
1 minute read
Mød en øgle - og spis dens aftensmad
Det kommer til at krible og krable på biblioteket til årets kulturnat, hvor temaet er ”Det spirer og gror”.
Terrariet Reptile Zoo går på scenen flere gange i løbet af aftenen og viser spændende krybdyr – blandt andet en lille øgle - og fortæller alt om, hvordan disse specielle dyr lever.
Advertisement
På børnebiblioteket kan man træde ind i en jungle og opleve massevis af levende insekter – øglens aftensmad. Og måske din? For der bliver også smagsprøver, når Lisbeth Hedegaard fra Naturlivet i Fabjerg tilbereder melorm på lejrpladsen.
Pigerne fra Spellboundrocks sætter en stand op, hvor du kan se flotte, malede sten – og måske er du heldig at finde nogle af stenene rundt omkring i byen.