Beretning%20291108

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 Beretning den 29. november 2008.

Perioden 16. august til den 7. november 2008

Indholdsfortegnelse Side

1.

Den politiske og samfundsøkonomiske situation.

2.

Lejelovsforhandlingerne

3. Forslag i folketinget 3.1 Regeringens finanslovsforslag 3.2 Regeringens lovprogram og statsministerens åbningstale 3.3 Forslag til lov om finansiel stabilitet 3.4 Aftale om satspuljen på det sociale område 3.5 Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af bygningsreglementet (af EL) 4.

Formuefordelingen og lejerne

1

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 Politisk del 1.

Den politiske og samfundsøkonomiske situation

1.1. Den politiske situation Den seneste måling fra 26/10 2008 fra Catinét Research viser, at VK- regeringen er presset. VK regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti kan kun samle 87 mandater, og ikke de nødvendige 90 mandater for at have et flertal.

Politiske partier

Valget 2007

15/06/08

17/08/08

14/09/08

12/10/08

26/10/08

A - Socialdemokraterne

45 25,5%

41 23,4%

42 23,6%

45 25,4%

40 22,2%

44 24,4%

B - De Radikale Venstre

9 5,1%

10 5,4%

10 5,6%

10 5,6%

8 4,5%

9 5,2%

18 10,4%

18 10,2%

18 9,8%

19 10,8%

24 13,5%

20 10,9%

F - Socialistisk Folkeparti

23 13,0%

30 17,1%

28 15,6%

32 17,7%

35 19,0%

31 17,5%

K - Kristen Demokraterne

0 0,9%

0 0,8%

0 0,8%

0 0,4%

0 0,4%

0 0,8%

O - Dansk Folkeparti

25 13,9%

26 14,4%

29 16,1%

25 14,0%

28 15,2%

26 14,7%

V - Venstre

46 26,2%

46 26,2%

44 24,5%

40 22,1%

40 21,9%

41 22,9%

Y - Ny Alliance

5 2,8%

0 0,2%

0 1,3%

0 1,0%

0 0,6%

0 1,0%

Ø - Enhedslisten

4 2,2%

4 2,3%

4 2,2%

4 2,2%

4 1,9%

4 2,1%

0 0,0%

0 0,0%

0 0,5%

0 0,8%

0 0,8%

0 0,5%

C - Det Konservative Folkeparti

? - Øvrige*

Kilde: Catinét Research for Ritzau Catinéts politiske meningsmåling baserer sig på interview gennemført via telefon foretaget mellem d. 20. og 25. oktober 2008 med 1389 repræsentativt udvalgte personer 18 år+. Catinét afdækker i tabellen kun de personer, der ved hvad de vil stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen. Ca. 20 % af de adspurgte var i tvivl om partivalg. .

Det ses i målingen, at SF fastholder den meget store fremgang siden valget, SD taber kun et mandat siden valget og EL står uændret. Ny Alliance taber sin plads i Folketinget. Dette, og Venstre’s tilbagegang, er grunden til at regeringen mister sit flertal.

2

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 1.2 Den samfundsøkonomiske situation Den samfundsøkonomiske situation er præget af usikkerhed. Spørgsmålet er, hvor meget finanskrisen vil betyde for udviklingen i arbejdsløsheden og for udviklingen i produktionen.

Den 16. oktober 2008, dvs. før data for finanskrisen førte til flere regeringsindgreb i Danmark, fremlagde Danmarks Nationalbank en pessimistisk kvartalsoversigt for Danmarks økonomi. De centrale økonomiske variable er vis nedenfor. Det ses, at Danmark vil bevæge sig mod stærkt faldende produktion (BNP), og stigende arbejdsløshed. Bemærk, at Danmarks Nationalbank ikke på det tidspunkt forventer voldsomme fald i kontantpriserne for husene. Efter prognosens skæringsdato er olieprisen faldet yderligere, mens kronen er svækket over for dollar. Og så er finanskrisen forværret den danske økonomiske situation.

CENTRALE ØKONOMISKE VARIABLER Realvækst i forhold til året før, pct.

2007

2008

2009

2010

BNP

1,7

0,9

1,0

0,5

Forbrugerpriser, pct. år-år

1,7

3,8

2,6

1,9

Ledighed, 1.000 personer

77,4

47,3

60,4

95,3

Betalingsbalance, pct. af BNP

1,0

1,3

2,0

2,5

Offentlig saldo, pct. af BNP

4,8

3,8

2,9

1,6

Timeløn, pct. år-år

3,9

4,6

4,7

4,2

Kontantpriser, pct. år-år

4,6

-4,0

-2,2

-0,8

Disp. realindkomst, privat sektor, pct. år-år

-0,6

1,4

2,3

2,2

Forbrugskvote, pct. af den private sektorsdisponible indkomst

93,6

93,9

92,7

91,3

En finanskrise opstår, når de finansielle markeder er i krise. De finansielle markeder omhandler markederne for handel med penge, obligationer og aktier. Når der er finanskrise er der problemer for bankerne, kreditforeningerne og alle investorer i valuta, aktier og obligationer.

I en lang række lande spekulerede banker, kreditforeninger og finanshuse længe i, at væksten i økonomien vil fortsætte, uanset at der var en række grundlæggende faretruende elementer i den internationale økonomi. Oliepriserne eksploderede, væksten var faldende og mange vesteuropæiske lande havde store underskud på betalingsbalancen og statsfinanserne. Men overdreven optimisme blev der lånt penge ud uden tilstrækkelig kontrol af, om der var sikkerhed for deres udlån. Samtidigt liberaliserede mange lande kreditvilkårene, så der blev plads til mere og mere usikre lån.

I sommeren 2007 rammes USA af den såkaldte sub prime-krise. Sub prime er fælles ord for en række amerikanske hus-låneformer med ringe sikkerhed. Mange amerikanere havde købt huse og havde lånt hver en krone til købet. Bush-regeringen og den amerikanske nationalbank, Federal Reserve havde liberaliseret lånereglerne. Den frie markedsmekanisme skulle råde. Statslig regulering var af det onde. For eksempel kunne amerikanere købe hus og vente med at begynde at betale til om tre år. De gunstige finansieringsregler førte til voldsomt stigende huspriser.

3

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008

Alt for mange familier kastede sig ud i en usikker boligøkonomi. Uden en krone købte man hus.

Der kunne måske holde sig, hvis ikke renten steg renten eller familien undgik at blive ramt af arbejdsløshed eller sygdom. Men da renten bare steg lidt, gik det galt. Familierne kunne ikke betale og en bølge af tvangsauktioner blev resultatet. Boligpriserne faldt, og nu var den onde spiral i gang.

I første omgang troede de amerikanske banker og finanshuse, at krisen var forbigående. Men i september 2008 røg den illusion. Sub prime-krisen viste sig at stikke så dybt, at de to store amerikanske kreditinstitutioner, Freddie Mac og Fannie Mae, tabte milliarder, fordi folk ikke kunne betale renter og afdrag på deres huse.

Også i Danmark liberaliserede man lånereglerne. VK- regeringen indførte afdragsfrie lån i 2003.

Det førte til øget efterspørgsel efter ejerboliger, og huspriserne begyndte at stige endnu mere voldsomt end tidligere. Også SR- regeringen havde liberaliseret låneformerne, men ikke så drastisk.

VK - regeringens skattestop for skat på ejerboligen i 2001 øgede huspriserne. Sammen med skattelettelser i marginalskatten i 2005 fik regeringen som resultat et kanonboom i ejerboligbyggeriet og en priseksplosion, som endte med at blive en prisboble på ejerboliger.

I omstående figur og tabel ses, hvornår og hvor voldsomt huspriserne steg. Det ses også, hvordan der indføres afdragsfrie lån og skattestop lige før de helt store prisstigninger på fast ejendom.

Renten falder, men det havde den allerede gjort tidlige uden de meget voldsomt store prisstigninger.

Prisstigningerne gav store formuegevinster. Trods vismændenes (DØR) og OECD- økonomernes advarsel fastholdt regeringen stædigt skattestop og afdragsfrie lån. Selv handelshøjskoleøkonomerne advarede. Oven i dette kom i efteråret 2007 valgskattelettelser, som tidligere vist her i bladet særligt kom ejerboligfolket til gode. Resultatet blev, som det ses af nedenstående figur, at det danske boligmarked blev pumpet op i århundredets boligboble.

Det ses også, hvordan der frem til 2002 er en pæn sammenhæng mellem boligpriser og den private beskæftigelse. Efter 2002 ophører denne sammenhæng, idet boligpriserne løber løbsk. Nedenfor en sammenstilling af de forskellige faktorer. Kilden er diverse rapporter fra DØR, Det økonomiske Råd.

