Årsberetning 2020

Foreningen af

Kristne Friskoler

Årsberetning 2020

STRATEGI 2020 – OG HVAD SÅ?

INDHOLD 4

STRATEGIOMRÅDE 1 PROFIL OG IDENTITET Sætte dagsorden i debatten

6

STRATEGIOMRÅDE 2 POLITISK LOBBYISME Møder med ordførere efter nyvalg

”2020 bliver et godt år!”

Sådan var der en, der sagde til mig omkring årsskiftet.

Og han fortsatte: ”Tænk på alle de strategiplaner, der har heddet noget med 2020. Nu er de alle kommet i hus, så det må da blive et godt år!” Årsberetningen fra FKF, som du sidder med her, er også præget af vores Strategi 2020. Vi udarbejdede den i 2017 i forbindelse med ansættelsen af Torben Mathiesen. Torbens opgave var primært at styrke det pædagogiske område og sætte fokus på vores kerneopgaver som kristne friskoler: Kristendomsfaget og Sundheds-, Seksualundervisning og Familiekundskab. Og der er sket rigtig meget.

Samtidig søgte vi hjælp og ressourcer til en øget indsats på det politiske felt. Det lykkedes at få tilført ekstra ressourcer fra Borgfonden, så vi kunne hyre professionel hjælp og både styrke indsatsen på Christiansborg og indsatsen ude på skolerne.

Kontakten til Borgfonden resulterede også i et samarbejde om en øget indsats for at starte nye, kristne daginstitutioner – og styrke de eksisterende både pædagogisk og ledelsesmæssigt. Dertil har vi ansat Carsten Vesterager i en projektstilling og han har rigtig travlt.

8 STRATEGIOMRÅDE 3

REKRUTTERING OG OPKVALIFICERING Rekruttering 10 STRATEGIOMRÅDE 4

SKOLER OG FAGMILJØ

Servicecheck og alternativ læseplan

FKF-Konference om SSF-faget 12 Samfundsdiskussionen om kønsidentitet og seksualitet 14 Kristendomsfaget 16 Nye daginstitutioner 17 Samarbejdet mellem FKF og DLO 18 Formandsberetning 26

Vi forsøger på den korte plads som årsberetningen tillader, at lave en slags status over indsatserne. Men det er jo ikke særlig frugtbart at kigge bagud. Derfor er denne status også grundlaget for et nyt strategiarbejde, som bestyrelsen for FKF har sat i gang på bestyrelsesmødet i januar 2020. Her skal hele organisationen tænkes igennem og der skal tænkes både kortsigtet og langsigtet i forhold til indsatser og opgaver. Vi er en lille forening, men vi prøver at være til stede – både i det store politiske spil – og overfor skolerne med de behov, som de gerne vil have os til at løse.

Døm selv om strategi 2020 er lykkedes – og vær med til at sætte en ny retning, når det nye strategiarbejde løbes i gang her i løbet af 2020.

Regnskab og budget

28 Revisorpåtegning 30 Skoleoversigt 32

Bestyrelse og sekretariat

35

Andre adresser

God læselyst Foreningen af Kristne Friskoler

Hans Jørgen Hansen Sekretariatsleder

Bytorvet 7, 1. th.

8722 Hedensted Email: fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099 / 3030 2124 (HJH) Redigering: Hans Jørgen Hansen Layout: Nygaard Grafisk Tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Fotos: Anna-Marie Hansen og foreningens skoler

2

20 20

Strategi FKF

1

STRATEGIOMRÅDE

PROFIL OG IDENTITET

2

STRATEGIOMRÅDE

POLITISK LOBBYISME

3

STRATEGIOMRÅDE

REKRUTTERING OG OPKVALIFICERING

4

STRATEGIOMRÅDE

SKOLER OG FAGMILJØ 3

STRATEGIOMRÅDE 1

PROFIL OG IDENTITET

Sætte dagsorden i debatten – og derefter blev de bedt om at tilkendegive, i hvor høj grad deres barns skole levede op til deres forventninger.

Det er en meget svær øvelse, at få de kristne værdier synlig­ gjort på en positiv måde i medierne. De vil MEGET gerne skrive om de kristne friskoler, hvis de kan finde eksempler på holdninger og handlinger, der stikker ud i forhold til det politisk korrekte Danmark. De kristne friskolers værdigrundlag, som bygger på Bibelens ord og Guds nærvær i verden, er fremmed for de fleste journalister og politikere, og bliver nemt opfattet som ekstreme og ude af sync med de demokratiske værdier. Man glemmer at både demokrati og mange af vores velfærdsinstitutioner bygger på de kristne værdier med det enkelte menneskes værdi og næstekærligheden, som grundsten i vores syn på de svageste i samfundet.

Vi har fået økonomisk hjælp til at lave en større satsning her.

Og i efteråret 2019 gik vi i samarbejde med Hansen og Ersbøll Agenda ud og lavede en større Epinionsundersøgelse blandt forældre i både folkeskoler og friskoler.

Undersøgelsens resultater er endnu ikke nået ud til den store presse, men når dette læses, har den forhåbentlig været i flere landsdækkende medier.

NUVÆRENDE RAMMER GIVER HÅRDE ODDS FOR ØGET TRIVSEL For 78 pct. af forældrene til børn i den danske grundskole er det vigtigt, at skolen i høj grad giver opmærksomhed og nærvær til den enkelte elev. Alligevel oplever blot 31 pct. af forældrene, at deres barn får opmærksomhed og nærvær nok i skolen.

Ydermere, svarer 78 pct. af forældre til børn i grundskolen, at det i høj grad er vigtigt, at skolen samarbejder med forældrene, om at sikre elevernes trivsel. Blot en tredjedel genkender samme høje grad af samarbejde om trivsel i deres børns skoler.

Undersøgelsen viser, at der er markant efterspørgsel blandt forældre i Danmark om mere nærvær og opmærksomhed til deres børn, og forældrene vil gerne have, skolen involverer sig mere i fællesskabet. De strenge krav om tidsstyring i grundskolen, gør det imidlertid umuligt for skolerne at imødekomme disse behov. Det kræver, at politikerne tager ansvar og revurderer grundskolens vilkår for at skabe trivsel.

HOVEDKONKLUSIONERNE I UNDERSØGELSEN ER: 1. At forældre til børn i grundskolen savner nærvær og trivsel i skolen. Kun hver tredje forældre til børn i den danske grundskole oplever, at skolen giver opmærksomhed og nærvær nok til den enkelte elev.

2. Kun hver tredje forældre er tilfreds med samarbejdet mellem forældre og skole om elevernes trivsel.

3. Og den måske mest overraskende: Mindre end hver tredje forældre oplever, at skolen tager hånd om elevernes demokratiske dannelse.

Mistrivslen blandt danske grundskoleelever har aldrig været højere, end den er i dag. Tal fra Sundhedsdatastyresen viser, at antallet af børn og unge under 19 år, der bliver diagnosticeret med angst eller depressioner på sygehuse, er mere end fordoblet de seneste ti år fra 2.354 børn og unge til 7.189.

Med de tilkendegivelser vi ser fra forældrene, så er vi nødt til at arbejde på at få sat tryghed og nærvær tilbage i den danske grundskole.

Undersøgelse er foretaget af Epinion på vegne af Foreningen af Kristne Friskoler. Undersøgelsens resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.989 forældre til børn i den danske grundskole, herunder kommunal folkeskole, privatskole, almen friskole samt kristen friskole. Forældrene blev først bedt om at tage stilling til, hvorvidt nogle udsagn om børnenes udbytte af skolen var vigtig for dem

4

DEMOKRATISK DANNELSE HALTER BAGUD Foruden grundskolens manglende mulighed for at skabe bedre rammer for trivsel, viser undersøgelsen, at elevernes demokratiske dannelse halter bagud, ifølge forældrene. 64 pct. af forældrene til børn i grundskolen svarer, at det i høj grad er vigtigt, at deres barns skole styrker elevernes demokratiske dannelse. For mindre end en tredjedel af forældrene lever virkeligheden ikke op til disse forventninger.

1

Selv for os i de kristne friskoler er det overraskende, at forældrene i disse friskoler er mere tilfredse med den demokratiske dannelse end forældrene i folkeskolen!

Om det er en god nyhed i den brede offentlighed må tiden vise, men som kristne friskoler kan vi kun være tilfredse med forældrenes tilbagemeldinger. Der er fortsat plads til forbedringer, men disse tal strider klart imod det billede, som nogle politikere forsøger at tegne af friskolerne generelt og ikke mindst af de kristne friskoler, som nogen ”der stempler ud af fællesskabet” (Citat: Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil) og ikke danner eleverne til at ”leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre.” (Friskole­loven)

5

STRATEGIOMRÅDE 2

POLITISK LOBBYISME

Møder med ordførere efter nyvalg Efter valget i juni 2019 og den efterfølgende regeringsdannelse, har FKF været på besøg hos de politiske ordførere på Christiansborg. Formålet med besøgene har dels været, at give et billede af de aktuelle udfordringer, som de frie skoler står overfor, dels at præsentere de kristne friskoler og den lovgivning, der sikrer forældrene ret til at drive friskoler efter deres egen overbevisning. Det har været gode samtaler og vi oplever en stor åbenhed og spørgelyst, så de kan få et bedre grundlag, at træffe beslutningerne på.

VI HAR BESØGT FØLGENDE: Fra venstre Carsten Linde Sørensen, Jakob Sølvhøj og Thorkild Bjerregaard.

Marianne Jelved (RV) 17.9.2019

Mette Thiesen (NB) 17.9.2019

Mai Mercado (K) 17.9.2019

Henrik Dahl (LA) 17.9.2019

VI FORVENTER AT BESØGE FØLGENDE I FORÅRET 2020.

