5 minute read

Viborg når en milepæl

1000 UNGE VIL VÆRE MED I VIBORG

Ved sidste medlemsoptælling ramte Region Viborg en milepæl af de helt store. De passerede nemlig et medlemstal på over 1000 medlemmer, og det gør pt. regionen til den med flest medlemmer i LandboUngdom.

”Det er et skarpt hjørne vi endelig har rundet. Vi er rundt i regionen begyndt at lave flere fede arrangementer, som folk gider. Jeg ved ikke helt hvilke arrangementer der lige gør det, men vi har kunnet se siden nytår, at vi har fået mange flere medlemmer”, siger Kathrine Sørensen, næstformand i regionen og lokalformand i Viborg/ Kjellerup.

ANDERLEDES ARRANGEMENTER OG

FÆLLESSKAB TILTRÆKKER

Lokalforeningerne i Viborg er blevet et oplagt samlingspunkt og det betyder at der er noget fælles at gå til i området. Når mange jævnaldrende tager til de store byer for at læse, skal der jo stadig være noget for alle dem, der bliver i området, mener Kathrine Sørensen:

”Jeg er ikke taget til Aalborg eller Aarhus for at læse ligesom alle andre og som det lidt er normen, så når man er blevet hjemme og læser, skal der stadig være et fællesskab. Det er måske også det mange bliver for, fordi der er et godt fællesskab og der er noget man kan mødes om. Det fællesskab som unge har i byerne, vil vi også have lidt af ude på landet.”

Tekst Maria Jakobsen / Foto Privat

Initiativet til, at der sker noget i området er der også flere, der er glade for, bl.a. Frederik Nielsen, der har været medlem i regionen i nogle år.

”Det betyder da bestemt noget at der er nogen der tager initiativ, sådan at man kan komme ud og være social,” siger Frederik Nielsen.

Tilslutningen til fællesskabet kommer med nytænkning og godt udbud af arrangementer. I regionen har man den seneste tid nemlig valgt også at fokusere på anderledes arrangemen-

ter, som skal tiltrække en bredere flok; og det giver pote.

”Mange nye er også kommet til, og det ikke en hemmelighed, at vi kan se en lille stigning i foråret, hvor der er peak i aktiviteter. Størstedelen er nye medlemmer der tænker: Det der fællesskab i Landboungdom, det vil jeg gerne være en del af,” fortæller Kathrine og uddyber

”I Viborg/Kjellerup er vi på en eller anden måde nået ud til nogle, der ikke lige er de der typiske LU medlemmer.

Men de har set et fællesskab, og er blevet hevet med af en kammerat, som har syntes at de skulle med til et arrangement. Jeg tror også, at det, at vi laver lidt anderledes arrangementer i regionen, at det ikke kun skal være spark dæk arrangementer f.eks., det tror jeg også har hjulpet lidt”.

FOKUS FRA LOKALBESTYRELSERNE

PÅ AT FÅ FOLK MED

Målet er 1070 medlemmer inden jul, og man kommer ikke sovende til et stort fællesskab. Derfor er medlemstallet blevet et fast punkt til møderne

i Region Viborg, hvor de desuden arbejder efter et skema, der holder styr på, hvor mange medlemmer der er, målsætninger og hvad der kan gøres for at nå derhen.

”Allerede nu har vi nået det mål, vi har sat for juli/august. For mig personlig er det fedt, at der er et mål, og det tænkte jeg dengang, jeg lavede det der skema, at sådan er der nok også andre der har det. Vi har snakket om, at vi er den største region i landet, men vi er ved at blive indhentet. Derfor skal vi ikke stå stille. Vi vil sta-

dig gerne blive ved med at vækste i forhold til medlemmer, og vi skal blive ved med at gøre os bedre i forhold til arrangementer og sørge for det er fedt for vores medlemmer”.

Som del i fortsat at være et attraktivt fællesskab har regionen bl.a. besluttet at lave større ture som er gratis for medlemmer. Der har tidligere været en bustur til traktortræk i Borris og i juni går turen mod København, hvor medlemmer af hele LandboUngdom kan hoppe på undervejs.

FAKTA OM LU

Der er ca. 5800 medlemmer i LandboUngdom.

Der er 47 lokalforeninger fordelt i hele landet.

Der bliver årligt afholdt flere end 450 arrangementer på landsplan.

Som medlem af LandboUngdom kan man deltage i arrangementer i hele landet uanset, hvilken lokalforening man er medlem af.

Danmarks billigste fagforening

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Prisen er kun 566 kr. pr. måned. Bliver du medlem i både fagforening og a-kasse, er fagforeningen gratis de første 6 måneder.

Gratis karriererådgivning

Når du er medlem, tilbyder vi dig gratis karriererådgivning og hjælp til jobsøgning. Vores dygtige vejledere kan give dig sparring om drømmejobbet og inspiration til at gå nye veje.

Vi hjælper dig hele vejen

Når du er medlem i Det Faglige Hus, er du garanteret faglig og juridisk hjælp gennem hele retssystemet, hvis du får problemer i din ansættelse. Vi hjælper dig også med at køre din sag, hvis du får en arbejdsskade.

Anne-Mette Houborg Hotlinekonsulent

This article is from: