MADKUNDSKAB ER MERE END AT STEGE EN FRIKADELLE Interview med Kirsten Marie Pedersen, Lektor ved UCL og Nathalia Bryld Hansen, madkundskabslærerstuderende
MADKAMP HAR REVOLUTIONERET FAGET MADKUNDSKAB Interview med Madkæmper John Kofod
PASSION OG KAMPGEJST Da jeg for tre år siden fik jobbet som projektleder for projektet Madkamp – DM i madkundskab, var det et sandt drømmejob for mig. Tænk sig at få lov at arbejde med at styrke madkundskabsfaget i Danmark hver dag. Jeg fik at vide, at det stod grelt til for faget mange steder. Faget blev underprioriteret, mange madkundskabslærere kæmpede en kamp for madkundskab som enmandshære, og gejsten for faget var flere steder blevet lidt støvet. Nu står vi her tre år efter, og ja, det var sandt, hvad jeg fik at vide. Det stod grelt til for faget mange steder. Men med Madkamp har vi i den grad også oplevet en kampgejst og passion for faget, som går langt ud over grundskolens mure. Vi har set lærere, der brænder for deres fag, der med en høj faglighed, motivation og ildhu bringer viden og interesse videre til eleverne. Vi har set elever, der kan meget mere, end de selv (og deres forældre) tror. Elever, der formår at arbejde inno-
Madkamp – DM i hjemkundskab, som projektet oprindeligt hed, blev første gang gennemført på nationalt plan som et pilotprojekt i skoleåret 2012-2013, hvor projektets eksperimenterende, innovative og elevdeltagende tilgang til hjemkundskabsundervisningen var med til at demonstrere fagets potentiale. På baggrund af de gode resultater fra pilotprojektet bevilligede Nordea-fonden støtte til gennemførsel af Madkamp – DM i madkundskab indtil 2016. I denne fase bestod projektet overordnet af tre faser – lærerkurser, undervisningsforløb og en konkurrence.
vativt og eksperimenterende i fællesskab. Elever, der synes det er sjovt at få lektier for i madkundskab. Vi har oplevet ledelser, der bakker op omkring de dygtige lærere og lader dem tage på kursus og arrangerer vikarer, hvis klassen bliver udvalgt og drager afsted for at deltage i en finale i DM i madkundskab. Det har tit krævet kampe og overtalelse for lærere, elever og forældre at nå dertil. Men én ting er sikker. Mange dygtige mennesker kæmper engageret for at styrke madkundskabsfaget. Det har været en stor ære at få lov at følge den bevægelse. Jeg håber, du vil nyde at læse lidt om den rejse, Madkamp har været på indtil nu – og som heldigvis vil fortsætte mange år fremover. God læselyst.
Susan Jested Gilbert Projektleder, Madkulturen
1. LÆRERKURSER 2. UNDERVISNINGSFORLØB 3. KONKURRENCE
Læs mere om Madkamp her: www.madkamp.nu Facebook: Madkamp - DM i madkundskab Instagram: madkamp_dmimadkundskab, #meremadkundskab Magasinet Madkamp er udarbejdet af Madkulturen. Redaktion: Susan Jested Gilbert, Georgie Børsting og Cecilie Albildstrøm. Ansvarlig for udgivelse: Projektleder Susan Jested Gilbert. For- og bagsidebillede: Fotograf Claus Bjørn Larsen. 2 Layout: leoglyhne.dk. Udgivet juni 2016.
VELKOMMEN TIL MAGASINET MADKAMP SIDE 9
S I D E 5-8 “Madkamp har forandret madkundskabsfaget positivt.” Det er projektets medstifter lektor i madkundskab Kirsten Marie Pedersen og Nathalia Bryld Hansen, kommende madkundskabslærer, enige om.
S I D E 16 Madkæmperne er fem entusiastiske madmennesker, der drømmer om mere og bedre madkundskab på skoleskemaet. Mød to af dem her i magasinet.
SIDE 9 OG 16
SIDE 5-8
SIDE 14 SMUGKIG. Se et uddrag af Manifest for madkundskab.
SIDE 15
SIDE 17 Madkamp lever videre. Læs mere om fortsættelsen af Madkamp.
SIDE 18
Mød dette års vindere af Madkamp – DM i madkundskab. Eleverne fortæller om deres oplevelser med at være med i Madkamp, og hvad det har betydet for deres undervisning.
SIDE 10-13
Netværk for madkundskab er et initiativ, som er sat i verden for at bidrage til et styrket madkundskabsfag.
Se foreløbige resultater fra ph.d.-projektet.”Undervisning i mad og måltider med Madkamp – DM i madkundskab som genstandsfelt.”
S I D E 10 - 13
Q&A. Mød TV-vært og vinder af Den Store Bagedyst 2014 Tobias Hamann og læs, hvad han mener om Madkamp og madkundskab.
