3 minute read

MEDLEM TIL MEDLEM PÅ MARTSKURSUS

Det var medlemmer af LandboUngdom, der for første gang på Martskursus lærte fra sig til andre medlemmer. For hvem er bedre til at fortælle om lederskab end LU’ere, der selv har gennemgået en rejse, og hvem kan bedst give konkrete værktøjer til at håndtere lokalforeningsøkonomi end de lokalforeninger, der har udviklet et system til det?

130 LU’ere fra hele landet var igen i år samlet til et af LandboUngdoms største landsdækkende kurser, nemlig Martskursus, som arrangeres af Aktivitets- og Kursusudvalget. Formålet med kurset, der afholdes for 21'ende gang har egentlig ikke ændret sig. Det handler nemlig om at skabe fællesskab og netværk på tværs af LandboUngdom, give konkrete værktøjer LU’ere kan bruge som frivillige og i andre dele af deres liv og tilbyde en unik weekend, man ikke kan få andre steder.

MARTSKURSUS 2023

I år var igen undtagelse, for selvom formålet er det samme, udvikler Aktivitets- og Kursusudvalget løbende på Martkursus. Det var bl.a. derfor, at der i år som noget nyt var sat frivillige ind som kursusledere på de fleste af kurserne – og det gav noget helt særligt.

I et talknuserkursus, som måske ikke er det der umiddelbart tiltrækker de fleste, var rummet alligevel fuldt, for økonomi behøver hverken være tørt eller svært, hvis man kan få de rigtige værktøjer, og det har Region Aarhus

I år var de forskellige kurser:

• Scorekursus

• Gå forrest som leder

• Konkurrecepløjning

• Sociale Medier

• Økonomien i LandboUngdom

• Fremtidens Landbrug

• Bestyrelsens A-Z

• Det store arrangement udviklet og givet videre til andre LU’ere på kurset.

En af deltagerne på økonomikurset var Steffen Holm Nissen fra Ringkøbing-Ulfborg LandboUngdom, som var med på Martskursus for første gang. Selvom han godt nok kendte flere af de andre deltagere, var han taget alene afsted for at dygtiggøre sig, som almindeligt medlem af LandboUngdom.

“Dagen har været enorm god og høj faglig inde på vores økonomikursus, og der er meget hyggeligt samvær i pauserne og smil hele vejen rundt. Det er min debut, og en god debut,” siger Steffen og fortsætter:

“Man kunne måske være bange for, at det var lidt langhåret og kedeligt, men det var det slet ikke. Det har jo hovedfokus på at være kasserer i LandboUngdom, og derfor var der en masse gode skabeloner, vi fik, som gør det nemmere og ens for alle. Bare det at få de her skabeloner med hjem synes jeg var en stor ting, og så lærte vi også lidt om baggrunden for formalia som er nødvendigt, så det var bare dygtige undervisere. Det var rigtig fint, at det var LU’ere der underviste. De ting jeg har lært i dag, kan jeg også tage med over til noget af det jeg laver til hverdag, hvor jeg er almindelig kasserer i en anden organisation,” afslutter Steffen Holm Nissen.

H J Faglighed Og Erfaringsudveksling

Det er meningen at LU'ere skal tage noget med hjem, både på den sociale konto, men især også på den faglige, og læring kan ske på mange måder. Det ser man bl.a. når man bevæger sig ind i kurset “Gå forrest som leder”, hvor rutinerede frivillige deler ud af deres erfaringer.

I rummet, hvor LU’ere skal lære om lederskab ligger der legoklodser og linealer på gulvet og bordene. Rummet er delt op af en skillevæg, hvor LU’ere står på hver side. De skal nemlig give hinanden instrukser i, hvordan en tegning skal tegnes, og hvordan en legofigur skal bygges uden at måtte se hinanden. Det kræver god kommunikation, tålmodighed og teamwork ud over det sædvanlige. Og hvis der er noget LU’er er gode til, så er det teamwork. Uden nødvendigvis at have aftalt det sker instrukserne i et naturligt flow, hvor hvert gruppemedlem skiftes til at hente klodser og samle information fra gruppemedlemmet bag væggen. Der er højt tempo og dyb koncentration, og LU’ere kommer stolte, glade og lidt trætte gennem døren de har snakket bag for at se gruppemedlemmernes Lego figurer og tegninger. Bagefter bliver der evalueret i fremgangsmåden: “Gav det mening, da jeg begyndte at beskrive det i mønstre” spørger en af dem som har stået bag døren, og et gruppemedlem i en anden gruppe forklarer, hvordan det var svært at forstå forholdene ud fra farver. Og selvom det på Martskurset handlede om legoklodser er læringen god, når man f.eks. skal koordinere et stort arrangement i lokalforeningen, eller hvis man vil indtræde i en ledende rolle i LandboUngdom.

For mange er Martskursuset første gang man er alene afsted til et landsdækkende arrangement i LandboUngdom, men det betyder slet ikke at man er alene. I år var der igen mange der var afsted som de eneste fra deres lokalforening, men det giver kun afledning til at møde nye mennesker, man ellers ikke ville have mødt.

En af dem, er Ida fra Falster LandboUngdom , som var med for første, men bestemt ikke sidste, gang.

“Jeg synes faktisk det er et vidt fedt koncept og det er noget jeg helt sikkert skal blive ved med at gøre, også det der med at man møder en hel masse på landsplan, og hører hvordan de gør og får lært nogle nye mennesker at kende. Og danne fællesskab, som jo er alles mål, det synes jeg også bare er vildt fedt ved at være med til sådan en dag som i dag,” siger Ida.

This article is from: