Beretning%20060909

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 Beretning Perioden 14. maj til 15. august 2008

Indholdsfortegnelse Side

1.

Den politiske og samfundsøkonomiske situation.

2

2.

Lejelovsforhandlingerne

5

3. Forslag i folketinget 3.1 VK - forslag om forlængelse af forsøgsordningen med salg af almene familieboliger, L 176.

3.2 VK - forslag til lov om tilskud til etablering af boligtilbud til særligt udsatte grupper og etablering af et boligsocialt udviklingscenter, L 155 3.3 VK – forslag til lejerrettigheder til visse beboere i botilbud efter serviceloven, L 153 3.4 VK - forslag om indførelse af påbudsbestemmelse om afhjælpning af kondemnable forhold m.v., L 110 3.5 S og SF forslag om lukning af hul i lejelovgivningen ved udlejning til andre end fysiske personer, L 184 4. Rapport fra regeringsudvalg svækker beboerdemokratiet

7 7 7

8 8 10 11 12

6.

Lejeboligbyggeriet er gået i stå. De betalelige boliger forsvinder.

Nye AKF undersøgelser af unges boligsituation

7.

Boligudspil fra Socialdemokraterne

19

5.

15

1

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 Politisk del 1.

Den politiske og samfundsøkonomiske situation

1.1. Den politiske situation VK- regeringen kan - sammen med Dansk Folkeparti - atter samle flertal, hvis det stod til en meningsmåling fra 15.06.08, som Catinét Research har lavet for Ritzau. VKO står således til 90 mandater mod 85 til oppositionen.

Kilde: Catinét Research for Ritzau .

For blot en måned siden var billedet ellers det omvendte. Dengang havde De Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten for første gang siden folketingsvalget i november 2007 Politiske partier

A - Socialdemokraterne B - De Radikale Venstre

C - Det Konservative Folkeparti F - Socialistisk Folkeparti

K - Kristen Demokraterne

O - Dansk Folkeparti

V - Venstre

Y - Ny Alliance

Ø - Enhedslisten

20/01/08 17/02/08 16/03/08

20/04/08

18/05/08

15/06/08

Valget 2007

41

45

23,4%

25,5%

10

9

5,4%

5,1%

18

18

10,2%

10,4%

30

23

17,1%

13,0%

0

0

0,8%

0,9%

26

25

14,4%

13,8%

46

46

26,2%

26,3%

0

5

0,2%

2,8%

4

4

2,3%

2,2%

46 25,5%

42 23,4%

38 21,0%

40 22,7%

45 25,3%

11 5,9%

10 5,4%

7 4,1%

8 4,4%

10 5,5%

18 10,0%

17 9,3%

16 9,1%

20 11,2%

17 9,8%

26 14,2%

28 16,0%

37 20,8%

29 16,6%

29 16,5%

0 0,5%

0 0,7%

0 0,9%

0 0,8%

0 0,6%

26 14,4%

27 15,3%

24 13,6%

27 15,0%

23 12,9%

48 26,2%

47 26,4%

49 27,2%

47 26,4%

46 25,6%

0 1,4%

0 0,9%

0 1,2%

0 0,7%

0 1,0%

4 2,1%

4 2,1%

4 2,2%

5 2,6%

flertal med 89 mandater, mens Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative stod til 86 mandater.

Ny Alliance nærmest udslettet

2

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 Meningsmålingen - som kom efter terrorangrebet mod den danske ambassade i Pakistan og den seneste måneds konflikt på arbejdsmarkedet - afslører, at alle tre borgerlige partier går frem: Dansk Folkeparti fra 12,9 procent i maj til nu 14,4, De Konservative fra 9,8 til 10,2 procent og Venstre fra 25,6 til 26,2 procent. Ny Alliances tilbagegang i meningsmålingerne er efterhånden så udtalt, at partiets tilslutning snart ikke kan registreres. I den seneste meningsmåling får Ny Alliance blot få 0,2 procent af stemmerne

1.2 Den samfundsøkonomiske situation Den 27. maj 2008 offentliggjorde Det Økonomiske Råd, også kaldet Vismændene, deres rapport Dansk Økonomi, forår 2008. Vismændene er en uafhængig økonomisk analyseorganisation, der hverken er afhængig af regeringen politiske synspunkter eller af de store interesseorganisationers (fx bankerne og kreditforeningernes) økonomiske interesser.

Rapporten indeholder som altid en prognose for udviklingen. Hovedtallene er vist nedenfor.

Det ses, at der forventes en kraftig aftagende vækst i BNP, samt at ledigheden vil vokse en del i 2010. Staten overskud på sine finanser bliv mindre og mindre, 42. mia. i 2010, (det svækker den statslige opsparing til dækning af den voksende ”ældrebyrde”), og overskuddet på betalingsbalancen er væk i 2010. Dansk økonomi vil stå i en krisesituation , med voksende arbejdsløshed, accelererende inflation og lønninger, der løber hurtigere end inflationen. Siden Vismændenes rapport er inflationen accelereret endnu mere.

Vismændene anbefaler på den baggrund, at regeringen ikke føre en ekspansiv finanspolitik, dvs. en politik, hvor det offentlige stimulerer den samlede efterspørgsel. De offentlige udgifter må heller ikke øges mere end indtægterne, og der må ikke gives ufinansierede skattelettelser. (Vismændene har tidligere påpeget, at Regeringens skattelettelser på 10 mia.om året fra før valget 2007 og skattestoppet på ejendomsværdiskatten, nu i en værdi af 8 mia.om året i tabte skatteindtægter, er særdeles skadeligt for dansk økonomi, fordi disse indgreb øger efterspørgslen alt for meget.

(Samtidigt er det lettelser, der først og fremmest er tilfaldet boligejerne, og som dermed har øget uligheden til skade for lejerne, red)

3

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008

Samtidigt med at vismændene anbefaler en neutral efterspørgselspolitik fra det offentliges side, anbefales, at manglen på arbejdskraft afhjælpes ved at øge arbejdsudbuddet fx ved at sætte dagpengeperioden ned til 2,5 år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er enig i, at der ikke er råderum til store ufinansierede offentlige udgifter, igen på grund af den forventede ”ældrebyrde” og for ikke at fremme inflationen yderligere.

For lejerne er dette en alvorlig begmand. Hermed kan lejerne ikke forvente, at det offentlige letter lejernes økonomiske situation, sådan som man har lettet boligejernes situation.. Det bliver svært at få fjernet ”tyveriet” i Landsbyggefonden ( her sparer staten 1,5 mia. årligt) , og det bliver svært at få gennemført de huslejelettelser i nybyggeriet og i højlejebyggeriet, som LLO har krævet.

DF, VK-Regeringen og oppositionen (SD og SF) har som bekendt fredet boligejernes skattestop og VK - Regeringen, DF og SD vil ikke gennemføre en beskatning af boligejernes kapitalgevinster eller fjerne afdragsfrie lån af frygt for faldende ejerboligpriser.

Hermed er der også af denne vej lukket for at modgå de væsentligste kilder til den stærkt øget ulighed mellem ejer og lejer.

Figuren nedenfor fra vismændenes rapport viser, hvorledes der er en pæn sammenhæng mellem forbrugskvoten (også kaldet forbrugsfesten) og formuekvoten (nærmere boligejernes voksende formuer).

Vismændenes rapport indeholder også denne gang et hib til den skæve fordelingspolitik.

De skriver det ikke direkte, men de viser i en tabel, hvor ulige systemet er indrettet for boligejere og lejere, hvis man vurdere opsparingsvilkårerne.

Alle er enige om, at det offentlige ikke alene kan klare at spare op til den fremtidige finansiering af ”ældrebyrden”. Derfor må de privat opsparingsordninger fremmes . Nedenstående figur viser, hvor stor beskatning der er af de forskellige opsparingsformer.

Det ses, at den, der sparer op i sin bolig (ved at investerer i et boligkøb) næsten ikke beskattes, men hvis en lejer sparer op på en ratepension eller via sin fagforening) er der en kolossal beskatning.

4

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008

2.

Lejelovsforhandlingerne

Forhandlingerne om forenkling af lejelovene er fortsat i den fase, hvor parterne forhandler uden tilstedeværelse af ministeriets embedsmænd. På formandsmødet med ministeren i d. 18. december 2007 blev det som omtalt i de sidste beretninger til Hovedbestyrelsen aftalt, at parterne alene skulle forhandle de sidste punkter i enighedspapiret (de punkter, hvor parterne er enige), og mulighedspapiret (de punkter, hvor ministeriet har anført, at der måske kunne bliv enighed) uden deltagelse af ministeriets embedsmænd, men med formændene for organisationerne.

Disse forhandlinger endte med, at parterne d. 7. marts 2008 til ministeren fremsendte en liste over de punkter, hvor der er enighed og en liste med punkter, der kræver yderligere forhandlinger, samt en anmod om at genstarte forhandlingerne under ministerens ledelse.

Ministeren svarede d. 1. april med at afvise, at forhandlinger videreførtes under ministeriets ledelse, idet ministeren ikke var tilfreds med det opnåede delresultat. I stedet opfordrede ministeren parterne til selv at forhandle videre.

Parterne meddelte i brev af 24. april 2008, at forhandlingerne fortsattes, og at rammerne herfor er de hidtidige besluttede (tekniske ændringer). Herudover anmodedes om en frist til udgangen af august 2008.

Ministeren svarede i brev af 14 maj 2008 med at anbefale, at forhandlinger fortsatte frem til ultimo august 2008, samt at parterne nu forventedes at ikke alene at forhandle tekniske ændringer, men også reelle forenklinger og moderniseringer af regelsættet. Samtidigt forlænges fristen til udgangen af oktober 2008.

Parterne meddelte ministeren i brev af 4. juni 2008, at ”de fem organisationer gerne forhandler videre med et højt ambitionsniveau for forhandlingsresultatet. Samtidig bemærkes, som det blev opridset af daværende minister ved forhandlingernes opstart, at den overordnede ramme på forhånd

5

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 er defineret som økonomisk og styrkemæssig neutralitet parterne imellem. Indenfor denne ramme er der i sagens natur grænser for, hvor store landvindinger hver af de to parter kan opnå”. Vi opridsede de aftalte grundprincipper i forhandlingerne, samt meddelte, at vi intensiverede forhandlingerne (et LLO krav), og at vi ville levere et resultat til oktober.

Ministerens meddelte i brev af 24. juni 2008, at hun så frem til at parterne leverede et resultat i oktober.

Som indikeret i parentes ovenfor har LLO presset på en fremskyndelse af forhandlingerne. Parterne har holdt 25 møder med ministeriets embedsmænd, og herefter er der internt mellem organisationerne nu afholdt x forhandlingsmøder og y formandsmøder. Det er unægtelig som om tingene trækker for meget i langdrag. Vi har derfor bedt om, at der afholdelse langt mere end et månedligt forhandlingsmøde, hvilket tilsyneladende ikke er helt let, når der er tre lejerorganisationer og to udlejerorganisationer med travle advokater, der skal få kalenderne til at gå op.

Det har været meget svært at få udlejerne til at give noget for de indrømmelser, som udlejerne ønskede af lejersiden. Den strategiske situation er stadig sådan, at udlejerne ved, at de har en udlejervenlig borgerlig VK regering i ryggen, og at Dansk Folkeparti også er rimeligt udlejervenlige. For eksempel er Dansk Folkepartiets boligordfører selv udlejer af en udlejningsejendom.

Udlejerne har derudover købt det såkaldt uafhængigt professoroplæg, et arbejde, hvor to professorer på flere hundrede sider har fremlagt et udkast til en ny lejelov. Dette oplæg, der er en ret så ensidig efterkommelse af udlejerne ønsker, ligger som en skygge over forhandlingerne, og er givetvis udlejerne ønskedrøm og anbefaling, såfremt forhandlingerne bryder sammen.