4

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 År

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008 2009 2010

Forbrugerpriser DØR

3,0

2,1

2,3

1,8

1,1

2,1

2,1

1,9

3,1

2,6

2,3

Kontantpriser DØR

6,5

6

2,7

3,3

7,9

16,9

21,1

4,5

-0,9

-1

-1,6

Realkredit obl. rente DS

6,63

6,19

5,25

4,63

4,2

3,94

4,58

5,13

Rente 5 % obl. DØR

6,74

6,1

5,84

5,32

5,34

4,89

5,36

5,58

5,91

Gen 10 årig rente DØR

6,3

5,8

5,3

4,3

4,3

3,4

3,8

4,3

4,4

4,6

4,8

-

-

-

3,2

11,4

19

23,6

27,2

(28,4)

stigning i procent

Andel afdragsfrie NB

04-jun Ejendomsværdiskatten låst

14-maj

ja

ja

ja

ja

ja

ja

Timelønsomk DØR

3,4

4,6

4,1

4,3

3,0

2,7

3,1

3,8

4,9

5,0

4,4

Årlig reallønstigning

0,4

2,5

1,8

2,5

1,9

0,6

1,0

1,9

1,8

2,4

2,1

Arlig real rente

3,3

3,7

3,0

2,5

3,2

1,3

1,7

2,4

1,3

2,0

2,5

Nedenstående figurer viser OECD’ analyser af prisstigningerne på husene. Det ses i den øverste figur, hvordan Danmark får en særlig boble 2005 og 2006, og hvordan dette efterfølgende bliver til et voldsomt fald i stigningstakten, frem til et egentligt fald i huspriserne.

5

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008

Prisstigninger og boligboble lokkede mange byggeinvestorer ud i oppustede ejerlejlighedsprojekter.

Det gik godt i flere år, og der blev hentet store gevinster. Men på et tidspunkt vender markedet.

Internationale rentestigninger bliver til alvorlige alarmsignaler. Forventningerne skifter. De nybyggede ejerlejlighederne kunne pludselig ikke sælges. Priserne nåede i 2006 et niveau, hvor efterspørgslen stod af. Almindelige familier kunne ikke betale.

Investorernes nødløsning blev at udleje de nybyggede ejerlejligheder i stort tal. Af de 11.069 ejerlejligheder opført efter 2005 er i dag kun 2.112 beboet af en ejer. En kæmpe fejlspekulation. Nu gik mange investorer fallit. De havde jo regnet med salg og hurtigt tjente penge. Ikke med

6

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 lejeindtægter, der kommer over mange år. Ikke med indtjeningsvanskeligheder, fordi markedslejen ikke kan betale byggeomkostningerne. Og når investorerne går fallit, trækkes bankerne med ned.

Først de banker, der har støttet de mest risikable spekulationsprojekter. Dernæst de banker, som har finansieret almindelige boligkøberes køb uden tilstrækkelig sikkerhed og egenopsparing. Tilliden falder til banksektoren..

Dermed bliver finanskrise. Bankerne turde ikke låne til hinanden - ingen vidste, om banken kunne betale pengene tilbage. Selv Den danske Bank fik problemer med at låne i udlandet. Låntagere gik forgæves, når bankerne manglede penge til at låne ud. Bankaktierne faldt i værdi.

Virksomhedsaktier faldt også i værdi, når virksomheder fik problemer, fordi deres behov for lånefinansiering ikke kunne efterkommes. Mange korttidsinvestorer i aktier fremskyndede salg af deres aktier af frygt for at tabe, hvis aktierne skulle fortsætte med at falde.

Løsningen blev, at nu skal samfundet betale gennem statslige redningsaktioner i form af statsgarantier for bankernes betalingsevne, betaling af oppustede investeringsprojekter og støtteopkøb af obligationer.

Regeringen har en anden forklaring. Den siger, at en stor del af udviklingen i boligpriserne forklares ved realøkonomiske forhold som stigende indkomster og faldende renter efter skat. Dog indrømmes det, at i ”de senere år er det klart, at de afdragsfrie lån ligeledes har bidraget til boligprisstigningerne. Det er usikkert, hvor stort bidraget har været. Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger tyder på, at de afdragsfrie lån har bidraget med et løft i priserne på 5 pct. siden indførelsen af de afdragsfrie lån i 2003. På længere sigt kan effekten blive op mod 10 pct. ifølge modelberegningerne. Det indebærer, at de senere års prisstigninger snarere er en del af en international tendens, hvor lave internationale renter har holdt hånden under de globale boligmarkeder.”

Tilbage er nu, at antallet af udlejede boliger stiger. Ikke fordi der bliver bygget almene boliger, men fordi, som det fremgår af nedenstående tabel, at langt de fleste nybyggede ejerlejligheder udlejes eller står tomme.

7

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008

2.

Lejelovsforhandlingerne

Lejelovsforhandlingerne blev afsluttet d. 29. oktober 2008 med den henvendelse til velfærdsminister Karen Jespersen, som er gengivet på næste side.

Forhandlingerne sattede med et ministermøde d. 17. August 2005. 1. arbejdsgruppemøde blev afholdt d. 13. Oktober 2005 omhandlende forhandlingernes grundprincipper. Møde 2 til møde 10 i arbejdsgruppen blev hodt i perioden 2/11 2005 – 27/2 2006. Her gennemgik man gældende lov og temavis gennemgang af parternes forslag Møde 11 til møde 25 i arbejdsgruppen blev afholdt i perioden 27/3 2006 – 30/8 2007. Her blev forenklingsoplæg fra parterne og ministeriet gennemgået temavis . Der var ministermøde d. 18. december 2007. Herefter 25 separate forhandlingsmøder mellem udlejer og lejerorganisationerne, hvoraf 8 var forhandlingsmøder med deltagelse af formændene fra organisationerne.

Den afsluttende henvendelse til ministeren lød som følger:

8

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008

Enighedslisten indeholder 57 punkter. Den er vist nedenfor:

Enighedsliste 29.10.2008

57 punkter, hvorom der er enighed mellem de fem organisationer.

Listens punkt-nummerering afspejler de numre som forskellige forslag løbende har füet i forhandlingerne. Derfor er der huller i nummereringen hvor forskellige forslag er blevet sammenlagt eller der ikke har kunnet opnüs enighed.

9

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 Henvisningerne i parentes i slutningen af hvert punkt, angiver dato for opnået enighed, samt evt. referencer til det udkast til ministerie-"enighedslisten" der fik betegnelsen bilag 182, samt til mulighedsnotatet af 6.9.2007.

I mange tilfælde er der med enighedspunktet tale om væsentlige ændringer i forhold til de angivne referencer.

A

Det fastsatte kommissorium for forhandlingerne er at nå frem til enighed om et forslag til forenkling af lejelovgivningen, uden at der med forslaget rykkes ved den økonomiske eller retsligt styrkemæssige balance imellem udlejerne og lejerne.

(Enighed d. 14.2.2008)

B

De enkelte enighedspunkter forudsætter enighed om det samlede resultat, færdigformuleret i paragraf-form.

(Enighed d. 14.2.2008)

1

På områder, hvor der ikke kan opnås enighed, faldes tilbage på den nuværende retsstilling. (Ministeriets bilag 182, pkt. 1. Enighed d. 14.2.2008)

2

Sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 2. Enighed d. 14.2.2008)

3

Kommunale beslutninger om, hvorvidt reglerne om omkostningsbestemt leje skal gælde i kommunen, medtages i en sammenskrevet lejelov, med indholdsmæssigt uændrede bestemmelser.

Boligreguleringslovens kap. VII om benyttelse af boliger overføres derimod ikke til en sammenskrevet lejelov, men samtlige bestemmelser i Boligreguleringsloven (BRL) kap.

VII opretholdes i anden lovgivning. Dette kan f.eks. ske i form af at BRL bliver opretholdt, med disse bestemmelser som indhold.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 3. Enighed d. 14.2.2008)

4

Der medtages en henvisning til tvangsadministrationslovens bestemmelser i lejeloven.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 4. Enighed d. 14.2.2008)

5

Retten til at installere hjælpemidler efter servicelovens (§ 116 ?) udvides, så det fremgår, at også blandede lejemål er omfattet af ordningen.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 5. Enighed d. 14.2.2008)

10

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 6

Bekendtgørelsen om autoriserede blanketter lempes, så anvendelsen af blanketter, der udskrives af udlejeren, ikke begrænses af tekniske problemer med for eksempel ombrydning, når fremhævelseskrav og rækkefølge i den trykte, autoriserede blanket følges. Spørgsmålet om autorisation og blanketkrav tages op igen i en senere fase.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 6. Enighed d. 14.2.2008)

7

Bestemmelsen om forudbetalt leje præciseres, så det fremgår, at lejeren kan bo den forudbetalte leje op, men ikke depositum.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 7. Enighed d. 14.2.2008)

8

Lejelovens § 11, stk. 1, 2. pkt., medtages i den sammenskrevne lov, og det præciseres i overensstemmelse med retspraksis, at lejeren også ved fogedens hjælp kan afhjælpe forsyningsmangler som følge af, at udlejeren har afbrudt forsyningen.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 8. Enighed d. 14.2.2008)

9

Kommunens mulighed for at indfri restancer præciseres, så der skabes effektiv mulighed for, at forsyninger, som uberettiget er afbrudt, kan genetableres i alle tilfælde.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 9. Enighed d. 14.2.2008)

10

Reglerne om udarbejdelse af hhv. vand- og varmeregnskaber sammenskrives og harmoniseres således, at det samme sæt af lovbestemmelser anvendes for henholdsvis vand- og varme-regnskaber. Det er en forudsætning, at der også fremover kræves aflagt selvstændige regnskaber for vand og varme.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 10. Enighed d. 14.2.2008)

11

Der er behov for koordinering af energistyrelsens regler om ELO m.v. og lejelovens varmeregnskabsregler.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 11. Enighed d. 14.2.2008)

12

Et eventuelt kommende regelsæt om programforsyning m.v. skal både sikre udlejers økonomiske interesser i investeringen og gøre det muligt for lejerne at drage nytte af den teknologiske udvikling på området, herunder eventuelt at skifte til billigere løsninger.

(Bilag 182, pkt. 12. Enighed d. 14.2.2008)

13

Erstatningsbolig ved ekspropriation og erstatning til erhvervsbeskyttede (blandede) lejemål. De gældende bestemmelser ønskes opretholdt, men flyttes til anden lov og i LL erstattes de med en henvisning hertil.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 13. Enighed d. 14.2.2008)

15

Opsigelsesreglerne for ejerlejligheder præciseres uden materielle ændringer.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 15. Enighed d. 14.2.2008)

11

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008

16

Lejelovens § 82, litra d medtages ikke i en sammenskrevet lov.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 16. Enighed d. 14.2.2008)

18

Der medtages en henvisning til reglerne i tinglysningsloven for så vidt angår succession på udlejersiden.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 18. Enighed d. 14.2.2008)

19

Et alderskrav kan være hensigtsmæssigt ved nedsættelse af huslejenævn.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 19. Enighed d. 14.2.2008)

20

Nævnets vejledningspligt og bistand til skriftlige udtalelser tydeliggøres.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 20. Enighed d. 14.2.2008)

21

Med det formålet at sikre lettere adgangen til at få oplysninger om nævnspraksis, indføres der afrapporteringspligt for huslejenævnene til Velfærdministeriet én gang årligt.

Ved anvendelse af IT må det sikres, at det bliver muligt at udtage et dækkende statistisk materiale vedr. nævnenes sagsbehandling fra den database, som Velfærdministeriet er i færd med at etablere.

(Ministeriets bilag 182, pkt.21. Enighed d. 14.2.2008)

22

Beboerrepræsentanter kan vælges i op til 2 år.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 22. Enighed d. 14.2.2008)

23

I tilknytning til reglerne om varsling af skatte- og afgiftsforhøjelser bør indarbejdes, at stigninger hhv. fald i forskellige udgifter indenfor samme regnskabsår skal kunne udlignes. Samlede stigninger og fald år for år, i såvel takster som forbrug, skal udløse regulering.

(Ministeriets bilag 182, pkt. 23. Enighed d. 14.2.2008)

37

Indførelse af pligt for kommunerne til at betale honorarer til huslejenævnsmedlemmerne. Minimums-betaling som den til enhver tid gældende betaling for lægdommere, men med mulighed for lokalt at fastsætte faste honorarer, indenfor nærmere angivne grænser.

(Enighed d. 14.2.2008)

38

Det skal i lovteksten eksemplificeres, i hvilke tilfælde der skal kunne aftales tidsbegrænsning af lejeaftalen, dog således, at det fremgår, at opremsningen ikke er udtømmende. Dette i kombination med, at det af den kommende ny standard-kontraktblanket klart skal fremgå, at udgangspunktet er, at den almindelige opsigelsesret for begge parter er gældende. Hvis lejeaftalen skal være tidsbegrænset, skal det altså udtrykkeligt aftales under lejekontraktens særlige vilkår. Desuden enighed om, at hvis der ikke i lejeaftalen er taget forbehold herfor, så er der i tidsbegrænsningsperioden, i modsætning til den gældende retspraksis, normal adgang til opsigelse og til varsling af lejeforhøjelser.

12

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 Er der imidlertid samtidig aftalt uopsigelighed i tidsbegrænsningsperioden, da følges retten til at varsle lejerforhøjelse med opsigelsesadgangen, så en uopsigelighedsperiode – med mindre andet er aftalt – er omfattet af de samme indskrænkninger i adgangen til at varsle lejeforhøjelser, som følger af den nugældende retspraksis.

Der ønskes med andre ord på dette punkt en fastholdelse af den nuv. retstilstand med hensyn til sammenhæng mellem aftalt uopsigelighed og adgang til at gennemføre lejeforhøjelse.

(Ministeriets bilag 182, Punkt 14. Mulighedsnotatets pkt. 2.2 Forhandlingslistens emne 1, første led. Enighed d. 27.8.2008).

39 Bilag

Vedrørende huslejerestancer, rykkergebyrer og udsættelse: Det tidligere formulerede løsningsforslag (”bilag 162”) rettes til så fristforlængelsen bliver til én uge. Forøgelsen af rykkergebyrets størrelse reduceres tilsvarende, altså så beløbet fastsættes til 300 kr. (De 300 kr. er kronebeløbet i lovteksten pr. 2007 – som udgangspunkt for indeksering).

Justeret udgave af ”bilag 162” vedlægges enighedslisten som bilag til dette punkt.

(Forhandlingslistens emne 2. Mulighedsnotatets pkt. 11.1. Enighed d. 24.9.2008)

40 Bilag

Vedr. varsling af omkomstningsbestemt leje (m.m.) i ejendomme med beboerrepræsentation: > Der opretholdes fulde tre måneders varsling overfor hver enkelt lejer. > Der indføres en ny 7-dages for-varsling overfor BR, formuleret som en pligt for udlejer til mindst 7 dage inden der gennemføres lejeforhøjelsesvarsling overfor lejerne, at afgive forvarsling overfor BR. Evt. BR-bemærkninger til varslingen, har udlejer så pligt til at sende med ud med varslingerne til hver enkelt lejer.> Der indføres en ret for BR til (forlods) at bede om, at standard-varslings-materialet overfor BR bliver sendt til alle tre beboerrepræsentanter.> Mht. vedligeholdelses-regnskaber indføres en lempelse, der går på, at i ejendomme med BR ændres gyldighedskravet fra at regnskaberne skal følge varslingen, til at det vedligeholdelsesregnskab der på varslingstidspunktet senest er aflagt overfor BR, højst må være 6 måneder gammelt.

Kravene til selve vedligeholdelsesregnskaberne skal være identiske med de eksisterende krav i.f.m. varslinger.

Hertil kommer den præcisering, at alle øvrige elementer af varslingsreglerne opretholdes som vi kender dem i dag, men med en mere klar og overskuelig formulering i lovteksten.

Justeret udgave af skitsefremstilling vedlægges enighedslisten som bilag til dette punkt.

(Forhandlingslistens emne 3. Mulighedsnotatets pkt. 4.3, 4.4. og 4.5. Enighed d.

19.6.2008)

41

Huslejenævnets kompetence i.f.m. tvister om vedligeholdelses-stand, udvides til også at omfatte oprindelige mangler; altså at nævnets kompetenceafgrænsning i nuv. LL § 106 (stk. 1 litra 3 og 4) udvides til også at omfatte LL kapitel III. Underkastet de generelle begrænsninger nævnet i øvrigt opererer under. Altså dels, at nævnet ikke har kompetence vedr. ophævelse af lejemål, ikke har kompetence vedr. spørgsmål om erstatning, og dels at der alene kan træffes nævnsafgørelse i delspørgsmål, hvis afklaring ikke nødvendiggør en egentlig bevisførelse.

Der er hermed ikke tilsigtet nogen begrænsning i de materielle rettigheder, exempelvis efter nugældende LL § 11.