Ellen Thrane Nørby (V) Uffe Elbæk (Alt) Alex Ahrentsen (DF)

Jakob Sølvhøj (EL) 22.10.2019

Jacob Mark (SF) 28.1.2020

Jens Joel (S) 10.3.2020

6

e friskoler på

Mød de kristn

019

Folkemødet 2 ⏰

30

Fredag kl. 13.

nmark? friskoler i Da friskoler, der

religiøse Diskrimineres

e alle til valg på at lukk Folkeparti gik yde lukning af atiet og Dansk nd. Det vil bet ?

Socialdemokr -vestlig baggru ikke d me n kan man det 50% forældre ten friskole. Me kris en og har mere end lsk friskoler, en kato & tro-teltet alle muslimske en, J43 - Folk and estr mp " Kæ ⏰

0

Lørdag kl. 11.0

er?

Få en karakt

kter! j, bliv en kara

Ne

r, som re skoleeleve rence skabt usik der tænker kst og konkur børn og unge, s fokus på væ der behov for Har samfundet ns globale duelighed? Er livs tide og frem ed at løse ur. mangler robusth vidualistisk til præstationskult i stedet for indi karakterræs og kollektivistisk d i debatten om als lemer? Vær me - iLoveGlobalGo B9 samfundsprob en, lads dsp " Nordlan ⏰

00

Lørdag kl. 18.

ntløbere

Frihed til fro

ere skoledagen n til at organis og bruger frihede d elever, lærere , når friskoler skemaet? Mø Hvad sker der helt nye fag på tte folkeskolen. Bliv sæ end ske r må anden måde . en på dag anderledes elle i k ole frisk være i Danmar indrettet deres hvad skole kan ledere, som har tænk nyt om, udfordret - og - FTFa Teltet G11 provokeret og len mo der " Yder-/in

Foreningen af

FOLKEMØDET 2019 På folkemødet på Bornholm i juni 2019 blev der også sat centrale temaer til debat. Marianne Jelved (RV), Julie Skovsby (S) debatterede religiøse friskoler med Lotte Hansen som ordstyrer.

Især Marianne Jelved var skarp i forsvaret for forældreretten.

Senere var der også debat om dannelse i Verdensmålsteltet - igen faciliteret af Lotte Hansen fra Hansen og Ersbøll Agenda.

Og endelig var der elever fra Esajasskolen, der sammen med skoleleder Dan Crillesen fortalte om et socialt projekt i Sydafrika.

er

Kristne Friskol

7

2

STRATEGIOMRÅDE 3

REKRUTTERING OG OPKVALIFICERING

Strategiområdet omfatter både en indsats for at sikre den fremtidige rekruttering af medarbejdere til de kristne friskoler og en indsats for at opkvalificere ledere og bestyrelser på skolerne. I det følgende sættes der særligt fokus på rekrutteringsindsatsen.

Rekruttering 2019. Han siger sådan om sin oplevelse af samtalerne med lejrdeltagerne: ”Lejrdeltagerne på Discipeltræf er ret unge, og det er måske først om et par år, at de tager endeligt stilling til valg af uddannelse. På dét punkt er det lidt anderledes med KFS’ påskelejr i foråret, hvor der er flere aldersgrupper repræsenteret.

Men det gav alligevel rigtig god mening, også at møde dem på denne lejr, og faktisk var der ret mange, som var interesserede i, hvad lærerstudiet handler om.”

AF TORBEN MATHIESEN

BEHOV FOR NYE MEDARBEJDERE De kristne friskoler er, som alle andre skoler, dybt afhængige af de medarbejdere, der hver dag yder en kæmpe indsats blandt de børn og unge, som skolerne er sat i verden for.

Som en del af processen omkring Strategi 2020 blev det tydeligt, at nogle skoler oplever rekrutteringsproblemer, ikke mindst når det gælder at sikre kvalificerede lærere til at erstatte de lærere fra de store årgange, som går på efterløn og pension i disse år.

FORSKELLIGE INDSATSOMRÅDER FKF har derfor i de sidste år gennemført en målrettet indsats, for at motivere unge fra de forskellige kirkelige miljøer, til at søge optag på læreruddannelsen. Indsatsen har omfattet forskellige kampagner på de sociale medier, en kontinuerlig tilstedeværelse på udvalgte kristne events og tilbagevendende besøg på forskellige kirkers og organisationers bibelskoler.

BESØG PÅ BIBELSKOLER Konsulent i FKF, Torben Mathiesen, har, ligeledes som en del af rekrutteringsindsatsen, besøgt en række bibelskoler i de kirkelige miljøer, som udgør en del af baglandet for FKF’s medlemsskoler. Besøgene har indeholdt forskellige oplæg, som også har peget frem mod behovet for, at kristne unge vælger at læse til lærer. Blandt de besøgte bibelskoler er Mariager Højskole, Kolding Internationale Højskole, Børkop Højskole, Luthersk Missions Højskole og KFS’s Ledertræningscenter.

KAMPAGNE PÅ SOCIALE MEDIER Som basis for rekrutteringsindsatsen er hjemmesiden http://blivlaerer.kristne-friskoler.dk/ blevet lavet. Siden fungerer som henvisningssted for kampagner på såvel Facebook som Instagram. Hjemmesiden indeholder som noget helt centralt videoer med to yngre lærere på et par af de kristne friskoler, men samtidig henviser den også til forskellige muligheder for at læse til lærer, ligesom den indeholder en kort præsentation af de kristne skoler. Kampagnerne køres på de sociale medier med jævne mellemrum.

BLIV LÆRER-STANDEN I forbindelse med kampagnerne på kristne events har FKF gjort brug af forskellige lærerstuderende, som har kunnet fortælle andre unge om deres oplevelse af lærerstudiet.

En af de lærerstuderende, der har stået ved FKF’s ”Bliv lærer-stand”, er Stefan Schultz, der læser på første årgang på læreruddannelsen i Århus. Stefan stod sammen med sin medstuderende Emma Juel Jensen på standen ved Kristeligt Forbund for Studerendes (KFS) lejr ”Discipeltræf” i oktober

8

2 teach is 2 touch lives 4-ever

Bliv lærer på en kristen friskole

Alle børn har brug for en lærer

Uden lærere – ingen klasse

Bliv lærer på en kristen friskole BLIVLAERER.KRISTNE-FRISKOLER.DK

Bliv lærer på en kristen friskole BLIVLAERER.KRISTNE-FRISKOLER.DK

Bliv lærer på en kristen friskole BLIVLAERER.KRISTNE-FRISKOLER.DK

EVENTS FOR LÆRERSTUDERENDE Et andet element i rekrutteringsindsatsen indeholdt et arrangement i marts 2019 på VIA University College, læreruddannelsen i Århus. FKF indbød interesserede lærerstuderende til et arrangement, hvor der dels blev afholdt en række korte oplæg om, hvad en kristen friskole er, og hvor en række skoleledere fra nogle af FKF-skolerne var mødt op, for at tale med de fremmødte om mulighederne for at blive ansat på skolerne. Cirka 40 lærerstuderende mødte op, og der var dermed et rigtig godt grundlag for at skabe netværk mellem skolerne og de studerende.

En af de studerende, der mødte op, var Monica Langdahl. Hun siger om dagen: ”Jeg er egentlig kun i begyndelsen af mit lærerstudium, og de fleste, der deltog, nærmede sig afslutningen af deres studier, men jeg synes egentlig, at dagen gav fantastisk god mening også for mig. Det var fedt at høre lidt om, hvad de kristne friskoler egentlig

Lærere skaber vores fremtid

BLIVLAERER.KRISTNE-FRISKOLER.DK

står for. Jeg ved ikke helt, hvor jeg selv vil være lærer, om det skal være i folkeskolen, på en friskole eller på en efterskole. Men dagen var i hvert fald en påmindelse om, at der er rigtig meget ved en kristen friskole, som tiltaler mig.”

Også de fremmødte skoleledere havde en god oplevelse af dagen, og FKF vil også i den kommende tid gentage successen på de store studiesteder i Århus og København.

EFFEKT AF INDSATSEN Hvad er status på strategiområdet?

Umiddelbart er det svært at måle den direkte effekt af indsatsen, da man ikke kan vide, hvor mange der ville have valgt at læse til lærer, selvom de ikke var stødt på FKF’s kampagner, eller måske havde oplevet et besøg fra FKF. Alligevel er der nogle ting, der peger på, at indsatsen har gjort en forskel. Fx er der alene på VIA University College, læreruddannelsen i Århus, i omegnen af 80 unge studerende, som også er aktive i det kirkelige miljø i Århus. Og især på de nyere årgange, er der meldinger om et øget antal lærerstuderende fra de kirkelige miljøer.

3

9

STRATEGIOMRÅDE 4

SKOLER OG FAGMILJØ

Strategiområdet fokuserer på at kortlægge behov for faglige netværk, formidle ”best practice” mellem skolerne samt gøre en indsats for kristendomsfaget. I det følgende fortælles der om arbejdet med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF-faget).

Servicecheck og alternativ læseplan

AF TORBEN MATHIESEN

EVALUERING AF SSF-FAGET Igennem de sidste par år er undervisningen i SSF-faget, blevet evalueret, både i folkeskolen og i de frie skoler. Evalueringen har vist, at undervisningen i faget mange steder har trange kår.

Selvom den største undersøgelse, der blev lavet, viste, at de frie skoler generelt løste opgaven med faget bedre end folkeskolen, er der også plads til forbedring hér. Som timeløst fag, er der således en konstant risiko for, at ansvaret for undervisningen kan falde ned mellem to stole, eller at emnerne drukner i mængden af fag og emner, som skolen skal beskæftige sig med.

SÆRLIGT FOKUS PÅ DE KRISTNE SKOLER I forlængelse af den generelle evaluering af SSF-faget valgte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som er den enhed i Børne- og Undervisningsministeriet, der fører tilsyn med de frie skoler, at udtage 9 skoler til et tematisk tilsyn omkring SSF-faget. Ikke mindre end 3 af de udtagne skoler var kristne friskoler. Alle 3 skoler ”bestod” tilsynet, og det gav anledning til, at FKF kunne indgå i en dialog med STUK om, hvordan man kan forene Friskolelovens bestemmelse om, at man kan tilrettelægge ”undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning” og kravet om, at denne undervisning skal ”stå mål med”, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. (Friskolelovens § 1).

