Issuu

Astrid Becker-Larsen & Kristoffer Henriksen 2017-1

LET’S-inspire

Udarbejdet af: Astrid Becker-Larsen og Kristoffer Henriksen

LET'S-inspire, 2017-1 Learning & Talent in Sport Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

”Det giver mig energi at være social, men koster også energi at være opsøgende. Så nogle gange mangler jeg overskud til det, der faktisk giver energi” Stress og genopladning under længerevarende træningslejre og konkurrencer Forskningsrapport udarbejdet af: Astrid Becker-Larsen og Kristoffer Henriksen Projektet er støttet af Team Danmark Udgivet: 2017 ISBN: 978-87-93496-49-1 Oplag: 150 Serie: LET'S-inspire, 2017-1 Producent og udgiver: Learning & Talent in Sport Institut for Idræt og Biomeknik, SDU Forsidefoto: Jeppe Rud, Foto: Anders Kjærbye, Flemming Ø. Pedersen, Jeppe Rud og Das Büro for DIF og Team Danmark samt ColourBox Layout, opsætning & redaktion: Lars Elbæk & Astrid Becker-Larsen Trykkested: Print & Sign, Odense Trykkeår: 2017

Indholdsfortegnelse

8 Forord 9 Læsevejledning 11

Stress og genopladning - et væsentlig fokusområde i eliteidræt

Hvad er stress og genopladning, og hvad ved vi?

Træningslejre og konkurrencer – en særlig udfordring

23 Forskningsmetode 31

Resultater - Fire landshold i harmoni

7 emner, som er værd at diskutere

Metodiske refleksioner

Konklusioner: Hvad tager vi med herfra?

Anbefalinger til at håndtere stress og genopladning

Bud på fremtidig forskning

68 Referencer

Forord

Tak til alle som har været behjælpelige med undersøgelsen. Først og fremmest tak til Team Danmarks forskningsudvalg for at bidrage med økonomisk støtte og dermed muliggøre denne undersøgelse. En stor tak til Dansk Boldspils Union, Dansk Orienterings Forbund, Dansk Sejlunion og Dansk Ishockey Union og herunder tak til trænere og atleter på det danske kvinde fodboldlandshold, det danske orienteringslandshold, det danske sejlerlandshold og det danske U20 herre ishockeylandshold for jeres deltagelse. Tak til Team Danmark og Anne-Marie Elbe for sparring på de indledende ideer og undervejs. Tak til Forskningsenheden Learning and Talent in Sport (LET’S) på Institut for Idræt og Biomekanik for feedback og kommentarer. Tak til Peter Nørskov Junge, Claus Steen Nielsen og Adam Juel Blicher for faglig sparring undervejs. Tak til Eleanor Boyle for hjælp med de statiske dataanalyser. Tak til Lise Joern for gennemlæsning og tak til lektor, ph.d. Lars Elbæk for opsætning af rapporten.

Under udviklingen af Team Danmarks restitutionskoncept [1] blev det klart, at der mangler viden om genopladning i et psykologisk og socialt perspektiv. Desuden mangler der viden om genopladning under træningslejre og konkurrencer, samt hvilke strategier atleter bruger for at optimere deres stress-genopladnings balance. På baggrund af dette blev undersøgelsen “Stress og genopladning under længerevarende træningslejre og konkurrencer” igangsat. Denne rapport sammenfatter og perspektiverer resultaterne af undersøgelsen, som forskningsenheden Learning and Talent in Sport (LET´S), Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, har gennemført på opdrag af Team Danmark. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Astrid Becker-Larsen og lektor (samt sportspsykologisk konsulent i Team Danmark), Kristoffer Henriksen. Rapporten er afleveret til Team Danmark i marts 2017.

Læsevejledning

begreber. Har du mod på at fordybe dig yderligere, har vi lagt en del ekstramateriale op på LET’S hjemmeside: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ iob_idraet_og_biomekanik/forskning/forskningsenheder/learning+and+talent+in+sport

Rapporten kan læses på forskellige måder Hvis du primært er interesseret i at få et overblik over undersøgelsens hovedresultater, vil vi anbefale, at du læser hovedrapporten, som du sidder med her. Her får du overblik over begreber og teorier samt de empiriske forskningsresultater, der går på tværs af sportsgrenene.

På hjemmesiden finder du • Bilag 1-4: De specifikke resultater fra delstudierne i de enkelte sportsgrene: fodbold, orienteringsløb, sejlads og ishockey. • Et uddybet metodeafsnit inklusive interviewguide, trænerdagbog og det spørgeskema-instrument vi har brugt til at måle stress og genopladning (RESTQ-sport). • Et sportspsykologisk program med fokus på, hvordan der konkret kan arbejdes med stress og genopladning.

Hvis du udelukkende er interesseret i at læse resultaterne fra et specifikt forbund (eksempelvis orienteringsløb), kan du nøjes med at gå til bilagene som lægger online (se nedenstående link). Det kan dog være en fordel for læsningen ligeledes at bladre i indledningen, begrebsafklaringen og metoden, hvor vi redegør for baggrunden for undersøgelsen. Vi har ønsket at lave en relativt kort og præcis rapport med fokus på resultaterne og de væsentligste

Stress og genopladning et væsentlig fokusområde i eliteidræt eller motionister som population (ikke elite) [2], og derudover er der kun begrænset viden om stress og genopladning under længerevarende (+ 10 dage) træningslejre og konkurrencer [9, 10], samt hvilke strategier atleter bruger for at optimere deres stress-genopladnings balance [9]. På baggrund af dette blev nærværende undersøgelse med titlen “Stress og genopladning under længerevarende træningslejre og konkurrencer” igangsat.

I jagten på at udvikle sig og levere toppræstationer presser eliteatleter deres fysik og psyke til det yderste. For at opnå sportslig succes skal atleter blandt andet besidde en række fysiske, tekniske, taktiske og mentale færdigheder. Blandt de mentale færdigheder er genopladning. Genopladning involverer både fysiske, psykologiske og sociale faktorer, og forskning viser, at atleter kan håndtere en relativ stor fysisk og mental belastning, hvis de formår at genoplade i den rette mængde og med den rette kvalitet [2]. Når der i perioder er stort træk på atleternes ressourcer, fx. under træningslejre og konkurrencer, er det afgørende, at de er gode til at genoplade. Forskning har vist, at stress og genopladning fluktuerer over en konkurrenceperiode [3-6] med højere niveauer af træthed og mindsket energi i slutningen af konkurrenceperioden [7]. Under udviklingen af Team Danmarks restitutionskoncept [1] blev det klart, at der mangler forskningsbaseret viden om stress og genopladning i et psykologisk perspektiv. Denne rapport er derfor interessant og relevant fra både et praksis- og forskningsmæssigt perspektiv. Ser vi på praksis, har flere danske forbund bemærket konsekvenserne af manglende genopladning. Særligt har trænere bemærket, at atleters præstationer dropper mod slutningen af en længerevarende konkurrence eller at atleternes fokus og dermed kvaliteten af deres træning forringes mod slutningen af en træningslejr. Det bakker op om vigtigheden af at fokusere på genopladning under perioder som træningslejre og konkurrencer. Ser vi på et forskningsmæssigt perspektiv, har den eksisterende forskning primært fokuseret på fysiske dele af stress og genopladning [8], unge atleter

Undersøgelsens formål Det overordnede mål med undersøgelsen er, at vi i fremtiden kan planlægge og igangsætte de mest optimale strategier og interventioner til sikring af danske atleters sociale og mentale genopladning under træningslejre og konkurrencer. Rapporten vil mere konkret svare på følgende spørgsmål:

• Hvad betyder begreberne belastninger, stress og genopladning i en elitesportssammenhæng? • Hvordan fluktuerer stress og genopladning over træningslejre og konkurrencer i hhv. kvindefodbold, orienteringsløb, sejlads og ishockey? • Hvilke kilder til stress og genopladning oplever en række atleter under en træningslejr og konkurrence? • Hvilke anbefalinger kan vi give forbundet, træneren, sportspsykologen og den enkelte atlet i forhold til at håndtere stress og genopladning under træningslejre og konkurrencer? • Hvordan kan et sportspsykologisk arbejde med fokus på genopladning se ud?

Hvad er stress og genopladning, og hvad ved vi?

Hvad er stress i elitesport? Hvor begrebet i almindelighed dækker over en sygdom, bruger vi det på andre måder i sport. Vi taler ofte om en række beslægtede fænomener, herunder spænding og præstationsangst. Helt overordnet forstår vi stress som en reaktion på belastning. Atleter er påvirket af en række belastninger (benævnes også stressorer), som kan beskrives som mulige kilder til stress, og som kan resultere i en mængde af stress [11, s. 5]. Intensiteten og varigheden af belastningerne har afgørende betydning for oplevelsen af stress. Eksempelvis oplever atleter (såvel som alle andre) hver dag gennem hele livet en række belastninger, som oftest rummes og afsluttes uden nogle problemer. Eksempel på belastninger kan være organisatoriske, sociale, personlige eller sportslige krav [12]. Den ubalance, der er mellem de belastninger, som atleten oplever, og de ressourcer atleten oplever at have til at håndtere situationen med, er bestemmende for atletens reaktion (stress-tilstand). Belastninger kan resultere i forskellige stresstil-

stande (negativ her-og-nu stress, positiv her-og-nu stress og vedvarende stress) som også uddybes i det følgende [13]. Nu og her stress er resultatet af kortvarige krav, som kræver en anstrengelse af atleten, hvilket både kan komme til udtryk som en positiv- eller negativ stresstilstand. “Positiv her og nu stress”, er en positiv respons på oplevede belastninger. Det betragtes som produktiv stress, og kan oplevelse som en grundlæggende tro på at lykkes, som kommer med øget motivation og fokus på opgaven. Det kan eksempelvis være personlige forventninger, som kan medvirke til øget energi og opmærksomhed, hvilket driver atletens motivation for at skulle præstere. Modsat er “negativ her og nu stress” en negativ respons på oplevede belastninger. Det kan komme til udtryk som en tvivlende tro på at kunne lykkes, flakkende koncentration og nedbrydende indre tale. Det kan eksempelvis være ikke at præstere til træning og konkurrence, som medvirker til en række tvivlende og belastende tanker og fornemmelser. De fleste atleter er i stand til at håndtere disse situationer, og det er først, når den negative her og nu stress står på i længere tid, at det kan føre til problemer. Er belastningerne negative og mange eller længerevarende, er det derfor afgørende, at atleterne er særlig gode til at genoplade. ”Vedvarende stress” er resultatet af længerevarende krav, belastninger og udfordringer som atleten ikke føler sig i stand til at håndtere i tilstrækkelig grad. På den måde kan

1 At være i den positive her-og-nu stresstilstand i længere tid af gangen stiller også krav til genopladning. Atleten kan med andre ord ikke blive ved med at være på. 2 Kellmann & Kallus (2001) benytter begrebet recovery, hvilket

på dansk kan oversættes til restitution eller det ”at komme sig”. Vi foreslår dog, at begrebet oversættes til genopladning, da restitution på dansk er meget fysiologisk orienteret og ”at komme sig” hurtigt kan associeres med sygdom.

I det følgende vil vi udfolde begreberne belastning, stress og genopladning samt hvordan de hænger sammen. Vi forholder os både til stress og genopladning i elitesport generelt og specifikt under træningslejre og konkurrencer. Vi står i afsnittet på skuldrene af eksisterende forskning indenfor feltet, som også vil blive præsenteret undervejs.

Begreberne belastning og stress – hvad tager energi og hvad kan stress resultere i?

kurrencer [12, 14, 15]. Derudover påpeger forskningen at:

både positiv her-og-nu stress og negativ her-ognu-stress føre til konsekvenser for trivsel, helbred og præstation. De tre stresstilstande illustrerer, at belastninger ikke nødvendigvis er problematiske i sig selv, men at de stress-relaterede problemer opstår ved vedvarende krav og udfordringer.

1. Atleter oplever belastninger fra flere sider. Det kan være belastninger knyttet til selve konkurrencen (skade, forberedelse, modstandere, teknik), organisationen (selektion, træningsmiljø, rollekonflikter, karriereudfordringer) og personlige forhold (livsstil, økonomi) både i hverdagen og under træningslejre samt konkurrencer [12, 16] 2. Eliteatleter oplever flere belastninger end sub-elite, hvilket forklares med øget rejseaktivitet, skiftende indkvartering, større medieopmærksomhed og en identitet, som er stærkt knyttet til sporten [17] 3. Der er ikke meget forskning vedrørende atleters oplevelse af stress under træningslejre og konkurrence, men den forskning, som eksisterer, konkluderer at atleters stress niveauer udvikler sig over tid [3-6] med mindre energi og mere træthed blandt atleterne i slutningen af en konkurrenceperiode [7].

Hvad siger forskningen om stress i elitesport? Tidligere forskning har hovedsageligt fokuseret på stress som et individuelt forhold og fremhævet individuelle belastninger som træningsmængde, følelsesmæssige udfordringer og træthed [4]. Nyere forskning fokuserer på organisatorisk stress og fremhæver, at en stor grad af den stress, som eliteatleter oplever, kommer fra organisationen (eksempelvis manglende kommunikation fra ledelsen, uretfærdig selektion, utilstrækkelig økonomisk støtte, manglende forståelse fra træneren eller dårlige logistiske forhold under lejre og kon13

1. Selvom genopladning involverer både en fysisk, psykologisk og social komponent, har forskningen hidtil langt overvejende haft fokus på den fysiologiske komponent – både af belastningen (fx overtræning) og af genopladning (restitution, herunder udstrækning, ernæring, massage, hydroterapi og kompressionsbeklædning) [8]. 2. De seneste år er der dog kommet fokus på psykologisk genopladning med primær interesse for individuelle genopladningsaktiviteter som selvregulering, positiv indre dialog og mindfulness [8, 20-22]. Her fokuseres på atletens perception, vurdering og handling i forbindelse med potentielle belastninger [2, 9, 23, 24]. Her er coping-begrebet helt centralt, da det beskriver, hvordan atleten mestrer eller tackler belastningerne, og i dette arbejde lægges der vægt på, at den enkelte skal rustes til at tackle livet og karrieren som eliteatlet [20, 25]. Selvom Kallus & Kellmann allerede i 2002 redegjorde for betydningen af atlet og træner-relationen i form af kommunikation og opmærksomhed som redskab til optimering af genopladning, er det stadig begrænset i forskningen [11]. 3. Konsekvenserne af suboptimal genopladning er blevet identificeret igennem flere studier. På den korte bane kan det være koncentrationsbesvær, småskader, søvnbesvær, træthed, nedsat præstation, manglende humor og motivation. På den lange bane kan manglende genopladning resultere i udbrændthed og dropout [2, 21, 26-28].