(Forhandlingslistens emne 4. Mulighedsnotatets pkt. 3.1 + 7.1. Enighed d. 20.5..2008)

13

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 42

Enighed om, at problemet, med de bondefangende betalings-web-annonceringer af ikke-eksisterende lejlighedstilbud, kan søges løst gennem etablering af et gratis annonceringstilbud, der er så godt og seriøst, at det kan udkonkurrere de dubiøse websteder.

Også enighed om at vi, før evt. videre drøftelser, afventer tilbagemelding på hvad der evt. kommer af resultater på drøftelserne i GI-sammenhæng. (Jfr. ref. 7.5.08, pkt. 1 B).

(Forhandlingslistens emne 6. Mulighedsnotatet pkt. 2.7. Enighed d. 11.6.2008)

43

Præciseringer vedr. betalingssted: Idet det understreges at der ikke er tale om en færdig paragraf-formulering, er der konstateret enighed om følgende ændring i nuv. LL § 32: LL § 32 (stk. 1), første punktum tilføjes til slut: ”... i form af en konto i et pengeinstitut. ...”

Samtidig enighed om at det er en forudsætning, at bestemmelsen ikke må være til hinder for, at PBS eller andre automatiske betalingsformer, der er lovlige efter nugældende retstilstand, kan fortsætte.

(Forhandlingslistens emne 7. Mulighedsnotatet pkt. 5.1. Enighed d. 10.9.2008)

44

Vedr. de bestemmelser der i nugældende lovgivning er anført i BRL §§ 18 til og med 22g: Konstateret enighed om, at disse bestemmelser bør totalt genskrives/omskrives på forståelig og overskuelig måde. Dette uden materielle ændringer.

(Forhandlingslistens emne 8. Mulighedsnotatet pkt. 7.4. Enighed d. 11.6..2008)

45

Enighed om, at der også i uregulerede kommuner skal gives GI mulighed for - jfr nuv.

BRL § 60 – tvangsmæssigt at følge op på et ikke efterkommet vedligeholdelsespåbud fra huslejenævnet.

(Forhandlingslistens emne 9. Mulighedsnotatet pkt. 7.6. Enighed d. 19.6..2008)

46

Enighed om, at ophæve nuv. LL § 63, om lejers aftalte forbedringer.

(Mulighedsnotatet pkt. 9.10. Enighed d. 19.6.2008)

47

Enighed om, at "Overbefolkningsbestemmelserne" i nuv. LL § 69, stk. 2, § 70, stk. 3 og 73, stk. 5, overføres til en offentligretlig lov.

(Mulighedsnotatet pkt. 12.2. Enighed d. 19.6.2008)

48

Enighed om, at ophæve bestemmelsen i nuv. LL § 74 a, om afståelsesret for rene erhvervslejemål.

(Mulighedsnotatet pkt. 12.3. Enighed d. 19.6.2008)

49

Enighed om, at bestemmelsen i nuv. LL § 75, stk. 3 - om arvingers ret til at overtage erhvervsbeskyttede lejemål - overføres til Erhvervslejeloven.

(Mulighedsnotatet pkt. 12.4. Enighed d. 19.6.2008)

14

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 51

Det er i fællesskab konstateret, at indenfor det udmeldte kommissorium for forhandlingerne, har det ikke været muligt at opnå enighed om ændringer i lejefastsættelsesreglerne.

(Mulighedsnotatet pkt. 4.2.. Enighed d. 29.10.2008)

52

Enighed om, at reglerne (nuv. LL §§ 37, stk. 4 og 46j, stk. 3) om mulighed for opkrævning af forbedringsforhøjelse i tilknytning til udgifter til ændret varmefordeling, flyttes til lejelovens kapitel om forbedringer (nuv. LL kap. 9).

(Mulighedsnotatet pkt. 6.3. Enighed d. 21.8.2008)

54

Enighed om, at reglerne i nuv. LL § 4a, overføres til byfornyelsesloven, men samtidig enighed om, at de hertil hørende bestemmelser i standardlejekontrakten opretholdes, og enighed om at huslejenævnene skal bevare deres nuværende kompetence på området.

(Mulighedsnotatet pkt. 2.5. Enighed d. 27.8.2008)

55

Dusørreglen videreføres, suppleret med præcisering af, at Internetbaseret lejeboligformidling kan være omfattet.

(Mulighedsnotatet pkt. 2.7. Enighed d. 27.8.2008)

56

Enighed om at ønske at lovteksten præciserer dels sondringen mellem indvendig og udvendig vedligeholdelse og dels "indvendig vedligeholdelse", således at lakering indgår i eksemplificeringen.

(Mulighedsnotatet pkt. 7.2. Enighed d. 27.8.2008)

57

Enighed om at midler på kontoen for indvendig vedligeholdelse også skal kunne anvendes til blandede lejemål, under den forudsætning, at der også opkræves beløb til indvendig vedligeholdelse for de pågældende "ikke-beboelses"-m2.

Fordrer desuden konsekvensrettelse af nuv. LL § 21.

(Mulighedsnotatet pkt. 7.3. Enighed d. 27.8.2008)

58

Parterne enige om at fastholde den nuværende sammensætning med tre stemmeberettigede faste medlemmer af huslejenævnene. Der ønskes således ikke tilknyttet sagkyndige konsulenter med stemmeret, men gerne tilforordnede sagkyndige konsulenter.

I denne forbindelse også noteret enighed om, at nævnet bør have kompetence til at vurdere udgiftsbeløb til håndværkerudgifter.

(Mulighedsnotatet pkt. 15.3. Enighed d. 4.9.2008)

15

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 59

Parterne er enige om, at når der er tale om fælleskommunale nævn, da bør lovteksten (nuv. BRL § 36, stk. 3) indeholde en præcisering af, at de to organisationsrepræsentanter i nævnet vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforeninger og større lejerforeninger i nævnets samlede dækningsområde. (Mulighedsnotatet pkt. 15.4. Enighed d. 4.9.2008)

60

Parterne er enige om, at der i lovteksten bør stilles krav om bedre og mere udførlige begrundelser for nævnenes afgørelser, især hvad angår skønsmæssigt fastsat huslejeniveau.

(Parternes tilføjelse af nyt punkt til mulighedsnotatet "pkt. 15.5." Enighed d. 4.9.2008)

61

Enighed om, at inden et endeligt forhandlingsresultat afleveres til ministeren, da gennemgås det med henblik på at udskille områder, hvor parterne finder overgangsbestemmelser særligt påkrævede. I samme forbindelse formuleres forslag til disse overgangsbestemmelser..

(Parternes tilføjelse af nyt punkt til mulighedsnotatet "pkt. 18.1." Enighed d. 4.9.2008)

62 Bilag

Opnået enighed om forslag til nye regler for indgåelse af aftaler om lejers betaling for antenne og signalforsyning. Skitsen er opdelt i ét regelsæt for ”hardware-delen” og ét for signalforsyningen Hhv. ”§ NN1” og "§NN2" i vedlagte bilag.

(Tilknytning til enighedslistens pkt. 12. Enighed d. 21.10.2008).

63 Bilag

Opnået enighed om hoved-struktur for en ny sammenskrevet lejelov. En "Vugge til grav"-disposition jfr. vedlagte bilag.

Parterne er enige om, at der ikke - udover hvad der fremgår af enighedspunkterne - skal ske materielle ændringer ved sammenskrivningen af LL og BRL. For de bestemmelser i den ny sammenskrevede lejelov, der alene gælder i lejemål omfattet af boligregulerings-reglerne, skal dette klart fremgå i umiddelbar tilknytning til bestemmelserne.

(Mulighedsnotatets side 1, indledningen, 2. afsnit. Enighed d. 29.10.2008.).

64

Enighed om, at nuv. LL § 7, om at en ejendomskøber indtræder i udlejerforpligtelser, overføres til ny LLs kap. 12 om succession.

(Mulighedsnotatets pkt. 2.1. Enighed d. 21.10.2008.).

65

Enighed om, at nuv. LL § 53, stk 3 - 5, og BRL § 15 a, stk. 1 -3, indføjes i ny LL kap.

3, uden at der herved skal ske materielle ændringer.

(Mulighedsnotatets pkt. 2.3. Enighed d. 21.10.2008. - Erstatter listens hidtidige pkt. 53).

16

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 66

Enighed om, at nuv. LL § 4, stk 6 og 7, kan udgå af lejeloven; men at det ikke ønskes, at der herved sker materielle ændringer for erhvervsdelen af blandede lejemål. Dette kan feks. ske gennem en præcisering i Erhvervslejeloven, der sikrer at tilsvarende bestemmelser i denne lov kommer til at omfatte erhvervsdelen af blandede lejemål når denne udgøres af lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse.