10

SERVICECHECK I erkendelse af at faget godt kunne trænge til et fornyet fokus, har FKF’s konsulent, Torben Mathiesen i skoleåret 19/20 besøgt en stor del af FKF´s medlemsskoler med et ”servicecheck” af faget, hvor udfordringerne i faget er blevet drøftet, og hvor læseplanerne er blevet gennemgået. En del skoler har brugt anledningen til at overveje, hvorvidt man ønsker at følge Fælles Mål som i folkeskolen, eller om man ønsker at gøre brug af en alternativ læseplan.

Servicechecket har samtidig været en god anledning til erfaringsudveksling omkring valg af undervisningsmaterialer, ligesom materialerne fra ”Jeg er køn” er blevet præsenteret som et supplement til undervisningen.

FORSLAG TIL ALTERNATIV LÆSEPLAN På baggrund af drøftelserne med skolerne og dialogen med STUK, er FKF i gang med at udarbejde et forslag til en alternativ læseplan, for SSF-faget for de skoler, der ønsker en læseplan som står mål med kravene til undervisningen i folkeskolen, og som samtidig ligger i forlængelse af skolernes kristne værdigrundlag. Læseplanen forventes klar til skoleåret 20/21.

FKF-Konference om SSF-faget AF TORBEN MATHIESEN

KONFERENCE Den 20. januar 2020 afholdt FKF en konference med henblik på at udruste skolerne til undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Cirka 80 ledere og lærere deltog i konferencen, som både indeholdt fælles oplæg og mulighed for at deltage i forskellige workshops.

SVENSK EKSPERTISE Konferencens hovedtaler var Olof Edsinger, der er generalsekretær i Evangelisk Alliance i Sverige og er en af det skandinaviske kirkelivs mest vidende debattører i forhold til debatten om den flydende kønsidentitet.

Oluf Edsinger holdt to foredrag under titlerne ”Kønsidentitet i opbrud” og ”Køn, seksualitet og kønsroller i Bibelen” og medvirkede desuden med workshoppen ”Kultur og modkultur”.

Nogle af Oluf Edsingers hovedbudskaber på konferencen var, at den generelle normopløsning i samfundet bidrager til psykisk mistrivsel. I forhold til den generelle debat om flydende kønsidentitet, argumenterede han for – modsat mange meningsdannere i den skandinaviske debat –, at det er et overgreb mod børn, hvis man ikke anerkender deres biologiske køn og støtter dem i at udvikle sig i overensstemmelse med dette.

WORKSHOPS Efter Oluf Edsingers foredrag satte de forskellige work­ shops fokus på spørgsmål omkring skolernes håndtering af spørgsmål omkring kropsidealer, homoseksualitet, kønsneutralitet og kultur og modkultur, og der var således rum for masser af samtaler omkring konkrete udfordringer og problemstillinger i skolernes hverdag.

Du kan regne med os!

Jeg vil være

revisor

når jeg bli’r stor.

Drømmer du om • Rønne Revision har specialiseret sig inden for en god uddannelse rådgivning og revision af frie grundskoler. som revisor. skoler i • Rønne Revision rådgiver og reviderer hele landet.

Kontakt os.

• Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne St. Torvegade 12 · 3700 Rønne · Telefon 56 95 05 95 www.ronnerevision.dk www.ronnerevision.dk

11

4

STRATEGIOMRÅDE 4

SKOLER OG FAGMILJØ

Samfundsdiskussionen om kønsidentitet og seksualitet AF TORBEN MATHIESEN

KØN UNDER PRES De senere år har medført en bemærkelsesværdig ændring i måden, hvorpå man forholder sig til køn og seksualitet. Nogle hurtige eksempler: I 2012 blev det muligt for to af samme køn at blive gift i den danske folkekirke. I 2014 fik brugerne af det britiske Facebook mulighed for at vælge mellem hele 71 køn. Mellem 2008 og 2017 steg antallet af ansøgninger om kønskorrigerende kirurgi på Rigshospitalet til mere end det femdobbelte.

Mange stemmer i debatten oplever disse ændringer som et fremskridt, men der er også advarende røster.

EN LANGT BEDRE VEJ En af de advarende røster i debatten tilhører Jacob Munk Rosenlund, der er Bachelor i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og teologistuderende på Menighedsfakultetet. I 2019 skrev han bogen ”En langt bedre vej – en ny retning for debatten om køn og seksualitet”, som trak mange overskrifter i medierne, og som flere gange afstedkom en hidsig kritik fra nogle af fortalerne for en mere flydende forståelse af kønsidentitet.

Jacob Munk er også en af medforfatterne til undervisningsmaterialet ”Jeg er køn”, som FKF sammen med en række andre organisationer har fået udarbejdet til seksualundervisningen i skolen. Vi har stillet ham nogle spørgsmål om, hvordan han har oplevet debatten om køn og seksualitet.

Hvordan oplevede du debatten oven på udgivelsen af ”En langt bedre vej?”

Tiden efter udgivelsen var på mange måder en turbulent tid! Jeg husker stadig den dag, jeg vågnede op, og havde modtaget flere opkald fra medier, der vil-

12

le have interviews. Jeg var rørt og taknemmelig over, at bogen på den måde var nået ud over stepperne. Min største frygt havde været, at den var blevet tiet ihjel.

Jeg oplevede generelt, at man alene var ude efter det sensationelle i mine holdninger. Men sådan er spillets regler, og jeg er hverken overrasket eller bitter. Jeg var blot taknemmelig over de gode oplevelser, der dukkede op undervejs. Særligt har jeg lyst til at fremhæve et interview med Jyllands-Posten, hvis journalist var dybt kompetent og inde i stoffet. Hun gik hårdere til mig end de fleste, og hun var åbenlyst dybt uenig fra ende til anden, og alligevel kom der en af de mest sobre og respektfulde artikler ud af det. Rørende var det også at være i Go’ Aften Live og snakke med Karen, der selv havde forladt Indre Mission på grund af dårlige oplevelser knyttet til hendes homoseksualitet. Efter indslaget kom hun hen, gav mig et kram og sagde at samtalen, det følsomme emne til trods, havde været et trygt rum at være i. Det var svært ikke at blive rørt!

Hvad vil du betegne som hovedbudskabet i bogen? Hvad er det, du ser som ”en langt bedre vej”?

Mit hovedbudskab er at vise, at kristendommen ligger inde med en alternativ forståelse af køn og seksualitet, som kan være et positivt og frugtbart korrektiv til nogle af de gældende strømninger i vores tid. Den kristne etik tilbyder en bedre vej. Men titlen rummer en dobbelttydighed, for jeg vil også driste mig til at sige, at jeg vil præsentere en bedre vej end den, jeg synes har domineret i visse teologisk konservative miljøer. Vi har været alt for optagede af en håndfuld skriftsteder, der siger nej til forskellige seksuelle praksisser, uden at vi har været skarpe nok på at vise, hvordan disse forbud udspringer af Bibelens store og smukke historie om menneskelivet og dets seksualitet. Bag hvert ”nej” i Bibelen ligger et større ”ja” til vores seksualitet, og for at vi kan få en god seksualkultur i kirken har vi brug for at se, hvordan Bibelens etik passer til vores dybeste følelsesmæssige, romantiske og seksuelle længsler.

Kan du kort beskrive, hvad det er, du mener, der er så farligt ved den ændring i værdier, som sker i disse år?

Når køn og seksualitet er så sprængfarlige emner, er det i

mine øjne fordi de knytter sig til kernen af vores identitet og vores forhold til vores egen krop. Hvis noget ikke er som det skal være på de områder, vil det ofte vække skam og smerte i en grad, som få andre oplevelser kan. Tænk bare på tilfælde af seksuelle overgreb: Folk der er blevet udsat for denne oplevelse, vil ofte beskrive, at de føler ubehag ved deres egen krop og seksualitet. Mindre smertefulde, men også alvorligt, er de tilfælde, hvor vi frivilligt har været i seng med én, hvor vi bagefter fortryder det. Mange unge kæmper regelmæssigt med skam på det område i dag, og det tror jeg på sigt vil få negative konsekvenser for deres selvværd, deres evne til at forblive i et parforhold og i det hele taget opleve et godt og givende sexliv.

Kunne man ikke vælge at se de senere års udvikling, fx hen­imod en forståelse af køn som en konstruktion, som et ”modelune”, hvor pendulet snart svinger tilbage til en mere traditionel opfattelse?

Jo, det tror jeg faktisk, og de to går ofte mere hånd i hånd end man skulle tro. Fx er de skandinaviske lande, der i årtier har gået foran med ligestilling og kønsneutralitet, også nogle af de lande, hvor der er færrest mænd i sygeplejen og færrest kvinder, der arbejder med teknologi. Det siges, at legetøj er kønsopdelt i disse år som aldrig før. Jeg tror forklaringen er, at vi klamrer os til disse ting, når der skabes usikkerhed om noget så grundlæggende som vores kønsidentitet. Dermed opretholder de hinanden: Flere og flere kommer til at føle sig forkerte som de mænd og kvinder de er, og dermed bliver behovet for at blive anerkendt som fx queer eller trans større. Samtidig understøtter disse begreber netop de snævre kønsroller ved at bekræfte, at ikke alle biologiske kvinder er ”rigtige” kvinder og vice versa for mænd. Jeg tror vi vil se begge tendenser blive forstærket de næste mange år, og begge dele vil medføre større skam og

usikkerhed. Bedre var det i mine øjne, om vi fandt hvile i vores biologiske kønsidentitet og arbejdede for bredere og mere favnende kønsroller.

I lyset af det generelle pres i samfundet for at acceptere en flydende kønsidentitet og for udleve sin seksualitet, også uden for ægteskabet, hvilket råd vil du så give til de kristne skoler i forhold til, hvordan man bedst taler om disse ting med børnene?

