1 minute read

FDF Herning Nord

Sommeren nærmer sig med hastige skridt og det betyder en masse dejlige FDF-aktiviteter. Den 23. juni til Skt. Hans er vi at finde ved Fuglsang Sø, hvor vi, sammen med DDS’erne, står for årets flotteste Skt. Hans bål. Her er også børne bål kl. 17.30, så de små kan nå hjem i seng. Her vil der ud over bål være mulighed for at købe en pølse, riste en skumfidus eller få lavet ansigtsmaling.

Vi ser også frem til at skulle på sommerlejr i uge 30-31. Her skal vi på Verdenslejr og hele jorden rundt på et par dage. Vi plejer at have en rigtig hyggelig uge med fart over feltet og gang i en masse aktiviteter. Der bliver taget mærker, prøvet nye ting og lavet mad over bål.

Advertisement

Efter sommeren starter vi fælles op den 14. august fra 17.30-19.00. Her er alle velkomne. Børnene til leg og hygge og forældrene til lidt kaffe og information om hvad det egentlig er vi kan som FDF’er. Vi har til huse på Vesteragervej 19. I kan læse meget mere om det på vores hjemmeside herningnord.dk. Her efter har vi almindelige mødetider således:

Hvornår: Mandage

Puslinge (5 år-0. klasse): 16.30-17.30

Tumlinge (1.+2. klasse): 17.30-19.00

Pilte (3.+4. klasse): 18.00-19.30

Væbnere (5.+6. klasse): 18.00-19.30

Seniorvæbnere (7.+8. klasse): 18.0019.30

Senior (9. klasse-18 år): Kontakt deres ledere.

This article is from: