Journalen 91: Flygtningekrise i Sydsudan

Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark Nr. 91 September 2012

Journalen

»Der burde ikke bo mennesker« Flygtningekrise i Sydsudan

1

Indhold

Ebola. I juli blev Uganda ramt af den frygtede virussygdom Ebola, som har dræbt mindst 19 mennesker. Læger uden Grænser, som har stor erfaring fra tidligere udbrud, sendte et hold af specialister til at behandle de smittede og hjælpe med at bryde smittekæden. På billedet ses en af Læger uden Grænsers medarbejdere i færd med at iføre sig den obligatoriske beskyttelsesdragt. Foto: © Agus Morales

4 Verden rundt:

6 Sydsudan: En ulykke

kommer sjældent alene

Mali: Læger uden Grænser

fortsætter trods uro 10 Interview: Der burde ikke

bo mennesker DR Congo: 40.000 be-

handlet i malariaindsats 13 Fem spørgsmål:

Landet midt i en Somalia: Koleraudbrud i nødsituation Kismayo

6

Journalen udgives af Læger uden Grænser, Dronningensgade 68, 3 1420 København K. Telefon: 39 77 56 00, info@msf.dk, giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion: Ramy Hoffmann, Tina Fogelberg, Christina Jo Larsen og Sune Juul-Sørensen. Design og layout: Kommunikationsvirksomheden. Repro og tryk: Stibo Graphic. Redaktionen er afsluttet den 17. august 2012. ISSN 1904-4895. Oplag: 51.000 stk.

13 2

Forside: Amal, 28, er flygtet fra volden i Blue Nile State i Sudan. Den 12. juni blev hun indlagt på Læger uden Grænsers hospital i Jamam-flygtningelejren i det nordlige Sydsudan. Læs hendes historie på side 8.

Foto © Shannon Jensen

leder

Flygtningekrisen understreger problemerne i Sydsudan I forrige måned kunne Sydsudan fejre 1-årsdag som selvstændigt land. For dem, der håbede at de humanitære problemer i området var løst med en deling af landet, må skuffelsen være stor.

I det forløbne år har vi i Læger uden Grænser mærket de fortsatte konflikter. Vi har stadig projekter spredt over hele landet, og vi er mange steder eneste mulighed for lægehjælp. Hver dag behandler vi patienter, som lider af konsekvenserne af den humanitære situation i landet. I december sidste år blev to af vores klinikker i Jonglei State raseret og ødelagt, og en sydsudanesisk kollega mistede livet.

Læger uden Grænser har gentagne gange advaret om, at det er for tidligt at skifte fokus udelukkende til udvikling i Sydsudan, når de humanitære behov stadig er så åbenlyse.

Desværre er den humanitære situation i Sydsudan kun blevet forværret af presset fra de omkring 170.000 mennesker, der er flygtet fra Sudan til Sydsudan. De har kun de mest nødvendige ting med sig på den lange rejse, der foregår til fods. Nogle har været på vej i ugevis, og flygtningelejrene i Sydsudan er slet ikke bygget til det antal, der ankommer.

Læger uden Grænser arbejder i en række af flygtningelejrene i Sydsudan – med lægehjælp, nødhjælpsuddeling og forsyning af drikkevand.

Men behovene for hjælp er massive, og Læger uden Grænser kan ikke løse dem alene. Der er brug for konkrete planer bakket op af penge. Der er brug for fortsat fødevareuddeling i de kommende måneder, og leveforholdene i flygtningelejrene, særligt hygiejne og sanitet, skal forbedres. I mellemtiden fortsætter vi indsatsen takket være din støtte.

Foto: © Xxxxxxxxxxxx

På de næste sider kan du få et overblik over situationen og få førstehåndsindtryk fra området fra vores udsendte.

Michael Gylling Nielsen Direktør, Læger uden Grænser

3

Foto: © Foura Sassou Madi

verden rundt

Læger uden Grænser fortsætter trods uro i Timbuktu

Foto: © MSF

Foto: © Julie Whitaker/MSF

Siden begyndelsen af april har byen Timbuktu i Mali har været under kontrol af tuareg-rebeller og islamiske grupper. Selvom byen er plaget af plyndringer og uro, fortsætter Læger uden Grænsers fem udsendte nødhjælpsarbejdere sammen med deres maliske kollegaer med at fastholde lægehjælp til indbyggerne. Det anslås, at omkring to tredjedele af indbyggerne allerede er flygtet fra byen. Læger uden Grænser er en af meget få humanitære organisationer i byen.