SIDE 4
Fotograf: Claus Bjørn Larsen
Q&A MED TOBIAS HAMANN Tobias Hamann er TV-vært på DR1-programmet ’Bag Verden’ og vinder af Den Store Bagedyst 2014. Han var inviteret med til dette års finale i Madkamp – DM i madkundskab. Selvom Tobias mest er kendt for sin passion for at bage, er madkundskab et fag, der ligger bagestjernen meget nært.
Hvorfor er det vigtigt, at børn lærer at lave mad?
Den mad, vi spiser, er i høj grad med til at præge, hvordan vi har det. Mad er simpelthen ikke til at komme udenom, hvis vi vil føle os godt tilpas. Der er også mange emner, der knytter sig til mad: et lands historie, råvarernes oprindelse, fysik, kemi, arkitektur, kultur og social status. Mad er en kompleks størrelse. Jeg synes, madkundskab må være en meget håndgribelig måde for børn at lære om mange forskellige fag på – om det så gælder historieundervisning eller matematik – og så handler det tilmed om at bruge sine sanser og mærke efter. En vigtig del af at være menneske.
Hvordan husker du din egen madkundskabsundervisning?
Det var lidt et frirum. En hel time til at lave mad ved at følge en udleveret opskrift. Det var ren hygge og ikke så meget videnskab. Men mad kan også samle folk, og det gjorde noget godt for sammenholdet, at vi lavede mad og spiste sammen hele klassen.
4
Hvad har været din største oplevelse til finalen i Madkamp – DM i madkundskab?
Jeg kunne virkelig mærke, hvor nervøse og spændte børnene var, og hvor meget de brænder for madlavning. Det var helt tydeligt at se, at de havde brugt rigtig meget tid på projektet. Og så blev jeg overrasket over at opleve, hvor meget de havde gjort ud af formidlingen, som er vigtig, når man vil vække andres appetit. Nogle af klasserne havde skrevet sange, andre en rap, nogle havde bygget et solsystem. Det glæder mig, at de havde flettet så mange emner og så meget humor ind i præsentationerne af deres retter. Mad kan fortælle historier, og det er også det, jeg gør på TV.
MADKUNDSKAB ER MERE END AT STEGE EN FRIKADELLE Tekst af Georgie Børsting og Cecilie Abildstrøm. Fotograf Camilla Mortensen
Det er ikke længere nok at kunne røre en fars og stege en frikadelle i madkundskab. Madkamp har bragt innovation, æstetik og teori ind i faget, lyder det fra to madkundskabsentusiaster. Vi har inviteret en lektor i madkundskab og en kommende madkundskabslærer til en snak om deres oplevelser med projektet Madkamp som styrkende faktor for madkundskab i folkeskolen. ”Kan eleverne ikke bare lære at lave mad?”
Det er et spørgsmål som Kirsten Marie Pedersen, lektor i madkundskab ved University College Lillebælt, ofte får. Men så simpelt er det ikke, mener hun. Tværtimod er det et fag, hvor hun vil have eleverne til at sætte ord på det, de har lært. Og netop det – at sætte ord på maden – er blevet en af grundstenene i Madkamp – DM i madkundskab. Madkamp – DM i madkundskab indeholder, som navnet antyder, en konkurrence målrettet grundskolen med et undervisningsforløb og regionale semifinaler, der kulminerer i en stor finale og kåringen af en vinderklasse.
Madkamp udspringer af projektet ”Sæt fokus på en råvare i hjemkundskab”, som var et samarbejde mellem læreruddannelsen, Center for Undervisningsmidler og Sortebro Kro ved Kirsten Marie Pedersen, Anne Sofie Andersen Hjort og John Kofod. Siden da har Madkamp tilført madkundskabsfaget en øget synlighed. ”Det har styrket fagets gennemslagskraft, at Madkamp de seneste år er blevet landsdækkende med semifinaler og finaler på skoler tværs over hele Danmark,” siger madkundskabslektor Kirsten Marie Pedersen. Men Madkamp har også gjort madkundskab til et fag, der handler meget mere om processen, end det handler om resultatet, forklarer hun. Der er ingen opskrifter givet på forhånd, kun et overordnet
5
Kirsten Marie Pedersen, der er lektor i madkundskab ved UC Lillebælt, var i sin tid med til at starte projekt ”Sæt fokus på en råvare i hjemkundskab”, som senere udviklede sig til Madkamp – DM i madkundskab.
tema, som eleverne skal bruge til at udvikle deres egne retter og opskrifter. Det har gjort, at faget har udviklet sig fra det mere traditionelle hjemkundskab med reproduktion af opskrifter til at være et fag, der tvinger eleverne til at indgå i udviklingsprocesser, og som udfordrer dem til at arbejde undersøgende, eksperimenterende og analytisk med råvarer og tilberedningen af dem.
siger hun og påpeger, at det er sværere end som så, når man står med et færdigt måltid mad, at huske hvorfor man lavede det, og hvad det egentlig var, man skulle lære. ”Men på den måde bliver det teoretiske, praktiske og æstetiske forenet, og det er det helt centrale i Madkamp. Det er også det, jeg synes er smukt ved projektet.”
Madkamp forener det teoretiske, praktiske og æstetiske
Alle elever kan finde ud af madkundskab
At madkundskab stiller krav til elevernes praktiske ”I madkundskab lærer såvel som teoretiske eleverne at tage stilling. forståelse, åbner for De kommer ud i situmange muligheder, og ationer, der åbner for Madkamp aktiverer i Selv en svag læser kan mange flere spørgsmål høj grad også de mindre blive en dygtig læser ved end det simple, hvad har boglige elever, forklarer at deltage i undervisningen i Kirsten Marie Pedersen. I spist i dag?” siger Kirsten Marie Pedersen. ”Selv en svag læser kan madkundskab, fordi de bliTilgangen til underblive en dygtig læser ver optagede af processen visningen i Madkamp ved at deltage i undermed at udvikle idéerne. stiller krav til lærerens visningen i madkund– Kirsten Marie Pedersen, evne til at evaluere skab, fordi de bliver lektor i madkundskab processen med eleverne. optagede af processen Med fokus på innovatimed at udvikle idéerne. on, aktiv elevdeltagelse Eleverne bliver inteog faglig læring rundt resserede og søger selv om et givent tema, er det altså ikke nok alene at mere viden, fordi de gerne selv vil kunne afkode kunne fortælle, hvad man har spist. Der skal være andre processer,” siger hun. en sammenhæng mellem det teoretiske, praktiske Samme oplevelse har kommende madkundog æstetiske, og så skal teorien understøttes med skabslærer Nathalia Bryld Hansen, der mener, at sanseoplevelser, forklarer Kirsten Marie Pedersen. alle elever kan finde ud af madkundskab, fordi ”Hver gang man foretager sig noget i faget, skal det trækker på nogle andre kompetencer, end de man understøtte det teoretiske med det praktiske. boglige fag gør. Det teoretiske og praktiske skal gå hånd-i-hånd,” 6
Nathalia Bryld Hansen er lærerstuderende ved UC Lillebælt, hvor hun i 2016 bliver færdiguddannet madkundskabslærer. Nathalia har i forbindelse med Madkamp lært meget om, hvordan man leder en klasse, og det har styrket praksistilknytningen i hendes uddannelsesforløb.
”Alle elever – også dem der ikke er så gode til dansk – kan finde ud af at hakke, snitte eller rive en gulerod. Det er noget af det, der gør faget spændende og udfordrende, fordi man kan kommunikere med andet end det talte og skrevne sprog. Det handler meget mere om, hvordan man agerer i køkkenet,” forklarer Nathalia Bryld Hansen.
Det handler om respekt
udvikling, mener Kirsten Marie Pedersen. Det er Nathalia Bryld Hansen enig i. ”Det giver et helt andet socialt sammenhold i klassen. Eleverne bakker hinanden op hele tiden, fordi de deltager som et hold i konkurrencen,” siger den kommende madkundskabslærer.
Kæmpe opbakning fra forældrene
Elevernes store engagement i madkundskab Gennem sin rolle som Madkamp-vært på UCL til smitter tilsyneladende af på deres forældre, som både semifinalen og finalen i Madkamp for Vernin- også i stor udstrækning er involveret i kampen om ge Skole, har Nathalia titlen som danmarksBryld Hansen på nært mestre i madkundskab. hold oplevet, hvordan I perioden op til DM elever, der til hverdag i madkundskab bliver Jeg kan bruge både holder sig i baggrunden der afprøvet en masse matematik, fysik/kemi, i de boglige fag, pludseforskellige ting hjemme dansk, billedkunst osv. lig står frem i mængden. i de private køkkener, ”Til Madkamp fik elesom aktiverer forældrei faget madkundskab. verne mulighed for at ne i konkurrencen og Madkundskab kan binde stå frem og vise nogle fællesskabet i projektet, det hele sammen. af de andre kompetenfortæller Nathalia Bryld – Nathalia Bryld Hansen, cer, som de har, og det Hansen. Hun har selv madkundskabslærerstuderende styrkede helt tydeligt oplevet, hvordan en sammenholdet i klasmor til en af eleverne sen,” siger Nathalia fra hendes værtsklasse Bryld Hansen. gjorde en helt særlig indsats. ”En af pigerne fra Verninge Skole stod for at lave frugtpynt til klasKirsten Marie Pedersen og Nathalia Bryld Hansen sens hjemmelavede chokolader. Men da den første lægger begge vægt på, at anerkendelse og respekt portion kiksede, var moren hurtigt afsted for at imellem eleverne er en del af Madkamps dna. købe ind til en ny omgang, fordi det bare skulle Selvom det kan være grænseoverskridende for være færdigt dagen før, for at det kunne komme på nogle elever at skulle være aktive og præstere køl,” siger hun. noget til fællesskabet, er det helt overordnet med til at styrke elevernes sociale fællesskab og sociale 7
MADKUNDSKAB ER MERE END AT STEGE EN FRIKADELLE
Meget mere end en frikadelle
Faktisk er forældrenes engagement med til at styrke faget endnu mere, fordi der også hjemmefra bliver stillet skarpt på fagligheden i madkundskabsfaget, mener Kirsten Marie Pedersen. Udover at forældrene har involveret sig direkte i deres børns projekter, har Madkamp også bragt liv til skolerne, der har været trækplaster for både forældre og bedsteforældre til årets finaler. ”På den måde bliver det tydeligt, at der er nogle konkrete mål med faget, ligesom der er i dansk. Når eleverne står med et færdigt projekt, er det meget åbenlyst, at det handler om mere end at stege en frikadelle,” siger Nathalia Bryld Hansen.
Oplagt til tværfaglige projekter
Med et nyt tema hvert år har Madkamp gjort det mere tydeligt, hvordan man kan arbejde tværfagligt med madkundskab. Det er noget, som både den garvede lektor i madkundskab og den spirende madkundskabslærer tillægger stor værdi. Madkundskab kan fungere som bindeled mellem alle de andre fag i folkeskolen, mener Nathalia Bryld Hansen, og det er også grunden til, at hun har valgt at uddanne sig som madkundskabslærer. ”Jeg kan bruge både matematik, fysik/kemi, dansk og billedkunst til at binde det hele sammen. Det er oplagt at arbejde med råvarernes fysiske og kemiske egenskaber. Det giver et helt nyt perspektiv på noget så simpelt som flødeskum,” siger hun.
Madkamp ruster lærerne godt
Foruden et overordnet tema er der hvert år også udviklet materiale til undervisning, som madkundskabslærerne på landets skoler kan bruge i planlægningen af deres undervisning, og som
8
oplæg til hvordan de forskellige fag kan flettes ind i projektet. For Nathalia Bryld Hansen har materialet været et vigtigt redskab i planlægningen af undervisningen. ”Det er ikke alle madkundskabslærere, der er uddannet i madkundskab. Og det er heller ikke alle, der har en naturvidenskabelig profil, og derfor er det vigtigt, at man har en lærervejledning, der kan understøtte lærerens opgave,” siger hun.
Madkamp har gjort madkundskab til et anset fag
Selv har Nathalia Bryld Hansen oplevet, at madkundskab ikke blev betragtet som et fag på niveau med de fag, hun i forvejen har på linje, som er fysik, kemi og matematik. ”Da jeg fortalte min far, at jeg skulle have madkundskab, reagerede han ved at spørge, om ikke jeg hellere skulle vælge et rigtigt fag,” husker Nathalia Bryld Hansen. ”Men i forbindelse med Madkamp delte jeg rigtig mange opslag på Facebook, hvor han fik øjnene op for, hvor omfattende et fag, det er,” tilføjer hun. Engagementet i Madkamp overbeviste hendes ellers skeptiske far om, at det er et fag med mange muligheder. Og det ser ud til, at det voksende kendskab til Madkamp også i det store billede har givet madkundskabsfaget helt nyt liv på landets skoler. ”Madkamp er med til at give madkundskabsfaget en helt anden status på skolerne. Eleverne har fået øjnene op for, at det ikke kun er et lillebitte fag i et skolekøkken, men et større projekt, der rækker meget længere ud,” siger Nathalia Bryld Hansen.
JOHN KOFOD ER
MADKÆMPER
Foto: Krystal Film
Madkamp har revolutioneret faget madkundskab, mener kok og restauratør John Kofod. Som dommer har han været helt tæt på eleverne i konkurrencen.
Og her er madkundskab med til at gøre folk klogere på, at vi sagtens kan lave maden selv og nyde samværet med andre, mens vi gør det,” siger John Kofod.
Hvis John Kofod var inspektør på en skole, skulle der kun være køkkener. Madkundskab skaber nemlig en energi, som kan bruges i alle fag, mener han. Det er også derfor, han synes, at Madkamp er den største revolution for madkundskab i folkeskolen. ”I køkkenet kan alt lade sig gøre, og det er netop det, der er fantastisk ved madkundskab” siger John Kofod og tilføjer: ”Med madkundskab sætter man også andre fag i spil, som matematik, historie, fysik og kemi. Madkamp har åbnet for en måde at arbejde med faget på, der har givet de elever, der har været med i Madkamp en kæmpe selvtillid, som vi godt kunne bruge blandt kokkeelever i mit erhverv.”
Det største privilegium at være dommer
Det starter med madkundskab
John Kofod, der selv er kok og driver restauranten Sortebro Kro i Odense, mener at madkundskab i folkeskolen også kan bidrage til, at flere får kendskab til, hvad god mad er. ”Flere er blevet opmærksomme på, at vi faktisk kan noget med mad. Jeg vil gerne have, at alle får øjnene op for, hvordan vi får bedre mad til alle.
For John Kofod har det været en stor oplevelse at være dommer i Madkamp, og han er meget imponeret over de dygtige madkundskabshold. ”At være dommer i Madkamp er et af de største privilegier, jeg nogensinde har haft. Hos eleverne har jeg set en enorm glæde, entusiasme og iver efter at fortælle om den viden de har og hvilken metode, de har brugt,” siger han. Sammen med Kirsten Marie Pedersen, lektor på UCL, lagde John Kofod grundstenen til projektet ”Sæt fokus på en råvare i hjemkundskab”, som siden udviklede sig til Madkamp. Derudover har han været med til at stifte et akademi, der hjælper unge danske kokketalenter, som deltager i det uofficielle gastronomiske verdensmesterskab Bocuse d’Or, der afholdes hvert andet år i den franske by Lyon. Mød alle madkæmperne på www.madkamp.nu/ambassadoerer, hvor vi har samlet fem inspirerende videoklip – et med hver af madkæmperne.