Partierne i Folketinget er klart ved at være utålmodige. De radikale har flere gange spurgt til forhandlingerne, og flere af partierne har selv fremlagt forslag til lejelovsændringer på enkelte områder.

Regeringen undgår mange af disse forslag ved at henvise til de igangværende lejelovsforhandlinger mellem parterne, så på den måde er forhandlingerne for regeringen og for udlejerne en syltekrykke for ubehagelige forslag.

Vi har til Hovedbestyrelsen d. 17. juli 2008 fremsendt de opdaterede seneste enighedspapirer og forhandlingspapirer. Vi håber fortsat, at formandsmøderne kan hjælpe på udlejernes villighed til at give indrømmelser, det vil de kommende måneder endeligt vise.

3.

Lovforslag i folketinget

3.1 VK - forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Forlængelse af forsøgsordningen med salg af almene familieboliger), (Lovforslag nr. L 176).

6

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008

Lovforslaget, der blev fremsat skriftligt d. 1. april 2008, forlænger forsøgsordningen med salg af almene familieboliger til lejerne, som Folketinget vedtog i 2004, og som udløb den 31. december 2007. Formålet med forsøgsordningen er ifølge regeringen at give de almene lejere et tilbud om at købe deres bolig som ejerbolig samt at skaffe midler til nybyggeri. Lovforslaget, samt LLO’s høringssvar, er nærmere omtalt i sidste beretning til Hovedbestyrelsen.

Forslaget blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. juni 2008. V, K og DF stemte for, imod stemte RV, S, SF og EL. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008.

3.2 VK - forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. (Tilskud til etablering af boligtilbud til særligt udsatte grupper og etablering af et boligsocialt udviklingscenter). L 155 Lovforslaget, der blev fremsat skriftligt d. 28. marts 2008, indeholder to elementer. 1) Tilskud til etablering af boligtilbud til udsatte grupper, skæve boliger, gøres permanent. Det fremgår af lovforslaget, at man ønsker at gøre ordningen permanent pga. gode erfaringer med forsøgsordningen med boligerne, der blev indført i 1999, for at afprøve om skæve boliger er en løsning for personer med en noget anderledes adfærd end størstedelen af befolkningen og hjemløse.

2) Der etableres et boligsocialt udviklingscenter. Formålet med denne del af lovforslaget er, at der etableres et boligsocialt udviklingscenter med det formål at skabe en institution, der kan understøtte indsamlingen og brugen af viden, erfaringer og ideer om den by - og boligsociale indsats mhp.at målrette og effektivisere de fremtidige boligpolitiske indsatser Forslaget blev vedtaget af et enigt Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2008, og loven trådte i kraft 1. juli 2008.

3.3 VK - forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Lejerrettigheder til visse beboere i botilbud efter serviceloven). L 153 Forslaget indebærer, at velfærdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om lejerettigheder for beboere i længerevarende botilbud efter serviceloven. Formålet med lovforslaget er at give beboere i botilbud efter serviceloven en række af de rettigheder, som gælder for lejere efter almenlejeloven. Forslaget blev vedtaget d. 29 maj af et enigt Folketing. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008.

7

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 3.4 VK - forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Indførelse af påbudsbestemmelse om afhjælpning af kondemnable forhold m.v.). L 110 Lovforslaget, der blev fremsat d. 12. marts 2008, indeholder en række tiltag, der har til formål at forbedre kommunernes muligheder for at gribe ind overfor de allerdårligste boliger, herunder boliger, som er ramt af skimmelsvamp og dårlige boliger i landets yderområder. Forslaget, herunder vort høringssvar, er omtalt i de to sidste beretninger til Hovedbestyrelsen.

Lennert Damsbo-Hansen (S) sagde ved tredjebehandlingen: ”Det har i årevis været en anerkendt kendsgerning, at der er problemer med boliger, der forfalder og skæmmer landdistrikter og små byer, og udlejere, der lejer dårligt vedligeholdte boliger ud til sagesløse lejere, der så efterfølgende må lide under følgerne af skimmelsvamp og andre skader.

Efter Socialdemokratiets mening bør der sættes langt større fokus på lejernes rettigheder og muligheder, men der er i forslaget ikke gjort noget for at forbedre lejernes vilkår. Der er alene kigget på forholdet mellem det offentlige og boligejerne. Når der nu tages fat på de bygningsmæssige forhold med hensyn til konstatering af kondemnable forhold, bør der efter Socialdemokraternes opfattelse også tages hånd om lejernes situation og retsstilling, når der konstateres f.eks. skimmelsvamp - også før en lejer flytter ind.

Det, at kommunerne får mulighed for at gå ind og undersøge bygningerne for at konstatere, om der er tale om sundheds- eller brandfare, kondemnere tomme boliger og give påbud om afhjælpning af de kondemnable forhold, ser vi i Socialdemokratiet som et skridt i retning af at beskytte sagesløse lejere mod skruppelløse udlejere. Men for os efterlader lovteksten alligevel en usikkerhed, i forhold til hvem der i realiteten har initiativretten til at få undersøgt en ejendom. Vi ønsker at styrke lejernes rettigheder i de her forhold, og derfor er kommunernes rolle alt for vagt formuleret. Der bør påhvile kommunen en forpligtelse til tilsyn ved anmeldelse, sådan som vi også har foreslået.

Når man undersøger en bolig, bør der være objektive kriterier for, hvor sundhedsfarlig en bolig med skimmelsvamp egentlig er. Ministeren skriver i sit bilag nr. 1, at kommunen ud fra et skøn skal vurdere, om det er sundhedsfarligt at benytte en konkret bolig. Samtidig står der i udkastet til vejledningen, som kommunerne får efterfølgende, at der ved kondemnering skal fastsættes et tidspunkt for fraflytning - det kan være alt lige fra straks til 6 måneder - altså ved noget, der hedder nærliggende sundhedsfare, og ingen øvre tidsgrænse, hvis der ikke er nærliggende sundhedsfare.

