En beskrivelse af behovet for en IoT-platform til velfærdsteknologi
BEHOVET FOR AT SAMLE
En beskrivelse af behovet for en IoT-platform til velfærdsteknologi
Oktober 2025
Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Udgivet af CO-PI – Center for Offentlig-Privat Innovation Kompagnistræde 20 A 1208 København K info@co-pi.dk www.co-pi.dk
Forfattere
Line Vestergaard, Anne Marie Berg, Marie Munch-Andersen, Niels Jakobsen og Mathilde Andresen, alle CO-PI
Grafik
SIGURDSDÓTTIR, Ebba S. Andreasen, sigurdsdottir.fo
ISBN 978-87-94408-43-1
BEHOVET FOR AT SAMLE
En beskrivelse af behovet for en IoT-platform til velfærdsteknologi
Forord
I det arbejde, CO-PI har udført sammen med kommuner i skaleringsprocesserne på velfærdsteknologiområdet, er ét behov gået igen: behovet for at samle.
Behovet for at samle beskrives i denne rapport som en helstøbt fortælling, hvor vi tager med Sana, Adrian, Sonja og Alma på arbejde, når de som sundheds- og plejepersonale yder pleje og omsorg for svækkede eller syge borgere. På denne måde kommer vi på korte besøg hos borgerne Tom, Inga, Britt og Harald og bliver vidne til fine og intime hverdagssituationer, som de udspiller sig i den danske ældrepleje.
Samtidig fungerer de fire besøg hos de ældre borgere som fremkaldervæske for en grundlæggende problemstilling i praksis omkring ældreplejen i Danmark: Velfærdsteknologi udgør allerede i dag en central del af strategien for at optimere ressourcerne i ældreplejen, men det er meget svært at indfri potentialet i de nye løsninger i praksis.
En af forklaringerne på dette er, at velfærdsteknologi i reglen er enkeltstående løsninger, der fungerer i egne, parallelle systemer, som personalet skal manøvrere i, samtidig med at de udfører deres kerneopgave. Det er en stor udfordring for det sundheds- og plejepersonale, som de nye løsninger skal aflaste i hverdagen. Der er ingen integration til journalsystemet. Man kan ikke analysere på tværs af datakilder. Nærheden mellem de sårbare borgere og de travle medarbejdere forstyrres tilfældigt og uden prioritering af bimlende alarmer. Det udfordringsbillede bliver tydeligt, når vi som her tager med sundheds- og plejepersonale på arbejde.
Spørger man en kommunal leder, hvad den største udfordring ved velfærdsteknologi er, vil man ofte få svaret ’implementering’. Argumentet i denne rapport er, at hvis denne nød skal knækkes, er det nødvendigt, at der er ét system, som løsningerne skal implementeres ind i.
God læselyst
På vegne af velfærdsteknologiteamet i CO-PI – Center for Offentlig-Privat Innovation
Anne Marie Berg, seniorprojektleder
Oktober 2025
Opsummering
Den demografiske udfordring
Antallet af borgere over 80 år fordobles sandsynligvis frem mod 2070.
Flere ældre borgere vil få behov for sundheds- og omsorgsydelser, og en større andel vil modtage dem i eget hjem.
Færre søger ind på social- og sundhedsuddannelserne, og det er en udfordring at rekruttere og fastholde medarbejdere i den kommunale ældrepleje.
De teknologiske løsninger
Velfærdsteknologi er en del af svaret, når kommuner i fremtiden skal imødekomme det stigende plejebehov med færre medarbejderressourcer til rådighed.
De velfærdsteknologiske løsninger er ofte designet til at styrke borgernes selvhjulpenhed og/eller frigive tid hos sundheds- og plejepersonalet.
Der er behov for en samlende platform, der kan bygge bro mellem løsningerne, deres brugere og de allerede eksisterende systemer.
En samlende platform skal integrere data fra de velfærdsteknologiske løsninger i omsorgssystemerne. Det skal sikre, at de mange nye løsninger ikke medfører uhensigtsmæssigt merarbejde for plejepersonalet, såsom dobbelt¬dokumentation.
Mange velfærdsteknologiske løsninger indsamler data, og der opstår derfor nye muligheder for at skabe helhedsbilleder af borgernes tilstand på tværs af løsninger. En IoT-platform skal kunne formidle data fra forskellige løsninger og præsentere dem på en lettilgængelig måde.
En samlende platform skal assistere sundheds- og plejepersonalet i at prioritere i alarmer ved fx at skelne mellem akutte og rutinemæssige alarmeringer.
En samlende platform skal muliggøre, at borgere og pårørende kan tilgå relevante oplysninger med henblik på at øge egenmestring og sikre inddragelse.
Behovet for at samle
Velfærdsteknologi udgør en væsentlig del af strategien for at optimere ressourcerne i den kommunale ældrepleje. Det forventes, at de teknologiske løsninger vil få sundheds- og plejepersonalets tid og kompetencer til at række længere. Behovet for dette stiger i takt med den demografiske udvikling mod en aldrende befolkning og den omfattende mangel på fagprofessionelle, der kan levere de nødvendige sundheds- og omsorgsydelser. Af den grund bliver det også yderligere relevant, at velfærdsteknologi forventes at bidrage til borgernes selvhjulpenhed. Det kan ligeledes betyde, at man i højere grad har mulighed for at hjælpe borgere i eget hjem.
Borgere, der modtager sundheds- og omsorgsydelser enten i eget hjem eller på plejecenter, må forventes at have funktionsnedsættelser, der betyder, at der er behov, de ikke selv er i stand til at varetage. Som borgerne bliver ældre, lever de også længere med sygdomme, og det kan føre til, at deres sundhedstilstand svækkes, hvormed deres plejebehov bliver mere omfattende og komplekse. De vil derfor på samme tid kunne have flere forskellige typer af velfærdsteknologiske løsninger, som skal hjælpe til at håndtere de enkelte behov.
Men selvom der allerede findes mange velfærdsteknologiske løsninger, og til trods for at mange kommuner har gode erfaringer med dem, er det også udfordrende, at de løsninger, der er på markedet i dag, opleves som fragmenterede for både borgere, pårørende og sundhedsog plejepersonale. De teknologiske løsninger er ikke tænkt sammen, og de er ofte ikke integreret med omsorgssystemerne. Det bliver derfor tidskrævende for særligt sundhedsog plejepersonalet at forholde sig til og administrere løsningerne.
Hvis potentialet for ressourceoptimering i den kommunale ældrepleje skal indfries, er der behov for en teknologisk infrastruktur, der understøtter brugen af velfærdsteknologi i hverdagen. Der er behov for en IoT-platform, der kan samle de relevante data, som de velfærdsteknologiske løsninger indhenter. Platformen skal opbevare og formidle denne data på en sikker måde, og den skal sende denne data videre til kommunens omsorgssystem i en ensartet form. Den indsamlede data skal kunne indgå i analyser, der er lavet på baggrund af flere datakilder. Disse analyser skal kunne bruges til at planlægge indsatser hos borgerne eller lave meningsfulde prioriteringer af alarmer.
Ovennævnte er relevant for sundheds- og plejepersonalet i deres hverdag og arbejdsgange. IoT-platformen skal dog også gøres tilsvarende relevant for borgere og/eller pårørende. De skal ligeledes kunne tilgå egne data gennem én løsning. Adgang til data skal give mulighed for at agere på informationer eller involvere de pårørende mere meningsfuldt i en hverdag, hvor borgeren fx modtager pleje og støtte i eget hjem. Både medarbejdere, borgere og pårørende skal have en oplevelse af at arbejde i ét system på tværs af løsninger og ved hjælp af ét login få adgang til samtlige (relevante) informationer.
En IoT-platform skal således understøtte en ny måde at bedrive pleje og omsorg på i den kommunale ældrepleje. Den skal sikre, at potentialet ved velfærdsteknologi udnyttes ved at samle, lagre og dele data sikkert og i et ensartet format. En sådan platform vil lette personalets arbejde, muliggøre analyser og prioritering af indsatser samt give borgere og pårørende adgang til relevante informationer gennem én samlet løsning.
Baggrund for rapporten
Denne rapport er udarbejdet af Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) på baggrund af systematisk dataindsamling og drøftelser med en række aktører på ældreområdet, blandt andet i forbindelse med CO-PI’s skaleringsprocesser. Skaleringsprocesserne er samarbejder mellem offentlige aktører om forberedelse af innovative indkøb.
Med rapporten ønsker CO-PI at give et praksisnært indblik i behovet for en teknologisk infrastruktur, en IoT-platform, der kan understøtte sundheds- og plejepersonalet i deres arbejde. Platformen vil medvirke til at realisere potentialerne ved de velfærdsteknologiske løsninger, der kan og skal bruges i ældreplejen.
Indledningsvis giver CO-PI et indblik i problemfeltet. Herefter følger fire afsnit, der hver især har til formål at belyse behovet for en samlende infrastruktur med afsæt i viden og casebeskrivelser fra hverdagen i den kommunale ældrepleje. Denne formidlingsform har til formål at give en praksisnær forståelse af, hvor stort behovet for udviklingen af en IoT-platform er.
Rapporten er et bidrag til foranalysen af en samlende IoT-platform, som udarbejdes af CO-PI og Fælles Udbredelse af Telemedicinsk Infrastruktur (FUT). Rapporten er samtidig skrevet med henblik på videndeling og kan læses af alle med interesse for feltet.
Vidensgrundlag
For at udarbejde denne rapport har CO-PI indledningsvis gennemført en omfattende desk research. Eksisterende analyser og rapporter anvendes til at supplere, kvalificere og underbygge argumenterne for en samlende platform til velfærdsteknologi.
Da rapporten har til formål at give en praksisnær forståelse af behovet, inddrages kvalitativt materiale fra de behovsudforskninger, der er blevet udført i forbindelse med CO-PI’s skaleringsprocesser. Særligt bygger denne rapport på viden fra publikationen Tid til at skifte, der blev udarbejdet i forbindelse med skaleringsprocessen Sammen om løsninger til inkontinens (CO-PI 2024). I Tid til at skifte formidles viden fra et feltstudie udført på tre plejecentre i tre forskellige kommuner. Feltstudiet strakte sig over tre dage på hvert plejecenter med henblik på at afdække alle vagtlag. Senere blev et fjerde plejecenter inkluderet med det specifikke formål at afdække brugen af velfærdsteknologiske løsninger. Kvalitative metoder er særligt relevante til at undersøge, analysere og beskrive udviklingsbehov. Det skyldes, at de tillader et indblik i den kontekst, hvor forandringerne skal skabes.
Når CO-PI adresserer et behov for en samlende platform, er det afgørende, at den skal fungere på tværs af hele den kommunale ældrepleje og ikke kun på plejecentre. Af den grund er ovenstående indsigter suppleret med et feltstudie udført i den udkørende sygeog hjemmepleje samt på en vagtcentral, der varetager nødkald og skærmbesøg for borgere i eget hjem. Ydermere er der afholdt dialogmøder med henholdsvis to ph.d.-studerende, to konsulenter fra Ældresagen samt fire relevante medarbejdere fra Aarhus Kommune, der til daglig arbejder med velfærdsteknologi på ældreområdet. Konklusionerne i rapporten er desuden drøftet med KL samt Aabenraa, Aarhus og Københavns Kommuner.
Udfordringen, løsningen og behovet
Fremskrivninger indikerer, at plejeområdet vil stå over for større udfordringer end andre dele af sundheds- og ældreområdet i de kommende år (Robusthedskommissionen 2023). Det skyldes særligt den demografiske udvikling, som medfører, at befolkningen gennemsnitligt bliver ældre. Antallet af borgere, der er fyldt 80 år, forventes fordoblet frem mod 2070 (Ældreministeriet 2025). Med en aldrende befolkning må det forventes, at flere borgere vil blive berørt af en eller flere aldersbetingede og kroniske sygdomme. Af samme grund må det forventes, at et stigende antal borgere får brug for at modtage sundheds- og omsorgsydelser i forløb, der kan involvere både sygehus, kommune og praktiserende læge (Sundhedsstrukturkommissionen 2024). Det stiller store krav til samarbejde og vidensdeling på tværs af aktører.
Det er ikke kun befolkningsudviklingen, der presser plejeområdet. I den kommunale ældrepleje er majoriteten af de ansatte uddannet inden for social- og sundhedsfagene (VIVE 2021), men deres tid og ekspertise er både en ressource og en mangel. Fremskrivninger indikerer, at der i 2030 vil mangle flere end 17.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Den forventede mangel er et resultat af et øget behov som følge af den demografiske udvikling, mens arbejdsstyrken af social- og sundhedsuddannede medarbejdere ikke stiger tilsvarende. Dette skyldes blandt andet, at en del af de nuværende social- og sundhedsuddannede har en forholdsvis høj alder, og de forventes derfor at trække sig fra arbejdsmarkedet i løbet af de kommende år. Samtidig forventes det ikke, at antallet af nyuddannede social- og sundhedsassistenter og -hjælpere kan kompensere for dette, da tilgangen til disse uddannelser er faldende. Ydermere ses udfordringer med både rekruttering og fastholdelse af faguddannet sundheds- og plejepersonale (Robusthedskommissionen 2023).
Samlet set vil udviklingen i befolkningssammensætningen og det faldende antal af faguddannede på arbejdsmarkedet medføre et øget pres på landets kommuner, der fortsat skal levere omsorg, støtte og pleje til de borgere, der har behov for det.
Velfærdsteknologi er en del af løsningen
Det er en politisk ambition, at digitale og velfærdsteknologiske løsninger skal spille en afgørende rolle, når et stigende antal borgere med plejebehov skal have adgang til den nødvendige pleje og støtte med færre medarbejderressourcer til rådighed. Disse politiske ambitioner er bl.a. udtrykt i beslutningen om etableringen af Digital Sundhed Danmark og i den nye ældrereform. Som en del af denne reform skal en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen udarbejdes, og derfor er der også afsat midler til at styrke netop udbredelse og implementering af velfærdsteknologi (Sundhed.dk 2025; Ældreministeriet 2024).
I tillæg til dette ses også en bevægelse mod mere hjemmebehandling og kortere indlæggelsesforløb. Det medfører, at ældre medicinske borgere kan fortsætte deres sygehusbehandling i eget hjem eller i regi af den kommunale sygepleje (Sundhedsstrukturkommissionen 2024).
Foruden de nationale initiativer har kommuner i mange år arbejdet med at afprøve, udvikle og implementere velfærdsteknologiske løsninger til brug i ældreplejen. Dette sker både i lokale projekter og gennem fælleskommunale samarbejder, herunder CO-PI’s skaleringsprocesser og KL’s teknologipartnerskab (CO-PI 2025; KL 2024).
Ved at investere ressourcer i velfærdsteknologi arbejder kommuner på at imødekomme det pres, der forventeligt vil følge befolkningsudviklingen. Teknologiske løsninger skal medvirke til, at sundheds- og plejepersonalets tid og kompetencer kan strækkes længere for derved at sikre kvaliteten i plejen. Samtidig skal velfærdsteknologi også være med til at styrke borgernes selvhjulpenhed i det omfang, det er muligt. Velfærdsteknologiske løsninger skal derfor både kunne integreres i sundheds- og plejepersonalets arbejdsgange samt i borgernes hverdag. Af velfærdsteknologiske løsninger, der kan anvendes til borgere i eget hjem og/eller på plejecentre, ses fx nødkaldsteknologier, dørsensorer, vågeteknologier, medicinteknologier, lokaliseringsenheder og inkontinensløsninger.
Behovet for en samlende infrastruktur Teknologiske løsninger har potentiale til at ændre måden, hvorpå sundheds- og omsorgsydelser tilbydes og udføres. Det er derfor nødvendigt at skabe de rette forudsætninger, hvis både flere og mere velfærdsteknologi skal være svaret på de udfordringer, som den kommunale ældrepleje står overfor at skulle håndtere. Med færre medarbejderressourcer til rådighed er det væsentligt, at de mange nye løsninger ikke afføder flere og mere tidskrævende arbejdsopgaver, der kan fjerne fokus fra kerneopgaven.
I Norge, hvor man har sammenlignelige udfordringer på det kommunale ældreområde, er behovet for en IoT-platform til velfærdsteknologi anerkendt (LUP 2024). Med inspiration fra det norske udbudsmateriale samt med afsæt i kvalitativt indsamlet data fra Danmark udlægges argumentet for en samlende, teknologisk infrastruktur i denne rapport med fokus på fire overordnede behov:
• Behovet for at integrere velfærdsteknologiske løsninger, der indsamler data, i de kommunale omsorgssystemer.
• Behovet for at kunne tilgå data fra forskellige velfærdsteknologiske løsninger med henblik på at lave tværgående analyser.
• Behovet for at bruge data fra velfærdsteknologier til at lave meningsfulde prioriteringer i alarmer fra forskellige løsninger.
• Behovet for at give borgere og/eller pårørende adgang til relevante data med henblik på at understøtte egenmestring og relevant inddragelse.
TEMASIDE
Borgere med plejebehov
Ældre borgere med behov for pleje kan både bo på plejecentre og i eget hjem. I 2024 bor omkring 39.000 ældre borgere over 65 år på plejecentre, mens 62.500 er visiteret til personlig pleje i eget hjem.
Det svarer i runde tal til hhv. 3 og 5 procent af de ca. 1.250.000 borgere over 65 år i Danmark.
Yderligere 71.000 ældre borgere over 65 år er visiteret til hjemmehjælp i form af udelukkende praktisk hjælp eller madservice (Danmarks Statistik 2025a, 2025b; Sundhedsdatastyrelsen 2025a). Dertil kommer, at knap 120.000 borgere over 65 år modtager kommunal sygepleje i eget hjem – en stor del af dem i tilgift til personlig og/eller praktisk hjemmehjælp (Danmarks Statistik 2025c).
De senere år er der sket en udvikling, hvor procentvis færre borgere flytter på plejehjem (Danmarks Statistik 2022). Det skyldes bl.a., at omfanget af plejehjemspladser ikke øges i takt med, at antallet af ældre stiger. På plejecentre bor derfor særligt de borgere, der har det mest omfattende plejebehov. CO-PI’s kortlægning ’Tid til at skifte’ peger på, at kun en mindre del af beboerne på plejecentre hverken har fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser, og plejepersonalet oplever, at gruppen af borgere med både fysiske og kognitive funktionsnedsættelser fylder mere og mere i plejeopgaven (CO-PI 2024). Borgere i eget hjem kan modtage ydelser i varierende omfang og hyppighed alt efter borgerens behov for hjælp og pleje. Det spænder fra ældre, hvis eneste behov er rengøring eller madservice, til ældre med behov for flere daglige besøg og tæt monitorering.
