Nr. 103 - Juni 2018
2
Vores alle sammens dejlige park står som bekendt over for en renoveringsproces, som på sigt gør den endnu mere rar at opholde sig i for Københavns borgere. Det er desværre uundgåeligt, at nogle af træerne samt noget af kratbevoksningen må lade livet for at gøre plads til nye aktiviteter og borgernes ønsker til den nye park. Til gengæld bliver der plantet ca. 200 nye træer – og en lille frugtlund bliver en del af parken. Vi elsker vores træer At træerne betyder meget for borgerne, er man meget bevidst om i Københavns Kommune. Det viser sig næsten altid at være det, der fylder mest hos brugerne, når kommunen renoverer i de grønne områder. Og således også med Remiseparken. På Urbanfestivalen 5. maj var Københavns Kommune, Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) og Boligforeningen 3B til stede med deres respektive projektledere for de kommende bygge- og renoveringsprojekter. De stod klar til at svare på spørgsmål fra interesserede borgere om de fysiske forandringer i Urbanplanen. “Fokus var helt klart på træernes ve og vel. Det var det, der optog folk mest i forbindelse med renoveringen af Remiseparken, og det, der var flest spørgsmål omkring,” fortæller Rikke Thomsen, projektleder fra Københavns Kommune.
Hver anden måned stimler en gruppe beboere og ansatte sammen og planlægger, hvad næste nummer af Opslagstavlen skal indeholde. Synes du, at det kunne være spændende at være med til at lave et beboerblad, så skriv til Eva Sofie på esra@3b.dk.
Denne udgaves forsidebillede er taget af Jørgen K. P.
Udover Rikke har vi talt med Ulrik Kristensen, også fra Københavns Kommune, som fortæller, at der som udgangspunkt skulle fældes 64 træer samlet i de to projekter. Men i et godt samarbejde med Hofor om at begrænse det antal, er det nu kun 46 træer, der må lade livet. “I den nordlige del, hvor Hofors regnvandsledning skal graves ind i parken, starter den kommunale del af parken samtidig. For ikke at fælde for mange træer har kommunen og Hofor i samarbejde valgt, at vi lægger både gravning og en stor del af den vandopmagasinering, som skybrudsløsningen skal have, i det samme stræk ned langs stien. Det betyder, at i den første del af stien mod nord bliver den kommende grøft bredere – og mod syd, ved siden af den såkaldte skibakke, kan vi bevare de store træer ved at gøre stien smallere,” fortæller Ulrik Kristensen. Skybrudssikring Udover generel modernisering af parkens aktiviteter er formålet med renoveringen også, at området skybrudssikres. En stor del af regnvandsopsamlingen i parken kommer til at foregå i den grøft, der løber hele vejen under den nuværende sti mod vest mellem rækkehusene og parken. Oven på grøften vil der blive etableret en oplevelsessti med metalunderlag, så man går hen
3
Tekst og foto: Eva Sofie over grøften og kan opleve naturen på tætteste hold. Grøften med bevægelsesstien ovenpå leder regnvand ned til et forsinkelsesbassin, som bliver anlagt dér, hvor der nu er skovlegeplads for de mindste. “Det betyder, at vi må flytte en del af legepladsen ,og der vil blive etableret en ny småbørnslegeplads dér, hvor soppebassinet er i dag. Der vil komme et nyt soppebassin derovre også,” fortæller Ulrik Kristensen. En konsekvensen af forsinkelsesbassinet er desværre, at tre træer, der står midt i området, må lade livet sammen med tre af de mindre nye træer, som er i dårlig vækst. Det har i det hele taget indgået i vurderingen, hvor levedygtige træerne er. Det vil sige, at sunde træer naturligvis i højere grad vil blive bevaret frem for træer i dårlig vækst og stand. “I projektet for Remiseparken har vi og vores rådgivere gjort rigtig meget ud af at bevare så mange træer som muligt. Der er gjort rigtig meget ud af at bevare alléen midt i parken, men i en form, så den nye sti bugter sig ned igennem parken og kommer til at gå ud og ind imellem træerne. Dér, hvor træerne kommer til at stå midt i den kommende sti, vil der blive lavet huller i stien, så træerne kan blive stående. Det vil sige, at man får nogle bede med træer, som man så kommer til at gå udenom,” fortæller Ulrik Kristensen. Tryghed, komfort og flere aktiviteter i parken Der har været et stort ønske fra borgerne om, at parken bliver mere tryg at færdes og opholde sig i. Man ved, at det skaber tryghed i offentlige rum, når man selv kan se – og føler sig set af – andre brugere. Derfor vil en del af kratbevoksningen i Remiseparken blive tyndet ud, så man skaber mere gennemsigtighed i parken. Det gælder f.eks. kratbevoksningen dér, hvor den nuværende hestefold er, og bevoksningen langs stien mellem tvillingebanerne og soppebassinet. “Noget andet, vi gør, er at omforme kælkebakken, så den del, der går langs alléen nu og gør, at man ikke kan se kælkebakken derfra, vil blive fjernet. Til gengæld bliver den lidt højere på toppen, så den bliver endnu sjovere at kælke på. Det tager selvfølgelig en del af bevoksningen på bakken – og nogle vil synes noget af hyggen – men det giver et meget bedre udsyn både til og fra alléen. Samtidig vil de flotte træer på alléen stå endnu tydeligere frem,” fortæller Ulrik Kristensen.
Minigolfbanen bliver retableret langs hegnet til byggelegepladsen, og der bliver etableret en del nye nyttehaver samt udekøkken. Hestefolden flyttes op ved siden af Bondegården, og der plantes en del nye træer, blandt andet frugttræer, som kommer til at udgøre en lille frugtlund. Dér, hvor hestefolden er nu, bliver der etableret et betonlandskab, hvor man kan stå på løbehjul, rulleskøjter, skateboard osv. Et andet ønske fra borgerne er, at der etableres flere steder, hvor man kan se på boldspil, opholde sig, snakke og hygge sig. Derfor bygges der overdækkede tilskuerpladser i forbindelse med tvillingebanerne, som der har været på et tidligere tidspunkt. I den sydlige del af parken bliver der desuden opsat en legeskulptur skabt af den svenske kunstner Beatrice Hansson. Hun har skabt flere af den slags skulpturer, bl.a. i Malmø, hvor de bruges som legeredskab eller til ‘at hænge ud i’. En anden tryghedsskabende faktor er bedre belysning. Derfor opsættes der, i stedet for de eksisterende lygter, nye højere master med spots, som gør det lettere at styre belysningen. På den måde kan man lyse bestemte områder op og skabe en generelt større tryghed på den nye sti. Samtidig vil der blive sat lys op ved de enkelte aktiviteter. Læs mere på urbanplanen.com. For mere information om de enkelte byggefaser: Hofor: 33 95 33 95, spørg efter projektleder Rigmor Johannesen eller mail: righ@hofor.dk. Københavns Kommune: 33 66 33 66, spørg efter projektleder Rikke Thomsen eller mail: BY5J@tmf. kk.dk.
4
Tekst: Michael Hedegaard, sekretariatsleder i Partnerskabet, mhjn@3b.dk. Foto: Eva Sofie
For tiden flyder medierne over med omtale af de nye politiske aftaler på Christiansborg, der indeholder en række initiativer for udsatte boligområder. Hørgården er i den forbindelse kommet på den såkaldte ghettoliste. Det kommer dog ikke til at betyde fraflytninger, nedrivninger eller frasalg. Vi bringer her lidt fakta, og vi vender tilbage senere på året, når vi kender indholdet af lovforslaget. Hørgården er et boligområde, som består af to boligafdelinger, og som af nogle betragtes som en del af boligområdet Urbanplanen. Boligministeriet har i denne forbindelse valgt at betragte Hørgården 1 og 2 som et sammenhængende boligområde, og derfor kigger vi også i denne artikel på data fra Hørgården 1 og 2 tilsammen. Nye kriterier Et af elementerne i den nye politiske aftale er, at kriterierne for at være på listen over udsatte boligområder igen er blevet ændret (se faktaboks). Ud fra disse nye kriterier har ministeriet placeret 55 boligområder i Danmark på listen over udsatte boligområder. Det statistiske data, der ligger til grund for denne placering på listen, er op til tre år gammelt, og 1. december udsender ministeriet en opdateret liste baseret på nyere data. Først og fremmest er det kun almene boligafdelinger med mere end 1.000 beboere, der kigges på i denne sammenhæng. Opfylder en sådan boligafdeling to eller flere af de første 4 kriterier placeres afdelingen på listen over udsatte boligområder. Blandt de 55 udsatte boligområder på listen er der 30 afdelinger, der også opfylder kriterie nr. 5 – og disse 30 områder benævnes i aftalen som ghettoområder. En afdeling kan altså kun defineres som en ghetto, hvis den også opfylder det kriterie, der drejer sig om etnicitet. Hørgården 1 og 2 tilsammen opfylder kriterierne 2, 4 og 5, som er fremhævet i faktaboksen. Altså er Hørgården placeret på den nuværende ghettoliste, der opdateres om et halvt år.
De politiske aftaleparter har indført en tredje kategori; nemlig såkaldt hårde ghettoer. Her er der tale om boligområder, der har været på ghettolisten fire år i træk – og landet over findes 16 sådanne områder baseret på de nye kriterier. Til hjemstedskommunen og boligselskabet for disse 16 områder stiller Boligministeriet krav om udarbejdelse af en udviklingsplan, der markant skal ændre på beboersammensætningen ved f.eks. at nedbringe andelen af almene familieboliger inden år 2030. Det er vigtigt her at understrege, at Hørgården ikke er defineret som en hård ghetto, og derfor er der ikke krav om en udviklingsplan for Hørgården. Forventningen er, at de politiske aftaler udmøntes i et lovforslag i efteråret, der forventes vedtaget før december. Når vi har kigget dette lovforslag igennem, vender vi tilbage med mere information på hjemmesiden og i Opslagstavlen.
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. (Hørgården ligger på 34%) 2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct. (Hørgården ligger på 64%) 3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusiv uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. (Hørgården ligger på 58,9%) 4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. (Hørgården ligger på 2,3%) 5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. (Hørgården ligger på 51,5%)
5
Ser man på de kriterier, som Hørgården opfylder, ligger afdelingen og balancerer på vippen lige over grænseværdierne. Regner man f.eks. på kriteriet for kriminalitet (kriterie nr. 4), så kan en forskel på 1-2 beboere afgøre, om Hørgården er på listen eller ikke på listen. Regner man på kriteriet for etnicitet (kriterie nr. 5), så kan en forskel på 24 beboere afgøre, om Hørgården defineres som en ghetto. Disse eksempler er taget med for at illustrere, hvordan små bevægelser i sammensætningen af 1600 beboere kan påvirke, om man er på eller ikke på en ghettoliste.
Udvikling Vi har kigget på tal fra Danmarks Statistik fra sidst i nullerne og frem til nu, og tendensen er klar. Set i forhold til alle beboere i Hørgården har afdelingen i dag en mindre andel af dømte beboere, beboere uden for arbejdsmarked og uddannelse samt beboere med ikkevestlig baggrund. Den gennemsnitlige personlige indkomst ligger under men følger stabilt den opadgående udvikling i personlig indkomst for hele kommunen (vi har ikke adgang til tal fra regionen, som anvendes i kriterierne). Og andelen af beboere på 30-59 år, der kun har grundskoleuddannelse, er svagt faldende. Andel af beboere på 18 år eller Altså et boligområde, der udvikler sig i en positiv retderover i Hørgården, dømt for ning ligesom resten af Urbanplanen. Måske oplever overtrædelse af straffeloven, du, at det går langsomt? Og ja, det gør det. Den våbenloven eller lov om slags bevægelser sker ved forebyggende arbejde i et bredteuforiserende samarbejde stoffer. henover flere år, og der findes 10%snuptagsløsninger. ingen Men med den positive udvikling, hvorfor er Hørgården så kommet på ghettolisten? Svaret er ganske enkelt, 5% at man politisk igen har valgt at definere kri3,5% end tidligere, og det har altså terierne anderledes 2,3% betydet, at Hørgården nu optræder på listen. Det er også afgørende, hvordan ministeriet vælger at tegne de streger, som definerer et boligområde, og her har man valgt at slå Hørgården 2006-09 2015-16 1+2 sammen. På samme måde betragter man også Remisevængerne som sammenhængende.
år eller Andel af beboere på 18 år eller mt for derover i Hørgården, dømt for ven, overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. 10%
%
-16
5%
3,5%
2006-09
1. januar trådte en ny helhedsplan i kraft, som løber til udgangen af 2021, og pt. har Partnerskabet gang i mere end 30 aktiviteter med flere end 70 samarbejdsparter. Disse aktiviteter arbejder bl.a. med at: • Fremme god skolegang og mere uddannelse for børn og unge. • Forøge beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Andel af beboere på 18 år eller • Fremme beboernes oplevelse af tryghed i deres derover i Hørgården, uden boligområder. tilknytning til arbejdsmarked • Forebygge kriminalitet. eller uddannelse. • Forøge og understøtte det frivillige arbejde i om100% rådet. • Forstærke diverse fællesskaber samt naboskabet i boligområdet. • Forbedre det image, som Urbanplanen har. 50% 38,2% 34%an, kan Hvordan vi griber dette arbejde mere konkret du få info om på hjemmesiden: www.urbanplanen. com. Du kan også følge os på www.facebook.com/ urbanplanen. Og du er naturligvis altid velkommen i sekretariatet eller til på anden måde at2015-16 kontakte os. 2006-09 Ring f.eks. til sekretariatsleder Michael Hedegaard på 40235016, hvis du har spørgsmål – eller hvis du får lyst til at bidrage til det forebyggende arbejde, som vi laver.
Andel af beboere på 18 år eller derover i Hørgården, uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. 100% 100%
50%
50%
38,2%
34%
2006-09
2015-16
2,3%
2015-16
Hvad gør vi? Partnerskabet er en boligsocial indsats, der arbejder forebyggende på det sociale område med beboere i Urbanplanen, og vi arbejder videre af de spor, som de seneste år har ført en positiv udvikling med sig. Der er stadig udfordringer, og disse adresseres af flere forskellige parter.
Andel af beboere på 18 år eller derover iAndel Hørgården, uden af indvandrere og eftertilknytning til arbejdsmarked kommere fra ikke vestlige eller uddannelse. lande i Hørgården. 100%
50%38,2%
2006-09
53,5%
51,5%
34%
2015-16 2017 2011
6
Tekst og fotos: Eva Sofie Der var strålende solskin og temperaturen i top d. 5. maj, hvor Urbanfestivalen gjorde Remiseparken til det hyggeligste sted i byen. Det anslås, at op mod 4.000 mennesker besøgte festivalen – heraf naturligvis en del fra Urbanplanen og Hørgården. Men også rigtig mange gæster fra nabobydelene dukkede op og tog del i festlighederne. Festivalprogrammet var sammensat, så det appellerede bredt til både børn og voksne. Åbningstalen blev holdt af socialdemokraten Yildiz Akdogan og kl. 11.10 gik one-man-bandet Petr Gros på scenen. Herefter tog Kalle Mathiesen over med Kalles World Tour, kendt fra Ramasjang, ud fra devisen: “Der er musik i alt, og alt er musik”. Det var virkelig et tilløbsstykke, og der var proppet foran scenen. Kalle var fantastisk til at engagere sit publikum. Børnene faldt pladask for den frække og fjollede attitude, og de voksne fik sig et godt grin, når Kalle Mathiessen på underfundig vis også ramte deres referencer.
Så blev det tid til trylleshow med Magiske Mr. Mox og hans skønne papegøje, som også var meget populært blandt både børn og voksne. Herefter gik Rest in Beats på scenen med snørklet dansk poesi oven på levende triphop beats som afslutning på festivalen. Langs stien var der over 50 loppe- og foreningsboder, som havde taget plads. Det skabte en rigtig markedsstemning, og der blev solgt alt fra hjemmebag over tøj og ting til budskaber af enhver art. Boligforeningen 3B, Hofor og Københavns Kommune, som står for renoveringen af Remiseparken, var også til stede, og mange interesserede borgere fik svar på spørgsmål om forløbet og resultatet af renoveringen. Hele dagen underholdt Ballonklovnen Shonmpy de forbipasserende børn, og der var i det hele taget masser af sjove aktiviteter for børn i alle aldre. Desværre meldte Danmarks Stærkeste Mand Mikkel Leicht og hans ven John Kalmar afbud på grund af skader.
7
Stort tillykke til Maria Hundevad Malmer, som vandt Urbanfestivalens fotokonkurrence med disse fine billeder. Også tak for alle de andre gode fotos, I har taget til konkurrencen - se dem på Instagram under #Urbanplanen
Urbans Folkekøkken, som stod for madboden, måtte flere gang hente ekstra kødforsyninger, da det bogstavelig talt væltede ind med sultne gæster. På dagen kunne man deltage i en fotokonkurrence om de bedste stemningsbilleder fra Urbanfestivalen. Vinderen blev Maria Hundevad Malmer, som har vundet en middag for fire i Urbans Folkekøkken. Vi ønsker Marie stort tillykke med sejren.
Generelt var der stor tilfredshed med arrangementet, som er blevet en fast tradition i Urbanplanen. Til næste år kan festivalen ikke foregå i Remiseparken, som lukkes af pga. renovering, så her må der tænkes anderledes. Men en Urbanfestival 2019 skal der være!
8
Tekst: Karin. Foto fra STREET GAME: Jørgen K. P. D. 23. maj i bragende sol samledes over 80 deltagere til et veltilrettelagt heldagsarrangement i Beboerhus Øst på Lygtemagerstien i Urbanplanen. Seminaret var udarbejdet i et samarbejde mellem Partnerskabet i Urbanplanen, Amagerbro Helhedsplan, Børnekulturhus Amager, SSP København, Sikker By og Københavns Kommune. En af arrangørerne var Søren Løkke fra Partnerskabet. Deltagerne var praktikerne; alle de, som i hverdagen arbejder med børn og unge i skolen, ungdomsinstitutionerne (fritidsklubber, sportsklubber mv.) og i SSP. Temaet for ungeseminaret var fællesskaber, fordi alle, der arbejder med unge, ønsker at sikre, at de har nogle gode fællesskaber ”at være i og blive til i”, som det lød i invitationen.
de unge er systematik og at sørge for forældrekontakt; har I talt med de unge i klubben eller i skolen om en problemstilling, så SMS hjem til forældrene og fortæl dem det og giv dem en opfordring til at fortsætte dialogen om problemstillingen hjemme, lød opfordringen.
Efter ankomst og morgenmad bød Bjarne Fey, chef for Amager Kultur, velkommen. Derefter oplyste kulturkonsulent Peter Martinussen fra Børnekulturhus Amager om dagens program og praktisk info, hvorefter deltagerne blev opdelt i grupper både indendørs og nogle i rundkreds i solen på græsset uden for lokalet.
Malene Bichel, som underviser pædagoger, fortalte om vigtigheden af hengivelse, sanselighed og evnen til ærlighed over for sig selv: ”Hvad har jeg på hjerte? Og hvad kunne jeg tænke mig at have på hjerte?”. Magnus Holmegaard præciserede vigtigheden af at have en tværfaglig tilgang til idræt, og de to unge studerende besvarede spørgsmål fra praktikerne.
Grupperne fik fem forskellige opgaver at løse med overskrifterne: ’Fortæl om et fællesskab, du var med i’, ’Sammenhængen mellem fællesskab og aktivitet’, ’Hvad er formålet med fællesskabet?’, ’Hvilke forventninger skal vi turde have til de unge i forhold til at indgå i et fællesskab?/Hvorfor skal vi have forventninger til de unge?’ og ’Lav et ungefællesskab’.
Mathilde, børne- og ungekonsulent fra Fritids- og Kulturforvaltningen i København, spurgte om, hvem der kan definere, hvad et fællesskab er? Der kom livlig debat om dette emne, og den ene af de to unge studerende påpegede vigtigheden af ikke at indgå i for mange fællesskaber, fordi det giver de unge stress. Hun synes, at de voksne skal definere, hvad der er gode eller dårlige fællesskaber. Malene Bichel mener, at fællesskab er at være tæt på hinanden og trække vejret sammen, og at hele verden er et fællesskab.
SMS til forældrene Efter en kort pause og frokost fortsatte dagen med et spændende foredrag af ungdomsforsker Søren Østergaard, som bl.a. brugte mange eksempler fra sin egen familie om fællesskabet forældre/børn/ unge imellem. ”Tal med jeres børn og unge og spørg ind til dem ved middagsbordet?” var en af opfordringerne fra ham. Han kom også ind på, at det vigtigste i arbejdet med
Hvem kan definere fællesskab? Dagen fortsatte med en paneldebat om praktikernes spørgsmål. Ordstyrer var Peter Martinussen. I panelet sad sanger og proceskonsulent Malene Bichel, ungdomsforsker Søren Østergaard, programleder for inklusionsområdet i DGI Storkøbenhavn Magnus Runge Holmegaard samt to unge kvindelige studerende fra 1. g på Ørestad Gymnasium.
Peter Martinussen sluttede paneldebatten af med at bede deltagerne om at fortælle om 20 gode oplevelser, som de havde haft i løbet af seminaret. Dagen fortsatte med STREET GAME, som der kan læses mere om på næste side.
9
Tekst: Bruno. Fotos: Jørgen K. P. Begrebet ’STREET GAME’ blev lanceret i Hørgården onsdag d. 23. maj, hvor 150 forventningsfulde mennesker fulgte det særprægede event. Her blev der dystet i street-fodbold og street-basketball. Målgruppen var 8-15 år, men basketball var også åben for de ældste teenagere. STREET GAME består oprindeligt af fire aktiviteter: Fodbold, basketball, dans og fitness. Det hele organiseres fra en destination på Vesterbro, hvor man udklækker de såkaldte ’Playmakere’. For at realisere projektet STREET GAME skal frivillige Playmakere være ansvarlige for projektet. Flertallet af Playmakere ved dagens event var unge initiativrige kvinder, som virkelig brændte igennem. Den primære målsætning for dagens event var netop at opfordre unge mennesker (målgruppe 1625 år) til at påtage sig opgaven som Playmaker og hjælpe børn og unge i lokalområdet til at dyrke en sund beskæftigelse. Organisationen sørger for, at Playmakerne forsynes med materialer som bolde og musikanlæg. STREET GAME organiseres i flere sociale boligforeninger spredt ud over hele landet, og der afvikles Danmarksmesterskaber i street-fodbold og street-basketball hver eneste sæson. Nu har GAME og Partnerskabet indgået et samarbejde, så beboerne i Urbanplanen har mulighed for at blive en del af dette projekt, men det kræver et tilstrækkeligt antal Playmakere – så meld dig, hvis det har din interesse. Grundtanken er, at der trænes en gang om ugen, men det er Playmakerne, som bestemmer hvornår. Det mest bemærkelsesværdige ved arrangementet var, at mange fremmødte piger viste interesse for projektet; så de tidligere så mandsdominerede sportsgrene hører måske fortiden til.
Er du mellem 16-25 år og har lyst til at gøre en forskel for børn og unge gennem gadeidræt? Ansøg på gamedenmark.org/playmaker eller ring på 70208323.
10
Tekst: Ida. Fotos: Eva Sofie Torsdag d. 3. maj inviterede en gruppe unge fra Urbanplanen, som står bag foreningen Urban Dreams, til stormøde på Solvang Bibliotek med over 35 deltagere fra boligområdet, kommunale myndigheder og civile organisationer. De unge i Urban Dreams har tidligere stået bag initiativet Café Bibs på Solvang Bibliotek, som havde besøg af næsten 1000 beboere. Formålet med stormødet var at høre de deltagendes mening om den analyse, de unge har lavet af hverdagen i Urbanplanen med henblik på at forbedre levevilkår og muligheder for særligt de unge i området fremover. De unge mænd i foreningen har arbejdet på analysen i to år på baggrund af deres egne erfaringer fra Urbanplanen, og de har fået opbakning fra mange andre unge i området; 37 har indtil videre skrevet under på, at de bakker idéen op, og 21 har skrevet under på, at de gerne vil hjælpe med at gøre den til virkelighed. Ballade er gratis Til stormødet lagde Anas og Mark fra Urban Dreams ud med at spørge de deltagende om, hvorfor der er unge, der hænger på gaden i Urbanplanen, og hvorfor de sommetider laver ballade. Deltagerne kom med forskellige bud, og der blev blandt andet peget på, at de unge keder sig, mangler noget fornuftigt at tage sig til, og at det er blevet en vane at hænge på gaden. De unges egen analyse af situationen er, at der ofte ikke er plads derhjemme til at tage venner med hjem, og at ikke alle i vennegruppen nødvendigvis har råd til at deltage i fritidsaktiviteter. Som de unge siger, er ballade gratis. Stormødet bød også på en tur ud i området, så deltagerne kunne få et indblik i, hvordan det er at være ung på gaden i Urbanplanen.
Et brugerdrevet fritids- og kulturcenter Til sidst på stormødet fremlagde Mark og Anas Urban Dreams’ visioner om at skabe et brugerdrevet fritidsog kulturcenter, som skal være for alle Urbanplanens beboere, og som særligt skal være et bidrag til at sikre, at unge, der opholder sig på gaden, har et sted at være. De unge er i øvrigt ikke alene om den idé; en stor undersøgelse fra 2016 viste, at 77,6% af beboerne i Urbanplanen er enige med de unge om, at der skal være et sted, hvor unge kan være. De deltagende kom med deres forskellige meninger om, hvordan et sådant center kan se ud og placeres, så det bliver så godt som muligt, og de unge lod sig inspirere af de forskellige forslag. Næste skridt er at finde ud af, hvor pengene til centeret skal komme fra, og hvor det kan ligge. Foreningen Urban Dreams mødes hver onsdag fra 1620 på Solvang Bibliotek, og består af unge, der bor i og omkring Urbanplanen. Deres drøm er at skabe bedre vilkår og et tryggere miljø for alle børn og unge i København, og det gør de gennem aktiviteter og fælles oplevelser, som gør, at unge får skabt bedre relationer til hinanden og oplever at føle sig ligeværdigt hjemme i det danske samfund.
11
Tekst: Karin. Fotos: Jørgen K. P. I tidernes morgen, da Urbanplanen blev bygget, herunder Remisevænget Nord i 1969, var idéen, at beboersammensætningen var børnefamilier, studerende, ældre og handicappede. Børnefamilierne flyttede ind i store 3- og 4-rums-boliger. De studerende i 1-, 2- eller 1 ½-rums boliger på de øverste etager i boligblokkene, mens de nederste var forbeholdt ældre af hensyn til trapperne. Ungbo-hyblerne var i jordplan i stuen i nogle af boligblokkene og forbeholdt unge studerende og udflytning af unge fra ungdomsinstitutionerne. Derudover var (og er) der i nogle af boligblokkene i undertagen i jordplan 1 ½-rums boliger til handicappede (inkl. kørestolsbrugere) uden trapper og med adgang til små haver. Unge studerende flytter også ind i disse boliger i disse år. Efterhånden som børnene flyttede hjemmefra, og familierne derfor fik brug for mindre plads, lavere husleje og måske elevator, kunne de store boliger udskiftes med de 2-rums boliger i højhusene i Nord, Peder Lykkes Vej 85 og 105, som hver har 7. etager, altaner og svalegange. Med årene ændredes denne ”automatiske førsteret” til at flytte fra stor til mindre bolig for beboerne i Nord under daværende boligforening Fagforeningernes Boligforening (FB). FB blev slået sammen med Hørgården 1 og 2’s boligselskab KSB (samt 3B og H44) til Boligforeningen 3B i 2008, og dermed skulle bl.a. Hørgårdens beboere have samme ret til ”automatisk” flytning fra stor bolig til mindre bolig i et af de to højhuse i Nord. Lang venteliste Der er indført intern oprykning i 2017. Men ventetiden for en bolig i et af de to højhuse i Nord er fortsat høj; op til 26 år eller mere, også for Urbanplanens og Hørgården 1 og 2’s beboere. Grunden er, at der nu også er eksterne ventelister, og at boligerne i disse højhuse nu også er til familier med børn samt, at kommunen har anvisningsret til hver tredje bolig ligesom i den øvrige almene boligmasse.
Men fortsat er der en stor del beboere, som har boet i store 3- og 4-rums boliger i Urbanplanen eller i Hørgården 1 eller 2 lige siden, at disse blev bygget tilbage i slutningen af 1960’erne, som er glade for at kunne få en mindre bolig i et af de to højhuse med lavere husleje og med elevator inden for en rimelig ventetid. Blandt andet fordi de har bevaret deres opnoteringsanciennitet, som for nogle er helt tilbage fra 1960’erne og 1970’erne. Opslagstavlen har talt med et par beboere i begge højhuse på Peder Lykkes Vej, som har boet i Urbanplanen i Remisevængerne Øst og Nord i 3- og 4-rumsboligerne. De flyttede for flere år siden til højhusene i nummer 85 og 105, da børnene flyttede hjemmefra, og behovet for mindre plads og lavere husleje blev aktuelt. Og som et ekstra plus har de så fået elevator. De er MEGET glade for at bo der.
