FKF Årsberetning Jubilæumsskrift 2022

Foreningen af

Kristne Friskoler

Jubilæumsskrift

ÅRSBERETNING 2022

FKF er blevet voksen

INDHOLD

3

DE KRISTNE FRISKOLER FYLDER 50

11

SKOLERNE PRÆSENTERER SIG SELV

46

FORMANDSBERETNING

52

REGNSKAB 2021 OG BUDGET 2022

54

STRATEGI 2022-2026

56

VI DØR UDEN DANNELSE

58

SKOLEOVERSIGT

62

FKF’S BESTYRELSE

63

ØVRIGE ADRESSER

Ja, når man fylder 50 år, kan man vist godt sige, man er ved at være voksen. Og hvis ikke, er det måske på tide, man gør noget ved det.

2021 var et begivenhedsrigt år i sig selv, og derfor vil vi så vidt muligt undgå at tale om Covid-19 – såvel her i skriftet, som ved jubilæumsfejringen den 12. marts. Vi markerer 50-års jubilæet, som vi naturligvis gerne havde fejret i 2021 (men ikke kunne), med festligt samvær i forlængelse af generalforsamlingen på Nyborg Strand, hvor vi håber at se alle medlemsskoler og – institutioner, samarbejdspartnere og venner af foreningen – ikke mindst de, der var med ”i de gode, gamle dage”.

FKF er blevet voksen, og det er nu på tide at få pomadiseret håret. I det forgangne år blev der arbejdet meget med foreningens strategi i sekretariatet, på dialog­ møder, på ledermøder og i foreningens bestyrelse. Vi havde brug for at se på, hvad de 50 år gør ved os og på den måde genbesøge vores skoleidentitet. Det er der kommet mange gode snakke ud af, og her i bladet præsenterer vi ganske kort strategien, som har overskriften ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”. Det glæder vi os rigtig meget til at omsætte til praksis og venter os mange spændende samtaler og udviklingspotentialer af.

I de 50 år, der er gået, er der flydt meget vand i åen; derfor udvides årsskriftet denne gang med en jubilæumsdel, som blandt andet består af et historisk vue, forfattet af Carsten Hjorth-Pedersen. Derudover har hver skole i foreningen fået mulighed for at bringe en kort historisk præsentation af deres egen skole.

Dermed rummer dette jubilæumsskrift alt! Et overblik over de 50 år, der er gået, en status fra formanden og et perspektiv ind i årene, der kommer. Der er fortsat meget godt at sige om alle vores dejlige, velfungerende skoler og daginstitutioner og mange spændende pædagogiske, politiske og samfundsmæssige udfordringer i sigte. Lad 2022 blive endnu et år, hvor vi alle yder det bedste, vi kan og i øvrigt hviler trygt i, at alt står i Guds Faderhånd.

Foreningen af Kristne Friskoler Bytorvet 7, 1. th.

8722 Hedensted Email: fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk

Jakob Carl Christensen Sekretariatschef

Tlf. 9735 2099 Redigering: Jakob Carl Christensen Layout: Nygaard Grafisk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Fotos: Nicolai Kristensen og foreningens skoler

2

50 De kristne friskoler fylder

50

AF CARSTEN HJORTH PEDERSEN, TIDL. LEDER AF KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT

Men var der ikke kristne friskoler før 1972? Jo, bestemt.

• De første realskoler, som blev oprettet i slutningen af 1700-tallet, havde den kristne enhedskultur som grundlag.

• De stærke jyder på Horsensegnen etablerede hjemmeundervisning (senere skoler) i begyndelsen af 1800-tallet i protest mod den nye salmebog og katekismus. De ville bruge Kingos salmebog og Pontoppidans katekismus. De var ”meget kristne”.

• De grundtvigske friskoler, som opstod fra 1852 og frem, var i høj grad kristne, så sandt som deres ”fædre” – N.F.S. Grundtvig og Kristen Kold – var det.

• Den første katolske skole i Danmark blev etableret allerede i 1662, og i dag er der 22 katolske skoler i Danmark.

Så jo, der har været kristne friskoler i Danmark lang tid før 1972, og mange af dem eksisterer i dag – side om side med ”de kristne friskoler”. Når de 34 skoler, som er medlemmer af Foreningen af Kristne Friskoler, i dag kalder sig – og af andre kaldes – kristne, må det altså ikke forstås eksklusivt, som om der ikke findes andre kristne skoler end dem. Sådan er betegnelsen bare blevet primært ud fra det faktum, at disse 34 skoler opstod som en samlet gruppe, der de sidste 50 år – det tør jeg godt sige – har haft en mere markant kristen profil end de andre nuværende friskoler, som også kan kaldes kristne.

Det kan derfor være på sin plads at rejse et spørgsmål: Vil det fortsat være tilfældet – de næste 50 år – at disse 34 skoler har en langt tydeligere kristen profil end folkeskolen og de øvrige friskoler? Det spørgsmål kan kun den enkelte skole – dvs. den enkelte skoleleder, lærer, SFO-medarbejder, bestyrelsesmedlem etc. – svare på. Ikke ved at have flotte ord i munden, men ved at have en kristen praksis.

For øvrigt er én af de nuværende 34 kristne friskoler etableret i 1911, nemlig Bøgballe Friskole. Skolen står i traditionen efter førnævnte ”stærke jyder”.

”Mørket har sænket sig over vort land. Kampen mod ondskabens åndsmagter er blevet mere mærkbar og mere synlig. Kampen står ikke mindst om børnene og de unge”.

Sådan udtrykkes det i referatet fra det første bestyrelsesmøde for Landsforeningen til oprettelse af kristne friskoler mv. Det var den 14. oktober 1971.

Ved samme møde drøftes det at købe Marie Kruse Skole i Farum. Den er til salg for 2,6 mio. I referatet står der: ”Skolen kan rumme mellem 400 og 500 elever og skønnes meget velegnet som ramme om den første kristne friskole”.

Det præger referaterne fra de første møder i den nye forenings bestyrelse, at de tænkte meget stort. Som om de kunne gå på vandet. For nu skulle der rejses kristne friskoler, hvilket var foreningens hovedformål.

Det med 400-500 elever er interessant. For da de to første kristne friskoler begynder i august 1972, har den ene (Aakirkeby Privatskole) syv elever og den anden (Johannesskolen) 34 elever. Så der er langt op. Men de 400-500 er nærmest et profetisk tal, for allerede i 1983 er Johannesskolen oppe på over 400 elever, og i september 2020 var der over 400 elever på tre af skolerne, nemlig Midtjyllands Kristne Friskole, Johannesskolen i Hillerød og Den kristne Friskole i Holstebro.

Hertil kommer Skjern Kristne Friskole med 394 elever.

Men hvad var det, der drev pionererne? Og hvorfor disse dystre ord ”mørket har sænket sig over vort land”?

MEN VAR DER IKKE KRISTNE FRISKOLER FØR 1972?

Lad os først præcisere, at når vi taler om jubilæet i 2021, er det altså foreningens jubilæum, fordi Landsforeningen til oprettelse af kristne friskoler mv. (LFKF, senere: Foreningen af Kristne Friskoler, FKF) blev stiftet i 1971. De to første kristne friskoler åbnede som nævnt i 1972, hvorfor det er mest korrekt at sige, at de kristne friskoler har 50 års jubilæum i 2022.

3

DE KRISTNE SKOLER FYLDER 50

FAKTABOKS 1

Tjørring Kristne Friskole, som blev oprettet af Kristelig Lutheransk Trossamfund i 1865, var medlem af FKF fra 1993, indtil skolen lukkede i 2009.

stant siden 1972, hvilket naturligvis skyldes, at de fleste af skolerne er blevet større og større.

Fra 5. september 2018 til 2019 var der tale om status quo, men pr. 5. september 2020 er der for første gang i de knap 50 år et markant fald i elevtallet, nemlig på 156 elever, svarende til et fald på 2 % i forhold til året før. Dette fald skyldes ikke, at en enkelt eller nogle få skoler har mistet elever. 24 af de 34 skoler har mistet mellem 2 og 23 elever. Mens 10 skoler har øget elevtallet med mellem 1 og 17 elever.

Hvad denne generelle tendens er udtryk for, er det for tidligt at svare på. Der kan være tale om en almindelig afmatning.

Måske spiller det også ind, at vi siden juni 2019 har haft en undervisningsminister – Pernille Rosenkrantz-Theil – som ikke lægger skjul på sin modvilje mod religiøse friskoler.

Men det bliver spændende at følge elevtallet de kommende år.

HVOR MANGE SKOLER OG ELEVER HVORNÅR? Ud over de nuværende 34 skoler i FKF, har der været 13, som har eksisteret i en kortere eller længere periode. Vi taler altså om i alt 47 skoler i løbet af de sidste 50 år. Udviklingen fremgår af faktaboks 1.

Det fremgår tydeligt, at etableringen af skoler er størst i det første årti, da cirka halvdelen af de 47 skoler blev oprettet fra 1972 til 1980. Men der er også en tilvækst i årtierne derefter.

Selv om tilvæksten af skoler altså er dalet over årene, er det gået modsat med elevtallet. Det er – næsten – steget kon-

HVAD FIK PIONERERNE TIL AT OPRETTE KRISTNE SKOLER? Der kan ikke gives ét fælles svar på det spørgsmål. Alene af den grund, at de 47 skoler blev oprettet i forskellige årtier.

Forskellige lokale forhold har også gjort sig gældende. Der har fx været forskel på, hvor relevante – rent holdningsmæssigt – alternativerne (det være sig folkeskoler eller friskoler) har været.

I langt de fleste tilfælde har motivationen for at etablere en kristen friskole været, at man kristeligt set ikke var tryg ved

Antal skoler Fra 1972 til og med 1980 blev der oprettet 23 skoler.1 Fra 1981 til og med 1990 blev der oprettet 8 skoler. 2 Fra 1991 til og med 2000 blev der oprettet 9 skoler.3 Fra 2001 til og med 2010 blev der oprettet 4 skoler.

Fra 2011 til og med 2020 blev der oprettet 1 skole.

Hertil kommer 2 skoler oprettet før 1972, som blev medlemmer af FKF.

FAKTABOKS 2 Alle tal pr. september det pågældende år.

8000 7000 6000 5000

248 elever på 6 skoler

460 elever på 7 skoler

684 elever på 8 skoler

1.089 elever på 13 skoler

1.430 elever på 15 skoler

1.806 elever på 17 skoler

2.148 elever på 21 skoler

2.446 elever på 22 skoler

3.404 elever på 26 skoler

3.721 elever på 28 skoler

3.989 elever på 32 skoler

4.859 elever på 35 skoler

5.724 elever på 36 skoler

6.523 elever på 36 skoler

7.431 elever på 35 skoler

7.521 elever på 35 skoler

7.570 elever på 35 skoler

7.624 elever på 34 skoler

7.623 elever på 34 skoler

7.467 elever på 34 skoler

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2016

2017

2018

2019

2020

4

41 elever på 2 skoler 1972

5

4000 3000 2000 1000

4

DE KRISTNE SKOLER FYLDER 50

skole. Skolerne blev etableret som en reaktion på folkeskolens udvikling og i et forsøg på at videreføre det bedste fra den folkeskole, der var i Danmark frem til sidst i 1960-erne.

Men skolerne blev også rejst, fordi forældre grundlæggende ønskede en skole, der var i pagt med hjemmets værdier. Tidligere skoleleder på Tange Kristne Friskole, Vagn Bodilsen udtrykker det på denne måde:

de andre skoler i lokalområdet eller med folkeskolen som sådan. Især i begyndelsen var der stort fokus på det forfald – sådan så man det – som folkeskolen var udsat for. Og her var det især to forhold, som skabte bekymring hos mange forældre, bedsteforældre og kirkeligt aktive mennesker, nemlig: 1) i ndførelsen af obligatorisk, integreret seksualundervisning i 1970 2) kristendomsfagets løsrivelse fra kirken, som skete definitivt i 1975; men allerede i 1971 foreslog en ministeriel betænkning denne omdefinering af faget. Betænkningen foreslog også en nedsættelse af timetallet.

Et væsentligt udgangspunkt, som jeg husker fra disse møder, var, at beslutningen om at oprette en friskole i Bjerringbroområdet var ønsket om at starte en friskole, som havde et grundlag, der svarede til forældrenes grundindstilling, jf. forældreret og forældreforpligtelse, til at vælge en skoleform, som svarer til deres grundindstilling til tilværelsen. Det var ikke en protest mod folkeskolen som sådan. (Et sådant argument optræder først langt senere i forbindelse med konsekvenser af den nye folkeskole-reform i årene efter 2015. Det argument hørte jeg ofte i min sidste tid som skoleleder, når forældre henvendte sig for at få indskrevet børn på friskolen).

I virkeligheden var disse to markante sager udtryk for en generel sekularisering ikke blot af skolen, men af det danske samfund, som bl.a. det såkaldte ungdomsoprør omkring 1968 orkestrerede.

Det så pionererne i øjnene, og det var i høj grad dét, der fik dem til at bruge ord som: ”Mørket har sænket sig over vort land. Kampen mod ondskabens åndsmagter er blevet mere mærkbar og mere synlig. Kampen står ikke mindst om børnene og de unge”.

Især for de skoler, der blev oprettet frem til begyndelsen af 1990-erne, var denne bekymring – med varierende styrke – en dominerende drivkraft i det store arbejde med at rejse en

Fra midt i 1990-erne opstod der en række skoler, som blev etableret, fordi man ville realisere et alternativt kristent pædagogisk koncept. Det gælder især ACE-skolerne.

ACE står for ”Accelerated Christian Education”, der er et skole­koncept, som er udviklet i USA og brugt over hele verden. På ACE-skolerne er det målet, at Bibelens ord bliver in-

1 Aakirkeby Privatskole og Davidskolen regnes for to skoler.

2 Lykkegårdskolen oprettes i 1980-erne, men kommer først med i FKF i 2009. Tabor på Lyngbyvej og Lygten regnes for to skoler, skønt der var tale om videreførelse.

3 Josvaskolen, der blev oprettet i 1980-erne, var aldrig medlem af FKF. Bramming Kristne Friskole er talt med her.

4 De 11 elever på Aakirkeby Privatskole er talt med her.

5 Tabor Lyngbyvej (oprettet i 1992), Billesborg (oprettet i 1993), Samuel (oprettet i 1994) og KBC (oprettet i 1995) er regnet med i disse tal.

5

DE KRISTNE SKOLER FYLDER 50

• • • • • • • •

tegreret i hele undervisningen. Desuden er undervisningen i langt højere grad end i ordinær dansk skoletradition individuelt baseret. Den første ACE-skole i Danmark blev etableret i 1992, og mindst syv skoler har benyttet ACE i kortere eller længere perioder. I dag bruger kun én af de kristne friskoler – Gideonskolen i Albertslund – konceptet.

Musketerskolen i Hillerød, som eksisterede fra 2003 til 2011, blev også etableret med et mere alternativt pædagogisk koncept end de tidligste skoler.

De to yngste skoler (Lemvig i 2007 (lukket i 2018) og Ølgod i 2012) minder trods deres sene etablering om skolerne, der blev rejst i ”den første bølge”.

Det viste sig imidlertid, at den nye forening havde svært ved at vinde tillid i førnævnte missionsforeninger, pga. foreningens tværkirkelige vedtægter. Allerede på foreningens første årsmøde den 10. juni 1972 fremsættes der ønske om at gøre foreningen evangelisk-luthersk, og et år senere sker det, hvilket får til følge, at de frikirkelige repræsentanter udtræder af bestyrelsen og indtager poster som observatører, hvilket de for øvrigt stort set ikke gør brug af de kommende år.

Poul Madsen, som er en markant leder af Kristent Fællesskab, udtaler i den anledning (Den kristne Skole nr. 4, 1973):

HVILKE KRISTNE ETABLEREDE DISSE SKOLER? Det var imidlertid ikke blot forskel på i hvilke årtier og med hvilken begrundelse skolerne blev rejst. Der er også forskel på hvilke kirkelige kredse, som stod bag.

Da LFKF blev stiftet i 1971 var det en fælleskirkelig eller protestantisk forening. Bibeltroskab, vækkelsesfokus og fælles bekymring for den åndelige udvikling i Danmark bandt disse pionerer sammen, hvad enten de havde deres menighedstilknytning i de evangelisk-lutherske missionsforeninger (Indre Mission (IM), Luthersk Mission (LM) og Evangelisk Luthersk Mission (ELM)6) eller i frikirkerne (især pinsemenighederne, apostolsk kirke og Kristent Fællesskab). Kun få havde deres åndelige hjem i KFUM&K eller folkekirkemenigheder7 .

Og kun få havde det i Baptist- eller Metodistkirken.

LFKF’s første bestyrelse havde følgende medlemmer, idet jeg anfører, om de enkelte medlemmer havde luthersk (L) eller frikirkelig (F) baggrund: • •

Rino Lange (sekretær) (F) Kurt Rydkjær (F) Johannes Facius (F) Niels Ove Rasmussen (L) Verner Jensen (F) Torben Poulsen (L) Willy Svendsen Bracher (F) Beate Højlund (L)

Jeg føler mig fortsat lige nært knyttet til mine lutherske venner og ville være meget bedrøvet, hvis ændringen i bestyrelsens sammensætning noget sted skulle blive opfattet som et brud mellem os. Ændringen er (…) udelukkende sket i håb om, at det vil kunne gavne foreningens arbejde fremover. Det er skolesagen, det gælder; kan den få et bedre og bredere grundlag i kristenfolket, ved at vi frikirkefolk træder tilbage fra bestyrelsen, gør vi det uden fortrydelse og uden at vor interesse for de kristne skoler kølnes eller mindskes.

Otto Mortensen (formand) (L) Poul Madsen (næstformand) (F)

6 Af disse tre missionsforeninger var det i langt overvejende grad personer med tilknytning til LM, som blev aktive for at rejse kristne friskoler. ELM er en relativ lille forening, hvorfor ELM-eres involvering samler sig de geografiske steder (især Bornholm, Tange/Bjerringbro og Skjern), hvor foreningen har arbejde. Skønt IM er langt den største af disse tre, var det kun få steder, at IM-ere ledte arbejdet med at rejse kristne friskoler, formodentlig fordi IM-ere i langt højere grad – historisk set – har knyttet deres engagement til sognets kirke og sognets/byens folkeskole.

7 En undtagelse er Friskolen i Bramming, der blev oprettet i 2000 og i 2013 blev medlem af FKF. Den præsenterer sig selv som ”en holdningsskole, der hviler på et bredt folkekirkeligt grundlag”.

6

DE KRISTNE SKOLER FYLDER 50 4. n ært forældresamarbejde, bl.a. fordi skolerne ikke er så store 5. plads til nogle elever med særlige vanskeligheder.

Nye bestyrelsesmedlemmer blev Axel Madsen, Berit Brejl, Carsten Engell-Kofoed, Peter Krak, Jytte Frederiksen og Holger Madsen.

Det skulle imidlertid vise sig, at denne ændring fra fælleskirkeligt til evangelisk-luthersk grundlag blev kimen til en langvarig strid, fordi de fleste af de fri- og fælleskirkelige skoler følte, at de var ”på tålt ophold” i LFKF. Allerede i 1975 nævnes det i et bestyrelsesreferat, at der er uro omkring sagen, og det præciseres, at frikirkelige skoler kan være medlemmer af LFKF (men frikirke-medlemmer kan ikke vælges til LFKF’s bestyrelse).

I 1979 er sagen igen oppe, fordi nogen ønsker ”en vedtægtsændring i LFKF, hvor evangeliske frikirkekristne på lige fod med lutherske kristne kan indvælges”. Men det bliver ikke til noget.

Op igennem 1980-erne er der så at sige ingen bemærkninger om de frikirkelige skolers position i LFKF’s bestyrelsesreferater. Men helt ro har der ikke været om sagen, for i 1989 antændes striden på ny i forbindelse med, at foreningens profil er til debat. En række skoler – heriblandt flere fri- eller fælleskirkelige – truer med at melde sig ud af foreningen, hvorved det økonomiske fundament for den nye struktur ikke kan bære.

Det ender dog med, at disse skoler stort set alle forbliver i LFKF, da kontoret forbliver i Skjern, hvorved Anne Marie Poulsen kan forblive ansat som forretningsfører, og da der etableres et ”Administrativt udvalg”, som alle kan vælges til.

Formand for dette udvalg bliver Kai Hansen, som er skoleleder på en af de fælleskirkelige skoler, nemlig Andreasskolen i Holbæk.

Striden om grundlaget blusser op igen, efter at FKF i 1994 deles i to foreninger. Pædagogisk Forening forbliver evangelisk-luthersk, mens Skoleforeningen bliver fælleskirkelig. De to foreninger bindes i begyndelsen formelt – senere uformelt – tæt sammen. Men de har ikke alene forskellige teologiske grundlag. De har også – hvad der betød mindst lige så meget – forskellige arbejdsopgaver, der dog delvist lapper over hinanden.

Strukturen med to foreninger holdt trods alt i 14 år, men i 2008 var det slut, og FKF blev igen én forening nu med fælleskirkeligt grundlag, og som det fremgår af ovenstående med en blandet skare af skoler, hvad kirkelig tilknytning angår.

TRE FASER FOR DE KRISTNE FRISKOLER Men hvordan er det så gået med de kristne friskoler, der altså blandt andet blev rejst i protest mod udviklingen i folkeskolen?

Min vurdering er, at det hurtigt lykkedes skolerne at definere sig positivt, først og fremmest derved, at de var kristne friskoler. Men også ved, at mange af skolerne hurtigt fik et ry af at være skoler med:

For de af skolerne, som har eksisteret i årtier, synes jeg at se en udvikling i tre faser: Første fase med etablering og pionerånd. Det første årti efter skolens etablering bruges der mange kræfter og mange penge, og (NB!) der bedes mange bønner i forhold til skolens opbygning, herunder etablering af bygninger og faciliteter.

Pionerånden er glødende. Både bestyrelsen og de ansatte går mange ekstra mil for deres skole. I denne fase af skolen kommer eleverne overvejende fra kristne eller kirkelige hjem, der identificerer sig med skolens grundlag og formål.

I lokalmiljøet har skolen af og til ry for at være lidt sekterisk.

Anden fase, som ofte er et-to årtier lang, kendetegnes ved flere ting: Et stærkere fokus på indhold frem for bygninger.

Og når det gælder indholdet, er det både skolens åndelige og faglige profil, som er i centrum. Der arbejdes med, hvad det vil sige, at være en kristen skole; men lærerne efteruddannes også på deres faglige områder. Der eksperimenteres lidt mere, og pionergenerationen af lærere er på toppen af deres ydeevne. De fleste skoler får også i denne fase for alvor kontakt til mange hjem uden for de kirkelige miljøer.

Skolernes elevtal øges, og elevsammensætningen bliver en anden.

Men anden fase præges også af, at man i forhold til pionerårene støder ind i den barske del virkeligheden, i form af fx samarbejdskonflikter, afskedigelsessager (af både ledere og øvrigt personale), elevtilbagegang og økonomisk smalhals.

Det bliver hverdag. Personalet begynder i højere grad – meget forståeligt – at tænke i rimelighed, og at der skal være orden i ansættelsesforholdene.

Tredje fase, som indfinder sig to-tre – højst fire – årtier efter start, er kendetegnet ved, at pionergenerationen stort set er borte. Mange nye ansatte, som ikke på egen krop kender de fascinerende, krævende pionerår, befolker nu skolerne, hvor de fleste har mere end 200 elever. De hjem, der er tilknyttet skolen, kender heller ikke så meget til skolens opstart. Mange forældre – også med kirkelig baggrund – ser sig mere som kunder i en butik end som medstridere for den kristne skolesag. Skolerne kendetegnes fortsat ved de fem forhold, jeg nævnte i begyndelsen af dette afsnit, men der har været en del medie-møgsager, hvor der har været fokus på de kristne friskolers kontroversielle holdning til provokeret abort, skilsmisse/gengifte, homoseksuelle parforhold og forholdet mellem udvikling og skabelse. Det har betydet, at en del friskoler er mere forsigtige med den kristne profil – af frygt for at blive sat under skærpet tilsyn, i værste fald få frataget statstilskuddet (som det rent faktisk skete med en af skolerne, nemlig Samuelskolen, som blev lukket i 2006).

1. relativt højt fagligt niveau8 2. afgrænset plads til det kreative, narrative og praktiske9 3. god disciplin

FIRE FASER FOR (L)FKF Jeg ser fire faser for Foreningen af Kristne Friskoler, der er paraply for de 34-47 skoler.

8 Men ikke så stor vægt på det boglige som fx Privatskolerne.

9 Men ikke så stor vægt på det kreative, narrative og praktiske som mange af Friskolerne (i Dansk Friskoleforening) og Lilleskolerne.

7

DE KRISTNE SKOLER FYLDER 50 I første fase havde LFKF stort fokus på at yde støtte til at få rejst skolerne, men man var også meget tidligt ude med støtte og inspiration til indholdssiden. Der blev i LFKF´s to første årtier brugt mange kræfter på kursusvirksomhed og udgivelse af lærebøger. Jeg vurderer, at denne stærke satsning på at hjælpe skolerne til en positiv og selvstændig profil (altså, at de ikke blot var protestskoler), blev afgørende for, at så mange skoler blev så levedygtige, som tilfældet har været. Landssekretær Henning Lysholm Christensen var ankermand i denne indsats.

I anden fase, som lapper hen over første fase, følger LFKF skolerne ind i den større grad af daglig drift. I 1976 bliver LFKF medlem af Frie Grundskolers Fællesråd (der blev nedlagt i 2009), hvor Henning Lysholm Christensen får fast sæde i forretningsudvalget fra 1984. I 1978 nedsætter LFKF et forligsnævn, og der udsendes jævnlige nyhedsbreve med information om tekniske og administrative forhold. I 1990 bliver Administrativt Udvalg nedsat med skoleleder Kai Hansen som formand og Anne Marie Poulsen som forretningsfører. Derved varetages en vigtig skolepolitisk og administrativ funktion.

LFKF satser i første halvdel af 1990-erne fortsat på kursusvirksomhed og bogudgivelser med ansættelsen af en pædagogisk konsulent (undertegnede), ligesom der arbejdes med etablering af et kristent pædagogisk institut.

Tredje fase begynder omkring det tidspunkt (i 1994), hvor FKF deles i to foreninger: Pædagogisk Forening og Skoleforeningen. Pædagogisk Forening relancerer bladet Den kristne skole og familie som Unikum. Der udgives flere undervisningsmaterialer og bøger. Der arrangeres fagkurser samt Kristent Lærerseminar. Skoleforeningen varetager opgaven som ledelsernes forening, der repræsenterer arbejdsgiversiden. De arrangerer kurser og møder for skoleledere og bestyrelserne. Og der arbejdes intensivt sammen med de andre skoleforeninger i Frie Grundskolers Fællesråd.

I korte perioder var samarbejdet mellem de to foreninger okay, men tiltagende op igennem nullerne tydeliggøres et skisma mellem de to foreninger, der ender med, at Pædagogisk Forening nedlægges i 2008 og FKF på ny samles i én forening.

Fjerde fase begynder således omkring 2009, hvor Hans Jørgen Hansen ansættes som daglig leder og Jette Vibe Filbert

som forretningsfører. Skoleleder Thorkild Bjerregaard bliver formand. I begyndelsen af denne fase satses der stærkt på det skolepolitiske og administrative, men FKF får også mere fokus på det pædagogiske med ansættelse af konsulenter, så FKF i 2020 har to ansatte på det pædagogiske område: Torben Mathiesen som pædagogisk konsulent, og Carsten Vesterager som daginstitutionskonsulent. Hans Jørgen Hansen fratræder som daglig leder af FKF den 1. oktober 2020.

Ny leder er pr. 1/3 2021 Jakob Carl Christensen.

HVOR STÅR DE KRISTNE FRISKOLER I DAG? Hvor har den udvikling, som kortfattet er beskrevet her, så ført de kristne friskoler hen? Hvilke udfordringer står de over for i disse år omkring 50 års jubilæerne?

Det bliver blot oversigtsagtigt, men lad mig nævne fem ting: 1. Religiøs ekstremisme Frem til sådan cirka den 11. september 2001 var der ikke voldsomt fokus på religiøs ekstremisme. Men efter terrorangrebene i USA kom der det. Forståeligt nok.

Logikken var enkel: Hvis vi skal bekæmpe den muslimske ekstremisme, skal vi også bekæmpe den kristne (jeg er enig), og de kristne friskoler er ekstremistiske (jeg er ikke enig).

Det sidste viste sig i en mediestorm i efteråret 2002. Den gik især på forholdet mellem udvikling og skabelse. Jyllands-Posten slog i en leder muslimske og kristne friskoler sammen og skrev, at ”den slags bestialsk åndsformørkelse hører middelalderen til”. En lignende mediestorm opstod i begyndelsen af 2005 især vedr. kristne friskolers pligt til at ansætte praktiserende homoseksuelle lærere.

I 2009 fik vi det såkaldte ekstremismetilsyn på friskolerne, hvor tilsynet nu ikke blot skulle se på skolernes faglige niveau, men også på, om de fremmer ”frihed og folkestyre”.

De muslimske friskoler kom særlig i vælten; men også to af de kristne friskoler blev underlagt skærpet tilsyn. Der kom desuden nye lovstramninger omkring tilsynet i 2016 – efter TV-udsendelsen Moskeerne bag sløret.

De kristne friskoler har relativt hyppigt været i mediemøllen siden da: • • • • •

•

Om homoseksuelles vilkår på kristne friskoler – marts 2016 i Radio 24/7, Tv2, Politiken.

Om ekstreme tilstande på kristne friskoler – november 2016 i Radio 24/7.

Om Darwin og Gud i undervisningen på kristne friskoler – december 2017 i Politiken.

Om kvindelige præster i en sag fra Jakobskolen i Aarhus – januar 2019 i Jyllands-Posten.

Om negativ social kontrol på kristne friskoler i anledning af Børns Vilkårs rapport Adfærdskontrol og tankefængsel fra 2019.

Om seksualundervisningen på kristne friskoler – oktober 2020 i Politiken, Radio 4 og Kristeligt Dagblad.

Denne opmærksomhed på de kristne friskoler er ikke overraskende, når man tænker på, at skolerne får i omegnen af 75 % tilskud fra staten. Men det har vist sig, at skolerne –

8

DE KRISTNE SKOLER FYLDER 50 C. K risten profil. Det er langt på vej lykkedes gennem 50 år at ansætte ledere, lærere og pædagoger med skolens åndelige profil. Men det er også helt afgørende.

En skole er nemlig ikke mere kristen, end de ansatte er.

Det er imidlertid min vurdering, at nogle af de holdninger, som har præget de kristne friskoler gennem årene, ikke finder lige så stor genklang hos de yngste blandt de ansatte. Mit gæt er, at den nye generation vil tolke Bibelen mere åbent, end ”fædrene” gjorde, fx hvad angår kvindelige præster, skilsmisse og gengifte, udvikling og skabelse, homoseksuelt samliv og den dobbelte udgang på livet. Hvis det er tilfældet, kan det på sigt føre til en svækket kristen profil – endskønt de nævnte holdninger er af forskellig karakter og af forskellig betydning for skoledriften.

3. Forholdet til Folkeskolen Principielt er folkeskolen én ting, og de frie grundskoler noget andet. Det er to forskellige måder at opfylde den danske undervisningspligt på. Men i praksis kan de to sektorer ikke helt adskilles – af mindst to grunde:

stort set – har kunnet forklare og forsvare sig. Det har dog også fået til følge – efter min vurdering – at de kristne friskoler har nedtonet deres kristne profil.

Afgørende for fremtiden bliver det, at skolerne skelner mellem indhold og form. Naturligvis må skolerne lægge afstand til alle typer af overgreb. Det handler om formen, hvor det er afgørende, at påvirkningen finder sted i ubetinget respekt for eleverne som medmennesker.

Men indholdet af påvirkningen skal staten ikke røre ved. Det har med forældreretten at gøre. Hvis ikke de kristne friskoler har ret til at være særlig kristne, har de ikke længere berettigelse. En mere end 150 årig dansk friskoletradition for, at skolerne selv må definere – og praktisere – deres særlige profil, er livsvigtig.

•

•

Der står i grundloven og friskoleloven, at de frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Forældrene, som er ”kunderne i butikken”, skæver ret meget til, om eleverne lærer mindst det samme som i folkeskolen.

Men siden slutningen af 1990-erne er friskolernes frihed blevet mindre, og afhængigheden af folkeskolen blevet større. Primært fordi man er blevet presset til det af lovgivningsmagten. Sekundært fordi skolerne har ladet sig presse (læs: har valgt at lægge sig tættere op ad folkeskolen).

Denne større afhængighed viste sig tydeligt i kampen om lærernes arbejdstid i foråret 2013 og med den ny folkeskolelov i 2014. De kristne friskoler har ikke kopieret hverken arbejdstid eller folkeskolelov; men de har lagt sig forholdsvis tæt på. Det kan jeg godt bekymre mig lidt over. Der er nemlig en tendens til, at den frihed, man ikke benytter, bliver taget fra én. Derfor er det afgørende, at de kristne friskoler frem for at søge mod konsensus med folkeskolen, søger til grænsen af, hvad den udstrakte danske frihed på skoleområdet stadig giver mulighed for.

Her kan de kristne friskoler alliere sig med andre, som fx pointerer dannelses-aspektet i skolen, og som gør op med den målstyrede undervisning. Og man bør fra FKF´s side intensivere arbejdet med alternative undervisningsmaterialer og fagplaner.

2. Ansættelsesfrihed Friheden til at ansætte medarbejdere, som står inde for den pågældende skoles grundlag, og som vil fremme dens formål er helt afgørende. (Pr. 5. september 2021 taler vi om 945 ansatte på de kristne friskoler.)

En skole er stærkest præget af, hvem de ansatte er. Eleverne og forældre betyder også noget. Ligeså skolens bestyrelse; men dens største betydning ligger i, hvem man ansætter som ledere, lærere, pædagoger og andre.

For de kristne friskoler er det afgørende, at man kan ansætte folk, som indfrier tre kriterier: A. Fagligheden er afgørende, ikke primært for at klare sig i den hårde konkurrence på skoleområdet, men for at give eleverne den bedst mulige skolegang – både fagligt og menneskeligt. Høj faglighed hos alle ansatte er afgørende for at skabe en god skole for eleverne.

B. Friskolesyn. I en tid, hvor de frie grundskoler presses mere og mere til at ligne folkeskolen, er det afgørende med ansatte, som har en sund selvbevidsthed som friskolefolk, og som udnytter den – globalt set – unikke frihed, der findes for de frie skoler i Danmark.

4. Koblingsprocenten – aldrig under 70, aldrig over 80 Fra 2010 til 2020 har den såkaldte koblingsprocent svinget mellem 71 og 76. Se faktaboks 3 Koblingsprocenten er den økonomiske procent, som friskolerne får i forhold til folkeskolens udgifter tre år tidligere.

Den er et meget konkret udtryk for, hvordan politikerne behandler friskolerne.

9

DE KRISTNE SKOLER FYLDER 50

FAKTABOKS 3

Koblingsprocent

77 76 75 74 73 72 71 70

Det med koblingsprocenten kan lyde meget teknisk; men den er af allerstørste betydning for elever, forældre, ledelser og ansatte på alle friskolerne. Den forhandles hvert år i forbindelse med finansloven, og det kræver en konstant kamp for friskolerne at sikre den.

Selvfølgelig er den ikke et helligt tal; men efter nogle år i sektoren er det min holdning, at den aldrig må ligge under 70.

Hvis det sker, bliver det (tæt på) umuligt at drive ordentlig (kristen) friskole, som alle forældre har råd til.

Men efter min mening må den heller aldrig komme over 80.

Hvor galt det kan gå, ser vi i Sverige, hvor friskolerne får 100 % tilskud; men hvor deres frihed er meget, meget lille. Friheden ligger i, at også de kristne friskoler selv er med til at betale. Hvis staten giver 100 %, vil de også bestemme 100 %.

Og så er friskoletanken dødsens.

Det er sundt, at forældrene skal betale noget (men ikke for meget) for at have deres børn på friskole, og at der skal holdes julemarkeder etc.

5. Daginstitutioner De sidste to-tre årtier er der blevet knyttet en del daginstitutioner til de kristne friskoler. Ti af daginstitutionerne har pr.

5. september 2020 en formel tilknytning til en kristen friskole, mens 11 har en uformel tilknytning, typisk i form af, at de historisk set er udsprunget fra en kristen friskole.

Otte af disse i alt 20 daginstitutioner er oprettet før 2009. 12 er oprettet mellem 2009 og 2020.

Ud over, at disse daginstitutioner i større eller mindre grad

10

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

68

2010

69

er en fødekæde til friskolerne, er de – og det er det primære – endnu et område, hvor der er muligt at realisere omsorg og formidling præget af det kristne livs- og menneskesyn.

Jeg ser for mig, at den udvikling fortsætter de kommende år.

IDEALISTER OG REALISTER Der er stort set ingen af pionererne tilbage på skolerne.

Langt de fleste ansatte, forældre og bestyrelsesmedlemmer ved skolerne i dag er kommet til, siden skolen var under etablering og i drift de første år. For alle disse er skolen i dag en selvfølge. Men det var den bestemt ikke for pionererne.

Det betyder bl.a., at nutidens ansatte, forældre og bestyrelsesmedlemmer ikke af egen erfaring ved, hvor meget det kostede at rejse skolen. Både af åndelig dristighed, arbejdstimer og penge. Det bør alle, som i dag er engageret omkring en kristen friskole, vide og respektere.