Begrebet genopladning – Hvad giver energi? For at håndtere de omtalte belastninger og undgå vedvarende stresstilstande må atleten fokusere på og prioritere genopladning. Genopladning er defineret som “an interindividual and intraindividual multilevel (e.g., psychological, physiological, social) process in time for the reestablishment of performance abilities. It includes an actionoriented component, and those selfinitiated activities that can be used to optimize situational conditions and to build-up and refill personal resources to be ready to perform” [18, s. 22]. Definitionen lægger vægt på, at genopladning foregår over tid, på flere niveauer og har som mål at genetablere atletens evne til at præstere i træning eller konkurrence. Den lægger også vægt på, at genopladning ikke kun er passiv (fx hvile), men også indeholder de aktiviteter, som en atlet engagerer sig i for at få energien tilbage. Det vil sige, at genopladning er en proces over tid, som afhænger af en reduktion, en ændring eller en pause fra stress og som ikke kun eliminerer stress, men også oplader de fysiske og psykiske ressourcer [9].

Hvad siger forskningen om genopladning i elitesport? Generelt argumenterer forskningen om genopladning for, at et mentalt og fysisk overskud giver atleter mulighed for at træne mere og med bedre kvalitet, og derved forbedres deres præstationsevne [2, 6, 9, 18, 19]. Forskningen fremhæver desuden følgende: 14

Balancen mellem det, som tager og giver energi En af de mest anerkendte og anvendte teorier om stress og genopladning i sport er baseret på Kallus og Kellmanns ”The Scissor model”, som beskriver stress og genopladning som uafhængige faktorer (se Figur 1) [29]. Modellen bygger på den antagelse, at en given mængde stress kræver en tilsvarende mænge genopladning, hvilket er illustreret som en ”sakse-funktion” af stress og genopladning, som to akser, der symmetrisk går fra hinanden. Balance eller ubalance mellem stress og genopladning beskrives som stress-genopladningsbalancen og Figur 1: "The Scissor model" efter Kellmann [29] viser sammenhængen mellem stress og genopladning indikerer; "i hvilket omfang en der modsat mangel på genopladning, kan det reperson er fysisk eller psykisk stresset, samt hvor- sultere i øget stress. vidt personen er i stand til at anvende individuelle Modellen belyser desuden, at det ikke nødvenstrategier til genopretning og hvilke strategier der digvis er negativt at have et højt stressniveau, anvendes" [18, s. 1, vores oversættelse]. Her er det så længe atleten har tilstrækkeligt mulighed for en vigtig pointe, at atleter kan håndtere en relativ genopladning og han eller hun ligeledes besidder stor mængde af stress, så længe genopladningen er gode genopladningsstrategier. Med den optimale tilsvarende [30]. Hvis en atlet håndterer stressre- stress-genopladningsmængde vil atleten befinde aktionen på en hensigtsmæssig måde og har mu- sig inden for feltet ”optimal præstation”, hvor atlighed for effektiv genopladning, vil han eller hun leten vil have de bedste forudsætninger for at prævære i stand til at håndtere en stor mængde fysi- stere og opnå de bedste resultater (benævnes også ske og psykiske belastninger som hård trænings- ”the Individual Zone of Optimal Function”) [31]. mængde, krav fra skolen og konkurrencepres. Er

1. Stress-genopladningsbalancen er påvirket af træningsmængden [6, 32]. Blandet andet viser undersøgelser, som fulgte mandlige eliteroere i forberedelserne frem mod VM og OL [29, 33] at atleternes stressniveau steg og genopladningsniveauet faldt, når træningsmængden steg. Det modsatte var tilfældet, når træningsmængden faldt i uger med mindre træning. 2. Sammenhængen mellem stress og genopladning og sportspræstationer er blevet påvist i en række sportsgrene som roning, cykling og atletik [10, 29, 34, 35]. Denne forskning har vist, at atleter, som oplever en hensigtsmæssig stress-genopladningsbalance, har bedre forudsætninger for at toppræstere. Eksempelvis viste en undersøgelse af to sprintere, at atleten, som scorede højere på genopladning (i relation til godt humør, trivsel og oplevelsen af at være i god form), præsterede bedre end atleten som scorede lavere på genopladning (oplevelsen af at være fysisk og mental træt samt utilstrækkelig søvn) [6].

Hvad siger forskningen om stressgenopladningsbalancen i elitesport? En god stress-genopladningsbalance har vigtige konsekvenser for atleten. Hvis intensiteten eller varigheden af genopladning mangler (også defineret som underrecovery) [11], kan det resultere i en række kortvarige og langsigtede konsekvenser som fremhævet tidligere. Den grundlæggende antagelse er, at en konstant mangel på genopladning eller afbrudt genopladning vil resultere i overtræning eller udbrændthed. Overtræning er et resultat af en længerevarende ubalance mellem stress og genopladning, forstået som for meget stress kombineret med for lidt genopladning. På den måde forstås manglende genopladning som et forstadie til overtræning, og overtræning kan dermed forebygges ved aktivt at arbejde med genopladning [11]. Forskningen fremhæver desuden følgende:

Inspireret af ”The Scissor model”, og grundtanken om at stress og genopladning er uafhængige faktorer, har vi udformet fire illustrationer (se Figur 2), som viser hvordan balancen mellem stress og genopladning kan være hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig og hvornår vi skal være særlig opmærksomme.

At balancere vægtskålen Inspireret af ”The Scissor model”, og grundtanken om at stress og genopladning er uafhængige faktorer, har vi udformet fire illustrationer (se Figur 2), som viser hvordan balancen mellem stress og genopladning kan være hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig og hvornår vi skal være særlig opmærksomme.

Figur 2: Eksempler på balancen mellem stress og genopladning

En opsamlende model

Figur 3: En videreudvikling af Richard Lazarus’ stressmodel [36], hvor vi har tilføjet genopladning. Figuren viser, hvordan forskellige atleter vurderer en situations krav og egne kompetencer forskelligt. er belastningerne for mange eller står på i uger eller måneder, kan det føre til vedvarende stress

Opsamlende kan vi fastslå, at stress forstås som en reaktion på en belastning. Afhængig af atletens vurdering af situationen og egne kompetencer kan det resultere i en stresstilstand. Hvis atleten oplever at han eller hun sagtens kan magte en given opgave, skaber det ingen stress. Stress er nødvendigt både for præstation og læring, så selvom dette er rart, kan det ikke stå alene. Hvis atleten oplever at udfordringen overstiger hans ressourcer, men vurderer at det at lykkes ligger indenfor egen kontrol, vil det resultere i positiv her-og-nu stress. Hvis atleten oplever, at udfordringen overstiger

hans ressourcer, men at det i høj grad ligger uden for hans kontrol (opgaven er sværere end han kan magte) vil det resultere i negativ her-og-nu stress. Er intensiteten og varigheden af tilstanden længerevarende, kan det ende i vedvarende stress, hvilket har flere kritiske konsekvenser som udbrændthed og dropout. For at atletens præstationsevne kan reetableres stilles der krav til genopladning. Sammenhængen mellem belastninger, stress og genopladning opsummeres i Figur 3, hvor vi har ladet os inspirere af Lazarus’ stressmodel [25].

Træningslejre og konkurrencer – en særlig udfordring

At ramme en god balance mellem stress og genopladning er altid vigtigt. I denne undersøgelse er fokus på balancen under konkurrencer og træningslejre. Det skyldes at sådanne begivenheder udgør en særlig udfordring i atleternes liv [9], da det indebærer:

og hovedpine – særligt hvis rejsen foregår over flere tidszoner. Det vil påvirke de første dage på træningslejren eller konkurrencen, hvor atleten kan opleve at være ekstra træt.

Ændret dagsrytme og relationer • Under træningslejre og konkurrencer er atleten taget ud af sin hverdag og må forholde sig til en anden hverdagsrytme. Det handler både om ændrede bo-, sove-, spise-, samt trænings/ konkurrenceforhold, og dertil er de daglige relationer som familie, kæreste og venner udenfor sporten, skiftet ud med holdkammerater og trænere. Det kan betyde, at normale genopladningsrutiner ikke længere er til rådighed (eksempelvis samtale med kæresten eller gåtur med en ven udenfor sporten). Den ændrede hverdagsrytme kan indeholde kilder til stress og medføre øget behov for genopladning.

Intenst fokus på træning og præstation samt høje forventninger • Træningslejre kan afvikles i forskellige faser af en sæson og kan derfor have forskellige formål afhængigt af tidspunktet (eksempelvis som grundarbejdet i starten af en sæson, umiddelbart forberedelse til en konkurrence eller som afslutning på en sæson). Uanset formål og tidspunkt er træningsmængden ofte stor, hvilket stiller krav til genopladning. Ligeledes er der inden, under og efter en konkurrence store krav til genopladning (både ift. at være genopladt inden en konkurrence, at genoplade mellem de enkelte præstationer og efterfølgende at tanke energien op igen). Hertil kan forventninger om at skulle klare sig særlig godt under en træningslejr eller opnå et bestemt resultat til en konkurrence betyde øget oplevelse af stress.

Øget fokus fra medier • Store konkurrencer tiltrækker naturligt stor medieopmærksomhed, hvilket bl.a. kan stille krav til atleten om interviews og udtalelser. Det kan tage deres fokus i forberedelserne og under præstationen og være en kilde til stress. Mange oplever også, at det kan være krævende at læse pressens vurderinger og kommenterer om deres indsats og præstation.

Hårde rejsedage • Rejsedage kan betyde skævvredne døgnrytmer og kan resultere i søvnbesvær, træthed 21

Forskningsmetode flere cases, med det formål at udvikle forståelse på tværs af flere cases og dermed styrke bevisførelsen og konklusionerne. Undersøgelsen er baseret på tre forskellige datakilder: spørgeskemaet RESTQ-sport, semi-strukturerede interviews og en trænerdagbog (uddybes under afsnittet datakilder). Ved at anvende flere datakilder blev stress og genopladning belyst fra flere vinkler, hvilket var med til at give et mere nuanceret billede af atleternes oplevelser.

I det følgende afsnit gives indblik i, hvordan undersøgelsen er gennemført, ved at beskrive undersøgelsens design, case selektion, anvendte datakilder, procedure samt dataanalyse.

Design Undersøgelsen er designet som et multicasestudie, der med udgangspunkt i fire danske landshold undersøger stress og genopladning under en længerevarende træningslejr og/eller konkurrence. Et casestudie defineres af Knud Ramian som en ”strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen, i dets naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder” [36, s. 16]. Casestudiet er et nærliggende metodisk valg for netop dette emne, da vi ønsker detaljeret viden om atleternes oplevelser af stress og genopladning som de forekommer under træningslejre og konkurrencer. Vi valgte et multicasestudie og inddrog

Case selektion De fire deltagende landshold blev udvalgt til undersøgelsen på baggrund af en række kriterier. Først og fremmest er det forbund, som ofte rejser både på træningslejre og for at konkurrere. Dernæst var alle atleter under Team Danmarks definition som ”eliteatlet” eller ”verdensklasseatlet”, hvilket betyder at de konkurrerer på et internati-

Figur 4: Oversigt over landshold, som deltog i undersøgelsen

Figur 5: Hoved- og underkategorier i RESTQ (oversat efter Kellmann og Kallus) [18]

Den første /ene datakilde var spørgeskemaet Recovery-Stress Questionnaire for Athletes (RESTQ-Sport – fremover benævnt RESTQ), som blev anvendt til kvantitativt at belyse atleternes stress-genopladningstilstand. RESTQ er et anerkendt værktøj af både praktikere og forskere til at måle atleters stress-genopladningsbalance over forskellige perioder, som eksempelvis træningslejre, konkurrencer og hele sæsoner [29, 33]. RESTQ består af 76 spørgsmål, hvor atleten skal indikere i hvor høj grad han/hun har oplevet stress-symptomer eller engageret sig i genopladningsaktiviteter i løbet af de sidste tre dage. Eksempel på spørgsmål kan ses i Figur 5. Hvert spørgsmål besvares på en likert-skala fra 0 (aldrig) til 6 (altid) i forhold til, hvor ofte atleten har oplevet det enkelte udsagn. De 76 spørgsmål er omregnet til 4 hovedkategorier og 19 subkategorier, som indicerer atletens stressog genopladningstilstand (Figur 5). Vi anvendte en

onalt niveau som repræsentant for Danmark. For det tredje havde alle landshold planlagt en længerevarende træningslejr eller konkurrence i 2015. For det fjerde var det et landshold, som var optaget af genopladning efter oplevelser med atleter, der havde svært ved at præstere mod slutningen af længere ture. Disse kriterier gjorde landsholdene til oplagte cases for undersøgelsen. I samråd med forbund og Team Danmark blev der i hvert af de deltagende forbund udvalgt et stævne eller en træningslejr. De udvalgte landshold, stævner og træningslejre kan ses i Figur 4

Datakilder Under de valgte begivenheder blev der indsamlet data fra tre forskellige datakilder: spørgeskemaet RESTQ, semi-strukturerede interviews og en trænerdagbog, som uddybes i det følgende.

RESTQ version, som var oversat til dansk [37]. Den anden datakilde var kvalitative interviews, som havde til formål dels at uddybe og nuancere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og afdække kilder til hhv. stress og genopladning. Vi anvendte en semi-struktureret interviewguide med fire større temaer (interviewguiden, som blev anvendt efter træningslejren/konkurrencen, havde fem temaer), hvilket er illustreret i Figur 6. Først blev atleten bedt om at beskrive en normal dag under begivenheden og sammenligne dette med en

dag derhjemme (eksempelvis ift. træningsmængde, mad, søvn, sociale aktiviteter, uddannelse eller arbejde). Den anden og tredje del af interviewguiden indeholdt spørgsmål om kilder til stress og genopladning. Intervieweren anvendte et batteri som metafor og spurgte atleten, ”hvad dræner dine batterier?” og ”hvad genoplader dine batterier?”. I den fjerde del, beskrev atleterne, hvordan deres balance mellem stress og genopladning påvirkede deres velbefindende og præstation under enten træningslejren eller konkurrencen.