Det efterlader mig med spørgsmålet: Hvad er nærliggende sundhedsfare, hvis der ikke er nogen, der kender grænsen for, hvornår man bliver syg, eller hvor mange skimmelsvampesporer eller mykotoksiner der må være en bolig?

Socialdemokratiet mener, at lovforslaget kunne forbedres på en række punkter. Lejernes retsstilling kunne forbedres ved tidligere kondemnering af sundhedsskadelige forhold, ansvar for tilsyn med tomme boliger samt fastsættelse af grænseværdier for svampesporer og mykotoksiner.

Men da forslaget trods alt er en forbedring af de eksisterende forhold, vælger vi at støtte forslaget”

8

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 Herefter blev forslaget vedtaget af et enigt Folketing ved 3. behandling den 22. maj 2008. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008.

Oppositionens ændringsforslag om påbudsbestemmelser, der sikre, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med tomme ejendomme, i det øjeblik der foreligger en anmeldelse om, at ejendommen står tom, eller hvis beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige, brandfarlige eller ejendommen på anden måde fremstår i en dårlig tilstand, så den generer omgivelserne, blev forkastet af regeringen og Dansk Folkeparti.

Loven giver også mulighed for at påbyde forbedringer, hvis det ud fra en samlet økonomisk og bebyggelses-, brand- og sundhedsmæssig vurdering vil være rimeligt, at der gennemføres sådanne foranstaltninger, som afhjælper sundhedsfare eller brandfare. Det bliver spændende at erfare, hvor bredt denne bestemmelse kan bruges af lejerne.

3.5 S og SF forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Lukning af hul i lejelovgivningen ved udlejning til andre end fysiske peroner). L 184 Lovforslaget, der blev fremsat d. 30. april 2008, var en delvis uændret genfremsættelse af L 231 fra folketingssamlingen 2005-06. Med forslaget tilføjes den situation til boligreguleringslovens forbud mod nedlæggelse af en bolig, at en bolig ikke kan lejes ud til andre end fysiske personer uden kommunalbestyrelsens samtykke. Dermed bliver det uden kommunalbestyrelsens samtykke ulovligt at udleje boliger til offentlige og private virksomheder, således at kun fysiske personer kan leje boliger. Der kan dog stadig dispenseres til legale formål. På denne måde søgte lovforslaget at begrænse det stigende omfang af stråmandsudlejning og hoteludlejning. Lovforslaget, der er udarbejdet i samarbejde med Lejernes LO, er omtalt i sidste beretning til Hovedbestyrelsen.

Ved 1. behandlingen sagde velfærdsminister Karen Jespersen blandt andet: ”Alt i alt er det min opfattelse, at forslaget bærer præg af ikke at være tilstrækkelig gennemtænkt og ikke indeholder en hensigtsmæssig løsning. Jeg er bekendt med, at det efter behandling af det oprindelige lovforslag og efter nærmere overvejelse om et muligt indgreb blev besluttet at lade forholdet indgå i sidste fase af lejer- og udlejningsorganisationernes forhandling om forenkling af lejelovgivningen, bl.a. fordi det er rimeligt over for parterne at være tilbageholdende med lovgivningsinitiativer, så længe de forhandlinger foregår.

På det tidspunkt forekom forhandlingernes afslutning at være nært forestående. Det kan vi nu se den ikke var. Men vi håber stadig væk på, at de to parter kan finde sammen og i enighed komme med nogle forslag til ændring af lejelovgivningen.”

SF’s ordfører Nanna Vesterby sagde: ”Jeg vil godt starte med at takke for debatten i dag. Det jo dejligt, at velfærdsministeren vil være med til at gøre noget ved problemerne, og jeg har også hørt mange partier sige, at de gerne vil være med til at gøre noget. Det er jo dejligt.

Alligevel synes jeg, at det på trods af de meget fine hensigter ikke rigtig lader til, at der tegner sig et billede af, at vi kommer til at handle over for problemet. Jeg synes faktisk, det i sig selv er

9

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 overraskende, at ministeren ikke vil reagere på dette meget, meget konkrete problem, og hvad der gør det endnu mere overraskende er, at vi har kendt til problemet i mere end 2 år. I de par år er der heller ikke sket noget som helst. Selv om den tidligere socialminister i 2006 lovede handling, har regeringen ikke løftet en finger for at lukke hullet i lovgivningen, selv om alle siger, at problemet er voksende. Selv om mange tusind mennesker kommer i klemme, er der ikke sket noget overhovedet.”

Sophie Hæsdorf Andersen (S), kommenterede den Konservatives ordførers opbakning til ministeren om at lægge spørgsmålet over i lejelovsforhandlingerne med følgende: ”Nu nævnte den konservative ordfører jo igen lejelovsforhandlingerne, og det er jo som regel sådan, at når man sidder i en forhandling, skal man give noget for at få noget, og så mødes man på midten i et kompromis. Derfor vil jeg gerne spørge den konservative ordfører, hvad det er, lejerne skal give køb på over for udlejerne, for at det her hul i lovgivningen kan blive lukket, så lejerne kan få deres retmæssige rettigheder overholdt, med hensyn til at man f.eks. kan komme i huslejenævnet og andre steder og klage over de her ting, hvilket man ikke kan i dag på det her område.”

4.

Rapport fra regeringsudvalg svækker beboerdemokratiet

Den 26. juni 2008 offentliggjorde Velfærdministeriet rapporten ”Den almene boligsektors styring”.

Rapporten udgør første del af arbejdet i udvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor, som blev nedsat i forlængelse af boligaftalen for 2006. Rapporten omhandler dels forslag til en overordnet styringsmodel med udgangspunkt i en mål - og aftalestyring dels forslag til modernisering og afbureaukratisering på en række forskellige reguleringsområder. Anden del af udvalgets arbejde vedr. finansiering af og de økonomiske rammer for nybyggeriet rapporteres særskilt senere.

LLO har deltaget i underudvalget, der specielt behandlede ændringerne i beboerdemokratiet.

Hovedbestyrelsen har fået fremsendt underudvalget rapport, mindretalsudtalelser, ligesom disse var til debat på HB mødet i september 2007.