12
Tekst: Bruno og Karin. Fotos: Jørgen K. P. Onsdag d. 18. april var der dialogmøde om Københavns nye integrationspolitik i beboerhuset på Kurvemagerstien. Der var mellem 50-80 fremmødte til det spændende arrangement, hvor der var fire talere, to workshops og lækker aftensmad på programmet. Først fortalte ordstyrer Paula Larrain, som er chilensk flygtning og af mange kendt fra sin tid som TV-journalist, om sine oplevelser med integration. Det kan man læse om i biografien ”I morgen skal vi hjem”, som en af Opslagstavlens beboerjournalister medbragte. Så fortalte Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) om indsatsen i Hovedstaden. Det er borgmesteren, der står bag dialogmøderne, som også foregik på Nørrebro og i Tingbjerg. Formålet med møderne er at inddrage københavnerne i, hvordan man skal arbejde med integration i kommunen i de kommende år. Samfundsdebattør Khaterah Parwani, som er opvokset i Urbanplanen, fortalte om sine oplevelser med integrationen. Den afghanske kvoteflygtning har boet i Remiseparken Øst og Vest, og Dyvekeskolen og Remisevængets Fritidscenter havde den initiativrige pige som daglig bruger.
Slutteligt fortalte Mette Olsen, leder på mangfoldighedsplejehjemmet Peder Lykke Centret, om, hvordan de arbejder for at styrke samarbejdet med ældre mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Senere blev deltagerne opdelt ved tema-borde ud fra deres interessefelter. Et af bordene havde f.eks. temaet ’Byudvikling og tryghed’. Hvert tema-bord valgte en bordformand, som skriftligt samlede forslagene og kommentarerne fra øvrige deltagere ved bordet, hvorefter der var tid og mulighed for i plenum at fremlægge disse. Alle de skriftlige forslag blev ved mødets afslutning indsamlet til brug for videre bearbejdning. Deltagerne blev også opfordret til at skrive eventuelle yderligere forslag og kommentarer på www.kk.dk/bydind (hvilket fortsat kan ske, hvis nogle læsere skulle få lyst).
13
Tekst: Karin. Foto: Peder Lykke Centret Aktivitetscentret ligger i Urbanplanen ved Bondegården og er en del af Peder Lykke Centret, som er Københavns Kommunes første mangfoldighedsplejehjem. Centret har mange forskellige tilbud til lokalområdets hjemmeboende borgere over 65 år, der ønsker en indholdsrig hverdag i fællesskab med andre. Som medlem i Aktivitetscentret er der mulighed for at deltage i de mange forskellige tilbud og aktiviteter. Der er madlavning for både mænd og kvinder, sang og dans, gymnastik, træning i vores fitnessrum, smykkedesign, historiske foredrag, gåture, svømning, wiibowling, banko, og mulighed for at sy, hækle, strikke og male på stof. I løbet af året er der mange forskellige arrangementer, fester og udflugter. For eksempel den årlige skovtur, hvor hele Aktivitetscentret tager til en kro et sted i den sjællandske natur samt månedlige kulturture til museer og udstillinger. Aktivitetscentret er medlemmernes sted, så hvis et medlem har en idé til en aktivitet eller en udflugt, er personalet altid klar til at lytte og arbejde på at føre idéen ud i livet sammen med medlemmet. I Aktivitetscentret er der rig mulighed for at møde nye mennesker. Det er op til den enkelte, om man deltager i aktiviteterne eller blot kommer forbi, drikker en kop kaffe og nyder samværet med de andre. Centrets mål er fællesskab, livsglæde, kreativitet og aktivitet. Hvorfor sidde hjemme og føle sig ensom og udenfor, når du i dit nærområde har et dejligt sted at møde andre mennesker. ALLE ER VELKOMNE – uanset hvor de kommer fra, hvad de tror på, og hvem de ellers er.
Adresse: Peder Lykkes vej 65, 2300 Kbh. S Telefon 32 34 43 24 // 23 81 74 15 Åbningstider: Alle hverdage 8-15 Medlemskontingent: 113 kr./månedligt Kørsel: 178 kr./månedligt I slutningen af 2017 startede Peder Lykke Centret et projekt for ensomhedsbekæmpelse blandt ældre nydanskere samt for lige adgang til sundhedsvæsnet. Projektet løber frem til slutningen af 2019. Som en del af dette projekt arbejdes der målrettet på at informere lokalområdets ældre nydanskere om aktivitetscentret og på at starte en samtale om, hvordan aktivitetscentret kan udvikle sig. To kvinder, Susanne og Ayse, bistår hinanden for at udbrede kendskabet til dette projekt både ved opslag i områdets opgange og vaskerier og ved den direkte kontakt til eventuelle brugere, de møder. Kulturtolke/brobyggere Sproget er ofte den største barriere. Netop derfor arbejdes der på at rekruttere frivillige kulturtolke/brobyggere, som kan skabe den første kontakt i centret for den nydanske ældre medborger. Det giver tryghed for den ældre at vide, at der er hjælp til at kommunikere med andre, som måske taler et andet sprog. Kørselstjeneste Hvis du er gangbesværet og bruger eks. rollator, så er det ingen hindring for at komme i Aktivitetscentret. Centret råder over en bil, som efter aftale for et mindre beløb kan komme og hente dig ved din opgang – og køre dig hjem igen.
14
Kawthar og Shevin fra 8. klasse på Peder Lykke Skolen har været i praktik hos Partnerskabet og skrevet til Opslagstavlen. Læs deres portrætter af fire børn, der bor i Urbanplanen, og af den nye solskinstunnel under Peder Lykkes Vej.
Jeg har boet i Urbanplanen i ca. 3 år, og jeg elsker at bo her. Jeg går i 1. klasse på Peder Lykke Skolen. I min fritid elsker jeg at cykle med min lillesøster, og jeg er også tit ude og lege med mine venner på den røde legeplads. Min bedste oplevelse i Urbanplanen er dengang, hvor der var Urbanfestival, og jeg så vandt en gave.
Jeg går i 0. klasse på Peder Lykke Skolen. Jeg elsker at være ude med mine venner her i Urbanplanen. Jeg hænger tit ud på den røde rutsjebane. Jeg har mange venner, der bor i Urbanplanen, og de elsker også at bo her. I min fritid elsker jeg at bruge tiden på at lave mine skolelektier og cykle rundt i Urbanplanen. Jeg elsker at lege på den skæve legeplads, og jeg er der ret tit.
Jeg går i 3. klasse på Sankt Petri Skole. Jeg har boet i Urbanplanen hele mit liv, og jeg elsker at bo her. I min fritid er jeg på Bondegården med mine venner. Her har jeg har fået lov til at få en kanin, som skal passes af mig. Det er nok den bedste oplevelse, jeg har i Urbanplanen, fordi jeg elsker dyr.
Jeg går i 5. klasse på Lergravsparkens Skole. Jeg tager altid til Bondegården og den røde rutsjebane. Jeg har mange venner fra skolen, som også bor i området. Jeg går til cheerleader, og jeg elsker det. Jeg elsker at bo her i Urbanplanen, fordi der er meget, man kan, og der er mange børn, man kan være sammen med. Jeg deltager dog ikke så meget i Urbans begivenheder, men har været til Urbanfestival. Min bedste oplevelse må nok være, da vi flyttede ind her i Urbanplanen.