Samtidig slår det mig også, når jeg læser om den enkelte skole og (L)FKF, at der var noget opblæst over flere af pionererne. De var fx meget storladne i deres åndelige begrundelser og visioner. Og jeg tænker: Var der ikke kommet nogle dygtige ”driftere” og sunde pragmatikere efter disse pionerer, ville der ikke have været 34 skoler i dag.

Men der er jo brug for begge typer. Hvis ikke der havde været nogle idealister til at rejse skolerne, var der aldrig blevet nogle skoler. Og var der ikke kommet nogle realister til at drifte dem, havde der heller ikke været 34 skoler i dag.

Og så skal det retfærdigvis nævnes, at der findes flere eksempler på pionerer, som både var idealister og realister.

PRÆSENTATION AF FKF’S 34 SKOLER 11

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Agerskov Kristne Friskole

Skolen kom lidt skævt ind på scenen, fordi amtet satte en kæp i hjulet for skoledrift i vores lejede lokaler. Skolens første uger kom derfor til at foregå i stuehuset på en gård uden for Agerskov.

Snart flyttede 10 elever og 3 lærere ind i en ombygget garage i Agerskov. 2 år senere overtog friskolen byens gamle kommuneskole midt i centrum. Første parket for et kristent skoleprojekt.

Agerskov Kristne Friskole Præstegårdsvej 1 6534 Agerskov

Formand for skolebestyrelsen: Jesper Lange Skoleleder: Linda Lausten Jørgensen Souschef: Christina Gehrt Schmidt www.agerskovkristnefriskole.dk www.facebook.com/agerskovkristnefriskole

173 elever 28 ansatte

Vi holder stadig til i den gamle kommuneskole midt i byen, der dog er udbygget en del. Her er der hyggelige bygninger og udeområder, der giver mulighed for leg og læring.

Vi ønsker at møde den enkelte elev lige der, hvor barnet er i sin udvikling.

Trygge relationer, undervisningsdifferentiering, høj faglighed, tydelige rammer i klasserummet og samarbejde i teams er vigtige elementer for os.

I vores mødelokale hænger et billede lavet af elever. Det forestiller et puslespil, og der står på det: ”Du er en vigtig brik, der ikke kan undværes!” Vores håb er, at eleverne på AKF må opleve deres store værdi, både i mødet med Gud og i fællesskabet mellem mennesker på skolen.

12

Logo

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Alme Skole Liv og læring i et trygt fællesskab Alme Skole ligger i Nordsjælland tæt ved Græsted. Skolen er oprindeligt opført i 1923 som en folkeskole. Alme Skole blev oprettet som kristen friskole i 1981, da kommunen valgte at nedlægge skolen. Friskolen begyndte med 14 elever. En positiv udvikling i elevtal gennem årene har gjort det muligt at bygge flere lokaler, så skolen i dag har gode faciliteter til at rumme ca. 200 elever, fordelt på klassetrin fra 0. kl til 9. kl.

Alme Skole Almevej 51 3230 Græsted

182 elever 44 ansatte

Formand for skolebestyrelsen: Jens Dyndegaard Skoleleder: Anders Vestergård Viceskoleleder: Niels Hørlück SFO-leder: Anne Mette Drachmann www.almeskole.dk www.facebook.com/Alme-Skole-172874842871150/

Alme Skole er en mindre skole i naturskønne omgivelser, hvilket giver gode muligheder for at skabe en nærhed med børnene. Der er fokus på trivsel i børnegrupperne som et grundlag for sund læring. Skolen har fokus på inddragelse af nærmiljøet og udeskole. Skolen ønsker at profilere sig som et trygt sted for alle børn med øje for, at alle kan bidrage til fællesskabet.

Skolens kristne profil genspejles i flere faste aktiviteter, men særligt også gennem personalets menneskesyn og pædagogiske tilgang i dagligdagen.

13

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Andreasskolen Skole og børnehus Gør mod andre, som du vil, de skal gøre mod dig I 1975 startede en kreds af forældre og ildsjæle med fælleskirkelig baggrund Andreasskolen. Første år med 12 elever fra 1.-3. kl. og én lærer. Året efter oprettedes børnehaveklasse, og elevtallet fordobledes.

Fra start lejede vi os ind i LM’s missionshus, skolen udviklede sig og voksede, og fra 1982 udbyggedes skolen trinvist og flyttede i egne bygninger.

I 2014 købte skolen missionshuset og åbnede børnehave i april 2015 og vuggestue i juni 2017. I 2018 blev Andreasskolen - vuggestue, børnehave, skole og SFO - udbygget til en samlet enhed.

Andreasskolen - skole og børnehus Blomsterhaven 1-7 4300 Holbæk

266 elever fordelt i 13 klasser fra 0. – 9. klasse ca. 56 i Børnehuset 49 ansatte

Formand for skolebestyrelsen: Toni Aoun Skole- og børnehusleder: Janne G. Pedersen Pædagogisk leder af skolen: Helen R. Mikkelsen Pædagogisk leder af børnehuset: Gitte Lund www.andreasskolen.dk

Andreasskolen danner i dag en god og tryg ramme om skole, SFO og børnehus.

Vi ser barnet som skabt af Gud, elsket og ønsket – værdifuldt. Det ønsker vi at udleve konkret i et nærværende og anerkendende læringsmiljø præget af glæde, omsorg og trivsel. Med udgangspunkt i det enkelte barn og plads til forskellighed vægtes fællesskabet. Vores skole er kendt for at give eleverne et solidt og bredt fagligt fundament.

14

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Aulum Kristne Friskole

Aulum Kristne Friskole

en god ballast for livet

En god ballast for livet Aulum Kristne Friskole startede i 1988 med 23 elever fordelt over seks årgange. En leder, to lærere samt en børnehaveklasse-leder på deltid udgjorde personalet. Skolen lejede sig de tre første år ind i den lokale KFUM-bygning.

Siden det første byggeri blev igangsat i 1990, er skolen stille og rolig vokset i elevantal, og i takt med væksten er en række tilbygninger kommet til. I tilknytning til skolen blev ”Prærien - Aulum Kristne Daginstitution” etableret i 2012.

Aulum Kristne Friskole Østergade 11 7490 Aulum

Formand for skolebestyrelsen: Svend Pedersen Indskolingsleder: Tina Christensen Viceskoleleder: Bo Sørensen Skoleleder: Henrik Olesen

140 elever 36 ansatte

www.akf.dk www.facebook.com/Aulum-Kristne-Friskole-450280861656248/

Friskolen har i dag et tæt samspil med lokalsamfundet.

Byen har et rigt foreningsliv, og friskolen bruger dette som en ressource, og skolen danner derudover også ramme for en række af foreningernes arrangementer.

Skolen har i både ord og handling en ambition om at agere anerkendende og ressourceorienteret. Inklusionsområdet har således stor opmærksomhed, og der er etableret forskelligartede læringsrum. Et fælles indsatsområde tager afsæt i forløbet ”plads til forskellighed”.

15

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Billesborgskolen Børnene skal have det bedste I 1993 slog vi dørene op til skolens første 22 elever. En lille gruppe kristne forældre og Køge Frikirke fik ideen og havde modet til at hoppe ud i alle udfordringerne. Vi lejede os ind i den smukke Billesborg Hovedgård, hvor der tidligere har været børnehjem. Der blev lejet lejligheder og værelser ud for at få økonomien til at hænge sammen. I de første år brugte vi det amerikanske koncept, ACE, men valgte hurtigt en mere traditionel tilgang til undervisning. Skolen blev gradvis mere og mere forankret i lokalsamfundet og er i dag en populær skole med 220 elever og mange på ventelisten.

Billesborgskolen Billesborgvej 59A 4600 Køge

Formand for skolebestyrelsen: Nina Leinum Nørgaard Viceleder: Regitze Risum Skoleleder: John Panduro Riis www.billesborgskolen.dk

220 elever 29 ansatte

Som skole er vi kendt i lokalsamfundet som et sted med høj faglighed, høj trivsel og tydelige værdier. Her er det godt at være og godt at lære. En forælder sagde det på følgende måde: på Billesborgskolen er I skarpe på jeres værdier, og I har højt til loftet.

Vi har et tydeligt kristent værdigrundlag, som vi er stolte over og glade for, men vi går ikke og propper det ned i halsen på børnene. Alle skal kunne ånde frit.

Skole betyder på græsk fri tid, det vil sige, at barnet ikke skal arbejde og selv tjene til føden, men kan bruge tid på at blive klogere. For os betyder det også, at barnet skal være i et stressfrit miljø med det gode børneliv, som giver overskud til at lære.

16

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Brændstrup kristne friskole Mere end bare en skole Skolen startede i august 1978 med 13 elever, én lærer og skoleleder Eigil Petersen. Eigil var skoleleder i 29 år, frem til 2007, hvor Ebbe Kaas tog over. Siden 2021 har Peter Thomsen været skoleleder.

Skolen har baggrund i Luthersk Mission, og den har alle dage haft en central rolle for LM i Brændstrup.

Igennem årene er elevtallet løbende steget, således at vi i dag er cirka 150 elever.

Brændstrup Kristne Friskole Ramsherred 13 6630 Rødding

Formand for skolebestyrelsen: Sander van de Belt Skoleleder: Peter Thorsen

159 elever 22 ansatte

www.bkfri.dk facebook: @BraendstrupKristneFriskole

Vi er en skole, hvor tryghed og høj faglighed går hånd i hånd.

Vi er stadig en forholdsvis lille skole, men med nogle fantastiske fysiske rammer. Der er masser af udenoms plads og gode, lyse og anvendelige klasselokaler.

Vi har et stort opland, og der er 3 busser til at hente elever hver morgen.

Vi ønsker mere end noget andet, at vi som skole kan være med til at pege hen på Jesus, at eleverne må se, hvem han er, og at de er elsket af ham.

17

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Bøgballe Friskole

Bøgballe Friskole blev oprettet i 1911, som den sidste af i alt 13 skoler, som vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder etablerede. Bøgballe Friskole er den eneste af de skoler, der i dag drives som skole. Formålet med oprettelsen af skolerne var at give forældrene mulighed for at give deres børn den lærdom, som forældrene troede var bedst, ”for det var vigtigere at kende vejen til Himmelen end at kende vejen til Horsens!” Kristendomsundervisningen ud fra Luthers katekismus og Kingos salmebog var de grundlæggende fag. I 1939 blev det efter grundige overvejelser vedtaget at søge om statstilskud. Dette krævede, at man underviste i historie og geografi. I 1960 blev den første seminarieuddannede lærer ansat på skolen. Skolen var lukningstruet, og man måtte åbne mere op over for det omgivende samfund. Dette hjalp på søgningen til skolen, der stille og roligt voksede i elevtal.

Bøgballe Friskole Fælledvej 24 7171 Uldum

266 elever 32 ansatte

Formand for skolebestyrelsen: Lisbeth Gamst Skoleleder: Bent Vestergaard Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen Tlf. 7589 3256 www.boegballefriskole.dk https://www.facebook.com/BoegballeFriskole

Skolen er i dag kendetegnet ved værdierne Faglighed, Trivsel &Tryghed, Udeliv og Kristne Værdier. Vi ønsker fortsat at stå på den grund, hvor der er absolutte sandheder i kristendommen, som elever og ansatte kan navigere efter. Morgensang og to kristendomslektioner om ugen er centrale for at give rum til dette perspektiv. Vi er en skole, hvis mål det er, at den enkelte elev og ansat kan lykkes med livet. Skal dette opnås, må elever og ansatte trives med skole og jobbet, så de kan udfolde sig i sundt samspil med hinanden, hvor læring og oplevelser går hånd i hånd. Vi sætter fokus på trivselsarbejdet i 0.-6. klasse via AKT-aktiviteter. I 7.-9. klasse er MOT-moduler et vigtigt omdrejningspunkt, når det gælder om at skabe et miljø, hvor det er godt at være og lære. Vi har en vision om at være en skole på ca. 250 elever med en stor overbygning. Det er en sund og grundlæggende holdning, at hver enkelt elev er værdifuld og har betydning.

18

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Davidskolen ”Vi har alle lige stor værdi” En forældrekreds med baggrund i de tre missionsforeninger havde i en årrække arbejdet med at oprette en kristen friskole på Bornholm. I 1974 konkretiseredes planerne om en kristen friskole i Aakirkeby, og i august måned begyndte 49 elever i Bornholms Kristne Friskole, Davidskolen i LM’s missionshus. Året efter var rammerne blevet for trange, og man flyttede til den nedlagte tekniske skole, som i dag rummer Davidskolens overbygning. I 1978 blev Aakirkeby Borger- og Realskole nedlagt, og Davidskolen fik mulighed for at købe de ledige bygninger med inventar, hvilket gav et stort løft til skolen.

Elevtallet steg til godt 300 elever, og der var behov for yderligere udvidelse. Det betød, at der blev oprettet endnu en kristen friskole på Bornholm, nemlig Peterskolen i Rønne i 1981.

Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby

Formand for skolebestyrelsen: Helene Koefoed-Jespersen Skoleleder: Jørgen Kjøller Petersen Viceskoleleder: Berit Noer Tlf. 5697 5040 kontor@davidskolen.dk www.davidskolen.dk

194 elever Ca. 40 ansatte

En stor glæde ved at mødes til morgensamlinger med sang, andagt og bøn.

En dagligdag med tryghed og med en stor rummelighed – også til de fagligt udfordrede. Der praktiseres to-lærer-ordning i de fleste klasser.

Opmærksomhed på og omsorg for det enkelte barn prioriteres højt.

Skolen er tydelig i sine rammer og ambitiøs i sine faglige krav.

På ”Uglen”, der rummer skolens overbygning, og som geografisk ligger lidt væk fra resten af skolen, har man et ret unikt miljø på tværs af klasserne.

19

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Den Kristne Friskole i Holstebro Læring - trivsel - tro I maj 1977 blev det besluttet, at Den kristne Friskole skulle begynde i lånte lokaler i Baptistkirken, indtil en midlertidig pavillon var bygget på grunden ved siden af, og den 8. august kunne fire lærere byde velkommen til 31 elever.

Børnehaveklassen med de 10 elever holdt til i garderoben, og den mindste klasse boede i køkkenet. I 1977 udgjorde skolepengene 150 kr. pr. måned.

Elever er kommet til skolen i en stille strøm gennem alle årene, og elevtallet rundede 100 i 1983. I 2004 begyndte man at dele klasser i udskolingen og i 2009 optog skolen for første gang to 0. klasser, og siden er væksten gået stærkt.

Den Kristne Friskole i Holstebro Valdemar Poulsens vej 16 7500 Holstebro

Formand for skolebestyrelsen: Jakob Lund Sønderbæk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen Viceskoleleder: Simon Smed Nielsen Indskolingsleder: Birgitte Bøgelund Nielsen

397 elever 14 børnehavebørn 59 ansatte

www.denkristnefriskole.dk www.facebook.com/denkristnefriskole

Skolen er i dag fuldt udbygget med to spor fra 0.-9. klasse. Vi er optaget af at drive skole i 2022 med udgangspunkt i kristne værdier. På en skole gør vi hver dag noget ved hinanden.

Vi ønsker som skole at skabe tro i hjertet, trivsel i kroppen og læring til forstanden.

Vi har morgensang med andagt hver dag for skolens elever og lægger stor vægt på at formidle de kristne højtider gennem fester og arrangementer.

Skolen har fokus på, i et tæt samarbejde med forældre, at skabe optimale rammer om et godt børne- og skoleliv, hvor vi både danner og uddanner skolens elever.

20

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Esajasskolen

Skolen startede i 1980 i lokaler i Broholmkirken i Hvidovre med tre klassetrin og lidt over 20 elever i alt. Dan Nielsen var skoleleder og Elsa Munch Hansen børnehaveklasseleder. Egon Katner og Vølund Kamp var sammen med Dan og Elsa pionerer i at få etableret en kristen skole i Hvidovre.

Sidst i 80’erne flyttede skolen til Kirkegade 16. Her havde der været en rideskole, som var ejet af Anders Nørreballe. Han ledte efter nogen med

Esajasskolen Kirkegade 14-18 Hvidovre

Formand for skolebestyrelsen: Hanne Dufri Riis Skoleleder: Mark Lindberg-Christensen Viceskoleleder: Mette Vithus Andersen Afd. leder: Lene Holst Simonsen SFO-leder: Jeanette Windfeld

249 elever 36 ansatte

www.esajasskolen.dk

kristen holdning, som kunne overtage grunden. Det blev så Esajasskolen. Nørreballe blev boende i sit hus indtil sin død – omgivet af skolebørn. I mellemtiden voksede skolen både i bygninger og elevtal.

På Kirkegade blev der først opstillet barakker, derefter kom 3 byggeetaper fra 1988 til 1996. I 2005 købte skolen en nabogrund, hvorpå der blev opført en bygning, som huser indskoling og SFO. På grunden ligger også et spejderhus, som skolen købte i 2012. Vi afventer videre byggetilladelser fra Hvidovre kommune omkring den bygning.

I de sidste 10 år har der været 240-250 elever og 25-35 ansatte hvert år.

Skolen har haft 4 skoleledere fra 1980-2021: Dan Nielsen, Eskild Thomasen, Dan Crillesen og Mark Lindberg-Christensen.

21

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Filipskolen

Ernst Jakobsen fik en vision om at starte en skole på kristent grundlag og fik nogle flere med på idéen. De ville have flere kristne friskoler under samme fælles bestyrelse under navnet Hovedstadens Privatskoler (HP).

Derfor åbnede Filipskolen (1973) og Jakobskolen (1976).

Derudover var det meningen, at Esajasskolen skulle være en del af HP – men lovgivningen ændredes for nye skoler.

Der kunne ikke dannes flere skoler under samme fælles bestyrelse. I dag er Peter Holm bestyrelsesformand og Martin Vestergaard Andersen næstformand.

Hovestadens Privatskoler Filipskolen Amager Strandvej 124A 2300 København S

Formand for skolebestyrelsen: Peter Holm Skoleleder: Kezia Camilla Bidstrup Viceskoleleder: Nina Frimodt Dufke www.filipskolen-kbh

189 elever 27 ansatte

Filipskolen er klar til at fejre fastelavn

Filipskolen begyndte i lokaler hos LM Amager på Kirkegårdsvej. Nogle af bestyrelsesmedlemmerne pantsatte egen ejendom for at rejse kapital til at købe den nedlagte barnevognsfabrik ”Itkin” på Amager Strandvej 122. Ved indvielsen gik elever og ansatte fra Kirkegårdsvej til de nye lokaler ført an af en pigegarde. Skolen fik navnet Filipskolen, idet skolen da var beliggende i Filip Sogn.