Vi udsendte følgende pressemeddelelse, da ministeriet offentliggjorde rapporten. ”Rapport fra regeringsudvalg svækker beboerdemokratiet. Lejernes LO beklager, at de forslag, som skulle forbedre demokrati og indflydelse, blev fjernet af flertallet i udvalget. I stedet får den almene sektor øget topstyring.

Det er ærgerligt, at det endte med, at forslagene i den første delrapport fra regeringens udvalg om den fremtidige styring af den almene boligsektor, betyder, at beboerdemokratiet bliver svækket, siger Lejernes LO i en kommentar til rapporten, der blev offentliggjort i går.

Ifølge rapportens forslag nr. 6.4 foreslås det, at øverste myndighed i boligorganisationen i helt særlige tilfælde får mulighed for at tage beslutning om gennemførelse af større renoveringsarbejder mv. Dette uanset flertallet af lejerne i den lokale boligafdeling på et afdelingsmøde massivt har stemt nej til arbejderne.

10

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008

Lejernes LO forudser, at forslaget vil blive en gummiparagraf, som vil føre til, at mange aktive afdelingsbestyrelsesmedlemmer og beboere ikke gider deltage i beboerdemokratiet. Det er alligevel topledelsen i de fremtidige kæmpe boligorganisationer med 30.000 til 70.000 lejere, som vil bestemme over det lokal beboerdemokrati.

Dermed opnår velfærdministeren det stik modsatte af hendes ønske, nemlig at få flere ressourcestærke til at engagere sig i beboerdemokratiet og til at vælge at bo i den almene sektor. I modsætning til netop det, der er meningen med udvalgets forslag om tomme boliger.

Samtidigt beklager Lejernes LO, at de forslag som skulle forbedre demokrati og indflydelse, er fjernet af udvalgets flertal.

Udvalgets flertal bestående af velfærdministeriets embedsmænd, Boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening har afvist, at give lejerne i de lokale afdelinger ret til selv at vælge administration eller ansætte/afskedige ejendomsfunktionærer. Ligeledes har man afvist, at give den enkelte beboer veto mod tvangsmoderniseringer. Man har afvist at hindre at en boligorganisations topledelse kan modsætte sig lejernes ønske om ekstern bistand fra en lejerforening og man har afvist at sikre den enkelte lejer øget indsigt med bilag og venteliste.

Kun på få områder har man efterkommet Lejernes LO’s ønske. Det gælder de skærpede krav til gennemskuelighed og sammenlignelighed af de almene regnskaber og budgetter, krav om øget dialog og afrapportering overfor kommunerne og ret til for den enkelte lokale afdeling at vælge vedligeholdelsesordning for afdelingen (forslag 6.6).”

5. Lejeboligbyggeriet er gået i stå. De betalelige boliger forsvinder.

I forbindelse med Danmarks Statistik offentligørelse af den nye boligopgørelse d. 27. juni 2008 udsendte vi en analyse af udviklingen i boligbestanden og boligbyggeriet. Vi skrev i en pressemeddelelse følgende ”Danmarks Statistiks nye boligopgørelse, offentliggjort i dag, viser at selv om det samlede boligbyggeri ligger højt, er lejeboligbyggeriet gået fuldstændigt i stå.

Således er det samlede antal fuldførte almene boliger i 2007, ifølge de nye tal i Danmarks Statistiks Statistikbank opgjort til 1.462 boliger. Niveauet er under det halve af niveauet i slutningen af 1990erne, og vi skal tilbage til før 2. verdenskrig for at finde et lavere niveau. Ser man på det egentlige familieboligbyggeri, dvs. almene boliger ex. ældreboliger og ungdomsboliger, er situationen endnu mere katastrofal. Tal fra Velfærdsministeriet viser, at fra år 2000 og frem udgør famlieboliger kun omkring halvdelen af det almene boligbyggeri.

Derimod er byggeriet af ejerboliger eksploderet. I 2007 blev der fuldført 5.244 ejerlejligheder. Og her har niveauet i perioden 2001 – 2007 ligget meget højt, nemlig på 3.809 boliger årligt.

11

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 Også antallet af boliger ejet af private andelsboligforeninger er vokset voldsomt, med 3.040 boliger pr år. i perioden 2001 - 2007, samtidigt er antallet af privat udlejede boliger faldet markant.

Tallene viser, hvorledes en overordnet ideologisk styring af boligmarkedet i løbet af kort tid voldsomt kan ændre på befolkningens livsbetingelser, siger Lejernes LO i en kommentar til de nye tal. Det er de nye familier på boligmarkedet, det er de fraskilte, og det er de unge og de studerende, der betaler prisen for en borgerlige boligpolitik, der er beregnet for de velstillede.

Selv om mange nye ejerlejligheder i dag ikke sælges, men udlejes, så betyder den liberalisering af lejefastsættelsen i ejendomme ibrugtaget efter 1991, som den tidligere borgerlige regering under Schlüter gennemførte (ensidigt støttet af højresiden i Folketinget), at huslejen i de udlejede ejerlejligheder er tårnhøj, samt at lejerne reelt ingen muligheder har for at få lejeniveauet rettet ind efter, hvad andre betaler for tilsvarende kvalitet og alder.

Tidligere var andelsboliger også et tilbud til lavindkomster og studerende, men Fogh regeringens aktive modstand mod at gribe ind overfor de omsiggribende valuarvurderinger betyder, at de ledige andelsboliger ikke længere er betalelige for almindelige indkomster.

Måske for at føje spot til skade nægter regeringen også at hindre, at de tilbageblevne private udlejningsboliger i stort omfang moderniseres ved genudlejning, eller at de udlejes i spekulative udlejningsformer, såsom stråmandsudlejning og hotel udlejning, hvis eneste formål er at få en markedsleje ind af bagdøren” Pressemeddelelsen fik DR og TV2 til at reagerer. Begge stationer viste de nye tal, idet tallene ikke mindst problematiserer den debat om omfanget af det almene nybyggeri, der i valgkampen var mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og oppositionens statsministerkandidat, Helle Thorning (SD).