(Mulighedsnotatets pkt. 2.4. Enighed d. 21.10.2008.).

67

Enighed om, at reglerne om lejefastsættelse og -regulering samles i samme kapitel i ny sammenskrevet lejelov. Jfr. Pkt. 63 sker dette i kap. 3, og der opdeles i de angivne under-kategorier. Lejefastsættelsesreglerne og varslingsreglerne adskilles ikke, men holdes samlet for hver lejefastsættelseskategori.

(Mulighedsnotatets pkt. 4.1. Enighed d. 21.10.2008.).

68

Enighed om, at den ny sammenskrevne lejelovs kap. 5 skal indeholde reglerne om mangler, hvad enten de er oprindelige eller senere opståede.

(Mulighedsnotatets pkt. 7.1. Enighed d. 21.10.2008.).

69

Enighed om, at bestemmelserne i nuv.LL kap. XII A om lejerens overholdelse af god skik og orden skrives ind i den ny sammenskrevne lejelovs kap. 13.

(Mulighedsnotatets pkt. 8.2. Enighed d. 21.10.2008.).

70

Enighed om at bidraget til beboerrepræsentationen gøres til pligtig ydelse i lejeforholdet, men med præcisering af, at det er uden nogen pligt for udlejer til at forfølge restancer.

(Mulighedsnotatets pkt. 14.7. Enighed d. 21.10.2008.).

71

Enighed om i lovgivningen at præcisere, at lejers ret til at installere hjælpemidler (efter servicelovens § 116 ?) også omfatter ret til installation af hjælpemidler på ejendommens fællesarealer.

(Tilknytning til enighedslistens pkt. 5. Enighed d. 21.10.2008.).

72

Enighed om, at det er ønskeligt at den kommende lovgivning bibringer afklaring mht. om udlejer til individuelt forbrug i beboelseslejligheder lovligt kan videre-sælge el til andet formål end opvarmning. Desuden enighed om, at såfremt den kommende lejelov åbner mulighed herfor; da ønskes denne form for betaling lagt ind under samme regelsæt som gælder betaling for varme og vand, idet det i givet fald bør være en forudsætning for sådan opkrævning, at der anvendes godkendte individuelle el-målere.

(Mulighedsnotatet pkt. 6.5. Tilknytning til enighedslistens pkt. 10. Enighed d.

21.10.2008).

17

Afsluttende bemærkning

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 Parterne tilkendegiver endvidere, at der kan være yderligere punkter, hvorom der evt. vil kunne opnås enighed i forbindelse med forhandlingen om konkrete § -formuleringer til ny LL. - Eksempelvis på området energibesparende arbejder på ejendomme, eller på området udleje til fysiske og juridiske personer med henblik på videreudlejning som fremlejemål.

3.

Lovforslag i folketinget

3.1

Regeringens finanslovsforslag for 2009

Inden regeringen fremlagde sit forslag til finanslov fremlagde vi kravene til en finanslov, som begynder at tage højde for lejernes efterslæb, når det blandt andet gælder formueudviklingen i Danmark. Vi udsendte d. 26. august følgende pressemeddelelse:

”Lejernes LO kræver en fair finanslov, som opretter lejernes efterslæb.

Regeringens finanslovsforslag for 2009 viser, at regeringen vedvarende fører en klassepolitik, som først og fremmest tilgodeser den halvdel af befolkningen, der bor i ejerbolig.

Regeringens skattereform lige før folketingsvalget 2007 gav en lettelse på 10 mia. kr. årligt, først og fremmest til mellem - og højindkomsterne. Lejerne blev sorteper, skattelettelserne var skæve og energiafgifterne røg op. Nu kommer regeringen med en tvungen opsparing, som igen rammer skævt.

Og regeringen fastholder skattestoppet for ejendomsværdiskatten, en ordning, som i 2009 koster staten mere end 8 mia. kr., ligesom regeringen ikke vil beskatte de enorme arbejdsfri kapitalgevinster i ejerboligsektoren.

Regeringen har ført en finans- og kreditpolitik, der har pustet de private ejendomsformuer i vejret.

Siden 1997 er boligformuen vokset med 2040 mia. kroner. Lejernes LO har forståelse for taberne, når en hasarderet og uigennemtænkt boligpolitik fører til at ejerboligpriserne pludselig falder, og pt. imødeses et prisfald over nogle år på 15 – 20 pct. Men det må huskes, at priserne i 2005 steg med 17,5 pct., i 2006 med 21,6 pct. og i 2007 med 4,5 pct. Og vi skal helt tilbage til starten af 90erne for at finde huspriser, der ikke markant oversteg inflationen.

Regeringens finans- og kreditpolitik har givet en langvarig forbrugsfest i ejerboligsektoren. Ved hver finanslov har LLO efterlyst en kompensation til lejerne. Forbrugs- og formuefordelingen i Danmark er blevet skævere og skævere.

Pt. udlejes nybyggede ejerlejligheder i stort tal. De private udlejere spekulations-moderniserer hver tredje ledig lejlighed for at få markedsleje. Der er på den måde opstået en gruppe af højlejeboliger,

18

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 hvor lejerne til forskel for andre har en helt ustøttet boligudgift. Andelsboligerne er ikke længere for almindelige nye boligsøgende på boligmarkedet. Nye almene boliger opføres ikke, de bliver også for dyre.

Det er, som om regeringen ikke har opdaget, at der ikke er eller har været en kanon forbrugs - og formuefest for lejerne. Regeringen nægter også at se på de lejeboligsøgendes problemer. Det er ikke alle, der kan klare sig med forældrekøb. Det er ikke fair play. Flere og flere vil efterhånden opdage den øgede klassedeling af levevilkårene.

Finansloven kunne rette op på dette, ved at give tilskud til højlejeboligerne og sikre, at der igen kan opføres boliger, der er til at betale for almindelige indkomster og singler, der ikke har formue. Det koster at oprette lejernes efterslæb, men både pengene og det finanspolitiske råderum er der, hvis man vil prioritere anderledes.”

Samtidigt tog vi kontakt til de politiske partier. Vi fremlagde beregninger over, hvad forskellige politikforslag koster, såfremt man på enkelte områder ville tilgodese lejernes interesser.

Beregningerne omfattede forslag om at sikre huslejenedsættelser i de privatudlejede og almene højlejeboliger, sikre nybyggeri af almene boliger, stoppe tyveriet af lejernes opsparing i Landsbyggefonden og sikre den almene sektor en betaling for den boligsociale opgave.

Desværre oplevede vi, at Regeringen har prioriteret anderledes, og at oppositionen ikke for øjeblikket prioriterede dette område i forbindelse med finansloven.

Den 7. september 2008, efter folketingets åbning d. 8. oktober, fremsatte regeringen skriftligt sit finanslovsforslag . I forslaget til finanslov for 2009 udgør det budgetterede overskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet 63,3 mia. kr. Nettorenteudgifterne er på 14,2 mia. kr. Loven var en uændret genfremsættelse af L 188, folketingsåret 2007-08, 2. samling, som blev fremsat den 26. august 2008 I alt indeholder finanslovforslaget for 2009 initiativer for ca. 9½ mia. kr. i 2009. De større initiativer præsenteres nedenfor.

1.625 mio. kr. til sundhedsområdet. Med aftalen om regionernes økonomi for 2009 bliver sundhedsområdet tilført 1.625 mio. kr. mere i 2009 end i 2008. Desuden kan regionerne frigøre ressourcer svarende til 250 mio. kr., der kan omprioriteres til bedre service. Herudover bliver regionerne tilført 360 mio. kr. i 2009 til initiativerne i kvalitetsreformen, hvilket er et løft på 180 mio. kr. i forhold til 2008.

350 mio. kr. mere til bedre service i kommunerne. Kommunerne får et løft på 350 mio. kr. i 2009 til bedre service til borgerne som følge af aftalen om kommunernes økonomi i 2009. Kommunerne kan desuden frigøre ressourcer svarende til 1 mia. kr. i 2009, der kan omprioriteres og målrettes til bedre service til borgerne. Til initiativerne i kvalitetsreformen får kommunerne endvidere tilført 880 mio. kr. i 2009 svarende til et løft på 450 mio. kr. i forhold til 2008.

19

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 1 mia. kr. yderligere i 2009 til initiativer i kvalitetsreformen for bedre velfærd og attraktive offentlige arbejdspladser. Der er afsat i alt 2,2 mia. kr. i 2009 til gennemførelse af en lang række initiativer i kvalitetsreformen, herunder trepartsaftalerne. Det er en stigning på 1 mia. kr. i forhold til 2008.

25 mia. kr. i 2009-2018 til medfinansiering af investeringer i en moderne sygehusstruktur.