9
Interview
VINDERE AF MADKAMP 2016 Tekst af Georgie Børsting og Cecilie Abildstrøm. Fotograf: Claus Bjørn Larsen
Mød dette års vindere af Madkamp DM i madkundskab i et interview med Magnus Nielsen, Silja Busch Højmark, Alexander Busch og Lukas Berggren fra 6. klasse på Resenbro Skole. Hvordan har det været at være med i Madkamp? Fedt. Virkelig fedt! Det har også skabt et sammenhold i klassen. Vi har været sammen dagen lang, og vores lærer gik rigtig meget ind for, at vi ikke kun skulle lave maden individuelt, men i grupper og hele tiden tænke på, at vi skal lave det sammen, fordi vi er et hold. Det har handlet rigtig meget om at være sammen.
10
Årets tema var Mælk og mælkeprodukter og deres fysisk-kemiske egenskaber. Hvad synes I om det? Mælk er et meget stort emne. Man kan lave virkelig mange ting med mælk, og vores brainstorm blev også kæmpestor og underlig. Vi brainstormede på ”hvad tænker vi på, når vi hører mælk”, og så kom der alle mulige ideer op på tavlen. Det var forskellige slags mælk og retter med mælk i. Hvordan fandt I på temaet mælkevejen? Vi syntes, at det kunne være fedt at gøre vores retter runde, for det var lidt mere udfordrende. Og så tænkte vi, hvad er rundt? Og det er planeter, og på den måde kom vi på den virkelig gode idé med mælkevejen – der indgår mælk jo i ordet.
Så lavede vi to undertemaer som var Mælkevejen og Dagens retter, og dem delte vi op i morgenmad, usund madpakke, aftensmad og natmad. En af jeres retter var en mælkesnitte. Hvordan kom I på den idé? Vi brainstormede på det. Der skulle i hvert fald bare være noget med is, og der er rigtig mange forskellige slags is, man kan lave med mælk, og så fandt vi ud af, at det skulle være en mælkesnitte. Først havde vores lærer Allan fundet en opskrift til os. Det var sådan en underlig honningkage, og den smagte virkelig dårligt. Men så tog to fra klassen hjem til hinanden og lavede tre forskellige slags mælkesnitter, og til sidst fandt vi frem til
hovedresultatet. Så det var meget baseret på idéer fra eleverne. Hvordan har I ellers fundet jeres opskrifter? For eksempel tog vi alle sammen en pandekagedej med hjemmefra. Da vi havde stegt dem, skulle vi vælge, hvilken en der var bedst. Men ingen af dejene blev elastiske nok, og det skulle de være, fordi vi ville have dem runde. Vi fandt ud af, at hvis vi puttede grød i dejen, hang den lidt mere sammen. Vi eksperimenterede med forskellige slags grød og endte med en thaigrød.
11
Dyb koncentration hos eleverne fra Resenbro Skole til dette års finale i Madkamp – DM i madkundskab, inden retterne skal præsenteres for dommerne. Her lægges sidste hånd på klassens runde mælkesnitte, der indgår som en af planeterne i klassens tema Mælkevejen.
I har ændret lidt i jeres opskrifter undervejs. Hvorfor har I gjort det? Vi fandt opskrifter fra nogle kogebøger, men det var lidt som at tage en andens opskrift. Vi ville gerne gøre dem mere vores egne. Man kunne sagtens bare finde en masse opskrifter og bruge dem til at lave en ret, men så var de stadig ikke særligt personlige for os. Det var meget sjovt at se, hvordan en opskrift kan forandre sig, hvis man først laver en basisopskrift og bagefter laver sin egen version ved at ændre lidt på den. Det kommer faktisk tit til at smage bedre, når man laver sin egen. Vi prøvede eksempelvis at tilføje valle i stedet for vand i pandekagerne. Det gik faktisk fint. Var der noget, der gik galt undervejs? Vi brændte noget af maden på, og vi kom også lidt for meget salt i myslien. Hvad gør man, når man har puttet for meget salt i myslien? Man laver en ny! Hvis det nu havde været en hverdag, og vi skulle bruge det dagen efter, havde vi fået besked på at lave den hjemme, men her måtte vi bare starte forfra. Hvordan var det at få lektier for i madkundskab? Det var fedt, fordi det ikke var sådan en lektie, hvor man skulle sidde og skrive. Det var en sjov udfordring, som var blevet en lektie. Hvilke andre fag har I arbejdet sammen med? Vi har arbejdet meget sammen med de kreative fag som håndværk og design. Vi har både malet vores eget banner, syet vores egne kostumer, og vi brugte også musik til at lave vores egen mælkerap. Vi lærte også om fysik og kemi, som vi normalt ikke har i skolen, og det var fedt. Der er også matematik i det, når man skal måle op, og opskrifterne læste vi igennem i dansk. I historie lærte vi, hvordan man har brugt mælk gennem tiden, og vi lærte også, hvordan man opfandt den første ost. I forhold til design har vi også arbejdet med, hvordan man anretter sin mad, fordi det at spise også handler meget om, hvordan maden ser ud.