Figur 6: Interviewguidens fem temaer

Den tredje datakilde var en dagbog udfyldt af træneren. Dagbogen var et elektronisk word-dokument, som bestod af to dele, illustreret i Figur 7 (med et eksempel fra orientering). I den første del skulle træneren evaluere dagen ift. selve trænings-/konkurrencebelastningen på en skala fra 1

(en dag med ingen træning eller en let træning) til 5 (en dag med lang eller hård træning eller konkurrence). I den anden del skulle træneren notere faktorer, som kunne influere på atleternes stress-genopladningsniveau (eksempelvis lang transport, rejsedag, pludselig ændringer i skemaet osv.). 26

Figur 7: Trænerdagbog med eksempel fra orienteringsløb

Da vi havde et ønske om ikke bare at måle, men at forstå atleternes stress-genopladningsbalance, lagde vi betydelig vægt på de kvalitative metoder. Det vil sige, at de kvalitative og kvantitative metoder er hhv. primære og sekundære datakilder. RESTQ bliver anvendt til at beskrive atleternes oplevelse af hhv. stress og genopladning, mens interviewene bliver anvendt til at forstå atleternes

oplevelser og få indblik i belastninger og genopladningsstrategier. Trænerdagbogen er anvendt for at få yderligere indblik i atleternes kvantitative såvel som kvalitative besvarelser. På den måde giver metodetriangulering adgang til nuancer og modsatrettetheder, som kvalificerer og supplerer rækkevidden i de enkelte metoders vidensgenerering.

efter hver begivenhed. Under de pågældende træningslejre og konkurrencer afholdte den medrejsende sportspsykolog interviewet for at forstyrre mindst muligt, og interviewet efter begivenheden blev afviklet af den primære forsker. Trænerdagbogen blev udfyldt af træneren under hele forløbet i de forbund, hvor det praktisk kunne lade sig gøre (orienteringsløb og ishockey). Vi har udformet en generisk model (Figur 8), som viser hvordan de tre dataindsamlingsmetoder er anvendt. Du kan se den specifikke model for hvert landshold i bilag 1-4 (lægger på hjemmesiden, se link i afsnittet ”læsevejledning”).

Procedure Alle atleter udfyldte spørgeskemaet RESTQ-sport to dage inden afrejse til træningslejr eller konkurrence samt hver tredje dag under begivenheden. Herfra udregnede vi både den enkelte atlets stress-genopladningsbalance samt holdets gennemsnitlige stress-genopladningsbalance . Herudfra udvalgte vi atleter til interviews: én atlet, som scorede en højere stress-genopladningsbalance end gennemsnittet, én, som scorede en gennemsnitlig og én, som scorede en stress-genopladningsbalance lavere end gennemsnittet. Der blev afviklet et interview med hver atlet både under og

Figur 8: Generisk model over dataindsamlingsperioden og de tre datakilder

temaer (hverdagen under begivenheden, kilder til stress, kilder til genopladning, og stress-recovery-balance). Den induktive kodning organiserede indholdet af disse overordnede temaer. Dernæst blev hver kode meningskondenseret [38], hvorved informanternes udtalelser blev kondenseret i mere præcise formuleringer. Herefter blev hver kode læst flere gange, og et resumé blev skrevet. For at opretholde anonymitet blandt atleter, blev et alias navn oprettet for hver af dem. Trænerens dagbog blev brugt som referenceramme til at analysere spørgeskemaer og interviews. Data fra dagbogen gav yderligere indsigt i de kilder til stress og genopladning, som atleterne oplevede, men gav også en skematisk oversigt over indholdet af dagene, og blev brugt til at analysere og fortolke både de kvantitative og kvalitative data med hensyn til at se nye perspektiver. Alle resultaterne er desuden valideret af de enkelte forbund ved en mundtlig præsentation af data og efterfølgende dialog. Her har sportschef, trænere og enkelte atleter kommet med deres umiddelbare indtryk af resultaterne. Denne proces, samt dialog mellem de fire landshold og forskerne, har medvirket til pålidelighed af analyser og resultater.

Analyse af data Analysearbejdet af den indsamlede empiri fungerede ved en vekselvirkning mellem de tre datakilder. Spørgeskema-besvarelserne blev tastet ind og behandlet statistisk. Først lavede vi en individuel RESTQ profil for alle atleter, som viste hvordan hver enkelt af de 19 sub-skalaer/kategorier udviklede sig over tid ved den enkelte atlet. Derefter beregnede vi gennemsnittet for de to total-kategorier (total stress og total genopladning), de fire super-skalaer (generel-stress, generel-genopladning, sports-specifik-stress og sports-specifik-genopladning) samt alle 19 sub-skalaer. Gennemsnittet for total-stress og total-genopladning i de cases, hvor der både var træningslejr og konkurrence blev sammenlignet. Vi brugte en parret t-test (herunder middelværdi og 95% konfidensinterval) for at afgøre, om der var nogen væsentlige forskelle mellem træningslejr og konkurrence. Den statistiske signifikans blev sat til p <0,05. Alle interviews blev transskriberet ordret og kodet ved hjælp af en deduktiv-induktiv tilgang. Den deduktive kodning fokuserede på overordnede 29

Resultater Fire landshold i harmoni I dette afsnit vil vi se på tværs af de fire landshold og fremlægge de hovedtræk, som karakteriserer atleternes oplevelser af stress og genopladning, når de er af sted på træningslejre og til konkurrencer. Resultaterne er opdelt i to hovedafsnit; først fremstiller vi atleternes stress og genopladningsniveauer under de undersøgte begivenheder baseret på data fra RESTQ, interviews og træningsdagbøger. Derefter præsenterer vi de kilder til stress og genopladning, som atleterne fremhæver i interviewene.

Udvikling af stress-genopladningsbalancen Baseret på spørgeskemaundersøgelsen var det første, vi undersøgte, hvordan atleternes stress-genopladningsbalance udviklede sig over tid. Vi havde som hypotese, at atleternes stress ville stige og genopladning falde mod slutningen af træningslejren samt konkurrencen. Figur 9, figur 10, Figur 11 og Figur 12 viser det gennemsnitlige svar i RESTQ kategorierne total-stress og total-genopladning fordelt på hvert landshold. De kvindelige fodboldspillere svarede i alt fem gange på RESTQ under konkurrencen. Orienteringsløberne svarede i alt elleve gange fordelt på træningslejr og VM. Sejlerne svarede fem gange fordelt på træningslejr og forOL. U20-ishockeyspillerne svarede i alt seks gange fordelt på træningslejr og U20-VM. Som det ses af Figur 9-12, oplever alle landshold lave niveauer af stress og tilsvarende høje genopladningsniveauer, og der er ingen markant udviklingen af stress eller forringelse af genopladning blandt atleterne under de undersøgte træningslejre og konkurrencer.

Atleternes stress-genopladningsbalance under træningslejre og konkurrencer Vi vil fremhæve fire emner, som tilsammen beskriver, hvordan atleternes stress-genopladningsbalance fluktuerede under træningslejre og konkurrencer i kvindefodbold, orienteringsløb, sejlads og ishockey.

Figur 9: Total stress og total genopladning med standard deviation på det danske kvinde fodboldlandshold målt via RESTQ-sport 31

Figur 10: Total stress og total genopladning med standard deviation på det danske orienteringslandshold målt via RESTQ-sport

Figur 11: Total stress og total genopladning med standard deviation på det danske sejlerlandshold målt via RESTQ-sport

Figur 12: Total stress og total genopladning med standard deviation på det danske U20-ishockeylandshold målt via RESTQ-sport

Helt generelt bekræfter de kvalitative interviews disse resultater. Atleterne beskriver en velbalanceret stress-genopladningsbalance både under træningslejre og konkurrencer. Dog nuancerer nogle af atleternes udtalelser også RESTQ resultaterne, hvilket særligt knytter sig til rejsedagen og starten samt slutningen af træningslejrene og konkurrencen.

ter. Rejsedagene dræner også både hovedet og kroppen. Jeg føler dog, at det bliver bedre og bedre for hver dag, vi kommer ind i dagsrytmen. Trænerdagbogen fra orienteringsløb indikerer også, at det tager et par dage at vænne sig til rytmen under konkurrencer, som der står i dagbogen på første dag af VM-lejren:

Rejsedagen og starten af træningslejren og konkurrencen Nogle atleter beskrev, at dagene inden afgang til enten træningslejr eller konkurrence var energikrævende. Der var en række arbejdsopgaver i forbindelse med uddannelse eller arbejde, som skulle afklares, familie og venner man gerne vil nå at se, og så skulle man bruge tid på at pakke og sikre, at man huskede det hele. Det betød, at dagene blev lidt hektiske, da det var vigtigt for langt de fleste atleter, at bordet var ryddet inden afgang, således at de kunne fokusere fuldstændig på sporten og den træningslejr eller konkurrence, de stod overfor. Hertil beskrev atleterne også at selve rejsedagen fra Danmark (eller andetsteds afhængigt af, hvor de er bosat) til destinationen, hvor træningslejren eller konkurrencen blev afviklet, kunne tage en del energi fra dem. Særligt rejse over flere tidszoner med risiko for jetlag kunne medføre søvnbesvær og træthed, da døgnrytmen blev skævvredet. Ishockeyspilleren Troels beskrev, at det tog lidt tid at komme ind i en god rytme efter rejsedagen:

Rolig dag. Let morgenjoggetur samt få intervaller om eftermiddagen. Første dag med ”sent i seng og sent op”, som vi skal vænne os til Som det ses af Figur 9-12, oplever alle landshold lave niveauer af stress og tilsvarende høje genopladningsniveauer og der er generelt ingen markante forskelle fra første måling (hjemme) og anden måling (de første dage på turen) til de efterfølgende målinger. Atleternes beskrivelser nuancerer dermed RESTQ resultaterne særligt ift. de første målinger. Hårde rejsedage samt et par tilvænningsdage kan desuden være en del af forklaringen på, hvorfor fodboldspillerne oplever et noget højere stressniveau på første måling og et meget lavere genopladningsniveau på anden måling sammenlignet med de tre sidste målinger (Figur 9). Det understreger, at det tager tid at omstille sig, indhente energi og komme ind i en god rytme på træningslejren eller konkurrencen. Slutningen af træningslejren og konkurrencen Selvom atleternes besvarelser af RESTQ gav udtryk for en god balance mellem stress og genoplad-

Jeg synes de her første dage er hårde. Man skal lige vende sig til at man er af sted og at der er faste trænings-, mad- og spisetidspunk-

ning under og også i slutningen af en træningslejr og konkurrence, fremhæver flere alligevel, at de var fysisk og mentalt trætte mod slutningen. Som fodboldspilleren Sigrid beskrev det:

Den enkelte atlets stress-genopladningsbalance Det andet, vi undersøgte, var, om gennemsnittet dækkede over store individuelle forskelle. Som det ses af Figur 9-12, oplever alle landshold lave niveauer af stress og tilsvarende høje genopladningsniveauer. De individuelle RESTQ-profiler for atleterne viser, at gennemsnittet ikke dækker over store individuelle forskelle. Hver enkelt atlet har, ligesom gennemsnittet indikerer, haft en hensigtsmæssig balance mellem stress og genopladning. Dette billede bekræfter de kvalitative interviews, og alle atleter fremhævede, at det, at de kunne koncentrere sig fuldstændigt om sporten under træningslejren og/eller konkurrencen, gav dem ro. Programmet for den enkelte træningslejr og konkurrence var planlagt og organiseret med et klart fokus på sporten, og med det mål at forberede atleterne til at præstere til konkurrencerne. Det var forskelligt fra forbund til forbund, i hvor høj grad atleterne havde fået hjælp til at flytte undervisning, eksaminer og arbejde, for at sikre at de kun skulle fokusere på deres træning og præstation under begivenheden. For eksempel havde ingen orienteringsløbere eksaminer eller andre obligatoriske gøremål under træningslejren og VM. Orienteringsløberen Emilie beskrev, hvor vigtigt dette fokus på sporten var for hendes genopladning:

Det var en super fed tur med mange gode oplevelser, men de sidste to dage var jeg virkelig træt, når jeg vågende og mættet af fodbold. Jeg glædede mig til at komme hjem til Danmark og få en mental pause. Nogle af sejlerne beskrev også, at de mod slutningen af konkurrencen kunne mærke de mange timer på vandet i kroppen, både fysisk og mentalt, som Matilde beskrev: Der var generelt skruet op for træningen. Det var et mål, jeg havde sat mig inden, men jeg kunne godt mærke, at jeg blev træt sidst i stævnet. Det endte med, at stævnet blev en dag længere, end det plejer. Selvom at man ikke sejler så meget, så er man på vandet i måske 6 timer i træk og det er rigtig hårdt mentalt. Så jeg var mere træt om aftenerne mod slutningen. Dette nuancerer de kvantitative målinger, der tegner et billede af atleter i god balance. Atleterne beskriver også, at balancen har været god, men oplever ikke desto mindre, at det er fysisk og mentalt hårdt at være af sted og holde fuld fokus over en lang periode. Dette viser tydeligt, at jo længere en træningslejr eller konkurrence er, desto vigtigtigere er det at skabe optimale rammer om atleternes genopladning.

Min genopladning har været meget bedre under træningslejren, fordi alt det der udenoms noget ikke har været der. Jeg tror faktisk, min genopladning har været bedre end den havde været herhjemme.

cen mellem stress og genopladning hos atleterne på træningslejr og i konkurrence. De kvalitative interviews både bekræfter og nuancerer dette. Generelt beskrev atleterne, at de trivedes, var glade og følte sig godt tilpas både under træningslejren og konkurrencen. Dog beskrev de også, at stemningen under de to begivenheder var forskellig, hvilket hang sammen med det øgede fokus på at præstere under konkurrencen. Ishockeyspilleren Sebastian beskrev, at stemningen under VM var mere ”intens” og at holdet var mere ”koncentreret og seriøse” end under træningslejren. Trænerdagbogen fra orienteringsløb fremhæver også, at der var pres på under VM i orienteringsløb. I trænerdagbogen er skrevet:

Sejleren Matilde fremhævede ligeledes vigtigheden af at kunne holde fokus på sporten: Jeg havde lige afsluttet en eksamen, inden jeg tog af sted og der var generelt en masse ting, der bare fungerede derhjemme. Så jeg vidste på forhånd, at alt det der udenom var der styr på. Så jeg kunne virkelig bare være her og fokusere på at sejle. De øvrige atleter fremhævede også, at rammerne på turene tillod at der var flere pauser og mindre de skulle forholde sig til (som skole, arbejde, mad, familie og venner) til forskel fra deres hverdag. Disse faktorer kan være en del af forklaringen på, hvorfor atleterne generelt oplever en hensigtsmæssig stress-genopladningsbalance.

Meget stor mental belastning. Favoritter. Start på stævneplads i oppisket stemning. En del nervøsitet i løbet af dagen.

Forskel på stress-genopladningsbalancen under træningslejr og konkurrence

Det viser, at atleterne alligevel oplevede nogle nuancer mellem træningslejren og konkurrencen. Hertil beskriver orienteringsløberen Troels dog, at det arbejde, de havde lagt under træningslejren, hjælp holdet og den enkelte med at håndtere det øgede pres under VM:

Det tredje, vi undersøgte, var, om der var forskel på træningslejr og konkurrence. Vi havde som hypotese, at atleterne ville opleve mere stress og have sværere ved at genoplade under en vigtig konkurrence end under en træningslejr. Vi brugte en parret t-test til at se, om der var statistisk signifikans på stressog genopladningsniveauer under træningslejr og konkurrence (for de sportsgrene, hvor vi undersøgte både konkurrence og træningslejr). Resultaterne af den parrede t-test viser, at atleternes totale stressniveau var lave både under træningslejrene og under konkurrencerne og det totale genopladningsniveau var tilsvarende høje. Der var ikke statistisk signifikant forskel på balan-

På træningslejren kom vi tættere på hinanden og lærte hinanden bedre at kende. Det gjorde vi ikke på samme måde til VM, der er man mere i sin egen boks. Til gengæld havde vi forberedt os så godt sammen, at vi kunne huske hinanden på gameplanen og minde hinanden om, hvor meget vi havde trænet og forberedt os. Det betød noget.

Det tydeliggør både at der er øget pres på under en konkurrence, men pointerer samtidig hvordan en forberedende træningslejr kan styrke sammenhol-

det og herigennem også den enkelte atlets præstation.

positiv indvirkning på min forberedelse til VM. For at jeg rigtig kan forbedre mig, så skal jeg virkelig have ro og tid til at tænke dybt og forstå, hvad jeg skal forbedre. Her under træningslejren har jeg tid til at tænke ud over træningen, eksempelvis på nogle af de mentale ting. Det er det, som gør mig bedre. De erkendelser kommer ofte, når jeg virkelig har tid og ro og er i et miljø som lægger op til det

Forskel på de fire landsholds stress-genopladningsbalance Det fjerde, vi undersøgte, var, om der var forskel på resultaterne på tværs af de fire landshold ift., hvor succesfuldt de hver især håndterede stress og genopladning. Vi ville vide, om der var væsentlige forskelle på fodboldspillernes, orienteringsløberne, sejlerne og ishockeyspillernes stress-genopladningsbalance. Derfor kiggede vi på det gennemsnitlige genopladningsniveau for hvert landshold fordelt på tre måletidspunkter: første, midtvejs og sidste. Vi sammenholdt alle fire landshold for at se variationer. Resultaterne viste ingen synlig forskel i atleternes genopladningsniveauer, som alle var høje og stabile. Det samme gjorde vi med stress-genopladningsbalancen (totalt stressniveau divideret med totalt genopladningsniveau) for ligeledes at se, om der var store variationer på tværs af de fire landshold. Igen viste resultaterne ingen synlig forskel i stress-genopladningsbalancen blandt spillere, løbere og sejlere.

Alt i alt viser de kvantitative resultater integreret med de kvalitative interviews, at atleterne i høj grad har succes med at håndtere de belastninger, som de oplever, når de er af sted på træningslejr og konkurrence. I det følgende afsnit vil vi skitsere mere specifikt, hvilke kilder til hhv. stress og genopladning, atleterne har oplevet.

Kilder til stress og genopladning Under de kvalitative interviews brugte vi batteriet som metafor og spurgte atleterne, hvad de oplevede trak på deres batterier og hvad der genopladede dem. Som et resultat af analysen er kilder til stress og genopladning inddelt i fire kategorier; organisatoriske, sociale, personlige og sportslige, hvilket er uddybet herunder.

Betydningen af den hensigtsmæssige balance Til trods for at starten og slutningen af en træningslejr eller konkurrence for nogle atleter tog ekstra energi, indikerede størstedelen af atleterne at den hensigtsmæssige balance havde positiv indflydelse på deres læring, velbefindende og præstation. Under træningslejren beskrev orienteringsløberen Helene sin gode balance mellem stress og genopladning som afgørende for sin forberedelse til VM:

• Organisationen refererer til det miljø (omgivelser, set-up og organisatoriske rammer), som atleten er en del af under træningslejren og/eller konkurrence. De organisatoriske rammer er organiseret og styret af det enkelte forbund, hvilket kan være ledere, sportschef og trænere (vi er opmærksomme på at det varierer meget fra forbund til forbund). Organi-

En god stress-genopladningsbalance har en

Det kan både være de tanker og følelser, atleterne har, eller de personlige strategier de bevidst eller ubevidst benytter sig af at for håndtere de belastninger. • Sportslige kilder til stress og genopladning referer til stress eller genopladning, som er specifikt relateret til trænings- eller konkurrencesituationer.

satoriske kilder til stress er de organisatoriske forhold, som atleten oplever tager energi og organisatoriske kilder til genopladning refererer til rammer og tiltag, som hjælper atleterne med at genoplade. • Sociale kilder til stress og genopladning referer til sociale relationer i og uden for sporten som hhv. dræner og giver energi til atleten. Det kan være holdkammerater, familie, kærester eller venner i og uden for sporten. • Personlige kilder til stress og genopladning referer til personlige forhold i og uden for sporten som hhv. dræner og giver atleten energi.

Figur 13 viser de kilder til stress og genopladning, som atleterne beskrev under interviewene. Hver kilde vil blive beskrevet herunder.

Figur 13: Identificerede og klassificerede kilder til stress og genopladning

terne havde mange tanker omkring, hvorvidt de nu fik dækket deres energiniveau og om de havde nok energi til de kommende træninger og konkurrencer. Det var tanker, som fyldte både inden, under og efter trænings- og konkurrencesituationer. Som sejleren Anton sagde under konkurrencen:

Organisatioriske kilder til stress og genopladning Når organisationen stresser Organisatoriske kilder til stress beskriver de organisatoriske rammer, som atleterne er en del af under træningslejren eller konkurrencen, og som de oplever tager energi fra dem. Helt generelt fremhæver alle atleter en række organisatoriske forhold, som dræner deres energi. Alle træningslejre og konkurrencer var organiseret med et dagsprogram med faste tidspunkter for spisning, træning, kampe, genopladning, møder og søvn. Dage med et pakket dagsprogram, med mange aktiviteter var stressende. Som orienteringsløberen Oliver sagde:

Hotellet og maden på hotellet har ikke været super god, så man har ligesom selv skulle sørge for en del ting. Det gik ret hurtigt op for mig, at det irriterede mig, men jeg sagde til mig selv, at det må vi evaluere på bagefter. Heldigvis har det ikke været et superhårdt stævne, så har det ikke været helt så afgørende. Havde det nu været et rigtigt hårdt stævne, så tror jeg bestemt det kunne have haft en stor og negativ betydning for min præstation

Det er ikke aktiviteterne i sig selv, som er stressende. De er alle gode og relevante, men for mange aktiviteter i løbet af en dag kan dræne mine batterier.

Modsat beskrev orienteringsløberen Oliver, hvad det betød for ham, at der var nem adgang til mad på træningslejren: Jeg spiste, når jeg var sulten og spiste den mængde, jeg havde lyst til, og så havde jeg det egentlig fint indtil næste måltid. Jeg tænkte ikke så meget over det.

De mange aktiviteter betød, at atleterne skulle omstille sig til mange aktiviteter både i og udenfor sporten i løbet af en dag, hvilket tog ekstra energi. Det var meget forskelligt, hvordan kost og spisetider var organiseret på de fire landshold, men de atleter, som oplevede at kosten var ensformig og kedelig under træningslejren eller konkurrencen, beskrev det som en stor kilde til stress. For nogle atleter handlede det om, at maden var meget triviel, for andre var der begrænset mad til rådighed og andre igen skulle vænne sig til få og store måltider i løbet af dagen (de var vant til mange og små måltider i løbet af dagen). Alt i alt betød det, at atle-

Nogle atleter oplevede at dagsprogrammet ikke prioriterede genopladning, hvorfor manglende struktur omkring genopladning blev en kilde til stress. Det kunne både handle om, at der ikke var skemalagt pauser eller at pauserne mellem de forskellige aktiviteter blev for korte. Det betød at atleterne ikke havde tid til at slappe af og fordybe sig i sociale eller personlige genopladnings aktiviteter. Den manglende struktur omkring genopladning

fet på et organisatorisk niveau, var afgørende for deres genopladning. Både træningslejre og konkurrencer var struktureret med faste rutiner. Alle atleter indikerede at et struktureret og forudsigeligt program med plads til selv at tage ansvar gav dem ro og var en kilde til genopladning. På daglige informationsmøder blev atleterne informeret om dagens og den kommende dags program, således at de hele tiden var orienteret om, hvad der skulle ske. Som ishockeyspilleren Jonathan sagde:

omhandlede også forskellige forventninger mellem trænere og atleter ift. hvad genopladning indebar, som sejleren Matilde beskrev: Vi startede vores fridag med at mødes med vores træner. Man skal passe lidt på med det “fridag”. For er det fridag, når det er fri fra de fysiske eller er det også fri for det mentale og ting udover? Generelt oplevede atleterne, at trænerne fulgte og overholdte den plan og dagsprogram, de var blevet præsenteret for. Der forekom dog indimellem ændringer i dagsprogrammet, hvilket blev beskrevet som en kilde til stress, hvis det gik udover atleternes genopladning. Ishockeyspillerne oplevede en del hårde træninger og testkampe under deres træningslejr og beskrev det derfor som ekstra krævende, hvis ændringer i programmet gik udover deres genopladning. Eksempelvis sagde Troels:

Det giver mig ro i maven, at der er et skema over, hvad tid vi skal op om morgenen, hvornår vi har pauser, skal spise osv. Det er rart at vide, hvad jeg skal hvornår Et struktureret program blev fremhævet, fordi de faste rammer og rutiner gav atleterne en fornemmelse af hverdags-rytme og forudsigelighed, som orienteringsløberen Helene beskrev:

Det er stressende, hvis der pludselig dukker uventede ting op. Eksempelvis blev der lagt et ekstra fys-pas ind, hvor jeg havde regnet med at jeg skulle slappe af. Jeg vil jo gerne være en del af holdet, men på den anden side havde jeg brug for at slappe af. Det kan godt ødelægge ens energiniveau.

Det er virkelig godt for mig at vide, hvornår jeg kan slappe af. Jeg synes, trænerne har været ret eksemplariske igennem den her tur og virkelig tænkt programmet igennem. De har planlagt turen med en stram struktur, men har også været meget tydelige omkring, hvornår der var pauser og hviledage, hvor vi kan gøre hvad vi vil

Når organisationen skaber rammer for genopladning

På den måde hjalp det rutineprægede program atleterne med at håndtere, hvornår de skulle fokusere på hvad. Der var dog plads til, at atleterne selv kunne tage initiativ til, hvordan eksempelvis pauserne blev brugt, hvad fridagene gik med og for fodboldspillerne, hvornår de ville spise i buffeten.

Organisatoriske kilder til genopladning beskriver de initiativer, som sportschef og trænere traf, som hjælp atleterne til at genoplade. Helt generelt beskrev atleterne, at beslutningerne, som var truf-

hende: Atleterne indikerede, at det sted, de var indlogeret, var vigtigt for deres genopladning og særligt at indlogeringen havde rum til fælles aktiviteter. Det var forskelligt fra landshold til landshold, hvordan de havde organiseret indlogeringen: fodboldspillerne, sejlerne og ishockeyspillerne boede på hotel og orienteringsløberne boede i en stor hytte både under træningslejren og VM. Atleterne nævnte alle vigtigheden af at have eget værelse (delt med holdkammerat), og samtidig have muligheden for at engagere sig i fælles aktiviteter i et fællesrum. Det understreger vigtigheden af, at forbundet vælger et indlogeringssted, der på den ene side giver plads til alenetid og personlig fordybelse, og på den anden side plads til, at atleterne kan fordybe sig i fælles aktiviteter såsom at se film, snakke, spille spil mm.

Jeg er forholdsvis ny på holdet og brugte sportspsykologen til at forberede mig til kampene. I begyndelse var jeg sindssyg nervøs for, om jeg kunne slå til, specielt når jeg blev skiftet ind på banen, men han hjalp mig til at regulere min spænding og fokusere på mine opgaver. Det hjalp mig også meget til at slappe mere af uden for banen Nogle atleter havde fysiske møder med den medrejsende sportspsykolog og andre arrangerede samtaler via Skype, som på samme måde blev beskrevet som en kilde til genopladning. Alle atleter fremhævede feedback fra træneren som en vigtig kilde til genopladning. Her fik de konstruktivt evalueret deres præstation ved at forholde sig til deres indsats og hvad de lykkedes og ikke lykkedes med. For nogle atleter var det vigtigt, at feedbacken skete lige efter, de var færdige med en træning eller præstation, og for andre var det mere optimalt at vente. Sejlerne Lærke og Matilde beskriver, hvad det betød for dem:

Alle forbund har og havde under de undersøgte begivenheder tilknyttet en sportspsykolog gennem Team Danmark. Atleterne beskrev samtaler med sportspsykologen som en afgørende genopladningsstrategi. Under disse samtaler kunne de tale frit, diskutere deres bekymringer, evaluere og forberede træninger og præstationer. Fodboldspilleren Thea gav et eksempel på, hvad det betød for

Det kan være frustrerende at komme ind på havnen, hvis jeg ikke er lykkes ude på vandet. Men at evaluere med min træner med det

samme - det fylder mig med energi igen. Sociale kilder til stress refererer til sociale relationer eller forhold, som atleterne har på og udenfor holdet, som tager energi fra dem. Nogle atleter fremhævede klikedannelse på holdet som en kilde til stress. Atleterne grupperer sig naturligt på et hold, på baggrund af personlige interesser og forhold i og udenfor sporten. Det var som sådan ikke et problem, men det, som blev fremhævet som stressende, var, når klikedannelserne påvirkede den sociale stemning negativt på holdet. Eksempelvis beskrev den unge fodboldspiller Thea, hvordan klikedannelse medførte, at hun ikke oplevede at være en del af holdet:

Jeg synes, det er godt, at vi ikke holder møde med trænerne med det samme, når vi kommer på land, men at vi kan gå hjem og lige få tankerne på plads og så mødes om aftenen. Så man lige selv får gennemtænkt dagen, inden man mødes. Uanset hvornår atleterne foretrak at få feedback, var de således enige om, at en god snak med træneren kunne reducere unødig stress. En god evaluering kunne på den måde være en kilde til at få den mentale energi tilbage. Ishockeyspilleren Jonathan, som var usikker på, om han blev udvalgt til at spille til årets VM, beskrev også at feedback fra træneren gav ham ro og hjælp til, hvad han skulle fokusere på:

Man kan sige at der er to kliker på landsholdet, opdelt efter de to største klubber i landet. Det er de to hold, som er repræsenteret mest på landsholdet, og så er der alle os andre, som er af sted enkeltvis fra klubberne. Det er svært at komme ind i deres grupper, fordi de er så rystet sammen og ikke åbner så meget op for nye. Det er noget, som tærer på min energi, fordi jeg føler, det er personligt.

Jeg får meget energi af at få ros og kritik fra træneren. Det med at man ved, hvad træneren kan lide og hvad man skal gøre bedre. Så bruger man ikke energi på at tænke på, om jeg nu gjorde det rigtigt og hvad han nu tænker om mig. Så har man noget at gå ud fra. Det betyder virkelig meget for min energi.

De mere erfarne fodboldspillere beskrev ligeledes, at den sociale accept havde stor betydning for oplevelsen af stress. Som Clara, en mere rutineret spiller, sagde:

Generelt gav atleterne udtryk for at de oplevede en positiv dialog med trænerteamet både under træningslejrene og konkurrencerne.

Sociale kilder til stress og genopladning

Det har en stor betydning, at jeg føler mig tilpas. Hvis man ikke kender folk godt, så kan man godt stresse over det at være på hele tiden. Når man kender folk, så slapper man

Når det sociale tager energi

det er samtidig også rigtig hårdt at blive ved med at være opsøgende, fordi man er rigtig træt til slut i sådan et stævne. Man føler ikke rigtig, man har energi til at tage initiativ til at gøre det.

mere af, altså du skal ikke byde ind hele tiden – du skal bare være der i selskabet, du behøver ikke snakke en hel masse, bare være der. Selvom alle atleter fremhævede det sociale fællesskab som en kilde til genopladning, fremhævede flere atleter, at for meget socialt samvær kunne blive en kilde til stress. De beskrev det, som om deres dosis af social selskabelighed var nået og de havde brug for at trække sig tilbage, få bearbejdet oplevelserne og være sig selv. Eksempelvis beskrev orienteringsløberen Oliver, at han under træningslejren ofte kørte til den lokale cafe, fordi det gav ham et frirum fra de andre løbere (der var lejet et par biler, som løberne frit kunne benytte). Andre løbere og de øvrige atleter beskrev det som en udfordrende balance. De vidste, at det sociale samvær gav dem energi, men de kunne ikke altid overskue at engagere sig i det. Eksempelvis sagde sejleren Matilde efter for-OL:

Matildes citat viser en meget vigtig pointe. Genopladning er ikke bare at ligge stille, men at engagere sig i aktiviteter, der oplader batterierne. Det kræver ofte, at man træffer et valg, prioriterer det og finder energien til at engagere sig i genopladning. For flere atleter var det hårdt, at træningslejren eller konkurrencens var langvarig, fordi de savnede venner og familie. Det handlede både om afsavn til familiemedlemmer, kæreste og venner i og udenfor sporten, som ikke var med på turen. Atleterne beskrev afsavnet som en følelse af ubehag og tristhed - og for nogen en følelse af dårlig samvittighed. De beskrev endvidere, at det var nogle følelser og tanker, som fyldte mere i nogle øjeblikke end andre.

Jeg ved, at det sociale giver mig energi. Men

teknisk element eller forventninger og tanker om konkurrencen. Det kunne også være samtaler om livet udenfor sporten, såsom hverdagen eller personlige udfordringer. For nogle atleter var den tætte holdkammerat deres værelseskammerat, som det var for fodboldspilleren Josefine:

Når det sociale giver energi Sociale kilder til genopladning referer til de relationer mellem atleterne og andre, i og udenfor sporten, som gav den enkelte atlet energi. Alle atleter understregede, at sociale aktiviteter med holdkammerater var en afgørende kilde til genopladning. Det kunne være aktiviteter som at spille brætspil eller computer, lægge puslespil, se film sammen eller engagere sig i samtaler i en større eller mindre gruppe. Orienteringsløberen Daniel beskrev, hvad det betød for ham at engagere sig i disse aktiviteter:

Det giver mig så meget ro, at jeg, inden vi skal af sted, ved, at jeg skal bo med hende og selvfølgelig også, når vi er afsted. Vi kender hinanden ud og ind. Vi kender hinandens rytmer. Vi snakker meget fodboldfagligt, når vi er inde på værelset, men samtidig er vi også gode til at lægge det væk og snakke almindeligt, så det ikke bliver fodbold det hele. Vi er meget frie og åbne omkring mange ting. Hvis vi er påvirket af et eller andet, så siger vi det til hinanden. Det giver ro at vide, at hende kan jeg regne med, til trods for at vi spiller i forskellige klubber.

Hvis vi har en samtale, hvor vi sidder og griner og snakker om nogle sjove ting … Det kan jeg mærke virkelig løfter mig rigtig meget. Det giver en bekræftelse af, at jeg er en del af noget større og jeg er en del af et fedt fællesskab. Det føler jeg løfter mig rigtig meget og giver mig energi.

Alle trænere havde nøje overvejet værelsesfordelingen. De gjorde sig umage med, at atleterne boede sammen med en tæt holdkammerat. I orienteringsløb skiftede de tilmed værelseskammerat undervejs som et led i at løfte energien.

Ishockeyspilleren Jonathan fremhævede ligeledes, at den sociale interaktion påvirkede hans trivsel og præstation positivt: Det gav meget energi at være sammen med de andre spillere. Jeg synes, at vi klikkede virkelig godt på holdet – alle kan snakke med alle og folk er bare glade. Det bidrager til, at man kommer af sted med godt humør og det har jo også en effekt på træning og kamp.

Ligesom afsavn til familie og venner kunne tage energi, bidrog dialogen med familie og venner hjemmefra med energi og blev fremhævet som en vigtig genopladningsstrategi. For nogle atleter var det daglig kontakt og for andre mere sporadisk i løbet af træningslejren eller konkurrencen. Fælles for atleterne var, at dialogen med familie og venner bidrog til støtte og opbakning. Flere atleter beskrev, at dialogen bidrog til, at de fik sporten lidt på af-

Størstedelen af atleterne beskrev, at samtaler med en tæt holdkammerat gav energi. Det kunne være samtaler om noget i sporten, såsom træningen, et 44

stand og mindede dem om, at der er andet og mere i livet end sport. Som sejleren Matilde sagde:

De personlige forventninger kom ofte sammen med en række kritiske og negative tanker relateret til enten fortiden eller fremtiden, for eksempel hvad atleterne skulle have gjort anderledes eller hvilke konsekvenser det ville få, at de ikke lykkedes til træningen. Størstedelen af atleterne beskrev, at tankemylder efter en præstation tog meget energi fra dem. Flere af orienteringsløberne skulle dyste i flere løb under VM, hvilket stillede store krav til dem om at omstille sig hurtigt. Orienteringsløberen Max fortæller om en situation lige efter et succesfuldt løb, hvor han oplevede mange tanker om alt det, han skulle nå:

Nogle gange når man er af sted, så er man i en boble af sejlads, så kan man godt føle, at det er det vigtigste i hele verden, Men når man så snakker med folk derhjemme, som har deres egen dagligdags problemer og ting i livet - så kan man godt føle; nåhh ja – mine udfordringer er ikke så alvorlige, som jeg selv nogle gange kan gøre det til oppe i hovedet.

Personlige kilder til stress og genopladning Når personlige forhold er kilder til stress

Jeg sitrede i flere timer bagefter. Det var svært at slappe af. Det var en forløsning, at vi lykkedes så godt, men jeg vidste også, at der kom et nyt løb dagen efter og jeg havde brug for at slappe af, få sovet ordentligt og de ting. Så det gik jo fra det ene løb til det andet og det var krævede.

Personlige kilder til stress beskriver personlige situationer og forhold (i og uden for sporten), som dræner atleternes ressourcer. Alle atleter beskrev, at personlige forventninger til egen sportslig præstation var en kilde til stress. De beskrev, hvordan det største pres kom fra dem selv og inkluderede en række kritiske tanker. Den unge fodboldspiller Nicoline beskrev det således:

Tankemylderet var særlig hårdt efter en ikke tilfredsstillende præstation. Tankerne kredsede om fortiden og var meget evaluerende, eksempelvis: ”hvad kunne jeg havde gjort anderledes? Var jeg ikke klar? Hvad gik galt?” Flere ishockeyspillere beskrev, at det gjorde det svært at falde til ro om aftenen. Som Sebastian fortæller:

Det er ikke trænerne, jeg føler det største pres fra. Det er virkelig mig selv. Hvis jeg føler, at jeg ikke præsterer ordentligt til en træning, så bliver der pres på fra mig selv. Man vil jo virkelig gerne præstere på landsholdet. Man er lidt mere rolig i klubben, der ser de en hver dag. Her er det med at gribe hver en chance og det fylder jo noget. Man kan godt komme til at være lidt hård ved sig selv. Trænerne var dog gode til at kommunikere, og jeg talte også lidt med sportspsykologen om det.

De aftener pumpede adrenalinen og tankerne rundt i kroppen og det var svært at falde i søvn. Man ligger og tænker på, hvad der er sket, om man har spillet godt eller dårligt og 45

I slutningen af træningslejren og konkurrencen beskrev enkelte atleter, at flere planlægningstanker. De skrev at deres fokus flakkede, da de begyndte at forholde sig til en række praktiske gøremål i relation til jeres almindelig hverdag. Orienteringsløberen Emilie, som havde ca. 10 dage hjemme mellem træningslejren og VM, beskrev det således:

føler sig egentlig ikke træt, så det er svært at falde til ro. Enkelte steder beskrev atleterne, at kedsomhed under træningslejre eller konkurrence kunne være en kilde til stress. Oplevelsen af monotoni og kedsomhed blev især fremhævet, når atleterne havde svært ved at udfylde dagens timer. Nogle atleter beskrev det i relation til skade, hvilket betød at de skulle træne meget mindre end de andre på holdet. Andre beskrev det i relation til ventetiden før en konkurrence. De beskrev det alle som en form for ”ventetid”, som kom med en følelse af rastløshed og vanskeligheder med at slappe af. Som fodboldspilleren Nicoline sagde:

Når man begynder at være klar til at komme hjem, så begynder tankerne om, hvad man skal nå inden VM, hvem man skal se osv. Så der går lidt planlægning i det, fordi der kommer lidt mere program. Det er ikke så nemt at udskyde tingene mere, når man kommer dertil, så blev man pludselig nødt til at planlægge.

Jeg keder mig ret meget. Det kan godt være, at det lyder fantastisk, at man har så meget fritid osv., men når jeg har fem timer hver dag, så kommer jeg til at sidde og kede mig lidt. Jeg har ikke et studie ved siden af, så det er svært at finde på noget at lave, når jeg ikke skal være aktiv. Så det kan godt tære lidt på mig, at jeg ikke holder mit aktivitetsniveau højt.

Andre atleter beskrev, at kommende uddannelses- og arbejdsopgaver kunne stjæle fokus og flere af fodboldspillerne begyndte at fokusere på kommende klubkampe. Orienteringsløberne fremhævede også, at tankerne om den store mediebevågenhed, når de kom tilbage til Danmark, stjal deres fokus i slutningen af VM.

Et af mine mål inden jeg tog af sted var at have afklaret det meste udenfor, så jeg ikke skulle tænke på det under turen, men bare være her.

Når personlige forhold er kilder til genopladning Personlige kilder til genopladning beskriver personlige forhold, situationer eller forestillinger om begivenheder i og udenfor sporten, som giver atleterne energi. Alle atleter fremhævede, at alene tid var en afgørende kilde til genopladning. Her fordybede de sig i aktiviteter som at læse, skrive dagbog, høre musik, se tv/serier/film, spil, slappe af eller sove. Som fodboldspilleren Clara sagde:

En sidste personlig kilde til genopladning var at have afklaret med sig selv ”hvorfor er jeg her?”, som skærpede atleternes fokus og følelse af mening både under træningslejren og konkurrencen. Det afklarede svar hjælp dem blandt andet med at acceptere nervøsitet, skuffelser og smerte som en del af det at præstere på højeste niveau. Som orienteringsløberen Helene sagde:

Jeg tror, jeg er meget god til at tage et break fra alle andre og bare lægge mig ind på sengen og koble af. Det kan være, at jeg kan går på Facebook eller Instagram eller læser BT. Sådan nogle basale ting, hvor jeg bare lige går ind i mig selv og lægger fodbolden lidt væk, det kan jeg godt lide.

Jeg løber orienteringsløb på eliteniveau, fordi jeg virkelig godt kan lide den tekniske udfordring og det med at komme ud i ukendt terræn. Så glemmer jeg nogle gange, at det er hård træning, jeg har gang i. Emilie, en anden orienteringsløber beskrev, at hun grundet en skadesperiode var nødsaget til at justere sine forventninger til VM. Denne afklaring skærpede hendes opmærksomhed ift., hvad hun skulle fokusere på i træningerne og hjalp hende med at evaluere sine træninger konstruktivt under træningslejren:

Flere atleter havde ryddet bordet hjemmefra ift. skole og arbejdsopgaver inden de tog af sted. Det betød, at de kunne koncentrere sig fuldstændig om træningslejren, konkurrencen og den opgave, de hver især stod overfor. De fremhævede dette som ekstremt vigtigt i forhold til genopladning, fordi det netop betød, at de kunne prioritere genopladning i pauserne fremfor lige at skulle ordne en masse ting på hjemmefronten. Ishockeyspilleren Sebastian beskrev det således:

Jeg var mega skadet henover vinteren og havde egentlig sagt til mig selv, at nu dropper jeg satsningen, men så begyndte det stille og roligt at gå bedre. Så jeg er gået fra at have lagt det hele på hylden til at være med til VM. På grund af min form er mit fokus ikke at toppræstere til VM og det er sindssyg vigtigt at have det afklaret.

