Nyhedsjournalen - Zimbabwe – et land i nød

Nr. 78 maj 2009

Nyhedsjournalen

N y h e d s b r e v f r a L æ g e r u d e n G r æ n s e r / M SF i D a nm a r k

Zimbabwe – Et land i nød Foto: © MSF

Ramt af sammenbrud

Sundhedssystemet i Zimbabwe er kollapset. For de tusinder af voksne og børn, som rammes af hiv, kolera og underernæring, er situationen katastrofal.

Nødhjælp i reklamerne

En reklamekampagne på TV2 og TV2 Charlie skal øge kendskabet til Læger uden Grænser.

Nyhedsjournalen nr. 78

zimbabwe

●

2

F o k u s

p å

Z i m b a b w e

En alvorlig kolera-epidemi ramte Zimbabwe i sidste halvdel af 2008. Men landets problemer stikker langt dybere. Zimbabwe er plaget af stor politisk og økonomisk ustabilitet, der er ikke mad nok, sundhedssystemet er brudt sammen, og millioner er flygtet. Også landets læger og sygeplejersker. Det har store konsekvenser for Zimbabwes omkring 2,6 millioner hiv-smittede og for de titusinder, som er truet af underernæring.

Dette nummer af Nyhedsjournalen sætter fokus på Læger uden Grænsers arbejde i Zimbabwe.

Jeg har fået fremtiden tilbage 36-årige Cloud Mapiti er hiv-positiv og bruger en stor del af sin tid på en støttegruppe for smittede.

D

e fleste kalder ham Mister Mapiti.

Det passer også til det sirlige ydre.

Han går ofte klædt i skjorte og jakke, læser tykke bøger og følger med i nyhederne, så godt han kan. Han ligner en lærer på vej til skole, men han er arbejdsløs, enkemand og eneforsørger.

Og så er han hiv-smittet – og har kurs mod Læger uden Grænsers klinik på sygehuset i landsbyen Murambinda.

Her leder han en støttegruppe på cirka 30 hiv-smittede personer, der mødes en gang om ugen for at tale sammen.

Gruppens medlemmer er alle patienter på Læger uden Grænsers klinik, hvor man ikke udelukkende arbejder med at behandle, men også på at forebygge smitten.

”Vi opfordrer de unge til at vente med at have sex, til de er blevet gift. Men vi ved jo godt, at naturen kan være svær at kontrollere, så naturligvis giver vi dem kondomer og fortæller, hvor vigtigt det er, at de beskytter sig”, fortæller Mr. Mapiti.

Det råd manglede han, da han var ung og ikke var særlig glad for at bruge kondom. Det er måske forklaringen på, at han er blevet smittet.

En skamfuld diagnose For bare seks år siden så Cloud Mapitis liv helt anderledes ud. Han boede i hovedstaden Harare med sin kone og deres tre-årige søn, arbejdede i et sikkerhedsfirma og kunne forsørge familien.

Men så blev hustruen syg. Blot 32 år gammel døde hun af meningitis, og kort tid efter blev Cloud Mapiti også syg.

Han blev i første omgang behandlet for tuberkulose, men efterfølgende fandt han ud af, at han var hiv-positiv. ”Jeg kunne ikke tro, at det var rigtigt. Jeg havde hørt om sygdommen, men jeg troede, at den kun ramte mænd, der gik hos prostituerede. Det var meget skamfuldt, og i begyndelsen isolerede jeg mig og var ulykkelig”, husker han.

▼

Cloud Mapiti så engang hiv-diagnosen som en dødsdom. Men han fik nyt mod på livet, da han kom i behandling og begyndte at omgås andre i samme situation.

Foto: © Birger Emanuelsen /MSF

Efter et stykke tid betroede Mapiti sig dog til en lillebror, som blev chokeret men accepterede situationen. Ikke alle i familien formåede at tackle nyheden på samme måde. Flere undgik ham så vidt muligt, og en enkelt bror afbrød kontakten helt.

Ikke en dødsdom Alligevel var det en lettelse at få det fortalt. Det blev nemmere at forholde sig til de barske kendsgerninger, da han ikke længere skulle holde dem skjult. ”Jeg læste en hel masse om hiv i aviserne og indså efterhånden, at det ikke var en dødsdom, men en sygdom. At der er mulighed for at blive behandlet, leve et næsten normalt liv og have en fremtid”, fortæller Cloud Mapiti, som rejste med sin søn tilbage til hjembyen Murambinda – fire timers kørsel fra hovedstaden Harare.

Her tilbyder Læger uden Grænser gratis behandling af hiv-smittede, og her bor en stor del af Cloud Mapitis familie.

Hver femte voksne smittet Ifølge FN’s Verdenssundhedsorganisation, WHO, er omkring 20 procent af Zimbabwes indbyggere mellem 15 og 49 år ramt. På grund af det økonomiske sammenbrud og sundhedssystemets kollaps er det kun hver tiende, der får livsforlængende antiretroviral behandling.

Nyhedsjournalen nr. 78

h i v / a i d s

3

▼

På mange af de offentlige sygehuse og klinikker koster medicinen nemlig penge.

At epidemien er så udbredt i dag har betydet, at det er blevet mindre flovt at fortælle, at man er smittet. ”Færre peger fingre ad os. Ingen kan jo være sikre på, om de selv – eller deres kone, søn eller bror – er hiv-positive.

Og jeg ved fra mig selv, at det er godt at fortælle det til andre”, siger Cloud Mapiti.

Nyasha Katso fra Læger uden Grænser rådgiver 27-årige Tichaona Chinembiri om, hvordan han med den rigtige medicin og ernæring kan leve bedst muligt med hiv.

Foto: © Birger Emanuelsen /MSF

Et sundt liv For at undgå nogle af de mest almindelige følgesygdomme som lungebetændelse og tuberkulose er han – ud over at tage sin medicin to gange i døgnet – meget opmærksom på at leve sundt og undgå stress. ”Jeg har det godt nu og har masser af kræfter. Jeg savner kun et rigtigt arbejde. Jeg ville ønske, at jeg kunne få

En af kvinderne i støttegruppen fortæller, at da hun stod frem som hiv-positiv, ville ingen holde hendes søn, og den lille dreng fik øgenavnet Triviro – navnet på et hiv-præparat. Foto: © Birger Emanuelsen /MSF

lov til at bruge mig selv lidt mere”, siger Cloud Mapiti, der sammen med fire af sine søskende lever af afgrøderne fra et lille stykke jord, som de ejer.

Og så arbejder han som frivillig i de hiv-smittedes støttegruppe: ”Som smittet har jeg en særlig forpligtelse til at tale om sygdommen. På

den måde kan jeg måske være med til at forhindre, at andre bliver ramt”, siger han og glæder sig over, at hans søn er blevet testet og erklæret rask.

Læger uden Grænser hjælper flere end 40.000 hiv/aids-patienter i Zimbabwe, 26.000 af dem får livsforlængende medicin. n

Nyhedsjournalen nr. 78

zimbabwe

●

4

En dreng i halv størrelse Ni måneder gamle Tarirai vejer blot 4,2 kilo. En gang om ugen bliver han tilset og får mad på Læger uden Grænsers klinik i et af de fattigste distrikter i Zimbabwe.

N

ænsomt bliver den lille klædt af.

De tynde ben og arme stritter i en slags protest, men der kommer kun et spinkelt klynk fra den ni måneder gamle Tarirai Gwande, mens han bliver vejet:

4,2 kg – eller omtrent det halve af, hvad et barn på hans alder bør veje.

Hans mor er syg, så det er hans moster, Vinoliah Mahwete, der har bragt ham til klinikken i Munyanyi i det tørre og fattige Buhera-distrikt i Zimbabwes Manicaland-region.

Men moster Vinoliah er optimistisk.

Nevøen er blevet meget livligere, efter hun for et par uger siden tog ham med til klinikken, hvor han får medicin og Plumpy Nut – en jordnøddebland-ing, der indeholder de vitaminer og mineraler, et underernæret barn har brug for. ”Øjnene er ikke længere trætte og indfaldne”, fortæller Vinoliah Mahwete.

Klinikken i Munyanyi Hvis et barn ikke ta er en af i alt 27 klinikker i vægt som forventet, v distriktet, som Læger uden tilbudt en hiv-t Grænser støtter. En gang om ugen kommer en Er barnet smitte læge, to sygeplejersker og Læger uden Grænser giv et par sundhedsrådgivere som kan styrke dets im for at tilse børn og voksne, og væsentligt øge bar som er underernæfor at overlev rede og i mange tilfælde også smittet med hiv.

Behandlingen er gratis, og det er afgørende i et område, hvor hovedparten af befolkningen hverken har arbejde eller indtægt.

Undervisning i Plumpy Nut I det seneste halve år har den 38-årige danske antropolog Malene Flanding været ansvarlig for at udvikle undervisningsmateriale til de underernærede børns mødre og til de sundhedsrådgivere, som arbejder i lokalsamfundene. ”Det er vigtigt, at mødrene ved, at den terapeutiske mad skal betragtes som medicin, der ikke skal deles med andre.