12
Hvad har I fået ud af at arbejde sammen med andre fag? Man får meget mere ud af det end bare madkundskab. Vi havde alle de her fag rundt om alligevel, og vi brugte bare så meget tid på Madkamp, at det begyndte at blive hverdag i de andre fag. I faget bevægelse havde vi også en masse forskellige lege, for eksempel en hvor vi var mælkesyrebakterier. Det hele blev koblet sammen, og madkundskab blev på den måde omdrejningspunktet for det hele. Føler I, at I lærer mere, når I laver mad i praksis end når I læser om det? Ja helt klart. Hvis vi bare sad og læste en bog om, hvordan man laver mad, ville det være ligesom at læse en kogebog uden at lave maden. Det lærer man jo ikke noget af. Det hele skal opleves. Det I har lært til Madkamp og i madkundskab, hvor kan I ellers bruge det? Derhjemme. Hvis man skal hjælpe mor og far med at lave mad. Efter vi deltog i Madkamp sidste år, er vi begyndt at lave mere mad sammen. Er jeres forældre glade for det? Ja! De har også fået lidt mere tiltro til, at vi kan være alene i køkkenet. Tidligere kunne de godt være lidt nervøse, hvis der nu var noget, der kunne brænde på. Men altså, jeg har madkundskab, så jeg tror godt lige, jeg kan klare det. Man føler sig bare meget sikker i køkkenet, og man behøver ikke at spørge så meget. Før jeg begyndte til madkundskab, spurgte jeg hele tiden ”er det rigtigt?”, men nu gør man det, fordi det er rutine. Man bruger ikke kun madkundskab, når man er i køkkenet for at lave mad. Man får en forståelse for flere ting, når man ved noget om madkundskab. Hør hele mælkerappen fremført af Madkamps facebookside vinderklassen på Er du også helt tosset med mælk? Så find Madkamps undervisningsmateriale på: http://madkamp.nu/ undervisningsforloeb/undervisningsmaterialer/ maelk-maelkeprodukter/
13
Foto: Madkulturen
NETVÆRK FOR MADKUNDSKAB
Hvad er Netværk for madkundskab?
Netværk for madkundskab er et forum for alle, der arbejder med madkundskab. Her samles aktører på tværs af grundskolen, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, foreninger, projekter, myndigheder og organisationer om en fælles dagsorden: et styrket madkundskabsfag. Netværket ønsker at skabe synergi mellem eksisterende projekter og iværksætte nye tiltag, der udvikler faget. Netværket tror nemlig på, at man når længere sammen.
Manifest for madkundskab
Netværk for madkundskab har siden starten af 2016 arbejdet på Manifest for madkundskab. På næste side får du et lille smugkig på manifestets ni punkter.
Vil du være med i netværket?
Netværk for madkundskab har eksisteret siden september 2015, og sidenhen er der afholdt møder, der har været en kombination af oplæg, vidensdeling og udarbejdelsen af Manifest for madkundskab. Elementer der alle bidrager til at styrke madkundskabsfaget i grundskolen. ”Man skal have flere madkundskabstimer i skolen, fordi eleverne kommer tæt på hinanden,” sådan lød det fra Frederik 6. klasse på Resenbro skole, da det tredje netværksmøde fandt sted i april, og aktørerne i netværket er helt enige. Vil du også blande dig i debatten og blive en del af netværket? Så kontakt netværkskoordinator, Georgie Børsting: georgie@madkulturen.dk.
I Netværk for madkundskab forsøger vi at samle alle aktører inden for madkundskab om ét fælles mål, nemlig at styrke madkundskab. Vi har måske forskellige måder at nå det mål, forskellige interesser og behov, men vi deler ønsket om at skabe bedre rammer for madkundskab – og det er et godt udgangspunkt for at gøre en stor forskel sammen. - Judith Kyst, direktør, Madkulturen.
14
MANIFEST FOR MADKUNDSKAB Manifest for madkundskab er et bidrag til kampen om et styrket madkundskabsfag udviklet og udarbejdet af aktørerne fra Netværk for madkundskab.
1. Madkundskab sætter eleverne i stand til at træffe begrundede valg 2. Madkundskab bygger bro mellem skole, hjem og samfund 3. Madkundskab bringer hoved, hænder og sanser i spil 4. Madkundskab forener alle grundskolens fag 5. Madkundskab styrker samarbejdsevner, fællesskab og selvværd 6. Madkundskab skaber rum for forskellighed og mangfoldighed 7. Madkundskab vækker nysgerrighed, interesse og mod 8. Madkundskab styrker elevernes kreativitet og innovationskraft 9. Madkundskab handler om lyst, liv og død
SE HELE MANIFESTET PÅ
www.madkamp.nu NÅR DET LANCERES I EFTERÅRET 2016.