Jeg vil give to råd: 1) Børn, der oplever fx at være trans eller homoseksuelle, ser ikke sig selv som frontkæmpere i en kulturkamp, og det gør deres forældre i langt de fleste tilfælde heller ikke. De er uskyldige mennesker, der er blevet sat i en meget vanskelig og kompliceret situation. Se dem derfor for de mennesker de er, lyt og anerkend deres oplevelse.

Du ved ikke, hvordan det er at være dem. Lad dem fortælle deres historie, før du fortæller dem, hvordan de bør leve deres liv. 2) Stå fast på de bibelske værdier, og vis børnene en vision for køn og seksualitet, som er langt smukkere end den historie de ofte hører i vores samfund i dag. Vis værdien af det kristne ægteskab i ord og handling, og lad dem føle helt ned i fingerspidserne, hvor meget de har at vinde ved at gemme deres seksuelle debut til ægteskabet. Lad være med bare at give forbud. Giv dem gode argumenter og lyst til at leve det kristne liv! Sådan skaber vi handling i stedet for at vække skam.

13

4

STRATEGIOMRÅDE 4

SKOLER OG FAGMILJØ

Strategiområdet fokuserer på at kortlægge behov for faglige netværk, formidle ”best practice” mellem skolerne samt gøre en indsats for kristendomsfaget. I det følgende fortælles der kort om status på indsatsen for kristendomsfaget.

Kristendomsfaget AF TORBEN MATHIESEN

OPSUMMERING AF DE SENESTE ÅRS INDSATS Kristendomsfaget har været prioriteret særligt højt i Strategi 2020, og gennem de sidste år er der sket rigtig meget inden for dette strategiområde.

Arbejdet blev indledt med et læseplansarbejde, der mundede ud i en revideret vejledende læseplan fra FKF. Næste skridt var nedsættelsen af et materiale- og kursusudvalg, der dels har påbegyndt et arbejde med at udvikle undervisningsmaterialer, der matcher læseplanen, dels har arbejdet med planlægningen af årlige kurser for kristendomslærere.

UNDERVISNINGSMATERIALER Når det gælder undervisningsmaterialerne, så er der i skrivende stund blevet lavet 18 forskellige undervisningsforløb inden for fagets 4 kundskabsområder og til forskellige alderstrin. Hvert forløb har ”grydeklare” undervisningsforslag på op til 6 lektioner pr. emne.

Alle forløb ligger frit tilgængelige på www.kristne-friskoler. dk/kristendomskundskab. Hjemmesiden er bygget op på en måde, så det er nemt for lærere at tage udgangspunkt i FKF’s læreplan og finde de relevante forløb.

14

Det er imidlertid en kontinuerlig proces at få dækket flere af læseplanens emner med FKF’s egne materialer, hvorfor arbejdet vil fortsætte i de kommende år.

KURSUSVIRKSOMHEDEN En anden af Strategi 2020´s vigtige indsatser for kristendomsfaget har været, at udbyde kurser for lærere i kristendomskundskab. Kurserne har taget udgangspunkt i fagets kundskabsområder: I 2018 var temaet ”Bibelen”, i 2019 ”Livs-

filosofi og etik” og i efteråret 2020 er temaet planlagt til at være ”Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser”.

Der har været god tilslutning til de første kurser, og håbet er, at der er ved at være skabt en tradition for deltagelse, som både vil styrke de enkelte lærere i deres faglighed, og give fortsatte muligheder for faglige netværk på tværs af skolerne.

KURSUS I ISRAEL Som et ekstra krydderi i indsatsen for faget er der i januar 2020 blevet gennemført et særligt kursus i Israel. Dette kursus havde et specifikt fokus på formidling af bibelhistorie, hvor de særlige rammer gav helt unikke muligheder for fordybelse i teksternes historiske, kulturelle og geografiske baggrund.

Derudover var der særdeles gode muligheder, for at arbejde med nye vinkler til undervisningen i jødedom og islam.

På baggrund af efterspørgsel fra flere skoler arbejdes der med at gøre et sådant kursus til et tilbagevendende tilbud med jævne mellemrum.

KONGEFAGET Kristendomskundskab er de kristne skolers kongefag. Derfor vil arbejdet med dette fag helt naturligt fortsætte ud over tiden med Strategi 2020. I en tid hvor sekulariseringen bevirker et fortsat pres mod de kristne værdier i det danske samfund, ønsker de kristne skoler fortsat at sætte disse værdier højt - også i vores arbejde med dem gennem kristendomsfaget.

15

Mission = Kommunikation VI TÆNKER MED OMKRING DET, DU HAR PÅ HJERTET! KOMMUNIKATION ER EN HJERTESAG!

B R OG ÅR DSV E J 7 6920 V IDE B Æ K TE L E F ON 97 17 11 22 M AIL @K IR K E B L ADE T.NU

4

STRATEGIOMRÅDE 4

SKOLER OG FAGMILJØ

Nye daginstitutioner V. CARSTEN VESTERAGER, DAGINSTITUTIONSKONSULENT

Som en del af strategiplan 2020 besluttede FKF bestyrelsen at øge opmærksomheden på førskolebørn.

Pt. har 8 af FKF’s 34 skoler tilknyttet en daginstitution til skolen.

Derudover samarbejder FKF med yderligere 11 private kristne daginstitutioner som bygger på et kristent værdi­sæt.

Med støtte fra Borgfonden blev det muligt for FKF at sætte handling bag strategiplanens ord i forhold til førskolebørnene. Idet Borgfonden og FKF etablerede et samarbejde omkring området. Således blev det økonomisk muligt at oprette en 3-årig projektstilling som daginstitutionskonsulent.

I juni 2019 blev Carsten Vesterager ansat i stillingen. Med ansvar for at understøtte opstart og kvalificering af kristne daginstitutioner.

Som en del af kvalificeringen ligger der en forventning om, at videreudvikle på det nuværende netværk mellem kristne institutioner. Ligesom der ligger en forventning om, at etablere kursusvirksomhed, der både inddrager ny viden, men også formidler best practise mellem institutionerne.

Stillingen indebærer ligeledes at oprette tilbud om forældrekurser, parterapi og netværk mellem forældre.

Flere skoler i FKF-regi har i flere år overvejet at starte daginstitution. Konkret forventer Lykkegårdsskolen i Kolding at klippe den røde snor i marts 2020, og dermed udvide skolen med én vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper. Flere skoler forventer at følge efter, enten med at oprette en daginstitution eller udvide nuværende daginstitution.

Men også flere interessenter med indirekte relation til FKF, startede i 2019 en proces i forhold til oprettelse af private daginstitutioner. Aktører som fx. kirker, plejehjem og privat/selvstændig. Traditionel tro har FKF tænkt først skole - derefter daginstitution. Tiden vil vise, om den omvendte rækkefølge også er en mulighed – først én kristen daginstitution (evt. to) og deraf kundegrundlag og mulighed for efterfølgende at etablere en kristen skole?

16

Samarbejdet mellem FKF og DLO V. SEKRETARIATSCHEF I DLO; TANJA KRABBE

I DLO, Daginstitutionernes Lands-Organisation, samles en lang række organisationer, der har interesse i at skabe bedre vilkår for daginstitutionerne og mest mulig selvforvaltning for de selvejende og private daginstitutioner. Ud over Foreningen af Kristne Friskoler tæller vi også Friskoleforeningen, KFUM, Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud, Foreningen af Danske Dagtilbud og en lang række paraplyorganisationer.

2019 har været et spændende år for samarbejdet mellem DLO og Foreningen af Kristne Friskoler. Vi har fået en styrket læreplan, hvor DLO fik sikret ordentlig pædagogisk metodefrihed i en intens slutspurt inden vedtagelsen, hvor vi med alle børneordførerne diskuterede vigtigheden af, at tillade mangfoldighed og værne om den lokale ledelses ret til at bestemme de pædagogiske metoder. Vi fik gennemført en nedsættelse af driftsgarantien for nye private daginstitutioner, og der blev gennemført en ændring af administrationsprocenten, så de private daginstitutioner ikke skal betale moms af det beløb, man betaler til administration. Vigtige principielle tiltag for mere selvforvaltning og for økonomien i praktisk daginstitutionsdrift.

I 2019 fik vi også en ny regering, og det varsler på flere måder en spændende politisk periode de næste år for de selvejende og private daginstitutioner. Den nye børneminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, har nemlig klart sagt, at hun ikke er fan af ikke-offentlige institutioner. Det er især idéen om, at private eller selvejende institutioner skulle være for særligt privilegerede forældres børn, der byder ministeren imod.

Derfor har vi en vigtig opgave i at tydeliggøre, at de selvejende og private daginstitutioner drives af ildsjæle, der ønsker at give institutionen en særlig profil, ofte med et stærkt forældresamarbejde og forankring i lokalsamfundet. Vi ønsker at vise et tydeligt billede af, hvordan et mangfoldigt dagtilbudsudbud bidrager til et stærkt civilt engagement og lokaldemokrati. Trivsel hos både børn og forældre er typisk meget høj i de mindre daginstitutioner med egenbestemt profil og en stærk selvforvaltning. Der er et stort behov for at overbevise alle dele af det politiske spektrum på Christiansborg og i kommunerne, at de frie daginstitutioner kan noget særligt, som det har stor værdi at bevare.

I det kommende år kommer vi især til at arbejde med at skaffe bedre tilskud i de kommunale budgetter, for de vedtagne minimumsnormeringer kan ikke gøre det alene. Og så vil vi have transparens i beregningsgrundlaget for tilskud, og vi vil have styrket Ankestyrelsen, så vi lidt hurtigere kan få afgjort tvister, hvis en daginstitution og en kommunal forvaltning ser forskelligt på tingene. Der er nok af opgaver foran os. Derfor er fællesskabet i DLO så vigtigt. DLO er den eneste fælles, samlende organisation, der repræsenterer de selvejende og private daginstitutioner overfor de politiske beslutningstagere. Det giver kraft til vores politiske arbejde, at vi er mange, og at vi netop rummer den mangfoldighed, vi selv argumenterer for. Derfor er vores samarbejde blandt de mange organisationer i DLO meget givende. Organisationerne samles fire gange om året og sparrer om det politiske arbejde, og vi rådgiver hinanden om udmøntning af dagtilbudsloven og andre relevante regler. Foreningen af Kristne Friskoler har bidraget meget positivt til dette samarbejde, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i årene der kommer.

17

4

FORMANDSBERETNING

Vi stempler gerne ind i fĂŚllesskabet Formandsberetning 18

Foreningen af

Kristne Friskoler AF THORKILD BJERREGAARD

”STATEN EJER BØRNENE” I sommeren 2019 fik Danmark en ny socialdemokratisk mindretalsregering og Pernille Rosenkrantz-Theil afløste Merete Riisager fra Liberal Alliance som ny børne- og undervisningsminister.

Det skulle snart vise sig, at Socialdemokratiet har et anstrengt forhold til de frie grundskoler. Det var for så vidt ikke overraskende. I valgkampen var det tydeligt, at Socialdemokratiet ikke elsker de frie grundskoler. Det er imidlertid overraskende, at partiets afstandtagen til den del af skoleverdenen og de frihedstraditioner den hviler på, er så definitiv.

Nogle af de udsagn vi har mødt ved samtaler med ministeren er: ”Staten alene skal tage vare på børnene. Forældreretten skal afskaffes. Børnene skal selv bestemme, de skal ikke lide under deres forældres holdninger, hvad enten disse er af religiøs eller ideologisk art.” Efter ministerens opfattelse er der grænser for, hvor meget forældre skal have lov til at påvirke deres børn. Det er skræmmende, at det tilsyneladende også gælder de forældre, der holder sig inden for lovens nuværende rammer. ”Indtil børnene bliver 18 år, er det statens ansvar at passe på børnene.” Så tydeligt udtrykte børne- og undervisningsministeren sig på et kort møde den 27.01.20 over for FKF og de 3 andre skoleforeninger. Altså alle private- og friskoler i Danmark. Samlet repræsenterer disse foreninger ca. 121.000 grundskolebørn og deres forældre, svarende til ca. 17 pct. af alle elever i skolealderen. Ministerens udmeldinger gik således ikke kun på de religiøse friskoler, men på den samlede friskoleverden. ”Er det forældrenes frihed, der er vigtig eller er det børnenes?” lød et af de retoriske spørgsmål fra ministeren.

Det var tydeligt, at de religiøse friskoler i særdeleshed ingen plads har i ministerens verden. Hun er således misundelig på svenskerne, som er på vej mod at forbyde oprettelse af nye konfessionelle skoler.

KAMPEN OM FORÆLDRERETTEN I Danmark har forældre ret til selv at undervise deres børn.

Kravet er ifølge grundlovens § 76, at børnene skal have en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. FKF er partipolitisk neutral og støtter ikke bestemte partier i Folketinget. FKF er heller ikke anti

socialdemokratisk, men hvis dette parti overlader alle forældrerettigheder til staten, er FKF og de kristne friskoler udfordrede på selve deres eksistensgrundlag. Det er nemlig forældrene, der har oprettet og driver disse friskoler.

Børne- og undervisningsministeren bakker ikke op om de frie grundskoler og de kristne friskoler i særdeleshed. Hendes tilgang virker som en kategorisk afvisning. Midt i dette morads vil FKF holde fanen højt, men kampen er omsonst, hvis ikke alvoren i dette går op for forældrene og friskolernes bagland, nemlig at friheden til at opdrage ens egne børn er under angreb.

De kristne friskoler vil vedvarende bestræbe sig på at holde sig inden for lovens rammer. Skolerne har ikke noget ønske

om at oprette lukkede parallelsamfund, men går tværtimod ind for åbenhed. Den ”vare” skolerne har på hylderne, og som fremgår af skolernes hjemmesider, er også den ”vare” der leveres i det daglige skolearbejde. Skolerne ønsker ikke at holde noget skjult eller melde sig ud af fællesskabet.

Samme forventning om saglighed har de kristne friskoler til ministeren. Vi er udfordret, når Rosenkrantz-Theil påstår, at der er visse friskoler og privatskoler, der med deres holdninger nærmest begår overgreb på børnene. Hvad mener hun? Hvis der er skoler, der bevidst begår grove lovbrud, skal de selvfølgelig lukkes efter gældende regler. Men det ligger i luften, at det ikke kun er det, hun mener. Er det alle

19

FORMANDSBERETNING

friskoler, der ikke tænker, som socialdemokrater om statens øgede magt, ministeren går efter?

DE KRISTNE FRISKOLER ØNSKER AT BLIVE PÅ DET OPRINDELIGE GRUNDLAG For de kristne friskoler handler det ikke om at blive så store som mulige, men derimod om at stå for nogle klare værdier, som ikke bare blæser hid og did alt efter, hvad der nu tjener skolens vækst bedst muligt. Denne klarhed tiltrækker åbenbart forældre i Danmark, som tilvælger de kristne friskoler.

Det kan være forældre som måske tiltrækkes af kulturkristendommen, men som ikke kan nøjes med denne form for kristendom. De søger mere indhold i kristendommen.

Forældrene vælger heller ikke ud fra en islamforskrækkelse og et ønske om mere højreorienteret og ekskluderende kristendom. Derimod handler det om at være tro mod det, som de kristne friskoler altid har stået for, nemlig en levende tro på en Gud i Himlen.

I skolernes dagligdag kommer de kristne holdninger bl.a. til udtryk ved morgensang, hvor der traditionelt synges, holdes andagt og bedes fadervor. Det er også vigtigt, at ansætte lærere og pædagoger, som selv praktiserer levende kristentro. Det er måske ikke nødvendigvis så meget det, der siges med ord om kristendom, der betyder mest på skolerne. Lige så vigtig er den måde, vi i dagligdagen omgås og behandler hinanden. De kristne holdninger kommer naturligt også til udtryk i undervisningen, men skolerne ønsker samtidig at være dybt professionelle og leve op til alle krav, som myndigheder og ministerier stiller. Eksempelvis er det begrænset hvor meget kristent indhold, der kan være i fag som matematik eller idræt, mens der i andre fag som dansk kan opstå gode snakke om meningen med livet og døden ud fra et kristent synspunkt, uden at nogen af den grund tvinges til at tro på en bestemt måde. Ingen børn skal tvinges til at

20

tro og mene noget bestemt. Der er frihed. Men der er krav om, at vi behandler hinanden respektfuldt både i sprog og samvær.

KONFESSIONEL KRISTENDOM De 34 kristne friskoler, som er med i Foreningen af Kristne Friskoler er meget forskellige. Fælles for dem er imidlertid, at de bekender sig til en traditionel og konfessionel kristendom, hvor der er frihed til både tro og tvivl – og til at sige nej tak til kristendommen. Af de i alt 7.623 elever, der går på en kristen friskole, er ikke alle troende. Dem er der også plads til, og der føres ikke statistik over andelen af troende og ikke troende elever. Tro er en privatsag.

De kristne friskoler er således ikke holdningsløse. Der undervises i alle emner og der er ikke noget, der holdes skjult, fordi det måske strider mod en klassisk kristendom. Eleverne lærer at forholde sig til verden af i dag. At blive dannede.

Det gælder fx i seksualundervisningen, som i disse år forandrer sig meget. Eleverne på de kristne friskoler undervises i alle emner herunder hele kønsspekteret. Der diskuteres holdninger uden at nogen udskammes, fordi de måske har en divergerende holdning. På de kristne friskoler er der også ligestilling mellem kønnene.

IKKE AL FORSKELSBEHANDLING ER DISKRIMINATION Det gælder ikke kun på de kristne friskoler, men fx også i sports- og modeverdenen. Der er forskel på drenge og piger, mænd og kvinder. De kan præstere noget forskelligt.

Det betyder ikke, at de har mindre værdi eller diskrimineres.

På de kristne friskoler har drenge og piger adskilte omklædningsrum, kønnene sover også hver for sig på lejrskoleture, osv. Drenge og piger kan klæde sig forskelligt. Det er ikke noget krav, men sådan er traditionen.

UNDERRETNINGER Hvis der på en kristen friskole er forhold omkring en elev, der giver anledning til bekymring, så er proceduren at sko-

len altid underretter kommunen. Det kan være forhold i hjemmet, overgreb af forskellig art eller direkte mistrivsel.

Der verserer påstande om, at der er friskoler, der ikke underretter af frygt for at miste eleven og dermed statstilskuddet. Der har også været mistanke om, at nære personlige relationer mellem skoleleder, lærere og hjemmet kan gøre det svært at underrette. Almindelige venskaber kan pludselig komme i spil.

Om der er hold i disse beskyldninger er ikke undersøgt, men de kristne friskoler handler professionelt og underretter konsekvent. Det er skolerne meget bevidste om, og det er FKF’s oplevelse, at de kristne friskoler bestræber sig på, at leve op til underretningspligten. Der er ingen elev, der skal lide under, at skolen og de voksne ikke gør deres pligt.

UDSKRIVNINGER Inden udskrivning af en elev gennemføres, skal eleven altid høres. Det er der ikke noget nyt i. Ministeren er imidlertid på vej med et nyt lovinitiativ på området, så proceduren også bliver lovfæstet. Hvis det kan sikre, at der ikke sker vilkårlige udskrivninger, så har FKF ingen indvendinger mod dette. Det er dog foreningens oplevelse, at skolerne generelt handler fornuftigt i disse sager. Det kan have store konsekvenser for den enkelte udskrevne elev pludselig at stå uden skole og de kendte klassekammerater.

VALGKAMPENS TEMAER Valgkampen forud for Folketingsvalget den 5. juni 2019 forløb usædvanlig for de frie grundskoler. Aldrig har de frie skoler fyldt så meget i en valgkamp. Medierne var dagligt fyldt med historier og debatter. Den almindelige dansker fik pludselig forståelse og indblik i hele problematikken omkring koblingsprocenten. Debatterne handlede ikke kun om friheden til at drive frie skoler, men også om tilskud og koblingsprocent, det sociale ansvar og friskolers overlevelsesmuligheder eller mangel på samme i udkantsdanmark.

Socialdemokratiet lagde ikke skjul på, at koblingsprocenten skulle ned fra 76 %. til 71 %. og at der skulle indføres en form for socialt taxameter tilskudssystem.

I et socialt taxametersystem skal tilskuddet fordeles efter socioøkonomiske faktorer, forældrenes uddannelsesmæssige baggrund og skolens andel af specialundervisningselever.

Alligevel er det uklart, hvad der konkret ligger i et socialt taxametersystem. Det mangler skolerne stadig svar på, da ministeren ikke har meldt noget konkret ud om, hvordan hun ønsker et socialt taxametersystem indført på de frie skoler.

Specialundervisning er en hjertesag for de kristne friskoler.

Det ligger i de kristne friskolers værdigrundlag, at de gerne optager elever med særlige udfordringer. De konkrete tal viser, at de kristne friskoler er godt med, når det drejer sig om andelen af specialundervisningselever. I gennemsnit har de kristne friskoler 7 elever der er visiteret til specialunder-

21

FORMANDSBERETNING

visning, mens de øvrige frie skoler har et gennemsnit på 5 elever.

FKFs holdning er, at de skoler, der har udgiften også skal have tilskuddet, men samtidig er det ikke et ønske, at tilskuddet deles op i mange fastlåste underpuljer. Vi ser gerne, at skolerne har frihed til at bruge tilskuddet der, hvor det giver mest mening på den enkelte skole. Og som altid går vi ind for enkelhed og gennemskuelighed uden alt for mange puljer, som der kan ligge et styringsredskab i fra statens side.

KOBLINGSPROCENTEN Med valgkampens mange debatter om koblingsprocenten, var det ikke underligt, at netop denne kom til at fylde meget i forbindelse med finanslovsforhandlinger forud for 2020.

I regeringens udspil til finanslov var koblingsprocenten da også sat ned til 71 %, men støttepartierne Det Radikale Venstre, Enhedslisten og SF strittede imod, og niveauet forblev dermed på de 76 %. Det bragte stor lettelse i hele friskoleverderen, som glædede sig over, at der stadig er politikere og partier, som vil de frie grundskoler i Danmark. En løsning på udfordringerne for friskolerne i udkantsdanmark med en koblingsprocent på 71 %., blev således ikke aktuel. Det er også fortsat uklart, hvad socialdemokratiet vil stille op med de små udkants-friskoler. Et tilskud på 71 %. vil betyde konkurs for nogle af disse friskoler.

De uklare udmeldinger i valgkampen om et differenceret tilskud mellem land og by virker ikke umiddelbart som en god løsning.

FÆLLESSKAB OG FRIHED FKF oplever som andre i friskoleverderen, at det er svært at

22

komme i dialog med ministeren. Det har ikke hendes prioritet. På trods af henvendelser fra FKF skulle der gå over 7 måneder før et kort møde kom i stand. Det har ellers ikke skortet på udmeldinger fra ministeren. Vi ville gerne have haft lejlighed til at drøfte dem med hende.

I august 2019 meldte Rosenkrantz-Theil således ud i Politikken Skoleliv, at »der er en del af friskolerne, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet. Man har et ønske om, at ens egne børn ikke skal være sammen med alle de andre børn.« Sammen med andre friskolefolk udtrykte FKF sin forbløffelse i et efterfølgende indlæg i Politikken Skoleliv: ”Vi er mildest talt chokerede over, at vores – for hun er jo også vores, de frie grundskolers, - ministers udtalelser. Ministeren kategoriserer de frie grundskoler i henholdsvis ”dem hun har svært ved at se sig sur på” – herunder de skoler, der opstår i tyndt befolkede områder, når folkeskoler lukkes – henholdsvis den anden type ”dem, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet”. ”Er de frie grundskoler virkelig, i ministerens hoved, beregnende, asociale enklaver med nok i sig selv, uden blik for det fællesskab, de er en del af?” ”Det danske samfund er ét fællesskab, men det er indlysende, at det består af mange fællesskaber. Foreninger, organisationer og politiske partier er alle eksempler på små fællesskaber i det store fællesskab bundet op på ideer, holdninger eller kampen for en sag. Er det særligt demokratisk at hævde, at der er fællesskaber, der er mere rigtige end andre?”

Der, hvor friheden misbruges til at nedbryde demokratiet og landets love, skal der selvfølgelig gribes ind. Men at nogen

misbruger friheden, skal ikke gå ud over alle. Friheden er til enhver tid forudsætningen for et sundt demokrati og frie valg. Fællesskab og frihed er ikke nødvendigvis et spørgsmål om enten-eller. De kristne friskoler har bestemt ikke tænkt sig at melde sig ud af det danske samfund og det store fællesskab. Skolerne har intet ønske om oprettelse af parallelle samfund. Tværtimod. Vi vil gerne være en del af det danske fællesskab. Skolerne har ikke stemplet ud eller har indtaget nye kontroversielle holdninger. Der kan derimod være en mistanke om, at nogen ønsker at stemple de kristne friskoler ude på trods af, at skolerne ikke har ændret holdninger hen over årene.

Ministeren skrev også i sit indlæg i Politikken Skoleliv i august 2019: »Den sorteringsmekanisme, der ligger i, at man kan sige ja eller nej til elever og dermed undgå at påtage sig et socialt ansvar, duer simpelthen ikke.« Her melder de kristne friskoler også hus forbi. Skolerne ta-

ger gerne det sociale ansvar på sig. Vi er ikke sat i verden for kun at hjælpe nogle bestemte mennesker. Næstekærligheden gælder alle.

KRÆNKELSESKULTUR OG FÆLLESSKAB Bagatelgrænsen for hvornår folk føler sig krænkede er rykket, så det, der før blev betegnet som småting, nu bliver til offentlige sager. Denne kultur er ikke befordrende for et godt samfund og fællesskab. De kristne friskoler vil gerne lære eleverne at respektere fællesskabet og tage del i det. Det er okay at turde trække på fællesskabet og bede om hjælp. Det er noget andet end hele tiden kun at kræve sin ret og føle sig krænket over selv den mindste ting. Et godt fællesskab tager hensyn og udviser hjælpsomhed. Vi vil gerne danne eleverne, så det er naturlige dyder. Det er gode kristne værdier. Et fællesskab uden rummelighed er grobund for en voksende krænkelseskultur.

23

FORMANDSBERETNING

TILSYN I 2019 har tre FKF-skoler haft et tematisk tilsyn omkring SSF-faget, som er undervisningen i Sundheds-, Seksualundervisning og Familiekundskab. For de to af skolerne lukker sagen her, mens den tredje skal indsende kommentarer til den foreløbige afgørelse inden de får en endelig afgørelse.

Udover det er der en FKF-skole, der er udtaget til ekstra tilsyn på ”Frihed og folkestyre-kravet” med udsigt til to uanmeldte tilsynsbesøg i den nærmeste fremtid. I de senere år er der med jævne mellemrum foretaget stramninger med tilsynet på de frie grundskoler. Den ene stramning når næsten ikke at vise sit værd, før den næste sættes ind. Undertiden kan indtrykket være, at nogle politikere har behov for at markere sig, ved at gennemføre yderligere stramninger.

De kristne friskoler har ikke noget at skjule og lever fint med tilsynet. Et godt råd til skolerne er, at sørge for at opdatere skolens hjemmeside med jævne mellemrum, så den beskriver praksis. Der er skoler, der glemmer dette, og det har givet anledning til misforståelser.

FKF 2019 blev et særligt år for FKF. Ud over at fejre 10-års jubilæum for FKF i sin nuværende form, blev det også året, hvor konsulent Carsten Vesterager blev ansat med særligt ansvar for daginstitutionsområdet. Efterfølgende har det vist sig som en god satsning. Der er god interesse for kristne daginstitutioner rundt om i landet. I det hele taget mærker FKF stor opbakning fra skolerne, senest her i januar 2020 til dialogmøderne. 30 skoler med 136 personer mødte op til disse møder. Her var der lejlighed til at drøfte de aktuelle udfordringer, som de kristne friskoler står i.

Gennem hele året har der generelt været god opbakning til lederkurser og regionale møder. Nye folk kommer til, andre er forsvundet på pension eller til andre opgaver.

Ligeledes hvor forældre vokser ud af de kristne friskoler med deres børn, kommer der nye til. Det tegner godt for fremtiden, der er et kontinuerligt generationsskifte.

Det er fortsat FKFs opgave at vejlede, rådgive og varetage skolernes interesser. Med den store spredning i skolernes udfordringer er det et meget varieret og bredt arbejde. Skolerne er selvstændige enheder, som FKF kun kan vejlede.

FKF OG DE ØVRIGE SKOLEFORENINGER På de frie grundskolers område er der fire skoleforeninger.

Danmarks Private skoler med 64.602 elever, Dansk Friskoleforening med 48.961 elever, De tyske mindretalsskoler med 1.310 elever og FKF med 7.623 elever.

Grundlæggende har skoleforeningerne mange fælles interesser i arbejdet med at skabe de bedst mulige vilkår for friskolerne. Omkring angrebet på forældreretten er det en fælles sag, som foreningerne er enige om at forsvare. I skrivende stund er det ikke afklaret, hvad et socialt taxameter

24

tilskudssystem kunne indebære. Det er et område, som skoleforeninger kunne se forskelligt på. Det får vi se, men den fælles kamp om forældreretten overskygger dog disse eventuelle uenigheder lige nu. FKF vil altid være den lille skoleforening. FKF har selvsagt ikke så mange kræfter at kaste ind i det skolepolitiske arbejde som de store foreninger.

Vurderingen er dog, at de kristne friskolers interesser fortsat bedst varetages af et selvstændigt FKF. Ved flere møder sidder FKF med helt inde ved bordet, hvor tingene aftales.

