Journalen nr. 104

journalen Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark

nr.

104

November 2015

HVORFOR BLIVER NOGLE KRISER GLEMT? Side 8

PSYKOLOGHJÆLP REDDER LIV – SIDE 6

LEDER

Glemte kriser Læger uden Grænsers formål er ikke kun at

6

8

12

yde behandling, men i høj grad også at bringe vidnesbyrd og fortælle om situationen for de patienter, som vi behandler.

Det er ingen hemmelighed for Læger uden Grænsers donorer, at mennesker i Yemen og Sydsudan lider og har akut behov for hjælp.

Jeres bidrag gør en stor forskel for vores arbejde. Det takker jeg jer for.

Men mediernes dækning står langt fra mål med krisernes omfang. De færreste ved nok, at FN sætter kriserne i Yemen og Sydsudan i samme kategori som Syrien – og de er dermed alle på en trist liste over de største humanitære kriser i verden. For bare at nævne et eksempel.

4

Verden Rundt

6

Psykologhjælp redder liv

8

Glemte kriser

Vi er der, hvor behovet er størst – ikke der, hvor medierne har mest fokus. Derfor oplever vi en anden verden end den, mediebilledet viser.

Det er vores erfaring, at færre dør, når flere kender til en humanitær krise. For når offentligheden kender til en krise, bliver der lagt mere

har brug for opmærksomhed, fordi det hand-

12

ler om mennesker i nød, der har akut behov

blik? Det giver tre eksperter svaret på i dette nummer af Journalen.

Du kan også læse om, at psykologhjælp

Hver dag dør 530 spædbørn i Pakistan Vores jordemoder Amanda Godballe giver udfordringer i Pakistan.

Men hvad er årsagen til, at vi for eksempel flygtninge fra Den Centralafrikanske Repu-

næsten ingen opmærksomhed?

et indblik i kulturelle og medicinske

for hjælp. hører langt mere om syriske flygtninge end

Hvorfor får nogle mennesker i nød

med tre eksperter.

Derfor sætter vi i denne udgave af JournaKriser, som ikke har mediernes eller offent-

om en patient dør eller overlever.

vigtigere end andre? Vi har talt

løsninger og for at få hjælp til civile i nød.

lighedens bevågenhed, men som i høj grad

Psykologhjælp kan være det, der afgør,

Og er nogle humanitære kriser

pres på politikere og aktører i krisen for at finde

len fokus på glemte kriser.

Få et overblik over vores projekter rundt omkring i verden.

14

Vil du være indsamlingsleder?

Vi afholder vores første landsindsamling nogensinde den 29. maj 2016 og søger indsamlingsledere.

kan være det, der redder patienters liv.

Og om Læger uden Grænsers første landsindsamling nogensinde, som finder sted 29. maj 2016.

Mennesker i nød fortjener at blive hjulpet. Lige meget hvor i verden de befinder sig – og også selv om medierne ikke nødvendigvis har opdaget, at de er i nød.

Cheme Andersen Formand Læger uden Grænser

Udgives af Læger uden Grænser Dronningensgade 68, 3.

1420 København K. Telefon: 39 77 56 00 info@msf.dk giro 008-1000 Ansvarshavende redaktør Torill Pallesen

Redaktion og tekst Anne Witthøfft Anne Larsen Tina Fogelberg Kristina Boldt Anne Sophie Bonefeld Trine Buch Rix Linda McBeth Laura Linnea Frederiksen Design og layout Mediegruppen as – 3768

Tryk Bording A/S Redaktionen er afsluttet den 05.11.2015.

ISSN 1904-4895 (tryk) ISSN 2246-6576 (online) Oplag 56.000 stk.

Forside Foto: © Yann Libessart

2

journalen 104 / november 2015

PATIENTEN

Jeg kan ikke rigtig huske den nat.

Vi var allesammen så chokerede.

Navn: Adnan

Alder: 5 år

By: Aleppo

Land: Syrien

Diagnose: Forbrændinger

Behandling: 5-årige Adnan lå og sov i sit værelse, da en bombe ramte hans families hus.

Hans tante og to kusiner blev dræbt, og Adnan og hans mor blev alvorligt såret. Familien blev kørt over grænsen til Tyrkiet, hvor de fik akut lægehjælp. ”Jeg kan ikke rigtig huske den nat. Vi var allesammen så chokerede”, siger Adnans far.

Familien blev fire måneder i Tyrkiet. Men da der var grænser for hjælpen, og pengene var få, besluttede de sig for at rejse videre.

De kom med en gummibåd fra Bodrum, der havde plads til 20, men blev pakket med 50-60 mennesker. Da Læger uden Grænser mødte og behandlede familien på Kos, havde de sovet på gaden i syv dage. Adnans far fortalte, at Adnan havde svært ved at sove og vågnede ved den mindste lyd. »Jeg drømmer om en fremtid, hvor jeg igen kan sende mine børn i skole og om, at Adnan kan få plastikkirurgi, så han ikke bliver drillet i skolen,« siger Adnans far.

Status: Den 7. september lykkedes det Adnans familie at blive registreret af de lokale myndigheder, så de kunne tage en færge til Athen.