Hiv/aids: Fokus på behandling

40.000 behandlet i malariaindsats i DR Congo

Den seneste forskning, der viser at behandling af hiv/aids i høj grad forebygger smitte, har fået forskere og politikere til at tro på, at kampen mod hiv/aids kan vindes. Det var budskabet, da Læger uden Grænser i juli deltog i den internationale aids-konference i Washington i USA. Blandt deltagerne i en demonstration for flere penge til kampen mod hiv/aids var den 17-årige Mqondisi fra Zimbabwe, som lever et normalt liv med hiv takket været behandling med antiretroviral medicin. Han er en ud af otte millioner mennesker, der i dag er i behandling for hiv/aids.

Malaria er naturligt forekommende i store dele af Den Demokratiske Republik Congo, og Katanga-provinsen er ingen undtagelse. På fire måneder har Læger uden Grænser behandlet 40.000 mennesker for den potentielt livsfarlige sygdom. Selvom den akutte indsats nu er overdraget til de lokale myndigheder, fortsætter malaria med at være den hyppigste dødsårsag for børn under fem år i DR Congo. Læger uden Grænser forsøger at påvirke den congolesiske regering til at forbedre forebyggelse og behandling af malaria.

4

Foto: © © Hilde Julie Damond Foto: Cortier/MSF

Eksplosion sætter midlertidig for Skadelig handelsaftale afvist istopper EU-parlamentet Den 4. juli stemte Europaparlamentet om den omdiskuterede interhospital i Afghanistan

Koleraudbrud Nord Kivu i Kismayo i Somalia Efter Nord at Kivu-provinsen to af Læger uden i den Grænsers østligenødhjælpsarbejdere del af Den Demokratiske blev bortRepuført blikpåCongo grænsen hartil været Somalia plaget i oktober af voldsidste og uroår,i årevis, har arbejdet og siden i Somastarliaten været af april begrænset er kampene til akutte mellem indsatser. væbnede Det grupper er netopintensiverede. en sådan indsats, Læger somuden er satGrænser i værk i byen har behandlet Kismayo iflere det sydlige end 20 Somalia, mennesker hvor med Læger skader uden fra kampene Grænser behandler og hjulpet patienter de mangemed mennesker, kolera. Etder kolerabeblevet handlingscenter drevet på flugt.erPåblevet trodsetableret af den ustabile i byen,situation men er allerede fortsætter overholdebelagt. ne i området Læger uden med Grænser at støtte hospitaler, arbejder påklinikker at få tilladelse og koleracentre. til at rense vandet i byen med klor for at bremse yderligere smitte.

Foto: © Sami Siva Ben Cheikh Foto: Saoussen

Foto: © MSF Foto: © Emily Lynch

nationale handelsaftale ACTA, som Læger uden Grænser har kritiLæger uden Grænsers hospital i byen Khost i Afghanistan blev den seret.

En ramt stor del af eksplosion, den medicin, Læger uden bruger 17. april af en der sårede syv grænser mennesker, heri-til at behandle sine patienter, er Læger såkaldtuden generisk medicin, dernødsaget er identisk blandt et barn.

Derfor har Grænser set sig med originalearbejdet medicin, men som kan produceres fordi til at den suspendere i Khost, indtil man igen kan billigt, opnå garanti patentet er udløbet eller ikke i detPå producerende Den for sikkerhed for patienter oggælder personale. den korte tid,land. hospitalet klare ACTA er en sejr i arbejdet sikre livsnødvennåedeafvisning at være af åbent siden starten af marts,for er at flere end 600 spæddig medicin til til mennesker til rimelige priser. børn kommet verden påi udviklingslandende fødeafdelingen.

