Tydelighed, opmærksomhed og fleksibilitet

ved at skærme for det, der kan skabe barrierer eller være distraherende for en succesoplevelse.

Hvis der er deltagere, som har en tættere relation til en ”flyver”, så lad denne tage over. Det giver det bedste møde for deltageren.

Hvis gruppen er stor, funktionsniveauet meget forskelligt, eller det er første gang, man anvender Dialogmetoden, kan det være en fordel at bringe yderligere personale i spil til at støtte moderator og deltagere i samtalen. I Lavuk er det ”flyvere”, som sikrer at praktiske opgaver i og omkring mødet bliver løst uden, at samtalen forstyrres. Det kan være at hjælpe en deltager på toilettet, hente frisk vand eller at sætte sig ved siden af en deltager, der har behov for fysisk nærvær. Det kan også være at tage hånd om en konflikt eller at tage sig særligt af en deltager, der bliver ked af det ved bordet.

Det er imidlertid vigtigt, at der kun er én moderator, som styrer samtalen gennem hele forløbet. Samarbejdet mellem moderator og flyvere skal naturligvis fungere, og der skal være en klar aftale om, hvem der gør hvad. Alle skal kende rollerne og kunne arbejde i dem.

Deltagere Deltagerne er medlemmer, medarbejdere, borgere eller brugere med en funktionsnedsættelse.

Der er flere faktorer, der har indflydelse på hvor mange, der deltager i et dialogmøde:

Moderators fortrolighed med deltagerne og deltagernes indbyrdes fortrolighed har betydning for antallet af deltagere og kvaliteten af forberedelsen. Også erfaring med møder generelt og dialogformen specifikt har indflydelse. Jo større erfaring, des større kan gruppen af deltagere være.

I en opstartsfase anbefaler vi 3-4 deltagere. Det sikrer et reelt socialt rum og skaber mulighed for en gruppedynamik. Når alle er rutinerede i metoden og har erfaring med at tale i det sociale rum, kan man gå op til 10 deltagere. Her er det stadig muligt at holde koncentrationen

og forholde sig til de øvrige deltagere, mens inddragelse af flere deltagere kan fjerne strukturen for de involverede. Hvis dialogmøderne er populære, er det derfor en bedre idé at oprette flere dialoggrupper, hvor alle har oplevelsen af at kunne komme til orde.

Emner I udgangspunktet kan alle emner tages op i Dialogmetoden. Emnet kan udspringe af de tanker og spørgsmål, der rører sig hos den enkelte og målgruppen som helhed eller af en opdragsgivers ønske om at høre målgruppens tanker og erfaringer om et pågældende emne. I Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk mødes dialoggruppen ”Sladretaskerne” en gang om ugen for at tale om emner som eksempelvis ”Kærlighed og kærester”, ”Skole og arbejde” eller ”At flytte hjemmefra”. Emnerne tages op på pigernes foranledning og gentagne gange, fordi det er emner, som fylder på forskellige tidspunkter.

Emnet kan også være ”Arbejdets tilrettelæggelse”, hvis man eksempelvis er et dagtilbud, der ønsker at inddrage medarbejderne i, hvordan deres egen arbejdsdag skal forløbe. Eller ”Mødet med din sagsbehandler”, hvis man i en socialforvaltning er interesseret i at forbedre kontakten mellem borgere og den kommunale sagsbehandling.

Fælles bevidsthed I Dialogmetoden er deltagerne medskabere af den fælles bevidsthed om, hvad der skal øves, styrkes og udvikles. Pædagogen skaber rammen for den proces ved at italesætte alt, hvad der foregår:

• Vi arbejder med temaer for at styrke og udvikle vores kendskab til og indsigt i et emne.

• Vi forbereder os inden mødet, fordi det er godt at vide, hvor man har hinanden og på forhånd lave aftaler med moderator om det, der er rart eller svært at tale om.

• Vi forsøger at aflæse, reagere på og drage omsorg for hinanden, fordi vi arbejder med vores evne til at forstå os selv og hinanden.

• Vi arbejder med spørgsmålskort, fordi vi øver os i at være både den spørgende og den svarende part.

• Vi indtager forskellige roller i samtalen for at træne vores evne til at fortælle og beskrive, hvad vi tænker, føler og har holdning til.

• Vi kan tegne eller lave Lego. Dermed styrker vi vores evne til at holde fokus og bevare koncentrationen.

• Vi sidder omkring et bord med ansigt og krop vendt mod hinanden for at skærpe opmærksomheden om det, der fortælles.