De ældre borgere, der modtager pleje på plejecentre eller i eget hjem, kan have forskellige plejebehov alt efter deres funktionsniveau. Det kan derfor være relevant at skelne mellem forskellige typer af plejebehov. Overordnet set er det relevant at skelne mellem fire grupper af plejekrævende ældre: ældre med begrænsede fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser, ældre med fysiske funktionsnedsættelser, ældre med kognitive funktionsnedsættelser og ældre med både fysiske og kognitive funktionsnedsættelser. Ældre med fysiske funktionsnedsættelser kan fx være borgere, der anvender kørestol eller er sengeliggende, eller borgere med sygdomme som Parkinsons sygdom, som ca. 12.000 personer i Danmark lever med (Parkinsonforeningen 2021). Kognitive funktionsnedsættelser omfatter fx demens, som mindst 37.000 ældre borgere over 65 år er diagnosticeret med (Sundhedsdatastyrelsen 2025b).
De cases, der fremgår i denne rapport, illustrerer de fire forskellige typer af borgere. På nedenstående visualisering er borgerne navngivet, og disse navne går igen i casebeskrivelserne.
Kognitivt funktionsniveau
Fysisk funktionsniveau
Fysisk funktionsniveau
Kognitivt funktionsniveau
Figur 1. Behovet for sundheds- og omsorgsydelser kan variere mellem forskellige borgere. Dette demonstreres ved fire personaer, som illustrerer borgere med forskellig fysisk og kognitiv funktionsniveau. Når der senere i rapporten præsenteres fire cases, vil de tage afsæt i sundheds- og omsorgsydelser målrettet hver af de fire personaer.
Samlet set er de ældre borgere med plejebehov meget forskellige. De har forskellige funktions- og plejebehov, og der kan være mange forskellige aktører involveret i plejeopgaven. Den store variation betyder, at velfærdsteknologiske løsninger til plejecentre og hjemmepleje skal kunne indgå i mange forskellige kontekster.
Hverdagen
i ældreplejen
Der indgår en bred vifte af professioner i ældreplejen, der blandt andet beskæftiger social- og sundhedsuddannede, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter samt pædagoger. Selvom der de senere år også er sket en stigning i antallet af ufaglærte medarbejdere, er majoriteten af de ansatte fortsat uddannet inden for social- og sundhedsfagene (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2024; VIVE 2021).
Hverdagens arbejdsgange og -rutiner er i reglen organiseret omkring et trevagtsskifte bestående af dag-, aften- og nattevagter. Tidspunkterne for vagterne kan variere, men oftest strækker en dagvagt sig fra omkring kl. 7 til 15, mens aftenvagten løber fra cirka kl. 15 til 23, og nattevagten fra omtrent kl. 23 til 7. Bemandingen følger ofte samme organisering. Antallet af medarbejdere varierer fra vagtlag til vagtlag, og der kan være stor forskel på normeringen på de enkelte plejecentre og i den udkørende funktion. En tommelfingerregel er dog, at dagvagterne er højst normeret, og herefter mindskes antallet af medarbejdere over døgnet (CO-PI 2024).
Teknologi i ældrepleje
Den kommunale ældrepleje har udviklet sig i takt med, at stadig flere har behov for både pleje og støtte i hverdagen. Det samme har måden, hvorpå sundheds- og omsorgsydelserne tilbydes. Det skyldes særligt introduktionen af velfærdsteknologi, der i stigende grad er kommet til at spille en rolle i fagligheden, i plejeopgaverne og i mødet med borgerne.
Teknologiske kompetencer har en fremtrædende rolle på SOSU-uddannelserne. Til eksempel blev valgfaget ’Teknologiforståelse’ tilgængeligt på SOSU-skoler i 2021 (Videnscenter for Velfærdsteknologi 2021). Ydermere kan man som studerende på social- og sundhedsassistentuddannelsen udvalgte steder i landet vælge en DigiTech-linje, der giver mulighed for at have et særligt fokus på digitalisering og velfærdsteknologi (SOSU Fyn 2025). På både uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser er der en udtalt bevidsthed om, at fremtidens ældrepleje inkluderer både flere og smartere løsninger end dem, man allerede kender i dag.
CO-PI’s kortlægning ’Tid til at skifte’ illustrerer den tidskrævende proces, det er at implementere teknologiske løsninger i allerede etablerede rutiner og arbejdsgange.
Det velfærdsteknologiske marked flytter sig hurtigt, og det kan opleves som om, at en velfærdsteknologisk løsning når at blive forældet, førend den er implementeret i bund.
Selv når de velfærdsteknologiske løsninger opleves som meningsfulde af det sundheds- og plejepersonale, som skal bruge dem, trækker det ressourcer at lære løsningerne at kende og integrere dem meningsfuldt i arbejdsgangene. Selvom de indkøbes eller afprøves med tidsbesparelser for øje, så følger der også nye arbejdsopgaver med. For teknologiske løsninger skal bl.a. oplades, opdateres, rengøres og repareres. Opgaver, der skal varetages sideløbende med, at sundheds- og plejepersonalet lærer at bruge løsningerne i deres arbejde. Det hele skal indlejres som nye rutiner på alle tider af døgnet. Det kan være svært at prioritere den omfattende opgave, som implementering er, hvis kollegerne er for få, alt imens borgernes behov bliver mere omfattende og komplekse. For det er væsentligt, at implementeringen af ny teknologisk løsning sker på en måde, hvor forandringerne ikke kompromitterer den omsorg og støtte, borgerne modtager.
TEMASIDE
Inspiration fra Norge
Indholdet i denne rapport kan med fordel bidrage til det videre arbejde mod at realisere en samlende infrastruktur til velfærdsteknologi. I den sammenhæng er det væsentligt at fremhæve det arbejde, som foregår i norske kommuner, der ligeledes arbejder strategisk med velfærdsteknologi i ældreplejen.
Med forbehold for nationale forskelle er der inspiration at hente i de materialer, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Leverandørutviklingsprogrammet (LUP) og en række norske kommuner (LUP 2024). Med afsæt i det norske udbudsmateriale skal en IoT-platform leve op til følgende:
• Løsningen skal operere inden for gældende lovgivning om behandling, opbevaring og deling af sundhedsdata samt sikre overholdelse af GDPR.
• I platformen skal det være muligt at samle data fra forskellige datakilder, behandle dem og præsentere dem for enkelte aktører i et passende format.
• Systemet skal være baseret på åbne, standardiserede API’er.
• IoT-platformen skal operere i realtid døgnet rundt og give operationel status for alt udstyr samt modtage tekniske advarsler korrekt.
• Der skal kunne skelnes mellem kritiske alarmer og rutinemæssige operationelle adviseringer.
• Løsningen skal dække hjemmepleje og institutioner, herunder plejehjem.
• Brugere skal kun behøve ét login, der er sikkert og fleksibelt.
• Løsningen skal give afsæt for effektiv styring af udstyr og logistik.
• Brugere skal nemt kunne indstille eller foretage ændringer af udstyr.
• Løsningen skal være fleksibel og kunne videreudvikles og skaleres.
I dette konkrete tilfælde resulterede den norske proces i, at den offentlige koordineringsgruppe i 2021 indgik et innovationspartnerskab med en privat leverandør om udviklingen af en teknologiplatform, der kunne samle forskellige systemer i ét økosystem. I 2024 blev løsningen sat i drift (LUP 2024a).
Integration til omsorgssystemer
Den kommunale ældrepleje har udviklet sig på en måde, hvor digitalisering og teknologi har fået en mere central plads i opgaveløsningen. Dette har medført omfattende forandringer i hverdagens opgaveløsning for sundheds- og plejepersonalet.
Omsorgssystemerne er blevet et af de mest centrale digitale værktøjer, der anvendes i ældreplejen. Systemernes opbygning og dokumentationspraksisser har haft betydning for både arbejdsgange og struktureringen af opgaver. Fordi systemet har fået så væsentlig en rolle i hverdagen, er der også behov for at integrere de velfærdsteknologiske løsninger, der indsamler data, i de kommunale omsorgssystemer. På den måde kan man understøtte sundheds- og plejepersonalet i at implementere nye velfærdsteknologiske løsninger, frem for at den manglende samtænkning bliver en barriere for at tage nye løsninger i brug.
Betydningen af dokumentationspraksisser og krav
Der findes to udbydere af omsorgssystemer, som anvendes på ældreområdet i kommunerne, og det er i omsorgssystemerne, at den primære digitale dokumentationspraksis sker. Træder man ind på et plejecenter eller i et privat hjem, hvor der udføres sundheds- og omsorgsopgaver, kan det godt være svært at fornemme omsorgssystemernes rolle i hverdagen. Hvis man følger sundheds- og plejepersonalets arbejdsdag, vil man opdage, at omsorgssystemet ikke blot er en app på en telefon eller en tablet, som bruges til afkrydsning, før en vagt slutter.
Digital dokumentation er derimod en meget fremtrædende del af hverdagen og opgaveløsningen for sundheds- og plejepersonalet i den kommunale ældrepleje. Udvalgte oplysninger registreres i det kommunale omsorgssystem ved hjælp af standarden Fælles Sprog III (KL 2023). Dokumentationsopgaven er omfattende. Det skal både sikre vidensdeling, men ofte også kvalitet og patientsikkerhed. Den faktiske dokumentationsopgave kan både indbefatte registrering af sundhedsfaglige oplysninger, afkrydsning af enkeltstående ydelser eller observationer omkring afvigelser i borgernes funktionsevnetilstand (Sundhedsstyrelsen 2025). Dokumentationskravene i den kommunale ældrepleje har frem til 2025 knyttet sig til sundheds- og serviceloven, men vil fremover også omfatte den nye ældrelov (Ældreministeriet 2025).
For sundheds- og omsorgspersonalet er omsorgssystemerne derfor et vigtigt værktøj i en hverdag, hvor kollegerne er mange og til tider skiftende. Det er relevant at have et redskab, der muliggør kommunikation på tværs af vagtlag, ledelseslag og døgnets timer. Samtidig bruger den enkelte medarbejder oplysningerne til at holde sig opdateret på de borgere, de har ansvaret for at hjælpe og drage omsorg for. Dokumentation kan også bruges til at dokumentere, at de ydelser, som borgeren er visiteret til, bliver udført. Afledt heraf bliver den dokumenterede viden, der findes i omsorgssystemet, også central for den fælles opgave, det er at yde den bedst mulige støtte og omsorg for borgeren. Det er derfor også uhensigtsmæssigt for sundheds- og omsorgspersonalet, når de ikke kan samle alle dokumentationsopgaver og -oplysninger i omsorgssystemerne.
Demens og dobbeltdokumentation
Mørket er faldet på, da social- og sundhedsassistenten Sana banker på døren til Toms lejlighed. Ingen svarer, så hun bliver stående. Med tabletten i hånden lader hun blikket glide ned over plejeopgaverne, der er listet og klar til at blive krydset af. Egentlig kender hun godt indholdet, men hun kigger alligevel ofte på dem bare for at være sikker på, at hun ikke har glemt noget. Hun banker igen, stadig intet svar. Forsigtigt åbner hun døren og kigger ind. I stuen sidder Tom på den ene af de to havestole, som udgør det primære møblement.
På glasfadets kant brænder en cigaret, og ved siden af står en dåseøl. På fjernsynet vises et haveprogram, hvis lyd virker til at have overdøvet Sanas banken.
”Godaften Tom,” smiler hun. ”Er du ved at være klar til at sove?” Tom kigger op, og uforstående spørger han, hvorfor han skal i seng. Sana går hen til vinduerne, hvor hun trækker gardinerne fra for at vise, at det er mørkt udenfor. ”Du lyver,” siger Tom. Han tror ikke på, at det er nat. Det er bare noget, Sana siger. Det er ikke ualmindeligt, at borgere med demens har svært ved at holde styr på nat og dag. Sana kigger rundt i rummet, hvor hun får øje på Toms bakke med mad, der står urørt. Hun spørger, om han ikke kunne lide maden, men Tom svarer, at han ikke har fået noget at spise. Sana viser ham bakken, og med hånden på Toms skulder spørger hun, om maden skal varmes, så han kan få den nu. Det er Tom ikke interesseret i.
Ude i køkkenet finder Sana det lille penalhus, hvori Toms blodsukkermåler og insulin ligger. Tom kender rutinen. Han prikker sig i fingeren og lader den lille bloddråbe ramme snippen af blodsukkermåleren. Tallet ser fint ud. Først noterer Sana blodsukkermålingen på det papirark, der ligger i køkkenet. På den måde kan Toms pårørende følge med, og hvis der skulle ske noget i nat, kan nattevagten hurtigt orientere sig. På en serviet, hun finder på køkkenbordet, skriver hun også tallet ned. Så kan hun skrive det ind i omsorgssystemet, når hun har forladt Toms hjem. På servietten noterer hun også, at nattevagten skal vide, at Tom ikke har spist sin aftensmad. Det er vigtigt, at der er opmærksomhed på, om blodsukkeret falder og bliver for lavt i løbet af natten.
Sana putter servietten i lommen og går tilbage til Tom i stuen, hvor hun peger ud ad vinduet på den mørke himmel. Med en rolig stemme fortæller hun Tom, at hun selv snart skal hjem og sove. Hun vil dog gerne have lov at hjælpe ham med at blive klar til natten inden da. Tom kigger lidt på Sana uden at sige noget, før han endelig rejser sig og går ud på badeværelset. Tom kan stadig det meste selv, men nogle gange skal han støttes undervejs. Først toiletbesøg, så en ny ble, herefter skal der vaskes hænder. Der skal børstes tænder, og til sidst skal der smøres med creme på det udslet, som Tom har fået på maven. ”Det var godt,” smiler Sana, og Tom nikker. Da han forlader badeværelset igen, trykker Sana koden på sin tablet for igen at sikre sig, at hun er kommet igennem listen. Hun gør sig umage for ikke at have skærmen fremme, mens hun interagerer med borgerne. Øjenkontakt og nærvær er så vigtigt.
Da Sana igen sidder i bilen, krydser hun plejeopgaverne af én ad gangen, før hun finder servietten med noterne frem fra lommen.
Behovet for integration i omsorgssystemet
I casen med Tom ses det, hvordan Sana bruger omsorgssystemet til at danne sig et overblik forud for sit besøg i Toms hjem. Undervejs noterer hun sig informationer, der skal gengives i omsorgssystemet, når tiden er til det. Det er endda forskellige typer af viden, der skal gengives, som både handler konkret om blodsukkermålingen, men også om, at Tom ikke har haft lyst til sin aftensmad. Slutteligt krydser hun af, efter hun har forladt hjemmet.
Denne viden vil indgå i et system, som alle andre kolleger, der er med til at sørge for, at Toms plejebehov tilgodeses, har adgang til. På den måde kan de sammen danne et fælles billede af Tom, som de eksempelvis kan bruge til at lave handleplaner ud fra.
Mange velfærdsteknologiske løsninger er udviklet til at hjælpe borgere som Tom, der har en kognitiv funktionsnedsættelse, som kan gøre det svært for ham at identificere et behov. Det kunne fx være gavnligt, at Tom havde af en sensor på sin hoveddør, som kunne alarmere syge- og hjemmeplejen, hvis Tom forlod sit hjem om natten, fordi han har svært ved at opretholde en døgnrytme. Antallet af borgere som Tom, der skal have hjælp og støtte i hverdagen på grund af en kognitiv funktionsnedsættelse, må forventes at stige i fremtiden.
Dermed vil andelen af teknologiske løsninger, der skal understøtte livsførelsen for borgere som Tom også stige. Det er allerede nu en barriere for implementeringen af velfærdsteknologier, hvis de ikke kan integreres i omsorgssystemet, og den udfordring vil kun blive større, som antallet af løsninger og borgere stiger.
I dag har de velfærdsteknologiske løsninger, der ikke kan eller ikke er integrerede med omsorgssystemet, tilknyttet en app, hvor sundheds- og plejepersonalet kan notere oplysninger og observationer om en borger, eller som indsamler data om borgeren. Informationen er på den måde tilgængelig, men den bliver ikke automatisk overført til omsorgssystemet. Det betyder for det første, at sundheds- og plejepersonalet selv skal opsøge potentielt relevante oplysninger i et separat system. For det andet betyder det med stor sandsynlighed også, at sundheds- og plejepersonalet selv skal taste de samme oplysninger i borgerens journal i omsorgssystemet. Denne dobbelte dokumentationsopgave er uhensigtsmæssig i en hverdag, hvor plejepersonalets tid er en begrænset ressource. Omsorgssystemet og den tilhørende dokumentationspraksis er således helt centrale elementer i den digitale udvikling på ældreområdet. Det er derfor afgørende, at velfærdsteknologi kan integreres meningsfuldt ind i det eksisterende system. For velfærdsteknologiske løsninger, der producerer data, er det først og fremmest relevant, at disse data kan indsamles og lagres sikkert. Herefter er det væsentligt, at disse data ikke kun er tilgængelige på separate platforme, der er tilknyttet den enkelte velfærdsteknologi. Hvis der er dokumentationskrav i forbindelse med, at en teknologisk løsning anvendes, skal dokumentationen ikke foregå i flere forskellige applikationer. Derfor skal velfærdsteknologiske løsninger, der producerer relevant data, også automatisk uploade disse data til omsorgssystemet i et ensartet format.
OPSAMLING
Hvis det skal være muligt at udnytte det fulde potentiale ved de velfærdsteknologiske løsninger, der producerer data, er det væsentligt, at disse data kan tilgås via omsorgssystemet. Data skal indsamles og lagres sikkert, og de skal uploades til omsorgssystemet i et format, der vurderes passende. Dette er væsentligt, fordi separate systemer i praksis medfører merarbejde for sundheds- og plejepersonalet, herunder dobbeltdokumentation.
Dataanalyse på tværs
Med nye velfærdsteknologiske løsninger, der indsamler data, øges muligheden for at understøtte sundheds- og plejepersonalet i at lave faglige vurderinger af borgernes udvikling og sundhedstilstand. Derfor er der behov for at kunne tilgå data, der indsamles fra forskellige løsninger, i omsorgssystemet, så der kan laves tværgående analyser af borgerens tilstand.
I ovenstående afsnit så vi, hvordan data- og dokumentationspraksisser fylder meget i sundheds- og plejepersonalets arbejdsliv. Efter endt besøg i en borgers hjem krydser sundheds- og plejepersonalet de opgaver af i omsorgssystemet, som de har udført. Alt afhængig af faglighed kan de også dokumentere andre ydelser. Derudover er der også mulighed for at udfylde fritekstfelter, såfremt det vurderes, at der er noget, som er relevant at notere. Hverdagsobservationerne kan fx laves, hvis der er forandringer i borgerens adfærd eller fysiske fremtoning. Der kan også gengives konkrete episoder, som afspejler en bekymring for borgerens helbred eller lignende. Tilsammen udgør de dokumenterede oplysninger, en væsentlig del af grundlaget for at lave faglige vurderinger af borgerens helbredstilstand.
Analyser og faglige vurderinger
For medarbejdere i ældreplejen har det betydning, at de har kendskab til de borgere, de hjælper og støtter i hverdagen. Dette kendskab opbygges over tid og opretholdes ved kontinuerlig opdatering på borgerens tilstand og adfærd. Det er viden, der er særligt relevant, når plejeforløb skal tilrettelægges over tid, men det kan også være vigtigt i dag-til-dag møder med borgeren, at sundheds- og plejepersonalet har kendskab til deres nuværende tilstand. Et eksempel, der illustrerer begge dele er, at nattevagten på et plejecenter gentagende gange har observeret, at borgeren Tom har svært ved at finde ro om natten. Sensoren på gulvet foran Toms seng aktiveres mange gange over natten, og det samme gør sensoren på hans yderdør. Hver eneste gang nattevagten har fulgt Tom i seng, er der gået få minutter, før alarmen fra en af sensorerne i Toms lejlighed er gået igen. Denne information er relevant i forhold til at tilrettelægge forløb, hvor Tom skal understøttes i at opretholde en døgnrytme. Det er her relevant at kigge på sensorerne i Toms lejlighed. De kan være med til at kortlægge et mønster i Toms færden over tid. En sådan kortlægning kan bidrage til den faglige vurdering af, hvordan, hvorfor eller hvornår Tom har brug for hjælp om natten. Informationen om Toms vågne nætter kan dog også være relevant for dagvagterne at læse, inden de påbegynder morgenens rutiner. Hvis sundheds- og plejepersonalet fx har erfaring med, at Tom kan blive udadreagerende eller yderligere konfus, når han ikke har sovet, så er der mulighed for at indrette arbejdsrutinerne herefter. Her kan dagvagterne så vurdere, hvorvidt Tom fx skal være den sidste, de vækker og hjælper i bad denne morgen, så han kan få lidt ekstra søvn. De kan også bruge informationerne fra sensorerne i Toms lejlighed til at finde ud af, om Tom har forladt sin seng samme morgen. På den måde skal de ikke risikere at vække ham efter en lang og urolig nat, alene fordi de vil kigge til ham.
De mange informationer og observationer, som er tilgængelige for medarbejderne, kan altså bruges til at tilrettelægge plejerutinerne for de mennesker, der har behov for hjælp og støtte. Informationerne styrker kendskabet til borgerne, hvilket er væsentligt i en hverdag, hvor pleje og omsorg udføres i alle døgnets timer. Det betyder, at den enkelte medarbejder har brug for at vide, hvad der er sket, siden de sidst var i kontakt med en borger. Det kræver et kendskab til Toms nattesøvn – eller mangel på samme – hvis der skal tages hensyn til det i næste vagtlag. I en fremtid med flere ældre og færre medarbejdere kan kendskabet til den enkelte borger blive udfordret. Der er derfor et stigende behov til at bruge data fra velfærdsteknologier til at understøtte sundheds- og plejepersonalet i at opretholde deres kendskab til borgerne, selvom der kommer flere af dem, og til trods for at mange også skal modtage ydelser på distancen.
Den lille skærm med det store billede
Social- og sundhedsassistenten Adrian lader fingeren køre ned over listen af borgere, som han skal have skærmkald med i eftermiddag. Den første, som han skal ringe til, er Inga. Hun skal have medicin. Som noget nyt får hun også støtte til måltider. Dette er sket som følge af et observeret vægttab hos Inga, der i forvejen var en lille dame. Den ekstra støtte var dog ikke et tilbud, Inga var begejstret for at få, men efter hun var faldet et par gange, og senest med en indlæggelse til følge, har hun takket ja. Indledningsvis skal Inga have ydelsen via skærm, samtidig med at hun får sin medicin. På den måde forsøger sundheds- og plejepersonalet at mindske Ingas fokus på dette nye behov for støtte.
Inga toner frem på skærmen. Hun ser mat ud. De taler om den pludselige sommervarme, og Adrian spørger Inga, om hun husker at drikke nok vand. Inga rækker ud efter en kande, som hun holder op foran kameraet. Adrian bemærker, at der på Ingas underarm er to store blå mærker. Han spørger, hvad der er sket, og Inga fortæller, at hun fik dem, da hun faldt. Hun husker i samme sætning Adrian på, at hun jo får blodfortyndende medicin, og det gør, at de blå mærker hurtigt ser voldsommere ud, end de er. Adrian nikker og spørger forsigtigt ind til omstændighederne omkring faldet. Inga fortæller om det store røde tæppe, der kom i vejen for rollatorens hjul, da hun skulle fra sofaen og ud i køkkenet. Inga fortæller, at hun er frygteligt nervøs for at falde igen. I morgen skal hun nemlig i bad, før hun skal ned i byen. Adrian gør sit bedste for at tale badesituationen igennem med Inga. Han kommer med gode råd og minder hende om, at hendes nødkald også kan tåle vand.
Inga bliver tavs, og Adrian vurderer, at de ikke kommer længere i samtalen om badesituationen. Han spørger i stedet ind til, hvad Inga skal have til aftensmad. ”Det er svært at være sulten i sådan en varme,” siger hun. Adrian smiler og husker Inga på, at man hurtigt kan blive svimmel, hvis man ikke får nok at spise. De kan jo ikke have, at hun falder igen. De taler lidt om de færdigretter, der står i køleskabet, som Inga har fået leveret. De gennemgår, hvordan de skal varmes, og hvad der mon er bedst at spise på sådan en lun sommeraften.
Før de afslutter opkaldet, tager Inga sin medicin, mens Adrian kigger med fra skærmen. Hun takker for opmærksomheden, og de ønsker hinanden en god aften, førend skærmen bliver sort. Adrian finder omsorgssystemet på sin computer, åbner et tekstfelt for at gengive sine observationer og sin bekymring for, om Ingas fald kan skyldes, at hun ikke indtager tilstrækkeligt i løbet af dagen.
Behovet for at understøtte dataanalyser
Informationer om en borger, der er indsamlet over tid, og de faglige vurderinger af dem, er et særligt vigtigt greb til at blive opmærksom på ændringer, der kan være tegn på svækkelse, begyndende eller forværret sygdom hos en borger. I casen ses det, at social- og sundhedsassistenten Adrian noterer sig små forandringer i Ingas fremtoning og bemærker, at hun har blå mærker efter sit fald. Denne viden lægger han til sit allerede eksisterende kendskab til hendes sundhedstilstand, samt at hun for nylig er begyndt at modtage støtte i forbindelse med madlavning. Han videreformidler denne viden til sine kollegaer via omsorgssystemet.
I en fremtid, hvor flere borgere skal modtage hjælp, er det meningsfuldt at understøtte sundheds- og plejepersonalet i fortsat at lave disse vurderinger. Det er forventeligt, at flere borgere vil modtage hjælp på distancen ved brug af velfærdsteknologiske løsninger. Af den grund får data om borgeren en ny betydning og værdi, da de kan understøtte personalets kendskab til borgerne og hjælpe dem til at se mønstre over tid. Det er i vid udstrækning allerede muligt at tilgå data fra enkeltstående teknologiske løsninger, men hvis dataanalyse skal være et tilgængeligt og brugbart værktøj, er det væsentligt, at relevant data samles og præsenteres på letforståelig vis i det omsorgssystem, der anvendes i kommunen. Der ligger således et uforløst potentiale i at udnytte de data, som velfærdsteknologiske løsninger indsamler, og understøtte sundheds- og plejepersonalet i at bruge disse data i deres vurderinger af borgerens helbredstilstand. I ovenstående case kunne Adrian fx have haft gavn af at vide mere om, hvor meget væske Inga egentlig indtager. Det ville derfor være relevant, om Inga havde et intelligent drikkeglas, så Adrian kunne tilgå informationer om Ingas væskeindtag. Ydermere kunne det være relevant at kigge på, hvordan Inga har brugt sit nødkald. Måske kunne han endda se et mønster i, om Inga falder mere, når hun drikker mindre? I fremtiden vil en borger som Inga have endnu flere velfærdsteknologiske løsninger i hjemmet, der genererer data om hendes tilstand og som sundheds- og plejepersonalet kan reagere på, hvis denne viden bliver tilgængelig for dem.
Generelt er der forskellige typer af data, der kan være relevante at bruge i analyser på ældreområdet. Alt afhængig af borgerens behov og de tilgængelige data kunne det fx være relevant at kigge på borgerens søvnkvalitet over tid, eller kortlægge mønstre i en borgers brug af nødkaldsknappen. Det er relevant at kunne sammenligne data fra forskellige velfærdsteknologiske løsninger med henblik på at lave en helhedsvurdering af borgeren. Dette fordrer naturligvis, at data er indsamlet på en måde og er i en form, hvor de er mulige at sammenligne. På sigt kunne det være relevant også at udnytte teknologiske muligheder for analyse på tværs af datakilder. I fremtidige scenarier kan nye AI-teknologier benyttes til at analysere data på tværs af datakilder, og på baggrund af dette adviseres sundheds- og plejepersonalet om forværring i sundhedstilstanden hos en borger.
Det er ligeledes en ambition, at en digital infrastruktur til velfærdsteknologi i den kommunale hjemmepleje skal tænkes sammen med regionale tilbud. Fælles for en stor del af de ældre borgere, der modtager kommunale plejeydelser i eget hjem er nemlig, at regionale sundhedsydelser også er en del af billedet. I løbet af et år er otte ud af ti ældre borgere med kommunal kontakt også i kontakt med et sygehus, og 98 procent af borgerne er i kontakt med egen læge (Sundhedsdatastyrelsen 2025a). Fordi der også i fremtiden skal tilbydes sygehusbehandlinger i eget hjem, bliver overlappet til den kommunale ældrepleje også større for den ældre medicinske patient. Såfremt sundheds- og plejepersonalet skal kunne give en sammenhængende behandling i hjemmet, er der dels behov for at sikre en let og overskuelig adgang, og dels et behov for at sikre adgang til flere relevante oplysninger på tværs af sektorer (Danske Regioner 2023b).