I 2019 har FKF prioriteret, at aflægge flere besøg hos politikere på Christiansborg. Her får vi lejlighed til at præsentere og drøfte udfordringer i den kristne friskolesag. Generelt møder FKF stor interesse og lydhør hos politikerne, selvom de efterfølgende ikke altid handler, som vi kunne ønske.

TAK Også i 2019 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening og De tyske skoler. FKF har stor glæde af dette samarbejde. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. Tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. TAK for imødekommenhed og hjælpsomhed.

Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet, m.m.

I FKF’s bestyrelse har 2019 også været et godt arbejdsår.

Bestyrelsesmøderne holdes mest på landskontoret i Hedensted. Vi mødes også andre steder, når det er relevant og det giver mening i forhold til samarbejdspartnere og interesseorganisationer. Tak for et godt år i bestyrelsen.

Tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp til FKF’s budget og regnskab.

TAK til FKF’s daglige ansatte Carsten Vesterager, Jette Vibe Filbert, Torben Mathiesen og Hans Jørgen Hansen. TAK for jeres store engagement i den kristne friskolesag.

Tak til skolerne for samarbejdet i 2019.

Tak for fællesskab ved dialogmøderne i januar 2020.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.

Thorkild Bjerregaard

25

REGNSKAB 2019 OG BUDGET 2020

Resultatopgørelse 1. jan. - 31. dec.

Budget 2019

2019

Budget 2018

2020 (i 1000 kr)

Kontingenter, skoler og børnehaver

2.259.040

2.259.080

2.242.895

2.258

Kursusaktivitet, køb af materialer m.v.

157.425

130.000

113.419

18

Andre indtægter

467.694

435.500

433.186

483

2.884.159

2.824.580

2.789.500

Køb af eksterne ydelser

15.741

30.000

51.740

30

Litteratur og tidsskrifter

36.019

32.000

28.467

38

Projekter, bøger, IT mv

277.774

220.000

171.470

156

94.088

100.000

91.664

100

452.824

489.000

485.957

454

Personaleomkostninger

2.096.662

2.139.500

2.045.759

2.155

Omkostninger

2.973.108

3.010.500

2.875.057

2.933

-88.949

-185.920

-85.557

72

1.000

632

0

Renteudgifter

-1.861

0

0

0

Renter ialt

-1.789

1.000

632

0

-90.737

-184.920

-84.925

-174

-90.737

-184.920

-84.925

-174

0

0

0

0

-90.737

-184.920

-84.925

-174

Indtægter

Mødevirksomhed Administration

Resultat før renter

Renteindtægter

Årets resultat

2.759

-174

Resultatdisponering Overført til fri egenkapital Henlæggelse til Skolepuljen Årets resultat

26

BALANCE Balance 31. december 2019

2019

2018

0

0

Deposita

22.322

21.672

Anlægsaktiver

22.322

21.672

Tilgodehavender

36.799

51.488

Udlån Skolepuljen

40.000

80.000

Periodeafgrænsningsposter

225.382

110.879

Tilgodehavender

302.181

242.367

Bankindestående

3.017.922

2.945.538

Likvide midler

3.017.922

2.945.538

Omsætningsaktiver

3.320.103

3.187.905

Aktiver

3.342.425

3.209.577

Fri egenkapital primo

2.375.355

2.460.280

-90.737

-84.925

2.284.618

2.375.355

370.028

509.103

2.654.646

2.884.458

Feriepenge til indefrysning

85.068

0

Langfristet gæld ialt

85.068

0

Feriepengeforpligtelse

245.162

235.000

Skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP

94.783

64.995

Mellemværende Borgfonden

94.365

0

Skyldige omkomstninger i øvrigt

81.977

25.124

Periodeafgrænsningsposter

86.424

0

Kortfristet gæld i alt

602.712

325.119

Gældsforpligtelser i alt

687.780

325.119

3.342.425

3.209.577

Kontorinventar

Overført af årets resultat Fri egenkapital Henlæggelse, Skolepuljen Egenkapital i alt Gældsforpligtelser

Passiver

27

REVISORPÅTEGNING

Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til medlemmerne i Foreningen af Kristne Friskoler Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen af Kristne Friskoler for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2019, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og foreningens vedtægter.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2019 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2019 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter.

Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af foreningen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen De i årsregnskabet opførte budgetter for året 2019 og 2020 er udarbejdet af foreningens ledelse. Vi har ikke revideret budgetterne.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

28

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere foreningens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere foreningen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes.

Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisions-

handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om foreningens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte driften.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

29

SKOLEOVERSIGT

PETERSKOLEN i Rønne

DAVIDSKOLEN i Aakirkeby

LERPYTTER FRISKOLE i Thisted

FILIPSKOLEN i Aalborg

RANDERS KRISTNE FRISKOLE TANGE KRISTNE FRISKOLE

DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro

KLIPPEN i Silkeborg

AULUM KRISTNE FRISKOLE

ALME SKOLE

MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE i Herning

VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE

JOHANNESSKOLEN i Hillerød BØGBALLE FRISKOLE

SKJERN KRISTNE FRISKOLE ØLGOD KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN i Bramming MARKUSSKOLEN i Esbjerg

JAKOBSKOLEN i Århus

LYGTEN SKOLE ANDREASSKOLEN i Holbæk

SEKRETARIATET LUKAS-SKOLEN i Vejle

LYKKEGÅRDSKOLEN i Kolding

THOMASSKOLEN ESAJASSKOLEN GIDEONSKOLEN BILLESBORGSKOLEN i Køge

KRATHOLMSSKOLEN i Odense

BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE

HADERSLEV KRISTNE FRISKOLE

AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN - BYLDERUP BOV

30

FILIPSKOLEN

JAKOBSKOLEN

Skolekode 525007

213008

315013

Elevtal 5/9 2019 Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov Tlf. 7483 3532 – akf@agerskovkristnefriskole.dk – www.agerskovkristnefriskole.dk Skoleleder: Linda Lausten Jørgensen – Viceskoleleder: Poul-Kristian Skovgaard Madsen - Formand: Jesper Lange

229

Alme Kristne Friskole, Almevej 51, 3230 Græsted Tlf. 4831 8596 – almeskole.213008@almeskole.dk – www.almeskole.dk Skoleleder: Anders Vestergaard Andersen – Viceskoleleder: Niels Hørlück – Formand: Jens Dynegaard

207

Andreasskolen, Blomsterhaven 1-7, 4300 Holbæk Tlf. 5943 1866 – kontor@andreasskolen.dk – www.andreasskolen.dk Skoleleder: Janne Gammelmark Pedersen – Viceskoleleder: Jens Sundgaard- Formand: Toni Aoun - Børnehaven Blomsterhaven – Leder: Gitte Lund – Børnehave: 40 Vuggestue: 12

268

651005

Aulum Kristne Friskole, Østergade 11, 7490 Aulum Tlf. 9747 3200 – kontor@akfri.dk – www.aulum-kristne-friskole.dk Skoleleder: Henrik Thisgaard Olesen – Viceskoleleder: Bo Sørensen - Formand: Svend Pedersen

259021

Billesborgskolen, Billesborgvej 59A, 4600 Køge Tlf. 5663 0780 – billesborgskolen@billesborgskolen.dk – www.billesborgskolen.dk Skoleleder: John Panduro Riis – Souschef: Regitze Maria Risum - Formand: Nina Leinum Nørgaard

527009

Brændstrup Kristne Friskole, Ramsherred 13, Brændstrup, 6630 Rødding Tlf. 7482 2551 – info@bkfriskole.dk – www.bkfri.dk Skoleleder: Ebbe Kaas – Souschef: Elisabet Lund - Formand: Sander van de Belt

148

613008

Bøgballe Friskole, Fælledvej 24, Bøgballe, 7171 Uldum Tlf. 7589 3256 – post@boegballefriskole.dk – www.boegballefriskole.dk Skoleleder: Bent Vestergaard – Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen - Formand: Lisbeth Gamst

252

400034

Davidskolen, Østergade 13, 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 5040 – kontor@davidskolen.dk – www.davidskolen.dk Skoleleder: Lene Due Maden Viceskoleleder: Jørgen Kjøller Petersen - Formand: Helene Koefoed-Jespersen

205

Den kristne Friskole i Holstebro, Valdemar Poulsens Vej 16, 7500 Holstebro Tlf. 9741 0510 – kontor@denkristnefriskole.dk – www.denkristnefriskole.dk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen – Viceskoleleder: Simon Smed Nielsen – Afd. Leder: Birgitte Bøgelund - Formand: Morten Nielsen

416

661016

167013

Esajasskolen, Kirkegade 14-18, 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 – kontoret@esajasskolen.dk – www.esajasskolen.dk Skoleleder: Dan Crillesen – Viceskoleleder: Mette Vithus Andersen Afdelingsleder: Lene Holst Simonsen – Formand: Hanne Riis

851068

Filipskolen Aalborg, Sohngaardsholmsvej 53, 9000 Aalborg Tlf. 9814 2100 – Filipskolen@filipskolen.dk – www.filipskolen.dk Skoleleder: Vibeke Hartvig Gjerløv – Viceskoleleder: Kresten Møller Nielsen - Formand: Anders Kruse

101091

Hovedstadens Privatskoler, Filipskolen, Amager Strandvej 124 A, 2300 København S Tlf. 3255 4711 – post@filipskolen-kbh.dk – www.filipskolen-kbh.dk Skoleleder: Tina Waskiw Rasmussen - Viceskoleleder: Nina Frimodt Dufke - Formand: Peter Holm

31

143

218

247

219

206

SKOLEOVERSIGT

Skolekode 557007

Elevtal 5/9 2019 Friskolen i Bramming, Gabelsvej 12C, 6740 Bramming Tlf: 7517 2449 – info@friskolen.dk – www.friskolen.dk Skoleleder: Lars Juul Mikkelsen – Viceskoleleder: Susanne Hegaard Madsen – Afdelingsleder/ SFO: Dorthe Saugaard - Formand: Birgit Storm

134

539014

Friskolen - Bylderup Bov, Burkal Skolevej 48B, 6372 Bylderup Bov Tlf. 7476 2828 – post@bylderup-friskole.dk – www.bylderup-friskole.dk Skoleleder: Helle Bonde-Petersen– Viceskoleleder: Britta Nørgaard - Formand: Ivan Petersen

187005

Gideonskolen, Strandesplanaden 101, 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 4357 0140 – mail@gideonskolen.dk – www.gideonskolen.dk Skoleleder: Henrik Due Jensen – Souschef: Else Lange - Formand: Victor Hørup

178

515018

Haderslev Kristne Friskole, Louisevej 7, 6100 Haderslev Tlf. 7452 9994 – kontor@haderslevkristnefriskole.dk – www.haderslevkristnefriskole.dk Skoleleder: Mirjam Fibiger Olesen – Viceskoleleder: Benjamin Hougaard - Formand: Benny Jensen

208

751080

Jakobskolen, Næringen 100, 8240 Risskov Tlf. 8678 3055 – kontor@jakobskolen-aarhus.dk – www.jakobskolen-aarhus.dk Skoleleder: Kaj Markussen – Viceskoleleder: Allan Due Jepsen – Formand: Filip Ejnar Hjøllund Smidt

147033

Hovedstadens Privatskole, Jakobskolen, J.M. Thieles Vej 3A, 1961 Frederiksberg C Tlf. 3537 2266 – jakobskolen@jakobskolen.dk – www.jakobskolen.dk Skoleleder: Lykke Larsen –Viceskoleleder: Tomas Dam - Formand: Peter Holm

219011

Johannesskolen, Ansgarvej 10, 3400 Hillerød Tlf. 4826 7475 – kontor@johsskolen.dk – www.johsskolen.dk Skoleleder: Thomas Pedersen – Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg – Formand: Christian Rom Christensen

705006

Klippen, Den Kristne Friskole, Hjortgårdsvej 47, Voel, 8600 Silkeborg Tlf. 8685 3646 – klippen@klippen.dk – www.klippen.dk Skoleleder: Karsten Gottenborg – Viceskoleleder: Stig Rasmussen – Formand: Kristian Jensen

461053

Kratholmskolen, Byghøjvej 27-33, 5250 Odense SV Tlf. 6596 2269 – kontoret@kratholmskolen.dk – www.kratholmskolen.dk Skoleleder: Bent Skovdal Møller – Viceskoleleder: Tine Szilas – Formand: Anders Møller-Lund Kratholmskolens Børnehave – Leder: Tue Kongsvold – 43 børn

787035

Lerpytter Friskole, Lerpyttervej 25, 7700 Thisted Tlf. 9799 0100 – info@lerpytter.dk– www.lerpytter.dk Skoleleder: Brian Immersen – Formand: Kim Torp Lerpytter Børnehave og vuggestue: Leder: Brian Immersen – Børnehave: 11 børn Vuggestue: 5 børn

631029

101178

Lukas-Skolen, Grundet Bygade 17, 7100 Vejle Tlf. 7572 0080 – kontoret@lukas-skolen.dk – www.lukas-skolen.dk Skoleleder: Jens Erik Høj-Pedersen – Viceskoleleder: Jakob Fischer-Nielsen – Formand: Peder Enevoldsen Lygten Skole, Drejervej 11, 2., 2400 København NV Tlf. 3531 0300 – kontor@lygtenskole.dk – www.lygtenskole.dk Skoleleder: Malene Funch Sørensen – Viceskoleleder: Julie Gjesing – Formand: Marianne Riis

32

69

233

154

450

218

214

57

295

172

Skolekode 621025

561036

657027

Elevtal 5/9 2019 Lykkegårdskolen, Lykkegårdsvej 75, 6000 Kolding Tlf. 7553 2266 – kontor@lykkegaardskolen.dk – www.lykkegaardskolen.dk Skoleleder: Niels Albinus – Viceskoleleder: Simon Ari Marker Pedersen – Formand: Daniel Kristensen

190

Markusskolen, Stenhuggervej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 4400 – kontor@markusskolen.dk – www.markusskolen.dk Skoleleder: Henning Høgild – Viceskoleleder: Thomas Beck – Formand: Mona Schmidt Markusskolens Børnehave – Leder: Betina Skovsgaard – 45 børn. Vuggestue – 9 børn

290

Midtjyllands kristne Friskole, Brændgårdvej 4, 7400 Herning Tlf. 9712 3677 – mkf@mkf.dk – www.mkf.dk Skoleleder: Thorkild Bjerregaard – Souschef: Kim Klokmose - Afdelingsleder: Maria Bentin Vindum - Formand: Ulrich Kronborg Børnehave: Leder: Christian Laugesen – 80 børn Vuggestue: 25 børn

492

400024

Peterskolen, Rønne Kristne Friskole, Almegårdsvej 3A, 3700 Rønne Tlf. 5695 3502 – kontor@peterskolen.dk – www.peterskolen.dk Skoleleder: Hans Ulrik Munk – Viceskoleleder: Charlotte Nielsen – Formand: Lars Lund

196

731027

Randers Kristne Friskole, Moseskellet 2-8, 8920 Randers NV Tlf. 8642 0360 – kontor@randers-kristne-friskole.dk – www.randers-kristne-friskole.dk Skoleleder: Kirstine Ipsen – Viceskoleleder: Claes Holmgreen – Indskolings- og inklusionsleder: Trine Jakobsen – Konst. Dagnstitutionsleder: Helle Thomsen - Formand: Niels Ole Husum Sørensen Børnehaven Moseskellet – 37 børn Vuggestuen Moseskellet – 18 børn Ny daginstitutionsleder pr. 01.03.2020: Jacob Kjærgaard Andersen

178

Skjern Kristne Friskole, Fasanvej 18, 6900 Skjern Tlf. 9735 1360 – skf@skrif.dk – www.skrif.dk Skoleleder: Allan Haahr Hansen – Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen – Afdelingsleder: Svend Erik Tarp – Formand: Jørgen Engholm Andersen

379

669010

761012

Tange Kristne Friskole, Husbondvej 39, Tange, 8850 Bjerringbro Tlf. 8665 9211 – tkf@fkf-skoler.dk – www.tangekristnefriskole.dk Skoleleder: Jens Kristian Lund Jensen – Viceskoleleder: Sara Hummelmose Hørning – SFO-leder: Louise Bager Due - Formand: Søren Christensen Børnehaven Tangelopperne: Leder: Maibritt Birk Christensen – 29 børn

151021

Thomasskolen, Dyregårdsvej 9-13, 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 – adm@thomasskolen.dk – www.thomasskolen.dk Skoleleder: Christian Bruun – Viceskoleleder: Lone Hjorth Pedersen – Formand: John Larsen

681009

Videbæk Kristne Friskole, Ternevej 1, 6920 Videbæk Tlf. 9717 2324 – kontor@vkfri.dk – www.vkfri.dk Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis – Viceskoleleder: Charlotte Kristensen - Formand: Jens Kristian Lynderup

280392

Ølgod Kristne Friskole, Lindbjergvej 35, 6870 Ølgod Tlf. 7077 7035 – kontor@okrif.dk – www.økf.dk Skoleleder: Jette Klemmensen – Souschef: Hans Jørgen Gubi - Formand: Martin Højgaard Jensen

Total

34 skoler

113

277

279

91

7.623

33

DAGLIG LEDELSE PR. 1.1. 2020

BESTYRELSEN PR. 1.1. 2020 Formand Skoleleder Thorkild Bjerregaard Midtjyllands kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning Tlf. skolen: 9712 3677 Mobil: 2445 6197 tb@mkf.dk

Daglig leder Hans Jørgen Hansen hjh@kristne-friskoler.dk Mobil: 3030 2124

Næstformand Skoleleder Carsten Linde Sørensen Den kristne Friskole i Holstebro Valdemar Poulsens Vej 76 7500 Holstebro Tlf. skolen 9741 0510 Skoleleder@denkristnefriskole.dk

Konsulent Torben Mathiesen tkm@kristne-friskoler.dk Mobil: 2966 7912

Skoleleder Malene Funch Sørensen Lygten Skole Drejervej 11, 2.

2400 København NV Tlf. skolen 2483 2458 Malene.funch@lygtenskole.dk

Forretningsfører Jette Vibe Filbert jvj@kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099

Skoleleder Mirjam Fibiger Haderslev Kristne Friskole Louisevej 7 6100 Haderslev Tlf. skolen 7452 9499 mf@haderslevkristnefriskole.dk

Daginstitutionskonsulent Carsten Vesterager cav@kristne-friskoler.dk Mobil: 2231 2125

Skoleder John Panduro Riis Billesborgskolen Billesborgvej 59 A 4600 Køge Tlf. skolen 5663 0780 Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk

Sekretariat Bytorvet 7, 1.th., 8722 Hedensted Tlf. 9735 2099 fkf@kristne-friskoler.dk Foreningen af www.kristne-friskoler.dk Bank: 8131 – 6580372641

Kristne Friskol 34

ØVRIGE ADRESSER

Børne– og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk Medarbejder - og Kompetence­ styrelsen Landgreven 4 1301 København K Tlf. 3527 1313 E-mail: medst@medst.dk www.medst.dk Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk Fordelingssekretariatet Vikarkassen Friplads- og Opholdsstøtteudvalget Befordringsudvalget Japanvej 36 4200 Slagelse Tlf. 5856 5100 Fax 5853 2588 E-mail: fskr@fskr.dk www.fskr.dk

BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Tlf. 3546 5000 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf. 8746 9110 E-mail: fsl@fsl.dk www.fsl.dk Frie Skolers Ledere Snaregade 10 1205 København K Tlf. 3032 6389 E-mail: info@fsleder.dk www.frieskolersledere.dk Krifa Klokhøjen 4 8200 Aarhus N Tlf. 7227 7227 E-mail: info@krifa.dk www.krifa.dk

35