Børnetubehæftet 2022

Page 1


Dagtilbuddenes digitale værktøjskasse


Kolofon

Børnetubehæftet

Udgivet af: Webtjenesten LærIT Forfatter: Mette Lyngdal Udgave: 1. udgave 1. oplag 2022 Forside: Mette Lyngdal Trykt hos BR Offset, Odense

”Børnetubehæftet” er udgivet under licensen cc:by-sa og må derfor gengives og bearbejdes frit, når blot krediteringen ”Børnetubehæftet cc:by Webtjenesten LærIT- Mette Lyngdal” følger gengivelsen eller det bearbejdede værk.

Hæftet kan downloades elektronisk fra bornetubeguide.dk


Indholdsfortegnelse 4 Bruger index 5 Børnetube kort fortalt 6 Kanaler 8 Værktøjskassen 10 Book Creator 13 Voicerecorder 14 Wevideo 17 Photopea 18 Tubestory 20 Easilly 22 CoSpaces 24 SMTTE 26 Stop Motion Studio 28 Explain Everything 30 Mindmeister 33 Fine the tune 34 Pixton 35 Slideshows 36 CodingLab 38 Tiki-Toki 40 Videomixer 41 Børnetubeguide 43 God medie kultur 44 Børnetube i dybden 48 Hvordan får jeg Børnetube?


Fortæller noget om hvilke platforme programmet virker på.

Virker på

Fortæller om programmet kan bruges af børn og voksne

Bruger index Sværhedsgrad

Kan betjenes af

Fortæller noget om programmets sværhedsgrad, går fra grøn= let, til rød= svær

4


Børnetube - kort fortalt På Børnetube kan du uploade alle slags medier: Billeder, film, lyde m.m. Med Børnetubes værktøjskasse kan du producere film, bøger og infografik, som du kan dele med kollegaer og vise til børn og forældre. Børnetube giver en sikker ramme omkring dit arbejde; alt ligger på vores servere i Danmark, og det hele åbner sig op, når du logger ind med dit uni-login. Du kan åbne en række af verdens bedste online-værktøjer, som du vil kunne bruge til en lang række aktiviteter og forløb. Online betyder, at værktøjerne ligger på nettet, og at de derfor virker på en hvilken som helst iPad, tablet, computer eller Chromebook – så længe du har netadgang. Til alle programmer på Børnetube er der lavet grundige og udførlige trin-for-trin videovejledninger, der guider dig sikkert ind i netop de værktøjer og aktiviteter, som du interesserer dig for og arbejder med. Dem finder du ved at vælge hjælp eller ved at besøge Børnetubeguide.dk. På den måde er du og dine børn hele tiden i de bedst mulige rammer, når I arbejder digitalt i dagtilbuddet. Børnetube kan også bruges til at formidle til forældrene. Du kan linke eller indlejre film og billeder via jeres intrasystem. Film og billeder der fortæller om det, I har lavet, fordybet jer i og undersøgt den seneste tid.

5


KANALER

ORGANISERING AF MEDIER For at kunne finde rundt i mængden af de medier du har liggende på Børnetube, kan du organisere dem i kanaler. Du kan lave alle de kanaler, du vil og dele dem med andre Børnetube brugere, som du samarbejder med. Kanaler bruges til at organisere dine medier og skabe et overblik. Når du uploader billeder til Børnetube og husker at lægge dem i en kanal, kan du altid finde dem igen.

Organiseringen af dine kanaler gør dine arbejdesgange hurtigere, og du kan lave alle de kanaler, du vil. På den måde finder du hurtigt billederne fra Lucia, turen i skoven, robot-projektet eller lign. Det er derfor også lettere at kaste sig ud i en film eller en virtuel bog, når du har alt dit materiale samlet et sted.

6


Deling af kanaler

Barnets bog Kanaler kan også bruges til “Barnets Bog”. Lav en kanal for hvert af dine primærbørn, del kanalen med dine kollegaer. Når I uploader billeder, laver film m.m., lægger I det i barnets kanal. På den måde får I samlet relevante medier, der vedrører et barn på et sted. Det bliver nemt at finde dem igen. Del med kollegaer Kanaler kan deles med dine kollegaer. Det kunne f.eks. være en stuekanal, en kanal for kommende skolebørn eller en kanal for afdelingen. På den måde kan I via kanaler samarbejde omkring børnene, læringsgrupper eller andre relevante fora.

Del med andre I kan også dele kanaler med venskabsinstitutioner eller dagplejere, som I samarbejder med, når blot de også benytter Børnetube, kan I dele kanaler.

Del som inspiration Kanaler kan også bruges til at dele medier som inspiration. Det kan være, at kommunekonsulenterne har brug for en kanal til diverse informationer til kommunens pædagoger, eller at I deler jeres produktioner omkring et læreplanstema med de institutioner, som I samarbejder med m.m.– alt sammen for at inspirere hinanden.

7


Værktøjskassen En stor del af Børnetubes apps henvender sig til børn som ”med- eller egenproducenter”. Vores værktøjer er brugervenlige og lette at gå til. Børnene kan selv være med til at skabe de fortællinger, de ønsker. Det kan være en lille film af det magnettårn, de lavede i dag eller en opsummering af det projekt, de har været med til de sidste par uger - børnene er med- eller egenproducenter i deres fortællinger. Værktøjerne har alle forskellige muligheder. Her er en oversigt. (På de næste sider foldes hvert enkelt værktøj ud.)