Ovenstående fordrer dog ændringer i eksisterende lovgivning, der fortsat begrænser mulighederne for at bruge data til analyser, særligt af borgere, der har svært ved selv at give samtykke grundet funktionsnedsættelser.
OPSAMLING
Hvis det skal være muligt at udnytte det fulde potentiale for dataanalyse på baggrund af data indhentet fra velfærdsteknologi, så er det væsentligt, at relevant data samles, analyseres og præsenteres på letforståelig vis i det omsorgssystem, der anvendes i kommunen. Dataanalyse skal gøres til et brugbart og tilgængeligt værktøj for de medarbejdere, der skal udføre den. Det kræver dog ændringer i eksisterende lovgivning at udnytte data fra velfærdsteknologiske løsninger bedre. På sigt kan dataanalyser fra den kommunale ældrepleje med fordel samtænkes med den regionale praksis. Dette skal gøres med henblik på at sikre sammenhængende forløb på tværs af kommunale og regionale tilbud til ældre medicinske borgere.
Prioriteringer i alarmer
Der findes mange forskellige typer af velfærdsteknologiske løsninger. I 2020 lavede KL en liste over 15 forskellige kategorier (KL 2020). Udviklingen på markedet går hurtigt, og der kan i dag tilføjes flere typer af teknologiske løsninger til listen, og formentlig vil der også kunne laves flere meningsfulde kategorier.
Der er stor forskel på de løsninger, der kaldes velfærdsteknologiske. Robotstøvsugere omtales af nogen som en velfærdsteknologisk løsning, men den indgår i hverdagens arbejdsgange på en anden måde, end intelligente bleer og nødkaldsløsninger for eksempel gør. I denne rapport er der fokus på de løsninger, som indhenter data, og som derudover indgår i plejerelaterede arbejdsgange og opgaver. Inden for denne afgræsning er der en del velfærdsteknologiske løsninger, der udsender alarmer eller adviseringer. Da disse alarmer og adviseringer kan blive til mange, er der behov for at anvende data til at lave meningsfulde prioriteringer af disse.
Der findes en gruppe af velfærdsteknologiske løsninger, der er designet med henblik på at gøre sundheds- og plejepersonalet opmærksom på borgerens adfærd eller et behov, der skal indfries. Dette kan ske med enten adviseringer eller alarmer, hvor førstnævnte er en notifikation, og sidstnævnte er en høj lyd, der har til formål at dirigere sundheds- og plejepersonalets opmærksomhed et særligt sted hen. Alarmer og adviseringer tillader sundheds- og plejepersonalet at få viden om borgere, selvom de ikke er fysisk sammen med dem. På den måde giver løsningerne besked om, at en borger fx har forladt sit hjem om natten, eller at borgeren er faldet. Alarmer og adviseringer kan også give relevante informationer om behov, som en borger ikke selv er i stand til at kommunikere som følge af en kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse. Det kan være, at en sensor giver besked om, at en ble er fyldt, og den skal skiftes.
I nogle kommuner har man etableret en vagtcentral eller et e-team, der håndterer alarmer fra fx nødkald på vegne af den udkørende syge- og hjemmepleje. Dette gøres bl.a. med formålet om at aflaste sundheds- og plejepersonalet ved at håndtere så mange alarmer som muligt på afstand. Det er dog ikke alle kommuner, der har lavet denne organisatoriske forandring. Derudover varetager sundheds- og plejepersonalet på plejecentre fortsat de alarmer, der måtte komme fra nødkald, demensringe, dørsensorer og faldmåtter mv.
Alarmerne kan både være en fordel og en udfordring i dagligdagen. På den ene side giver varslingsteknologier adgang til information, som sundheds- og plejepersonalet ellers ikke ville have haft. Det kan fx være meningsfuldt i akutte tilfælde eller i døgnets ydertimer, hvor der er færre på arbejde. På den anden side bliver alarmerne hurtigt mange. De bliver en del af lydtapetet, og det kan bidrage til et stressende arbejdsmiljø samt en følelse af utilstrækkelighed, fordi der hele tiden bliver gjort opmærksom på behov, der ikke er dækket. I praksis kommer alarmerne også til at aflede nye arbejdsopgaver for sundheds- og plejepersonalet. Det bliver op til den enkelte at vurdere, hvorvidt og hvornår de skal reagere på en alarm, eller om den skal sendes videre til en kollega. Med ambitionerne om flere velfærdsteknologiske løsninger, der kan understøtte sundheds- og plejepersonalet i at håndtere de mange ældre med plejebehov, er der også behov for systematisk at håndtere de udfordringer, som varslende teknologier afleder.
Når det bimler og bamler
Social- og sundhedshjælperen Sonja skal oplære en ny afløser. Det foregår primært ved sidemandsoplæring, hvor den nye afløser, der hedder Alma, følger Sonja rundt. Den næste borger, de skal hjælpe, er Britt. Før de banker på, fortæller Sonja om Britt. Hun beskriver, at Britt både har fysiske og kognitive funktionsnedsættelser og forklarer, at det medfører omfattende behov for pleje og støtte i hverdagen. Hun fortæller også, at de i dag skal hjælpe Britt i bad. Det betyder, at Britt skal liftes, selvom det er svært for hende. Britts demens betyder, at hun har svært ved at orientere sig, og hun bliver ofte bange i de situationer, hvor hun skal liftes. Til gengæld er det meget tydeligt, at Britt nyder at være i bad. Derfor prioriterer personalegruppen god tid til, at rutinerne kan foregå i et roligt tempo, så oplevelsen kan blive så god som muligt for Britt.
Inde i sengen sidder Britt med ryglænet hævet og en kop kaffe foran sig på bordet. Hun kigger på de to kvinder, der er trådt ind i hendes hjem. ”Hvem er det?” spørger hun. Sonja smiler, introducerer sig selv og sin kollega, før hun fortæller, at de gerne vil have lov at hjælpe Britt i bad. Britt nikker, det vil hun gerne. Alma begynder at gøre klar. Hun finder rent tøj i skabet, før hun lægger håndklæder og vaskeklude frem på badeværelset. Der lyder en bimlen fra Sonjas telefon. Britt spjætter. Sonja kigger på skærmen, der lyser op. Det er et nødkald. Hun overvejer det kort, men afviser kaldet, og det sendes videre til en kollega.
Da alt er klar, lægger Sonja forsigtigt en hånd på Britts skulder. ”Må jeg hjælpe dig ud i bad?” spørger hun. Britt nikker, og kollegerne hjælpes ad med at lægge sejlet ind under Britt. Sonja trækker loftliften hen til sengen og fastgør sejlet. Med rolig stemme forklarer hun Britt, hvad der skal ske nu. Britt nikker, men hendes fødder har dårligt sluppet madrassen, før hun med skinger stemme spørger: ”Hvad sker der? Hvor er jeg?”. Sonja tager fat i sejlet og drejer Britt, så de kan se hinanden i øjnene. Hun smiler og holder øjenkontakten, mens hun forsikrer Britt om, at hun nok skal passe på hende. Sådan står de lidt, indtil Sonja spørger Britt, om hun er klar til at fortsætte. Før Britt når at svare, lyder en alarm fra Sonjas telefon igen. Stadig med en hånd på Britt forsøger Sonja at trække telefonen op af lommen. Uroen spreder sig i rummet. Britts stemme bliver skinger. Hun vil gerne vide, hvad der sker. På skærmen kan Sonja se, at det er endnu et nødkald. I løbet af de næste sekunder laver hun den vurdering, at hun ikke selv kan gå fra Britt. Hun overvejer kort, om Alma kan gå i stedet for hende, men det går heller ikke. Det er Tom, der har trykket på sit nødkald, og hvis han har en dårlig dag, så går det ikke at sende en ny afløser ind til ham alene. Hun vrister plastikhandskerne af, førend hun afviser nødkaldet med et stik af dårlig samvittighed. Hendes kolleger har jo også nok at se til. Hun ryster det af sig, spritter hænderne og ryster dem tørre i luften. Hun tager et nyt sæt handsker på, inden hun igen vender sin fulde opmærksomhed mod Britt, hvis lyde næsten er blevet til gråd. Sonja aer Britt på kinden, mens hun forsikrer Britt om, at de passer på hende.
Ude på badeværelset sidder Britt i sin badestol. Stemningen er en anden nu. Britt ser veltilfreds ud. Øjnene er lukkede, og munden giver antydningen af et smil. Sonja viser Alma, hvordan hun kan vaske håret uden at Britt får shampoo i øjnene. Lige som Alma slukker vandet, lyder der endnu en bimlen fra Sonjas telefon.
Behovet for prioritering af alarmer
Når antallet af alarmer øges som følge af, at der kommer flere adviserende velfærdsteknologiske løsninger i brug, stiger behovet for at sortere i samt prioritere mellem dem. I casen med Britt ser vi, hvordan social- og sundhedshjælperen Sonja må afbryde plejerutinerne for at tage stilling til alvoren af den alarm, der lyder. Dette er hun nødsaget til at gøre, selvom hun står inde hos en sårbar borger og midt i en situation, som hun allerede på forhånd ved, vil være svær for Britt at komme igennem. Sonja må her foretage en vurdering af, hvorvidt det behov, som alarmen adviserer om, er mere presserende end den situation, som hun står i sammen med Britt og den nye afløser. Den enkelte sundheds- og plejemedarbejder må også overveje, hvorvidt en given kollega er bedre stillet til at håndtere den alarm, de potentielt sender videre. Hvis det er en dag, hvor få er på arbejde, så kunne Sonja godt være den mest erfarne, og dermed må hun tage med i sine betragtninger, om hun kommer til at sende alarmen videre til en kollega, der har knap så gode forudsætninger for at løfte opgaven. Alt dette skal gøres inden for relativt kort tid.