Hiv/aids-behandling Landminer og ammunitionsrester på grænsen mellem dræber Indien tilbageog Burma vendende flygtninge IPå den Læger lille by uden Moreh, Grænsers der ligger kirurgiske i det østlige center iIndien byen Aden tæt på i Yemen græn- har sen kirurgerne til Burma opereret (Myanmar), et stigende har Læger antaluden ofre for Grænser landminer åbnet ogen ueksploklinik for deret mennesker ammunition. med På hiv/aids fire uger og har medicinresistent Læger uden Grænser tuberkulose. behandMålet med let 19klinikken patienter, erhvoraf at øge11 adgangen var børntil under behandling 14 år – og tre diagnose, af patientersom har ne døde væretafmeget deres begrænset skader. Ulykkerne uden for sker delstatshovedstaden. i den sydlige del af landet, Behandlingen hvor familier på klinikken er begyndt er gratis. at vende tilbage, efter de flygtede fra kampene i området. Læger uden Grænser er bekymret for at antallet af skader kun vil stige uden en øget forebyggelsesindsats og assistance fra internationale specialister.

5

Sydsudan

Oversvømmelser i flygtningelejrene har sat pres på situationen i lejrene, som slet ikke har kapacitet til de mange flygtninge. Mange er allerede blevet flyttet til andre lejre, men situationen er stadig kritisk. Foto: © Shannon Jensen

En ulykke kommer sjældent alene Det sydlige Sudan har været plaget af borgerkrig og kriser igennem de 30 år, Læger uden Grænser har arbejdet i landet. På trods af en relativ fredelig folkeafstemning og efterfølgende løsrivelse fra storebroren i nord er Sydsudan fortsat plaget af tilbagevendende kriser – senest en massiv flygtningestrøm fra Sudan.

6

MSF FLYGTNINGEAKTIVITETER I SYDSUDAN (8. AUGUST 2012)

SUDAN

SUDAN

Blå Nil

Sydkordofan Gendrasse flygtningelejr Ca. 3.000 flygtninge

Jamam flygtningelejr Ca. 34.000 flygtninge Yida flygtningelejr Ca. 55.000 flygtninge

Batil flygtningelejr Ca. 34.000 flygtninge

Unity

Doro flygtningelejr Ca. 45.000 flygtninge

Øvre Nil Jonglei

ETIOPIEN

SYDSUDAN Den 9. juli i år kunne Sydsudan fejre sin første uafhængighedsdag et år efter, at verdens yngste nation blev til. Siden Sudan fik sin uafhængighed fra Storbritannien i 1956, har landet været plaget af lange perioder med borgerkrig mellem det overvejende etnisk arabiske og islamiske nord og det etnisk afrikanske og kristne syd.

I 2005 afsluttede en fredsaftale officielt krigen mellem regeringen i det nordlige Sudan og den sydsudanesiske befrielseshær SPLA. Som følge af fredsaftalen kunne befolkningen i det sydlige Sudan i januar 2011 stemme om deres selvstændighed, og over 98 procent stemte for løsrivelsen, der trådte i kraft den 9. juli 2011.

Fredsaftalen og løsrivelsen medførte dog ikke en afklaring om det olierige grænseområde Abyei, som stadig er et stridspunkt mellem de to lande. Området er stadig et vigtigt punkt i den fortsatte konflikt, men en fælles økonomisk interesse i en fungerende olieforsyning, som for begge lande udgør en anselig del af statens ressourcer, har lagt en dæmper på lysten til at lade konflikten eskalere.

De mange års borgerkrig og intern konflikt, marginalisering i forhold til det nordlige Sudan og manglende udvikling har svækket mulighederne for at tage hånd om kroniske og akutte humanitære kriser. Derfor er behovet for Læger uden Grænsers indsats stor.

Det store antal våben i landet har været brænde på bålet for de konflikter mellem rivaliserende klaner og stammer i landet, som i de seneste år er brudt ud flere gange. Så sent som i december medførte kampe i Jonglei State i det østlige Sydsudan, at tusinder blev drevet på flugt, og Læger uden Grænsers klinikker blev ødelagt, og en vores Sydsudanesiske vagtmænd og hans kone blev dræbt.

Stammekonflikterne er blevet langt mere

voldelige, og i stigende grad er angrebene rettet mod kvinder og børn, og landsbyer er blevet ødelagt og brændt ned.

Flygtningekrise Oveni de mange kroniske og akutte kriser i Sydsudan er kommet en massiv flygtningestrøm fra Sudan.