Regeringen og Danske Regioner har aftalt en samlet ramme på 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden 2009-2018. Udmøntningen af de 25 mia. kr. skal foregå i to omgange. Regeringen udmelder i første runde i 2009 en samlet tilsagnsramme til de enkelte regioner på i alt 15 mia. kr. Heraf forudsættes 1 mia. kr. udmøntet i 2009. Der er med de resterende 10 mia. kr. mulighed for i en anden senere runde at håndtere yderligere behov.

22 mia. kr. i 2009-2018 til at forbedre de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet.

Regeringen og kommunerne har aftalt en samlet ramme på 22 mia. kr. i perioden 2009-2018 fra kvalitetsfonden til at løfte de fysiske rammer i kommunerne. Heraf udmøntes 9 mia. kr. i perioden 2009-2013 fordelt med 1 mia. kr. i 2009 og 2 mia. kr. årligt i 2010-2013.

3 mia. kr. i 2009-2015 til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance har med finansloven for 2008 aftalt en samlet ramme på 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Der udmøntes 0,2 mia. kr. i 2009, 0,4 mia. kr. om året i 2010-2011 og 0,5 mia. kr. i 2012. Endvidere udmøntes 1½ mia. kr. i 2013-2015.

Forbedringer for ældre, svage og udsatte grupper 846 mio. kr. til svage og udsatte grupper. Regeringens forslag til udmøntning af satspuljen for 2009 vil blandt andet indeholde initiativer vedrørende psykiatriområdet og bedre forhold for udsatte grupper og handicappede.

73 mio. kr. til nedbringelse af sygefraværet. Regeringen har fremlagt en handlingsplan med 30 konkrete initiativer til nedbringelse af sygefraværet.

505 mio. kr. til forhøjelse af ældrechecken. Som følge af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance om finansloven for 2008 bliver maksimumsbeløbet for ældrechecken fra 2009 hævet fra 7.800 kr. til 10.300 kr. Forhøjelsen af ældrechecken skønnes at komme 237.000 folkepensionister til gode i 2009.

2,1 mia. kr. mere til investeringer i uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Som led i aftalen om globaliseringspuljen bliver der udmøntet 2,1 mia. kr. mere i 2009 end i 2008 til forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. I 2009 udmøntes i alt 6,4 mia. kr. fra globaliseringspuljen.

67 mio. kr. til forbedringer for SU-modtagere. Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre aftalte i foråret 2008 en række forbedringer for SU-modtagere. Forbedringerne omfatter forhøjelse af fribeløbet for uddannelsessøgende, tillægget til handicappede der modtager SU, tillæg til forsørgere, der modtager SU, samt ligestilling af SU-regler for unge i forberedende voksenundervisning med almen voksenuddannelse.

20

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 34 mio. kr. til takstløft til handelsskolernes hhx-uddannelser. Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance aftalte i forbindelse med finansloven for 2008 at hæve taksterne til hhx-uddannelserne.

Med finanslovforslaget for 2009 er der afsat et takstløft på 34 mio. kr. i 2009 til hhx-uddannelserne.

Andre initiativer 204 mio. kr. til styrkelse af klimaindsatsen. Midlerne anvendes til forberedelse af den internationale klimakonference i København i 2009 samt til klimakommissionens arbejde.

400 mio. kr. mere i udviklingsbistand. Bistanden til verdens fattigste forøges med ca. 750 mio. kr. i 2009, hvilket korrigeret for prisudviklingen svarer til en stigning på ca. 400 mio. kr. Den danske udviklingsbistand udgør derved ca. 0,82 pct. af BNI i 2009. Danmark er dermed blandt de lande i verden, der yder mest udviklingsbistand i forhold til vores samlede indkomst.

21 mio. kr. til styrkelse af kulturlivet. Der er afsat midler til række nye kulturpolitiske initiativer, herunder vedrørende Den Gamle By i Århus, styrkelse af dansk design, Statens Kunstfonds og Kunstrådets støtte til litterære formål samt digitalisering af Grundtvigs forfatterskab.

40 mio. kr. til ny digital signatur. Der er afsat i alt 205 mio. kr. frem til 2014 til etablering af en ny digital signatur. Den nye digitale signatur udstedes gratis til borgere og vil blandt andet kunne anvendes til borgernes netbank, give øget sikkerhed og mobilitet.

59 mio. kr. til andre initiativer. Der er afsat midler til videreførelse af vilkårsforbedringer for asylansøgere og sagsbehandlingen i domstolene.

Nyt fængsel i Østdanmark. Der skal opføres et nyt fængsel på Falster, som indebærer anlægsudgifter på samlet 1 mia. kr. frem til 2014.

På baggrund af finanslovforslaget for 2009 skønnes aktivitetsvirkningen af den samlede økonomiske politik til 0,2 pct. af BNP i 2009. Finanspolitikkens aktivitetsvirkning skønnes til 0,3 pct. af BNP, mens genindførelsen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing (SP) efter gældende regler skønnes at dæmpe den økonomiske aktivitet svarende til 0,1 pct. af BNP 2009.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes til 64½ mia. kr. i 2007 og 55¾ mia. kr. i 2008. Det svarer til 3,6 pct. af BNP i 2008 og 3,0 pct. af BNP i 2009.

Siden fremlæggelsen af finanslovsforslaget har regeringen droppet genindførelsen af indbetalingerne til den særlige pensionsfond. Dette betyder, at finansloven pumper mere aktivitet ud end først beregnet.

Denne ekspansive politik er skarpt kritiseret af Vismændene.

De skriver : ”Allerede inden regeringen besluttede at opgive sin plan om at genindføre den særlige pensionsopsparing, var der lagt op til en finanslov, der pumper ekstra købekraft ud i økonomien gennem skattelettelser og øget offentligt forbrug.

Fra flere sider lyder der krav om, at finanspolitikken bør være endnu mere ekspansiv.

Baggrunden er, at der er udsigt til et alvorligt tilbageslag for den internationale økonomi i kølvandet på finanskrisen.

21

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 Derfor planlægges nu lempelser i finanspolitikken i mange af vore samhandelslande. I diskussionen om dansk finanspolitik er det blot vigtigt at være opmærksom på nogle væsentlige forhold, som adskiller Danmark fra omverdenen: 1) I USA er arbejdsløsheden ca. 6% og stærkt stigende, og i euroområdet er den ca. 8%. I Danmark er ledigheden derimod stadig nede på 1,6%, et rekordlavt niveau.

2) Inflationen i Danmark ligger over inflationen i euroområdet.

3) De danske lønninger er i lang tid steget hurtigere end lønningerne i de lande, vi handler med, og de seneste års mangel på arbejdskraft har medført, at danske lønmodtageres realløn er steget væsentligt mere end deres produktivitet. Dette er ikke en langtidsholdbar udvikling.

4) Den seneste tids pres på den danske krone har understreget, at det i perioder med international finansuro er ekstra vigtigt for Danmark at føre en disciplineret økonomisk politik for at undgå valutaspekulation.

Disse forhold betyder, at man løber en stor risiko, hvis man foretager yderligere lempelser af den danske finanspolitik for 2009.

Hvis det nuværende tilbageslag bliver meget hårdt, kan det derimod være nyttigt at have et beredskab, så man om nødvendigt kan lempe finanspolitikken fra 2010.

Det kunne ske ved, at man arbejder med en vis underfinansiering i indfasningen af den skattereform, som planlægges søsat fra starten af 2010.

Hvis den bliver skruet rigtigt sammen, vil en sådan skattereform endvidere kunne bidrage til at løse det langsigtede problem med mangel på arbejdskraft, som befolkningsudviklingen stiller os overfor.

Så i stedet for at fyre alt det finanspolitiske krudt af allerede i 2009, vil der være mere perspektiv i at holde krudtet i beredskab til 2010, hvor der kan blive mere brug for det.”

3.2

Regeringens lovprogram og statsministerens åbningstale

Den 8. oktober 2009 åbnede Folketinget. Regeringen fremlagde følgende forslag i lovprogram vedrørende boligområdet. Ændring af lov om almene boliger m.v. (Justeret finansieringsmodel, nedsættelse af starthuslejen, nedsættelse af den kommunale grundkapital m.v.) (Dec I) Forslaget indebærer justeringer af nybyggeriets finansiering, som bl.a. sigter på en nedsættelse af starthuslejen og fremme af totaløkonomi i byggeriet, herunder vedrørende energimæssige forhold.

Forslaget bygger på en rapport fra Udvalget vedrørende den fremtidige styring af den almene boligsektor. Denne del af forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007. Forslaget indebærer endvidere som opfølgning af regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2009 en nedsættelse af den kommunale grundkapital i 2009 ved byggeri af plejeboliger.