Samtidig har de høje lyde også en betydning for nærheden i den plejesituation, som sundheds- og plejepersonalet kan stå i, når alarmen lyder. Adviseringerne kan bidrage til uro for borgeren, når nærværet i fx intime plejesituationer forstyrres af både lyden fra alarmen, men også af andre behov end deres eget. Det er derfor væsentligt at assistere sundheds- og plejepersonalet med at prioritere i alarmerne.
Ikke alle adviseringer og alarmer er akutte og skal håndteres med det samme. Nogle varslinger er også rutinemæssige, såsom en intelligent ble, der adviserer om, at bleen har været i berøring af væske, men at bleen ikke er så våd, at der er behov for at skifte den lige nu. Håndteringen af de mange alarmer skal understøttes af en IoT-platform, som skal hjælpe sundheds- og plejepersonalet med at prioritere i alarmerne. Adviseringerne skal samles, og så skal der skelnes mellem rutinemæssige adviseringer og akutte alarmer. Ydermere kan førnævnte dataanalyser anvendes til at lave disse meningsfulde prioriteringer af alarmer.
OPSAMLING
Hvis det skal være muligt at udnytte det fulde potentiale ved adviserende velfærdsteknologi, er det væsentligt at understøtte sundheds- og plejepersonalet i at prioritere mellem dem. Adviseringerne skal samles, og der skal skelnes mellem rutinemæssige adviseringer og akutte alarmer. Dataanalyse kan med fordel anvendes til at lave disse meningsfulde prioriteringer af alarmer.
Inddragelse af borgere og pårørende
De senere år er der sket en udvikling, hvor procentvis færre borgere flytter på plejehjem (Danmarks Statistik 2022). Dermed er der også flere ældre, der bor i eget hjem. Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte, både fordi mange borgere har et ønske om at blive i eget hjem, men også fordi den demografiske udvikling gør det sværere at få tilbudt en plads på et plejecenter.
Det må derfor også forventes, at flere ældre borgere også vil modtage omfattende sundhedsog omsorgsydelser i eget hjem. Her spiller velfærdsteknologiske løsninger en central rolle, da de tilbyder nye muligheder for at levere ydelser eller orientere sig i borgerens behov på afstand. Derfor er der behov for, at borgere og pårørende kan få adgang til relevante data, som kan styrke borgerens egenmestring eller de pårørendes inddragelse.
Velfærdsteknologierne flytter ind
For nogle borgere er de velfærdsteknologiske løsninger med til at understøtte egenmestring. De kan fx opnå en større frihed til at bevæge sig uden for hjemmet, når de ikke skal vente på, at sundheds- og plejepersonalet kommer forbi dem i forbindelse med, at de skal tage deres medicin. I stedet udføres ydelsen over skærm eller ved brug af medicinteknologi. For andre borgere, der skal modtage mere omfattende hjælp og støtte i eget hjem, følger der også større forandringer i de fysiske rammer. Hjemmet bliver omdannet til også at være en arbejdsplads. Nogle gange ses det tydeligt, når den almindelige seng er udskiftet, og måske står den endda også et andet sted end i soveværelset. Andre gange er der opsat en loftlift, eller måske står der velfærdsteknologiske løsninger rundt omkring i hjemmet.
Generelt får det også betydning for de pårørende, at deres kære har brug for støtte til livsførelse. Pårørende er en del af langt de fleste ældres liv. CPR-registret viser, at 93,2 procent af ældre borgere på 70 år og derover har en eller flere nære pårørende i form af en partner, søskende, børn eller børnebørn. De 6,8 procent uden nære familierelationer er ikke nødvendigvis alene i hverdagen, men kan have andre vigtige pårørende i form af fx venner eller naboer (Danmarks Statistik 2025d). For mange ældre med plejebehov spiller pårørende en vigtig rolle i hverdagen.
Pårørende har også en rolle at spille i brugen af velfærdsteknologi. Det gælder særligt dem, der måtte bo på samme adresse som den plejekrævende borger. For selvom mange velfærdsteknologiske løsninger er designet med fokus på at identificere, understøtte eller imødekomme behov hos den borger, der har fået dem bevilget, så er det ikke altid borgeren selv, der er den eneste – eller den primære – bruger af løsningerne. Når en borger får bevilget en velfærdsteknologisk løsning, kan det også skyldes, at de har behov, som de ikke selv er i stand til at opfylde. Det kan være, at borgeren ikke længere kan mærke, om han eller hun har behov for at komme på toilettet, men det kan også være, at borgeren er udfordret i at huske, hvornår det er tid til at tage medicin. Det er derfor nærliggende, at nogle borgere også skal understøttes i at bruge de velfærdsteknologiske løsninger. I nogle tilfælde vil det være sundheds- og plejepersonalet, der gør det, men det ses ofte, at de pårørende kan få en fremtrædende rolle, særligt når hjælpen tilbydes i hjemmet. Det kan fx være, at det er ægtefællen, der aktiverer en nødkaldsløsning, når deres partner er faldet, og det er måske dem, der kommunikerer med sundheds- og plejepersonalet om muligheder og begrænsninger ved ny teknologi i hjemmet. Det er derfor væsentligt, at både borgere og pårørende indtænkes, når nye løsninger skal implementeres i hjemmet.
Den pårørendes (u)synlige rolle
Haralds kørestol er rettet mod fjernsynet, hvor rulletekster løber over skærmen. Anni, Haralds kone, står i køkkenet og betragter ham, mens hun tørrer gryder af. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun nogensinde kommer til at vænne sig til, at han nu sidder i kørestol. Hans Parkinsons sygdom har både aldret og ændret ham på kort tid. Bornholmeruret slår ni slag. Det er ved at være tid til Haralds aftenmedicin. På en lille bakke stiller Anni et glas med vand, hun folder en serviet og finder det lille keramikbæger frem, som de engang har haft med hjem fra Japan. Kort efter lyder der en mekanisk lyd fra stuens hjørne, hvor medicindispenseren er koblet til. Anni tager bakken med over til maskinen. Hun tænder standerlampen og tager den lille pose med pillerne, som maskinen har spyttet ud. På posen står der ugedag og tidspunkt for indtag af medicinen. Anni lader øjnene løbe ned over teksten. Det stemmer. Hun tæller pillerne efter. Det stemmer også. Til sidst river hun den øverste del af posen af og hælder pillerne op i det lille keramikbæger.
Henne ved fjernsynet sidder Harald. Han er faldet hen, og hun må tage blidt fat i hans skulder, så han vågner. ”Så er det nu, min ven.” Anni stiller vandglas, piller og serviet foran ham. Langsomt rækker Harald ud efter det lille keramikbæger. Haralds hånd ryster, da han løfter bægeret op til munden. Anni bliver stående og ser efter, at ingen af pillerne falder på gulvet. Harald lader bægeret hvile på underlæben et øjeblik, før han med en langsom bevægelse tipper bægeret med piller. Anni bytter keramikbægeret ud med vandglasset, og Harald skyller pillerne ned. Med servietten dupper Anni vanddråben, der løber ned ad Haralds hage, væk. Han holder hendes blik. Hun kan se, at han vil sige noget, men ordene kommer efterhånden langsommere. ”Engang,” sagde Harald og holder en pause. Hun kan se, at han leder efter ordene. ”Engang var det snaps, vi drak.” Hans udtale er så langsom, at det næsten bliver snøvlende. ”Det er vi blevet for gamle til at drikke alligevel, min ven,” smiler Anni. Hun læner sig ind til Harald. Som hun står der, kan hun fornemme lugten af ammoniak. Hun kigger på uret. Der er nok en halv time til, at hjemmeplejen kommer og hjælper Harald i seng. Hun giver ham et klem, førend hun går ud i køkkenet med bakken igen. På sin telefon trykker Anni nummeret til døgnplejetelefonen. Til medarbejderen i den anden ende af røret fortæller hun med lav stemme, at Harald har haft et uheld, og at hun gerne vil have hjælp til at ordne det. Kvinden i den anden ende af røret lover at ringe videre til den medarbejder, der har Harald på sin køreliste, så hjælpen kan komme hurtigst muligt. Anni lægger på, sætter bakken på plads, før hun går tilbage til Harald i stuen.
Potentialet ved at inddrage borgere og pårørende
For at velfærdsteknologiske løsninger kan integreres bredt i hverdagen, er det derfor nødvendigt at skabe et system, der passer til den virkelighed, som de teknologiske løsninger skal indgå i. Dette inkluderer bl.a., at der tages højde for alle de brugere, der interagerer med løsningerne. Det gælder både borgere og sundheds- og plejepersonale, men i stigende grad også pårørende. Casen illustrerer, hvordan pårørende kan spille en rolle i dagligdagens plejeog omsorgsrutiner. I forlængelse heraf kommer de både i kontakt med velfærdsteknologiske løsninger og sundheds- og plejepersonalet. I casen er det fx Haralds kone, der trykker på knappen på den medicinrobot, som indeholder Haralds medicin. Det er ligeledes hende, der kontakter sundheds- og plejepersonalet, da hun opdager, at Harald har brug for hjælp efter et uheld.
Det er en politisk ambition, at velfærdsteknologi skal være med til at understøtte borgerens egenmestring. Derudover er der også et stigende fokus på, hvordan pårørende og civilsamfundet kan spille en rolle, når flere ældre i fremtiden skal have hjælp og støtte i hverdagen (Ældreministeriet 2025). Det er derfor væsentligt, at både borgere og pårørende på sigt tænkes ind i den teknologiske infrastruktur, der skal understøtte brugen af velfærdsteknologi i praksis.
En fælles IoT-platform skal derfor ikke kun give medarbejderne bedre adgang til data, men også tilbyde borgere og pårørende mulighed for at se relevante oplysninger. Det er væsentligt at samle data fra borgerens mange teknologiske løsninger ét sted, der kan tilgås via et login. Når borger og pårørende kan tilgå data om fx sundhedstilstand, aktivitetsmønstre eller behandlingsforløb, får de et bedre grundlag for at handle på informationerne og deltage aktivt i at understøtte plejen. For de pårørende kan dette betyde en styrket mulighed for at støtte og samarbejde med sundheds- og plejepersonalet på et oplyst grundlag. For borgeren kan adgang til egne data bidrage til oplevelsen af selvbestemmelse, ansvar og forståelse for egen situation.
Det overordnede mål er at styrke borgerens værdighed og medbestemmelse i hverdagen og samtidig skabe strukturer, der gør det muligt at inddrage de pårørende på en relevant og meningsfuld måde. Ved at give både borgere og pårørende den nødvendige viden kan man samtidig reducere unødvendige henvendelser til sundheds- og plejepersonalet, som ellers kan opleves som forstyrrelser i arbejdet.
OPSAMLING
Hvis velfærdsteknologiske løsninger skal understøtte både borgere og pårørende, er det relevant, at de også indtænkes i den teknologiske infrastruktur. De skal derfor også kunne drage nytte af en IoT-platform til velfærdsteknologi. Via et login skal borgere og eventuelt pårørende have adgang til relevante borgerdata i et passende format. Når borger og pårørende kan tilgå data om fx sundhedstilstand, aktivitetsmønstre eller behandlingsforløb, får de et bedre grundlag for at handle på informationerne og deltage aktivt i at understøtte plejen.
Opsamling
Denne rapport er udarbejdet af CO-PI med henblik på at give et praksisnært indblik i behovet for en samlende infrastruktur til at understøtte brugen af velfærdsteknologi i den kommunale ældrepleje. Rapportens indhold er opdelt i fire overordnede behov.
• Behovet for at integrere velfærdsteknologiske løsninger, der indsamler data, i de kommunale omsorgssystemer.
• Behovet for at kunne tilgå data fra forskellige velfærdsteknologiske løsninger med henblik på at lave tværgående analyser.
• Behovet for at bruge data fra velfærdsteknologier til at lave meningsfulde prioriteringer i alarmer fra forskellige løsninger.
• Behovet for at give borgere og pårørende adgang til relevante data fra velfærdsteknologi med henblik på at styrke egenmestring og relevant inddragelse af de pårørende.
Med afsæt i en omfattende vidensindsamling viser rapporten det praksisnære behov for at understøtte sundheds- og plejepersonale, borgere og pårørende i at integrere velfærdsteknologiske løsninger ind i hverdagens arbejdsgange og håndtering af plejebehov. Såfremt gældende lovgivning tillader det, forventes en IoT-platform, som beskrevet her, at kunne indfri disse behov.
Litteratur
AAU & Region Hovedstaden (2018). Fremtidens kompetencer i sundhed. Aalborg Universitet og Center for HR, Region Hovedstaden. https://www.regionh.dk/CAMES/Udvikling/Udviklingsprojekter/Documents/ Fremtidens%20Kompetencer%20i%20Sundhed%202018%20AAU%20og%20Region%20H.pdf
CO-PI (2025). Hvad er en skaleringsproces? Center for Offentlig-Privat Innovation. https://www.co-pi.dk/skaleringsproces/
CO-PI (2024). Tid til at skifte. Center for Offentlig-Privat Innovation. https://co-pi.dk/materialer-ogudgivelser/tid-til-at-skifte/
Danmarks Statistik (2022). Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=44271
Danmarks Statistik (2025a). AED06: Hjemmehjælp, visiterede personer efter område, ydelsestype, timer pr. uge, alder og køn. https://statistikbanken.dk/AED06
Danmarks Statistik (2025b). BEFOLK2: Befolkningen 1. januar efter køn og alder. https://statistikbanken.dk/BEFOLK2
Danmarks Statistik (2025c). HJEMSYG: Modtagere af hjemmesygepleje i eget hjem efter område, alder og køn. https://statistikbanken.dk/HJEMSYG
Danmarks Statistik (2025d). PAAROE04: Befolkningen 1. januar efter relation og hovedpersonens alder (10-års intervaller). https://statistikbanken.dk/PAAROE04
Danmarks Statistik (u.å.). Ældre borgere visiteret til hjemmehjælp og deres pårørende. https://www.dst.dk/-/media/Kontorer/10-Velfaerd/ldre-borgere-visiteret-til-hjemmehjlp-og-deresprrende.pdf
Danske Regioner (2023a). Flere danskere bliver multisyge. regioner.dk/services/nyheder/2023/januar/ flere-danskere-bliver-multisyge/
Danske Regioner (2023b). Endelig aftale om 500 mio. til mere behandling i eget hjem. https://www.regioner.dk/media/zindqtk1/endelig-aftale-om-500-mio-kr-til-mere-behandling-i-egethjem.pdf
Hjernesagen (2023). Plejen er skåret så meget, at det er farligt for de ældre. https://www.hjernesagen. dk/news/plejen-er-skaaret-saa-meget-at-det-er-farligt-for-de-aeldre/ Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024a). Om Sundhedsreformen. Om sundhedsreformen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2024b). Ufaglært social- og sundhedspersonale på det kommunale ældreområde. https://www.benchmark.dk/Media/638403992458023124/Ufagl%c3%a6rt%20social-%20 og%20sundhedspersonale%20p%c3%a5%20det%20kommunale%20%c3%a6ldreomr%c3%a5de.pdf
LUP (2024a). Kristiansand Kommune og Tellu løser floke i velferdsteknologien. Leverandørutviklingsprogrammet. https://innovativeanskaffelser.no/blogg/kristiansand-kommune-ogtellu-loser-floke-i-velferdsteknologien/ LUP (2024). Sømløse velfærdsteknologitjenester. Leverandørutviklingsprogrammet. https://innovativeanskaffelser.no/felles-losning-for-trygghets-og-varslingsteknologi-digitalhjemmeoppfolging-og-velferdsteknologi-for-barn-og-unge/
Parkinsonforeningen (2021). Antal personer på med Parkinson. https://parkinson.dk/nyheder/antal-af-personer-med-parkinson/ Robusthedskommissionen (2023). Robusthedskommissionens anbefalinger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. https://www.ism.dk/Media/638336462586551242/Robusthed-Samlet-RapportTILG.pdf
SOSU Fyn (2025). DigiTech linje. Social- og Sundhedsskolen Fyn. https://sosufyn.dk/uddannelser/digitech/
Sundhed.dk (2025). Digital Sundhed Danmark. Digital Sundhed Danmark – sundhed.dk
Sundhedsdatastyrelsen (2025a). Borgere på 65 år og derover. https://powerbi.esundhed.dk/Reports/ powerbi/esundhed_aaben/emner/sundhedsdata_paa_tvaers/A_SPT_Aeldre?rs:embed=true
Sundhedsdatastyrelsen (2025b). Kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser. https://powerbi.esundhed.dk/Reports/powerbi/esundhed_aaben/emner/sundhedsdata_paa_tvaers/A_ SPT_RUKS?rs:embed=true
Sundhedsstrukturkommissionen (2024). Sundhedsstrukturkommissionens rapport: Beslutningsgrundlag for et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. https://www.ism.dk/publikationer-sundhed/2024/juni/sundhedsstrukturkommissionen
Sundhedsstyrelsen (2025). Meningsfuld Dokumentation i Ældreplejen. https://www.sst.dk/-/media/ Videnscenter-for-vaerdig-aeldrepleje-subsite/Udgivelser-2025/Ramboell_Rapport_MeningsfuldDokumentation_januar2025.ashx?sc_lang=da&hash=BCC5059B4E7DC5D3A8A48E01ACD3A905
VIVE (2021). Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i kommunerne – En analyse af udviklingen i uddannelserne, opgaverne og rammerne samt medarbejdernes perspektiv på området. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd. https://www.vive.dk/da/udgivelser/social-og-sundhedshjaelpere-og-social-og-sundhedsassistenter-ikommunerne-yzenrpzk/
VIVE (2025). Normeringer på plejehjem – en statusrapport. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd. https://www.vive.dk/media/pure/yvrqbjkx/27754404
Ældreministeriet (2024). National strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen på vej. https://aeldremin.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/okt/national-strategi-for-udbredelse-afvelfaerdsteknologi-i-aeldreplejen-paa-vejinisteriet
Ældreministeriet (2025). Redegørelser om ældreområdet.
Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) er et nationalt center skabt af regeringen, KL og Danske Regioner. CO-PI bygger på værdien af partnerskaber, og derfor er DI, Dansk Erhverv og FH repræsenteret i centerets bestyrelse.
CO-PI’s mål er at tage offentlig-privat innovationssamarbejde til et nyt og højere niveau. Det sker ved at udvikle nye – og nødvendige – løsninger på konkrete samfundsudfordringer, som kan finansieres, implementeres og skaleres. Publikationen Behovet for at samle skal ses i forlængelse af dette arbejde.
