
3 minute read
RÅD TIL EUROPAKOMMISSIONEN
from LU bladet nr. 2 2024
by landboungdom
Tid til grøn revolution? Sådan lød overskriften på en ungdomskonference om fremtidens europæiske bioøkonomi, som midt marts blev afholdt i Industriens Hus, København. Dansk Industri og unge repræsentanter var samlet for at diskutere fremtidens bæredygtige økonomi og med fra LandboUngdom, var Niels Skovgaard og Søren Bank.
Baggrunden for det hele er en verdensomspændende festival: Bioeconomy Changemakers Festival, som arrangeres af Europa-Kommissionen. Festivalens mål er at engagere unge over hele verden til at drive de nødvendige initiativer for en bæredygtig fremtid. 18 europæiske lande har afholdt satellit-begivenheder, for at indsamle viden og engagere unge forud for Bioeconomy Changemakers Festival.
“Det er megarelevant at os der bliver snakket om, også bliver hørt. Især os unge, der også gerne vil en bæredygtig fremtid. Vi kan måske hurtigere finde fælles fodslag,” siger Søren Bank.
“Det er vigtigt og udfordrende, som landmand. Der er mange, der har en holdning til det vi laver, så det er vigtigt, at vi samles for at tale om vores forskellige synspunkter – både der, hvor vi er forskellige, men også der, hvor vi er enige,” uddyber Søren Bank.
MERE END BARE SNAK
Foruden oplæg fra Sofie Carsten Nielsen og Tommy Ahlers var indlæg fra forskellige organisationer og virksomheder – herunder LandboUngdom. Som afslutning diskuterende deltagerne i fællesskab, hvordan rammerne for grøn forandring kan se ud. Men der var ikke bare snak på dagsordenen ved konferencen, det hele er nemlig ført sammen til råd til handling. Helt konkret bliver samtalerne nemlig lavet om til ti anbefalinger, som leveres til Europa-Kommissionen.
Anbefalinger
Europæiske anbefalinger
• Ensartet europæisk CO2-afgift og i forlængelse heraf en udvidelse af den europæiske klimatold (CBAM).
• CO2-mærkning af produkter for at vejlede forbrugeren i mere bæredygtige valg.
• Opdatering af EU’s landbrugsstøtte (CAP) til at prioritere bæredygtige løsninger såsom vertical farming og brug af NGT i produktionen af grønne fødevarer og nye proteiner.
• Hurtigere godkendelsesprocesser og for nye grønne produkter såsom Novel Foods. Herunder en kort behandlingstidsgaranti.
• Alternative fødevarer skal kunne få økomærket.
• Vækst er en forudsætning for økonomisk udvikling og velfungerende samfund, men det skal ske indenfor de planetære grænser, hvorfor decoupling af økonomisk vækst og CO2-udledninger er essentielt.
Nationale anbefalinger
• Udvikling af regulatoriske sandkasser i Danmark til styrkelse af innovation.
• Vi skal uddanne ”cirkulære generalister”: Give den brede befolkning et fælles sprog til at agere i en naturvidenskabelig verden og en fælles forståelse for bæredygtighed.
Borgernære anbefalinger
• Social retfærdighed i den grønne omstilling – hvert job nedlagt skal erstattes af et nyt.
• De grønne valg skal være de letteste og billigste valg for forbrugeren.
Der blev truffet mange gode beslutninger på baggrund af hårdt arbejde og god rådgivning.
- Emil Vestergaard



SAGRO har været en uvurderlig hjælp, blandt andet til råd om finansiering af mit gårdmejeri
- Tobias Christensen


Jeg er kommet rigtig godt i gang som griseproducent. Og det har jeg ikke kunnet uden, at SAGRO har hjulpet mig
- Lasse Romvig







Det er vigtigt med den rigtige rådgiver. Det har tidligere kostet mig dyrt at have det forkerte selskab.
- Pelle granhøj



Få en GRATIS etableringsmappe med råd og cases fra andre, der har opfyldt drømmen om at blive selvstændig. Ring nu på 7660 2370 eller mail cnp@sagro.dk