Det har været en lettelse kun at skulle fokusere på hockey. Det har slet ikke været et problem. Og orienteringsløberen Emilie uddybede:

Jeg skulle hele tiden være klar på at præstere. Man frygter lidt, at hvis jeg går ud og spiller en dårlig kamp, hvad sker der så? Den der uvished og tankerne om det. Det brugte jeg meget energi på at tænke over.

Sportslige kilder til stress og genopladning Når trænings og konkurrencesituationer er drænende

Spillere, som var usikre på en plads på holdet til VM, oplevede altså i langt højere grad at være fanget af tanker og følelser både inden, under og efter en præstation. Sebastian beskrev, hvordan han oplevede det i praksis:

Sportslige kilder til stress refererer til de kilder til stress, atleterne oplevede specifikt ift. træningseller konkurrencesituationer. Fejl og dårlige præstationer i træning konkurrence fremhævede størstedelen af atleterne som en kilde til stress. Det kunne enten være en dårlig træning eller et uventet dårligt resultat, som blev efterfulgt af mange negative tanker og følelser. Ishockeyspilleren Jonathan beskrev, hvordan det at lave fejl påvirkede ham på banen:

Jeg er allerede udtaget og jeg kan se, at de spillere, som kæmper om at få en plads, er mere stressede og bliver hurtigere irriterede end de, som allerede er udtaget. Når trænings- og konkurrencesituationer giver energi

Jeg lavede en del fejl under kampen og så bliver jeg irriteret på mig selv. Jeg kan godt finde på at slå i bænken eller sådan noget. Det tager energi, fordi jeg egentlig ikke burde tænke på mine fejl, men det kan jeg ikke lade være med. Det er mest under og lige efter kampene, hvor jeg bliver ved med at tænke på, hvorfor jeg gjorde sådan og sådan.

Sportslige kilder til genopladning referer til de genopladningsstrategier og –aktiviteter, som atleterne anvendte specifikt relateret til trænings- eller konkurrencesituationer. Alle atleter beskrev at følelsen af at opleve succes i sporten, både i træning og konkurrencesituationer, gav dem meget energi, og således var en kilde til genopladning. Det kunne både være et resultat (at vinde) eller at lykkedes med et specifikt teknisk, fysisk eller mentalt element i træningen eller under konkurrencen.

Som Jonathan beskriver kunne det at lave fejl betyde, at hans fokus blev fjernet fra kampen og den opgave han stod overfor. Ishockeyspillerne kæmpede under træningslejren om at få en plads på holdet til VM, hvilket betød at de i træningssituationerne og testkampene brugte meget energi på at overveje, hvorvidt de blev udvalgt eller ej. Jonathan beskrev, hvad usikkerheden om udvælgelse betød for ham: 49

Flere atleter beskrev, at klare fokuspunkter og velkendte konkurrencerutiner bidrog til at give energi. Det handlede om at have et klat billede af opgaven, en god gameplan og velkendte praktiske og mentale rutiner. Ofte var det bundet tæt sammen med

tekniske og taktiske aspekter og det skabte ro og fokus, som sejleren Matilde sagde:

energi, når man føler, at der er fremskridt Træneren og sportspsykologen blev beskrevet som centrale relationer, der hjalp atlerene med at formulere fokuspunkter og konkurrencerutiner og med at indarbejde dem.

At have en plan og retning på min træning, timer på vandet og hvad jeg skal gøre under en konkurrence er godt. Det giver rigtig meget

7 emner, som er værd at diskutere som noget udelukkende negativt eller noget, som skal undgås eller fjernes. Atleterne beskriver flere positive reaktioner på stress, som eksempelvis øget fokus, motivation og energi i træning og konkurrencesituationer. Med andre ord er stress som reaktion ofte både hensigtsmæssig, en naturlig reaktion og kroppens måde at håndtere de store krav, der er nødvendig for at udvikle sig i sporten. Derfor opererer vi også med begrebet ”positiv herog-nu stress” [13]. Som ”The Scissor model” [39] påpeger, oplever atleten en vis mængde stress i feltet ”the Individual Zone of Optimal Function”. En bevidsthed om, at adrenalinen naturligt stiger i konkurrencesituationer, kan gøre det muligt at acceptere denne stressende situation til at præstere lidt ekstra. Vedvarende stress og utilstrækkelig genopladning kan derimod føre til overtræning, nedsat præstation og mental træthed [2, 21, 26-28]. Her er det ikke belastningerne i sig selv, der er problematiske, men det faktum at tilstanden er længerevarende. Det betyder:

På baggrund af den præsenterede teori og forskning samt undersøgelsens resultater, er der en række temaer, som er værd at diskutere. Efter en kort opsamling af resultaterne vil vi skitsere de emner, som vi på baggrund af resultaterne finder særligt væsentlige for forbund, trænere, sportspsykologer og atleter i arbejdet med at håndtere stress og genopladning under træningslejre og konkurrencer. Opsummerende viser resultaterne, at størstedelen af de deltagende atleter oplevede en hensigtsmæssig balance mellem stress og genopladning, med lave niveauer af stress og tilsvarende høje genopladningsniveauer. Der er ingen markant udvikling af stress eller forringelse af genopladning blandt atleterne under de undersøgte træningslejre og konkurrencer. Atleterne beskriver, at den hensigtsmæssige balance har positiv indflydelse på deres læring, velbefindende og præstation. Når atleterne bliver bedt om at beskrive, hvad der stresser dem, så fremhæver de organisatoriske, sociale, personlige og sportslige kilder. Det samme gælder, når vi spørger, hvordan de oplader batterierne igen. Også her fremhæver de både organisatoriske, sociale, personlige og sportslige kilder til genopladning.

• Det er ikke et mål at undgå stress. Positiv her og nu stress er vigtig. • Nogle gange er mængden af belastninger (stressorer) for høj. Det sker fx, når der samtidig er pres på i sporten, skolen, privatlivet osv. Her er det vigtigt at reducere mængden af unødig stress. • Langvarig stress er altid nedbrydende. Det er vigtigt at hjælpe atleten til at tackle de kortvarige belastninger hensigtsmæssigt, så de ikke udvikler sig.

Stress skal ikke fjernes, men den længerevarende og unødvendige stress bør undgås Vi forstår i denne undersøgelse ikke stress som en sygdom, men som en reaktion på belastning(er). Som resultaterne viser, er atleternes stressniveauer lave under de undersøgte træningslejre og konkurrencer, men de er ikke ikkeeksisterende, hvilket peger på en vigtig pointe. Stress skal ikke ses

En kilde til stress kan også være en kilde til genopladning (og omvendt) 52

Organisationen spiller med andre ord en afgørende rolle i at sætte gode rammer, der dels reducerer den unødige stress og samtidig skaber rum for god genopladning. Dette bekræfter nyere forskning, der har påpeget, at en stor del af den stress, som atleter oplever under mesterskaber, ikke stammer fra sportens krav men fra ”alt det udenom”. Det kan fx være manglende kommunikation fra ledelsen, uretfærdig selektion, utilstrækkelig økonomisk støtte, eller dårlige logistiske forhold under lejre og konkurrencer [12, 14, 15]. I forhold til de træningslejre og konkurrencer, vi undersøgte, var det tydeligt, at forbundet og/eller trænerne på de fire landshold havde planlagt og organiseret begivenhederne på en måde, som reducerede den unødvendige stress og gav atleterne gode muligheder for genopladning:

Som illustreret i Figur 13 fremhæver atleterne en række organisatoriske, sociale, personlige og sportslige kilder til både stress og genopladning. Ser vi nærmere på kilderne er der dog flere steder, hvor én kilde til stress også kan betragtes som én kilde til genopladning. Eksempelvis er for meget socialt samvær en kilde til stress, mens sociale aktiviteter med holdkammerater er en kilde til genopladning. Kedsomhed er en anden kilde til stress, og på den anden side er alene tid en kilde til genopladning. I resultaterne fra sejlerlandsholdet er de sociale medier både en kilde til stress og genopladning. I resultaterne fra U20 ishockeylandsholdet er medierne både en kilde til stress og genopladning. Det handler med andre ord om balance. Man kan ikke sige, at en bestemt aktivitet i sig selv er stressende eller god for genopladning. Det handler dels om, hvordan den enkelte atlet fortolker aktiviteten og det handler om, at atleten rammer den rette mængde. At arbejde med stress og genopladning kræver således en løbende dialog med den enkelte atlet og at lære dem at mærke efter.

Alle atleter fremhæver, at organisationen har en afgørende rolle i at sætte rammerne for god genopladning. Forbundet og trænerne på de fire landshold havde planlagt og organiseret en række træningslejre og konkurrencer, som reducerede den unødvendige stress og gav atleterne gode muligheder for genopladning. Det var blandt andet på baggrund af følgende tiltag:

Organisationen skaber rammer der øger eller reducerer såvel stres som rum for genopladning

• Først og fremmest tog alle trænerne højde for atleternes stress-genopladningsbalance ved at tænke genopladning ind i programmet. Det kom til udtryk ved tid til genopladning hver dag, varieret træningsmængde og fokus samt hele fridage. Rammerne var tydelige og blev kommunikeret ud, så alle havde indblik i rammerne. • Atleterne blev i de fleste tilfælde indkvarteret

Med organisationen tænker vi her på forbundet, klubledelsen eller hvem der nu planlægger en træningslejr eller konkurrence deltagelse. Et helt afgørende resultat i dette projekt handler om organisationens betydning. Alle atleter fremhæver, at når organisationen formår at skabe de rette rammer, så har det stor betydning for deres fokus og trivsel. 53

ker både de sociale, personlige og sportslige kilder til genopladning. Trænernes opmærksomhed medvirkede til at reducerede risikoen for underrecovery blandt atleterne [11]. På den anden side viser undersøgelsens resultater også en række eksempler på situationer, hvor organisationen ikke lykkes med at sætte gode rammer for genopladning, som manglende struktur for genopladning, ændringer i programmet eller for mange aktiviteter på programmet. I disse situationer kan organisationen forårsage mere stress, og det er derfor vigtigt at organisationen er klar over deres rolle i at optimere atleters stress-genopladningsbalance. Med andre ord er en god organisering afgørende for, at atleterne kan ramme en god balance mellem stress og genopladning.

et sted med tomandsværelser og fælleslokaler, hvilket gjorde det nemt for atleterne at balancere mellem at være alene (på værelset) og social (i fællesrummet). Fællesrummet inviterede til sociale aktiviteter med holdkammerater og personlige samtaler med en tæt holdkammerat, som begge blev fremhævet som kilder til genopladning. • Trænerne organiserede et lejrmiljø med en god balance mellem frihed og fællesskab for at undgå monotoni og kedsomhed blandt atleterne. Trænerne planlage en række fællesaktiviteter som ture, quizaftener, filmaftener, men på den anden side kunne atleterne tage en bil, hvis de ville på tur, selv afgøre hvad deres pauser skulle indeholde eller selv bestemme, hvad tid de spiste i buffeten. • Trænerne var særlig opmærksomme på deres relation til holdet og den enkelte atlet. Det kom blandt andet til udtryk ved dialog og feedback inden, under og efter træning og konkurrencesituationer. Det skabte tillid mellem træner og atlet og en tryg forvisning om, at træneren lyttede, hvis atleten ønskede at dele sine tanker om forventningspres inden en præstation eller tankemylder efter en dårlig præstation. • Sidst prioriterede trænerne medrejsende fysioterapeuter (til behandlinger og massage) og sportspsykologer (til arbejdet med mentale genopladningsstrategier, individuel forberedelse og mindfulness), hvilket støttede atleterne under træningslejrene og konkurrencerne.

Genopladning er mere end passiv afslapning Udover vigtigheden af de organisatoriske perspektiver på genopladning viser undersøgelsens resultater også, at sociale og psykologiske aspekter af genopladning er helt afgørende. Forskning har hidtil primært fokuseret på fysiske parametre (som udtrækning og massage) [8] eller psykologiske strategier primært med et individuelt perspektiv (som selv-regulering, mindfulness og coping) [12, 20, 22, 25]. Ud fra studiets resultater udvides forståelsen af genopladning til også at indeholde individuelle psykologiske strategier som alene tid, at have ryddet skrivebordet hjemmefra og være afklaret med sig selv ift., ”hvorfor er jeg her?”. Resultaterne fremhæver også sociale strategier til gen-

Igennem disse tiltag formåede forbundet og trænerne at skabe rammer som mindskede unødig stres blandt atleterne. Det viser, at initiativer og beslutninger på et organisatorisk niveau påvir54

opladning, såsom sociale aktiviteter med holdkammerater, samtaler med en tæt holdkammeret og dialog med familie og venner hjemmefra. Det understreger vigtigheden af, at genopladning ikke kun er passivt eller fysiologisk, men kan foregå på flere niveauer (psykologiske, fysisk og socialt) og indeholde mange forskellige aktiviteter og strategier, som atleten kan engagere sig i for at få energien tilbage igen.

PlayStation eller at formulere sig ordentligt og vælge det rigtige billede på Instagram. Selvfølgelig kan der være overlap, men når vi beder atleterne tænke efter, kan de ofte godt skelne mellem aktiviteter ”jeg godt kan lide” og aktiviteter ”som giver energi”. • Når vi så taler om genopladning, så må vi skelne mellem genopladningsaktiviteter og genopladningsstrategier. Genopladningsaktiviteter beskriver mere eller mindre tilfældige aktiviteter, som atleterne engagerer sig med andre mål end genopladning, men som de ikke desto mindre bagefter har oplevet fyldte på batterierne. Eksempler kunne være en god snak eller et kortspil, man pludselig bliver inviteret ind i. Genopladningsstrategier er bevidst valgte strategier med det formål at lade op. Eksempler kan være, når atleten bevidst søger sociale aktiviteter med holdkammerater, vægter alenetid til at lave mindfullness, skriver dagbog, eller tager en bil for at komme lidt væk fra holdet. Det handler her om at afklare hvilke processer der fylder energi på batterierne, for at kunne prioritere dem under træningslejr, konkurrencer såvel som i hverdagen.