Barnet skal drikke vand til, og det skal

▼

Vinoliah Mahwete følger hver uge sin underernærede nevø til Læger uden Grænsers klinik. Desuden tager hun sig af sin hiv-smittede søster og sine egne fem børn. Foto: © Birger Emanuelsen /MSF

Nyhedsjournalen nr. 78

u n d e r e r n æ r i n g

5 Mozambique Zambia

Epworth

• Harare zimbabwe Beitbridge Bulawayo Tsholotsho

Buhera district

Botswana

Syd Afrika

MSF i Zimbabwe

helst spise op for at sikre, at det får alle de næringsstoffer, det har så hårdt brug for”, fortæller Malene Flanding.

Undervisningen, der foregår i forbindelse med konsultatiobarn ikke tager på i nerne på klinikkerne, går forventet, vil det blive også ud på at fortælle, udt en hiv-test. hvilken type mad børn har særligt brug for. arnet smittet, vil ”Det en udbredt Grænser give det medicin, opfattelse, at mad på yrke dets immunforsvar dåse fra hovedstaden igt øge barnets chance eller Vesten er bedre end or at overleve. lokalt producerede ting.

Vi fortæller kvinderne, at lokale frugter og grøntsager er glimrende at få vitaminer fra, og vi opfordrer dem til at give deres børn mælk og æg”, siger Malene Flanding.

Efter at have fået udleveret en uges ration af Plumpy Nut til Tarirai, siger Vinoliah Mahwete "på gensyn" til Læger uden Grænsers folk. Om en uge vil hun være tilbage for at få undersøgt, om den lille dreng har taget på. n Danida støtter Læger uden Grænsers ernæringsindsats i Zimbabwe med 2,5 millioner kr.

På www.msf.dk kan du • høre et interview med Malene Flanding • høre en reportage fra klinikken i Munyanyi

Massiv indsats mod kolera

E

t voldsomt udbrud af kolera ramte Zimbabwe i august 2008. Den nedbrudte infrastruktur med følger som manglende adgang til rent drikkevand, ødelagte kloaksystemer og skrald i gaderne gav epidemien ideelle betingelser til at sprede sig: Omkring 85.000 mennesker blev smittede, og 4.000 mistede livet i koleraepidemien. Det kollapsede sundhedssystem i landet var ikke i stand til at tage sig af de mange syge.

Derfor iværksatte Læger uden

Grænser en omfattende indsats. Under udbruddet behandlede vi flere end 45.000 kolerapatienter og støttede yderligere behandlingen af tusinder.

Vi uddelte medicin og udstyr og trænede offentligt ansatte sundhedsarbejdere. Sammenlagt hjalp vi omkring 75 procent af de smittede.

Ved udgangen af marts havde situationen stabiliseret sig mange steder, mens Læger uden Grænser i nogle områder oplevede en stigning i tilfælde af kolera. Her fortsatte vi arbejdet. n

Foto: © MSF

APPE L At være syg i et land som Zimbabwe, hvor sundhedssystemet ikke fungerer, økonomien er brudt sammen, og hvor der ikke er mad nok, kan have katastrofale følger.

Læger uden Grænser (MSF) hjælper syge og sultne mennesker i Zimbabwe og i mange andre lande verden over.

Hjælp os med at hjælpe.

Alle bidrag hjælper Støt vores nødhjælpsarbejde ved at bruge det vedlagte girokort, indbetale et bidrag på giro 008-1000 eller via vores hjemmeside www.msf.dk

Nyhedsjournalen nr. 78

støtt e

6

Læger uden Grænser i reklameblokken

F

ra den 18. maj og tre uger frem vil Læger uden Grænser (MSF) være at se i reklameblokken på TV2 og TV2 Charlie. I samme periode vil abonnenterne til de større dagblade få et brev fra os sammen med avisen, og vi vil være synlige på Internettet.

Formålet med kampagnen er at fortælle, at vi eksisterer, og at vi har stort behov for penge til nødhjælpsarbejdet.

Hvert år dør fem millioner mennesker af sult og op mod tre millioner dør på grund af malaria. Omkring

to millioner børn er smittet med hiv. Medarbejderne hos Læger uden Grænser arbejder dagligt for at redde tusinder af patienter med disse og andre lidelser. Men vi vil gerne kunne hjælpe endnu flere.

Læger uden Grænser i Danmark har nogle fantastiske støtter, der bidrager med penge til vores arbejde, og det har været medvirkende til at redde mange menneskeliv. Men faktisk er det kun en ganske lille del af danskerne, der støtter os – og det vil vi gerne lave om på.