Debatten er ikke slut endnu. Efterfølgende har boligudvalget stillet opklarende spørgsmål, og vi venter stadig på svar på de sidste spørgsmål.

Tallene bag pressemeddelelsen er vist nedenfor.

Boliger (samtlige) efter område, tid, opførelsesår og ejerforhold 2008

Hele landet

Privatpers oner inkl.

I/S 1965-1969

132959

Almene boligselskaber 54704

A/S, ApS r Private og andre andelsbolig- Offentlig Ejerlejligselskaber foreninger myndighed heder 4528

3006

3213

22834

Andet el uoplyst 9644

i alt 230888

12

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 1970-1974 1975-1979 1980-1984 1985-1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Uoplyst I alt 2001 - 2007 1992 - 2000

157851 123767 50137 46568 3382 2285 2041 1678 2503 3298 4338 6484 7822 7616 6873 6602 5860 6564 7292 8553 10397 9733

69501 37933 45248 39061 11109 8138 4973 4688 4702 4053 2993 4564 4238 3133 3399 2440 2834 4622 3792 2111 1510 1462

2434 1648 1191 3667 1167 958 983 735 468 446 492 391 409 432 611 863 676 879 1037 1418 1583 2788

190 44 5662 16982 3724 2553 2980 2472 1445 855 1116 1006 916 671 1047 1522 2170 2992 4657 4346 3002 2594

4380 3175 3178 2451 678 326 418 315 381 258 294 489 511 793 646 635 544 793 968 1112 1515 895

26524 12573 11901 15039 3366 2468 1609 987 1635 1317 1886 1601 1555 1637 1714 1839 2604 2913 3415 4826 5823 5244

9725 2173 3415 4548 1066 992 905 664 474 397 814 536 468 184 284 478 478 580 650 982 794 723

270605 181313 120732 128316 24492 17720 13909 11539 11608 10624 11933 15071 15919 14466 14574 14379 15166 19343 21811 23348 24624 23439

2624

414

1113

390

418

431

111

5501

1.458.114

516.095

137.747

199.832

53.313

263.696

55001 42653

18771 36743

9244 4967

21283 12508

6462 4105

26664 13941

81.500 2.710.297 4685 4726

142110 119643

Kilde: .Databanken Danmarks Statistik Ministeriet svarede igen med følgende opgørelse til boligudvalget Tabel 1. Antal boliger fordelt efter bygningens opførelsesår for perioden 1993-2007, samt deres ejer- og udlejningsforhold. Boligopgørelsen pr. 1.1 2008 Udlejede boliger Almene KomAndre PrivatEjerboligselskaber muner selskaber personer Andels- boliger Boliger 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) mv. mv.

I alt boliger i alt 1993 4.688 405 1.454 718 7.265 2.472 1.404 11.539 1994 4.702 476 1.217 1.058 7.453 1.445 2.336 11.608 1995 4.053 368 982 994 6.397 855 3.065 10.624 1996 2.993 406 1.482 1.349 6.230 1.116 4.115 11.933 1997 4.564 701 824 1.029 7.118 1.006 6.223 15.071 1998 4.238 779 876 1.136 7.029 916 7.426 15.919 1999 3.133 923 721 954 5.731 671 7.391 14.466 2000 3.399 782 910 1.165 6.256 1.047 6.581 14.574

13

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Årligt gns.

1993-2001 2002-2007

2.440 2.834 4.622 3.792 2.111 1.510 1.462

651 621 829 1.086 1.225 1.558 1.016

1.269 1.091 1.547 1.719 2.443 2.011 2.833

1.379 1.749 2.075 2.068 2.673 3.536 5.539

5.739 6.295 9.073 8.665 8.452 8.615 10.850

3.801 2.722

610 1.056

1.082 1.941

1.087 2.940

6.580 8.658

1.522 6.320 14.379 2.170 5.760 15.166 2.992 6.509 19.343 4.657 7.279 21.811 4.346 9.137 23.348 3.002 10.981 24.624 2.594 6.453 23.439 1.228 3.294

4.985 13.346 7.687 21.289

1) Inkl. boliger ejet af almene boligselskaber, der ikke er udlejet på tællingstidspunktet 2) Inkl. boliger ejet af andre offentlige myndigheder og inkl. offentlige boliger, der ikke er udlejet på tællingstidspunktet 3) Omfatter udlejede boliger ejet af foreninger, selvejende institutioner, legat-, aktie- og anpartsselskaber samt andre selskaber, som ikke beskattes efter personbeskatningsreglerne.

4) Omfatter udlejede boliger ejet af privat personer eller interessantselskaber.

5) ”Udlejede boliger i alt” er summen af de 4 viste kategorier af udlejede boliger.

6) Omfatter boliger der på tællingstidspunktet er benyttet af ejeren.

7) Inkl. restgruppen af ikke benyttet boliger samt boliger med uoplyst ejer- og udlejningsforhold.

Kilde: Danmarks Statistiks Boligopgørelsen pr. 1. januar 2008 og Velfærdsministeriets specialkørsel herfra.

Der er ikke enighed om hvorledes tallene kan tolkes, og derfor har boligudvalget bedt om yderligere uddybende tal. Det ses, at ministeriet lader udlejede ejerlejligheder være det samme som en ønsket tilgang til lejeboligbestanden.

6. Nye AKF undersøgelser af unges boligsituation I 2008 har AKF ( tidligere Amternes og kommunernes forskningsinstitut) offentliggjort tre analyser af de unges boligsituation. Vi valgte at omtale hovedresultatet i Vi Lejere og offentliggøre følgende pressemeddelelse herom. ”Unge hutler sig rundt på boligmarkedet Hvor de unge skulle have overskud til at dygtiggøre sig og bringe Danmark forrest i konkurrencen med udlandet, bruges der i stedet store ressourcer på boligmarkedets jungle af uortodokse boløsninger. De hutler sig simpelthen rundt på boligmarkedet, konstaterer LLO’s cheføkonom, Jesper Larsen, på baggrund af en ny rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF. Han og rapporten slår fast, at der kun er ungdomsboliger svarende til omkring 10 pct. af alle unge.

