Nyhedsjournalen - Alene med sygdommen

Nr. 77 marts 2009

NyhedsjourNaLeN

Nyhedsbrev fra Læger udeN græNser / Msf i daNMark

alene med sygdommen Foto: © Tom Craig

forældede behandlingsmetoder binder patienter med multiresistent tuberkulose til hospitalet i årevis.

Tuberkulosen overskygger alt

sygesengen bliver deres hjem og pillerne deres værste fjende. imens lukker verden øjnene for mennesker, der er smittet med multiresistent tuberkulose.

Red liv med et smykke

smykkefirmaet Pilgrim har designet et nyt smykke, som sælges til fordel for Læger uden grænser.

Nyhedsjournalen nr. 77

Tuberkulose

2

sygdommen overskygger alt 34-årige kayrat karamatdinov er i behandling for multiresistent tuberkulose. i to år har han levet isoleret fra omverdenen på et hospital, hvor hver dag er en kamp med ensomhed, hoste, åndedrætsbesvær og feber – og mest af alt med at få medicinen ned.

K

ayrat karamatdinov arbejdede som murer i kazakhstan, da han begyndte at hoste blod op og at blive mere og mere syg. Han blev diagnosticeret med multiresistent tuberkulose og indlagt på Nukus hospitalet i karakalpakstan, en selvstyrende provins i uzbekistan, hvor læger uden Grænser (MsF) siden 2003 har behandlet patienter for den livstruende sygdom.

området har en af verdens højeste forekomster af multiresistent tuberkulose: omkring 13 procent af befolkningen i karakalpakstan er smittede.

I over to år har hospitalet, de øvrige patienter og medicinen udgjort hele kayrats liv. smittefaren betyder nemlig, at patienterne må adskilles fra familie, venner og kollegaer under den langvarige og krævende behandling.

overvåget behandling Hver dag skal kayrat tage en kombination af 20 piller, som en sygeplejerske omhyggeligt sammensætter til ham.

Det er altid en prøvelse for ham at få medicinen ned. ”Når jeg ser pillerne, får jeg lyst til at kaste op. Jeg har forsøgt at tage dem med vand og yoghurt, men intet hjæl-

per. Nu knuser sygeplejerskerne dem for mig, men det er stadig meget svært.

Det ville gøre en stor forskel, hvis vi kun skulle tage tre eller fire piller,” siger kayrat. sygeplejersken ser på kayrat, mens han sluger medicinen. behandlingen kaldes Directly observed Treatment (DoTs) eller på dansk direkte observeret behandling. overvågningen er nødvendig, fordi enhver afvigelse fra medicineringen kan føre til, at kayrat udvikler resistens over for flere af medikamenterne med det resultat, at det bliver endnu sværere at vinde over sygdommen.

kæmper med bivirkningerne kayrat lider af åndedrætsbesvær, hoste og feber, og han synes, at det er ubehageligt at sidde ret op og ned. om

Nyhedsjournalen nr. 77

o v e R s e T

s y g d o m

om tuberkulose • Tuberkulose spredes gennem luften som en almindelig forkølelse. op mod en tredjedel af verdens befolkning bærer tuberkulosebakterien i kroppen, men kun en ud af ti vil udvikle tuberkulose i udbrud, idet et sundt immunforsvar holder sygdommen i skak • uden behandling smitter et menneske med tuberkulose i udbrud gennemsnitligt 10-15 personer om året • symptomerne er hoste, åndedrætsproblemer, smerter i brystet, vægttab og feber

▼

• en patient har multiresistent tuberkulose, når han er resistent over for de to mest kraftfulde antibiotika, isoniazid og rifampicin.

Man kan både smittes direkte med multiresistent tuberkulose og udvikle den på grund af fejlbehandling

Hver dag forbereder sygeplejerskerne omhyggeligt patienternes medicin. behandlingen slår fejl, hvis medicineringen ikke overholdes meget nøje. Foto: © Donald Weber/Atlas press

ingen appetit kayrat er meget tynd, for ligesom mange af de øvrige patienter på Nukus hospitalet oplever han, at medicinen får ham til at miste appetitten. God ernæring er ellers vigtig i tuberkulosebehandlingen, og hver dag tilbereder personalet på hospitalet mad af friske råvarer. Men patienterne har så svært ved at spise, at der dagligt går masser af mad til spilde på afdelingen.

Tester for smittefare Jævnligt afleverer patienterne spytprøver til personalet. læger uden Grænser

▼

ud over de mange piller, som kayrat skal indtage hver dag, får han medicin indsprøjtet i armen. Foto: © Donald Weber/Atlas press

har indrettet et laboratorium på Nukus hospitalet, hvor man kan teste hvilken medicin, der virker bedst på patienterne, og om de stadig kan overføre sygdommen til andre. Når de ikke længere smitter, kan patienterne udskrives fra hospitalet. efter de er kommet hjem, er det dog vigtigt, at de fortsætter behandlingen. Dette er et kritisk tidspunkt, fordi patienterne har det bedre og samtidig er meget trætte af at tage medicinen.

Det er fristende – men livsfarligt – at springe fra. Derfor er patienterne enten pålagt at komme på hospitalet hver dag, hvor en læge eller sygeplejerske observerer, at de tager medicinen, eller også tager en medarbejder hjem til patienten og sikrer, at pillerne bliver slugt. Nogle har svært ved at tro på, at de nogensinde bliver raske, og derfor giver de op. Men kayrat har ikke mistet håbet. ”Jeg er meget træt af det hele. Jeg har været i behandling uafbrudt i over to år nu. Men jeg har lyst til at leve,” siger han. kayrat tror, at hospitalet er hans bedste chance for at blive kureret – og en dag vende tilbage til et normalt liv. n

• I de senere år er der desuden set flere og flere tilfælde af ekstremt multiresistent tuberkulose, som er stort set umulig at behandle, da patienten er resistent over for næsten alle medikamenter • WHo anslår, at 490.000 mennesker årligt smittes med eller udvikler multiresistent tuberkulose.

Hvert år dør 120.000 mennesker som følge af sygdommen.

▼

morgenen har han det værst. ”Når jeg lægger mig til at sove, håber jeg på, at morgenen ikke kommer, fordi det betyder, at jeg igen skal tage min medicin,” forklarer han. ud over de fysiske problemer kæmper patienterne på afdelingen med de psykiske følgevirkninger af at leve afsondret fra omverdenen, for nogles vedkommende i årevis. ensomhed, depression og angst er udbredt.

Patienterne på hospitalet er afskåret fra familie og venner i årevis. De har kun hinanden og personalet at støtte sig til. Foto: © Donald Weber/Atlas press

Nyhedsjournalen nr. 77

Tuberkulose

Ny tuberkul statens serum institut står i spidsen for udviklingen af en ny vaccine mod tuberkulose. den kan blive et afgørende skridt i retning af at standse spredningen af den ekstremt smitsomme sygdom.

d

▼

Monika er mor til fem og smittet med både hiv og multiresistent tuberkulose. Hun er i behandling på læger uden Grænsers klinik i slumområdet Mathare i kenyas hovedstad Nairobi. Foto: © Brendan Bannon

anske forskere er ved at nå et gennembrud i kampen for at få den globale tuberkuloseepidemi under kontrol. Netop nu er statens serum Institut i gang med den kliniske afprøvning af en ny vaccine, som kan forbedre beskyttelsen mod sygdommen væsentligt. Det forklarer forskningschef Peter Andersen, som fortæller, at den nye vaccine skal være et supplement til den såkaldte calmettevaccine, som man bruger i øjeblikket. ”Calmettevaccinen fungerer godt til børn, men den giver kun begrænset beskyttelse imod lungetuberkulose hos

store udfordringer i arbejdet med tuberkulose Læger uden grænser opfordrer verdenssamfundet til at få øjnene op for tuberkulose. der er behov for forskning i behandlings- og diagnosticeringsmetoder.

L

æger uden Grænser (MsF) har i de senere år oplevet en stigning i antallet af patienter, der er smittet med tuberkuloseformer, som er meget svære at behandle. Det gælder i lande som uzbekistan, Georgien, Armenien, kenya og sydafrika, hvor vi har oprettet projekter, der fokuserer specifikt på multiresistent tuberkulose. I 2001 havde vi kun 11 patienter med multiresistent tuberkulose i behandling, mens vi i 2007 var oppe på 574 patienter. samtidig ser vi flere tilfælde af ekstremt multiresistent tuberkulose, som er stort set umulig at kurere.

forældede metoder Arbejdet hæmmes af, at vi ikke har andre muligheder end at behandle patienterne med antibiotika, som er udviklet for årtier siden. Medicinalfirmaernes fokus på at fremstille nye tuberkulosepræparater er lille, da sygdommen hovedsageligt findes i verdens fattige lande. Det betyder, at der ikke findes en ensartet, effektiv behandling. lægerne er nødt til at anvende en individuelt tilpasset kombinationsbehandling som ikke virker optimalt,

og som varer i minimum seks måneder. også diagnosticeringen er kompliceret. For at fastslå, om en patient lider af tuberkulose, kræver det et laboratorium, hvor en spytprøve dyrkes i fire til seks uger, samt en fagperson, der kan genkende bakterien i et mikroskop – noget, der sjældent er til stede i de områder, hvor tuberkulose er et problem. Derfor opdages mange tilfælde aldrig.

en dødelig cocktail en anden hæmsko er, at tuberkuloseepidemien i de senere år har fået ny styrke i takt med, at hiv/aids har spredt sig, især i Afrika. Millioner af mennesker går rundt med tuberkulosebakterien i kroppen uden at mærke noget til den, men hvis immunforsvaret svækkes, for eksempel på grund af hiv/aids, kommer sygdommen let i udbrud. I lande, hvor hiv/aids er udbredt, er antallet af tuberkulosetilfælde næsten tredoblet over de seneste 15 år. Har en patient både hiv/aids og tuberkulose, bliver behandlingen endnu vanskeligere, da et af de mest almindelige tuberkulosepræparater sænker virkningen af et medikament, som bruges i den livsforlængende hiv/aidsbehandling. I ulandene er tuberkulose dermed blevet den hyppigste dødsårsag for hiv-smittede. n

f o R

Nyhedsjournalen nr. 77

b R u g

f o R s K N i N g

losevaccine på vej voksne. efter en årrække begynder dens effekt at falde, og sygdommen risikerer at gå i udbrud, typisk i 15-30-årsalderen.

Det er ikke muligt at gentage calmettevaccinen, og derfor udvikler vi en ny vaccine, som kan gå ind og forstærke beskyttelsen senere i livet,” siger Peter Andersen, som tilføjer, at vaccinen vil beskytte mod både almindelig tuberkulose og de resistente former for tuberkulose.

kan bremse tuberkuloseepidemien Vaccinen er udviklet til at forebygge tuberkulose, og derfor skal den primært anvendes som en ”booster” til calmettevaccinerede børn. Forskerne er dog ved at undersøge andre anvendelser af den nye vaccine, og håbet er, at vaccinen også vil kunne udvikles til at beskytte mennesker, der allerede bærer tuberkulosebakterien i kroppen. Det er tilfældet

for en tredjedel af verdens befolkning og op mod 60 procent af indbyggerne i ulandene. Mange vil aldrig mærke noget til sygdommen, men hvis immunforsvaret svækkes, kan sygdommen bryde ud.

Ikke alene bliver patienten livstruende syg – han risikerer også at sprede smitten. ”Hvis vi får vaccinen til at virke på mennesker, der allerede går rundt med bakterien i kroppen, vil dens effekt på den globale tuberkuloseepidemi øges helt kolossalt. Det vil betyde, at vi også kan vaccinere voksne og dermed standse spredningen langt mere effektivt, end hvis vi kun vaccinerer børn. Vi vil kunne overhale epidemien indenom,” siger Peter Andersen.

forebyggelse frem for behandling læge Zitta Harboe, som er bestyrelsesmedlem i læger uden Grænser (MsF)

i Danmark, ser store perspektiver i den nye vaccine. ”Millioner af mennesker med tuberkulose har ikke adgang til et velfungerende sundhedssystem og er dermed afskåret fra at komme i behandling. en effektiv vaccine, der gøres tilgængelig for alle – også de allerfattigste – vil kunne reducere antallet af syge og dermed mindske de store menneskelige lidelser, der er forbundet med sygdommen. samtidig ser vi i øjeblikket nye former for tuberkulose, som er ekstremt resistente og næsten umulige at behandle.

Det er helt afgørende, at der bliver gjort mere for at forebygge, så længe man ikke glemmer behovet for hele tiden at udvikle ny og bedre medicin,” siger hun. statens serum Institut forventer, at den nye vaccine vil være klar til brug inden for de næste ti år. n

APPeL det er svært og langvarigt at behandle mennesker med multiresistent tuberkulose.

Men med den rette hjælp kan de blive raske.

Læger uden grænser (Msf) hjælper disse mennesker og andre nødlidende med at vende tilbage til et almindeligt liv med arbejde, familie og venner.

Alle bidrag hjælper

støt vores nødhjælpsarbejde ved at anvende det vedlagte girokort, indbetale bidrag på giro 008 -1000 eller på vores hjemmeside www.msf.dk

Nyhedsjournalen nr. 77

INDsAMlING

Ny rekord ved danmarks indsamling danskernes vilje til at hjælpe nødlidende er fortsat stor. det afslørede årets danmarks indsamling, hvor over 72 millioner kr. blev samlet ind til fattige afrikanske familier.

e

▼

Danmarks Indsamling kulminerede lørdag den 24. januar med et stort indsamlingsshow i Tivolis koncertsal. en af aftenens værter var Mette Walsted Vestergaard. Foto: © Bjarne Bergius HermansenIDR

n uge i januar trodsede danskerne finanskrisen og slog rekord i indsamling. Da årets Danmarks Indsamling kulminerede ved et stort indsamlingsshow i Tivolis koncertsal lørdag den 24. januar, stod der over 72 millioner kr. på kontoen til de 12 organisationer bag indsamlingen. Det er seks millioner mere end ved sidste års Danmarks Indsamling.

Pengene bliver fordelt mellem organisationerne og går til konkrete projekter, som skal hjælpe fattige afrikanske familier.

Af de 72 millioner kr. går cirka otte procent – svarende til godt 5,7 millioner kr. – til læger uden Grænser, som har valgt, at pengene skal bruges til et ernæringsprojekt i Maradi-regionen i Niger, hvor underernæring er udbredt og børnedødeligheden er blandt de højeste i verden. underernæring er en livstruende tilstand, som svækker børnenes forsvarsevne over for sygdomme, hæmmer deres vækst og påvirker udviklingen af de indre organer – herunder hjernen. læger uden Grænser har haft ernæringsprogrammer i Dakoro-distriktet i Maradi siden 2005. Vi støtter syv sundhedscentre, hvor børn under fem år modtager gratis behandling. n

Nye regler for skattefradrag som vi tidligere har skrevet i Nyhedsjournalen, gælder der nye regler for skattefradrag for donationer fra og med skatteåret 2008. Du kan ikke længere selv skrive det donerede beløb på selvangivelsen, men skal i stedet oplyse dit CPr-nummer til læger uden Grænser – så sørger vi for indberetningen.

Vi indberettede donationer for 2008 til skAT i januar måned. Hvis du har glemt at oplyse dit CPr-nummer til os med henblik på indberetning for 2008, kan det stadig nås. Du kan oplyse det på telefon 39 77 56 56 (læger uden Grænsers donorservice) eller på e-mail donorservice@msf.dk.

eksempel 1

så foretager vi en ekstra indberetning til skAT. Derefter vil du på et tidspunkt høre fra skAT – og hvis du har spørgsmål, beder vi dig om at rette henvendelse til skAT.

en person støtter to godkendte foreninger: Hver gave er på 500 kr. og opfylder derfor kriterierne for fradrag: 500 + 500 = 1000 Fradrag: 1000 - 500 (bundbeløb) = 500 kr.

regler for fradrag

eksempel 2

Dine bidrag til læger uden Grænser er fradragsberettigede, hvis du bidrager med mindst 500 kr. inden for et år. Hvis du desuden støtter andre organisationer, vil dit samlede fradrag være summen af alle bidrag over 500 kr. (pr. organisation) fratrukket en bundgrænse på 500 kr.

I 2009 kan du højst få fradrag for 14.500 kr., hvilket kræver, at du i alt støtter med 15.000 kr.

en person støtter tre godkendte foreninger: Forening et: 300 kr. (opfylder ikke kriteriet for fradrag) Forening to: 600 kr. (opfylder kriteriet) Forening tre: 1.000 kr. (opfylder kriteriet) Fradrag: 1.600 - 500 (bundbeløb) = 1.100 kr.

Læs mere om fradragsreglerne på www.msf.dk/fradrag

Nyhedsjournalen nr. 77

v e R d e N

R u N d T

7

Civile fanget i kampe i sri Lanka

▼

omkring 250.000 mennesker blev i slutningen af januar fanget i kraftige kampe i Vanni-distriktet i sri lanka. I hundredvis af civile blev såret og dræbt under regeringens militære offensiv mod oprørsgruppen De Tamilske Tigre, og mens det lykkedes for nogle at flygte til det relativt rolige område Vavuniya, havde de fleste af indbyggerne ingen mulighed for at slippe væk. samtidig havde hospitalerne problemer med at skaffe medicin og personale, og ambulancerne havde svært ved at krydse frontlinjen for at evakuere sårede. læger uden Grænser (MsF) samt andre nødhjælpsorganisationer og FN er siden september 2008 blevet nægtet adgang til området af regeringen. I januar appellerede læger uden Grænser til parterne i konflikten om at respektere civiles ret til at søge sikkerhed. samtidig stod vi klar til at rykke ud med mobile klinikker i tilfælde af omfattende flygtningestrømme fra området.

I Vavuniya yder læger uden Grænser psykologisk og kirurgisk bistand, støtte til hospitalslaboratoriet og driver et ambulant ernæringsprogram.

Mange af ofrene for bombeangrebene i Gaza var børn. Foto: © Mustafa Hassona

stadig behov for hjælp i gaza efter våbenhvilen i Gaza faldt antallet af sårede, men behovet for medicinsk hjælp i området var stadig stort. under bombardementerne, som begyndte 27. december 2008, havde de nødhjælpsarbejdere, der var til stede i Gaza, svært ved at nå frem til de palæstinensiske familier på grund af den usikre situation. samtidig blev opfølgende behandling udskudt, fordi de hårdest sårede blev prioriteret højest. læger uden Grænser sendte 13 internationale medarbejdere til Gaza, hvor 115 nationalt ansatte alle-

rede arbejdede. Vi oprettede et mobilt hospital og fokuserede på at operere, behandle patienter efter operation, genoptræne, rense sår og at yde psykologisk hjælp, blandt andet til hjælpearbejdere, brandfolk og sundhedspersonale, som var presset til det yderste igennem de tre uger, hvor kampene stod på.

systematiske drab i dr Congo I begyndelsen af året optrappede oprørsgruppen lord’s resistance Army (lrA) angrebene på indbyggere i Hautuélé provinsen i det nordøstlige Dr Congo. Fra december til februar var flere end 50 landsbyer mål for dødbringende angreb, hvor lrA brugte macheter og økser til systematisk at henrette indbyggerne. både mænd, kvinder og børn blev slået ihjel, og mange blev kidnappet. På trods af den forværrede situation forholdt FN’s fredsbevarende styrke (MoNuC) sig passivt, og i februar udtrykte læger uden Grænser sin fordømmelse af FN’s manglende indsats for at beskytte befolkningen. sikkerhedssituationen gjorde nødhjælpsarbejde yderst vanskeligt i Haut-uélé. På trods af det fløj læger uden Grænser medicinske hold til flere byer for at yde nødhjælp til sårede.

▼

læger uden Grænser arbejder i 15 lejre omkring Vavuniya. lejrene er hjemsted for omkring 30.000 mennesker, der er flygtet fra volden i det nordlige sri lanka. Foto: © MSF/ Voitek Asztabski

Nyhedsjournalen nr. 77

N e T b u T i K

8

onlinejulekalender en stor succes brugerne af læger uden Grænsers (MsF) hjemmeside blev i december 2008 præsenteret for et helt nyt tiltag: en online julekalenderquiz. Hver dag stillede vi spørgsmål om vores arbejde, og vinderne af dagens spørgsmål vandt flotte præmier doneret af en række virksomheder. I løbet af december deltog næsten 9.000 i quizzen.

red liv med et smykke

g

å foråret i møde med en halskæde designet specielt til læger uden Grænser (MsF) af smykkefirmaet Pilgrim. Halskæden, som er en del af Pilgrims forårskollektion 2009, består af tre små charms – en globus med et lille hjerte indeni, et rødt hjerte og et MsF-logo. kæden og de små charms er belagt med sterling sølv. Hjertet og logoet er belagt med rød emalje. Pilgrim har ingen avance af salget, og hele overskuddet går til læger uden Grænsers arbejde. smykket koster 249 kr. inkl. moms. Det kan købes på www.msf.dk eller ved at ringe til 39 77 56 00. smykket sælges også i Pilgrims egne butikker. n

d

A

N

s

K

e

R

e

i

f

en stor tak til alle deltagere, som godt kan regne med at finde en ny, udfordrende julekalenderquiz på www.msf.dk i december 2009.

e

L

T

e

N

1 Mohammed eltom M. Hamid, medicinsk koordinator, Zimbabwe/Harare 2 sanni bundgaard Nielsen, jordemoder, liberia/Monrovia kirsten Pagaard rold, sygeplejerske, liberia/Monrovia Himedan Mohammed Himedan, feltkoordinator, etiopien/Degahbur Malene Flanding, antropolog, Zimbabwe/Murambinda Ann-sophie Nielsen, sygeplejerske, liberia/Monrovia 7 Jens Windahl Pedersen, sygeplejerske, sierra leone/bo 8 Norbert Payne, logistisk koordinator, liberia/Monrovia 9 bjørn Heinesen, logistiker, Zimbabwe/bulawayo

1 11 7 2 8

1 12 1

10 Anders bæhring, logistiker, Zimbabwe/bulawayo 11 Matthias Gamrath, administrativ koordinator, sierra leone/bo 12 Diana s. krabbe, jordemoder, sydsudan/Pibor

1 9 10

1 ronald Maung Maung rajan, anæstesilæge, Den Centralafrikanske republik/batangafo 1 Jacques Courrier, logistiker, Niger/Madarounfa 1 Helle lhjungmann Pedersen, sygeplejerske, sydsudan/Agok

Nyhedsjournalen udgives af læger uden Grænser, kristianiagade 8, 2100 københavn Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, giro 008 -1000, ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen, redaktion og tekst eline Holm og Maria Dohn.

Redaktionen afsluttet den 6. marts 2009, oplag 47.500 stk., ISSN 1601-5061. repro og tryk: arco grafisk, 96 16 52 00. Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Nina grut, grafisk design, www.ninagrut.dk Små fotos øverst side 3: © Donald Weber/Atlas press. Små fotos øverst side 5: © Donald Weber/Atlas press, © James Chance/Chance Multimedia. Små fotos øverst side 7: © MSF. Forsiden: 30-årig patient på en af Læger uden Grænsers klinikker, som fokuserer på behandling af multiresistent tuberkulose i Uzbekistan.