Hvis man beder 100 mennesker nævne navnet på en nødhjælpsorganisation, svarer kun tre Læger uden Grænser. Og hvis man spørger folk, hvorfor de ikke støtter vores arbejde, er svaret, at de ikke tror, at Læger uden Grænser har brug for penge. Intet kan være mere forkert!

Det er en stor investering at lave reklamefilm, og vi er derfor taknemmelige for, at reklamebureauet Hjaltelin & Stahl og produktionsselskabet Nobody har arbejdet gratis en del af den tid, det har taget at producere kampagnen. n

▼

TV-kampagnen handler ikke kun om at samle penge ind.

Håbet er, at den også kan være med til at få flere danske læger til at rejse ud for Læger uden Grænser.

Her tilser den danske læge Jonas Torp Ohlsen en patient i Etiopien. Foto: © Damien Follet/MSF

Brug dog pengene til nødhjælp og ikke til smart reklame!

H

vorfor bruger Læger uden Grænser penge på papir og porto for at bede om bidrag, I skulle hellere bruge dem på nødhjælpsarbejdet!

Det hænder, at vi får den slags opfordringer. Umiddelbart er det forståeligt at tænke sådan, men der er en god grund til, at vi gør det. Det betyder nemlig, at vi kan hjælpe endnu flere i nød.

Da Læger uden Grænser blev grundlagt i Danmark i 1993, kunne vi sende ca. 1,4 millioner kroner til nødhjælps-

arbejdet. Sidste år var beløbet vokset til 71,1 millioner kroner. Grunden til, at vi i dag kan sende så mange flere penge til nødhjælpsarbejdet, er, at vi har brugt penge på at opfordre folk til at støtte vores arbejde.

For de 71,1 millioner kroner, vi sidste år sendte videre til arbejdet i felten, reddede vi mange menneskeliv. For 150 kroner kan vi for eksempel behandle 15 personer for kolera, og for 225 kroner kan vi redde et stærkt underernæret barn.

Mange siger også, at det ikke er nødvendigt at minde dem om, at der er behov for hjælp. Ikke desto mindre er det vores erfaring, at der kommer mange bidrag, hver gang vi sender et brev eller et nummer af Nyhedsjournalen.

Vi bruger derfor penge på information og fundraising, så længe det giver større indtægter end udgifter.

Vi ved, at det er den måde, vi kan hjælpe flest mennesker, og vi kan ikke være bekendt at lade være. n

Nyhedsjournalen nr. 78

v e r d e n

r u n d t

7

Usikker fremtid for nødhjælpsarbejdet i Darfur Millioner af mennesker står uden adgang til lægehjælp, efter at Læger uden Grænser (MSF) har trukket sig ud af Darfur. 11. marts blev fem nødhjælpsarbejdere fra Læger uden Grænser bortført i Serif Umra provinsen i Darfur, og af hensyn til medarbejdernes sikkerhed besluttede vi at trække alle internationalt ansatte ud af området. En af de bortførte, en sudanesisk medarbejder, blev frigivet samme aften, mens de øvrige, en canadisk sygeplejerske, en italiensk læge, en fransk koordinator og en nationalt ansat, blev løsladt efter tre dages bortførelse. Læger uden Grænser er dybt bekymret for befolkningen i Darfur, men det er endnu uklart, på hvilket niveau det vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at genoptage nødhjælpsarbejdet. Vi har så vidt muligt forsøgt at overdrage projekter til andre aktører. Men det er svært at finde nogle til at tage over, da Sudans regering efterfølgende har udvist både MSF og yderligere 12 humanitære organisationer af Darfur.

Fem millioner vaccineres mod meningitis

▼

I april satte Læger uden Grænser en omfattende vaccinationskampagne i gang i Vestafrika, hvor et udbrud af meningitis spredte sig hurtigt. Vi sendte 80 internationale medarbejdere til Niger og 98 til Nigeria, ligesom flere hundrede nationale medarbejdere deltog i at bekæmpe epidemien. Desuden fulgte vi situationen i Burkina Faso, Tchad og Cameroun, hvor der også blev registreret en stigning i meningitistilfælde.

Læger uden Grænser forventede at skulle vaccinere mellem fire og fem millioner mennesker i løbet af et par uger, først og fremmest i de tæt befolkede områder i byerne. En del af indsatsen var desuden at sikre, at de smittede havde mulighed for at blive behandlet.