22

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008

Ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Initiativer til imødegåelse af udsættelser af lejere) (Dec I) Formålet med forslaget er at sikre relevant hjælp til den gruppe af lejere, der ikke på egen hånd kan sikre rettidig lejebetaling. Forslaget skal ses i sammenhæng med udmøntningen af satspuljen for 2009. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007. Ændring af lov om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser (Rykningstilsagn til vedligeholdelsesarbejder samt kommunalt lånetilbud til frigørelse) (Feb I) Forslaget vedrører visse byggeforeningers mulighed for at købe sig fri for gamle tilskudsbestemmelser, der hviler på ejendommene, samt kommunernes administration på området. Ændring af lov om almene boliger m.v. (Mål- og aftalestyring, decentralisering og afbureaukratisering) (Feb II) Formålet med forslaget er at give kommunerne og de almene boligorganisationer gode muligheder for i samarbejde at udforme effektive og lokalt tilpassede løsninger af de boligsociale opgaver.

Forslaget indfører mål- og aftalestyring og indeholder herudover en række forenklinger og afbureaukratiseringer, herunder vedrørende det kommunale tilsyn, sektorens struktur, organisation og beboerdemokrati samt administration.

Lov om leje af boliger (Feb II) Forslaget vedrører en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven og en forenkling og modernisering af lovgivningen, der skal gøre denne mere gennemskuelig og lettere at arbejde med.

Forslaget vil bygge på et fælles udspil fra udlejer- og lejerorganisationerne, som forventes præsenteret i efteråret 2008.

Statsministeren gjorde i sin åbningstale meget ud af at placere den indenlandske grunde til finanskrisen hos de såkaldte lykkeriddere blandt entrepenører og bankdirektører. Vi reagerede ved at udsende følgende pressemeddelelse:

”Foghs lykkeridderpolitik har ødelagt sammenhængskraften Statsminister Anders Fogh Rasmussen kritiserede i sin åbningstale boligmarkedets lykkeriddere, men glemte, at det er regeringens egen ulighedspolitik, der har åbnet vejen for lykkeridderne.

Trods vismændenes og OECD økonomernes advarsel har regeringens stædigt fastholdt skattestop, skattelettelser og afdragsfrie lån. Det har pumpet det danske boligmarked op i århundredes boligboble. ” Vi skal med på vognen” blev mottoet.

Landets 1,2 mill. boligejere blev forgyldt. I 2006 toppede huspriserne med en stigning 21,6. % på et år. Blandt andet derfor kan de fleste boligejere sove roligt om natten. Selv om huspriserne sandsynligvis vil falde lidt mere end vismændene tidligere har forudsagt (vismændene sagde i maj 2008 omkring 1 % om året de næste par år), så er der rigeligt på kistebunden.

23

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 Værre er det for lejerne. De har alle oplevet efterkrigstidens største fordelingsryk. Foghs politik har medført en enorm øget ulighed. Lejerne har ikke oplevet en gennemsnitlig formueforøgelse på 1,3 mill. kr. pr. ejerbolighusstand siden 2001 og lejerne har ikke deltaget i en forbrugsfest. Det er noget af det mest skadelige for sammenhængkraften, som denne regering har præsteret. Og netop sammenhængskraften er den kraft, som Fogh så ivrigt taler for at bevare.

Foghs politik har ført til stærkt at visse boligområder er blevet endnu mere ghettoiserede almene boligområder. Regeringen har ikke villet sprede den boligsociale opgave. Samtidigt forringer den massive import af arbejdskraft boligudbudet til almindelige indkomster. I stedet for at forebygge og sikre en fair behandling, og i stedte for at sikre en tilgang af betalelige boliger, har regeringen ladet ejerlejlighedsbyggeriet blomstre. Fogh har skabt et over - og under Danmark, hvor en lov og orden politik, øget overvågning, og mere politi igen og igen skal rette op på følgeskaderne Boligboblen lokkede mange byggeinvestorer ud i oppustede ejerlejlighedsprojekter. Også de anerkendte investorer. Bankerne gik med. Bankøkonomerne beroligede. Det gik godt i flere år. Der blev hente enorme gevinster. Nu er markedet vendt. Ejerlejlighederne kan ikke sælges. Priserne nåede i 2006 et niveau, hvor efterspørgslen stod af. Almindelige familier kunne ikke betale. Nu udlejes nybyggede ejerlejligheder i stort tal. Investorerne går fallit. Banker trækkes med ned. Og nu skal samfundet betale.”

3.3

Forslag til lov om finansiel stabilitet

Regeringen fremsatte primo oktober 2008 forslag til lov om finansiel stabilitet. Formålet med loven er, at staten og den finansielle sektor i lyset af den internationale finansielle krise de næste to år spænder et sikkerhedsnet ud, så alle bankkunder og øvrige simple kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter, der deltager i Det Private Beredskab.

Lovforslaget indebærer, at der etableres en garantiordning og et afviklingsselskab, som skal sikre simple kreditorers krav mod pengeinstitutter i Danmark, i det omfang deres krav ikke er dækket på anden måde. Udenlandske pengeinstitutters filialer i Danmark kan ligeledes blive omfattet af ordningen for så vidt angår indskud. Der er tale om en slags kollektiv forsikringsordning for pengeinstitutterne, hvor staten stiller garanti mod, at pengeinstitutterne gennem Det Private Beredskab bidrager med samlet 35 mia. kr. over to år i form af garantiprovision og tabskaution.

Bankerne forpligter sig til ikke at udbetale udbytter mv. samt at lave nye aktieoptionsprogrammer i to år. Det statslige afviklingsselskab undtages fra selskabsbeskatning. Tilsynet med den finansielle sektor styrkes. Finanstilsynet får hjemmel til at forbyde såkaldt Short Selling, som er en form for kortsigtet spekulation i et forventet kursfald ofte i en konkret virksomhedsaktie.

Forslaget samlede tilslutning bredt i Folketinget. Enhedslisten var imod. EL udtalte i betænkningen følgende: ”Det er det selve systemet, der skal ændres, og ikke bare en oppumpning af et sygt system, som denne pakke er et udtryk for, …. .Enhedslisten har således fremlagt en række forslag, der dels begrænser spekulationen, dels hjælper mennesker og familier, der er kommet i klemme i krisen og dens følger med større arbejdsløshed og ejere, der mister deres bolig.

24

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008

Enhedslisten har bl.a. foreslået: 1) Forslag til en tryghedspakke a) Der skal oprettes en slags boligsikring for boligejere, så familier, der rammes af arbejdsløshed, prisfald eller stigende renter, skal have støtte, så de har mulighed for at blive boende.

Boligsikringen skal betales tilbage, hvis der kommer senere værdistigninger. Boligsikringen omfatter ikke lån- og afdrag på belåning af arbejdsfri værdistigninger. b) Staten får forkøbsret til huse og ejerlejligheder, der går på tvangsauktion, så huset overtages for højeste bud plus 1 kr.. Formålet er, at familier kan få mulighed for at blive boende som lejere, bl.a. for at børn ikke tvinges til at skifte skole og flytte væk fra kammeraterne. For at undgå, at priserne presses op ved en auktion, skal der kun være tale om en ret, ikke en pligt. Andre bydere skal vide, at deres bud kan ende med et køb. Statens køb skal være til en rimelig pris og på betingelse af, at de tidligere ejere vil leje boligen. c) For at modgå en ny boligboble skal den almene boligsektor have et løft. Alle de midler der er taget fra Landsbyggefonden, skal tilbageføres til brug for renoveringer og forbedring af eksisterende boliger. Det skal sikres, at der igen bygges almennyttige boliger, ikke mindst billige lejeboliger i de store byer. d) For at modvirke den truende stigende arbejdsløshed skal staten afsætte penge til øgede anlægsaktiviteter i kommunerne og regionerne, så løfterne om renovering af skoler og andre påtrængende forbedringer kan gennemføres. Staten skal give kommunerne og regionerne et større råderum, så de besparelser og nedskæringer, der nu forhandles, kan aflyses. e) Ovenstående vil også hjælpe beskæftigelsen i den private sektor, som f.eks. i de anlægsvirksomheder der må fyre medarbejdere, fordi en byggematador er gået konkurs. Desuden mener Enhedslisten, at Nationalbanken skal åbne en kreditfacilitet for mindre virksomheder, der mister deres finansieringsmuligheder på grund af finanskrisen.