Værktøjer til virtuelle bøger og plakater

Book creator

Easelly

Photobea

Værktøjer til film og lyd produktion

Wevideo

Video mixer

Stop motion

8

Voicereorder

Tubestory


Værktøjer til præsentationer

Slideshow

Mindmeister

Explain

Easelly

Tiki-toki

Værktøjer til planlægning og organisering

SMTTE

Mindmeister

Tiki-toki

Flowcharts

Værktøjer til kodning, VR og AR

CodingLab

CoSpaces

Værktøjer til tegneserier

Pixton

9


Bøger kan bare noget - også digitalt

Med Book Creator på Børnetube kan alle lave bøger. Programmet er absolut et af verdens bedste online værktøjer til at lave multimodale tekster med. Det er utroligt nemt at bruge, og fordi alle kan lave bøger med mange forskellige udtryksformer, er Book Creator velegnet til både med- og egen-produktion.

Smarte funktioner i Book Creator

Book Creator rummer vildt mange smarte funktioner, og du bliver nok nødt til at gå lidt på opdagelse i programmet og vores vejledninger for at komme omkring dem alle. Men lad os kigge på nogle af dem her. Vil man indsætte film, billeder og lydklip fra Børnetube, kan man gøre det direkte ved at vælge Børnetube under import. Det betyder, at det man det ene øjeblik måtte have optaget, produceret af film, lyd og grafik og lagt på Børnetube, kan man øjeblikket efter bruge i sin bog. Det betyder også at man kan bruge indholdet fra ressourcekanalerne i sin bog.

Har man lyst til at diktere sin tekst, kan man tænde for mikrofonen. Herefter vil programmet genkende, det du siger og skrive det som tekst. Vil man lave lydbøger eller lægge små lyd- og filmoptagelser ind i sin bog, kan man også gøre det direkte inde i Book Creator. 10


Dermed er læseoplevelsen ikke kun bundet til læsning af tekst, og skriveprocessen er heller ikke kun betinget af, hvor godt man behersker skriftsproget. Hvilket er ideelt for børnene i dagtilbud.

Man kan selvfølgelig også lave links i sine bøger. Både interne links til en anden side i sin bog eller eksterne links til steder på nettet. Så på den måde kan man fx sagtens lave en indholdsfortegnelse, eller på andre måder hjælpe læseren rundt i større bøger.

Sikker billedsøgning

Bøger kan som bekendt handle om alt mellem himmel og jord, og hvis du lige står og mangler et rumskib eller en elefant i din fortælling, så har Book Creator også mulighed for at hjælpe dig med det. Under import har programmet et tilpasset søgefelt, som kun viser billeder under åbne licenser. Det betyder, at de rumskibe og elefanter du finder denne vej, vitterlig må bruges enkelt, sikkert og lovligt.

Samarbejde

Vil I lave bøger sammen, kan man også det, dermed kan man gennem samarbejde selvfølgelig også lave skriverier og fortællinger… og sådan kunne man blive ved at fortælle om alle de gode muligheder, programmet har i sig.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om Book Creators muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Book Creator.

11


Og hvad så med virkeligheden?

Book Creator kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med nogle eksempler til dig. I har bondegårdstema. I snakker om dyrene, finder billeder, dyrelyde, filmklip, tegner m.m. Måske besøger I en bondegård, smager på forskelligt slags kød, korn, mælk m.m. Alt det samles i en Book Creator bog som I løbende udfylder sammen med børnene. Når temaet er slut, kan i dele bogen med forældrene. Scan QR koden og se et eksempel Bondegården I har fokus på tal, farver og former. Sammen med børnene er I bl.a. på fotojagt ude i virkeligheden og får taget en masse billeder, som I bruger til jeres Book Creator bøger. Her under er 3 eksempler. Scan QR koderne og se

Tællebog

Styr på formerne

Min bog om farver

Eller det kan være noget så klassisk som Barnets bog lavet i Book Creator. Fra barnets kanal henter I billeder og film og laver en samling af barnets tid i dagtilbuddet. Scan QR koden og se et eksempel

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

12

Barnets bog

Kan betjenes af


Voicerecorder - Keep It Simple

Start, stop og gem. Det er de eneste funktioner i dette simple værktøj. Med Voice recorder kan du optage lyd. Det kan være alt fra lydeffekter, dyrelyde til oplæsning af bøger. Som med alle andre medier på Børnetube kan du også her hente QR koden til din lydfil, og det er bare smart.

Og hvad så med virkeligheden?

Voice recorder kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med nogle eksempler til dig. I har lært en ny sang, som I synger med børnene hver dag. Med Voice recorder optager I børnene synge. Sætter QR-koden med sangen sammen med sangens tekst og giver børnene det med hjem. Nu kan børnene også synge sammen med deres forældre, og forældrene kan lærer sangen. I har en del to-sprogede familier, der ikke forstår dansk eller kan læse eget modersmål. Ved hjælp af en to-sproget medarbejder oversætter og indtaler i de forskellige opslag, sedler o.a. information på deres modersmål. På opslagene sætter I QR-koden og viser familierne, hvordan de scanner dem. Nu kan de familier bedre orientere sig om hvad informationerne indeholder.

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

13

Kan betjenes af


Fantastisk fede film - videoredigering når det er til at gå til

WeVideo på Børnetube er uden tvivl det bedste online videoværksted i verden. Det kan utrolig meget, men er samtidig enkelt og brugervenligt. Når du vil arbejde med videoredigering og billedfortællinger med børnene, er WeVideo derfor det oplagte valg. Børnetube uden videoredigering vil være utænkeligt. Det var en del af ideen bag Børnetubeplatformen, og dermed en vigtig del af vores selvopfattelse som video- og medieplatform. Med Wevideo bliver det ikke bedre. En utrolig brugervenlig og stærk editor, som bare fungerer og endnu vigtigere kan bruges, om du er leder, pædagog, medhjælper eller barn.

2 muligheder

I WeVideo har du to muligheder for at producere film: ”Storyboard” der fungerer på alle platforme eller ”timeline”, der fungerer på computeren.

Træk og slip

Storyboard er en enkel måde at producere film på. Du vælger blot dit medie i dit fotobibliotek eller på børnetube, og de kommer automatisk ind på din filmlinje. Dermed har du de første medier i din film. Du kan indsætte både billeder og filmklip. De enkelte billeder og filmklip kan let redigeres, og du kan sætte tekst på og tilføje baggrundsmusik fra et stort musikbibliotek.

14


Tænk på en lagkage

Timeline er som en lagkage. For du kan nemlig arbejde i mange lag. Både lag med lyd, video, billeder og musik, men også lag med tekster og effekter. Lagkagen er en god metafor at bruge, for hvis du fx vil lægge lydeffekter på en film, har de ofte brug for mange lag til lydklip. Tilsvarende kan en informationsvideo have brug for mange billedspor, så uanset hvilket udtryk du vil producere, vil de have brug for at kunne forstå værktøjets rammer.

Stjernebiblioteket

WeVideo rummer en omfattende mediesamling kaldet Stjernebiblioteket. Den finder du både på computeren og på tablet. Her finder du filmklip, billeder og lydklip om næsten alt mellem himmel og jord. Indholdet kan uden videre bruges i dit projekt, og du skal ikke bekymre dig om ophavsret – det er clearet af WeVideo.

Import fra Børnetube

Når du vil arbejde med dine egne medier eller indhold, som fx ligger på en ressourcekanal på Børnetube, så skal du blot vælge Børnetubeikonet, når du importerer. Så forbindes du til din mediesamling og kan nemt hente, hvad du måtte have liggende af film, billeder og lydoptagelser på Børnetube. Dermed er det utroligt nemt at arbejde med dit eget indhold i WeVideo.

Green screen

WeVideo har en række stærke videoeffekter, som kan støtte jeres kreative ideer. Brug fx et grønt klæde og lad Green Screen funktionen fritlægge motivet. På denne måde kan børnene selv bestemme, om de er med til at fejre en fødselsdag, finde nye galakser eller på andre måder laver film, der ”går over i historien”. 15


Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om WeVideos muligheder. Og gå på opdagelse i inspiration til brugen af WeVideo.

Og hvad så med virkeligheden?

Wevideo kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med nogle eksempler til dig. I dette eksempel har vi leget med tempoet og brugt Wevideos muligheder for at sætte farten op eller ned. Scan QR koden og se et eksempel

Leg med tempo

I dette eksempel følger vi karsens vækst. Børnene tager selv billeder og film. Det det hele samles til en film - en fortælling om karsens tilblivelse. Scan QR koden og se et eksempel Du kan også med fordel lave en velkomstfilm til nye børn, hvor børn byder børn velkommen i institutionen. Det kan lette overgangen for nye børn. Scan QR koden og se et eksempel Denne film er til de tosprogede forældre i institutionen. Den belyser de ting personalet ofte har brug for at formidle. QR-koden scannes og personalet kan let finde frem til det budskabet. Scan QR koden og se et eksempel

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

16

Lad det gro

Velkomst

Tosproget film

Kan betjenes af


PHOTOPEA - billederedigering

Photopea er programmet I skal bruge til billedredigering. Uanset om I bare vil rette lidt op på jeres billeder, lave collager, tegne fantasidyr, lave plakater og reklamer og manipulere billeder eller noget andet. Billeder, tegninger, malerier, fotografier og grafik er nogle af de medier, vi omgiver os med hele tiden. Derfor er det også en vigtig del af børnenes digitale dannelse, at de kan frembringe, tilpasse eller manipulere disse udtryk alt efter, hvilket formål de møder opgaven med og det er muligt med Photopea på Børnetube. For dem, der kender Photoshop, vil programmet være lige til at gå til, men for rigtig mange vil billedredigering være ukendt og derfor lidt svært at gå i gang med.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om Photopeas muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Photopea.

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

17

Kan betjenes af


Tube story

- en let mini-film også for de mindste Tubestory er vores eget minifilm-værktøj. Helt enkelt vælger du en række billeder, som du speaker til, og det bliver så til en film. Med Tubestory er selv de største vuggestue og dagplejebørn klædt på til at lave film selv. Der er ingen redigering, klipning eller lign. Det er ganske simpelt billeder tilsat lyd = film, hvilket gør det endnu mere enkelt for børnene selv at producere deres egne film. Når først billederækken er lavet kan man optage igen og igen med de samme billeder. Det kan specielt være nyttigt, hvis du arbejder med remser og hvert barn gerne vil indtale sin egen version. På den måde skal du ikke starte forfra hver gang. Tubestory er meget alsidig og kan med fordel bruges af alt fra store vuggestue- og dagplejebørn til de ældste børn i børnehaven. Fordi Tubestory er så enkelt lærer børnene hurtigt at betjene den - det gør de voksne i øvrigt også

Giv mig mere mere mere

Scan QR-koden, hvis du vil have mere viden om Tubestory muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Tubestory.

Og hvad så med virkeligheden?

Tubestory kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med nogle eksempler til dig. 18


I har om kriblekrable dyr og alle vuggestue eller dagpleje børn har været ude i virkeligheden og tage billeder af de dyr I fandt. Det har I sammen lavet en film om. Scan QR koden og se filmen I er ved at lære en ny sang. I har taget billeder, der fortæller historien i sangen. I bruger billederne til at lave en sangbog, som I sender til forældrene og hænger op på væggen, så børnene kan scanne og lytte igen og igen. Scan QR koden og se filmen I arbejder med farver. Børnene har taget billeder af de farver, de kunne finde og laver en film af det. Det kunne også være tal, former eller lign. Scan QR koden og se filmen De kommende skolebørn har tegnet store kridt tegninger og selv optrådt som statister. Billederne bruger de til at fortælle en historie med. Scan QR koden og se filmen

Insekter

Eviglad

Farver

Lars rengegraver

I forbindelse med "Fri for Mobberi" hvor I sætter fokus på børnenes følelser, laver de selv en film om, hvordan de ser ud, når de føler. Scan QR koden og Fri for mobberi se filmen

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

19

Kan betjenes af


Lav plakater - det er easy

Når I vil arbejde med infografik og plakater, er det Easel.ly på Børnetube, I skal have fat i. Infografik er en sammenskrivning af information og grafik. En god infografik handler om, at det grafiske indhold, i sin form, understøtter budskabet. Infografik kan bruges i alle de henseender, hvor vi gerne vil oplyse let og enkelt. Det kan være alt lige fra beskedplakater og fremstilling af invitationer til skilte og meget andet. Easel.ly på Børnetube har alt, hvad man kan ønske sig af et infografikværktøj. Det er enkelt, det er bag uni-login, og det kan remixe - det vil sige at man kan genbruge hinandens bedste produktioner. Du kan uploade egne billeder til værktøjet, og du kan indsætte datasæt og optællinger, som automatisk kan omsættes til flotte diagrammer og modeller. Infografik bruges, fordi det virker stærkt på modtageren. Et gennemarbejdet stykke infografik kan virke mere troværdigt og videnskabeligt, end det nødvendigvis er.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om Easel.ly muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Easel.ly. 20


Og hvad så med virkeligheden?

Easel.ly kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med nogle eksempler til dig. I har opslag I bruger løbende hen over året. For eksempel invitation til forældrekaffe, cykeldag eller information om den årlige fotografering. I easel.ly kan I lave skabeloner, som i deler med hinanden. På den måde kan alle tilgå dem og tilpasse dem den pågældende begivenhed.

Det kan også være opslag til børnehuset, der hjælper og guider børn og forældre.

Eller det kan være opslag, der laves centralt og deles ud til samtlige institutioner i kommunen Se fx dette eksempel med Lusedag.

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

21

Kan betjenes af


COSPACES EDU

- træd ind i en vild verden af VR & AR CoSpaces EDU er på Børnetube. Her kan du lave verdener i virtuelt reality. Start med at skabe en scene. Befolk den med dyr, mennesker, huse, træer og alverdens andre objekter i 3d. Nu kan du starte din fortælling eller præsentation ved at animere eller programmere de forskellige objekter. Dine scener kan herefter fremvises i virtuelt reality via et par VR-briller, direkte på din skærm eller gennem ipaden på dit bord. CoSpaces indeholder også muligheden for at kunne programmere via det intuitive og visuelle blokprogrammeringsinterface. CoSpaces er på den måde også et yderst relevant værktøj i forhold til Teknologiforståelse.

Merge Cubes

På Børnetube har du også mulighed for at arbejde med CoSpaces og Merge Cubes. Det betyder, at du bogstaveligtalt kan holde de ting, du laver digitalt og virtuelt, i dine hænder.

De små og bløde Merge Cubes og de prisvindende Merge Goggles er en ekstra feature, som du kan tilkøbe meget billigt via dit Børnetube abonnement. Det kan du alt sammen se og læse mere om ved at scanne QR-koden her:

22


Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om CoSpaces muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af CoSpaces.

Og hvad så med virkeligheden?

CoSpaces kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med nogle eksempler til dig. Du kan lave en virtuel Fortælleterning. I eksemplet her er det historien om de 3 små grise og ulven. Du skal bruge en Merge cube, og med den i hånden kan du se historien, vende og dreje terningen, mens du fortæller. Scan QR koden og se et eksempel Du kan også lave en verden, som man kan stå indeni. Ved hjælp af VR brillerne og en smartphone kan du fx stå på havets bund. Det kan også opleves gennem skærmen på en tablet. Scan QR koden og se et eksempel Du kan bruge CoSpaces til at lave en verden på børnehavens gulv. Ved hjælp af din tablets skærm kan du se dinosaurusser går rundt, der hvor du vender skærmen hen. Scan QR koden og se et eksempel, vælg "se i AR"

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

23

Kan betjenes af


SMTTE

- faglig formidling I SMTTE-værktøjet kan du lave en SMTTE, indsætte digitale medier og udgive den til relevante læsere. Du kan også tilføje flere felter hvor som helst i SMTTEn. Måske du har brug for et I for inklusion eller et S for sammenhæng

Gør det til din egen

I SMTTE-værktøjet kan du lave en SMTTE. Du kan indsætte dine egne felter og ydermere vælge, hvilke læreplanstemaer der indgår i denne SMTTE. Du kan vælge et vilkårligt antal, alle eller ingen. På den måde har vi gjort SMTTEN let og dynamisk, så du kan tilpasse den til lige netop det, du har behov for og på den måde gøre den til din egen.

Koble digitale medier på

Udover at kunne skrive en SMTTE, tilpasse den dine egne behov har du også en unik mulighed for at koble digitale medier på. Det betyder, at du kan skrive din SMTTE, udgive den til forældrene og fortælle, hvad I skal arbejde med i den kommende tid. Når I så er færdige med jeres projekt, kan I svare på evalueringsspørgsmålene og koble de film og billeder på, som I finder passende og derefter udgive den endnu en gang. På den måde kan forældrene følge med i de faglige belæg, samt se eller gense de film og billeder, der hører til.

24


Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om SMTTE-værktøjets muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af SMTTE-værktøjet.

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

25

Kan betjenes af


En film af billeder - stop motion

Stop Motion Studio skal bruges, når I vil lave stop motion og animationsfilm. Programmet er let at gå til og rummer en række stærke funktioner. I Stop Motion Studio kan du lege med filmens hastighed, fade ud og ind af scener, indsætte forskellige forgrunde, filtre og loope bestemte sekvenser. Med andre ord kan du pimpe din stop motion film, så selv Disney kigger en ekstra gang.

Onionskin

Stop Motion Studio har den praktiske funktion Onionskin. Det er en særlig funktion, som gør, at man kan skimte den sidste optagelse som et slør over det billede, som kameraet viser. Dermed har man styr på optagelsen i både den sidste scene og den kommende optagelse, og man kan derved hurtigt afgøre, om alt er flyttet - om noget står stille eller mangler om der er kommet en finger med i billedet, og der derfor skal tages en ekstra optagelse af den samme scene og så videre. Funktionen gør også, at vi kan genskabe optagelser fra tidligere, ligesom ”skub til bord” eller andre uheld ikke bliver mere alvorlige end, at man lige skal bruge et minut på at sætte tingene rigtigt op igen.

Lydspor med masser af muligheder

Når man arbejder med animationsfilm, er lydsporet også utroligt vigtigt. Der er en række lydbiblioteker fyldt med soundeffects, stemningsmusik, og børnene kan selvfølgelig også lave deres egne optagelser og på den måde producere mere af fortællingen selv. 26


Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om Stop Motion Studio muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Stop Motion Studio.

Og hvad så med virkeligheden?

Stop Motion kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med nogle eksempler til dig. I kan bruge Stop Motion til at give legen en ny dimension. Her er nogle eksempler på børn, der leger med duplo og LEGO og laver historier med stop motion film. Scan QR koderne og se et eksempler

Duplo leg

Dino film

I kan også lave film om fx de 4 årstider, som her i eksemplet, hvor børnene har klippet blomster, blade, træer m.m. ud. Det bruger de til at fortælle om årstidernes kendetegn. Scan QR koderne og se filmen Det er kun fantasien, der sætter grænsen i stop motion film. Her har vi leget med bogstaver og skabt ord. Det kunne også være barnet skulle finde de bogstaver, der er i dets navn eller lign. . Scan QR koderne og se filmen

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

27

De 4 årstider

Bogstaver

Kan betjenes af


The sky is the limit - forklar alt enkelt

Tilrettelæg dit indhold, tryk på optag og fortæl. Så bliver både dine handlinger og din speak optaget, Du kan forklare alt - deraf navnet Explain Everything. Her er det kun din fantasi, der begrænser dig. Her kan du indsætte billeder, film, lyde, tekst, tegne m.m, og så kan du optage det hele til en film, som du også selv kan speake til. I Explain Everything finder du også et stort clip art bibliotek, du frit kan benytte. Der er både figurer, former, mennesker, planter, baggrunde, talebobler m.m. Faktisk alt du kan forestille dig, at du får brug for. Ligesom Børnetubes andre værktøjer har Explain Everything også integration med Børnetube, både når det handler om at hente medier ind i Explain Everything eller udgive produktioner til Børnetube.

Samarbejde

Samarbejde i Explain Everything er ret enestående og meget nemt. Man deler bare en kode med sin makker (eller flere), og så kan man ellers sammen opbygge en præsentation af et fagligt emne. Man samarbejder fuldstændigt frit, og når den ene gør noget, kan den anden øjeblikkeligt se det på sin skærm, og I kan faktisk også snakke sammen, mens I arbejder – direkte i programmet

28


Det er det ultimative multimedie redskab, som du kan bruge på et utal af måder. Både begyndere og øvede, voksne og børn kan få noget ud af Explain Everything.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om Explain Everythings muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Explain Everything.

Og hvad så med virkeligheden?

Explain Everything kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med nogle eksempler til dig. I arbejder med naturen og har været på stranden og finde sten. Nu har i lokaliseret hvor stenene stammer fra og fortæller om deres rejse. Sten på rejse Scan QR koden og se filmen I arbejder med børnenes frygt for det uvisse. Alle de ting vi ser eller forestiller os, som vi ikke helt kan forstå. Gennem børnenes egne fortællinger om spøgelser, kan de tegne videre på tegningen, så både tegning og fortælling får sit helt eget udtryk. Scan QR koden og se filmen Følelser og spøgelser Du kan også lave dukketeater i Explain Everything, på samme vis som i f.eks Puppet Pals. I Explain Everything kan du dog sætte film ind som baggrund og ikke kun stillbilleder.

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

29

Kan betjenes af


Mindmeister - Brainstorm og samarbejde

MindMeister er et af Børnetubes stærkeste programmer. Et unikt og verdensførende program til online mindmapping - individuelt eller sammen - samarbejde med simultan visning af hinandens handlinger og meget, meget mere. Mindmaps kan bruges til ufattelig mange ting, og da det samtidig er enkelt at komme godt i gang med, vil du hurtigt opleve, at anstrengelserne ved at lære programmet er givet godt ud.

Mindmapping

Når du mind-mapper, skriver du punkter ned på et uendeligt stort område. Du kan lave underpunkter og sideordnede punkter, forbinde punkter på kryds og tværs, og du kan frigøre punkter, så de står for sig selv, hvis du fx vil have to sæt argumenter til at stå overfor hinanden. Du bestemmer. Dertil kommer, at man kan give sine punkter forskellige visuelle effekter, ikoner, billeder, farver og tilpasse teksten, sådan at det også rent visuelt fortæller noget til modtageren. Men i MindMeister kan du endnu mere...

Links og bilag

Til ethvert punkt på dit mindmap kan du lægge links, noter og bilag ind. Dermed kan du også gøre et mindmap til en ressource, hvor du/pædagogerne/forældrene kan hente vigtige dokumenter, finde forkla-ringer og relevante henvisninger. 30


Det bedste samarbejde

Er I flere brugere, der samarbejder i et mindmap på samme tid, kan I følge hinandens arbejde simultant på jeres skærme. Den funktion gør det til en levende, social og sjov oplevelse at arbejde sammen med andre. Det er oplagt til brainstorm i grupper, fællesmøder i teams, planlægning af forløb og temauger og meget andet.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om MindMeister muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af MindMeister.

Og hvad så med virkeligheden?

Mindmeister kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med nogle eksempler til dig.

Det kan nogen gange være nødvendigt med en oversigt over børnene og voksne. Det kan f.eks. være fordelingen af børn på stuerne eller primær pædagogens børn. Det kan også være en oversigt over børnenes alder eller en fødselsdagskalender. Hvis I arbejder i læringsgrupper, kan et sådan mindmap også skabe overblik over din gruppe, og dem der er i de øvrige grupper. Det kan også være ansvarsområder, fordeling af arbejdsopgaver eller et helt enkelt oversigtskort. Scan QR koden og se et eksempel

31


Der kan være mange måder at planlægge på. Her kommer et bud på en fleksibel og dynamisk måde at planlægge et større projekt på. I Mindmeister kan man lave en brainstorm. En brainstorm er et god redskab til at organisere mange forskellige ideer på og på den måde give inspiration til sine kollegaer. Scan QR koden og se et eksempel

Du kan også bruge Mindmeister til at organisere forskellige billeder efter kategorier. Som her i eksempelt, hvor der sorteres mellem kød og planteædere. Kategorier er en metode til at lære børn om sammenhænge. Selv om ting kan minde om hinanden, er de ikke nødvendigvis i samme kategori og måske er de i virkeligheden meget forskellige. Mindmeister giver dig her et godt og enkelt overblik. Scan QR koden og se et eksempel

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

32

Kan betjenes af


FIND THE TUNE - effekter og baggrundsmusik

På Børnetube har du adgang til verdens bedste produktionsmusik. FindeTheTune rummer mere end 600.000 tracks og 250.000 lydeffekter, som kan støtte børnene i deres produktioner. Fra Børnetube kan du frit tilgå musikbiblioteket og hente al den musik og de lydeffekter, du skal bruge i dit arbejde med alle Børnetubes værktøjer. Du skal ikke tænke på ophavsretten. Her kan du frit bruge alle medierne og udgive dem på Børnetube. Find melodien og få alle dine produktioner akkompagneret med professionel bag-grundsmusik og fantastiske lydeffekter.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om Findthetune muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Findthetune.

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

33

Kan betjenes af


Pixton EDU -lav tegneserier

Tegneserier er fantastiske for vores fantasi og kommunikation, for de tvinger os til at fortælle både klart og tydeligt. Pixton er et forrygende værksted til at lave tegneserier med. Det kan både bruges til at lave de traditionelle streger på en række med, men det kan også håndtere større fortællinger eller bruges som et anderledes pla-kat- og reklame-værktøj. Tegneserier har mange fordele i sig. Deres korte fortælleform gør, at man relativt hurtigt kan se et resultat, og det hjælper os til at fokusere og være korte og præcise i vores formidling. Billeder og ord støtter hinanden og kan være med til at gøre en fortælling forståelig, selv om man måske ikke lige har sproget helt på plads. Endelig bør man også fremhæve, at tegneserier vækker noget befriende, fantasifuldt, humoristisk og overraskende i os, hvilket både løfter stemningen hos forfatter og læser af tegneserier, hvilket sikkert også kan motivere til, at man får læst budskabet i kommunikationen.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om Pixton muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Pixton. Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

34

Kan betjenes af


Slideshow

- når det skal være let og hurtigt Slideshow er et fint lille værktøj hvor du kan lave et slideshow. Ganske enkelt vælger du de billeder ud, du ønsker at vise frem. Du kan rykke rundt på rækkefølgen eller bede slideshow om at vise billederne i tilfældig rækkefølge. Du har mulighed for at tilføje lidt tekst til hvert billede, hvis du ønsker det. Du kan også tilføje en lydfil. Måske har du optaget noget i Voice recorder eller fundet det helt rigtige stykke musik i FindtheTune. Så længe musikken ligger på Børnetube, kan du hente den ind i dit slideshow. Et enkelt klik og den er udgivet til Børnetube.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om slideshows muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af slideshow.

Og hvad så med virkeligheden?

Slideshow kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med et eksempel til dig. Scan QR koden og se et eksempel

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

35

Kan betjenes af


CODING LAB

- programmering for de største Coding Lab er visuel block programmering. Som en analogi til legoklodser handler visuel programmering om at sammensætte (lego)klodser af funktioner i en kæde af sammensatte funktioner, som i sidste ende udfører en handling, der er med til at løse et givent problem eller en stillet opgave. Med Coding lab på Børnetube får du en udgave af det verdensberømte MIT programmeringssprog Scratch, som på Børnetube er optimeret til danske dagtilbud.

Funktionaliteterne er lige så mange som i Scratch, men på Børnetube har vi sørget for, at din programmering og dine projekter automatisk bliver en del af din vante dagtilbudskontekst. Du kan nemlig dele dine projekter i kanaler, trække på andre produktioner på Børnetube og bygge videre på kollegaers projekter.

Med Coding lab på Børnetube kan du være sikker på, at programmering kan blive en del af den teknologiforståelse, som børnene kan prøve igennem deres børnehavetid.

36


På Børnetube har vi samtidig sørget for, at teknologi og forståelse ikke nødvendigvis skal reduceres til programmering, men at teknologiforståelse og Computational Thinking kan udfoldes i rigtig mange andre af Børnetubes værktøjer - der kan spille sammen med Coding lab og programmering.

Coding lab er mest til de store børnehave børn og her handler det i høj grad om at lege og stifte bekendskab med programmering på en enkel og visuel måde.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om Coding labs muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Coding lab.

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

37

Kan betjenes af


Tiki-Toki

- tiden før, nu og fremover Tiki-Toki er et fascinerende og på mange måder anderledes værktøj. Det er et online tidslinjeprogram, der er forrygende til at illustrere tid og sætte viden og informationer op i kronologisk orden. I Tiki-Toki kan du bruge tekst, billeder, links, film- eller lydklip i en digital tidslinje, og alt kan selvfølgelig redigeres. Informationerne kan de derudover koble sammen med links til artikler og materialer på nettet. Tidslinjer på Børnetube er altså ikke bare noget, man ser på, men også noget man kan gå ombord i, tage afsæt i og bevæge sig ud fra. Tidslinjerne kan vises i både 2D og 3D, og det giver forskellige muligheder for at illustrere budskabet.

Giv mig mere mere mere

Scan QR koden, hvis du vil have mere viden om TikiToki muligheder og gå på opdagelse i inspiration til brugen af Tiki-Toki.

Og hvad så med virkeligheden?

Tiki-toki kan bruges på mange forskellige måder, jeg vil her komme med et par eksempler til dig.

38


I et projekt, hvor der arbejdes med bakterier, kan I lave et forsøg, hvor I tager 3-4 stykker brød og udsætter dem for forskellige ting. Et er håndteret med rene hænder, et har været på gulvet osv. Brødet kommer i hver sin pose, og hver dag tager I billeder af dem og sætter det ind i jeres Tiki-Toki. Scan QR koden og se et eksempel

I den kommende tid har I fokus på forrådnelsesprocessen. Sammen med børnene har I valgt forskellige ting ud, som I vil undersøge nærmere. Hver ting undersøges og fotograferes hver dag. Billederne sætter I ind i jeres Tiki-Toki, hvor I kan følge med i udviklingen. Tiki-Tokien kan deles med forældrene, det giver børnene mulighed for at kunne fortælle endnu mere om projektet hjemme. Scan QR koden og se et eksempel En anden måde at bruge Tiki-Toki på er ved at lave et årshjul, der tydeliggøre årets tilbagevendende hændelser. I kan lave flere spor, der er måske et til forældrearrangementer, et til personalemøder, et til uddannelsesperioder eller temauger. Scan QR koden og se et eksempel

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

39

Kan betjenes af


Vidunderlige videoer - en mere klassisk version

Som et alternativ til Wevideo har vi Video Mixer. Et udemærket videoredigerings program med de grundlæggende redskaber, du har brug for for at kunne lave film.

I Video mixer arbejder man udelukkende med den klassiske lag deling. Du kan også her lave overgange, skrive tekst, indsætte egne lydfiler og lægge filter på dine film. Videomixer er også integreret med Børnetube således, at du kan hente dine film, billeder og lydfiler direkte fra Børnetube og ind i Video Mixer.

Virker på

Bruger index Sværhedsgrad

40

Kan betjenes af


BØRNETUBEGUIDE.DK - vejledning, forløb og ideer

Når du har brug for hjælp eller godt kunne ønske dig inspiration til, hvordan du kan bruge digitale medier understøttende i det pædagogiske arbejde, skal du besøge Børnetubeguide.dk. Her finder du en masse spændende ting.

Værktøjer

Under punktet ”Værktøjer” bliver du guidet i vores samling af trin-for-trin videovejledninger. Alle værktøjer på Børnetube, inkl. Børnetube selv, har en videomanual på Børnetubeguide.dk. Her kan du få en gennemgang af, hvordan et bestemt værktøj bruges og stille skarpt på netop de funktioner, du vil lære mere om.

Børnetube i din praksis

Søger du derimod faglig inspiration, hvor vores værktøjer inddrages, vil du under punktet ”Børnetube i din praksis” finde større forløb, inddelt efter den revideret læreplan, sådan at du nemt og hurtigt kan finde netop de forløb, du er på udkig efter. Her finder du også inspiration til, hvordan du kan arbejde med FN’s 17 verdensmål i børnehøjde med Børnetubes værktøjer.

Ny børnetuber

På vores supportside kan du finde siden ”Ny børnetuber”, den guider dig let gennem Børnetubes basisfunktioner og muligheder, og på den måde giver den dig en kort indføring i mange af Børnetubes muligheder 41


Nyheder, tips og triks

Endelig har vi vores lille nyhedssektion, hvor du vil finde de små ideer og nyheder, som vi løbende beskriver. Som fx da vi skrev nyheden om, hvordan man kunne samarbejde i BookCreator, eller da vi fik en ny funktion i WeVideo, som gør filmproduktionen meget sjovere.

Kom let derhen

Scan QR koden og kom direkte ind på Børnetube guide. Siden er fyldt med inspiration, tricks og gode ideer og ikke mindst lette vejledning til alle vores værktøjer.

42


Plakaten kan downloades med denne QR kode

43


Børnetube i dybden - ALT DET ANDET BØRNETUBE KAN

I dette afsnit vil vi gå lidt mere i dybden med Børnetube og uddybe nogle af de øvrige funktioner og muligheder, du får med Børnetube. Børnetube ligger på danske servere, som ejes af LærIT, og jeres indhold er derfor i de bedste hænder. Børnetube giver nogle gode arbejdsbetingelser, hvor medierne kan ligge trygt og godt bag uni-login på nettet, og I skal ikke bekymre jer om installering eller opdateringer af programpakker, det klarer Børnetube selv. Børnetube har som mål at gøre det enkelt for pædagoger og børn at arbejde i de bedste rammer for medieproduktioner; for at kunne, samarbejde, lære, udtrykke og udvikle sig.

Upload alle dine ting

En af de vigtigste ting ved Børnetube er, at man kan uploade alle sine ting på Børnetube, og dermed bruge Børnetube som en sikker opbevaring for ens medier, hvad enten det er film, lydoptagelser, dokumenter, billeder eller e-bøger. Når du uploader et indhold til Børnetube, skal du give dit medie en række oplysninger: En titel og en beskrivelse, samt nogle andre metadata fx et søgeord, også kaldet et "tag". Når alt dette er på plads, vil du kort tid derefter kunne se det i menupunktet "Mine Medier" under ”Mit Børnetube”.

Mit Børnetube

Alt, hvad man uploader til Børnetube, bliver som udgangspunkt gemt som et privat medie, som kun brugeren selv har adgang til. Det er ene og alene brugeren selv, der bestemmer, hvor og hvordan andre skal kunne se disse 44


medier. Det er derfor også kun brugeren selv, der kan gøre indholdet synligt for andre. Når man er logget ind med sit unilogin på Børnetube, har man øverst i menuen til venstre punktet "Mit Børnetube". Her finder du en oversigt over de medier, du har udgivet på Børnetube; det kan være medier, du har uploadet til Børnetube fra din computer, fra din smartphone eller tablet, eller det kan være medier, som du har produceret i et af Børnetubes mange værktøjer. Du kan afspille mediet ved at klikke på ikonet eller titlen

Uploadede medier tilhører institutionen og ikke brugeren, der uploader

Når et medie uploades til Børnetube, registreres det, hvilken institution brugeren var logget ind på. Børnetubes database gemmer dermed mediets ”institutionstilhørsforhold”. Når brugeren forlader institutionen for f.eks.. at arbejde andetsteds, kan mediet stadig tilgås i den institution, det blev uploadet til, men ikke af brugen selv, da brugeren ikke længere er ansat i den pågældende institution. En Institutionsadministrator kan derefter overdrage mediet til anden relevant personalebruger ved institutionen eller vælge at slette medierne. På den måde bliver medierne i den institution, de hører til, og følger ikke med brugeren til en ny ansættelse.

Børnetubes internt arkiv og optagere

Bruger man Ipaddens kamera, gemmes billede og video lokalt i enhedens ”kamerarulle”, og hvis man ikke manuelt sletter disse optagelser, så ligger de frit tilgængelige for andre, som måtte få fat i enheden. Derfor har vi lavet et kamera og en videooptager, der er indbygget i Børnetubes app. Via det kamera gemmes billeder og video nemlig automatisk i et internt arkiv i selve Børnetubeappen og ikke i på ipadden. 45


Børnetube-appens interne arkiv er skjult og beskyttet og kan kun tilgås, hvis man kan logge ind i appen via brugernavn og kode til personens Børnetubeprofil, altså med unilogin. Fra det interne arkiv kan man vælge at uploade og gemme foretrukne videoer/billeder til Børnetube. Man kan også slette filerne øjeblikkeligt, hvis dette ønskes, men som en ekstra sikkerhedsforanstaltning slettes alle optagelser tilmed automatisk fra det interne arkiv senest 24 timer efter, at de tilføjet. Selvom medierne ikke lagres på Ipadden skal der alligevel være plads på Ipadden for at internt arkiv virker optimalt. Vigtigt at huske: Der er ikke automatisk billede-/video-upload på Børnetube, så du skal som altid vælge de billeder og filmklip ud, som du skal bruge, også selvom de nu ligger i vores interne arkiv.

Maskering af video og billeder

Børnetubeappen indeholder en maskeringsfunktionalitet, dvs. en mulighed for at sløre dele af en video eller et billede, fx at sløre en person som indgår i en video, som ikke længere må genkendes/vises.

Tagging

Børnetube giver mulighed for at persontagge medier Vi anbefaler, at I persontagger alle de billeder og videoer, I uploader til Børnetube, der tydeligt viser personer, f.eks. portrætbilleder eller lign. Dermed har institutionen fuldt overblik over, hvilke medier institutionens børn indgår på, og man kan med en enkel søgning finde alle de medier frem, hvor én eller flere personer indgår og fx slette eller downloade medierne. Man kan også persontagge tidligere uploads, hvis dette ikke blev gjort i første omgang. 46


Administratorroller på Børnetube

Børnetube opererer med 2 administratorroller: ”Institutionsadministrator” og ”Områdeadministrator”. Områdeadministratoren kan administrere ALLE medier, kanaler og bruge-re fra ALLE institutioner, som tilhører ”området”. Et område består typisk af en kommunes offentlige daginstitutioner, som alle er med i en kommunal aftale på Børnetube. Områdeadministratoren vil derfor typisk være en kommunekonsulent eller lign. Områdeadministratorer tildeles af Børnetube. Der kan sagtens være flere end èn administrator. Områdeadministratorer kan tildele institutionsadministratorroller til udvalgte brugere fra områdets forskellige institutioner. Institutionsadministratoren kan administrere ALLE medier, kanaler og brugere fra den institution, som han er blevet tildelt. Der kan sagtens være flere end èn institutionsadministrator pr. institution. En institutionsadministrator kan tildele flere brugere samme institutionsadministrator rettigheder. Eksempel på brug af udvidede institutions-administrations-rettigheder: En personalebruger er ikke længere ansat i institutionen. Institutionsadministratoren kan hurtigt og nemt overdrage de medier og kanaler den afgåede bruger har uploadet/oprettet til en ny personalebruger, som stadig tilhører institutionen. Eller administratoren kan slette udvalgte medier fra en anden brugerprofil. Institutionsadministratoren kan selvfølgelig foretage samme handling som beskrevet i eksemplet med områdeadministratoren. Dog kan institutions-administratoren kun søge på tværs af alle brugere, som tilhører den specifikke institution, han er institutionsadministrator for.

47


Hvordan får jeg Børnetube? KONTAKT INFO

Ønsker du mere viden om Børnetube, muligheder, priser eller få en prøveperiode skal du kontakte: Mette Lyngdal Projektleder på Børnetube mette@laerit.dk Vi kommer gerne ud, ganske uforpligtende, og præsenterer Børnetube for jeres kommunekonsulenter, leder, digitale nøglemedarbejdere m.m.

Følg os på Facebook ”Børnetube”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.