Journalen 90: Konflikt og fødevarekrise i Vestafrika

Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark Nr. 90 Juni 2012

Journalen

Konflikt og fødevarekrise i Vestafrika

1

Indhold

Pirogue, en udhulet trækano, er eneste transportmulighed i Læger uden Grænsers indsats mod sovesyge i den nordlige del af Bandundu-provinsen i Den Demokratiske Republik Congo. Det mobile laboratorium med mikroskoper, centrifuger og diagnoseudstyr bliver pakket i kanoen og fragtet ud for at kunne screene lokalbefolkningen i området for den livsfarlige sygdom. © Robin Meldrum/MSF

4 Verden rundt:

6

Mauretanien: 1.500 nye flygtninge om dagen

Afghanistan: Eksplosion

sætter midlertidig stopper

for hospital

6 Sahel: Konflikt og fødevarekrise 10 Rejsebrev: Et barn af

mange års borgerkrig 14 Fem spørgsmål:

Et usædvanligt kontorjob

Port-au-Prince: Åbner

kirurgisk hospital

Journalen udgives af Læger uden Grænser, Dronningensgade 68, 3 1420 København K. Telefon: 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, info@msf.dk, giro 008-1000. Ansvarshavende redaktør: Michael G. Nielsen. Redaktion: Ramy Hoffmann, Trine Buch-Hansen og Sune Juul-Sørensen. Tekst: Sune Juul-Sørensen, Kirsten Rasmussen og Christina Jo Larsen. Design og layout: Kommunikationsvirksomheden. Repro og tryk: Stibo Graphic. Redaktionen er afsluttet den 4. juni 2012. ISSN 1904-4895. Oplag: 54.000 stk.

10 2

Forside: Læger uden Grænsers ernæringscenter i Guidan Roumdji, Niger: Farouk på to år er alvorligt underernæret og dehydreret. Han har mistet sin appetit, og derfor bliver han behandlet med beriget mælk gennem en slange i næsen, indtil han er stærk nok til at begynde at spise selv igen. Foto: © Julie Remy

leder

Et nyt Afrikas Horn?

De færreste danskere har hørt om Sahel – et bælte, der strækker sig tværs over Afrika. Navnet stammer fra arabisk og betyder kyst med henvisning til områdets beliggenhed ud til Saharas hav af sand mod nord. Som placeringen kunne antyde, er det et tørt område, som er i tilbagevendende risiko for at blive ramte af tørke og fødevaremangel. Det er også tilfældet i år, hvor situationen forværres af kampe i det vestafrikanske land Mali, der har sendt over 160.000 mennesker på flugt til nabolandene.

De kommer frem stort set uden nogen ejendele til en bar mark. Her er ikke megen anden hjælp end den, der kommer fra internationalt hold. De er brug for rent vand, mad, tag over hovedet og adgang til lægehjælp. Som du kan læse inde i bladet, arbejder Læger uden Grænser i flere af landene i Sahel og hjælper både lokalbefolkning og flygtninge. Vi ser symptomer, som stammer fra lang tids flugt og elendige levevilkår. Infektioner, luftvejslidelser, smitsomme sygdomme blandt mennesker, der bor alt for tæt, diarre og underernæring, særligt blandt børn, som er en meget udsat gruppe.

Når man ser overskrifter som tørke, sult og krig, er det svært ikke at drage paralleller til situationen i Somalia og Afrikas Horn sidste år. I lighed med Somalia ser vi store flygtningestrømme som følge af konflikt og usikkerhed og en skrøbelig fødevaresituation, der truer med at udvikle sig til det værre. Nogle lande er ramt af kroniske problemer med underernæring, men som vi tidligere har set, kan det forebygges med en målrettet indsats. Det er stadig for tidligt at spå, om Sahel bliver en ny akut katastrofe, fordi meget afhænger af den hjælp, det internationale samfund kan mobilisere.