22

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Filipskolen, Aalborg Læring, omsorg og holdning Skolen opstod på initiativ af Luthersk Missionsforening, som nedsatte et arbejdsudvalg i 1978, med det formål at oprette en kristen friskole i Aalborg. I 1979 begyndte skolen med 24 elever i lejede lokaler i Poul Paghs Gade. Det første år var der 3 ansatte. Men snart blev pladsen for trang, og der blev købt byggegrund på Sohngaardsholmsvej og bygget lokaler, som stod færdige til skolestart i 1984. Skolen var nu vokset til 132 elever og ca. 15 ansatte. I årene der fulgte, voksede skolen til at have 220 elever og omkring 30 ansatte. I dag fremstår skolen som fuldt udbygget med moderne faciliteter, stor hal og ny legeplads.

Filipskolen Sohngaardsholmsvej 53 9000 Aalborg

227 elever 32 ansatte

Formand for skolebestyrelsen: Anders Kruse Skoleleder: Vibeke Hartvig Gjerløv Viceleder: Kresten Møller Nielsen SFO-leder: Karen Munck Malmgaard Tlf. 9814 2100 Filipskolen@filipskolen.dk www.filipskolen.dk www.facebook.com/Filipskolen-Aalborg-199932373356807/

Skolen ønsker at være en tryg base for elever med såvel kirkelig som ikke-kirkelig baggrund. Vi vil skabe nærhed og stor omsorg for det enkelte barn. Det gøres bl.a. ved et tæt teamsamarbejde omkring den enkelte klasse og ved at have klare og tydelige rammer for undervisning og samvær.

Og det er også vigtigt for os at have et tæt samarbejde med alle hjem. Udover god trivsel, har vi faglighed i centrum.

Vi ønsker at forberede eleverne til at kunne indgå som kompetente og ansvarlige medspillere på arbejdsmarkedet og i et demokratisk samfund. Og så udfordres eleverne af lærere, som ønsker, at det kristne værdigrundlag skal være del af såvel undervisning som samvær på skolen.

Vi har en kort daglig samling, hvor vi synger, hører bibelhistorie og beder fadervor sammen.

23

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Friskolen i Bramming En lille skole med hjerte for den gode læring Skolen startede i år 2000 med meget få elever.

Vi startede i Skolegade 4 i Bramming i et hus ejet af en fond.

Et par år senere flyttede vi til vores nuværende adresse. Et par år senere byggede vi en pavillion, så vi nu kan huse alle klasser.

Vores opland er stort, så vi er taknemmelige for vores bus, der kan hente, bringe og køre os på studieture.

Friskolen i Bramming Gabelsvej 12C 6740 Bramming

Formand for skolebestyrelsen: Birgit Storm Skoleleder: Anna Lise Lunde Petersen Viceskoleleder: Susanne Hegaard Madsen

102 elever 18 ansatte

Hjemmeside: https://friskolen.skoleporten.dk/sp

Vi er en lille skole med førskole til 9. klasse.

Vores mål er at løfte eleverne så meget, som vi kan, både fagligt og menneskeligt.

Vi har en stor grund med masser af muligheder for udeliv, så når solen skinner, er der masser af muligheder for glad børneleg samt ekskursioner i naturen. Derudover har vi en bus, så vi kan komme vidt omkring.

24

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Friskolen Bylderup Bov En kristen friskole med fællesskab, faglighed og fundament Friskolen Bylderup Bov blev grundlagt i 1979 af en gruppe forældre med base i LM. De første år foregik undervisningen i missionshuset i Bylderup Bov, og i 1986 flyttede skolen ind i bygningerne fra den nedlagte Burkal skole. Elevtallet voksede fra 17 elever i starten og op til 100 elever i 90’erne.

Derefter var elevtallet faldende og har de sidste 15 år ligget mellem 55-70 elever.

Friskolen Bylderup Bov Burkal Skolevej 48B 6372 Bylderup Bov

Formand for skolebestyrelsen: Ivan Petersen Konst. skoleleder: Britta Nørgaard Tlf. 7476 2828

59 elever 10 ansatte

www.friskolenbylderupbov.dk www.facebook.com/Friskolen-Bylderup-Bov-109537617640467

Vi er en skole, som sætter trivsel og faglighed i højsædet. Vi har en mangfoldighed af børn, og vi trives med forskellighed.

Skolens hverdag er præget af forskellige former for undervisning, lige fra bevægelse i fagene og kreativ/praktisk undervisning til morgenlæsning og undervisning på onlineportaler.

De kristne værdier fylder i skolens hverdag, og vi lægger vægt på den daglige andagt, hvor børnene kan møde Jesus.

25

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Gideonskolen

Gideonskolen er en kristen friskole, som ligger i Vallensbæk kommune.

Skolen blev stiftet i 1997 i Glostrup og flyttede i 2001 til den nuværende adresse i Vallensbæk.

Vi er helt fra starten blevet meget vel modtaget i kommunen og nyder godt af et effektivt samarbejde der.

Gideonskolen Strandesplanaden 101 2665 Vallensbæk Strand

Formand for skolebestyrelsen: Victor Hørup Skoleleder: Henrik Due Jensen Souschef: Else Lange Tlf. 4357 0140 MobilePay 93 68 61 mail@gideonskolen.dk www.gideonskolen.dk

178 elever 33 ansatte

Ud over at bygge på et kristent grundlag adskiller skolen sig ved at være bygget op omkring Lærecentre, hvor eleverne har deres egne arbejdspladser/studieceller. Her er plads til fordybelse og indlæring under vejledning fra lærerne.

Kombinationen af den individuelle undervisningsform og gruppeundervisningen har vist sig at give eleverne en mulighed for at udvikle sig, så de kan udnytte deres fulde potentiale, hvis de ønsker det.

Skolen er bygget op på et teamarbejde mellem lærerne, således at man bygger på hinandens styrkesider til gavn for alle.

Skolen er i øjeblikket i gang med at udvide bygningen med flere Lærecentre, grupperum og et nyt fysiklokale. Udbygningen vil stå klar ved begyndelsen af næste skoleår.

26

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Haderslev Kristne Friskole Sætter værdifulde spor I 1975 begyndte forældre med tilknytning til Luthersk Mission at afholde orienterende møder angående oprettelse af en kristen friskole i Haderslev. Der blev nedsat et arbejdsudvalg, og der blev satset på at begynde undervisningen i august 1976.

I juni 1976 var der kun tilmeldt 9 elever, men da skolen åbnede i august i Luthersk Missions missionshus, var der 22 elever. Allerede næste skoleår var elevtallet fordoblet. Elevtallet kom i 1978 op på 80, og der måtte lejes ekstra lokaler i nabobygningen. Da elevtallet i 1979 nåede op på 104, begyndte man at leje en del af en tidligere folkeskole i byen.

Da skolen fejrede 10-års jubilæum, var elevtallet oppe på 143.

I 1996 købte man bygningerne, som man havde lejet sig ind i.

Haderslev Kristne Friskole Louisevej 7 6100 Haderslev

Skoleleder: Mirjam Fibiger Olesen Formand: Henrik Gaedt Jensen Tlf. 7452 9994 www.haderslevkristnefriskole.dk

202 elever 32 ansatte

Haderslev Kristne Friskole (HKF) er en mindre skole i Haderslev midtby. En skole, som er kendetegnet ved omsorg, nærvær og høj faglighed. Hvert år er hver klasse afsted på lejrskole, hvilket er en vigtig og betydningsfuld del af skolegangen på HKF. Det er vigtigt for os på HKF, at vores elever må lære Jesus at kende gennem nutidig og relevant bibelsk forkyndelse samt vores måde at være sammen på. Vi ønsker at sætte værdifulde spor, både åndeligt, fagligt og socialt.

27

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Jakobskolen, Kbh Et trygt sted at være - et trygt sted at lære

Hovedstadens Privatskoler Jakobskolen J.M. Thielesvej 3A 1961 Frederiksberg C

153 elever 26 ansatte

Formand for skolebestyrelsen: Peter Holm Skoleleder: Søren Thorskov Bladt Viceskoleleder: Tomas Dam SFO-leder: Nanna Forum www.jakobskolen.dk Facebook: Hovedstadens privatskoler Jakobskolen

Hovedstadens Privatskoler Ernst Jakobsen fik en vision om at starte en skole på kristent grundlag og fik nogle flere med på idéen. De ville have flere kristne friskoler under samme fælles bestyrelse under navnet Hovedstadens Privatskoler (HP).

Derfor åbnede Filipskolen (1973) og Jakobskolen (1976). Derudover var det meningen, at Esajasskolen skulle være en del af HP – men lovgivningen ændredes for nye skoler. Der kunne ikke dannes flere skoler under samme fælles bestyrelse. I dag er Peter Holm bestyrelsesformand og Martin Vestergaard Andersen næstformand.

Jakobskolen begyndte august 1976 i lokaler hos LM Nordvestkredsen, og senere lejedes også lokaler i Husum Kirke. I 1981 flyttede Jakobskolen til et tidligere krydderilager i de nuværende lokaler på J.M. Thielesvej på Frederiksberg. Skolen er gennem årene vokset til et elevtal på 150 og 20 ansatte. Skoleleder er Søren Bladt og viceskoleleder er Tomas Dam. Jakobskolen er kendt for sin omsorg for det enkelte barn. Derudover er der en utrolig stor villighed til at gå langt for alle - ansatte som elever. Skolen er kendetegnet ved høj faglighed, men i ligeså stor grad et øje for det hele menneske. På Jakobskolen har alle en oplevelse af at være en del af et værdifuldt fællesskab.

28

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Jakobskolen, Aarhus

Jakobskolen i Aarhus blev oprettet i 1976. Skolen havde først adresse på Frederiks Allé, siden på Malmøgade, inden skolen i 1983 flyttede til sin nuværende placering i den nordlige del af Aarhus.

Næringen 100 8240 Risskov

Et spor fra 0.-9. klasse med ca. 226 elever 33 ansatte

Formand for skolebestyrelsen: Filip Smidt Skoleleder: Simon Hauge Lindbjerg Viceskoleleder: Allan Due Jepsen SFO- og Klubleder: Berit Lund Rasmussen www.jakobskolen-aarhus.dk Facebook: Jakobskolen, Aarhus

Jakobskolen er en velfungerende skole med god søgning og dygtige medarbejdere. Skolen er fuldt udbygget med nye lokaler og legeplads. De næste udviklingsprojekter vil tage afsæt i fordybelse og kreativitet og vil blandt andet sætte aftryk i hverdagen med fornyelse af vores læringsmiljø.

29

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Johannesskolen

I august 1972 begyndte skolen med 32 elever i missions­ huset Bethania i Helsingørsgade. Allerede efter det første år stod det klart, at pladsen i missionshuset var alt for trang, og man lejede i stedet lokaler på Nordre Banevejens Skole.

Efter tre år her var skolen vokset til 132 elever.

I foråret 1976 gik skolens lærere og elever derfor med skolens fane i spidsen fra Nordre Banevejens skole til den nybyggede skole på Ansgarvej, der havde ti lokaler.

I de forløbne år er skolen jævnligt blevet udbygget, og i dag råder Johannesskolen over alle de faciliteter, der er nødvendige for en tidssvarende skoledrift og SFO.

Johannesskolen Ansgarvej 10 3400 Hillerød

Formand for skolebestyrelsen: Christian Rom Christensen Skoleleder: Thomas K. Pedersen Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg SFO-leder: Birgit Mogensen www.johsskolen.dk www.facebook.com/Johannesskolen/

448 elever 60 ansatte

Johannesskolen arbejder fortsat ud fra det samme værdigrundlag, som den startede op på. Med afsæt i det, ønsker vi at give eleverne en god, solid faglig undervisning og et trygt skoleliv.

Vores vision for de kommende år er netop baseret på de tre temaer: Værdigrundlaget, den gode undervisning og det gode skoleliv. Vi nyder vores gode rammer i Nordsjælland, hvor vi har lys og luft omkring os.

30

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Klippen, Den Kristne Friskole Fri skole på fast grund Det gode samarbejde med de andre kristne friskoler var allerede fra Klippens begyndelse vigtigt. Særligt Skjern Kristne Friskole og Jakobskolen i Århus hjalp de første styrelsesmedlemmer med arbejdet i 1977. Målet var at skabe en skole, som stod fast på de kristne værdier. Samtidig ønskede man et alternativ til folkeskolen og de reformer, som blev gennemført på den tid. Voel gamle Brugsforening blev købt, og lokale kræfter hjalp til, så man den 6. august 1977 kunne holde første skoledag på Klippen.

Skoleleder Gerda Rasmussen bød velkommen til 36 elever. I de første år oplevede man modstand mod skolen og debat i lokalmiljøet, men det har heldigvis ændret sig meget siden.

Klippen, Den Kristne Friskole Hjortgårdsvej 47, Voel 8600 Silkeborg

Formand for skolebestyrelsen: Kristian Jensen Skoleleder: Karsten Gottenborg Viceskoleleder: Stig Rasmussen SFO-leder: Signe Thorsen www.klippen.dk www.facebook.com/KlippenVoel

218 elever 28 medarbejdere

I dag hviler skolen fortsat på et solidt kirkeligt fundament, og vi begynder hver dag med en andagt. Skolen er kendetegnet ved at have en solid faglig undervisning og trygge rammer. Vi har lave klassekoefficienter og sætter det gode fællesskab i centrum. Der er gennem årene kommet flere bygninger til, men det er de kompetente og engagerede medarbejdere, som gør Klippen til en attraktiv skole, som både rummer børn fra kirkelige og ikke kirkelige hjem. Vi ønsker at give alle børn en bevidsthed om, at de er elsket af Gud. Samtidig vil vi give dem forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle ansvarsfuldt i samfundet.

31

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Kratholmskolen

Kratholmskolen En kristen friskole

Et godt sted at være – et godt sted at lære Kratholmskolen er kristen friskole placeret i Bellinge i et aktivt lokalsamfund.

Kratholmskolen, som blev grundlagt i 1973, er i dag udbygget med funktionelle og gode inde- og udefaciliteter.

Skolen har et spor fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der en SFO og en nybygget børnehave, begge med selvstændige bygninger på skolens samlede matrikel.

Kratholmskolen Byghøjvej 27-33 5250 Odense SV

Formand for skolebestyrelsen: Anders Møller-Lund Skoleleder: Bent Skovdal Møller Viceskoleleder: Tine Szilas SFO-leder: Hanne Hansen Børnehaveleder: Tue Kongsvold

205 elever 44 børnehavebørn 39 ansatte

www.kratholmskolen.dk

Kratholmskolens kristne livs- og menneskesyn sammen med undervisning af højt fagligt indhold, giver trivsel, samvær og læring til en god og tryg dagligdag for børn, forældre og personale.

Skolen har en aktiv bestyrelse og et aktivitetsudvalg, og det er naturligt, at forældrene er engagerede i skolens liv.

Det betyder, at vi arbejder sammen om, at hele skolen er et godt sted at være og et godt sted at lære – for livet.

32

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Lerpytter Friskole & Børnehave Glade børn lærer bedst Lerpytter Friskole & Børnehave hed tidligere ”Friskolen Thy den kristne friskole”.

Skolen blev etableret i 2002 på Kronborgvej 121. Her måtte man tage til takke med at leje en grund af kommunen, og man etablerede sig i leasede pavilloner. I 2008 købte skolen et stykke jord og flyttede pavillonerne med til Lerpyttervej 25.

I 2015 byggede skolen en ny børnehave. I forbindelse med opstart af børnehaven, blev det besluttet at ændre navnet, så det afspejlede, at der også var børnehave tilknyttet. Samtidig ønskede man, at navnet var tydeligere knyttet til den geografiske placering - deraf ”Lerpytter Friskole & Børnehave”.

Lerpytter Friskole & Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Formand for skolebestyrelsen: Kim Torp Leder af skole og børnehave: Brian Immersen. www.lerpytter.dk www.facebook.com/lerpytter www.instagram.com/lerpytter

66 elever 19 børn i børnehave og vuggestue 20 ansatte

Lerpytter Friskole er den eneste kristne friskole i hele Nordvestjylland og er samtidig den eneste friskole i Thy, der tilbyder afgangsprøver.

Vi er en meget international skole med elever fra tolv forskellige nationer, hvilket vi ser som en gave.

Børnehaven blev i 2017 godkendt til også at omfatte en lille vuggestueafdeling, så vi kan nu tilbyde et godt og sammenhængende børneliv fra 0 til 15 år.

Efter snart 20 år i medgang og modgang er skolen veletableret og solidt forankret i den Thy’ske muld – ”De stærkeste rødder har træer i blæst”.

33

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Lukasskolen Fyldt med værdi Lukasskolen er beliggende i den nordlige del af Vejle – på Nørremarken. Skolen er en tværkirkelig skole, som blev grundlagt i 1985 med bagland i både folkekirke og frikirke.

Siden starten har skolen været igennem en stor udvikling, og præsenterer sig i dag som en skole i moderne lokaler og egen sportshal og et elevtal på 267. Der er SFO for børn i 0.

– 3. klasse samt ét spor fra 0. – 6. klasse og to spor i udskolingen. Lukasskolen har sin egen musikskole, hvor eleverne kan få undervisning i kor, instrumenter og sang.

Lukasskolen Grundet Bygade 17 7100 Vejle

Formand for skolebestyrelsen: Thomas Steen Jensen Skoleleder: Bent Molbech Pedersen Viceskoleleder: Daniel Nord Kastrup Tlf.: 7572 0080 kontoret@lukasskolen.dk www.lukasskolen.dk www.facebook/lukasskolen.vejle Instagram: Lukasskolen

267 elever 38 ansatte

Lukasskolen er i dag en veldrevet kristen friskole i Vejle. For os betyder ”kristen friskole” helt konkret, at vi ser hver enkelt elev som unik – skabt og elsket af Gud. Vores udgangspunkt er, at den enkelte elev har fået givet en personlighed og nogle evner, som det er vores opgave at hjælpe med at udvikle.

Vi siger #fyldtmedværdi. Værdi - fordi vi tydeligt bygger vores skole på kristne værdier. Værdi - fordi vi gerne vil vise hvert eneste barn, at det har en uendelig stor værdi. Vi er pænt stolte af at kunne levere læring på et højt fagligt niveau i en tryg atmosfære med plads til begejstring og kreativitet.

Vi er anderledes på den fede måde!

34

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Lygten Skole SFO og Børnehave Plads til den enkelte - plads til alle I august 1992 slog Pinsekirken København dørene op til en ny kristen friskole ACE Tabor og 42 forventningsfulde elever stod klar til at indvie en ny skole med et nyt skolekoncept, Accelerated Christian Education. Skoleleder Ib Mogens Johansen havde sammen med en arbejdsgruppe indrettet en skole i kirkens lokaler.

Visionen var at styrke den kristne profil med høj faglighed, individuel undervisning og tættere tilknytning til den lokale kirke. Peter Mikkelsen overtog skolelederstafetten i 1994. I 1996 opsagde skolen aftalen med ACE og blev en mere traditionel kristen friskole og ændrede navn til Københavns Kristne Friskole. I august 1998 flyttede skolen fra Østerbro til nye og egne lokaler på Drejervej, i Københavns Nordvest kvarter. I disse år udviklede skolen sig mere og mere i retningen af at blive et lokalt skoletilbud, og i 2010 ændrede skolen navn til Lygten Skole for at styrke den lokale tilknytning. I 2018 kom børnehaven til i lokaler i stueetagen.

Lygten Skole Drejervej 11, 2. sal 2400 KBH NV.

188 elever 40 børnehavebørn 53 ansatte

Sskoleleder: Julie Gjesing Viceskoleleder: Benjamin Engell-Hansen SFO-leder: Mikki Möglich Børnehaveleder: Carolina Tangstad Pædagogisk leder: Carina Andreassen www.Lygtenskole.dk og www.lygtenbørnehave.dk

Lygten Skole er en lille skole med et stort hjerte. Der lægges vægt på små klasser med nære fællesskaber på tværs af klassetrin. Hvert år er hele skolen og den ældste gruppe i børnehaven på lejr sammen med hele personalegruppen, og en gang om året er alle på skolen involveret i at opsætte en stor selvproduceret forestilling. Musik fylder meget i hverdagen; til samlinger i klasserne, i de forskellige fag, men også i den projektorienterede musikskole Beatlab, hvilket er med til at berige hverdagen med glæde og fællesskab.

Respekt, tolerance og åbenhed er helt naturlige elementer i fællesskabet på Lygten. Lygten har elever med mange forskellige kulturelle og religiøse baggrunde, som hver dag bidrager til et internationalt miljø, hvor hele verden er med i skole. Her opleves det, at forskellighed er en berigelse.

35

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Lykkegårdskolen - en kristen friskole

Når dit barn skal lykkes Lykkegårdskolen går sit 33. år i møde. I 1988 blev skolen etableret og har siden haft en stabil organisk vækst til i dag ca. 200 elever. Seneste skud på stammen er opstarten af en vuggestue og børnehave fra marts 2020. Målet er, at skolen har ca. 59 børn i Lykkegårdens Børnehus og 230 elever på Lykkegårdskolen. Skolen har et fælleskirkeligt bagland, og det afspejles i bestyrelsen og medarbejderstaben. Ønsket er at være et godt tilbud fra 9. mdr.- til 9. klasse for Koldings kristne familier og samtidig være et naturligt valg for bydelens børnefamilier.

Lykkegårdskolen Lykkegårdsvej 75, 6000 Kolding Lykkegårdens Børnehus Junghansvej 14, 6000 Kolding

193 elever på skolen 50 børn i børnehuset 39 ansatte

Formand for skolebestyrelsen: Karsten Aagaard Skoleleder: Simon Marker Pedersen Viceleder: Josua Christensen SFO-leder: Marianna Friberg Leder Lykkegårdens Børnehus: Vibeke Bræstrup Lykkegårdskolen: https://lykkegaardskolen.skoleporten.dk/sp

Skolens virke er præget af en blanding af traditionel undervisning, som understøtter indlæringen af de vigtige kulturfærdigheder, som vi anser for grundlæggende færdigheder for at udvikle sig til myndige borgere i et demokratisk samfund. Og eksperimenterende undervisning, der rammesættes i gruppearbejde, emneuger, projektuger og undervisning uden for det traditionelle klasselokale.

Skolen har investeret i en 4500 m2 naturgrund midt i Seest, som ligger sammen med daginstitutionen. Den skal bl.a. bruges til eksperimenterende naturfaglig undervisning, men også til sociale arrangementer, som understøtter arbejdet med dannelse.

36

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Markusskolen Markusskolen – et godt sted at være, et godt sted at lære Som i mange andre byer voksede der i begyndelsen af 70´erne et ønske frem om en kristen friskole i Esbjerg. I august 1979 slog Markusskolen dørene op til første skoledag og kunne byde velkommen til 28 elever. Gennem årene har vi oplevet en stor vækst i elevtallet, og det har betydet, at skolen har været igennem mange byggeetaper for at imødekomme væksten. I 2013 oprettede skolen en børnehave med 50 børn. I dag fremstår skolen fuldt udbygget med alle de nødvendige faglokaler, ny skolefritidsordning og stor legeplads med bålhytte, kunstgræsbane og meget mere.

Markusskolen Stenhuggervej 26 6710 Esbjerg V

Formand for skolebestyrelsen: Mona Schmidt Skoleleder: Henning Høgild Viceskoleleder: Thomas Beck Afdelingsleder i Børnehaven: Betina Skovsgaard Afdelingsleder i SFO: Jytte Skovhus Christensen

288 elever 41 børn i børnehaven 48 ansatte

Gode rammer er ikke nok, og derfor arbejder vi hver eneste dag for, at eleverne får en god undervisning. For at komme i mål med det, lægger vi vægt på et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene.

Tlf. 7515 4400. Mobil: 4055 0249 kontor@markusskolen.dk www.markusskolen.dk

Vi fokuserer på 3 pejlemærker for dagligdagen på Markusskolen • Den gode undervisning • Det gode liv • De gode værdier

På Markusskolen ønsker vi en høj grad af trivsel og sundhed hos både børn og voksne. Elevrådet hos os kaldes trivselsrådet for at understrege rådets vigtigste opgave, nemlig at arbejde for en høj grad af trivsel i alle klasser og for alle elever.

Både i børnehaven og på skolen arbejder vi målrettet med materialet ”Fri for mobberi”.

Hvert barn er Guds unikke skabning, og som sådan ønsker vi at møde dem. Vi ønsker at omsætte de kristne værdier i dagligdagen på skolen. Helt konkret mødes vi af et billede med teksten ”Det, du vil at andre skal gøre mod dig, det skal du også gøre mod dem” som baggrundsbillede, når vi tænder projektoren ude i klasserne.

37

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Midtjyllands Kristne Friskole Trivsel, faglighed og kristendom Midtjyllands Kristne Friskole (MKF), der havde første skoledag den 13. august 1973, blev til på initiativ af en kreds af forældre inden for Indre Mission og især Luthersk Mission. Baggrunden var ønsket om et opgør med den integrerede seksualundervisning i Folkeskolen, og at kristendomsundervisningen ikke længere måtte være dåbsoplæring, men kun kundskab om kristendom.

Med navnet ”Midtjyllands Kristne Friskole” ønskede initiativtagerne bag MKF at signalere, at skolen ikke kun var for en snæver kreds af forældre fra Luthersk Mission.

Hen over årene har skolens elevtal været svingende, dog støt stigende de senere år. For mange kristne hjem i Herning-området er MKF det naturlige førstevalg, dog således at der i dag er en god blanding af elever med meget forskellig baggrund.

I årene omkring år 2000 besluttede skolen at blive to-sporet fra 0. til 10. klasse. Senere er der kommet både vuggestue og børnehave til som en del af skolens tilbud.

Midtjyllands kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning

Formand for skolebestyrelsen: Karen Mejer Overby Skoleleder Thorkild Bjerregaard Afdelingsledere Christian Laugesen, Kim Klokmose og Maria Vindum www.mkf.dk Tlf. 2445 6197 mkf@mkf.dk

481 elever 79 børn i børnehave 25 børn i vuggestue 86 ansatte

På MKF afholdes dagligt morgensang med andagt og Fadervor, ligesom ansættelser af personligt kristne lærere og pædagoger har afgørende prioritet ved nyansættelser uden at dette dog må ske på bekostning af faglige og professionelle kompetencer.

Skolen har de senere år investeret meget i gode fysiske rammer for både elever og ansatte, selvom rammerne ikke betragtes som det væsentligste for at skabe en god skole. De ”frø”, der sås i børn og unge mennesker, og de minder eleverne har om dygtige lærere og pædagoger fra deres skoletid, er langt vigtigere. Der er mange gode eksempler på, at disse frø har spiret og groet i eleverne, så de har udviklet sig til gode og sunde mennesker.

MKF ønsker at være en tydelig kristen skole i tiden med alt, hvad det indebærer.

Skolens størrelse giver plads til, at selv små fagområder har plads til dygtige og professionelle lærere og pædagoger, som har tid til at gå i dybden med tingene.

38

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Peterskolen, Rønne Kristne Friskole Peterskolen blev pr. 1. august 1981, oprettet af de tre missionsforeninger, Evangelisk Luthersk Missionsforening, Indre Mission og Luthersk Mission på opfordring fra Davidskolen, der havde større elevsøgning, end de havde plads til.

Peterskolen åbnede med 0.-1. kl. og blev derfra udbygget med en klasse om året. Undervisningen begyndte i lejede lokaler på byens soldaterhjem. Lokalerne og tilstødende jord blev senere købt af skolen, der efterhånden er blevet udbygget flere gange. Senest i 2015 med bygningen af en hal.

Peterskolen Almegårdsvej 3A 3700 Rønne

197 elever 37 ansatte

Formand for skolebestyrelsen: Lars Lund Skoleleder: Hans Ulrik Munk Viceskoleleder: Charlotte Nielsen Forretningsfører: Helene D. Andersen kontor@peterskolen.dk Tlf. 5695 3502 www.peterskolen.dk www.facebook.com/Peterskolen-453713631848797

Du finder Peterskolen i udkanten af Rønne – ved marker, skov og strand.

Og det er ikke så sjældent, at disse omgivelser bruges til læring og leg.

Det gælder også skolens store udeområder med legeplads, svævebane, multibane, fodbold- og basketbane m.v. Her er der rig mulighed for, at eleverne kan boltre sig. Der er cykelsti til og fra Rønne og Nyker, som fører direkte til skolen, hvilket giver en tryg skolevej. Derudover er der gode busforbindelser. Skolens hverdag er præget af tryghed og nærhed, med en tæt kontakt mellem skole og hjem.

39

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Randers Friskole & Børnehus Et godt sted at være er et godt sted at lære Skolen slog i august 1991 dørene op for første gang og bød 19 elever velkommen. Forud havde Ulla Jensen, der fik visionen, været i dialog med byens kirkeledere og andre, der delte ønsket om at starte en kristen friskole i byen. Der blev købt grund og bygget en skolebygning, som blev indviet den 5. oktober 1991 på et fælleskirkeligt grundlag med folkekirken og evangeliske frikirker. Med tilkøb af nabobygning og -grunde er skolen over år ombygget til en fuldt udbygget skole.

I 2008 kom en børnehave til, og i 2012 blev vuggestuen en realitet.

Randers Kristne Friskole Moseskellet 2-8 8920 Randers NV

Formand for skolebestyrelsen: Niels Ole Husum Sørensen Skoleleder: Kirstine Ipsen www.rkf.dk https://www.facebook.com/RandersFB

171 elever 53 børn i børnehave og vuggestue 42 ansatte

RFB er placeret i skøn natur med store lege- og udendørs­ arealer og Nørreskoven som baghave. Skolen har en grøn ude-SFO, musikskole og en entreprenørskabslinje. Skolen er i dag et aktivt og lærerigt sted for børn fra vuggestue til 10. klasse og tiltrækker både byens kirkefamilier, nærområdet og forældre, der værdsætter skolens profilområder.

Skolens mission er at skabe trivsel og læring for alle vores børn, så de uddannes og bliver livsduelige til nutidens og fremtidens samfund. Udover fokus på trivsel og faglighed udvikles skolen omkring tre profilområder: Kristen profil (mening) Grøn profil (forvaltning) Talent profil (værdi)

40

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Skjern Kristne Friskole

Skjern Kristne Friskole blev oprettet i 1974 af en gruppe forældre med baggrund i LM, IM eller ELM, og der var fra starten 49 elever. Godt to år efter var der 76. Siden er elevtallet vokset til små 400 elever – og bygningsmassen tilsvarende.

Når det gælder elevklientel, kan man groft sagt dele SKF’s historie op i 3 perioder: Fra starten og frem til engang i slutningen af 90´erne, var der primært elever fra skolens bagland.

I løbet af 00’erne valgte stadig flere uden tilknytning til de tre missionsforeninger at sende deres børn til skolen. De kunne lide skolens værdier uden nødvendigvis at være enige i skolens kristen-etiske holdninger. Det betød, at der kort efter årtusindskiftet blev basis for 2 spor.

Efter folkeskolereformen i 2013 steg elevtallet i løbet af ½ år med yderligere ca. 50 elever og nåede op på 400.

Vi glæder os over, at vi hver eneste dag får lov at forkynde evangeliet for næsten 400 elever, heriblandt mange kirkefremmede, også nogle muslimer. Samtidig må vi hele tiden arbejde for at bevare vores kristne skolekultur med alt, hvad det indebærer.

Skjern Kristne Friskole Fasanvej 18 6900 Skjern

Formand for skolebestyrelsen: Jørgen Engholm Andersen Skoleleder: Allan Haahr Hansen Viceskoleleder: Jan Risbjerg Afdelingsleder: Svend Erik Tarp

377 elever 49 ansatte

Tlf. 9735 1360 www.skrif.dk https://www.facebook.com/skjernkristnefriskole

I dag går der knap 400 elever på Skjern Kristne Friskole. Vi har 45 medarbejdere, der alle fokuserer på skolens vision om at skabe barnets bedste skole.

Vi arbejder hver eneste dag med glæde på at nærme os denne vision, og har derfor formuleret følgende mission: Vi ønsker i samarbejde med forældrene at styrke det enkelte barns mod på livet, idet vi gør os umage for at: • give den bedste undervisning • videregive det bedste budskab - om kristen tro og håb • skabe den bedste hverdag i et respektfuldt fællesskab

41

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Tange Kristne Friskole

Tange Kristne Friskole startede i 1989 i ELM’s missionshus med 28 elever fordelt i 0.-8. klasse. I januar 1990 var den første del af skolebygningen klar til indflytning.

Forældre var på banen som undervisere sammen med få lærere – og Vagn Bodilsen, den daværende skoleleder, arbejdede sammen med disse om at drive en skole, hvor den kristne tro, høj faglighed og trivsel ikke blot var kerneværdier indadtil, men også udadtil.

Engagement, vilje og vedholdenhed fra både skolens ledelse, medarbejdere og bagland har i tider med lavt elevtal haft enorm betydning for Tange Kristne Friskoles eksistens!

Tange Kristne Friskole Husbondvej 39 Bjerringbro

Formand: Anne Brorson Skoleleder: Jens Kristian Lund Jensen Viceskoleleder: Sara Hummelmose Hørning SFO-leder: Merethe Krogh Jensen Børnehaveleder: Maibritt Birk Christensen

133 elever 30 børnehavebørn 34 ansatte

www.tangekristnefriskole.dk

På Tange Kristne Friskole forkynder vi (også i dag!) Kristus for vores elever. Vi er optagede af at være tæt på hvert enkelt barn – såvel i skole, SFO og børnehave.

Skolehverdagen er præget af idérighed, medansvar og den musiske tilgang til læring. Sammen udvikler vi os og dygtiggør os – og vi øver os hver dag i at se og anerkende de potentialer, vi alle rummer.

Vi er stolte af TKF!

42

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Thomasskolen

Thomasskolen blev oprettet i 1973. De første 7 år lå skolen i Vanløse, i Missionsforbundets kirke, Bethlehem. I 1980 flyttede skolen til Skovlunde i nye bygninger. Her ligger skolen i dag.

I dag er Thomasskolen en velfungerende og populær skole, med stor søgning og mange børn fra lokalområdet. Vi ønsker at udvide skolen med flere kvadratmeter og flere elever.

Thomasskolen Dyregårdsvej 9-13 2740 Skovlunde

Formand for skolebestyrelsen: Kristoffer Burgdorf Konst. skoleleder: Lone Hjorth Pedersen Afdelingsleder: Lilli Buch www.thomasskolen.dk Facebookside: Thomasskolen

274 elever 53 ansatte

43

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Videbæk Kristne Friskole

VKF er oprettet i august 1976. Tankerne omkring en kristen friskole opstod i begyndelsen af 1974, hvor en gruppe forældre fra LM og IM var bekymrede over udviklingen i folkeskolen, bl.a. omkring de kristne værdier og seksualundervisningen.

Man forsøgte at finde elevgrundlag til den nye friskole i 1975, men først i 1976 lykkedes det at starte en kristen skole i Videbæk med 16 elever i 1.-4. klasse. Det blev i de første år i lejede bygninger i den østlige del af byen, hvor man lejede stuehuset til ”Højsgård”.

En ung skoleleder på 29 år, Svend Aage Kronborg blev ansat og sammen med en enkelt lærer Rita Pedersen, dannede de det første lærerteam på VKF. Allerede året efter var elevtallet fordoblet, og de følgende år kom elevtallet op på 50, fordelt på 0.-6. klasse. I januar 1978 blev det besluttet at bygge en ny skole i den vestlige del af byen på Fasanvej, her stod første etape af en ny skole klar til august 1979, hvor 66 elever rykkede ind i nye bygninger.

Siden er elevtallet vokset til i dag 263 elever.

Videbæk Kristne Friskole Ternevej 1 6920 Videbæk

Formand: Lotte Clausen Viceskoleleder: Charlotte Kristensen Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis www.vkfri.dk www.facebook.com/vkfri/

263 elever 35 ansatte

Videbæk Kristne Friskole har altid gennem de mange år haft et godt samarbejde med det lokale samfund.

Det gælder både samarbejdet med den lokale folkeskole - Videbæk Skole - og samarbejdet med kommunen generelt. Området er kendt for en stor kirkelig søgning både til kirke og missionshuse, hvilket også afspejles i elevgrundlaget på skolen.

VKF har altid været kendt for at løfte en stor opgave i forhold til børn med særlige behov. Samtidig har skolen også haft et ry for en god faglig profil. Dette har bl.a. de seneste år givet sig udslag i, at skolen ligger i top ti i de årlige CEPOS-undersøgelser, der måler på alle grundskolers undervisningseffekt og løfteevne.

Ligeledes har der altid været en meget stor forældreopbakning til skolen. Man løfter i flok, også når der skal bygges til på skolen.

44

PRÆSENTATION AF SKOLERNE

Ølgod Kristne Friskole

Skolen blev oprettet i 2012 af en gruppe forældre, tilhørende Luthersk Mission, Indre Mission og Ølgod Menighedscenter. Skolen overtog ved skolestart bygningerne inkl. inventar efter en lige nedlukket folkeskole.

Skolen holder til i en lille landsby Lindbjerg, som ligger lidt uden for Ølgod.

Skolen startede med 48 elever fordelt på 0. – 6. klasse. Siden er skolen vokset i takt med at 6. blev til 7., 7. blev til 8. osv. Skolen tilbyder nu et helt grundskoleforløb fra 0. – 9. klasse.

Ølgod Kristne Friskole Lindbjergvej 35 6870 Ølgod

Formand for skolebestyrelsen: Martin Højgaard Jensen Skoleleder: Ejnar Landkildehus www.økf.dk www.facebook.com/okrif.dk

82 elever 16 ansatte

Skolen er kendt for: - Alle lærere kender alle elever - Små trygge klasser - Fællesskab på tværs af årgange

45

FORMANDSBERETNING

Hvad skal vi med Foreningen af Kristne Friskoler?