TYDELIGHED, OPMÆRKSOMHED OG FLEKSIBILITET Dialogmetoden bygger på den nærværende relation som grundlag for at kunne træde ind i et større fællesskab. Det er i relationen, mennesker mødes og udvikles, og her skabes der afsæt for at kunne og turde afprøve nye handlemuligheder og opnå nye erkendelser.

Relationer har værdi, fordi man i mødet med andre mennesker får mulighed for at opnå nye perspektiver og opleve at andre mennesker måske forstår og ser verden ligesom en selv. Begge dele har betydning for vores fodfæste og videre færd i livet.

Gennem alle delprocesser i Dialogmetoden har vi en særlig opmærksomhed rettet mod at inddrage og spille sammen med deltagerne i dialogmødet, så man mødes, udvikles og lykkes i fællesskab.

Vi arbejder med særligt fokus på opmærksomhed, tydelighed og fleksibilitet:

Tydelighed Opmærksomhed

Fleksibilitet

Det handler om at vise, at man vil relationen, og at den har værdi og betydning – også hvis man bliver afvist af en deltager. Det stiller krav til pædagogens egen afklaring og bevidsthed om tilstedeværelse, fokus og redskaber.

Tydelighed For at kunne mødes i samtalerum er det nødvendigt, at man er tydelig hele tiden. Alle elementer bliver italesat – det gælder alt fra forberedelsen til det fysiske rum, spørgsmålskort, de følelser, der opstår, målsætningen, deltagernes og moderators rolle. Det handler om at skabe bevidsthed undervejs om betydningen af at være i et socialt rum og at udvikle evnen til at være der.

Når man som moderator eksempelvis lægger hånden på armen af en deltager for at vise nærvær og opmærksomhed, bliver det italesat, at ”jeg lægger hånden på din arm, så du ved, at jeg er her for dig” eller ”det er mit ansvar at sørge for, at du har dine tegneredskaber, og at samtalen går godt”.

Det er også vigtigt, at være konkret og tydelig i spørgsmål såvel som formuleringen af dem. ”Sig til mig, hvad det er, du vil vide noget om”, siger vores deltagere, og det har vi taget til os i udviklingen af metoden. Tydeligheden gør, at alle deltagende er bevidste om, hvad der foregår og ikke behøver at undre sig eller tvivle i situationen.

Moderator/pædagoger har ikke mobiltelefoner til dialogmøderne, og vi sikrer os altid, at rummet er uforstyrret. Det samme gælder i aftaleprocessen – deltagerne har vores fulde opmærksomhed.

Opmærksomhed Opmærksomhed, nærvær og nysgerrighed over for målgruppen er afgørende for at lykkes, for det er det primære redskab til at motivere den enkeltes deltagelse. Opmærksomheden er i spil lige fra den første aftale om et dialogmøde, over forberedelsesfasen til selve mødet. Det handler om at vise, at det, der fortælles, har værdi, og at deltageren får en oplevelse af, at moderator er nærværende og til at stole på i processen.

Det stiller krav til, at moderator husker, hvad deltageren fortæller fra gang til gang og bruger sin viden i den løbende samtale. Vi lægger vægt på at være systematiske i vores lytten til og iagttagelse af målgruppen. På den måde kan vi over tid genfortælle og bevidne den enkeltes historie med et nærvær, som er konkret og

øger oplevelsen af at blive set. Det tager tid, men det betaler sig, fordi det også sætter den enkelte fri.

Samtidig betyder den konkrete opmærksomhed, at man bliver bedre til at sætte sig i målgruppens sted og bedre kan støtte i det sociale rum.

Fleksibilitet Fleksibilitet er et nøgleord i Dialogmetoden. Den tilgang og dialogform, vi sætter i spil sammen med de deltagende, har udgangspunkt i, at alle mennesker forstår og begriber forskelligt. Man skal være i stand til at ændre retning i kommunikationen og vælge en anden vinkel, hvis man ikke formår at skabe gensidig forståelse med en deltager. Det handler om at kunne sikre rammerne for samtalen, uanset i hvilken retning den går, så den enkelte er motiveret til at deltage i dialogen.

Det kan være, at en deltager bliver følelsesmæssigt påvirket og ikke er vant til at håndtere sin følelse i et socialt rum. Her kan det være nødvendigt at sætte sig ved siden af deltageren og fokusere på deltagerens følelse - og ikke på spørgsmålskortet. Det kan også være, at en deltager ikke forstår den måde, vi spørger på, og her er opgaven at omformulere, så spørgsmålet giver mening. Vores udgangspunkt er, at det altid er moderators ansvar, at samtalen forløber hensigtsmæssigt, og dermed bliver fleksibiliteten afgørende.