Journalen handler denne gang om et nyt, danskledet forskningsprojekt, der har som mål at finde opskriften på den rigtige mad til 36 millioner børn.
Læger uden Grænser i Danmark går sammen med blandt andre forskere fra Københavns Universitet om at finde den bedste og billigste ernæringssammensætning en overset gruppe patienter. 36 millioner børn er moderat underernærede, og man ved – endnu – ikke, hvad der er den rigtige hjælp til dem.
I denne udgave af Journalen kan du læse meget mere om ’TreatFOOD’-projektet, og hvad der drev læge Vibeke Brix Christensen til at bruge store dele af sin fritid i flere år på at stable projektet på benene.
Læs også om situationen i Haiti et halvt år efter, jordskælvet ramte det fattige land, hvordan det er at arbejde med logistikken, når millioner af børn skal vaccineres, og hvad Læger uden Grænser brugte dine bidrag på i 2009.