FKF vil bevare de klassiske kristne værdier – men tilpasset en ny tid!

46

AF THORKILD BJERREGAARD

51-ÅRS FØDSELSDAG I 1971 tog en flok kristne ildsjæle initiativet til at oprette en forening, som fik det lange navn LFKF – LandsForeningen til oprettelse af Kristne Friskoler. Senere er LFKF dog blevet forkortet til FKF – Foreningen af Kristne Friskoler. I 2021 var det således 50 år siden, foreningen blev stiftet, men Covid-­19 satte en stopper for en egentlig fejring af 50-års jubilæet. Til gengæld vil FKF’s 51 års fødselsdag blive markeret i forbindelse med generalforsamlingen den 12. marts 2022 på Hotel Nyborg Strand.

I 1970-erne gav det god mening, at foreningen hed noget med ”oprettelse af kristne friskoler”. Det var således et aktivt årti med mange initiativer til nye kristne friskoler rundt i landet. Kun Bøgballe Friskole er ældre, og flere kristne friskoler stammer fra denne brydningstid i 70-erne, som i øvrigt har flere lighedspunkter med tiden i dag. Og alligevel er der en verden til forskel på den gang og i dag.

De gamle pionerer ville nok knibe sig noget i armen, hvis de her 50 år efter så, hvad de kristne friskoler er blevet til, og – ikke mindst – hvordan samfundet har udviklet sig. Der er langt fra dengang, bandeord blev streget ud i undervisningsbøger på de kristne friskoler, til i dag med den normkritiske tilgang, flydende grænser mellem kønnene, metoo-bevægelser og en frådende medieverden, der jagter sensationer 24 timer i døgnet.

FØRST LIDT OM DENGANG… ET MYNDIGT LÆGFOLK Det var et aktivt lægfolk af kristne forældre, der i 70-erne tog skolesagen i egen hånd. De var meget optaget af deres børns opdragelse og undervisning – og ikke mindst af børnenes oplæring i den kristne tro. Der var tale om virkelige ildsjæle og pionerer, som eftertiden og de kristne friskoler skylder en stor tak. Der blev lagt et solidt fundament, som mange kristne friskoler i dag stadig nyder godt af.

Når en ny lille kristen friskole så dagens lys, kunne alt ikke være på plads fra dag ét. Økonomien var ofte meget stram, og det faglige niveau var måske ikke altid på fuld højde i alle fag og tilpasset børnenes behov, men der var en stor gejst og et vovemod, som drev hele værket. Havde det været i dag, tror jeg, ville flere forældre have trukket deres børn ud af sådanne usikre projekter, som disse kristne friskoler var

i deres spæde start. Nutidens forældre tør ikke på samme måde tage faglige og sociale chancer med deres børn, men havde det ikke været for disse pionerer, ville der efter al sandsynlighed have været færre kristne friskoler i dag.

Især to områder i skolelovgivningen gav afsættet til de mange skoleinitiativer i 70-erne: Den integrerede seksualundervisning og folkeskolens frigørelse fra folkekirkens dåbsoplæring. Dette var netop pionérernes hovedargumenter. Der blev ikke lagt fingre imellem i argumentationen, og der blev brugt stærke udtryk om den offentlige skole, som fx blev kaldt en ”vederstyggelighed”. Det er ikke for meget sagt, at disse pionerer undertiden var noget stridbare og egenrådige, og der var mange interne stridigheder, som ikke var kønne at se på. Til gengæld var de meget passionerede, hvor nogle af nutidens forældre kan opleves som mere ligeglade.

FORÆLDRERETTEN ER EN EVIG OG VIGTIG KAMP Det var forældrenes ret til at opdrage deres egne børn, der var under angreb i 70-erne. De politiske strømninger, der ønskede forældreretten indsnævret, vandt gehør. Og med undervisningsminister Ritt Bjerregaard, der mente ”at det alle ikke kan lære, skal ingen lære”, ja så var det en rød klud for disse pionerer.

I Danmark har forældre ret til selv at undervise deres børn.

Der er ikke skolepligt. Kravet er ifølge grundlovens § 76, at børnene skal have en undervisning, der ”står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”. Grundloven og Bi-

47

FORMANDSBERETNING 2022 belen (ud fra hvilken forældreretten blev forstået som en gudgiven ting), var så at sige de værktøjer, der blev brugt i 70-ernes skolekamp.

I 2022 med en socialdemokratisk regering og den markante børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, er forældreretten igen under pres. Efter ministerens opfattelse er der grænser for, hvad forældre kan pådutte deres børn. Staten alene skal tage vare på børnene, og forældreretten ønskes afskaffet. Børnene skal selv bestemme, og de skal ikke lide under deres forældres holdninger, hvad enten disse er af religiøs eller ideologisk art. Indtil børnene bliver 18 år, er det statens ansvar at passe på børnene. Det er skræmmende, at det tilsyneladende også gælder de forældre, der i øvrigt holder sig inden for lovens nuværende rammer. Overtager staten alle forældrerettigheder, er FKF og de kristne friskoler udfordrede på selve deres eksistensgrundlag. Det er nemlig forældrene, der driver disse friskoler.

Midt i dette morads vil FKF holde fanen højt, men kampen er omsonst, hvis ikke alvoren går op for nutidens forældre og friskolernes bagland. Friheden til at opdrage ens egne børn er under fortsat angreb og mindst lige så voldsomt som i 70erne. FKF ser det som en vigtig opgave at vække og udruste nutidens forældre til kampen for forældreretten – selvfølgelig tilpasset nutidens vilkår. 70-ernes kampmetoder kan ikke umiddelbart overføres til 2022.

DE KRISTNE FRISKOLER ØNSKER AF VÆRE KENDT FOR ANDET END SEKSUALUNDERVISNING SSF-faget, som er undervisningen i sundheds- og seksual­ undervisning og familiekundskab, er en fuldstændig naturlig aktivitet på de kristne friskoler. De kristne friskoler er helt åbne om – som noget helt selvfølgeligt – at skolerne gennemfører en solid seksualundervisning, hvor eleverne sættes ind i alle de detaljer, som nu engang hører dette emne til.

Alligevel er det som at slå i en dyne i forhold til et udbredt misforstået syn på de kristne friskoler. Det er tilsyneladende en udbredt opfattelse, især blandt journalister og nogle politikere, at der må være noget fordækt omkring seksualundervisningen på de kristne friskoler. Der er jævnligt henvendelser fra journalister, som forsøger at ”afsløre” eller udfritte de enkelte kristne friskoler omkring undervisningen i seksualundervisning. Men skolerne har ikke noget at skjule. Det er som om seksualundervisning, eller en forventning om mangel på samme, klæber til de kristne friskolers ry.

Forklaringen er måske logisk i forlængelse af de kristne friskolers historie og resterne af 70-ernes skolekamp, men de kristne friskoler er et helt andet sted i dag. FKF vil arbejde for, at foreningens skoler er kendt for andet og mere end blot seksualundervisning.

Og når andre forhold på de kristne friskoler italesættes, er det ikke for at omgå noget omkring seksualundervisningen eller synet på køn og forskellige seksuelle orienteringer, for de kristne friskoler har ikke noget at skjule. Det er en afgørende og vigtig værdi for de kristne friskoler med ordentlighed og troværdighed.

48

SOM MAND OG KVINDE I øjeblikket foregår der et samfundsmæssigt socialt eksperiment omkring kønsbegrebet, som virker noget tilfældigt.

Mand og kvinde erstattes af et neutralt kønsbegreb, interkøn (hen-køn) eller mange varianter af køn. Forvirringen er total, og det er den også for de elever, der kæmper med deres identitet. Hos os, på de kristne friskoler, er holdningen, at mennesker er skabt som mand og kvinde, kønnene er lig­eværdige, og mennesker er ligeværdige, ligegyldig hvilken seksuel eller kønsmæssig orientering, det enkelte menneske har. Alle mennesker – uden undtagelse – har høj værdi.

På tre velbesøgte dialogmøder rundt i landet i september 2021 skulle skolebestyrelsesmedlemmer fra de kristne friskoler forholde sig til spørgsmålet om, at en elev på en kristen friskole ville skifte køn. Er det muligt at skifte køn på en kristen friskole? Det er ikke et tænkt eksempel, men allerede virkelighed. Bestyrelsesmedlemmernes svar var 100 % entydige hele vejen rundt. En sådan elev hjælper vi selvfølgelig og løser bedst muligt de udfordringer, det giver, og selvfølgelig respekterer skolen forældrenes valg.

Forældreretten gælder netop også i sådanne situationer.

Et andet spørgsmål kunne være om fri abort, hvor der nok er nogen modstand mod fri abort på de kristne friskoler.

Det er dog kun gætterier, da der aldrig er gennemført undersøgelser omkring holdninger til fri abort på de kristne friskoler. FKF ville også finde en sådan undersøgelse uinteressant, fordi det er skoler, vi har med at gøre. Abortspørgsmålet er ikke en skolesag, hvor skolegården gøres til etisk kampplads, men politisk sag. Derfor ville det også være fuldstændig utænkeligt, at en pige, der får foretaget en abort, ville blive udskrevet af en kristen friskole med den begrundelse, at skolen er imod abort. Tværtimod ville pigen i den situation have særlig meget brug for hjælp, rådgivning og omsorg. Selvfølgelig træder skolen til her.

AT EJE SVARENE I tiden op til ansættelsen af ny sekretariatschef i FKF i marts 2021 var arbejdet med en ny strategi for foreningen frem til 2026 allerede sat i gang. Det var afgørende for bestyrelsen at få afklaret hvilken profil, den nye sekretariatschef

FORMANDSBERETNING 2022

skulle have. Der var enighed om, at vedkommende skulle være mere synlig på de ydre linjer og i forhold til samarbejdspartnere og politikere.

Efter at Jakob Carl Christensen har sat sig i stolen som sekretariatschef er strategiarbejdet blevet intensiveret og har fyldt en del på de efterfølgende bestyrelsesmøder. I erkendelse af at FKF står et andet sted end i 70-erne og de efterfølgende årtier, blev titlen på visionsarbejdet ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”. I de tidligere årtier trak de kristne friskoler sig måske lidt fra det omgivende samfund og kom til at stå stærkt med deres egne værdier. I 2022 ønsker de kristne friskoler at være en del af det moderne samfund og stå ved de værdier, skolerne nu har.

FKF vil arbejde på at nyformulere værdierne, så det omgivende samfund får bedre mulighed for at forstå, hvad FKF og de kristne friskoler står for.

Alene det at få afgrænset, hvilke værdier, der er hjerteblod for de kristne friskoler, er ikke et simpelt arbejde. Muligheden for daglig morgensang med forkyndelse, sang og fadervor kan ikke i sig selv kaldes en værdi; men det er hjerteblod for de kristne friskoler – og der ligger nogle værdier bag.

De kristne friskoler er tidligere blevet beskyldt for at lægge op til et liv i parallelsamfund med social kontrol. De kristne friskoler har til alle tider været så meget i tråd med det omgivende samfund, at parallelsamfund ikke har udgjort nogen udfordring eller fare. Det vil enhver vide, der kender lidt til de kristne friskoler. Med den nye strategi er intentionen at

lægge fuldstændig luft til sådanne mulige beskyldninger.

Konkret betyder det, at vi selv – bestyrelsesmedlemmer på de kristne friskoler, ledelser og ansatte, forældre og elever – skal kunne svare på alle spørgsmål, også de svære, så svarene kan forstås i 2022. Hvad står de kristne friskoler for, hvad er det vi vil, og hvordan påvirker kristendommen dagligdagen og livet på en kristen friskole?

Vi skal ikke blot eje ”de svære spørgsmål” for vores egen skyld indadtil; vi skal også selv kunne svare på dem, så andre kan forstå svarene og dermed få større indblik i den kristendom, som de kristne friskoler ønsker at være kendt for. FKF er overbevist om, at denne kristendom er et godt udgangspunkt, ikke bare for et godt menneskeliv, men også for god dannelse for de elever, der går på en kristen friskole. ”IND I SAMFUNDET – MED VÆRDIERNE I BEHOLD” I den skriftlige beretning for tre år siden skrev jeg, at FKF ikke har mødt en eneste politiker, som har givet udtryk for, at kristne friskoler skal lukkes, hverken helt eller delvist. Gennem flere år har den ene stramning af tilsynet dog efterfulgt den anden, og friheden opleves derfor at være under et voksende pres.

Imidlertid gælder det stadig for hovedparten af politikerne, at de ikke ønsker at lukke de frie grundskoler, herunder de kristne friskoler. Den nuværende børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, lægger dog ikke skjul på, at hun har en anden holdning. Hun ser i særdeleshed gerne de religiøse friskoler lukket. Hendes argument er, at

49

FORMANDSBERETNING 2022 det store fællesskab og de offentlige skoler er bedre til at løse undervisningsopgaverne end de frie grundskoler og herunder ikke mindst de religiøse friskoler, som efter hendes mening har meldt sig ud af fællesskabet.

De kristne friskoler har ikke på nogen måde tænkt sig at melde sig ud af det danske samfund og det store fællesskab.

FKF’s strategi arbejde tager netop udgangspunkt i ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”. Skolerne har som tidligere beskrevet intet ønske om at oprette parallelle samfund, men ønsker netop at være en del af det danske samfund og fællesskab.

FKF mener ikke, det behøver at være en forudsætning, at alle børn går i Folkeskolen for at være en del af samfundet.

Forældrene behøver ikke overlade forældreretten til staten

for at være med i fællesskabet og det danske samfund.

Det danske samfund er ét fællesskab, men det er indlysende, at det består af mange fællesskaber. Holdningen hos ministeren og den socialdemokratiske regering er, at staten ved bedst, og det er dens opgave at vurdere og beslutte, hvad der er tilladeligt. Dialogen er meget ensidig, og der styres gennem dekreter.

KAMPEN FOR FRIHEDEN KRÆVER KONSTANT ÅRVÅGENHED Når de frie grundskolers frihed indskrænkes, fx hvis tilskuddet nedsættes eller muligheden for at optage elever begrænses, så er det til at forstå, at der skal kæmpes.

Det kan måske være mere vanskeligt at få hold på, at friheden kan indskrænkes, fordi der tolkes på ”stå mål med kravet” eller ”frihed og folkestyrekravet”. Skolernes opfyldelse af ”frihed og folkestyrekravet” sker ikke kun gennem det, der foregår i undervisningen, men i hele skolens virke. Så hvad er ”skolens virke”? Og hvornår har skolerne gjort, hvad

50

de skal, for at forberede, udvikle, styrke, give kendskab til, have respekt for et samfund som det danske med frihed og folkestyre?

Rettidig indsendelse af underretninger, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og ligestillingen mellem kønnene. Der er masser af fortolkningsmuligheder, men er der entydige svar? Kan der stilles krav til lærernes uddannelsesniveau på en fri grundskole, og hvilke krav er der til lokaleindretning?

Det grundlovsbestemte ”stå mål med krav” har siden en lovændring i 2005 været uløseligt forbundet med kravene til den fri grundskoles beskrivelse og opfyldelse af undervisningsmål og planer. Det har således været den frie grundskoles ansvar, at skolens udfærdigede mål og planer for undervisningen lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og ligeledes at der er overensstemmelse mellem skolens undervisningsmål og planer og skolens faktiske praksis. Alligevel kan det være vanskeligt at få hold på, hvordan man som fri grundskole faktisk lever op til dette ansvar – og dermed ”stå mål med kravet”.

Det har længe været et ønske fra skoleforeningerne, at den udfærdigede vejledning efter 2005-lovændringen skulle revideres. Med formuleringen af folkeskolens Fælles Mål i 2013 er den også yderligere forældet. I løbet af 2021 har en arbejdsgruppe, sammensat af repræsentanter fra skoleforeningerne, samarbejdet med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om et udkast til en ny vejledning om ”stå mål med kravet”. På mange områder har STUK og skoleforeningerne været enige om formuleringerne, men netop detaljeringsgraden og forståelsen af hvor meget af skolens virksomhed, der tolkningsmæssigt kan placeres i ”stå mål med kravet”, har været et uenighedspunkt.

Det er FKF’s vurdering, at der over en bred kam er meget lidt forståelse for såvel forældreret som mindretalsret og skolefrihed. Indsnævringer på disse områder rykker i selve grundlaget for de kristne friskoler. Fortolkningsmuligheder af ”stå mål med kravet” kræver derfor konstant bevågenhed.

FORMANDSBERETNING 2022 IKKE TO DAGINSTITUTIONER OG SKOLER ER ENS Kendetegnende for de 34 kristne friskoler tilsluttet FKF er, at de udgør en broget samling af skoler, hvad angår størrelse, beliggenhed og daglige udfordringer.

Der er stor forskel på at være skole i en storby eller i et lille lokalsamfund og at være 50 elever eller 450 elever. Flere skoler har ventelister, og andre kæmper med elevtallet. De sidste par år er det samlede elevtal faldet med 186 elever, så der nu i alt er 7.432 elever, der går på en kristen friskole.

Ved 10 af skolerne er der også tilknyttet en daginstitution med i alt ca. 500 børn.

I øjeblikket spirer det et par steder i landet med livlig aktivitet og planlægning i et forsøg på at oprette nye kristne daginstitutioner og friskoler. Vurderingen er, at disse initiativer har gode chancer for også at se dagens lys, og FKF hjælper selvfølgelig gerne med råd og vejledning. Med ansættelsen af daginstitutionskonsulent Carsten Vesterager har FKF fortsat fokus på ikke bare at yde hjælp til nye kristne daginstitutioner, men også at eksisterende daginstitutioner må finde sig godt til rette i foreningen.

I foråret 2021 blev foreningens vedtægter ændret, så daginstitutioner også kan blive medlem af FKF, også uden at institutionen er tilknyttet en skole.

Daginstitutioner kan ikke bare nyde godt af FKF’s tilbud, men de har også ret til en bestyrelsespost i FKF og på den måde være med til at sætte fokus på de kristne daginstitutioner. Vedtægtsændringen betyder også, at der nu ydermere er én plads i FKF’s bestyrelse reserveret til en forælder fra en skolebestyrelse på en kristen friskole eller daginstitution. Der må derudover gerne være flere forældre i FKF’s bestyrelse. Der har dog de senere år været en tendens til, at posterne blev besat af ledelsespersoner fra de kristne friskoler, men nu er der altså mindst en plads reserveret til en forælder. FKF’s bestyrelse består af i alt 7 medlemmer fremadrettet.