Siden december 2011 er omkring 115.000 mennesker flygtet fra Blue Nile State i Sudan til Maban-området i det nordøstlige Sydsudan, mens omkring 55.000 mennesker, som er flygtet fra South Kordofan State i Sudan, har samlet sig i Yida-flygtningelejren i Sydsudan.

Flygtningene har været undervejs til fods i flere uger, og nogle har spist græs og bark for at holde sulten stangen, mens mange er bukket under på den lange rejse på grund af sygdom og mangel på vand og mad.

Oversvømmede lejre Siden regnsæsonen begyndte i starten af juli, er de lavtliggende områder i Maban, hvor flygtningene har samlet sig, blevet oversvømmet. Oversvømmelserne har sammen med det stigende antal flygtninge sat yderligere pres på situationen i lejrene, som slet ikke har kapacitet til de mange flygtninge. Mange er allerede blevet flyttet til andre lejre, men situationen er stadig kritisk.

I Jamam flygtningelejren alene dør 3 børn om dagen - omkring 65 procent af dødsfaldene skyldes diarré, som særligt truer de i forvejen svækkede børn. De mange dødsfald som følge af diarré skyldes de uhygiejniske forhold i de interimistiske lejre og udfordringerne med at skaffe nok rent drikkevand til de mange flygtninge. Læger uden Grænser arbejder hårdt på at sikre drikkevand i lejrene blandt andet ved at lave vandboringer, sætte

I Jamam flygtningelejren alene dør 3 børn om dagen – omkring 65 procent af dødsfaldene skyldes diarré, som særligt truer de i forvejen svækkede børn

vandpumper op og sikre rent drikkevand langs ruten fra grænsen til Jamam flygtningelejren.

Samtidig med at Læger uden Grænser opfordrer alle organisationer, der er involveret i hjælpearbejdet, til at finde mere egnede områder til flygtningene, så yder Læger uden Grænser lægehjælp i lejrene og i mobile klinikker.

Indsatsen omfatter ambulante behandlinger, typisk for luftvejslidelser, diarré og hudsygdomme, sengeafsnit til alvorligt syge patienter, ernæringscentre til underernærede børn og i Jamam-lejren har Læger uden Grænser lavet en operationsstue, der primært bruges til kejsersnit.

Yida-flygtningelejren er oprindeligt dimensioneret til at rumme 15.000 mennesker, men anslås at rumme omkring 55.000 mennesker. Her driver Læger uden Grænser det eneste hospital. Vores nødhjælpsarbejdere oplever mange af de samme problemer her med vandbårne sygdomme og konsekvenserne af de elendige leveforhold. En del af indsatsen her er forebyggende med vaccinationer mod mæslinger til børn under 15 år.

Behov for mere hjælp Selvom Læger uden Grænser har udvidet indsatsen i Sydsudan betragteligt, så kan vi ikke dække de enorme behov alene. Derfor opfordrer Læger uden Grænser til, at der bliver fundet en holdbar løsning i lejrene, før regnsæsonen sætter ind for alvor. Der er brug for bedre sanitet og drikkevand i lejrene, bedre infrastruktur for at sikre, at nødhjælpen kan komme frem, og konkrete planer for håndteringen af eventuelt yderligere flygtninge. Imens fortsætter hjælpen til flygtningene i den nordlige del af landet og vores projekter i otte af Sydsudans 10 provinser.

Fakta: Læger uden Grænser i SYDSUDAN

Læger uden Grænser har arbejdet i det sydlige Sudan, nu Sydsudan, i 30 år. Organisationen arbejder i otte ud af 10 provinser med en række forskellige projekter.

I 2011 foretog Læger uden Grænser: •• •• •• •• ••

387.506 konsultationer 26.321 indlæggelser 58.216 undersøgelser af gravide 8.446 fødsler 20.025 indlæggelser af underernærede børn •• 4.109 større operationer •• 52.083 behandlinger af malaria

