børn – og flere dejlige ældre, som havde boet i opgangen lige fra byggeriets start i 1969. Vi unge mødtes i weekenderne i gården med alle vores dejlige unger og drak kaffe. Vi slæbte campingborde og stole ned og satte os ved gårdens gynger og sandkasser og hyggede sammen. Når vejret var til det, fyldte vi små vandbassiner med vand, som børnene kunne hoppe i. I de daværende Ungbo-hybler under vores boliger i stueplan kom mange af de unge også ud og sluttede sig til os med sodavand og sandkage. Men alt var ikke altid kun idyl. Indimellem – når vores børn skulle sove, og vi selv skulle have rimelig søvn til næste dags job og/eller studier – måtte vi ned ”og skrue bissen” på og bede de unge om at dæmpe musikken og især bassen. Og det gjorde de fleste så. Og bagefter var vi som oftest lige gode venner igen. Blandingen af os yngre og de ældre i opgangen var et STORT plus. Fordi GENERATIONER HAR GLÆDE AF HINANDEN. De ældre havde stor glæde af alle børnene i vores opgang, som elskede at komme ind hos dem og høre historier og få saftevand og måske en småkage. Omvendt havde de ældre STOR glæde af børnene og af os forældre, som altid var parate til at hjælpe, hvis de havde brug for, at vi hjalp med at opsætte lamper eller andet i boligen – eller med at slæbe tunge indkøbstasker op eller vasketøj over til det fælles vaskeri i gården. Årene gik. Børnene blev større. Ældre kom på plejehjem, og nogle flyttede i hus eller i andre lejligheder andre steder. Vi fik mange nye beboere i opgangen, men forblev dog to familier, som har boet her fra henholdsvis

Et billede af en hyggestund i Urbanplanen i 1970’erne. Fra Urbanplanens lokalhistoriske arkiv

1969 og 1973, hvoraf vi er den ene. Vi har været så heldige ALTID at få gode naboer ind i vores opgang, som har villet DET GODE NABOSKAB. Og for os er GODT NABOSKAB ikke, at man nødvendigvis ”render ud og ind hos hinanden i tide og utide” – men den tryghed og glæde, som der er i at vide, at man er omgivet af mennesker, som man har det godt med. Som man hilser på og smiler til, når man møder. Som man ved, ser efter ens bolig, når man er på ferie. Som hjælper en (som bl.a. mig), når jeg IGEN sidder i kørestol i en periode efter operationer. Som holder døren for en, når man kommer slæbende med tunge ting. Så til trods for de problemer, som vi også har haft – og som ALLE – som har boet i Urbanplanen/Hørgården 1 og 2 i mange år kender til – må slut-konklusionen være: Vi bor i dejlige boliger i et skønt område og tæt på ALT med busser og Metro. Mit ønske og min opfordring til alle, som læser denne historie: LAD ALTID DET GODE NABOSKAB SEJRE. VIS HENSYN OG SMIL. DERVED FÅR VI DET ALLE GODT SAMMEN, BØRN, UNGE SOM ÆLDRE. Karin, Hørgården 1.

21 have med plads til leg og læring, og vi har kigget os omkring her på Amager, hvor især legepladsen på Sundbyøster Plads er både velindrettet og velbesøgt. Vi må dog se i øjnene, at pladsen uden for Solvang Bibliotek størrelsesmæssigt ikke rummer de samme muligheder. Derfor har vi indstillet os på at være lidt mere realistiske. Noget helt andet er, at vi selvfølgelig udelukkende kan komme med vores idéer og drømme, da vi ingen kompetence har, til gengæld har der været stor lydhørhed fra Teknik- og Miljøforvaltningen, med hvem vi har holdt flere møder, og ligeledes har Kultur- og Fritidsforvaltningen, områdefornyelsen, Amager Vest Lokaludvalg, Partnerskabet og Solvang Bibliotek været repræsenteret.

NYT FRA PLADSLAUGET Kære beboere i Urbanplanen og læsere af Opslagstavlen. I Opslagstavlen nr. 97 fra april 2017 inviterede Brugerrådet fra Solvang Bibliotek læserne af Opslagstavlen til at deltage i et Pladslaug. Vores ønske var, at forbipasserende og brugere af Biblioteket skulle få lyst til også at bruge pladsen uden for Biblioteket, altså at pladsen indrettes med gode siddemuligheder og hyggekroge, hvor man har lyst til at slå sig ned, få sig en sludder med andre og måske en kop kaffe, og hvor der også er legeredskaber for de mindre børn. Kort sagt, en oase for store og små.

Vi er nu kommet dertil, at vi må vente på foreløbig tilbagemelding til januar 2018, hvor der vil blive holdt nyt møde med Teknik- og Miljøforvaltningen ved Kristian Overby om pladsens indretning, dette med udgangspunkt i det sidst afholdte møde. Her var der enighed om, at pladsen foran biblioteket skal fremtræde lys og åben, og der var et ønske om, at nogle af træerne på pladsen bliver fældet, og at der istedet opsættes blomster- og krydderurtekasser. Men da hele byggeprojektet i Solvang Syd først forventes færdigt i 2020, og pladsen foran Solvang Bibliotek skal etableres efter dette, ta’r det tid, før den nye plads foran biblioteket kan blive en realitet. - Ulla Støvelbæk

Nu har Pladslauget eksisteret siden maj. Vi har været på en inspirationstur til Gladsaxe, hvor Gladsaxe Hovedbibliotek har fået indrettet en stor biblioteks-

Deltag i debatten Har du forslag, idéer eller noget, du vil debattere med dine naboer, så er der plads i beboerdebatten!

OBS: Pas på postkasse-tyverier Eftersigende har flere været udsat for tyveri fra postkasserne i området. En beboer i Remisevænget øst fortæller at hans nemID blev stjålet fra postkassen og herefter blev der trukket penge fra hans konto. Politiet er informeret. Så husk at tøm postkasserne jævnligt og luk ikke dørerne op for folk, hvis ærinde I ikke kender.

Send dine indlæg – der selvfølgelig ikke er injurierende, racistiske, diskriminerende eller religiøst eller seksuelt stødende – til redaktionen på opslagstavlen@partnerskabet.net Du kan godt være anonym, blot redaktionen kender dit navn og adresse.

December/januar/februar

SE FLERE AKTIVITETER OG TILBUD PÅ WWW.URBANPLANEN.COM Gratis rygestopkursus Mandag 8. januar kl. 17-19.30 Herefter mødes vi: 15. januar kl. 17-19.30 22. januar 17-19.00 29. januar kl. 17-19.00 12. februar kl. 17-18.30

Julearrangementer i Solvang Kirke Lørdag 9. december kl. 11.00 Syng julen velkommen til dette børne- og familievenlige julearrangement. Let frokost til alle og julegodter til alle børn. Søndag 10. december kl. 16.00 Julekoncert med MUKO. Klassiske julesalmer og sange giver en god start på julen. Gratis adgang. Torsdag 14. december kl. 17.30 Julefest for børn og voksne. Solvang Kirkes efterhånden traditionelle julefest begynder med spisning. Derefter er der juletræ og underholdning. Gratis adgang. Vi slutter af med en kop kaffe, te eller saft.

Sted: Containerkontoret, Remisevej 25

Beboerkoret Beboerkoret mødes hver torsdag fra 16.00-17.30 på Peder Lykke (caféen). Har nogle af beboerne lyst til at deltage, da mød op, vi glæder os til at hilse på dig. Kontakt Anita på 29723632 eller Gerda på 32598297.

Du kan få tilskud på op til 1000 kr. til nikotinerstatningsprodukter ved deltagelse på kurset. Vi aftaler en fælles stopdato og taler om, hvordan man undgår at tage på ved et rygestop, helbredsfordele, fastholdelse af rygestoppet og meget mere. Du kan tilmelde dig rygestopkurset på www.sundhed.kk.dk/rygestop eller ved at ringe til STOPLINIEN på 80 31 31 31.

Alle arrangementerne finder sted i Solvang Kirke, Remisevej 10-12. Få mere information hos sognemedhjælper Theis Larsen på telefon 23408175.

Street i Remiseparken Hver mandag kl. 16-18 på Tvillingebanen og onsdage kl. 1819 i Sundby Idrætspark Kom og spil fodbold, basket, stikbold, backgammon og en masse andre ting med Det Sociale Streetprojekt. Ingen tilmelding - bare kom forbi! Det er Partnerskabet, Gadeplan Amager og Sikker By, der står bag projektet.

YOGA OG ZUMBA-ÆNDRINGER

Går du til Zumba eller yoga i Aktivitetshuset, er der ændringer på vej. YOGA: Yoga rykkes fra tirsdag til onsdag til kl. 19 – 20 i Aktivitetshuset. ZUMBA: Zumba rykkes fra A-huset til Amager Fælledskole. Til gengæld bliver der to ugentlige hold: Tirsdage kl. 18-19. Torsdage kl. 18-19. PRISER: Muligheden for at betale med klippekort – 5 kr. pr. gang – frafalder. I stedet overgår betaling til foreningen Amager Healthy Girls. Disse ændringerne skyldes, at Partnerskabet ikke længere kan betale tilskud til aktiviteterne i A-huset. Læs mere på side 8 her i bladet. Priserne på zumba og yoga bliver besluttet på Healthy Girls’ generalforsamling 17. januar, hvor alle er velkomne. Herefter kan priserne ses på www.healthygirlsamager.dk, hvor man også skal tilmelde sig. Mere info hos Iman på imah@3b.dk eller tel. 26821612. OBS: Alle Healthy Girls-aktiviteter er kun for kvinder. Udgivet af Partnerskabet Remisevej 25 / ovf. Hjulmagerstien 24, 2300 KBH S Web: Urbanplanen.com Mail: lotr@3b.dk Tel: 30 36 73 88

Ti 14

On 15

Lø 14

Sø 15

Ma 20

Ti 21

On 22

Fr 20

Lø 21

Sø 22

Ma 27

Ti 28

On 29

Fr 27

Lø 28

Sø 29

Ti 31

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Sø 26

To 26

Fr 31

To 30

Lø 25

On 25

Ma 30

Fr 24

Ti 24

Sø 19

To 19

To 23

Lø 18

On 18

Ma 23

Fr 17

Ti 17

Ma 13

Fr 13

To 16

Sø 12

To 12

Ma 16

Lø 11

On 11

Fr 10

On 8

Ma 6

Ti 10

Ma 9

Lø

Sø 8

Sø 5

Lø

On 4

On 1

Ma 2

Sø 1

Juli

23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

August 1

Sø 30

Lø 29

Fr 28

To 27

On 26

Ti 25

Ma 24

Sø 23

Lø 22

Fr 21

To 20

On 19

Ti 18

Ma 17

Sø 16

Lø 15

Fr 14

To 13

On 12

Ti 11

Ma 10

Sø 9

Lø

On 5

Ma 3

Sø 2

Lø

20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

September 2

On 31

Ti 30

Ma 29

Sø 28

Lø 27

Fr 26

To 25

On 24

Ti 23

Ma 22

Sø 21

Lø 20

Fr 19

To 18

On 17

Ti 16

Ma 15

Sø 14

Lø 13

Fr 12

To 11

On 10

Ma 8

Sø 7

Lø

On 3

Ma 1

23 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Oktober 3

Fr 30

To 29

On 28

Ti 27

Ma 26

Sø 25

Lø 24

Fr 23

To 22

On 21

Ti 20

Ma 19

Sø 18

Lø 17

Fr 16

To 15

On 14

Ti 13

Ma 12

Sø 11

Lø 10

On 7

Ma 5

Sø 4

Lø

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

November 1

Ma 31

Sø 30

Lø 29

Fr 28

To 27

19 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

On 26 2. juledag

Ti 25 Juledag

Ma 24

Sø 23

Lø 22

Fr 21

To 20

On 19

Ti 18

Ma 17

Sø 16

Lø 15

Fr 14

To 13

On 12

Ti 11

Ma 10

Sø 9

Lø

On 5

Ma 3

Sø 2

Lø

December

2018

On 14

Sø 14

Ma 19

Ti 20

On 21

Fr 19

Lø 20

Sø 21

Sø 25

Ma 26

Ti 27

On 28

To 25

Fr 26

Lø 27

Sø 28

20 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Lø 31

On 31

To 29 Skærtorsdag

On 28

Ti 27

Ma 26

Sø 25 Palmesøndag

Lø 24

Fr 23

To 22

On 21

Ti 20

Ma 19

Sø 18

Lø 17

Fr 16

To 15

On 14

Ti 13

Ma 12

Sø 11

Lø 10

On 7

Ma 5

Fr 30 Langfredag

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Sø 4

Lø

Marts

Ti 30

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Lø 24

On 24

Ma 29

Fr 23

Ti 23

Sø 18

To 18

To 22

Lø 17

On 17

Ma 22

Fr 16

Ti 16

Ti 13

Lø 13

To 15

Ma 12

Fr 12

Ma 15

Sø 11

Lø 10

To 11

On 7

Ma 5

On 10

Ma 8

Lø

Sø 7

Sø 4

Lø

On 3

Februar

Ma 1 Nytårsdag

Januar 3

Ma 30

Sø 29

Lø 28

19 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Fr 27 Bededag

To 26

On 25

Ti 24

Ma 23

Sø 22

Lø 21

Fr 20

To 19

On 18

Ti 17

Ma 16

Sø 15

Lø 14

Fr 13

To 12

On 11

Ti 10

Ma 9

Sø 8

Lø

On 4

Ma 2 2. påskedag

Sø 1 Påskedag

April 1

Ramadan

To 31

On 30

Ti 29

Ma 28

Sø 27

Lø 26

Fr 25

To 24

On 23

Ti 22

21 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Ma 21 2. pinsedag

Sø 20 Pinsedag

Lø 19

Fr 18

To 17

On 16

Ti 15

Ma 14

Sø 13

Juni

Lø 30

Fr 29

To 28

On 27

Ti 26

Ma 25

Sø 24

Lø 23

Fr 22

To 21

On 20

Ti 19

Ma 18

Sø 17

Lø 16

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Fr 15 Eid al-Fitr

To 14

On 13

Ti 12

Lø 12 Urbanfestival

Sø 10

Lø

On 6

Ma 4

Ma 11

Sø 3

Lø

Fr 11

To 10 Kr. himmelfartsdag

On 9

Ma 7

Sø 6

Lø

On 2

Maj

2018