I Læger uden Grænser forsøger vi at gøre det, vi er bedst til – konstant overvåge situationen og sætte ind der, hvor behovet er størst, inden det er for sent. Det koster penge at sende hjælp ud til komplekse situationer og hjælpe mennesker, som har fået revet deres livsgrundlag væk. Derfor har vi igen lavet en kampagne for at få flere faste støtter. Som vores kampagne lyder: ”Gode intentioner redder ikke liv” – der skal også penge til. Det er ikke mindst tilfældet i Sahel.

Foto: © Claus Kunckel

Jesper H. L. Jørgensen Formand Læger uden Grænser i Danmark

3

Foto: © François Talla

verden rundt

Mauretanien: 1.500 nye flygtninge om dagen

Foto: © MSF

Foto: © Yann Libessart

Siden slutningen af januar er omkring 57.000 flygtninge fra Mali ankommet til Mbera flygtningelejren i nabolandet Mauretanien.

Kampe mellem den maliske hær, Tuareg-nomadefolk og andre bevæbnede grupper har drevet mange på flugt. Op mod 1.500 nye flygtninge ankommer dagligt, og Læger uden Grænser har udvidet indsatsen i ørkenområdet, hvor adgangen til lægehjælp er ekstremt begrænset. Læger uden Grænser behandler underernærede børn og tilbyder basal lægehjælp til flygtningene.

Åbner kirurgisk hospital i Port-au-Prince

Ny koleravaccine i brug i Guinea

Siden det kraftige jordskælv, der ramte Haiti i 2010, ødelagde en stor del af de i forvejen begrænsede sundhedstilbud, har Læger uden Grænser hjulpet med at genopbygge hospitaler og klinikker.

Den 12. april åbnede det akutte kirurgiske hospital i Tabarre-kvarteret i hovedstaden Port-au-Prince. Det 107-senge store hospital vil fungere som henvisningshospital for patienter fra faldulykker, færdselsulykker og ofre for vold.

For første gang nogensinde bruger Læger uden Grænser en koleravaccine for at begrænse spredningen af et koleraudbrud i Conakry, hovedstaden i det vestafrikanske land Guinea. I alt får omkring 155.000 mennesker den nye vaccine, som indtages oralt. Vaccinen er en nyskabelse i Læger uden Grænsers mulighed for effektivt at stoppe udbrud af kolera, som er en hyppigt forekommende og potentielt livstruende sygdom.

4

Foto: © Hilde Cortier/MSF

Eksplosion sætter midlertidig stopper for hospital i Afghanistan

Nord Kivu Nord Kivu-provinsen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo har været plaget af vold og uro i årevis, og siden starten af april er kampene mellem væbnede grupper intensiverede.

Læger uden Grænser har behandlet flere end 20 mennesker med skader fra kampene og hjulpet de mange mennesker, der blevet drevet på flugt. På trods af den ustabile situation fortsætter holdene i området med at støtte hospitaler, klinikker og koleracentre.

Foto: © Sami Siva

Foto: © Emily Lynch

Læger uden Grænsers hospital i byen Khost i Afghanistan blev den 17. april ramt af en eksplosion, der sårede syv mennesker, heriblandt et barn. Derfor har Læger uden Grænser set sig nødsaget til at suspendere arbejdet i Khost, indtil man igen kan opnå garanti for sikkerhed for patienter og personale. På den korte tid, hospitalet nåede at være åbent siden starten af marts, er flere end 600 spædbørn kommet til verden på fødeafdelingen.

Hiv/aids-behandling på grænsen mellem Indien og Burma I den lille by Moreh, der ligger i det østlige Indien tæt på grænsen til Burma (Myanmar), har Læger uden Grænser åbnet en klinik for mennesker med hiv/aids og medicinresistent tuberkulose. Målet med klinikken er at øge adgangen til behandling og diagnose, som har været meget begrænset uden for delstatshovedstaden. Behandlingen på klinikken er gratis.

5

Nouakchott

Sahel GAMBIA

MALI

MAURITANIEN

Dakar

SENEGAL

Banjul

Bamako

Ouagadougou

Bissau

BURKINA FASO

GUINEA

GUINEA-BISSAU

B

Conakry COTE D'IVOIRE

Freetown

SIERRA LEONE

LIBERIA Monrovia

GHANA

Yamoussoukro Lome

Igangværende projekter

Accra

Nye interventioner

Atlantic Ocean

Konflikt og fødevarekrise i Sahel Manglende regn, dårlig høst, stigende fødevarepriser, konflikt og usikkerhed skaber en uholdbar situation i Sahelbæltet, der strækker sig tværs over Vestafrika. Er problemerne i Sahel en gentagelse af sidste års krise på Afrikas Horn?

S

idste år betød kombinationen af fødevarekrise og uroligheder i Somalia, at de fleste danskere stiftede bekendtskab med Afrikas Horn. Dette forår er opmærksomheden rettet mod Sahelbæltet,

6

der strækker sig over Vestafrika og dækker landene Mali, Niger, Mauretanien, Burkina Faso, Senegal og Chad. Over 160.000 mennesker er drevet på flugt fra kampe i Mali, og samtidig risikerer landene i Sahel

at blive ramt af en regulær fødevarekrise.

Den umiddelbare årsag til krisen skal findes i manglende regn, dårlig høst og følgende stigende fødevarepriser, som i nogle områder er steget med helt op til 50 procent.

Fakta: Læger uden Grænser i Sahel

ALGERIET

TCHAD NIGER

Niamey

ou

me

I Niger arbejder Læger uden Grænser tæt sammen med lokale samarbejdspartnere og sundhedsmyndigheder på at samle behandling og forebyggelse af underernæring med sundhedshjælp til mødre og deres børn.

N'Djamena

NIGERIA BENIN

Abuja

CAMEROUN

TOGO PortoNovo

Læger uden Grænser har arbejdet i Tchad siden 1981 og har de seneste år hovedsageligt fokuseret på primære og sekundære sundhedsydelser til lokale og fordrevne befolkningsgrupper, forebyggelse og behandling af underernæring og malaria samt sat ind i tilfælde af epidemiudbrud som kolera, mæslinger og meningitis.

DEN CENTRALAFRIKANS REPUBLIK

I Mauretanien og Senegal overvåger Læger uden Grænser i øjeblikket situationen i forhold til den aktuelle fødevareusikkerhed, men også med henblik på den store strøm af flygtninge, som i den seneste tid er ankommet til Mauretanien fra Mali som følge af uroligheder der.

GABON Malabo

I Mali har Læger uden Grænser arbejdet med både underernæring og malaria. I øjeblikket er Læger uden Grænser i gang med at overvåge ernærings- og fødevaresituationen i det sydvestlige Mali, mens vi i det nordlige Mali er i gang med at vurdere situationen for internt fordrevne som følge at klanstridigheder. Sikkerhedssituationen er meget skrøbelig, og befolkningen, der flygter fra urolighederne, er spredt over store områder.

Yaounde

Bangui

DEMOC Equatorial OF Guinea Rejsen er ofte lang og hård, og diarre og søge beskyttelse ved grænsen til nabolandet Konflikter og usikkerhed gør arbejdet for luftvejslidelser er hyppige blandt voksne, og Mauretanien, og yderligere 46.000 menhumanitære organisationer vanskeligt og Tome & Principe blandt børnene er underernæring udbredt. nesker er flygtet til det nordlige Burkina forværrerSao en allerede skrøbelig situation CONGO De trange forhold i de interimistiske flygtninFaso. Også Malis andet naboland Niger har samtidig med, at det øger landenes afhængighed af humanitær hjælp. Oveni kommer underliggende faktorer som fattigdom, hurtig befolkningsvækst og epidemiudbrud.

Det er derfor nærliggende at drage paralleller til sidste års krise i Somalia.

Flygtninge på tværs af landegrænserne I januar i år brød kampe ud mellem Malis hær og oprørsgrupper fra Tourag-stammen i den nordlige del af landet. Siden da er over 160.000 mennesker drevet på flugt til nabolandene. Fordi Læger uden Grænser har haft projekter i Sahel-landene i adskillige år, har vi haft mulighed for at overvåge situationen og hurtigt udvide indsatsen. Flere end 57.000 flygtninge fra Mali er blevet tvunget til at

taget imod flygtninge. I februar søgte tæt på 10.000 maliere tilflugt i Tillabéry-regionen i Niger, og op mod 26.000 mennesker er flygtet til Nigers Ouallam distrikt.

En stor del af Læger uden Grænsers indsats i Sahel er derfor målrettet flygtningene. De ankommer oftest med de få ejendele, de kan bære til områder, der har vanskeligt ved at huse så mange mennesker. Derfor er der behov for at sikre rent drikkevand, mad, tag over hovedet og tilstrækkelige sanitære forhold.

gelejre øger risikoen for livsfarlige smitsomme sygdomme som mæslinger og kolera.

Et tilbagevendende problem I lighed med Afrikas Horn er det er ikke første gang, at landende i Sahelbæltet trues af en lignende situation. Både i 2005 og 2010 var Niger ramt af en omfattende fødevarekrise. I 2010 blev 330.000 børn i Niger registrerede som svært underernærede, hvoraf Læger uden Grænser og vores lokale partnere stod for behandlingen af

– Rejsen er ofte lang og hård, og diarre og luftvejslidelser er hyppige blandt voksne, og blandt børnene er underernæring udbredt.

7

SAHEL

Børnene på Adjé Koria ambulante ernæringscenter i Dakoro-distriktet i Nigers Maradi-region bliver vejet for at afgøre, hvor underernærede de er. Foto © Julie Remy

Tanter, mødre og andre familiemedlemmer tager med de fødende kvinder for at støtte og hjælpe dem på hospitalet. Koura holder sin lille nevø i armene. Han blev født dagen før ved kejsersnit med hjælp fra Læger uden Grænser på Dakoro Hospital i Niger. Foto: © Julie Remy

– Meget afhænger derfor af, hvordan konflikten i Mali udvikler sig, og i hvilket omfang det lykkes at effektivt forhindre, at fødevareproblemerne i Sahel bliver til en regulær ernæringskrise. omkring halvdelen af dem, 148.000 i alt.

Men også i 2011 registrerede Niger flere end 300.000 akut underernærede børn, og UNICEF forudsiger, at dette tal vil stige til 400.000 i år, alene i Niger.

Det internationale samfund har heldigvis reageret tidligt i år. EU’s generaldirektorat for humanitær bistand og civilbeskyttelse, ECHO, har allerede afsat 123,5 millioner Euro til at imødekomme de humanitære behov, der vil kunne opstå som følge en forestående krise. FN’s fødevareprogram, World Food Program, har iværksat en storstilet og ambitiøs plan, delvist støttet af ECHO, der omfatter uddeling af 573.000 tons mad, inklusiv mad målrettet små børn og gravide og ammende kvinder, samt 81 millioner amerikanske dollars i madkuponer.

Behandling og forebyggelse I mange af landene i Sahel er underernæring et kronisk problem, som ikke blot løses ved at uddele mad. Underernæring skal bekæmpes både med behandling og den rette forebyggende indsats. Når børn

bliver syge, mister de appetitten, holder op med at spise og bliver dermed endnu svagere. Særligt små børn har brug for den rette mængde af næringsstoffer, vitaminer, mineraler og proteiner for at de kan vokse og udvikle sig, som de skal, og stå imod de sygdomme, som de uvilkårligt vil møde.

En undersøgelse fra Niger i 2010 viste, at dødeligheden blandt børn faldt med 50 procent i de områder, hvor Læger uden Grænser og vores partnere kombinerede behandling og forebyggelse af underernæring med gratis sundhedsydelser til børn.

Derfor uddeler Læger uden Grænser næringsholdig mad til børn under to år som et tilskud til den generelle fødevarehjælp og tilbyder gratis lægehjælp til børn i de områder, vi arbejder i.

Indsatsen er afgørende I rapporten Food Crisis and Malnutrition in Sahel fra februar forudser Europakommissionen, at 23 millioner mennesker ikke

vil have adgang til nok mad i løbet af de næste måneder, hvoraf 12 millioner vil være i stor risiko for at sulte. Nødhjælpsorganisationen UNICEF fastslår derudover, at 1 million børn vil være i risiko for at blive svært underernærede. Kombinerer man det med en stadig flygtningestrøm fra Mali til nabolandene og spændinger i områder, som vanskeliggør humanitært arbejde, har man opskriften på en alvorlig krise.

