Skip to main content

Hedeagerkirken marts 2024

Page 1

marts - maj 2024

Hede agerkirken

Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning

Foto Bax Lindhardt Folkekirkens Nødhjælp indsamling 10. marts

www.hedeagerkirken.dk


At samle livet op som det er Ikke flygte fra det, ikke lade tilværelsens slag ende på bitterhedens blinde veje. Men samle livet op som det er. Kan vi magte det – helt alene - at samle livet op, som det er? H. C. Andersen skrev et helt eventyr om det, som I sikkert kender, nemlig KlodsHans. Klods-Hans begiver sig ud på sit livs frieri siddende på sin gedebuk. Hans belæste og belevne brødre har kun hovedrysten tilovers for, hvad han samler op på vejen: Det første er en død krage, det næste en gammel træsko og den tredje ting: Ja, det er såmænd pludder, frisk fra grøften. Endda den fineste slags som man slet ikke kan holde på. Klods-Hans fylder lommen med det dyrebare pludder, og brødrene synes, det er så flovt, at de sikrer sig et godt forspring på deres fine heste. For følges med sådan et fjols vil de i hvert fald ikke! Men begge mister de mælet og går helt i baglås med al deres belæste belevenhed, da de endelig møder prinsessen. De ender som »stegte hanekyllinger«, ude af betragtning som friere. Men Klods-Hans, han tager kegler, da han serverer den døde krage i den gamle træsko med pludderet som dyppelse. Han bruger det han har. Han har samlet livet op som det er. Uden kunstig forstillelse og uden pyntede facader. Dér skete forvandlingen for ham. Ja, måske det var ren opstandelse, da alt det værste blev til det bedste for ham: kone, krone og trone. Nu ved vi jo godt, at så nemt går det nødvendigvis ikke. Men eventyret om Klods-Hans opfordrer os til at samle livet op som det er. Tage det på os. Både på de dage, hvor det er blomstrende og rigt, men også når det er gråt og trist. Og stå ved det. For vi kan ikke alt. Vi er ikke alt. Vi er ikke fuldkomne. Alt det der har døden i sig, er jo en del af vores liv. Skyld og skam, skidt og møg, har det med at hobe sig op i hjørnerne, eller blive

2

fejet ind under gulvtæppet. Og så snubler vi måske en dag, fordi vejen ikke var så jævn som vi forventede, den skulle være. Måske troede vi, at bare vi passede vores og stræbte efter det bedste, så var alt sikret, så lå lykkevej lige om hjørnet. Men vi kan jo ikke styre livet på den måde. Det er, som det er. Det gode med det onde. Vi må kalde det ved dets rette navn, ondskab, sygdom, kriser, dødsfald, livslede og ikke forsøge at pynte på det. Det værste er, som det er. Det betyder ikke, at vi ikke kan gå igennem det. Det er bedre, at vi går igennem mørket, end mørket går igennem os. Men den væsentlige, evangeliske pointe er, at vi ikke gik først, og at vi aldrig går alene. Kristus er gået i forvejen for os, og derfor siger vi Gud ske tak og lov for påskedag! Påskedag er den mellemregning, som gør det muligt og troligt for os at samle livet op, der, hvor det er. Påskedag er Guds budskab til os om, at i det værste er vi aldrig alene. Kristus har været der før os. Han gik gennem lidelsen og mørket og nu samler han os op hvor vi faldt. På grund af Hans kærlighed, og det lys, han lod skinne ind i verden, ind på os, der hvor vi stod midt i det værste. I mørket, ved korset, i magtesløsheden. Men det er i vores magtesløshed, at Guds kraft udfolder sig helt. Der, hvor vi ikke formår mere, der hvor andre må tage over og håbe på vores vegne Der skinner lyset ud på os fra den tomme grav. Det, der er det værste, mørke og død, har Gud overvundet med liv og opstandelse. Påskedag samler Gud dig op og siger: »Jeg kender dig, jeg ved, hvem du er og hvad du indeholder, og du er mit elskede barn«. Ved Hans kærlighed og fællesskab med os, får vi troen og modet til at samle livet op som det er og stå ved det. Ved Ham bryder kærligheden igennem og gør livet nyt. Annette Birk-Sørensen

Nyt fra menighedsrådet Vi er godt i gang med det nye kirkeår Mens frosten bider, solen står smukt på vinterhimlen, og vi for en stund ikke skal høre om global opvarmning, er det nye kirkeår i gang. Efter julens helligdage blev der tid til afholdelse af nytårsstævnet. Det blev forrygende veloplagt afviklet af litteraturprofessor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen, der forestod prædikenen, og efter måltidet havde et festligt indslag om sproget i kirken og salmerne. Han gjorde sig til talsmand for en konservativ tilgang til sproget, kirken skal ikke løbe alt for stærkt foran med at forny sproget, men skal i den være forsigtig, ikke stilstand, men forsigtighed. Han kom med gode eksempler fra dagligsproget i vores omgang med hinanden, og på hvordan sproget i den seneste ikke autoriserede bibel kan forfladige og tage det gode billedsprog ud, der beriger også dagligsproget. Eksemplerne var mange. Også pendulordene hvor de unge, dem under 35, ofte har den modsatte forståelse af begreberne. At spise som en fugl, betyder for os at man stikker til maden og ikke spiser særlig meget. For de unge kan det betyde, at de grovæder for en fugl spiser dagligt sin egen vægt, det er vi nogle stykker, der skal være forsigtig med. Tilsvarende med begrebet forfordelt og bjørnetjeneste. Ja, så bliver det svært at forstå hinanden på tværs af generationer. Her kan man så påpege kirkens vigtige funktion som kulturoverførende institution. I 2024 udløber den nuværende periode for menighedsrådene. Med andre ord skal vi have valgt et nyt i september 2024. Gennemsnitsalderen er høj i det nuværende råd, og der er derfor flere der af naturlige årsager ikke ønsker genvalg. Der skal vælges 7 medlemmer og 2 suppleanter, og det vil være godt at få yngre kræfter valgt ind.

Ofte skal man ud og prikke folk for at modne lysten til at stille op til menighedsrådene. I folkemunde lyder det ofte, at det er krævende at sidde i menighedsråd, fordi det er administrativt tungt, og at der er dårligt arbejdsmiljø, menighedsrådene får ofte skyld herfor. Hvis du har hørt det, har jeg på denne plads tidligere redegjort for, at der er god hjælp at hente. En af de tunge poster i menighedsrådet er kirkeværgen. Men her er det besluttet, at provstiet snarest ansætter en bygningskonsulent, der kan bistå menighedsrådene med arbejdet med vedligeholdelse af bygninger og præstegårde. Ombygning af kirkerummet er programsat til 2028, det bliver derfor en spændende opgave, det nye menighedsråd vil komme til at arbejde med. Arbejdet i det nuværende menighedsråd er meget velfungerende, så jeg kan meget anbefale at gå ind i det givende arbejde. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 14. maj, hvor menighedsrådet holder orienteringsmøde om det forestående valg. Valgforsamling afholdes den 17. september. Mere herom senere. John Egebjerg-Johansen Menighedsrådsformand

3


Bliv indsamler og red liv Søndag den 10. marts 2024 samler Folkekirkens Nødhjælp ind til mennesker ramt af katastrofer. Kom og vær med! Krige, konflikter og katastrofer er blevet en stor del af alles hverdag, uanset hvor vi bor, og hvem vi er. Herhjemme oplever vi, at vejret forandrer sig og bliver mere ekstremt. Andre steder har vejret allerede ændret sig så markant, at familier er tvunget til at lægge deres liv om eller i værste fald flygte i sikkerhed. Klimaforandringerne er ikke længere noget vi frygter en dag vil ramme. Det er allerede sket. Det er ikke kun konsekvenserne af klimaforandringerne, der er rykket tæt på. I Ukraine raser krigen snart på sit tredje år. De voldsomme bombardementer, og den konstante frygt har sat sig dybt i befolkningen, og mange børn kan ikke længere huske livet før invasionen. I Israel og Palæstina er menneskeliv meningsløst gået tabt, familieliv er slået itu, og op mod to millioner mennesker i Gaza er blevet fordrevet uden at kunne finde sikkerhed. Det er lige dér, midt i katastrofen, at udsatte mennesker har brug for akut nødhjælp for at overleve. Derfor går pengene fra Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling i år til at hjælpe mennesker ramt af katastrofer. Vi uddeler blandt andet mad, varme tæpper, et sikkert sted at bo eller penge, så de ramte selv kan bestemme, hvad de har brug for.

4

Håbet spirer i Malawi I marts 2023 blev Malawi ramt af den længste og værste cyklon, der nogensinde er i målt i verden. Cyklonen varede i fem uger og dræbte mere end 1000 mennesker. Mange flere er stadig savnede og frygtes begravet under store sten og sand. Fatima bor med sine tre børnebørn i Malawi. Hun står i dag stærkere, når klimakatastroferne rammer, fordi hun sammen med resten af landsbyen har fået adgang til vand og hjælp til at plante træer og dyrke nye afgrøder. “Hvis jeg ikke havde modtaget hjælp, havde vi haft svært ved at overleve cyklonen”.

Vær med! Siden 1999 er der samlet godt 260 millioner kroner ind, som har forbedret livet for millioner af mennesker verden over. Pengene fra sogneindsamlingen bidrager hvert år til, at mennesker i nød kan sikre sig selv en stabil indkomst og få mad på bordet. Du kan melde dig som indsamler hos din lokale indsamlingsleder. Kontakt allerede nu Poul Erik Bollerup på 30 20 13 87 eller ipebollerup@hotmail.com for at melde dig som indsamler. Du kan også tilmelde dig på blivindsamler.dk. ”Katastrofer er der alt for mange af. Derfor er der brug for penge til akut nødhjælp. Efterfølgende ofte også hjælp til igen selv at kunne klare sig i pågældende område. Det er mennesker; som du og jeg; med følelser og behov, det drejer sig om. Derfor samler vi ind.” siger Poul Erik Bollerup. Hedeagerkirken og Brændgårdskolen

Glimt fra skole-kirkesamarbejdet med Brændgårdskolen I Hedeagerkirken har vi løbende besøg af elever fra Brændgårdskolen, hvor eleverne inviteres til at møde kirken i børnehøjde. På billederne får I et glimt fra et besøg af 2. klasserne, hvor de bl.a. lavede et taknemmelighedstræ. Der er også et billede af 3. klasserne, som er i fuld gang med at bygge Babelstårnet op med skumfiduser og spaghetti. Og så er der et glimt fra 4. klasserne, som lavede venskabshuse ifm. at vi hørte om Den barmhjertige samaritaner. De sidste billeder er fra et besøg af 1. klasserne ved juletid, hvor hørte juleevangeliet og bagte pebernødder. Det er vigtigt for os, at kirken er et sted, hvor både voksne og børn føler sig velkomne. Derfor er vi også taknemmelige for muligheden for at åbne kirken for eleverne på Brændgårdskolen. Kristiane Hummelmose, Kirke- og kulturmedarbejder i Hedeagerkirken

Der er kirkekaffe efter gudstjenesterne om søndagen med mulighed for samvær.

5


Det sker…

Søndag d. 10. marts kl. 16.00

Koncert med Mariann Mikkelsen. Sang og keltisk harpe. Entré kr. 50 som betales ved indgangen.

Marts 2024

Torsdag d. 7. marts kl. 19.00

25 minutters musik ved organist Benjamin Davis Maack.

Torsdag d. 7. marts kl. 19.30

Hedeageraften med cand.theol. og mag. Birgitte Bech: Kirkekunst som spejl og som vindue – perspektiver i nyere kirkeudsmykninger Foredraget præsenterer en række smukke og seværdige danske kirkeudsmykninger og reflekterer over hvad der er god kirkekunst. Vi ønsker typisk ikke ’glansbilleder’, men billeder, vi kan identificere os med, og som ’spejler’ vores eget liv og vilkår. Mindst fem nyere kirkeudsmykninger anvender faktisk fysiske spejle! Men god kirkekunst må være både spejl og vindue. Som kirkekunst skal den sige os noget, vi ikke helt kan sige os selv og åbne et vindue på klem til den større virkelighed, som er troens univers. Østkirkens ikoner kaldes ofte ’vinduer til evigheden’, men i dansk kirkekunst vises det hellige oftere tilsløret eller indirekte. Vi ser ”endnu i et spejl, i en gåde”, og samtidskunstnere værdsætter anelsesfulde og fortolkningsåbne værker, som balancerer mellem gåde og genkendelighed. - Selv et billede af hvedeaks kan imidlertid rumme en gåde. Det spejler den skabte verdens skønhed, men viser samtidig ud over sig selv med en stærk symbolkraft og en bibelsk dybdedimension.

Søndag d. 10. marts

Indsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.

6

Tirsdag d. 12. marts kl. 9.30

Påskegudstjeneste for vuggestue- og dagplejebørn og børn der ikke er i pasningsordning.

Onsdag d. 13. marts kl. 10.00

Påskegudstjeneste for børnehavebørn og børn der ikke er i pasningsordning.

Torsdag d. 14. marts kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste.

Tirsdag d. 19. marts kl. 10.00 Menighedsrådsmøde.

Tirsdag d. 19. marts kl. 14.00

Sogneeftermiddag. Foråret så sagte kommer.

Onsdag d. 20. marts kl. 19.30 Koncert med kammerkoret NEMO. Gratis adgang.

April 2024 Torsdag d. 4. april kl. 19.00

25 minutters musik ved organist Benjamin Davis Maack.

Torsdag d. 4. april kl. 19.30

Hedeageraften ved sognepræst Gitte Thorsøe: Pilgrimsvandring. Caminoen er svaret. -hvem bekymrer sig om, hvad spørgsmålet er 450 km til fods fra Porto til verdens ende Gitte Thorsøe tog alene afsted for at vandre på Caminoen. Vi skal høre om oplevelser og udfordringer og møde Gittes Caminofamilie. Vi skal også se smukke udsigter og våde regnvejrsdage og fornemme stemningen på et albergue med ”duft” af medmen-

nesker og knirkende køjesenge. Undervejs kommer vi omkring et spansk nonnekloster med smuk sang og stemningsfulde tidebønner. Til slut nyder vi synet af ”verdens ende” inden turen går tilbage til Danmark.

Tirsdag d. 16. april kl. 14.00

Sogneeftermiddag med Carina Sohnemann, boligsocial leder ved ”Plads Til Forskel”. Plads Til Forskel er den boligsociale helhedsplan i Herning Kommune. Det er et samarbejde mellem boligorganisationerne FællesBo, Fruehøjgaard, Lejerbo, Herning Kommune og Landsbyggefonden. Vi samarbejder tæt med beboerne, kommunen, skolerne, daginstitutionerne, politi, SSP, UngHerning, frivillige foreninger og mange andre. Projektet er primært finansieret af Landsbyggefonden og derudover medfinansieret af boligorganisationerne og Herning Kommune. Holtbjerg, Brændgård-området og Lyngbyen er alle dejlige Boligområder og vi arbejder på, at det bliver endnu bedre at være beboer i de tre områder. I tæt samarbejde med lokalområderne og med Herning Kommune vil vi arbejde på at skabe positive forandringer, der kommer beboerne til gode. Fokus vil være på børn, unge og familier, beskæftigelse og uddannelse samt et styrket lokalsamfund.

Tirsdag d. 16. april kl. 17.00 Spaghettigudstjeneste.

Tirsdag d. 23. april kl. 16.00 Menighedsrådsmøde.

Torsdag d. 25. april kl. 9.00 Morgensang med varme hveder.

Maj 2024 Søndag d. 5. maj kl. 10.00

Konfirmation af elever fra Brændgårdskolen 7. a og b. Alle er velkomne til at deltage i gudstjenesten, så de unge mennesker kan få en festlig dag.

Tirsdag d. 14. maj kl. 19.00

Orienteringsmøde Menighedsrådsvalg 2024.

Torsdag d. 16. maj kl. 19.30

Orgelkoncert med Benjamin Davis Maack. Gratis adgang.

Mandag d. 20. maj kl. 10.00

2. pinsedag. Friluftsgudstjeneste ved Herning Gl. Kirke. Medbring gerne et tæppe eller stol at sidde på.

MORGENSANG & KAFFE Hver torsdag kl. 9.00.

Herning Kirkehøjskole FORÅR 2024

Lørdag d. 2. marts kl. 9.30 i Hedeagerkirken, Gl. Kirkevej 33 Dr.theol. Peter Lodberg: Teologi og samfund ud fra Hartmut Rosa Lørdag d. 6. april i Fredens kirke, Sjællandsgade 34 Efterskoleforstander Jens Christian Kirk: ”Unge og klimaapati, klimaangst og klimahåb.”

informationer: www.herningkirkehoejskole.dk

7


3. søndag i fasten Midfaste Mariæ bebudelses dag Palmesøndag Skærtorsdag Langfredag Påskedag 2. påskedag 1. s. e. påske 2. s. e. påske Spaghettigudstjeneste 3. s. e. påske 4. s. e. påske Konfirmation 7. x Konfirmation 7. y Konfirmation 7. z 5. s. e. påske, Konfirmation 7. a og b Kr. himmelfart 6. s. e. påske Pinsedag 2. pinsedag, friluftsgudstjeneste Trinitatis søndag 1. s. e. trinitatis

Brian Iversen Brian Iversen Annette Birk Brian Iversen Annette Birk Annette Birk Brian Iversen Brian Iversen Annette Birk Annette Birk Annette Birk Brian Iversen Brian Iversen Annette Birk Brian Iversen Hanne Meier

10.30 10.00 10.00 10.00 10.00 10.00 10.00 10.00 10.00 10.00 17.00 10.00 10.00 09.00 10.30 12.00

Gudstjenester

3. marts 10. marts 17. marts 24. marts 28. marts 29. marts 31. marts 1. april 7. april 14. april 16. april 21. april 28. april 4. maj 5. maj 9. maj 12. maj 19. maj 20. maj 26. maj 2. juni

Annette Birk 10.00 Annette Birk 10.00 Annette Birk 10.00 Brian Iversen 10.00 Prædikant 10.00 Britta Hald Vestergaard Annette Birk 10.00 Brian Iversen 10.00

ANDRE NYTTIGE OPLYSNINGER Organist Benjamin Davis Maack Tlf. 5119 1103 Kirkekulturmedarbejder Kristiane Skovgård Hummelmose Tlf. 29404063 mail@hedeagerkirken.dk Kirkebil til gudstjenester: Ved bestilling; oplys at det er en kirkebil til Hedeagerkirken. Tlf. 9712 0777 Menighedsrådsformand John Egebjerg-Johansen. Tlf. 2513 1370 Ansvarshavende redaktør Annette Birk-Sørensen

Find Hedeagerkirken på hjemmesiden: www.hedeagerkirken.dk og på Facebook: Hedeagerkirken

grc.dk

Hedeager sogns kirkekontor Østre Kirkevej 1. Tlf. 9712 2338 Åbningstider: Man., tirs. og fre: 9 – 13 Ons. 10 – 13, tors. 9 – 13 og 15 – 17 Kordegn Jette N. Sørensen, jns@km.dk Sognepræst Annette Birk-Sørensen Gl. Kirkevej 31. Tlf. 5150 6648 abi@km.dk Sognepræst og provst Brian Krüger Iversen Gl. Kirkevej 33. Tlf. 2179 4180. biv@km.dk Kirketjenere tlf. i kirken: 5119 1118 Henrik Steffensen og Anton Skovbjerg.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Hedeagerkirken marts 2024 by Leif Asmussen - Issuu