Der er forskel på hygge, genopladningsaktiviteter og genopladningsstrategier Undersøgelsen fremlægger en række kilder til genopladning, som atleterne engagerer sig i for at tanke energi på batterierne. Her er dog en række nuancer, som er værd at skelne imellem: • Først og fremmest er der forskel på ”hvad jeg godt kan lide at lave” og ”hvad der fylder energi på batterierne”. Der er selvfølgelig overlap, men det er ikke altid det samme. Atleterne beskriver bl.a. hvordan det at spille PlayStation eller skrive opdateringer på de sociale medier er aktiviteter der giver dem energi. Det kan sagtens være, men for nogle atleter vil det tage energi at skulle spille op til sit bedste på

mentalt hårdt at være af sted og holde fuld fokus over en lang periode. Dette viser tydeligt, at jo længere en træningslejr eller konkurrence er, desto vigtigtigere er det at skabe optimale rammer om atleternes genopladning. På baggrund af undersøgelsens resultater fremtræder en række fordele og udfordringer ved at organisere længerevarende træningslejre (+10 dage). Et af undersøgelsens resultater er, at atleternes fokus er bedst i midten af lejren. Først på turen hænger atleterne stadig lidt i hjemmelivet, og i slutningen af lejren er det svært at være fuldt og helt tilstede, fordi de begynder at orientere sig mod livet derhjemme igen. Dette er et argument for at lejrene gerne må have en vis længde. Af andre fordele ved længerevarende træningslejre kan der nævnes: mere tid til genopladning, mere fokus på kvalitet i træningen, mere tid mellem træner og atlet, tid til besøg (undgå for meget afsavn til familie og venner) og derudover er der gode muligheder for at inddrage ekspertbistand (som fysioterapeuter og sportspsykologer) undervejs. På den anden side fremhæver nogle atleter monotoni og kedsomhed som en kilde til stress, hvilket er en central udfordring ved længerevarende træningslejre. En anden udfordring opstår, hvis programmet bliver for tætpakket med for mange aktiviteter, fordi man pludselig vil nå mange ting og dermed glemmer tid til genopladning.

Stress, genopladning og præstation hænger sammen Atleternes lave stressniveauer og høje genopladningsniveauer og generelt velbalanceret stress-genopladningsniveau kan vha. ”The Scissor-model” [18] beskrives som ”det individuelle performance optimum”, hvor atleter præsterer optimalt (Kallus & Kellmann, 2000). Selvom denne undersøgelse ikke direkte kan sammenholde atleternes stress-genopladningsbalance med, hvordan de præsterede i de pågældende konkurrencer, er det dog alligevel noget, som peger i retning af, at atleternes gode stress-genopladningsbalancer har bidraget til en række gode præstationer. Eksempelvis havde orienteringslandsholdet et historisk succesrigt VM med fire ud af ni guldmedaljer og U20-ishockeylandshold havde en række succesfulde kampe mod nogle af de store ishockeynationer. Vi kan ikke med vores forskningsdesign påvise en kausal relation, men atleterne fremhæver selv sammenhængen mellem deres stress-genopladningsbalance og sportslige præstationer.

Længerevarende træningslejre kræver god genopladning Atleterne beskriver, at balancen har været god, men oplever ikke desto mindre, at det er fysisk og

Metodiske refleksioner Kombinationen af RESTQ, interviews og trænerdagbøger har været afgørende for at få et detaljeret billede af stress og genopladning under længerevarende træningslejre og konkurrencer. Undersøgelsens metodetriangulering har givet adgang til nuancer og modsatrettetheder, som har kvalificeret og suppleret rækkevidden i de enkelte metoders vidensgenerering. Særligt har de kvalitative interviews og trænerdagbøgerne været afgørende i at forstå og nuancere RESTQ, der har en række udfordringer, som vi kort vil påpege. En generel udfordring ved selv-vurderingsspørgeskemaer (som RESTQ) er risikoen for, at atleterne udtrykker, hvad han eller hun burde gøre og føle, men ikke hvad vedkommende faktisk foretager sig og føler [40]. De kvindelige fodboldspillere svarede i alt fem gange på RESTQ, orienteringsløberne elleve gange, sejlerne fem gange og ishockeyspillerne seks gange. Grundet spørgeskemaets længde (76 spørgsmål) og de mange besvarelser er der en risiko for, at atleterne har været lemfældige og overfladiske i deres besvarelser. Det kan resultere i inkonsistente svar, hvis atleterne ikke tager sig tid til at genkalde sig tidligere oplevelser og dermed ikke har forholdt sig reelt til de spørgsmål, de er blevet bedt om at forholde sig til, men blot svaret (0) ofte, (6) altid, eller angivet de samme svar som tidligere. Både træningslejre og konkurrencer har været fyldt med mange aktiviteter samt et øget psykisk og fysisk pres, hvilket også kan have medført at atleterne ikke har haft – eller givet sig selv tid til at udfylde spørgeskemaet fyldestgørende. Desuden ser vi en række konkrete udfordringer ift. spørgsmålsformuleringerne:

• Spørgsmålene i RESTQ kan læses meget overordnet, hvilket kan medføre at flere af spørgsmålene ikke knytter sig klart an til et svar. Eksempelvis anvender spørgsmål 16 og 25 begrebet “arbejde” , som ikke er yderligere uddybet, hvorfor der er mulighed for, at atleterne anvender forskellige referencerammer til at besvare spørgsmålet. Spørgsmål 26 anvender begrebet ”at gå mig på nerverne”, som igen er meget vagt og ukonkret defineret, hvilket gør det svært at svare på. • I flere spørgsmål er det vanskeligt at se en direkte kobling til stress og genopladning. Eksempelvis spørgsmål 49: ”i løbet af de sidste (3) dage/nætter har jeg haft gode ideer” eller spørgsmål 55 ”… har jeg opnået meningsfulde ting gennem min sport.” • Andre spørgsmål er defineret, så de er vanskelige at svare på. Eksempelvis spørgsmål 60 ”… har jeg håndteret mine holdkammeraters problemer effektivt.”, hvilket kan være umuligt at svare på, hvis ikke man har indsigt i holdkammeraters problemer eller de ikke har nogle problemer. • Flere af spørgsmålene i RESTQ kan have en tendens til at ligne hinanden, til trods for at der er små variationer i hvert enkelt spørgsmål. Eksempelvis lyder spørgsmål 40: “… har jeg udskudt at tage beslutninger” efterfulgt af spørgsmål 41: “… har jeg taget vigtige beslutninger”. Hvis atleten svarer 5 (meget ofte) til det første spørgsmål, kan det føre til, at han eller hun svarer modsat 2 (sjældent) til det efterfølgende spørgsmål. På den måde svarer atleten i overensstemmelse med forrige spørgsmål for at opnå en følelse af at give en ensartet besvarelse, hvor der er overensstem-

lettere for trænere og sportspsykologer at bruge værktøjet til monitorering. En anden metodisk refleksion går på, at alle forbund var informeret om studiet længe for de respektive træningslejre og konkurrencer fandt sted. Det kan have betydet at sportschefer og trænere automatisk har tænkt mere over genopladning i planlægningen og organiseringen af træningslejren og/eller konkurrencen. Deres daglige rapportering i trænerdagbogen kan ligeledes have øget deres opmærksomhed på genopladning.

melse mellem svarerne, frem for at forholde sig nuanceret til det enkelte spørgsmål. • Slutteligt skal det nævnes, at spørgsmålene er retrospektive, hvorfor det for nogen kan være vanskeligt at genkalde sig de sidste dages oplevelser (måske særligt under en konkurrence med et tætpakket program).

Udfordringerne til trods, betragtes RESTQ i dag som det bedst tilgængelige måleredskab. Fremtidig forsknings kan med fordel udvikle en survey der er mere direkte henvendt til sport, mere klar og som tager kortere tid at udfylde. Det vil gøre det

Konklusioner: Hvad tager vi med herfra? På baggrund af en øget interesse for genopladning igangsatte vi en undersøgelse af stress og genopladning under længerevarende træningslejre og konkurrencer (+ 10 dage) på eliteniveau. Fire landshold deltog: det danske kvinde fodboldlandshold, det danske orienteringslandshold, det danske sejlerlandshold og det danske U20 ishockeylandshold. Vi undersøgte temaet via tre datakilder: 1) et spørgeskema, der kortlægger stress og genopladning (REST), 2) kvalitative interviews, hvor vi brugte batteriet som metafor og spurgte atleterne, hvad de oplevede trak på deres batterier og hvad der genopladede dem, 3) en trænerdagbog, hvor trænerne evaluerede dagen ift. trænings-/konkurrencebelastning. På baggrund af resultater og diskussion kan vi konkludere følgende:

•

• Det er muligt at balancere belastninger/stress og genopladning optimalt gennem en længerevarende træningslejr og konkurrence. Vi forventede at se en stigning i atleternes stressniveauer og et fald i deres genopladningsniveauer under træningslejrene og konkurrencerne pga. øget træningsmængde, øget pres og forventninger til at præstere, ændrede daglige relationer og begrænset privatliv. Resultaterne viste dog, at atleterne havde en hensigtsmæssig balance mellem stress og genopladning, med lave niveauer af stress og tilsvarende høje genopladningsniveauer. Der var ingen markant udviklingen af stress eller forringelse af genopladning blandt atleterne under de undersøgte træningslejre og konkurrencer. Enkelte atleter nævner at rejsedagen og de første dage kan være lidt hårde, samt at det er fysisk og mentalt hårdt at holde fokus i en lang periode. Dette viser tydeligt, at

•

jo længere en træningslejr eller konkurrence er, desto vigtigtigere er det at skabe optimale rammer om atleternes genopladning. Stress-genopladning, præstation og trivsel hænger sammen. Vi kan ikke påvise en kausal sammenhæng, men atleterne beskriver i interviews, at den hensigtsmæssige balance har positiv indflydelse på deres læring, velbefindende og præstation. Det er ikke målet at undgå stress. Positiv herog-nu stress er vigtig og det er ikke belastningerne i sig selv der er problematiske, men det faktum at tilstanden er længerevarende. Det er derfor vigtigt at hjælpe atleten med til at tackle de kortvarige belastninger hensigtsmæssigt, så de ikke udvikler sig. Atleterne fremhæver både organisatoriske, sociale, personlige og sportslige kilder til stress og genopladning, hvilket understreger at stress og genopladning kan foregå på flere niveauer. Organisationen har en afgørende rolle for at sætte rammerne for god genopladning. En del af forklaringen på atleternes hensigtsmæssige stress-genopladningsbalance hænger sammen med de initiativer og beslutninger, som forbundet og træneren har truffet. Organisationen har med andre ord været et centralt element i at undgå underrecovery blandt atleterne og beskytte dem mod stress ved at (a) tænke genopladning ind i programmet, (b) overveje indlogering, som gør det muligt for atleterne at balance mellem at være alene og sociale, (c) organisere et lejrmiljø med god balance mellem frihed og fællesskab, (d) være særlige opmærksomme på deres relation til holdet og den enkelte atlet og (e) prioritere

foregå på flere niveauer (psykologisk, fysisk og socialt) og indeholde mange forskellige aktiviteter og strategier, som atleten kan engagere sig i for at få energien tilbage igen.

medrejsende fysioterapeut og sportspsykolog. • Undersøgelsen understreger vigtigheden af genopladningen og pointerer, at genopladning ikke kun er passivt eller fysiologisk, men kan

Anbefalinger til at håndtere stress og genopladning På baggrund af rapportens resultater giver vi nu en række bud på, hvordan forbundets ledelse, trænere, sportspsykologer samt atleter kan håndtere stress og genopladning under træningslejre og konkurrencer. Det er forskelligt fra forbund til forbund, hvordan træningslejre og konkurrencer er organiseret. For nogle forbund kan de ledelsesmæssige opgaver ligge hos en sportschef og for andre kan de ligge hos trænere eller hos atleten selv.

konkurrencen for at vænne sig til hverdagsrytmen. Andre tiltag kan være lange pauser i løbet af dagen, hvor atleten selv fylder tiden ud og hele fridage. Overvej også, hvordan der kan organiseres sociale aktiviteter som ture ”ud af huset” eller hyggeaftener, der kan bidrage til den sociale genopladning. Helt afgørende er det, at genopladning står i skemaet.

Prioriter medrejsende fysioterapeut og sportspsykolog

Anbefalinger til forbundets ledelse

• Overvej om holdets fysioterapeut og sportspsykolog skal være med hele vejen eller hvornår det er mest hensigtsmæssigt, at de er involveret. Tag dem med på råd ift., hvordan de kan bidrage med ekspertbistand både inden og under træningslejren og konkurrencen.

Skab rammer, hvor unødig stress undgås • Unødig stress beskrives af atleter som manglende indsigt, meningsløshed og uforudsigelighed, som bidrager til bekymringer. Tænk derfor på, hvordan atleterne kan få indflydelse og opleve, at tiltag giver mening, ved at inddrage dem i de bagvedliggende tanker og kommunikere aftaler og rammer ud, så atleterne er orienteret. • Gode rammer handler også om det praktiske, for eksempel hensigtsmæssige rejseforhold, gode indkvarterings- og overnatningsmuligheder, varierende og tilstrækkelig kost og inspirerende træningsfaciliteter.

Hjælp atleterne med at ”rydde bordet” hjemmefra • Forpligtelser på hjemmefronten fjerner fokus fra træningslejren eller konkurrencen. Vær i dialog med atleterne inden afrejse om, hvordan de kan afklare praktiske gøremål udenfor sporten såsom lektier, eksaminer og arbejdsopgaver.

Anbefalinger til træneren

Tænk genopladning ind i programmet • Ofte ses træningslejre og konkurrencer som en mulighed for at fokusere 100% på sporten, så programmet tilrettelægges med primært fokus på den fysiske og tekniske træning. Det kan betyde, at genopladningen bliver overset. Genopladning må prioriteres på lige fod med træningen. Det kan være i form af et par tilvænningsdage i starten af træningslejren eller

Tal med atleten om genopladning før, under og efter træningslejren og/eller konkurrencen • Spørg atleten løbende om, hvad der dræner og hvad der genoplader batterierne. På den måde skaber I et fælles sprog og forståelse om genopladning. Anerkend at der kan være stressede perioder og hjælp atleten med at prioritere genopladning. 63

dikatorer på stress. Bland dig og tag samtalen med atleten, hvis du oplever nogle af faresignalerne – inddrag evt. sportspsykologen.