Meget afhænger derfor af, hvordan konflikten i Mali udvikler sig, og i hvilket omfang det lykkes at effektivt forhindre, at fødevareproblemerne i Sahel bliver til en regulær ernæringskrise. Det er derfor for tidligt at udråbe situationen i Sahel til et nyt Afrikas Horn, men samtidig afgørende ikke at tage let på udfordringerne.

Læger uden Grænser fortsætter arbejdet med at hjælpe både lokalbefolkningen og flygtningene, samtidig med at vi løbende overvåger situationen for at kunne udvide indsatsen, hvis det bliver nødvendigt.

EN LILLE PIGE leger med sin mor på ernæringscenteret i Guidan Roumdji i Niger.

Foto: © Julie Remy

REJSEBREV

Et barn af mange års

borgerkrig

Sygeplejerske Kirsten Rasmussen var udsendt til Læger uden Grænsers projekt i Gogrial i Sydsudan. Her havde hun blandt andet ansvaret for at uddanne sine sudanesiske kollegaer. En af dem er 27-årige Lu, som slet ikke er i tvivl om, at arbejdet hos Læger uden Grænser gør en forskel. Trods sine kun 27 år har Lu oplevet mere end de fleste.

J

eg har nu arbejdet som sygeplejerske på Læger uden Grænsers sundhedscenter i Gogrial i snart 5 måneder.

Uro og væbnede kampe har vi heldigvis ikke mærket meget til her i Gogrial.

Mens akut nødhjælp er strømmet til

andre områder af Sydsudan, har vi været forskånet for større konflikter og uroligheder og har kunnet fortsætte arbejdet med at udvikle vores gratis sundhedstilbud til befolkningen her i området. Og der er mere end brug for det – patienter

kommer fra steder langt uden for vores område, simpelthen fordi der ikke er andre hospitaler.

Mit job er blandt andet at træne det lokale sygeplejepersonale i hospitalet og især Lu, der for nyligt er blevet ansat

Foto: © Kirsten Rasmussen som supervisor. Han er 27 år gammel, uddannet sygeplejerske i 2006 og arbejdede først på det lokale hospital, indtil han i 2009 startede som sygeplejerske her i Gogrial. ”Der er flere grunde til, jeg søgte Læger uden Grænser og hospitalet i Gogrial. Jeg ville gerne tættere på min familie her i området. Her er bedre udstyr, mere medicin og al behandling er gratis. Det kan jeg godt lide.

Og endelig er lønnen bedre, og det er vigtigt for mig. Jeg er den næstældste søn i familien og er den første, der har fået en skoleuddannelse. Jeg har tre yngre brødre, som jeg støtter nu, hvor de går i skole”, fortæller Lu. Lu er et barn af mange års borgerkrig, og det rører mig dybt, når han fortæller, at han som 6-årig blev hvervet til hæren. ”Fra 1990 blev jeg fjernet fra min familie, kom i træningslejr og blev opdraget til at kæmpe i krigen. Fra 1997 deltog jeg i krigen, som varede til 2002. Da krigen sluttede og skoler og uddannelsesinstitutioner åbnede, vidste jeg, at jeg ville have en uddannelse. Vi fik mulighed for at forlade

hæren og blev afvæbnet.”

Lu har ikke fortrudt, at han valgte Læger uden Grænser i 2009, og synes, han har opnået meget. Siden han startede hos Læger uden Grænser er han blevet gift og har fået et barn. ”Jeg har lært meget i den tid, jeg har arbejdet med Læger uden Grænser.

Her er meget undervisning og træning, og jeg forbereder mig på at videreuddanne mig. Jeg ville ønske, at Læger uden Grænser kan tilbyde mig uddannelse, men det har ikke været muligt.

Jeg er ung og vil gerne være ’Clinical Officer’ (en 3-årig medicinsk uddannelse, der giver ansvar og kompetence til at diagnosticere og behandle). Jeg vil gerne lære at lede mennesker og lære mere om at tage vare på det medicinske udstyr. Jeg står også for den ugentlige optælling og bestilling af medicin på sygehusapoteket.”

Udover Lu består sygeplejepersonalet af 14 mænd – fire med en treårig sudanesisk sygeplejeuddannelse og 10 sygehjælpere med ni måneders uddannelse eller korte kurser og erfaring fra forskellige Ngo’er. At være sygeplejerske eller sygehjælper her er

anderledes end i Danmark. Alle patienter har en hjælper med, der sørger for at hjælpe med personlig hygiejne, tøjvask og mad.

Sygeplejepersonalet tager sig af det rent medicinske og tekniske – lægger drop, giver medicin, lægger sonder, går stuegang med lægen osv. Meget lidt skrives ned, og det diskuterer vi en del, da det betyder, at mange vigtige observationer og oplysninger kan gå tabt til skade for patienterne.

I øjeblikket oplever vi, at en del siger op og begynder at læse, efterhånden som universiteterne åbner, efter Sydsudan i juli sidste år blev selvstændigt. Netop denne udskiftning i personalegruppen finder Lu mest udfordrende. ”Når arbejdet kører godt, er der nogle, der forlader os. Det er meget vigtigt at få ansat nok gode folk, der kan blive oplært i Læger uden Grænsers protokoller og arbejdsmåder. Alle i sygeplejegruppen kommer fra områder langt fra Gogrial. Før var Gogrial bare ude i bushen, og ingen herfra har en uddannelse. Læger uden Grænser og vores hospital har virkelig betydet en forskel

REJSEBREV

Den danske sygeplejerske Kirsten Rasmussen tog sidste år ud på sin første udsendelse med Læger uden Grænser til Gogrial i Sydsudan. Her kom hun blandt andet til at arbejde sammen med den lokale sygeplejerske Lu (billedet nederst th.). Foto: ©Kirsten Rasmussen

for befolkningen her og i hele Warrap-regionen. Det er det eneste sted, der foretages operationer, og det bedste, organiserede tilbud til gravide og fødende kvinder er her hos os. Mit barn blev født her i oktober, jeg måtte diskutere det med min kone, men til sidst accepterede hun at føde her.”

12

Læger uden Grænser begyndte arbejdet i Gogrial i Warrap-regionen i december 2009. Fra januar til slutningen af april 2011 havde Læger uden Grænsers hold i Gogrial haft 20.750 medicinske konsultationer, hjulpet 118 babyer til verden og gennemført 281 operationer.

– Når arbejdet kører godt, er der nogle, der forlader os. Det er meget vigtigt at få ansat nok gode folk, der kan blive oplært i Læger uden Grænsers protokoller og arbejdsmåder.

Fem Spørgsmål

Et usædvanligt kontorjob Selvom man arbejder for Læger uden Grænser, kan man godt sidde bag et skrivebord og tjekke indbakken som det første hver morgen. Fem spørgsmål til administrator Mette Buchardt Lindegaard, der siden starten af december har været udsendt til Lesotho i det sydlige Afrika.

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud?

Det er et hiv- og tuberkuloseprojekt med fokus på gravide kvinder. Der er en del kvinder her, der dør under graviditeten på grund af hiv og tuberkulose. Vi støtter syv kliniker og et hospital i området. Vores arbejde er mest oplæring, træning og supervision for lokale sundhedsmedarbejdere og sygeplejesker. Projektet er ikke et akut projekt, så det er almindelig kontortid fra 8.30 til 16.30. Jeg er supervisor for logistik, administration og finans, så jeg starter med at læse mine mails, og så tager jeg fat på logistikken og får styr på hvilke biler, der er reserveret, og får sendt folk af sted. Jeg har en administrativ assistent og en indkøber, så jeg snakker med dem om dagens opgaver, og så styrer de ellers selv dagens opgaver.

Derudover er det mere overordnede ting som kontrakter, husleje, aftaler med hospitalet og andre organisationer.

vil gerne arbejde mere med det i fremtiden, for eksempel som socialrådgiver for Læger uden Grænser.

ændre kulturen, så hiv ikke skal være så stor en del af hverdagen længere.

Hvad har været din største oplevelse indtil nu?