15
Fredag d. 18. maj var en stor dag for de elever fra Peder Lykke Skolen, som har gjort tunnellen under Peder Lykkes Vej til et tryggere sted at være ved at lave et maleri. Der blev holdt en tale af Niko Grünfeld (ALT), som er borgermester for kultur og kunst. Der blev sunget en sang om den nye tunnel, og alle fik en hyggelig formiddag. Det var ikke et trygt sted at være før, fordi der ikke var noget særligt lys, der duftede ikke så godt, og på væggene var der en masse graffiti. Historien bag navnet ’Solskinstunnellen’ er ret sød. Marie fra Børne-Kulturpiloterne gik en tur igennem tunnellen med et par drenge. Hun spurgte så, hvad der manglede dernede. ”Der mangler noget solskin,” sagde en af drengene.
Urbanplanen er en del af den nye områdefornyelse for Sundby. Det betyder, at der er mulighed for at få støtte hos Områdefornyelse Sundby til projekter og arrangementer. Der er nemlig oprettet to puljer, der på hver deres måde skal skabe bedre sammenhæng på tværs af Sundby. Næste ansøgningsfrist er 1. august. En af områdefornyelse Sundbys centrale visioner er at binde Sundby bedre sammen. De to puljer ’Kultur der forbinder’ samt ’Nye mødesteder og særlige genveje’ skal være et vigtigt redskab til bedre sammenhæng. ’Kultur der forbinder’ støtter kunst og kulturelle begivenheder. Puljen støtter lokale initiativer, der aktiverer og forbinder Sundby og styrker områdets identitet og fællesskab. ’Nye mødesteder og særlige genveje’ skal fremme etableringen af grønne og attraktive mødesteder på veje, fortove og gadehjørner, hvor børn, unge og voksne kan mødes og opholde sig. Derudover skal puljen fremme etableringen af synlige genveje, der kan binde kvarteret bedre sammen.
Lokale uddeler pengene Hver pulje har et bevillingsudvalg bestående af medlemmer fra områdefornyelsens lokale styregruppe. Til den første ansøgningsfrist støttede de blandt andet et vægmaleri, en kagekonkurrence og kunstprojektet i tunnellen under Peder Lykkes Vej. Mulighederne er altså mange – så længe projekterne på en eller anden måde spiller sammen med områdefornyelsens visioner eller projekter. Der er fire ansøgningsfrister: 1. august, 1. november, 1. februar og 1. maj. Derudover er der også mulighed for lidt hurtigere proces, da beløb under 15.000 kr. kan ansøges løbende. Find mere info via områdefornyelsens Facebook www.facebook.com/omraadefornyelsesundby eller på www.kk.dk/omraadefornyelsesundby, hvor du også finder ansøgningsskema og retningslinjer. Har du spørgsmål, så kontakt Louise Falk Tranberg fra områdefornyelsen på jj95@tmf.kk.dk eller 23294303.
16
Tekst: Eva Sofie. Foto fra teaterforestillingen Fucking Åmål af Hils Din Mor På Solvang Bibliotek huserer nogle ganske særlige piloter, nemlig Børne-Kulturpiloterne. Kulturprojektet for børn har eksisteret i 10 år og har hele tiden arbejdet ud fra, at børn bedst selv ved, hvad der er sjovt og meningsfuldt at bruge sin tid på. Derfor er det børnene selv, der er med til at skabe kulturaktiviteter og bestemme, hvilke kulturtilbud de vil opleve. Efter en økonomisk omskiftelig tilværelse har Børne-Kulturpiloterne nu fået en fast driftbevilling fra Københavns Kommune. Det betyder, at endnu flere børn i Urbanplanen og omegn kan få glæde af det anderledes fritidstilbud, hvor børn fra de forskellige lokale skoler mødes, der etableres venskaber på tværs af alder og interesser, og der samarbejdes bredt med mange lokale aktører. Børnene og deres familier mødes af Børne-Kulturpiloterne med stort engagement, omsorgsfuldhed og nysgerrighed. De vil noget med de børn og unge, de møder. Børneteaterfestival i Ebeltoft I april måned blev den årlige teaterfestival med forestillinger for børn og unge afholdt i Ebeltoft, og i stedet for at voksne besluttede, hvilke teaterforestillinger der skulle indkøbes som kulturtilbud til børn på Amager, var det 12 10-14-årige tilknyttet Børne-Kulturpiloterne, der tog stilling til kvaliteten og relevansen af forestillingerne. ”Det er jo børnene, der er målgruppen for de her teaterforestillinger – derfor er det naturligvis også dem, der har mest forstand på, hvad de gerne vil se. Så hvorfor ikke inddrage dem i processen?” udtaler Ruth Lerche, projektleder for Børne-Kulturpiloterne. På teaterfestivalen var de unge udsendte eksperter udstyret med notesbøger, hvori de noterede gode og dårlige ting ved de forskellige forestillinger, de så. De fik også til opgave at lede efter interessante forestillinger i bestemte kategorier – eksempelvis skulle der findes en udendørs forestilling til Sommer for Børn til et publikum i aldersgruppen 3-5 år. Hjemme ventede Solvang og Ørestad Biblioteker, Amager Børneteaterfestival, Kvarterhuset og Sommer for Børn på Børne-Kulturpiloternes anbefalinger, men også mange andre institutioner synes, det er spændende at se, hvad de unge har peget på. ”Børnene bliver jo stolte, når en forestilling spiller i deres lokalområde på deres anbefaling. Men endnu vigtigere så kan børnene se, at deres stemme tæller, og at vi som kulturinstitutioner tager dem alvorligt. På denne måde bliver børnene ikke bare målgruppe for den kultur, vi skaber, de tager medejerskab og er selv med til at skabe kulturen i deres nærområder,” siger Ruth Lerche. Den store skattejagt Børne-Kulturpiloterne har hele foråret arbejdet på en omfattende skattejagt for børn og familier. Der er udvalgt fem steder i Urbanplanen, og derfra er
der skabt fem spændende oplevelsesposter – nogle med udfordrende opgaver og andre med lærerige og overraskende informationer. Man kan låne skattejagten på biblioteket. Fredag d. 22. juni kl. 15 er der åbning af skattejagten foran Solvang Bibliotek. Rygtet om Børne-Kulturpiloterne er nået til Kairo Den første uge i juli måned rejser tre erfarne egyptiske kunstnere og kunstpædagoger til Danmark for at studere Børne-Kulturpiloternes metoder. Og som det selvfølgelig altid er med Børne-Kulturpiloterne, vil der være ”hands on”-workshops og erfaringsopsamling. Derfor skal egypterne selv lave en workshop initieret af børn – naturligvis med gode råd og sparring fra Børne-Kulturpiloterne. Besøget vil have fokus på, hvordan man arbejder med børns medejerskab i de kreative beslutningsprocesser i kulturskabelse. Desuden vil kunstnerne i løbet af fire dage i FerieCamp Amager lede en skraldeworkshop, som vil inkludere marionetdukker, musik, historiefortælling og teater. Hele tiden med børnene som aktive medskabere af kunst og kultur i deres eget lokalområde. De egyptiske kunstnere vil, sammen med lokale Amagerbørn, lave marionetdukker og bygge en miniby ved hjælp af genbrugsmateriale. Undervejs i forløbet skabes der forskellige historier og sange, som præsenteres i slutningen af ferielejren. Kom og vær med Børne-Kulturpiloterne mødes hver tirsdag eftermiddag på Solvang Bibliotek og ’går til kultur’, ligesom man kan gå til andre fritidsbeskæftigelser. Hvis du gerne vil være med, når Børne-Kulturpiloterne starter op igen efter sommerferien, kan du tilmelde dig på biblioteket eller sende en mail til projektleder Ruth Lerche på ruthkulturpilot@gmail.com.
Fra 12 år, men vi synes godt, man kan være 11 år. Den er sjov og komisk. Der er gode kulisser, og det hele er kikset lyserødt. Skuespillerne spiller mange roller, og det er sjovt, og de er gode. Bedste forestilling EVER. Kan kun anbefales. Forestilling for de 5-12 årige. Det var fantastisk. De kunne få et kedeligt emne til at være så spændende. Sa Tu Sai redder en dreng fra oversvømmelse, og lige da de tror, de er i sikkerhed, bliver de to børn solgt og skal lave børnearbejde. Det fortæller lidt om, hvor forskelligt børn har det i verden. Stemmerne til dukkerne er gode.
Kære mor! Tekst: Merete
Mødregruppen mødes torsdage mellem 10-12 og er primært for mødre, der ikke har deres egen mødregruppe. Det er meget forskelligt, hvor mange der kommer, det kan være fra 2-10 mødre. Bondegården har været mødested de sidste par måneder, men projektet har kørt i snart et år.
Sevgili Anne!
Hooyadeey qaali! Piyari Ammi! Lise fra Partnerskabet står for det praktiske og inviterer pædagoger, sprogvejledere, sundhedsplejersker til at deltage i møderne og give gode råd og vejledning. Da jeg deltog, var det en støttepædagog, der fortalte om, hvordan små børn skal bevæge sig, sidde korrekt, gå på bare fødder for bl.a. at mærke forskellige underlag. De skal også med ud og købe ind for at lære om fødevarer, farver (på emballage) etc. og opleve sammenhold i familien.
ﻡꢀ ﻳﺘﺰ ﺍꢁﺯﻉ
Når sprogvejlederen er på besøg, giver hun gode råd til at forbedre børnenes sprog, og sundhedsplejersken giver bl.a. vejledning om kost, søvn og lignende. Da jeg var der, var der kun to mødre med børn på henholdsvis 2 og 2,5 år på Bondegården, andre mødre havde kontaktet Lise for at framelde bl.a. pga. sygdom. De to børn skulle begynde i vuggestue/børnehave, hidtil er de blevet passet hjemme af mødrene eller bedsteforældre. Den ene mor havde hørt om mødregruppen fra sundhedsplejersken, og den anden fra svigermoderen. Mødre og børn blev inviteret til frokost i legerummet.
Dear mom!
Aziz maa! Kære mor! Sevgili Anne!
Hooyadeey qaali! Piyari Ammi!
ﻡꢀ ﻳﺘﺰ ﺍꢁﺯﻉ Dear mom!
Aziz maa!
17
Går du hjemme med et eller flere børn på 0-3 år? Har du lyst til at få et fællesskab med andre mødre? Og få råd og vejledning om fx De små produktive bier i Solvang Bigaard er mad, søvn, sprog og tryghed? i fuld gang med at lave honning. I løbet af juni slynger vi honningen første gang i år. AlSå kom og vær med i vores lerede nu kan du bestille friske mødregruppe! honningtavler hos Simon på 40742620/simh@3b.dk
Vi mødes på Bondegården i Remiseparken hver torsdag formiddag kl. 9.30-12.00.
Vi laver også aktiviteter og lege med børnene og slutter af med at spise fælles frokost. Vi glæder os til at se dig og dit/dine børn!
For mere info og tilmelding sms eller ring til: Line Toft, Amagerbro Helhedsplan mobil: 24 52 17 87 Lise Bertelsen, Partnerskabet i Urbanplanen mobil: 23 67 41 92
Går du hjemme med et eller flere børn på 0-3 år? Har du lyst til at få et fællesskab med andre mødre? Og få råd og vejledning om fx mad, søvn, sprog og tryghed? Så kom og vær med i vores mødregruppe! Vi mødes på Bondegården i Remiseparken hver torsdag formiddag kl. 9.30-12.00. Vi laver også aktiviteter og lege med børnene og slutter af med at spise fælles frokost. Vi glæder os til at se dig og dit/dine børn!
For mere info og tilmelding sms eller ring til: Line Toft, Amagerbro Helhedsplan mobil: 24 52 17 87 Lise Bertelsen, Partnerskabet i Urbanplanen mobil: 23 67 41 92
18
Af John Knudsen Hver uge kan Nord’s Miljøteam indsamle flere kilo henkastet affald. Det meste sker som et resultat af dårlig adfærd - i weekenderne - hvilket tydeligt fremgår, efter at ejendomsservice senest fredagen har fjernet det mest iøjnefaldende affald. Hvem er det så, der synes, at udenomsarealerne er en stor affaldsspand, som man med rette må bruge efter forgodtbefindende - er det beboerne selv, gæster eller udefrakommende?
Har du fors med din lag, idéer elle r noget, e nabo er, så e ten! r der pla du vil debatte re ds i beb oerdeb atSend din e indlæ g – der rende, racistisk s e, diskri elvfølgelig ikk ler seks e mineren uelt stø de eller er injuriedende dk. – til red aktione religiøst eln på es ra@3b. Du kan godt væ re anon der dit n ym, blo avn og t redak adresse tionen k . en-
Affaldet kan være lige fra papirservietter af forskellig slags, slik- og brødemballage, tomme cigaretpakker, drikkeemballage af plastik, pap og metal - ja selv henkastede parkeringsbøder kan forekomme! Selvom området er rig på affaldskurve, så flyder affaldet på parkeringsarealerne, i carporte, på græsplænerne, i buske og bede og på legepladser. Også de i området placerede containerpladser til sorteret affald for plastik, papir, metal, elektronik, husholdningsaffald og bio - præges tydeligt af en dårlig affaldsadfærd - særligt skal fremhæves containerpladsen ved gavlen Peder Lykkes Vej 131, der uge for uge ligner noget der er løgn - overfyldte containere, henstillede genstande - møbler, tæpper og andet indbo, der retteligt hører hjemme i storskralds-containergården - ganske få meter derfra. Hvad kan der gøres? Hvad kunne være en løsning? Som udgangspunkt kan man jo ikke kritisere folk for dårlig opdragelse, hvis de ikke har fået nogen! Man kunne godt forsøge med den ”bløde metode” - husstandsomdelte vejledninger, men jeg tror, der skal skrappere midler til - video-overvågning og en opdatering af gældende husorden - således at det fremgår, at man bliver bedt om at flytte ved et antal overtrædelser! Vi i Nord’s Miljøteam nyder, at vores boligområde kan fremstå pænt og rent - dem der har det godt med at bo direkte i en containerplads kan jo bare flytte! Tak for ordet.
Lea Linstow har været på besøg i Urbanplanen for at lave et afsnit til sin podcast Amagerstemplet. Hør afsnittet, der hedder ”Episode 4: West Side Story – del 2 Lys for enden af sølvtunnelen” her: http://amagerstemplet.dk/podcasts/
19
Lige nu står der tre chiliplanter ude på bordet på terrassen. De ”arkitekter”, der i sin tid tegnede Urbanplanen, mente øjensynligt, at vindueskarme var noget småborgerligt fims, der ikke hørte til i en moderne arbejderbolig. De tre planter har overlevet vinterens mørke, den ene af dem har endog overlevet hele to vintre. De kan tilsammen så ganske dække familiens årsforbrug. I virkeligheden spiser vi kun ganske få friske chili, men benytter langt mere hjemmelavet chiliolie – både i køkkenet og som gave til familie og venner. En lille potte med en lille blomstrende plante og en beskeden flaske med ”lille fugl fald om”-olie skaber altid glæde. Hos Bonderen er Samir allerede i gang med de første planter og med forberedelserne til årets chilisovs. For jer mange, der kan klare sig med en enkelt blomstrede plante og en flaske hjemmelavet olie, er det også på tide at komme i gang! Planten kan I hente hos Bonderen og opskriften følger her. Først finder I en dekorativ flaske, son I kan holde ud at se på de næste par år. En flaske med prop og med stænkeprop til de få dråber, der skal til til dagens ret. Så finder I en passende plante enten hos Samir eller hos en lokal plantekøbmand. Vi ved endnu ikke noget om de nye brasilianske planters opførsel under
De gode historier indsamles af Urbanplanens Seniorklub i samarbejde med Urbanplanens Lokalhistoriske Arkiv ved et fælles arrangement i oktober 2018, hvor alle er velkomne. Vi vil vise forskellige historiske beboerbilleder og videoer som ”opvarmning” for at få minder frem, og vi byder også på et lækkert traktement. Vi håber, at dette arrangement vil kunne danne grundlag for en start på historieindsamlingen fra nuværende og tidligere beboere - små som store. Ja, men hvad skal historierne bruges til? Først og fremmest til glæde for nuværende, men også for kommende beboere, ved at sprede kendskabet til de gode historier - i det omfang du selv synes, det er ok - og du må gerne være anonym. Vi tænker, at udvalgte historier kunne offentliggøres for at andre uden for Urbanplanen også kan få den positive omtale, som Urbanplanen fortjener - et bedre omdømme. Vi tror også, at historierne vil kunne bidrage til en øget tryghedsfølelse ved, at man ”ligesom kender hinanden” på en anden måde. Og måske får vi lyst til at sige ”højt”: ”Det er skønt at bo i Urbanplanen”! Den gode historie om Urbanplanen kan handle om de gode oplevelser fra 1960’erne, ’70-erne og op til i dag.
vore himmelstrøg, men det er da værd at vove forsøget. Ude på en overdækket terrasse eller på en afskærmet altan vil en chiliplante altid trives med venlig røgt og pleje. Hold den jævnt fugtig og husk et venligt dask, når I kommer forbi, det fremmer bestøvningen. Giv den en lille gødningspind og håb på det bedste. Og så til sagen – eller syltningen: Lav en håndfuld krydderiblanding af jeres foretrukne krydderier. HELE krydderier – ikke pulver! Eksempelvis: Rosiner, kanelbark, stjerneanis, koriander og nelliker. Fyld krydderierne i flasken. Tilsæt en god sjat olivenolie og eventuelt en sjat rom eller snaps. Pluk frugterne efterhånden som I finder dem modne. Chili får sin stærke smag med tiden, jo længere I lader dem sidde på planten, desto stærkere bliver smagen. Vask frugterne i lunkent Atamonvand og lad dem dryppe af. Fyld chilierne i flasken og dæk dem med olie. Når flasken er trekvart fuld, slutter I af med den sidste olie, og giver jer goood tid! Den flaske, vi i dag drypper af, har tre år på bagen, men så står der en toårig parat! m.s. Pebersvend
Fra forskellige områder af Urbanplanen - ”Bonderen” med de dejlige landlige husdyr - køer, heste, grise, geder og høns - og ”Byggeren” med de mange legemuligheder og Remiseparkens grønne fri- og opholdsarealer - for slet ikke at nævne de mange kreative områder, som alle boligafdelingerne har i hele Urbanplanen fra Englandsvej, Røde Mellemvej, Peder Lykkes Vej, Brydes Allé og Amagerfælledvej. Jo, der er nok af områder, som vi beboere har minderige oplevelser fra, også de mange dejlige beboerfester, klubber, beboermøder m.m. Mange af de minderige ting vil blive vist som lysbilleder under det planlagte arrangement. Og vi kan da også fortælle historier fra vores indflytning og for flere af os om flytning til anden bolig eller afdeling inden for Urbanplanen. Håber vi ses til det senere annoncerede historiearrangement - hold øje med Opslagstavlen. Du kan allerede nu sende en mail til UPhistorier@ gmail.com, hvis du har noget på hjerte - en begyndende historie, som vi kan følge op på. Hilsen fra Urbanplanens Seniorklub i samarbejde med Urbanplanens Lokalhistoriske Arkiv
20
Juni/juli
SE FLERE AKTIVITETER OG TILBUD PÅ WWW.URBANPLANEN.COM
Børnekulturpiloternes skattejagt Fredag d. 22. juni kl. 15
Naturpark for alle Onsdag d. 27. juni kl. 16-19
Åbning af den store skattejagt, som Børnekulturpiloterne har arbejdet hårdt på at skabe hele foråret.
Prøv orienteringsløb, friluftsliv og naturkrea på Amager Fælled.
Sted: Foran Solvang Bibliotek
Naturpark Amager får nye hovedindgange både fra vandsiden og på land – bl.a. tæt ved DR-byen Metrostation. Den nye naturpark er for alle, og det vil vi gerne fejre ved at sætte fokus på nogle af de mange natur- og bevægelsesaktiviteter, man kan lave i parken. Børn, unge og deres familier kan prøve: • ORIENTERINGSLØB m. Amager Orienteringsklub • FRILUFTSLIV m. Familieidræt • NATURKREA-VÆRKSTED m. Kidz United • MADVÆRKSTED m. Madskolen Jorden Rundt • QUIZ m. spændende præmier
Urbans Folkekøkken Tirsdag d. 26. juni kl. 18 Kom og spis med, når Urbans Folkekøkken disker op med lækker aftensmad for 50 kr. for voksne og 20 kr. for børn. Menuen kan ses på Facebook (Urbans Folkekøkken) cirka en uge inden. Dørene åbner 17.30, vi spiser 18.00. Tilmelding på urbansmadskole@gmail.com. Sted: Beboerhus Vest, Kurvemagerstien 61A.
Urbanplanen
Efter workshops serverer Madskolen Jorden Rundt et måltid mad. Deltagelse i spisning kræver afhentning af gratis madbilletter i Partnerskabets lokaler, Remisevej 25. Send en sms til 51294768 eller en mail til esra@3b.dk til Eva Sofie Rafn på forhånd – når du har fået besked tilbage, kan du afhente en kuvert med dine madbilletter i Partnerskabet. Først til mølle - sidste chance for bestilling af madbilletter er onsdag den 20. juni. Sted: På Amager Fælled v. rundkørslen nærmest DRbyens Metrostation Feriecamp i Amager Vest Fra mandag d. 2. - fredag d. 20. juli. Prøv blandt andet kræfter med taekwondo,futsal, boksning og meget mere, når der er feriecamp i Amager Vest. ALDER: 6-17 ÅR, medmindre andet står ved aktiviteten. PRIS: Gratis. TILMELDING: Man møder bare op, medmindre andet står ved aktiviteten. STED: Bl.a. Sundby Idrætspark, Englandsvej 61, og Byggeren, Peder Lykkes Vej 71-73. MERE INFO: feriecamp.dk
A M A G E R
V E
Udgivet af Partnerskabet Remisevej 25 / ovf. HjulmagerSstien T 24, 2300 KBH S Web: Urbanplanen.com Mail: esra@3b.dk Tel: 40 23 50 16
S O M M E R