HVAD SKAL VI MED FORENINGEN AF KRISTNE FRISKOLER? Med den skoleforeningsstruktur, der er i friskoleverdenen i øjeblikket, er FKF i mange situationer, selv som en lille skoleforening, med helt inde ved bordet, hvor tingene sker og besluttes. FKF er synlig, og bestyrelsen er overbevist om, at FKF’s nuværende status som en selvstændig forening er den bedst mulige for varetagelsen af de kristne friskolers interesser. Det er os selv, der har mulighed for at fremføre de kristne friskolers synspunkter. Vi er ikke afhængige af andre, som måske ikke helt forstår de kristne friskolers situation.

FKF er til gengæld ikke nødvendigvis den mest synlige forening i den offentlige debat. Vi har ikke kræfter til det hele, men deltager ved mange møder, blandt andet 2-3-4 møder om ugen i København.

FKF’s hovedopgave er fortsat at vejlede, rådgive og varetage de kristne daginstitutioners og skolers interesser alle de steder, hvor det giver mening. Med den store spredning i skolernes udfordringer er det et meget varieret og bredt arbejde. Skolerne og daginstitutionerne er selvstændige enheder, som FKF ikke kan pålægge noget som helst. Det betyder

også, at de enkelte medlemsskoler og institutioner selv står til ansvar for deres handlinger.

I 70-erne havde pionererne, ud over den frigjorte seksualundervisning, også fokus på folkeskolens frigørelse fra folkekirkens dåbsoplæring. Skolerne har da også igennem alle årene arbejdet meget med kristendomsundervisningen for at levere en så god og gedigen undervisning som overhovedet muligt. Alligevel er det ikke kristendomsundervisningen, de kristne friskoler er mest kendt for. Måske fordi det ikke er så interessant i den brede offentlighed. Men det kunne da være en fin ambition for de kristne daginstitutioner og friskoler at blive kendt for en kristendomsundervisning i særklasse.

TAK Også i 2021 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening, Lilleskolerne og De tyske skoler. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. FKF oplever at samarbejdet har fungeret endnu bedre end i flere af de foregående år. Så tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger.

Tak for imødekommenhed og hjælpsomhed.

FKF er en lille forening i denne sammenhæng. Vi lever godt med udgangspunkt i vores landskontor i Hedensted, eller hvor det eventuelt måtte flytte til. Vi har det fint med at være en selvstændig forening, der rådgiver de kristne friskoler og daginstitutioner så godt som muligt på alle områder.

Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet m.m.

I FKF’s bestyrelse har 2021 også været et godt arbejdsår. Tak for et godt intensivt arbejdsår i bestyrelsen. Tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp til FKF’s budget og regnskab.

Tak til FKF’s daglige ansatte Jette Vibe Filbert, Torben Mathiesen, Carsten Vesterager og Jakob Carl Christensen. Tak for jeres store engagement i den kristne friskolesag.

Tak til skolerne for samarbejdet i 2021.

Tak for fællesskab ved dialogmøderne i september 2021.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.

Thorkild Bjerregaard

51

REGNSKAB 2021 OG BUDGET 2022

Resultatopgørelse 1. jan. - 31. dec.

Regnskab

Budget

2021

2021

Regnskab Budget 2020

2022 (i 1000 kr)

Kontingenter, skoler og børnehaver

2.288.505

2.287.435

2.258.475

2.292

22.869

-42.500

51.339

-18

421.850

450.000

497.650

447

2.733.224

2.694.935

2.807.464

2.721

Køb af eksterne ydelser

35.175

55.000

173.117

55

Litteratur og tidsskrifter

36.484

40.000

37.534

45

Projekter, bøger, IT mv

123.952

155.713

50.960

136

13.085

95.000

53.985

175

339.692

470.287

483.941

648

Personaleomkostninger

2.175.726

2.104.000

1.834.475

2.179

Omkostninger

2.724.114

2.920.000

2.634.012

3.238

9.110

-225.065

173.452

-517

51

0

66

0

Renteudgifter

-16.104

0

-15.118

0

Renter ialt

-16.053

0

-15.052

0

-6.943

-225.065

158.400

-517

-6.943

-225.065

158.400

-517

0

0

0

0

-6.943

-225.065

158.400

-517

Kursusaktivitet, køb af materialer m.v.

Andre indtægter Indtægter

Mødevirksomhed Administration

Resultat før renter

Renteindtægter

Årets resultat

Resultatdisponering Overført til fri egenkapital Henlæggelse til Skolepuljen Årets resultat

52

BALANCE

Balance 31. december

2021

2020

Deposita

23.682

22.992

Anlægsaktiver

23.682

22.992

Tilgodehavender

13.165

56.043

393.785

0

Andre tilgodehavender

92.115

83.548

Periodeafgrænsningsposter

14.863

25.272

Tilgodehavender

513.928

164.863

Bankindestående

2.676.002

3.454.534

Likvide midler

2.676.002

3.454.534

Omsætningsaktiver

3.189.930

3.619.397

Aktiver

3.213.612

3.642.389

2.443.018

2.284.618

-6.943

158.400

2.436.075

2.443.018

289.348

412.418

2.725.423

2.855.436

Feriepenge til indefrysning

0

247.524

Langfristet gæld ialt

0

247.524

122.077

51.336

79.314

267.986

Mellemværende Borgfonden

PASSIVER Fri egenkapital primo Overført af årets resultat Fri egenkapital Henlæggelse, Skolepuljen Egenkapital og henlæggelser alt Gældsforpligtelser

Feriepengeforpligtelse Skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP Skyldig løn

131.201

Mellemværende Borgfonden

0

95.663

Henlagt til projekter

0

0

53.685

86.545

Periodeafgrænsningsposter

101.912

37.899

Kortfristet gæld i alt

488.189

539.429

Gældsforpligtelser i alt

488.189

786.953

3.213.612

3.642.389

Skyldige omkomstninger i øvrigt

Passiver

53

OM FORENINGENS STRATEGI 2022 OG FREM AF JAKOB CARL CHRISTENSEN, SEKRETARIATSCHEF

Mon ikke vi var mange, der efter Covid-nedlukningen i foråret 2020 tænkte, at den ged så var barberet? Ak, det skulle vise sig kun at være første runde af en uendelig, uophørlig serie af retningslinjer, tilrettelser, justeringer, indskrænkninger, opblødninger, vacciner, mink-aflivninger, sporadiske nedlukninger, sogneinddelinger, mundbind, mundbind og mundbind.

Også i Foreningen af Kristne Friskoler måtte vi tilrette og udskød fejringen af foreningens 50-års jubilæum flere gange.

Foreningens strategi blev forlænget til 2021, og sekretariatet måtte igennem et ekstra sekretariatslederskifte (som dog, trods alt, ikke havde noget med Covid-19 at gøre). Derfor fejrer vi FKF’s halve århundrede i marts 2022, og strategien løber fra 2022-2026.

Foreningens strategi for de kommende år tager afsæt i det faktum, at vi består af 34 vidt forskellige, selvstændige skoler og 10 daginstitutioner, spredt ud over hele landet, som hver for sig bidrager til deres lokalsamfund; dette giver den forældreopbakning, der er det folkelige fundament for enhver fri skole. Endvidere tager strategien afsæt i, at ønsket og ambitionen om at ”levere” et godt og trygt skole- og institutionsmiljø, pædagogisk soliditet, et ambitiøst fagligt niveau, gode arbejdspladser, gode faciliteter og administrativ ordentlighed – støbt på et fundament af kristen overbevisning – lever i bedste velgående. Disse to elementer er med andre ord forudsætningen for, at strategien er lagt, som den er. Som helhed betragtet er vi et godt sted; det går godt på de kristne friskoler!

Som med al anden strategi er den ikke udtryk for, at alt er sagt. Der er tale om en tydeliggørelse af, hvad der er særligt fokus på, og hvorfor det er vigtigt for foreningen.

Der er valgt fire hovedspor: A) Rekruttering, B) Nye skoler og daginstitutioner, C) Politisk indsats og D) ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”. De to første hovedspor A og B er mere konkrete og hands-on end C og D, der kræver henholdsvis meget netværksarbejde og nytænkning og tilsammen udgør det strategiske tyngdepunkt.

A) Rekruttering Vi ønsker at arbejde aktivt med rekrutteringsindsatsen af lærere, pædagoger, skole- og institutionsledere og indirek-

54

te også bestyrelsesmedlemmer. Omdrejningspunktet er, at uden lærere, pædagoger og skole- og institutionsledere, der er forankret i det kristne livssyn, bliver det meget hurtigt meningsløst at drive kristne institutioner og friskoler.

B) Nye skoler og daginstitutioner Vi ønsker fortsat at understøtte arbejdet med etablering af nye skoler og daginstitutioner – ikke ved som forening at tage direkte initiativ eller have et formelt engagement – men ved at investere sekretariatsressourcer, inspiration og rådgivning til den gruppe af forældre, der ønsker at starte en skole eller en daginstitution.

C) Politisk indsats Det politiske arbejde har – sammen med ”Ind i samfundet – med værdierne i behold” – topprioritet i foreningens arbejde. Prioriteringen tager afsæt i blandt andet: •

•

• •

at det er i foreningens interesse at søge indflydelse på den politiske dagsorden og beslutningsproces og at bidrage til de demokratiske vilkår for retten til at drive fri skole og institution at der i de senere år har været et målrettet pres særlig rettet mod skoler, der har et tydeligt religiøst grundlag for arbejdet at der har været enkeltsager, som har presset foreningens arbejde hårdt at det er foreningens overbevisning, at den frie, kristne skole og daginstitution er et plus for vores samfund, og at vi bidrager aktivt og positivt til børnenes (og dermed folkets) trivsel, udvikling, dannelse og uddannelse – og at dette er en politisk sag, der er værd at fremme

Foreningens politiske sigte er således bredt og folkeligt anlagt, dog med særlig fokus på netop de sager/elementer, der betyder udvidelse eller reduktion af frihedsrettighederne.

Som frie, kristne skoler, ønsker vi give forældre mulighed for at vælge skoler, der bygger på et kristent grundlag. Med disse skoler ønsker vi at benytte os af den grundlovssikrede ret til, at forældre selv bestemmer, hvordan deres børn dannes og uddannes – inden for lovens givne rammer, naturligvis.

På denne baggrund ønsker vi at kæmpe særligt for frihederne forbundet med skoleformen – tillid under ansvar.

Tal med en ekspert inden for rådgivning i sager om ansættelsesforhold, byggeri og entrepriseret.

Lars Gregersen advokat (H) og partner lag@horten.dk 5234 4186

D) ”Ind i samfundet – med værdierne i behold” Den kristne friskole er en fri skole, der udgør et fuldgyldigt alternativ til folkeskolen; ikke først og fremmest defineret ud fra et konkurrenceparadigme, men som et folkeligt, værdibåret alternativ. Med dette udgangspunkt ønsker vi på alle ledder og kanter at være et plus og et aktiv i samfundet; værdimæssigt, folkeligt, demokratisk, kompetencemæssigt.

Vi anerkender, at vi som frie, kristne skoler i anledning af vores 50-årige historie, har behov for at genbesøge vores selvforståelse og den retorik, vi knytter til dette. Målet er, at vi helstøbt bevarer os selv, er tydelige og samtidig formår at bidrage positivt til samfundet som helhed, i en balance mellem åbenhed og rettidig kritisk nuancering.

Dette handler i et vist omfang om politisk positionering, men i endnu højere grad om at værne om det menneskelige element – altså ønsket om at møde medmennesket med ordentlighed, hvor det er, på baggrund af den kristne livsforståelse.

Vi ønsker en skolekultur, der på et kristent grundlag er båret af taknemmelighed og værdsættelse af alt det gode, vi har i vores samfund og på en bevidsthed om, at vi har et medansvar for vores land, som vi gerne tager på os. Det er det, vi kalder for ”Ind i samfundet – med værdierne i behold”.

horten.dk

• Rekruttering og headhunting • Strategi og organisering • Leder- og medarbejdercoaching www. mentaltouch.dk T: 2968 9668

• Konflikthåndtering

UnikRecruitment har erfaring i at bistå kristne friskoler, efterskoler, foreninger og organisationer med rekrutteringsprocesser efter ledere.

Kontakt gerne Michael Kjærgaard, partner i UnikRecruitment, på tlf. 2222 4000 eller mail mk@unikrecruitment.dk for at høre nærmere.

Der kan læses mere om UnikRecruitments koncept på www.unikrecruitment.dk.

Excellent Search & Selection

Søger du designhjælp til din virksomheds eller skoles markedsføring?

• Løsninger tilpasset målgruppen • Gennemarbejdet design og produkter i høj kvalitet • Grafisk design til alle platforme

laila@nygaardgrafisk.dk • nygaardgrafisk.dk • 21 22 35 54

55

Vi dør uden dannelse I 2021 udgav FKF bogen ”Vi dør uden dannelse – Kristne skolers perspektiver og muligheder”, som er skrevet af foreningens pædagogiske konsulent, Torben Mathiesen. Bogen giver et bud på, hvilke dannelsesmæssige perspektiver og udfordringer, der er de vigtigste for kristne skoler at forholde sig til i 2020’erne. Bogen er et bidrag til debatten om, hvad et kristent livs- og menneskesyn kan tilføre skolen og det danske samfund.

I det følgende bringes en sammenfatning af bogens indledende overvejelser om dannelse og de særlige udfordringer, som dannelsesarbejdet står over for i dag.

DANNELSE - TO FORSKELLIGE TRADITIONER I VESTEN I debatten om dannelse skelner man ofte mellem traditionen fra den tysksprogede kultur og traditionen fra den engelsksprogede kultur.

Den tyske tradition kan sammenfattes med disse ord fra den tyske sprogforsker, filosof og politiker, Wilhelm von Humboldt (1767-1835): ”Dannelse er at studere sig til menneskelighed.” Humboldts ord beskriver den hovedidé, at det enkelte menneske skal dannes til at være en god samfundsborger gennem uddannelse og fællesskab.

I den engelske tradition er der en lidt anden tilgang: Her har man et langt større fokus på, at mennesket skal udstyres med de redskaber, værktøjer og den viden, der skal til for at bidrage til samfundet. Sat på spidsen kan man sige, at dannelsens opgave her er at forberede mennesket til arbejdslivet.

DANSK TRADITION FOR KRISTEN DANNELSE De to traditioner har eksisteret side om side i skoledebatten, men historisk set har den tyske tilgang til skolen stået ekstra stærkt i Danmark. Dette skyldes, at Grundtvig – som har været helt afgørende for den danske skoletradition – var stærkt inspireret af denne måde at tænke skole på.

Imidlertid var Grundtvigs tanker om dannelse også nært forbundet med kristendommen, og sammen med en anden stor dansk tænker, Søren Kierkegaard, lagde han et solidt fundament for at tale om, at menneskets dannelse hænger sammen med den åndelige dimension i tilværelsen.

Grundtvig betonede, at det enkelte måtte forholde sig til kulturen for derigennem at forholde sig til Gud. Det er dét, der fremgår af det kendte grundtvigske slogan ”menneske først, kristen så”.

Kierkegaard betonede en anden side: nemlig, at det enkelte menneskes opgave er at ”være og blive sig selv”, hvilket sker gennem mødet med Gud. For begge gjaldt det altså, at menneskets dannelse tager udgangspunkt i, at Gud eksisterer, og at mennesket må forholde sig til ham.

DET SÆRLIGE VED KRISTNE SKOLER De kristne skoler i Danmark står helt naturligt på skuldrene af Grundtvigs og Kierkegaards tanker. Mens folkeskolen

56

gradvist har fjernet sig fra sine kristne rødder, er troen på, at Gud eksisterer, og at mennesket må forholde sig til ham, fortsat de kristne skolers klare udgangspunkt.

Det betyder ikke, at der ikke må stilles spørgsmålstegn ved Guds eksistens på en kristen skole. Det betyder heller ikke, at de kristne skoler indoktrinerer eller påtvinger nogen at tro.

Det betyder derimod, at skolen gennemfører sin undervisning på et grundlag, hvor man er åben om skolens værdimæssige fundament, men at alt – også Gud – naturligvis kan diskuteres.

Samtidig har den kristne skole et forkyndende rum omkring andagter. Det er en naturlig del af skolens rytme og dagligdag. Her tales der både om og til Gud. At indgå i denne rytme er noget af det, man siger ja til, når man vælger en kristen skole. Alligevel er det afgørende, at man i dette rum oplever en frihed i forhold til, om man personligt vil tilegne sig budskabet eller ej. Det skal således være muligt at nøjes med at ”lytte med”, blot det sker i respekt for skolens rammer, medarbejderne og de andre elever.

KRISTNE SKOLERS BIDRAG TIL NÆSTE GENERATIONS DANNELSE For kristne skoler er det helt naturligt at bidrage til det danske samfund ved at give eleverne kundskaber og færdigheder og præge dem med et demokratisk sindelag. Men en anden meget vigtig del af de kristne skolers bidrag til det danske samfund består i selve åbenheden over for den åndelige dimension i tilværelsen: At man videregiver, at Gud findes, og at man kan møde ham!

Denne tro medfører, at børn og unges dannelse i en kristen skole forankres i – og pejler efter – tre afgørende idéer: For det første: Idéen om ansvar. At mennesket betros en opgave som forvalter af Guds skaberværk, og at mennesket i sidste ende står til ansvar over for Gud. For det andet: Idéen om næstekærlighed. At vi har ansvar over for andre mennesker og er kaldet til næstekærlighed.

For det tredje: Idéen om håb. At den kristne tro er båret af en forventning til en fremtidig nyskabelse af jorden og dermed giver et klart og tydeligt fremtidshåb.

I en tid, hvor et sekulariseret dansk samfund skriger efter human ressources og villighed til at indgå i den globale kon-

Køb ”Vi dør uden dannelse” hos FKF. Skriv til fkf@kristne-friskoler.dk Pris: Kr. 165,-

kurrence, men samtidig efterlader børn og unge med en enorm fremtidsfrygt, kan den kristne skole altså tilbyde noget langt større og bedre: Ansvarlighed, næstekærlighed og håb.

5 UDFORDRINGER SOM DEN KRISTNE SKOLE STÅR OVER FOR I DAG Lige så længe skolen har eksisteret, har der været kamp om, hvilke værdier, der skal præge og danne den kommende generation. Denne kamp foregår stadig.

For den kristne skole er der fem udfordringer, som den på en særlig måde må forholde sig til i dag. Disse skal her blot skitseres ganske kort: Første udfordring er kampen om forældreretten. Selvom forældreretten står stærkt i grundloven, sker der i disse år en bevægelse, hvor forældreretten udhules, fx ved at det offentlige i stigende grad annekterer opdragelsen af børn og unge.

Anden udfordring er retten til at forkynde i skolen. Kirke og skole har været nært forbundet i århundreder i Danmark.

Med sekulariseringen er båndet mellem folkeskolen og kirken imidlertid forsvundet, og en del politikere ønsker også at fjerne det forkyndende rum fra de frie skoler.

Tredje udfordring er debatten om køn og identitet i samfundet. Den normkritiske tilgang, som vinder frem i disse år, søger at nedbryde menneskets biologiske forskelle. Dette skaber en enorm forvirring hos børn og unge, som jo netop er i gang med at afsøge deres identitet.

Fjerde udfordring er den økonomiske tænkning i den vestlige verden. Det er en tænkning, som reducerer mennesket til at være en forbruger på et globalt marked. Den ser primært skolen som et redskab til at forberede børn og unge til at blive gode aktører på dette marked.

Femte udfordring er den teknologiske udvikling. Fordi den teknologiske udvikling sker med stadig større hast, er det svært for skolen at nå et forholde sig til de ideologier, der ofte ledsager teknologierne. Ideologier, der præger den måde, som dannelsesarbejdet i skolen sker på.

EN VEJ FREM Umiddelbart kan udfordringerne virke enorme, og vores komplekse samfund kan virke som en uoverskuelig jungle at finde rundt i.

Som kristen skole har man imidlertid nogle klare værdier at navigere efter. Det betyder ikke, at der altid kan gives enkle svar på komplicerede spørgsmål. Men man kan godt tegne et kort over tidens udfordringer og begynde at navigere efter de punkter, som værdierne udstikker.

På den måde kan kristne værdier som ansvarlighed, næstekærlighed og håb – med de konkrete nedslag som de nødvendigvis skal have i skolens dagligdag – være med til at vise en vej frem. Også for andre skoler i vores land. Og det har Danmark brug for.

For åndeligt talt dør vi uden dannelse.

”Torben Mathiesen har skrevet en vigtig, veldisponeret og vidende bog om dannelse i relation til kristne skoler.

Bogen omhandler de udfordringer, som dannelsen står over for i dag. Bogen er et ”must-read” for ansatte og bestyrelsesmedlemmer på kristne friskoler og efterskoler - men også for forældre og andre.”

”Bogen opmuntrer til en refleksiv praksis og peger på vigtigheden af, at vi giver os selv et værdimæssigt eftersyn.

Bogen er tæt på vores praksis som skoler, og som udgangspunkt for en pædagogisk og værdimæssig samtale er den relevant for enhver fri kristen skole eller efter­ skole.”

Carsten Hjorth Pedersen Førstelektor i pædagogik og tidligere leder af Kristent Pædagogisk Institut

Anders Østerby Forstander på Frøstruphave Efterskole

57

SKOLEOVERSIGT

PETERSKOLEN i Rønne

DAVIDSKOLEN i Aakirkeby

LERPYTTER FRISKOLE i Thisted

FILIPSKOLEN i Aalborg

RANDERS FRISKOLE & BØRNEHUS TANGE KRISTNE FRISKOLE

DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro

KLIPPEN i Silkeborg

AULUM KRISTNE FRISKOLE

ALME SKOLE

MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE i Herning

VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE

JOHANNESSKOLEN i Hillerød BØGBALLE FRISKOLE

SKJERN KRISTNE FRISKOLE ØLGOD KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN i Bramming MARKUSSKOLEN i Esbjerg

JAKOBSKOLEN i Århus

LYGTEN SKOLE ANDREASSKOLEN i Holbæk

SEKRETARIATET LUKAS-SKOLEN i Vejle

LYKKEGÅRDSKOLEN i Kolding

THOMASSKOLEN ESAJASSKOLEN GIDEONSKOLEN BILLESBORGSKOLEN i Køge

KRATHOLMSSKOLEN i Odense

BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE

HADERSLEV KRISTNE FRISKOLE

AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN - BYLDERUP BOV

58

FILIPSKOLEN

JAKOBSKOLEN

Skolekode 525007

Elevtal 5/9 2021 Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov Tlf. 7483 3532 – akf@agerskovkristnefriskole.dk – www.agerskovkristnefriskole.dk Skoleleder: Linda Lausten Jørgensen – Souschef: Christina Gehrt Schmidt SFO-leder: Henriette Al-Tibi - Formand: Jesper Lange

213008

Alme Kristne Friskole, Almevej 51, 3230 Græsted Tlf. 4831 8596 – kontakt@almeskole.dk – www.almeskole.dk – Formand: Jens Dyndegaard Skoleleder: Anders Vestergaard Viceskoleleder: Niels Hørlück – SFO-leder: Anne Mette Drachmann -

315013

Andreasskolen, Blomsterhaven 1-7, 4300 Holbæk Tlf. 5943 1866 – kontor@andreasskolen.dk – www.andreasskolen.dk Skoleleder: Janne Gammelmark Pedersen – Pædagogisk leder: Helen Mikkelsen - Afdelingsleder: Jens Sundgaard - SFO-leder: Karina Lauesen - Formand: Toni Aoun Børnehaven Blomsterhaven - Leder: Gitte Lund – Børnehave: 39 Vuggestue: 13

651005

Aulum Kristne Friskole, Østergade 11, 7490 Aulum Tlf. 9747 3200 – kontor@akfri.dk – www.akf.dk - Formand: Svend Pedersen Skoleleder: Henrik Thisgaard Olesen – Viceskole­leder: Bo Sørensen – SFO-leder: Tina Bjerre Christensen

259021

Billesborgskolen, Billesborgvej 59A, 4600 Køge Tlf. 5663 0780 – billesborgskolen@billesborgskolen.dk – www.billesborgskolen.dk Skoleleder: John Panduro Riis – Souschef: Regitze Maria Risum – SFO-leder: Benny Schult Formand: Nina Leinum Nørgaard

527009

Brændstrup Kristne Friskole, Ramsherred 13, Brændstrup, 6630 Rødding Tlf. 7482 2551 – info@bkfriskole.dk – www.bkfri.dk Skoleleder: Peter Thorsen – Souschef: Hanne Jørgensen - Formand: Sander van de Belt

173

182

266

140

220

159

613008

Bøgballe Friskole, Fælledvej 24, Bøgballe, 7171 Uldum Tlf. 7589 3256 – post@boegballefriskole.dk – www.boegballefriskole.dk Skoleleder: Bent Vestergaard – Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen SFO-leder: Kirstine Rasmussen - Formand: Lisbeth Gamst

400034

Davidskolen, Østergade 13, 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 5040 – kontor@davidskolen.dk – www.davidskolen.dk Skoleleder: Jørgen Kjøller Petersen – Viceskoleleder: Berit Noer – SFO-leder: Steen Noer Formand: Helene Koefoed-Jespersen

661016

Den kristne Friskole i Holstebro, Valdemar Poulsens Vej 16, 7500 Holstebro Tlf. 9741 0510 – kontor@denkristnefriskole.dk – www.denkristnefriskole.dk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen – Viceskoleleder: Simon Smed Nielsen Afd. Leder (SFO): Birgitte Bøgelund - Formand: Jakob Lund Sønderbæk Børnehuset Børnebakken: Afdelingsleder Bente Maagaard Hogenfeld – Børnehave: 14

397

Esajasskolen, Kirkegade 14-18, 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 – kontoret@esajasskolen.dk – www.esajasskolen.dk Skoleleder: Mark Lindbjerg-Christensen – Viceskoleleder: Mette Vithus Andersen Afdelingsleder: Lene Holst Simonsen – SFO-leder: Jeanette Windfeld - Formand: Hanne Riis

249

Filipskolen Aalborg, Sohngaardsholmsvej 53, 9000 Aalborg Tlf. 9814 2100 – Filipskolen@filipskolen.dk – www.filipskolen.dk Skoleleder: Vibeke Hartvig Gjerløv – Viceskoleleder: Kresten Møller Nielsen SFO-leder: Karen MunckMalmgaard - Formand: Anders Kruse

227

Hovedstadens Privatskoler, Filipskolen, Amager Strandvej 124 A, 2300 København S Tlf. 3255 4711 – post@filipskolen-kbh.dk – www.filipskolen-kbh.dk Skoleleder: Kezia Camilla Bidstrup - Viceskoleleder: Nina Dufke SFO-leder: Anette Kofod Rasmussen - Formand: Peter Holm

189

167013

851068

101091

59

266

194

SKOLEOVERSIGT

Skolekode

Elevtal 5/9 2021

557007

Friskolen i Bramming, Gabelsvej 12C, 6740 Bramming Tlf: 7517 2449 – info@friskolen.dk – www.friskolen.dk Skoleleder: Anna Lise Lunde Petersen – Viceskoleleder: Susanne Hegaard Madsen – Formand: Birgit Storm

539014

Friskolen - Bylderup Bov, Burkal Skolevej 48B, 6372 Bylderup Bov Tlf. 7476 2828 – post@friskolenbylderupbov.dk – www.friskolenbylderupbov.dk Konst. Skoleleder: Britta Nørgaard - Formand: Ivan Petersen

187005

Gideonskolen, Strandesplanaden 101, 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 4357 0140 – mail@gideonskolen.dk – www.gideonskolen.dk Skoleleder: Henrik Due Jensen – Souschef: Else Lange – SFO-leder: Rebekka Due Foley Formand: Victor Hørup

515018

Haderslev Kristne Friskole, Louisevej 7, 6100 Haderslev Tlf. 7452 9994 – kontor@haderslevkristnefriskole.dk – www.haderslevkristnefriskole.dk Skoleleder: Mirjam Fibiger Olesen – Viceskoleleder: Benjamin Hougaard SFO-leder: Mirjam Fibiger Olesen – Formand: Henrik Gaedt Jensen

751080

Jakobskolen, Næringen 100, 8240 Risskov Tlf. 8678 3055 – kontor@jakobskolen-aarhus.dk – www.jakobskolen-aarhus.dk Skoleleder: Simon Hauge Lindbjerg – Viceskoleleder: Allan Due Jepsen SFO-leder: Berit Lund Rasmussen - Formand: Filip Ejnar Hjøllund Smidt

147033

Hovedstadens Privatskoler, Jakobskolen, J.M. Thieles Vej 3A, 1961 Frederiksberg C Tlf. 3537 2266 – jakobskolen@jakobskolen.dk – www.jakobskolen.dk Skoleleder: Søren Thorskov Bladt – Viceskoleleder: Tomas Dam SFO-leder: Nanna Forum Lollike – Formand: Peter Holm

219011

Johannesskolen, Ansgarvej 10, 3400 Hillerød Tlf. 4826 7475 – kontor@johsskolen.dk – www.johsskolen.dk Skoleleder: Thomas Pedersen – Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg – SFO-leder: Birgit Mogensen Formand: Christian Rom Christensen

448

Klippen, Den Kristne Friskole, Hjortgårdsvej 47, Voel, 8600 Silkeborg Tlf. 8685 3646 – klippen@klippen.dk – www.klippen.dk Skoleleder: Karsten Gottenborg – Viceskoleleder: Stig Rasmussen SFO-leder: Signe Lund Thorsen - Formand: Kristian Jensen

218

Kratholmskolen, Byghøjvej 27-33, 5250 Odense SV Tlf. 6596 2269 – kontoret@kratholmskolen.dk – www.kratholmskolen.dk Skoleleder: Bent Skovdal Møller – Viceskoleleder: Tine Szilas – SFO-leder: Hanne Hansen Formand: Anders Møller-Lund. Kratholmskolens Børnehave – Leder: Tue Kongsvold – 44 børn

205

705006

461053

787035

631029

101178

Lerpytter Friskole & Børnehave, Lerpyttervej 25, 7700 Thisted Tlf. 9799 0100 – info@lerpytter.dk– www.lerpytter.dk Skoleleder: Brian Stubkjær Immersen – Formand: Jesper Hedegaard Larsen – Lerpytter Børne­have og vuggestue: Leder: Brian Stubkjær Immersen – Børnehave: 14 børn Vuggestue: 5 børn Lukasskolen, Grundet Bygade 17, 7100 Vejle Tlf. 7572 0080 – kontoret@lukas-skolen.dk – www.lukas-skolen.dk Skoleleder: Bent Molbech Pedersen – Viceskoleleder: Daniel Nord Kastrup SFO-leder: Jette Møbjerg Fugmann – Formand: Thomas Steen Jensen Lygten Skole, Drejervej 11, 2., 2400 København NV Tlf. 3531 0300 – kontor@lygtenskole.dk – www.lygtenskole.dk Skoleleder: Julie Gjesing – Viceskoleleder: Benjamin Engell-Hansen – SFO-leder: Mikki Möglich Formand: Daniel Ringsmose. Lygten Skoles Børnehave: Leder: Carolina Tangstad – 40 børn

60

102

59

178

202

226

153

66

267

188

Skolekode 621025

561036

657027

Elevtal 5/9 2021 Lykkegårdskolen, Lykkegårdsvej 75, 6000 Kolding Tlf. 7553 2266 - kontor@lykkegaardskolen.dk – www.lykkegaardskolen.dk Skoleleder: Simon Marker Pedersen – Viceskoleleder: Josua Christensen SFO-leder: Marianna Friberg - Formand: Karsten Aagaard Lykkegårskolens Børnehave: Leder Vibeke Bræstrup – Børnehave: 40 børn – Vuggestue: 10 børn

193

Markusskolen, Stenhuggervej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 4400 – kontor@markusskolen.dk – www.markusskolen.dk Skoleleder: Henning Høgild – Viceskoleleder: Thomas Beck – SFO-leder: Jytte Skovhus Christensen Formand: Mona Schmidt - Markusskolens Børnehave – Leder: Betina Skovsgaard – 41 børn

288

Midtjyllands kristne Friskole, Brændgårdvej 4, 7400 Herning Tlf. 9712 3677 – mkf@mkf.dk – www.mkf.dk Skoleleder: Thorkild Bjerregaard – Souschef: Kim Klokmose - Afdelingsleder: Maria Bentin Vindum SFO-leder: Christian Laugesen – Formand: Karen Mejer Overby Børnehave: Leder: Christian Laugesen – 79 børn – Vuggestue: 25 børn

481

400024

Peterskolen, Rønne Kristne Friskole, Almegårdsvej 3A, 3700 Rønne Tlf. 5695 3502 – kontor@peterskolen.dk – www.peterskolen.dk Skoleleder: Hans Ulrik Munk – Viceskoleleder: Charlotte Nielsen – SFO-leder: Berit Høj Madsen Formand: Lars Lund

731027

Randers Friskole & Børnehus, Moseskellet 2-8, 8920 Randers NV Tlf. 8642 0360 – kontor@randersfb.dk – www.randersfb.dk Skoleleder: Kirstine Ipsen – Viceskoleleder: Claes Holmgreen – Indskolings- og inklusionsleder (SFO): Trine Jakobsen – Formand: Niels Ole Husum Sørensen Børnehus daginstitutionsleder: Christel Meyer – børnehaven 34 børn – Vuggestuen – 19 børn

171

Skjern Kristne Friskole, Fasanvej 18, 6900 Skjern Tlf. 9735 1360 – skf@skrif.dk – www.skrif.dk Skoleleder: Allan Haahr Hansen – Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen Afdelingsleder: Svend Erik Tarp – SFO-leder: Steen Sulkjær - Formand: Jørgen Engholm Andersen

377

669010

761012

Tange Kristne Friskole, Husbondvej 39, Tange, 8850 Bjerringbro Tlf. 8665 9211- tkf@fkf-skoler.dk – www.tangekristnefriskole.dk Skoleleder: Jens Kristian Lund Jensen – Viceskoleleder: Sara Hummelmose Hørning konst. souschef: Birgit Kirkegaard – SFO-leder: Merethe Krogh Jensen – Formand: Anne Brorson Børnehaven Tangelopperne: Leder: Maibritt Birk Christensen – 30 børn

151021

Thomasskolen, Dyregårdsvej 9-13, 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 – adm@thomasskolen.dk – www.thomasskolen.dk Konst. Skoleleder: Lone Hjorth Pedersen Afdelingsleder/SFO: Lilli Buch - Formand: Kristoffer Sølvsteen Burgdorf

681009

Videbæk Kristne Friskole, Ternevej 1, 6920 Videbæk Tlf. 9717 2324 – kontor@vkfri.dk – www.vkfri.dk Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis – Viceskoleleder: Charlotte Kristensen SFO-leder: Casper Bach Kofoed - Formand: Lotte Clausen

280392

Ølgod Kristne Friskole, Lindbjergvej 35, 6870 Ølgod Tlf. 7077 7035 – kontor@okrif.dk – www.økf.dk Skoleleder: Ejnar Landkildehus – Souschef: Hans Jørgen Gubi – SFO-leder: Susanne Højgård Formand: Martin Højgaard Jensen

Total

34 skoler

197

133

274

263

82

7.432

61

SEKRETARIAT PR. 1.1. 2022

BESTYRELSEN PR. 1.1. 2022 Formand Skoleleder Thorkild Bjerregaard Midtjyllands kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning Tlf. skolen: 9712 3677 Mobil: 2445 6197 tb@mkf.dk

Sekretariatschef Jakob Carl Christensen jcc@kristne-friskoler.dk Mobil: 2218 2310

Næstformand Skoleleder Carsten Linde Sørensen Den kristne Friskole i Holstebro Valdemar Poulsens Vej 76 7500 Holstebro Tlf. skolen 9741 0510 Skoleleder@denkristnefriskole.dk

Pædagogisk konsulent Torben Mathiesen tkm@kristne-friskoler.dk Mobil: 2966 7912

Skoleder John Panduro Riis Billesborgskolen Billesborgvej 59 A 4600 Køge Tlf. skolen 5663 0780 Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk

Forretningsfører Jette Vibe Filbert jvf@kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099

Skoleleder Mirjam Fibiger Olesen Haderslev Kristne Friskole Louisevej 7 6100 Haderslev Tlf. skolen 7452 9499 mf@haderslevkristnefriskole.dk

Daginstitutionskonsulent Carsten Vesterager cav@kristne-friskoler.dk Mobil: 2231 2125

Skoleleder Allan Haahr Hansen Skjern Kristne Friskole Fasanvej 18 6900 Skjern Tlf. skolen 9735 1360 ahh@skrif.dk

Sekretariat Bytorvet 7, 1.th., 8722 Hedensted Tlf. 9735 2099 fkf@kristne-friskoler.dk Foreningen af www.kristne-friskoler.dk Bank: 8131 – 6580372641

Kristne Friskol 62

ØVRIGE ADRESSER

Fordelingssekretariatet Japanvej 36 4200 Slagelse Tlf. 5856 5100 Fax 5853 2588 E-mail: fskr@fskr.dk www.fskr.dk Medarbejder- og Kompetence­ styrelsen Landgreven 4 1301 København K Tlf. 3527 1313 E-mail: medst@medst.dk www.medst.dk Børne – og Undervisnings­ ministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk

BUPL Forbund Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Tlf. 3546 5000 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf. 8746 9110 E-mail: fsl@fsl.dk www.fsl.dk Frie Skolers Ledere Snaregade 10 1205 København K Tlf. 7025 1008 E-mail: info@fsleder.dk www.frieskolersledere.dk Krifa Klokhøjen 4 8200 Aarhus N Tlf. 7227 7227 E-mail: info@krifa.dk www.krifa.dk

63