Du har drømt om Sydafrika siden 7. klasse. Har Lesotho kunne leve op til den drøm?

Det, der virkelig er fedt i projektet, er sundhedsfremme-delen, som er ret stor her i forhold til andre af Læger uden Grænsers projekter. Der er meget fokus på det, fordi det handler om at ændre kulturen, så folk sørger for at tage hen til vores klinikker, går til lægen eller får hjælp til fødslen. Det er rigtig stort at tage med ud, når sundhedsfremme-holdet tager ud og arbejder, og se hvordan folk virkelig er interesserede i at

Både ja og nej. Den drøm var jo meget naiv.

Det var efter, jeg havde læst om Apartheid og Nelson Mandela, så jeg var meget imponeret af ham og havde lyst til at arbejde med rettigheder. Nu er jeg i Lesotho, som er meget anderledes end Sydafrika. De har en helt anden historie, og det kan man mærke på folk. Der er en meget større stolthed og selvbevidsthed her. Så på den måde har det været noget helt andet.

Hvor mange arbejder I på projektet?

Du er socialrådgiver hjemme i Danmark. Hvordan bruger du det i dit arbejde her?

Jeg bruger det faktisk mere, end jeg havde regnet med. Projektet kan godt gå lidt langsomt nogle gange, og det kan godt være frustrerende. Så jeg har egentlig været ret meget socialrådgiver for folk i projektet.

Jeg bruger det også meget i det daglige, når jeg snakker folk om, hvordan man kan få det positive ud af en situation. Men jeg

Foto: © Mette Lindegaard

Vi er 27 i alt – 17 af dem er nationalt ansatte fra Lesotho og resten er udsendte som mig selv, så det er et ret stort hold.

13

Kampagne

Måske har du set annoncer fra Læger uden Grænser i avisen eller i gadebilledet i hovedstadsområdet? Overskriften lyder ”Gode intentioner redder ikke liv”, og rigtig mange har heldigvis gode intentioner om at støtte Læger uden Grænser og stor tillid til effekten af vores arbejde.

F

lere og flere kommer til, det er dog mindre end tre procent af dem, der i undersøgelser udtrykker, at de gerne vil støtte, der rent faktisk gør det. Det vil vi selvfølgelig gerne lave om på – derfor denne kampagne.

– Vær med i Læger uden Grænser Danmark og betal et fast beløb hver måned - så er du med os nu og næste gang en katastrofe rammer.

Det koster penge at tjene penge Mange års erfaring viser, at vi er nødt til at gøre opmærksom på vores behov for støtte, før vi får penge.

Hos Læger uden Grænser bestræber vi os på at være så effektive som muligt for på den måde at kunne hjælpe flest muligt mennesker. Sidste år gik hele 86 procent

14

af de indsamlede midler til den medicinske indsats i verdens brændpunkter. Det ville ikke være muligt, hvis vi ikke hele tiden overvejede nøje, hvad vi bruger penge på i Danmark. For eksempel er vores lønninger på kontoret blandt de laveste for hjælpeorganisationerne herhjemme.

Fast støtte er værdifuldt Der er rigtig mange, som støtter Læger uden Grænser. Og har gjort det gennem mange år. Tak for det. Mange vælger at støtte fast med en betalingsserviceaftale.

Når du støtter os fast, kan vi rykke ud med kort varsel dér, hvor vores læger og sygeplejersker vurderer, at behovet er størst.

Fast støtte hjælper os også til at planlægge langsigtet, fordi vi på forhånd ved, hvor meget vi har at gøre godt med. Bidrag via betalingsservice er ikke øremærkede til ét bestemt formål – dét sætter os i stand til at hjælpe ofre for krig, vold, sult og naturkatastrofer, der ikke nødvendigvis har mediernes opmærksomhed.

Vær med i Læger uden Grænser Danmark og betal et fast beløb hver måned - så er

du med os nu og næste gang en katastrofe rammer.

Det behøver ikke koste mere end 1 krone om dagen – tilmeld dig nu på msf.dk

Sommerlæsning med støtte Den 26. juni udgiver Politikens Forlag en novellesamling med skandinaviske kriminoveller til støtte for Læger uden Grænsers arbejde. Forfatterne Sara Blædel, Jørgen Brekke, Arne Dahl, Leif Davidsen, Sissel-Jo Gazan, Lene Kaaberbøl, Agnete Friis, Håkan Nesser, Gunnar Staalesen og Johan Theorin samt trykkeri og korrekturlæsere støtter alle op om den gode sag. Bogen, der hedder Dødelig Alvor, har en vejledende udsalgspris på 250 kr. og kan købes i boghandlere, supermarkeder og i Læger uden Grænsers netbutik på www. msf.dk/netbutik

STØT Læger uden Grænser på road tour I slutningen af maj måned påbegyndte Læger uden Grænser en road tour til udvalgte danske byer, hvor interesserede kan høre mere om vores arbejde og få en snak med tidligere udsendte.

Turen har indtil videre besøgt blandt andet Dianalund, Kalundborg, Kerteminde, Svendborg, Vejle og Silkeborg. Hvis du gerne vil have os på besøg i din by, er du også meget velkommen til at skrive til os på roadtour@msf.dk Du kan følge med i turen og se hvornår, vi måske kommer til din by på www.msf.dk eller på www.facebook.com/laegerudengraenser

Sol og briller Indsamling til fordel for Læger uden Grænser Beskyt øjnene mod sommerens solstråler og støt en god sag på samme tid med solbriller designet særligt til Læger uden Grænser. I vores netbutik kan du vælge mellem to modeller, der begge passer til både mænd og kvinder og koster 249 kr. Smykkefirmaet PILGRIM har designet solbrillerne og har ingen avance af salget.

Se også vores andre fine produkter i netbutikken på www.msf.dk/netbutik

Donorservice Hvis du har spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, støtteformer eller skattefradrag, er du velkommen til at kontakte vores medarbejdere i donorservice.

E-mail: donorservice@msf.dk Telefon: 39 77 56 56 (man-fre 9.30-15.30) www.msf.dk/støtvoresarbejde

Fotograf Kenneth Nguyen fra Vesterbro i København er en af mange danskere, der støtter Læger uden Grænser ved at oprette en online indsamling. Han startede en indsamling i marts og satte herefter en række initiativer i gang. ”Vi tænker ofte på at hjælpe andre, men vi har tit for travlt med vores egen hverdag til, at det bliver til andet og mere end blot en tanke”, fortæller Kenneth, som har oprettet sin egen facebook-side i forbindelse med indsamlingen, lavet støttefest, tombola og doneret sine billeder til auktioner. Kenneth fik idéen fra en veninde, der gjorde ham opmærksom på muligheden for at bruge sit store netværk til velgørenhed. ”Hun sagde til mig – Kenneth, du har næsten 5.000 facebook-venner, tænk hvis de alle sammen giver 10 kr., så har du 50.000 kr., du kan donere til velgørenhed”.

På www.indsamling.msf.dk kan du læse mere om Kenneths indsamling eller oprette din egen.

15

Danske udsendte

12

9

15

1

7

13

14

16

2

1 Sanni Bundgaard, jordemoder, flyvende 2 Eva Capa Corrales, landerepræsentant, Zambia 3 Helle Gammelgaard, logistiker/administrator, Somaliland 4 Nils Gisli, logistiker, Etiopien 5 Bjørn Heinesen, logistiker, Sydsudan 6 Himedan Mohammed Himedan, assisterende landechef, Kenya 7 Kathrine Holte, kirurg, flyvende 8 Birgitte Jørgensen, forsyningskoordinator, Indien

16

5

8

6

11

4

3

10

9 Doris Klockmann, sygeplejerske, Nigeria 10 Mette Lindegaard, logistiker/administrator, Lesotho 11 Jens W. Pedersen, feltkoordinator, Sydafrika 12 Karina Seiffert, forsyningskoordinator, Tchad 13 Dan Schøler, logistiker, Sydsudan 14 Kamma Skaarup, sygeplejerske, Sydsudan 15 Hippolyte Ten, læge, Niger 16 Morten Vadgaard, logistiker, Sydsudan