Resten må hutle sig igennem og rammes hårdt af regeringens forsømmelser, når det gælder husleje og rettigheder i den private udlejningssektor. Tilmed har disse unges boligproblemer ikke den store interesse i offentligheden. ”Regeringens lovpriser forældrekøb, men disse køb har tre negative effekter”, konstaterer cheføkonomen. Dels er mange af disse lejligheder beboet af en fremlejer (f.eks. en studiekammerat) i et lejet værelse. Denne lejer er katastrofalt ringe stillet i forhold til at klage over huslejen, opsigelse, m.v., men mange tror fejlagtigt, de deler lejligheden på lige vilkår. Dernæst genudlejes

14

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 forældre-lejligheder netop i tider med faldende ejerboligpriser ud på tidsbegrænsede vilkår, indtil markedet retter sig. Det betyder, at en ny lejerfamilie får reduceret sine bovilkår.

Opsigelsesbeskyttelsen i lejeloven er nemlig væk.

Endelig vil den velstillede overklasse af forældrelejligheds-købere rykke i sine politiske forbindelser for at få lavet lejelovgivningen om til en mere fri lejefastsættelse til skade for lejerne som helhed”, slutter LLO’s cheføkonom.”

AKF sammenfatter selv sine undersøgelser på følgende måde: ” Om at danne sig et overblik over de unges muligheder på boligmarkedet Boligmarkedets måde at fungere på og den dertil knyttede tænkning om, hvad boligpolitik handler om eller bør handle om, ændrer sig over tiden. Det har præget forståelsen meget længe, at boligmangel var det afgørende problem, og af boligpolitikkens fineste opgave var at bekæmpe denne boligmangel ved hjælp at tilskyndelse til opførelse af nybyggeri. Spørgsmålet om det fremtidige behov for nybyggeri var stadig centralt i den senest fremkomne større officielle udredning om boligproblematikken, nemlig Socialministeriets rapport om Den almene sektors fremtid fra 2006.

Behovsproblematikken står også i centrum i de undersøgelser og udredninger, som i særlig grad har fokuseret på de unges boligsituation. På den anden side ses nu iøjnefaldende indikationer på, at problematikken bør opfattes mere nuanceret. I de senere år har der eksempelvis vist sig udlejningsvanskeligheder for en del af ungdomsboligerne, og dette har nogle steder antaget et omfang, så ungdomsboliger nedlægges eller omdannes til anden anvendelse. I de store uddannelsesbyer ses stadig tendenser til boligmangel for unge umiddelbart i forbindelse med studiestart efter sommerferien, men også denne problematik har ændret karakter i og med, at de egentlige køtendenser toner bort i løbet af ganske kort tid for først igen at dukke op ved næste studiestart.

I kraft af en ungdomsboligpolitik er der løbende blevet opført ungdomsboliger, og der findes i dag mere end 50.000 ungdomsboliger i forskellig form. På den anden side er det kun en ud af ti husstande med unge mellem 18 og 29 år, som bor i en ungdomsbolig. Den altovervejende del af de unge finder altså deres boligløsning i boligmassen i øvrigt i konkurrence med den øvrige befolkning. Og det på en måde, så tidligere tiders løsning med leje af et værelse som logerende i private hjem er ved at have udspillet sin rolle.

Med en sådan udvikling, hvor de unge altså nu gennemgående selv finder deres boligløsninger i egentlige boliger, og hvor ungdomsboliger ikke nødvendigvis alle har en attraktivitet, så der er efterspørgsel efter dem, melder spørgsmålet sig nærliggende, hvorledes den fremtidige udfordring for en ungdomsboligpolitik tager sig ud. Til grund for sådanne overvejelser vil det være relevant at danne sig en forståelse af, hvilke muligheder de unge egentlig har på boligmarkedet, og hvad det er, de er oppe imod, når de søger efter en boligløsning, som svarer til deres ønsker. Hvor boligpolitikkens temaer i høj grad har været defineret ved de forskellige boligformer og behovet for nybyggeri af disse boligformer, så forekommer det, at der er grunde til at dreje fokus i retning af de unge og den måde, de oplever boligmulighederne på.

15

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 I denne rapport tegnes et billede af den komplicerede virkelighed, som unge må opleve, når de betragter den danske boligmasse og spørger sig selv, hvorledes de bedst muligt skaffer sig deres boligløsning.

Når det er en kompliceret virkelighed, de unge står overfor, så hænger det umiddelbart sammen med, at der findes en række forskellige boligejerformer med hver deres spilleregler. Men dybest set er en afgørende forklaring, at boligmarkedets boligejerformer, når bortses fra ungdomsboligerne, kan betegnes som mere eller mindre ungdomsuvenlige. Ejerboligerne udgør den største del af boligmassen, men her fordres indkomst og formue, hvad de unge kan have vanskeligt ved at leve op til. De almene boliger udgør den næststørste boligejerformsgruppe. Her fordeles boligerne efter et køprincip, og lange ventetider er heller ikke en mekanisme, som fungerer gunstigt i forhold til unge.

Hvis unge ønsker en privat lejebolig eller en rimelig billig andelsbolig skal de helst have personlige bekendtskaber, som kan bane vejen, og det har alle unge ikke.

I denne situation finder mange unge boligløsninger, som i det mindste, i forhold til boligstatistikkens udformning og i forhold til den forståelse, som præger den boligpolitiske debat, er uortodokse. Mange unge er ikke ejere af en ejerbolig eller andelsbolig eller står som lejere af en lejebolig. De er i stedet fremlejere, lejere i midlertidige lejemål, lejere i forældrekøbsboliger, deltagere i en gruppe af unge, som i fællesskab lejer en lejlighed, parthavere i et kollektiv eller lignende. Vi ved meget lidt om den konkrete udbredelse af den slags boligformer blandt unge, blot ved vi, at den slags former er ganske udbredte. Vi ved også, at den slags former ikke mindst spiller en rolle i de største byers centerområder, hvor mange unge ønsker at bo, og hvor mange unge foretrækker en usikker og uortodoks boligløsning frem for en regelret ungdomsbolig i et af omegnens boligområder.