Haitis fattige har ikke mange steder at gå hen, når de bliver syge. I blandt andet Gonaïves er Læger uden Grænsers hospital det eneste sted, hvor befolkningen kan komme på skadestuen og få hjælp til fødsler. Foto: © Klavs Bo Christensen

Haitis fattige lades i stikken Læger uden Grænser opfordrer Haitis regering og donorlandene til øjeblikkeligt at sørge for, at den fattigste del af Haitis befolkning får adgang til sundhedsydelser. Udover den medicinske hjælp, som Læger uden Grænser yder i blandt andet Port-au-Prince og Martissant, er indbyggerne i de fattige områder reelt afskåret fra sundhedshjælp, for eksempel på skadestuer og i

forbindelse med fødsler. Både det offentlige og det private sundhedsvæsen tager sig betalt for deres ydelser, og mange patienter fortæller, at der hverken er medicin eller personale til at tage sig af dem, hvis de søger hjælp på hospitalet.

Resultatet er, at patienter ofte må afbryde livsvigtig behandling eller vælger at blive hjemme, fordi de ikke har råd til behandling. Derfor appellerer vi nu til, at der tages hånd om problemerne.

Nyhedsjournalen nr. 78

T e s T a M e N T e

8

Dit testamente kan redde liv

L

æger uden Grænser (mSF) er der, hvor nøden og behovet er størst. men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser kan du være med til at sikre en fremtid for nødlidende børn og voksne. Hvis du ønsker at betænke mSF i dit testamente, kan du få bistand hos advokatfirmaet DaNDeRS & mORe uden beregning. Kontakt DaNDeRS & mORe på 33 12 95 12 og henvis til aftale med mSF. Du kan også kontakte os på telefon 39 77 56 25, arv@msf.dk eller læse mere på www.msf.dk

støttekoncert – kids for kids

F

or fjerde år i træk er der fest på Vedbæk skole, når støttearrangementet Kids for Kids afholdes. bubber er konferencier til koncerten, der byder på underholdning og musik med blandt andre basim og Laura fra sidste års X-Factor, en talentkonkurrence på DR. initiativtager til arrangementet er Kids for Kids fonden, som børnetøjsfirmaet Ticket to Heaven står bag. alle arbejder gratis, og overskuddet går ubeskåret til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde for underernærede børn i afrika. Læs mere på www.kidsforkids.dk

Tid og sted: 6. juni kl. 11-17, vedbæk skole, henriksholms allé 2, 2950 vedbæk

Foto: © Gilles Saussier

D

a

N

s

k

e

R

e

i

F

e

L

T

e

N

1 mohamed eltom m. Hamid, medicinsk koordinator, zimbabwe/Harare 2 Himedan mohammed Himedan, feltkoordinator, etiopien/Degahbur 3 ann-Sophie Nielsen, sygeplejerske, Liberia/monrovia 4 Jens windahl Pedersen, sygeplejerske, Sierra Leone/bo 5 Helle Lhjungmann Pedersen, sygeplejerske, Sydsudan/abyei 6 Diana Suarez Krabbe, jordemoder, Sydsudan/Pibor 7 Ole Timotej, sygeplejerske, Nigeria/Gombe 8 Kim magnus Dupont Urick, logistiker, Nigeria/Gombe

4 3

12 65 2 7 9 11 8 10

13

9 bjørn Heinesen, logistiker, Nigeria/Gombe 10 birgit Olsen, administrator, DR Congo/Kinshasa

1

11 Jonas Torp Ohlsen, anæstesilæge, Den Centralafrikanske Republik/batangofa 12 anders bæhring, logistiker/administrator, Sydsudan/ezo 13 Niels Søndergaard, læge, indien/Chattisgarh

Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, giro 008 -1000, ansvarshavende redaktør michael Gylling Nielsen, redaktion og tekst eline Holm, maria Dohn og anne Larsen.

Redaktionen afsluttet den 28. april 2009, oplag 47.500 stk., ISSN 1601-5061.

Repro og tryk: arco grafisk, 96 16 52 00. Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Nina grut, grafisk design, www.ninagrut.dk Små fotos øverst side 3: © maria Dohn/mSF, © birger emanuelsen/mSF. Små fotos øverst side 5: © mSF, © Joanna Stavropoulou/mSF, © birger emanuelsen/mSF. Små fotos øverst side 7: © François Servranckx/mSF, © espen Rasmussen, © bruno De Cock/mSF. Små fotos øverst side 8: © espen Rasmussen, © frederico Silvio martoglio, © Lauren Cohen/mSF. Forsiden: en læge fra Læger uden Grænser tilser en kolera-patient i mudzi i zimbabwe.