7

SYDSUDAN

Vi har gået i dagevis Amal er 28 år gammel og mor til tre. Hun er flygtet fra volden i Blue Nile State i Sudan. Den 12. juni blev hun bragt til Læger uden Grænsers mobile klinik i transitlejren Kilometer 18. Hun var tynd, svag, hostede og kunne knap stå op. Hun blev omgående overflyttet til hospitalet i Jamam-flygtningelejren, hvor hun blev undersøgt. Personalet tror, hun har tuberkulose, og begynder behandling snart. Amal vejer kun 32 kg og er

for svag til at tale, så hendes fætter Hassan fortæller hendes historie for hende. ”Der, hvor vi kommer fra, er der kun krig. I starten af september begyndte bombardementerne af vores landsby en tidlig morgen, mens det stadig var mørkt. Folk løb ind i skoven for at gemme sig. Angrebene fortsatte de næste dage. Flere bygninger i byen brændte ned. Et barn blev dræbt, da han gemte sig i et træ.

Familier blev skilt ad. En af vores kusiner blev væk fra os, men heldigvis fandt vi hinanden, efter vi havde krydset grænsen. Hendes bror blev også væk, og vi har ikke hørt fra ham siden.

Vi flygtede ofte ud i skoven, nogle gange fire eller fem dage ad gangen. Men i november rejste vi.

Mange mennesker døde på vejen.

Mange familier måtte efterlade dem, der ikke kunne gå længere. Nyfødte børn døde

Fotos: © Shannon Jensen

Fotos: © Shannon Jensen af kulde, og gamle mennesker bukkede under for sult, dehydrering, udmattelse og sygdom. To af vores unge kusiner døde af diarré, efter vi havde krydset grænsen.

Hun begyndte at blive syg samtidig med angrebene i september. Men efter hun begyndte at hoste og føle sig svag, gik der fem måneder, før hun blev virkelig syg.

Da hun blev for syg til at gå, bar hendes far hende på ryggen, inklusiv den 15 dage

lange tur til El Fuj på grænsen. Vi tog mad med, men i fire dage spiste vi kun de vilde frugter, vi kalder for lalope. Nogle gang gik der hele dage, uden vi havde vand, og når vi ankom til landsbyer om aftenen, måtte vi vente i lange køer ved vandboringerne for at fylde vores dunke.

I tre dage havde vi ikke adgang til vand, så vi måtte drikke forsigtigt af vanddunken, vi havde med. Hun mistede sin appetit

Fotos: © Shannon Jensen

– Der, hvor vi kommer fra, er der kun krig. I starten af september begyndte bombardementerne af vores landsby en tidlig morgen, mens det stadig var mørkt. Amal, 28 år, mor til tre

over de seneste måneder og spiste kun nogle få bidder. Nogle gange hostede hun, indtil hun kastede op. De sidste 25 dage af turen havde hun diarré.

Hun har ikke set sine børn, siden hun blev indlagt på hospitalet, men hendes prioritet nu er at få det bedre.”

Navnene er opdigtede for at beskytte patienternes identitet.

Interview

Der burde ikke bo mennesker Lige nu kæmper op mod 115.000 mennesker for overlevelse i Mabanregionen i Sydsudans Øvre Nil Stat. De er flygtninge i et grænseområde, der med sin ugæstfrie og barske natur ikke giver megen grund til optimisme, og med begrænset infrastruktur, sundhedstilbud og vandkapacitet er de mange flygtninge fuldstændig afhængige af humanitær hjælp. Den 34-årige læge Heidi Christensen var i to måneder en del af Læger uden Grænsers nødhjælpsindsats. Det blev en oplevelse på godt og ondt. ”Da jeg kom til området i marts måned i år, var hele situationen allerede vokset Læger uden Grænser over hovedet. Der var kun en afdeling af Læger uden Grænser til stede, og de havde regnet med 15.000 flygtninge, og at det kunne klares med en klinik i byen Doro og mobile klinikker til de folk,

10

der efterfølgende kom til at bo i Jamam,” fortæller Heidi Christensen.