De unge vil i forskellig grad have ressourcer, som gør dem i stand til at finde boligløsninger, som er tilfredsstillende for dem. Nogle unge vil nok have vanskeligt ved at klare denne udfordring.

Kommunerne har et særligt ansvar i forhold til unge med særlige behov, og kommunerne kan i det hele taget engagere sig i spørgsmålet om, hvorledes boligforsyningen fungerer i deres lokale område. De udviklingstræk, som er udpeget ovenfor, kan nærliggende begrunde, at der rettes en særlig opmærksomhed på, hvorledes kommunerne forholder sig til problematikken omkring boligforsyningen for unge.

Rapporten her er blevet til på baggrund af det igangværende arbejde i et forskningsprojekt om unges boligsituation, som Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet) tog initiativ til i 2006.

Rapporten består af fire led: Først tegnes et billede af den samfundsudvikling, som kan begrunde, at den boligpolitiske diskussion drejes fra at fokusere på en mangelproblematik til i højere grad at handle om, hvorledes boligmassen udnyttes og i særdeleshed i denne sammenhæng, hvorledes de unge udnytter boligmassen. I denne forbindelse henvises også til de sidste par årtiers undersøgelser af ungdomsboligproblematikken, og der peges på, hvorledes de foreliggende undersøgelser i høj grad har været udformet, så de understøtter overvejelser om boligbehov.

Dernæst redegøres der oversigtligt for, hvorledes unge må opfatte den institution, som boligmarkedet kan betegnes som.

Så fremlægges resultater fra en række undersøgelser, som pågår i forbindelse med forskningsarbejdet. I og med at vores viden, om hvordan de unge faktisk indretter sig med boligløsninger, er stærkt mangelfuld, fordi mange finder former, som ikke umiddelbart dækkes af

16

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 den beskrivende boligstatistik, er der et stort behov for viden ud over, hvad statistikken allerede kan fortælle os.

Endelig redegøres for, med udgangspunkt i en rundspørge til alle kommuner, hvorledes kommunerne umiddelbart oven på dannelsen af den nye kommunestruktur forholder sig til problematikken om unges boligsituation.

Der er tale om forskellige udvalgte momenter, som knap endnu tegner et helhedsbillede. Det videre arbejde i forskningsprojektet har til formål at lægge yderligere brikker, så vi kommer nærmere på at kunne tegne et sådant helhedsbillede.”

Vi har i regeringens Ungdomsboligudvalg være med til at fremme rapporter om emnet, ikke mindst at emnet er blevet opprioriteret.

7.

Boligudspil fra Socialdemokraterne

Den 14. juli 2008, midt i sommerferien, offentliggjorde Socialdemokraternes boligpolitiske ordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) et nu Socialdemokratisk udspil, som vil give lejerne flere rettigheder.

TV2 bragte følgende indslag herom: ”Lejere skal være herrer i deres lejlighed, selvom de ikke ejer den. Derfor skal det være lettere at fremleje sin lejlighed og at overtage forældrenes, hvis man bor i den.

Et kommende udspil fra Social-demokraterne skal give lejerne større råderet over deres bolig.

"Der er brug for, at forskelligartede familieformer gennem et helt liv afspejler sig i lejeloven med mere fleksible rammer også for lejere”, siger boligordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

Derfor skal lejere kunne fremleje deres lejlighed i to år uden at begrunde det for udlejeren. I dag kræver fremleje sygdom, forretningsrejse eller studieophold.

"Når f.eks. en lejer flytter sammen med en anden i et papirløst forhold, er de afskåret fra i en overgangsperiode at fremleje den ene lejlighed, indtil de ser, om det holder," siger Sophie Hæstorp Andersen (S).

Kun i ejendomme med under syv lejemål, eller hvis der flytter flere beboere ind, end der er værelser, skal udlejeren kunne slå bak.

Socialdemokraterne vil også gøre det muligt, at myndige børn af en afdød eller fraflyttet lejer bliver boende, hvis de selv har boet i lejligheden de seneste to år.

"Hvis man som datter eller søn har plejet sine aldrende forældre eller af andre grunde boet på adressen, er det urimeligt, at man ved dødsfald eller flytning mister retten til at bo der," siger ordføreren.

Direktør Rolf Nordstrand fra udlejernes organisation, Ejendomsforeningen Danmark, vil ikke kommentere enkeltudspil, fordi der i øjeblikket arbejdes på at lave en sanering af hele lejeloven.

17

Boligpolitisk beretning 3 kvartal 2008 Her deltager både de tre lejerforeninger og udlejerne. Parterne skal melde tilbage til velfærdsminister Karen Jespersen (V) til oktober. . Vi vil meget gerne være med til at modernisere og forenkle reglerne. Men jeg mener, disse ting skal ses i sammenhæng og ikke kommenteres i småbidder," siger Rolf Nordstrand.

Regeringen har nu i to år diskuteret en revision af lejeloven med parterne på boligmarkedet uden store fremskridt. Derfor forsøger S i stedet at gennemføre nogle af forslagene ad lovgivningsmæssig vej, siger den socialdemokratiske boligordfører.

Forslagene er en del af flere lejelovsforslag, som Socialdemokraterne fremsætter til efteråret. Der er omkring 500.000 lejeboliger i den almene boligsektor i Danmark og over 500.000 private udlejningsboliger.”

Vi havde på forhånd med Socialdemokraterne drøftet og givet ideer til udspillet, og det meste af indholdet er pænt i tråd med LLO’s princip - og arbejdsprogram. Vi er dog stadig af den opfattelse, at vi med udlejer i Lejelovsforenklingsforhandlingerne kan nå et skridt på vejen. Men vi er heller ikke blinde for, at de større forbedringer for lejerne ikke kan nås i forhandlinger med udlejerne.

18