Evaluer træning og konkurrence med atleten • Frustrationer over dårlige træninger og præstationer kan være en kilde til stress. Hjælp atleten med at evaluere træninger og konkurrencer - både for at atleten kan lære af det, men også for at lukke træningen eller præstationen ned, så atleten er klar til fokusere på næste opgave. Evaluer på indsats før resultat og hjælp atleten med at bruge evalueringerne til at sætte nye procesmål og fokuspunkter. Hold fokus på, hvad der er inde og udenfor atletens kontrol.

Husk din egen genopladning • Som træner er der mange stressende gøremål i og udenfor sporten, så vær opmærksom på, hvad der giver dig energi og prioriter det både i hverdagen, på træningslejre og til konkurrencer. Hvis du selv har en god stress-genopladningsbalance, har du bedre forudsætninger for at være der for andre.

Anbefalinger til den medrejsende sportspsykolog

Vær opmærksom på faresignaler • Koncentrationsbesvær, søvnbesvær, manglende energi og mange bekymringer er alle in64

der i samråd med trænere og atleter om der skal arbejdes med genopladning over en længere periode. Et eksempel på, hvordan det kan struktureres findes online (se link i afsnittet ”læsevejledning”)

Overvåg atleternes stress-genopladningsbalance løbende • Koncentrationsbesvær, søvnbesvær, manglende energi og mange bekymringer er faresignaler for vedvarende stress og manglende genopladning. Hold øje med atleternes balance, inden det når så vidt. Denne overvågning kan foretages via samtaler eller via spørgeskemaet RESTQ.

Anbefalinger til atleten Læg en bevidst plan for genopladning og prioriter den (især når der er pres på)

Vær bevidst om, hvordan samtaler kan bidrage til atleters genopladning

• Når der er pres på vælges genopladningsaktiviteterne ofte (ubevidst) fra. Kuren mod stress er ofte at gøre mere – mere af det, som påfylder dine batterier. God genopladning handler om, at du bliver bevidst om, hvilke aktiviteter du anvender til at fylde energi på batterierne - og hvornår det er optimalt på dagen at genoplade. Selvom det koster lidt tid på den korte bane, kan det give dig energigen mangefold igen, når du engagerer dig i aktiviteter, der fylder energi på batterierne, særligt i perioder hvor der er pres på.

• Nervøsitet, en dårlig træning, test eller konkurrence eller frustration over ting, der er udenfor atletens kontrol, kan være kilder til stress. En øget bevidsthed om, hvilke situationer der ofte kommer forstyrrende tanker, hvilke tanker og følelser der ofte kommer og hvordan man reagerer på disse tanker og følelser kan hjælpe atleten at acceptere de stressede tanker og finde tilbage til opgaven.

Hjælp atleten med at kortlægge genopladningsstrategier

Forhold dig til forskellen mellem det, du godt kan lide, og det, som påfylder dine batterier

• Ofte har atleterne ikke selv overvejet, hvilke strategier/aktiviteter der bidrager til genopladning og nogle gange kan aktiviteter, de troede var genopladende, være stressende. Afklar hvilke aktiviteter og strategier som giver atleten energi og hjælp dem med at prioritere dem.

• Genopladning er meget mere end at sidde stille. Således fylder du næppe energi på kontoen, mens du studerer, sidder til en forelæsning, spiller PlayStation eller ordner sponsorarbejde. Gode aktiviteter til genopladning er forskelligt fra person til person, men mange atleter oplever, at det giver energi, når de lytter til musik, læser en bog, skriver dagbog, eller snakker og hygger sammen med holdkammerater.

Arbejd med genopladning over en længere periode • At håndtere stress og være bevidst om genopladning er færdigheder, der skal trænes. Vur-

samtaleværktøj, som kan anvendes i dialogen om stress og genopladning både af trænere, sportspsykologer, forældre, eliteudøvere og talenter. Værktøjet er batterimetaforen, som kan anvendes som et billede på ens energi. Med andre ord: hvad dræner eller tager energi og hvad giver eller genoplader dit batteri? Batterimetaforen åbner rum for at tale om belastninger og genopladningsstrategier ved at tage udgangspunkt i konkrete oplevelse af, hvad der hhv. tager og giver energi. Metaforen muliggør samtidig, at der kan tales om stress og genopladning ud fra flere perspektiver (fysiske, psykiske, sociale, organisatoriske etc.). Man kan desuden få indblik i stress-genopladningsbalancen ved at spørge ind til vægtskålen (se Figur 2) ift. balancen mellem det, som dræner og genoplader.

Sug energi fra fællesskabet og fejr de små procesmål • Mange atleter oplever at få energi af at være sammen med en eller flere tætte venner eller familiemedlemmer, og i det hele taget gøre noget med andre, som ender i latter. Mange atleter har en tendens til at være meget perfektionistiske og urealistisk hårde ved sig selv. Husk at fejre de små succeser og tank energi, når du har succes med dine procesmål.

Batterimetaforen – et begreb til at italesætte belastninger, stress og genopladning Anbefalingerne ovenfor er opdelt efter forskellige positioner i forbundet, men det er vigtigt at understrege, at dialogen mellem forbund, træner, sportspsykolog og atlet også er et afgørende element i arbejdet med at forebygge unødig og langvarig stress. Som en anbefaling på tværs vil vi præsentere et 66

Bud på fremtidig forskning Som undersøgelsen er skredet frem, er vi blevet nysgerrige på en række nye vinkler og problematikker, som vi finder væsentlige at undersøge nærmere i henhold til stress og genopladning i elitesport. Det drejer sig blandt andet om følgende:

god balance mellem stress og genopladning? Hvordan organiserer forbund og trænere et ”sundt” miljø, med minimum af skader, udbrændthed og glade atleter? • Vi har i denne undersøgelse kigget på eliteatleters stress-genopladningsbalance. Men hvordan oplever unge talenter stress og genopladning? Oplever de andre kilder til stress og anvender de andre genopladningsstrategier? Kigger vi på talenter, kunne det endvidere være spændende at se nærmere på, om et succesfuldt talentudviklingsmiljø også er et ”sundt” talentudviklingsmiljø?

• Mange af atleterne i undersøgelsen fremhævede, at rammerne på turene tillod at der var flere pauser og mindre de skulle forholde sig til (som skole, arbejde, mad, familie og venner) til forskel fra deres hverdag. Det understreger vigtigheden af at kigge nærmere på atleternes trivsel og velbefindende i deres hverdag. Hvad kendetegner miljøer hvor atleter oplever

Referencer 1.

Brink Hansen, M., et al. Team Danmark Restitutionskoncept. 2014.

Kellmann, M., Preventing overtraining in athletes in high-intensity sports and stress/recovery monitoring. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 2010. 20: p. 95-102.

chology, 2, B. Blumenstein, R. Lidor, and G. Tenenbaum, Editors. 2007, Meyer & Meyer: Aachen. p. 240 s., illustreret. 10. Otter, R.T.A., et al., Monitoring Perceived Stress and Recovery in Relation to Cycling Performance in Female Athletes. International Journal of Sports Medicine, 2015. 37(1): p. 12-18.

Brink, M.S., et al., Changes in perceived stress and recovery in overreached young elite soccer players. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 2012. 22(2): p. 285-292.

11. Kellmann, M., Underrecovery and Overtraining: Different Concepts - Similar Impact?, in Enhancing recovery: preventing underperformance in athletes, M. Kellman, Editor. 2002, Human Kinetics: Champaign, IL. p. 340 s., illustreret.

Di Fronso, S., et al., Stress and Recovery Balance in Amateur Basketball Players: Differences by Gender and Preparation Phase. International Journal of Sports Physiology & Performance, 2013. 8(6): p. 618-622.

12. Sarkar, M. and D. Fletcher, Psychological resilience in sport performers: a review of stressors and protective factors. Journal of Sports Sciences, 2014. 32(15): p. 1419-1434.

Filho, E., et al., Athletic performance and recoveryâ€“ stress factors in cycling: An ever changing balance. European Journal of Sport Science, 2015. 15(8): p. 671-680.

13. Henriksen, K., M. Hansen, and J. Hansen, Gyldendals idrĂŚtspsykologi. 2007, Kbh.: Gyldendal. 189 sider, illustreret i farver.

Kellmann, M., et al., Assessing Stress and Recovery During Preparation for the World Championships in Rowing. Sport Psychologist, 2001. 15(2): p. 151.

14. Fletcher, D. and S. Hanton, Sources of Organizational Stress in Elite Sports Performers. The Sport Psychologist 2003. 17: p. 175-195.

King, D., T. Clark, and M. Kellmann, Changes in Stress and Recovery as a Result of Participating in a Premier Rugby League Representative Competition. International Journal of Sports Science & Coaching, 2010. 5(2): p. 223-237.

15. Kristiansen, E., D. Murphy, and C.R. Glen, Organizational Stress and Coping in U.S. Professional Soccer. Journal of Applied Sport Psychology, 2012. 24: p. 207-223.

Bishop, P.A., E. Jones, and A.K. Woods, Recovery from training: A brief review. Journal of Strength & Conditioning Research (Lippincott Williams & Wilkins), 2008. 22(3): p. 1015-1024.

16. Holt, N.L. and J.G.H. Dunn, Toward a Grounded Theory of the Psychosocial Competencies and Environmental Conditions Associated with Soccer Success. Journal of Applied Sport Psychology, 2004. 16(3): p. 199-219.

Elbe, A.-M. and M. Kellmann, Recovery Following Training and Competition, in Psychology of Sport Training: Perspectives on Sport and Exercise Psy-

17. Fletcher, D., et al., A conceptual framework of organizational stressors in sport preformens. Scandinavian Journal of medicine and science in sport, 68

27. Gustafsson, H., G. Kenttä, and P. Hassmén, Athlete burnout: An integrated model and future research directions. International Review of Sport and Exercise Psychology, 2011. 4(1): p. 3-24.

2010. 22: p. 545-557. 18. Kellmann, M. and K.W. Kallus, Recovery-stress questionnaire for athletes: user manual. 2001, Champaign, IL: Human Kinetics. 41.

28. Gustafsson, H., et al., Prevalence of burnout in competitive adolescent athletes. Sport Psychologist, 2007. 21(1): p. 21.

19. Laux, P., et al., Recovery–stress balance and injury risk in professional football players: a prospective study. Journal of Sports Sciences, 2015. 33(20): p. 2140-2148.

29. Kellmann, M. and K.D. Guenther, Changes in stress and recovery in elite rowers during preparation for the Olympic Games. Medicine & Science in Sports & Exercise, 2000. 32(3): p. 676-683.

20. Beckmann, J. and M. Kellman, Self-regulation and recovery: Approaching an understanding of the process of recovery from stress. Psychological Reports, 2004. 95: p. 1135-1153.

30. Kellmann, M., Psychological Assessment of Underrecovery, in Enhancing Recovery - Preventing Underforpermances in Athletes, M. Kellman, Editor. 2002, Human Kinetics Publisher. p. 352.

21. Gustafsson, H., et al., A qualitative analysis of burnout in elite Swedish athletes. Psychology of Sport & Exercise, 2008. 9(6): p. 800-816.

31. Hanin, Y.L., Individually optimal recovery in sports: An application of the IZOF model, in Enhancing Recovery: Preventing Underperformance in Athletes. , M. Kellmann, Editor. 2002, Human Kinetics Champaign. p. 199-217.

22. Gustafsson, H., et al., Mindfulness and Its Relationship With Perceived Stress, Affect, and Burnout in Elite Junior Athletes. Journal of Clinical Sport Psychology, 2015. 9(263-281). 23. Foster, C., A. Snyder, and R. Welsh, Monitoring of Training, Warm up and Performance in Athletes, in Overload, Performance Incompetence and Regeneration in Sport, M. Lehmand, et al., Editors. 1999, Plenum: New York. p. 43-51.

32. Coutts, A.J. and P. Reaburn, Monitoring changes in Rugby League Playersø perceived stress and recovery during intensified training. Perceptual & Motor Skills, 2008. 106(3): p. 904-916. 33. Mäestu, J., et al., Changes in Perceived Stress and Recovery During Heavy Training in Highly Trained Male Rowers. Sport Psychologist, 2006. 20(1): p. 24-39.

24. Kenttä, G. and P. Hassmén, Overtraining and recovery. A conceptual model. Sports Medicine, 1998. 26: p. 1-16. 25. Lazarus RS, F.S., Transactional theory and research on emotions and coping. European Journal of Personality, 1987. 1: p. 141-169.

34. Kalda, J., T. Jurimae, and J. Jurimae, Relationsship between recovery-stress state and performance in sprint and jumpers. Perceptual & Motor Skills, 2004. 99: p. 12-16.

26. Jurimae, J., et al., Changes in stress and recovery after heavy training in rowers. Journal of Science & Medicine in Sport, 2004. 7(3): p. 334-339.

35. Purge, P., J. Jürimäe, and T. Jürimäe, Changes in Recovery-stress state and Performance in Elite 69

38. Kvale, S. and S. Brinkmann, Interviews: Learning the craft of qualitative research interviewing. 2009: SAGE Publications.

Rowers during Preparation for major competitions. Perceptual & Motor Skills, 2005. 101(2): p. 375-381. 36. Ramian, K., Casestudiet i praksis. 2012: Hans Reitzels Forlag. 208.

39. Kallus, K.W. and M. Kellmann, Burnout in Athletes and Coaches, in Emotions in Sport, Y.L. Hannin, Editor. 2000, Human Kinetics.

37. Elbe, A.-M., The Danish version of the Recovery-Stress Questionnaire for athletes. Unpuslished Manuscrupt, University of Copenhagen, Denmark., 2008.

40. Olsen, H., Guide til gode spĂ¸rgeskemaer. Socialforskningsinstituttet, 06:11. 2006, Kbh: Socialforskningsinstituttet. 95 sider.

Produceret af: Forskningsenheden Learning & Talent in Sport (LET’S) LET’S forskningsområde er pædagogik og psykologi inden for idræt, bevægelse og sport med et anvendt og innovativt mål. Enhedens forskning retter sig særligt mod: • idrættens praksis, undervisning og læring • sociale relationers betydning for talentudvikling og præstation • entreprenørskab og interaktionsdesign i idræt og ’human movement’

LET’S-inspire - en del af Institut for Idræt & Biomekanik, SDU

LET’S MAKE MOVING MEANINGFUL

ISBN: 978-87-93496-49-1 72