Med sine to tidligere udsendelser til Pakistan og Indien var Heidi Christensen forberedt på, at det denne gang ville blive meget anderledes. Heidi Christensen havde ansvar for at koordinere den medicinske indsats i

projektet. Nogle af hendes fokusområder var at forbedre den medicinske standard, have det overordnede overblik blandt de medicinske ansatte og støtte dem i deres arbejde. Samtidig skulle hun koordinere med de andre aktører i området, blandt andet Verdensfødevareprogrammet (WFP), FN´s

Læger uden Grænser sørger blandt andet for behandling til gravide og fødende flygtninge. Naha Ayop blev overført til Jamam flygtningelejren, og kort tid efter fødte hun på Læger uden Grænsers hospital i lejren. Foto © Shannon Jensen

– Når du ikke ved, hvor stor din målgruppe er, så ved du heller ikke, om det, du laver, virker og rammer de rigtige. Læge Heidi Christensen Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og en del andre organisationer. Alt sammen i en verden, hvor der var mangel på alt. ”Forsyningsmæssigt var det meget kaotisk på det tidspunkt. Alt skulle flyves ind. Selv med medicinen vidste vi ikke, hvad der var hvor, eller hvad vi ville få ind, næste gang der kom et fly. Og der var intet at hente på det lokale marked. Ikke en gang plastikspande kunne vi opdrive,” fortæller Heidi Christensen.

Med hendes egne ord var det ”dybt frustrerende” at stå i situationer, hvor patienterne risikerede at dø, fordi der manglede det mest basale udstyr. ”Vi analyserede årsagen til de dødsfald, vi havde. Ingen var døde som følge af mangel på medicin, men vi havde en kvinde, som døde på grund af en voldsom blødning i forbindelse med en fødsel. I et standard apotek fra Læger uden Grænser til et projekt, der omfatte fødselshjælp, er der midlerne til at standse sådan en blødning – men lige den medicin var der ikke.

Den var ikke kommet endnu. Kvinden var jo selvfølgelig også død, hvis Læger uden Grænser ikke havde været der, men det var frustrerende, når man ved, at man har Læger uden Grænser bag sig, og så mangler der elementære ting,” fortæller hun med eftertryk.

Situationer som denne blev heldigvis mere og mere sjældne, efterhånden som man fik forsyningslinjerne på plads. Men samtidig blev der ved med at komme flygtninge til området.

Professionelle flygtninge Projektet, Heidi Christensen kom ned til i Maban, var startet op som et sundhedstilbud til de mange flygtninge, der kom ind over grænsen fra Sudan. I Doro – det første sted, der blev oprettet en flygtnin-

gelejr - bor der normalt omkring 4.000 mennesker. Et tal, der inden for kort tid blev 10-dobblet. Det skabte problemer med befolkningen i området, at de knappe ressourcer, især vand, pludselig skulle deles mellem så mange mennesker.

Og netop hvor mange blev pludselig et spørgsmål. Antallet af flygtninge viste sig at være mindre end først antaget, hvilket skabte en ny udfordring for Heidi Christensen og resten af Læger uden Grænsers hold. ”Når du ikke ved, hvor stor din målgruppe er, så ved du heller ikke, om det, du laver, virker og rammer de rigtige,” fortæller hun. Blandt andet begyndte Læger uden Grænser på at vaccinere de mange børn mod mæslinger, men det usikre antal gjorde hele processen mere besværlig end nødvendigt og usikkert, om holdet havde

Mange af flygtningene blev flyttet til mere permanente lejre, for at sikre afgang til rent drikkevand og bedre sanitære forhold. Her ankommer en gruppe flygtninge med lastbil til lejren i Jamam. Foto © Shannon Jensen

Interview

Flygtningene har kun de få ejendele, som de har kunne bære med sig på den lange rejse. De er derfor fuldstændigt afhængige af hjælp fra Læger uden Grænser og andre organisationer. © Shannon Jensen

– De kommer til det her område, hvor der virkelig ikke burde bo mennesker, og alligevel er de så stærke. Læge Heidi Christensen dækket nok børn til at beskytte lejren mod et mæslingeudbrud. Frustrationen over, at arbejdet ofte føltes som lappeløsninger, og at det var svært at komme til bunds i det hele, blev afløst af erkendelsen af, at det nok ikke kunne være anderledes, når der var tale om så store menneskemængder i et område, hvor der ingenting var. ”Det, som slog mig mest, var, hvor stærke de her flygtninge var. De er professionelle flygtninge, forstået på den måde, at langt de fleste af dem er opvokset i flygtningelejre i Etiopien, tog tilbage til Sudan, da de havde muligheden for det, for at endnu en gang at skulle på flugt. De havde prøvet det før. Og noget af det, som de har gennemlevet, ville have fået mig til at lægge

12

mig fladt ned,” siger Heidi Christensen og tilføjer: ”De kommer til det her område, hvor der virkelig ikke burde bo mennesker, og alligevel er de så stærke.”

God behandling på trods Vel hjemme i Danmark igen med den daglige gang på et rent, klinisk og velfungerende hospital melder der sig også en vis tilfredshed over tiden i Maban. ”Jeg synes, at vores klinik, trods støvet og alle udfordringerne, stadig gav patienterne en rigtig god behandling. Vi havde gode lokale medarbejdere, især vores medicinske ansatte fra lejrens beboere. Det, at de var vokset op i flygtningelejre, havde givet mange af dem et kendskab og træning fra

lignende klinikker, nogle gange Læger uden Grænsers egne. De var grundige, ville gerne lære og gerne gøre det bedre,” fortæller Heidi Christensen.

Siden Heidi Christensen kom hjem i slutningen af maj, nåede antallet af flygtninge i området at stige til de nuværende godt 115.000. Vandkilder er tørret ud, og Læger uden Grænser har sammen med de andre organisationer i området flyttet flygtningene fra en lejr til en anden. Strømmen af flygtninge er de seneste uger aftaget, men situationen er stadig kritisk. Både for flygtninge, men også for organisationerne i området, der stadig kæmper med at skaffe tålelige forhold til de mange. ”Jeg er glad for, at jeg har været dernede og fået den oplevelse med. Det var jo svært for os alle sammen. Ikke kun det medicinske personale, også logistikerne og de andre havde det svært. Jeg troede, at jeg skulle holde fri i de to måneder, rejse lidt rundt og slappe af, men jeg er glad for, at jeg har været i Sydsudan i stedet for.”

Fem Spørgsmål

Landet midt i en nødsituation Kamille Liv Frederiksen har siden slutningen af juni arbejdet som administrator for Læger uden Grænser i Batil-flygtningelejren i Maban-området i det nordlige Sydsudan. Her er omkring 34.000 mennesker samlet på flugt fra konflikt i nabolandet Sudan.

Hvordan kan du bruge din erfaring fra dit job i Danmark til det, du sidder med i Sydsudan?

Overblik. At forsøge at navigere i noget, der hjemme ville blive omtalt som kaos, men som er hverdag hernede.

Hvad har været den største oplevelse indtil nu?

Jeg er imponeret over, hvor roligt fødevaredistributionen foregår i lejren. Den tager 4-5 dage hver gang, lige nu med omkring 14 dages mellemrum, og folk står roligt og venter, for derefter at dele det mellem sig i husholdningen.

Foto: © Privat

Hvordan kan du bruge de erfaringer, du har fra dine tidligere udsendelser?

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?

Jeg er landet midt i en nødsituation, og vi er ved at bygge en base og en klinik op, så der er ingen rutiner. Hver dag byder på nye udfordringer. Vi har været i Batil-lejren i en måneds tid, og hver uge kommer der omkring 10 nye udsendte og sydsudanesi-

ske nødhjælpsarbejdere til, så lige nu er vi omkring 40, men vi vokser. Der er mega stor efterspørgsel efter os. Vi bor lige uden for flygtningelejren med 34.000 flygtninge, og vores klinik ligger i midten af lejren.

Vi foretager godt 500 konsultationer dagligt, har en sengekapacitet på 60 senge, og vi udvider konstant.

Det, at jeg tidligere har arbejdet i Afrika i bushen, gør, at jeg hurtigt er faldet til. Jeg er ikke overvældet af det, jeg ser, selvom jeg aldrig har været i en flygtningelejr før.

Hvordan oplever du at være midt i en flygtningekrise?

Det er udfordrende, kaotisk, men også meget spændende. Jeg er havnet i en situation, jeg aldrig har været ude i før. Det handler om overlevelse på alle områder for flygtningene. Her er virkelig ikke noget, og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan disse mennesker ville have det, hvis Læger uden Grænser ikke var til stede.

13

Læger uden Grænser har fået ny hjemmeside Hvis du klikker ind på www.msf.dk, vil du se et nyt overskueligt site, hvor du nemt kan danne dig et overblik over vores arbejde.

at vi har fokus på hvordan din støtte bliver til hjælp rundt om i verden. Vores erfaring viser, at vi er nødt til at gøre opmærksom på vores behov for hjælp, før folk støtter.

Hjemmesiden er en vigtig kanal for Læger uden Grænser, hvor mange allerede i dag vælger at støtte os. Men vi tror på, at der er endnu flere, som har lyst til at støtte os online.

Det er ikke kun vores hjemmeside, som har fået nyt layout. Både vores nyhedsbrev, netbutik og indsamlingsside er blevet lanceret i nyt layout og struktur. Så der er meget nyt at se på, hvis du besøger vores hjemmeside www.msf.dk

Vi har derfor lagt vægt på at gøre det så nemt som muligt at støtte, samtidig med

God fornøjelse.

FØLG MED I VORES ARBEJDE Deltag i konkurrencen om fem eksemplarer af sommerens iskolde gys, krimien ’Dødelig alvor’. Det eneste, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at gå ind på www.msf.dk og tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi trækker lod den 15. oktober.

Vinderne får direkte besked via e-mail.

Scan koden og tilmeld dig nyhedsbrevet

14

Netbutik: Nyt design og bedre brugervenlighed I forbindelse med vores nye hjemmeside har vi fået ny netbutik. Den nye butik har fået et nyt design og er mere brugervenlig. Besøg butikken på shop.msf.dk, hvor du kan købe blandt andet smykker, solbriller og nøgleringe, bøger og gavebeviser. Forkæl dig selv eller glæd en, du holder af, med en gave, der samtidig støtter Læger uden Grænser.

Overskuddet fra salget af produkterne går til Læger uden Grænsers arbejde med at yde medicinsk nødhjælp til børn og voksne i hele verden.

KØB PÅ SHOP.MSF.DK ELLER SCAN QR-KODEN MED MOBILTELEFONEN

NYHED

UDSALG

Lykkepose Fotograf og fotomodel Helena Christensen er meddesigner af denne PILGRIM halskæde til fordel for Læger uden Grænser. I lykkeposen gemmer sig tre små vedhæng og en sort snor til at bære om din hals eller håndled.

Pris: 100 kr.

Armbånd i lammeskind Smykkefirmaet PILGRIM har i efterårskollektionen designet et nyt, flot armbånd til fordel for Læger uden Grænser. Armbåndet er lavet i lammeskind og har Læger uden Grænsers logo, som er belagt med 925 sterling sølv og krystalsten.

Armbåndet koster 249 kr. PILGRIM har ingen avance af salget.

Dødelig alvor 10 af Skandinaviens bedste krimiforfattere har skrevet ni uhyggelige historier. Forfattere, forlag og samarbejdspartnere donerer alle en del af overskuddet til Læger uden Grænsers arbejde i Sydsudan.

Pris: 200 kr.

Pris: 249 kr.

Donorservice Hvis du har spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, støtteformer eller skattefradrag, er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere i donorservice. E-mail: donorservice@msf.dk Telefon: 39 77 56 56 (man-fre 9.30-15.30) www.msf.dk/støtvoresarbejde

15

Danske udsendte

15

10

14

6

12

18

5

1

2

16

9

17

13

1 Monica Back, kirurg, Nigeria 2 Sanni Bundgaard, jordemoder, flyvende 3 Eva Capa Corrales, landerepræsentant, Zambia 4 Helle Gammelgaard, logistiker/administrator, Somaliland 5 Antonios Goutsios, logistiker, Etiopien 6 Steffen Havelund, logistiker, Sydsudan 7 Himedan Mohammed Himedan, assisterende landechef, Kenya 8 Taus Hollænder, logistiker, Somaliland 9 Kathrine Holte, kirurg, flyvende

16

7

4

8

3

11

10 Irene Juul Jensen, logistiker, Haiti 11 Tomas Østergaard Jensen, læge, Zambia 12 Adriana Kleivan, sygeplejerske, Sierra Leone 13 Trine Marott, koordinerende sygeplejerske, Swaziland 14 Mette Nors, administrator, Sydsudan 15 Birgit Olsen, HR-koordinator, Haiti 16 Varnie Ponder, vand- og sanitetsekspert, Nigeria 17 Jerzy Stiasny, kirurg, Nigeria 18 Hippolyte Ten, læge, Niger