Finansiering af ovenstående skal ske således: Finanskrisen viser, at Nationalbanken åbenbart har penge nok til at dække spekulanternes tab, og at staten har et enormt overskud. Dermed kan planen finansieres. Samtidig vil det være en samfundsmæssig fordel, at de sociale problemer og stigende arbejdsløshed, der følger af krisen, undgås. Desuden bør der ses på de enorme profitter, der har været i den finansielle sektor, hvor profitterne i 10 år udgjorde mere end 200 mia. kr. (efter skat).

2) Brems krisens hærgen a) Her og nu bør alle muligheder for at indføre kontrol med kapitalbevægelserne undersøges og foreslås i EU, i det omfang begrænsninger kræver det.

Enhedslisten foreslår bl.a.: – Een Tobin-skat, der er så lille, at den er uden betydning for samfundsnyttige pengeoverførsler, men som vil stoppe den mest aggressive spekulation med dag-til-dag lån o.s.v.

– Genindførsel af kontrol med ind- og udførsel af kapital, hvor spekulation i kortfristede kreditter stoppes – Danske realkredit- og statsobligationer skal ikke handles internationalt (i dag cirkulerer der for 450 mia. kr. obligationer på udenlandske markeder).

På den måde kan virkningerne af internationale finanskriser begrænses.

25

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 3) Spekulationsfri finanssektor Enhedslisten foreslår opbygning af en spekulationsfri finansiel sektor, så spekulanterne har deres eget marked at boltre sig på, mens familier og virksomheder kan vælge en spekulationsfri institution til deres med lønkonto, boliglån, kassekredit og ydelse af lån til virksomhederne til investeringer.

En sådan finanssektor skal bl.a. bygge på – Fællesejede banker som vi havde det for få år siden med Girobanken.

– Fællesejet realkredit således som det var for få år siden, hvor realkreditten lå i brugerejede eller selvejende institutioner uden aktionærer, der skulle have profit.

– En udbygning af ATP der kan tilbyde at overtage alle pensionsaftaler.

Endelig skal Enhedslisten, m.h.t. forløbet af behandlingen af lovforslaget, beklage at et flertal har vedtaget, at denne lov skal vedtages mindre end to døgn, efter den er fremlagt. Det giver ikke borgerne mulighed for at bidrage til den demokratiske proces, inden loven er vedtaget.

Herefter stemte Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 om lovforslaget. Lovforslaget blev vedtaget med 117 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, IA, TF og SP) for, og imod 2 (EL); 1 (LA) stemte (ved en fejl) hverken for eller imod. Loven træder i kraft den 11. oktober 2008 ved døgnets begyndelse og loven har virkning fra den 5. oktober 2008.

3.4

Aftale om satspuljen på det sociale område.

26

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008

3.5 Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af bygningsreglementet (af EL) Den 24. oktober fremsatte Enhedslisten forsalg til skærpelse af bygningsreglementet.

Forslaget opfordrer regeringen til at skærpe det gældende bygningsreglement (BR08), så lavenergiklasse 1 bliver kravet til nybyggeri fra 2010 og standarden passivhus bliver kravet til nybyggeri fra 2015.

EL fremlagde følgende bemærkninger til forslaget: ”Lavenergiklasse 1 svarer til den bedre byggeskik i dag og kan derfor sagtens imødekommes af byggebranchen. Derudover svarer lavenergiklasse 1 til den byggeskik, der praktiseres i lande som f.eks. Tyskland og Østrig. Danmark har mistet sin førerstilling, når det gælder energirigtigt byggeri, og hvis Danmark ikke skal hægtes af i forhold til konkurrencedygtigheden i EU, er det vigtigt, at der skabes incitamenter til byggebranchen til at opgradere standarderne for energirigtigt byggeri. Desværre er det sådan, at innovationen først sker over en bred front, når lovgivningen pålægger bygherrerne at leve op til skærpede standarder. Et skærpet bygningsreglement vil således både nedbringe Danmarks energiforbrug og gavne byggebranchens konkurrencedygtighed.

Sker der derimod ikke en opstramning af bygningsreglementet, vil hovedparten af det danske byggeri være forældet, allerede når det opføres.

Hvis man gør lavenergiklasse 1 til et standardkrav fra 2010 i stedet for at indføre lavenergiklasse 2 i 2010 og vente med lavenergiklasse 1 til 2015 (som der er lagt op til i det nuværende bygningsreglement), kan man undgå en CO2-udledning på næsten 2 mio. t i de kommende 30 år.

Ifølge Teknologirådet vil man samtidig spare i størrelsesordenen 10 mia. kr. og mere end det, hvis

27

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 energipriserne fortsat stiger. Hertil skal så yderligere lægges værdien af 2 millioner CO2-kvoter samt værdien af mindre forurening og et bedre indeklima i nybyggeriet.”

5.

Formuefordelingen og lejerne

De store prisstigninger på fast ejendom har øget boligejernes boligformue voldsomt. Hvor voldsomt ses af nedenstående figur. Kilden er en ny kørsel fra Danmarks Nationalbank. Figuren er interessant, fordi den viser formuevæksten. Nationalbanken beregner husholdningernes formue år for år. Denne udvikling følger meget tæt ejerboligformuen. Opgørelsen indeholder ikke værdien af andelsboligforeningernes boliger eller værdien af de almene boliger, men værdien af de privatejede udlejningsejendomme og sommerhuse er medtaget. Husholdningernes boligformue kan ifølge nedenstående 2. kvt. 2008 opgøres til 3.064,3 milliarder kr.

Husholdningernes boligformue 3500,0 3000,0

mia. kroner

2500,0 2000,0 1500,0 1000,0 500,0

20 01 Q 1 20 01 Q 3 20 02 Q 1 20 02 Q 20 3 03 Q 1 20 03 Q 3 20 04 Q 1 20 04 Q 3 20 05 Q 20 1 05 Q 3 20 06 Q 1 20 06 Q 3 20 07 Q 1 20 07 Q 20 3 08 Q 1

0,0

år

Nationalbanken har i bankens Working Papers nr. 37, maj 2006 vist tal for ejerboligformuen, dvs. formuen for privatejede boliger, hvor ejeren bor i boligen. Men de tal er ikke opdateret, så derfor må vi nøjes med de nye tal for husholdningernes boligformue, hvis vi skal se den sidste udvikling.

Figuren viser, at siden Fogh regeringen kom til magten i 2001 er husholdningernes boligformue næsten fordoblet. Værdien af Danmarks privatejede boliger er vokset fra 1.627, 5 milliarder kroner til 3.064,3 milliarder kroner Det fremgår af Nationalbankens gamle tal, at ejerboligformuen, dvs. husholdningernes formue ex. sommerhuse og privatejede udlejningsejendomme, fra primo 2001 til primo 2006 er vokset fra 1.236 mia. kr. til 1.983 mia. kr., eller i alt 746,3 mia. kr. Gennemsnitligt for hver af de 1,2 mio.

28

Boligpolitisk beretning 4 kvartal 2008 boligejere 622.000 kr. på bare 5 år. Siden er huspriserne steget med 21,6 pct. i 2006, 4,5 % i 2007 og nu så falde, jf. figuren til niveauet fra sidste kvartal 2006.

Tallene viser, hvad der er sket på ”indtægtssiden”. En masse boligejere har belånt formuestigningen til fx ny bil, båd, rejser, forældrekøb etc. og derfor findes der også et tal for udviklingen i nettoformuen. Det er især dette tal, banker og kreditforeninger lægger frem. Det er for at belyse ejerboligfolket modstandskraft over for husprisfald. I en ejer/lejer sammenhæng er det naturligvis bruttotallet, der er interessant. Tallet viser, hvor meget boligejerne har ”tjent” på prisstigningerne.

Og dermed viser tallet også, hvor ulige samfundet er blevet. Da den altovervejende grund til prisstigningerne og dermed formuetilvæksten er at finde i regeringens politik, (jf. artiklen om finanskrisen på side 8 og 9) viser tallet også, hvad regeringens politik har kostet lejerne.

Det skal endelig oplyses, at tallene ikke er korrigeret for inflation. Det skyldes, at formålet med analysen er at belyse ændringen i formuefordelingen mellem ejerne og lejerne.

En alternativ opgørelse, som desværre ikke opdateres mere af Danmark Statistik, men som viser fordelingen mellem ejere og lejere, er vist nedenfor. Det ses, at ejerne har en nettoformue, der er 11 gange større end lejernes.

Formuekomponenter for familier uden virksomhed efter område, tid, formuetype og boligform Ejer Hele landet 2005 Nettoformue Finansielle aktiver Ejendomsvurdering Gæld

897 184 339 269 1 404 661 846 747

Lejer

81 054 133 056 59 519 111 521

Alle

409 147 215 956 600 280

29