15
Fotograf: Krystal Film
Madkæmper Susanne Skovbo Larsen
MADKUNDSKAB SKABER BEVIDSTE FORBRUGERE Madkundskab er med til at gøre eleverne til bevidste forbrugere, og samtidig er madkundskab et fag, der giver alle elever, uanset faglig styrke, mulighed for at blomstre, lyder det fra Susanne Skovbo Larsen, som har deltaget med sine elever i Madkamp – DM i madkundskab.
madkundskabslæreren. ”I madkundskab bliver eleverne mere bevidste om deres madvalg. De bliver bevidste forbrugere, der lærer om sundhed og ernæring, om håndværket, om det madkulturelle område og meget mere. De får en lang række færdigheder, som de kan bruge vidt og bredt i livet,” siger hun.
Teori og praksis går hånd-i-hånd, og det gør madkundskab til et fag, hvor alle elever får mulighed for at vise, hvad de kan, forklarer Susanne Skovbo Larsen, madkundskabslærer på Poulstrup Friskole i Vrå i Nordjylland. ”Der arbejdes teoretisk, samtidig med at eleverne er praktiske i køkkenet. Når man arbejder sådan, sætter læringen sig fast på en helt anden måde for rigtig mange elever,” siger hun og tilføjer: ”Det er et fag, der i høj grad kan bruges tværfagligt, og et fag hvor alle elever får lov til at komme til deres ret – ikke kun dem, der er fagligt stærke, men alle.”
Håber på flere timer til madkundskabsfaget
Bevidste om madvalg
Deltagelsen i sidste års Madkamp har inspireret Susanne Skovbo Larsen til at lade eleverne arbejde innovativt med deres egne kålretter. Det har resulteret i udviklingen af kålketchup, rødkålspandekager og savoykålsmarmelade, og i øvrigt også et styrket fællesskab i klassen. Udover muligheden for at koble teoretisk læring med den praktiske udførelse i køkkenet har madkundskab også nogle andre fordele, forklarer
16
Da Susanne gik i folkeskole, var madkundskab hendes yndlingsfag. Hun havde det både obligatorisk de første år og derefter som valgfag i både 8., 9. og 10. klasse. ”Jeg havde en rigtig god lærer, som har inspireret mig meget. Så da jeg valgte at blive lærer, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle være madkundskabslærer. Den glæde, jeg selv har haft ved at lave mad i skolen, vil jeg gerne give videre,” siger hun og fortsætter: ”Der er godt nok sket et stort skred fra, hvad jeg selv lavede i skolen, og hvad vi arbejder med i dag. Men nu synes jeg om muligt, at det er endnu federe! Jeg håber ganske enkelt, at madkundskabsfaget får flere timer.”
Mød alle madkæmperne på www.madkamp.nu/ambassadoerer, hvor vi har samlet fem inspirerende videoklip – et med hver af madkæmperne.
VIDEN OG TAL OM MADKAMP Madkamp er gennem de seneste tre år blevet evalueret af Anne Marie Dahler og Helle Munkholm Davidsen fra Forskning og Udvikling på UCL. De har blandt andet evalueret de lærerkurser, som blev udbudt som gratis kurser til lærere, der underviser i madkundskab. Deres evaluering viser, at der generelt var stor tilfredshed med kurserne, og at de gav lærerne inspiration til at arbejde med mere variation, større elevdeltagelse og til i højere grad at eksperimentere: elementer der er centrale for Madkamp:
100 % af lærerne mener, at kurserne i 2015 i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad rustede dem til øget variation i undervisningen. 96 % af lærerne mener, at kurserne i 2015
i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad rustede dem til øget elevdeltagelse.
97 % af lærerne synes, at kurserne i 2015
i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad rustede dem til at eksperimentere mere i undervisningen.
98 % af de studerende kan efter deltagelse i kurserne 2015 forestille sig at deltage i Madkamp, når de er færdiguddannede.
Jacob Christensen er ph.d.-studerende ved UCL og DPU og har gennem sin afhandling ”Undervisning i mad og måltider med Madkamp – DM i madkundskab som genstandsfelt” fulgt og forsket i projektet siden februar 2014, specielt med fokus på elevernes udbytte af at deltage i Madkamp. Han har offentliggjort de første resultater af ph.d.-afhandlingen: • Data indikerer, at der generelt er en positiv sammenhæng imellem intentionerne i projekt Madkamp og elevernes realiserede læringsudbytte. • Madkamp implicerer en didaktik, hvor innovation, elevdeltagelse og samarbejde kombineres. Denne undervisningsform er ny og ukendt for mange elever, som tilkendegiver, at den bidrager positivt til deres motivation for faget madkundskab. • Størstedelen af de deltagende elever motiveres af den konkurrenceprægede undervisningsform, og konkurrenceelementet har en positiv effekt på elevernes læringsudbytte. • I samarbejde med projekt ”Smag for livet” er der gennemført forskning, som påviser interessante sammenhænge mellem læring og oplevelsen af at arbejde med smag. Smag er et essentielt element i Madkamp, hvor deltagende elever har eksperimenteret og arbejdet med smag, hvilket i høj grad har bidraget til deres læring. Ph.d.-afhandlingen afleveres den 14. februar 2017, hvorefter alle resultater offentliggøres. 17
MADKAMP LEVER VIDERE Christine Paludan-Müller, Projektchef for sundhed og mad, Nordea-fonden
Fotograf: Claus Bjørn Larsen
afholdelse af konkurrencen DM i madkundskab, vil Madkamp fremover i højere grad også fokusere på netværksdannelse og skabelse af nye partnerskaber. Madkamp vil fortsat skabe nye, innovative tilgange til undervisningen i madkundskab, der skaber rum for, at skoleelever kan dyrke glæden ved mad og måltider. Madkamp vil bidrage til at skabe en årgang af kvalificerede og stolte madkundskabslærere, der er motiverede for deres fag og skabe platforme, hvor madkundskabsaktører kan mødes på tværs om det fælles mål at styrke madkundskab.
Nordea-fonden har gennem de seneste fire år støttet Madkamps indsats for at styrke faget madkundskab til gavn for danske skoleelever, lærere og lærerstuderende. Nu forlænges støtten fra Nordea-fonden, så Madkamp også i perioden frem mod 2019 fortsat kan styrke fagligheden, anerkendelsen og samarbejdet omkring faget madkundskab i grundskolen, på læreruddannelserne og blandt beslutningstagere. Fokus på netværksdannelse og partnerskaber
Hvor projektet de sidste fire år har fokuseret på de tre spor - efteruddannelse af madkundskabslærere, udvikling af undervisningsmaterialer samt
En bæredygtig fremtid
Projektet Madkamp vil de næste tre år tage udgangspunkt i mange af de succeser, der har præget projektet fra begyndelsen. Dog vil der blive foretaget nogle justeringer, så projektet i højere grad arbejder på at blive bæredygtigt og kan overleve inden for de rammer, der er i den danske grundskole og på læreruddannelserne rundt om i landet, som også er under løbende forandringer. Det betyder blandt andet, at DM i madkundskab vil fylde mindre fremover, og at undervisningsmaterialer vil udkomme i nye, digitale formater. Du kan følge projektet og dets udvikling på hjemmesiden www.madkamp.nu Foruden støtten fra Nordea-fonden på 4,5 mio. kr. bidrager Madkulturen og Danmarks seks professionshøjskoler også økonomisk til projektets fortsættelse.
Madkamp har vist sig at være et kæmpe boost for såvel børnenes begejstring for faget madkundskab, som for madkundskabslærernes faglige stolthed. Der knytter sig en eksplosiv energi til Madkamp. En energi der også sætter sit positive præg på børnenes fællesskaber og trivsel. – Christine Paludan-Müller, Projektchef for sundhed og mad, Nordea-fonden
18
MADKAMPS PARTNERE Madkamp – DM i madkundskab er et projekt, hvis succes i høj grad er et resultat af et bredt partnerskab og partnernes store engagement i projektet.
Madkamp bliver udviklet og gennemført af Madkulturen i tæt samarbejde med landets seks professionshøjskoler UCN, VIA UC, UCSYD, UCL, UCSJ og UCC. Projektet er siden 2012 blevet støttet af Nordea-fonden. Madkulturen bidrager med økonomisk støtte, og landets seks professionshøjskoler støtter projektet med ressourcer, og projektet er forankret hos underviserne på læreruddannelserne på landets professionshøjskoler, der er tovholdere og ansvarlige for gennemførslen af Madkamp i deres respektive regioner i tæt samarbejde med madkundskabslærerstuderende. Tovholderne samt ledelserne på professionshøjskolerne deltager yderligere i udviklingsarbejdet af Madkamp. UCL har i perioden 2012-2016 derudover bidraget med ressourcer til udvikling af undervisningsmaterialer og lærerkurser.
Madkamp gennemføres i samarbejde med Foreningen for madkundskab og landets grundskoler, for Madkamp ville ikke kunne eksistere uden de mange dygtige lærere og elever, som kæmper for bedre madkundskab. Aktørerne fra Netværk for madkundskab har siden etableringen i september 2015 stået sammen med Madkamp i kampen for et styrket madkundskab. Undervisningsministeriet støtter projektet med sparring og vejledning omkring undervisningsmaterialer samt lærerkurser. Jacob Christensen, ph.d.-studerende ved DPU og UCL er i gang med at skrive en afhandling med Madkamp – DM i madkundskab som genstandsfelt takket være økonomisk støtte fra DPU, UCL og UVM.
19
Madkamp støttes af Nordea-fonden
Madkamp er et projekt, der gennemføres af Madkulturen i tæt samarbejde med læreruddannelserne på seks af landets professionshøjskoler, Foreningen for madkundskab, Læreruddannelsens forening for madkundskab samt skoler over hele landet.