Målet var Tyskland.

journalen 104 / november 2015 Foto: © Alva White

3

VERDEN RUNDT

VERDEN

Opråb til Europas ledere: ”Jeres hegn dræber”

Den 11. september sender Læger uden Grænser en appel til EU og en række europæiske ledere. Brevene er hver især ledsaget af en redningsvest, som har tilhørt et af de 18.000 mennesker, som Læger uden Grænser har reddet på Middelhavet siden maj i år. Læger uden Grænser har to skibe, der samler nødstedte op fra Middelhavet. Redningsvestene er et symbol på lukkede grænser, som tvinger mennesker på flugt fra deres hjemlande og ud på farefulde rejseruter over havet for at

Fo

to:

nå i sikkerhed. ”Gør redningsvesten overflødig. Skab humane, værdige og sikre alternativer”, lød opråbet.

©

Læ

ge

ru

de

nG

ræ

ns

er

Læger uden Grænser bygger midlertidig transitlejr I slutningen af september måned bygger Læger uden Grænser sammen med UNHCR en midlertidig transitlejr i den lille landsby Idomeni i Grækenland tæt på grænsen til Makedonien. Nogle dage har op mod 5.000 mennesker passeret den lille by, som ikke har ressourcer til at huse dem alle, og derfor har de måttet sidde ude i det fri med meget begrænset adgang til mad og hygiejne. Lejren har vandforsyning og sanitet og kan huse 1.100 flygtninge.

Foto: © Borja Rui

z Rodriguez

1.10n 0 huses i den

Ny vold i CAR koster menneskeliv

a mennesker k ygtningelejr i midlertidige fl Grækenland.

Lørdag den 26. september får mordet på en muslimsk motorcykel-taxachauffør i hovedstaden Bangui volden til igen at blusse op i Den Centralafrikanske Republik.

Der er demonstrationer imod regeringen og de fredsbevarende styrker, gengældelsesangreb, vejspærringer, plyndringer og hærværk. På blot to dage modtager Læger uden Grænser mere end 181 sårede, de fleste nos Pictures

m Daniels/Pa

Foto: © Willia

med skudsår. To er døde ved ankomsten. Vejspærringerne gør, at fødende kvinder og sårede mister livet, fordi de ikke kan komme frem til hospitalet.

4

journalen 104 / november 2015

RUNDT EUROPA

GRÆKENLAND

oto8

Foto: © Jon Levy/F

UKRAINE

Læger uden Grænser nægtes adgang til Lugansk De selvudråbte selvstyremyndigheder i Lugansk i det østlige Ukraine vil ikke længere tillade Læger uden Grænser at hjælpe den trængte befolkning. ”Det er en uacceptabel beslutning, de alvorlige medicinske og humanitære behov taget i betragtning”, siger Bart Janssens, Læger uden Grænsers operationelle direktør. Siden juni 2014

AFGHANISTAN

har Læger uden Grænser drevet 35 mobilklinikker, udført mere end 42.000 konsultationer og støttet 109 sundhedsfaciliteter i Lugansk med livsvigtig medicin,

YEMEN

udstyr, hygiejnematerialer og anden nødhjælp.

CAR SYDSUDAN

Landminer dræber børn i Yemen 7-årige Naji bliver såret af en landmine, efter han finder noget på gaden, som han vil vise sin mor. Ingen i familien ved, hvad det er, han har fundet, indtil det glider ud af hænderne på ham og eksploderer. Hans ældre bror dør under eksplosionen. Siden begyndelsen af august måned har Læger uden Grænser modtaget mere end 50 ofre for landminer og andet ueksFoto: © Jacob Kuehn

ploderet krigsmateriel. Og antallet af den type patienter er stigende. Patienterne

16.000 børn vaccineret mod malaria i Sydsudan

Foto: © Læger

uden Grænse

r

Læger uden Grænsers hospital i Kunduz bombes

har alvorlige skader. Og mange af dem er Lørdag den 3. oktober bliver Læger uden

børn under 12 år.

Grænsers hospital i Kunduz i det nordøstlige Afghanistan bombet. 12 af Læger uden

I løbet af syv uger i august og september behand-

Grænsers ansatte bliver dræbt. Også 10 pa-

ler Læger uden Grænser 4.000 patienter for ma-

tienter – heriblandt 3 børn – mister livet.

laria i Bentiu i Sydsudan. Og i løbet af blot en en-

Angrebet udføres af amerikanske styrker.

kelt uge i september dør der i gennemsnit tre

Det sker på trods af, at de – og alle andre

børn af malaria om dagen på Læger uden Græn-

kæmpende parter – kender de nøjagtige ko-

sers hospital, fordi de bliver bragt alt for sent til

ordinater for Læger uden Grænsers hospi-

hospitalet. Den store stigning i antallet af mala-

tal. At bombe et hospital er selvsagt et meget

riapatienter blandt flygtningene får Læger uden

alvorligt brud på international humanitær

Grænser og UNICEF til at iværksætte en masse-

lov – og Læger uden Grænser kræver en

vaccinationskampagne. I alt bliver 16.000 børn i

fuldstændig og transparent redegørelse for

alderen seks måneder til fem år vaccineret.

bombningen af hospitalet.

Foto: © Læger

uden Grænse

r

journalen 104 / november 2015

5

PSYKOLOGEN

Psykologhjælp redder liv Kun ét ud af fire mennesker i verdens fattigste lande har adgang til psykologhjælp. Det er en skam, siger Læger uden Grænsers psykolog Ane Bjøru Fjeldsæter, fordi psykologhjælp netop kan være det, der afgør, om en patient dør eller overlever.

H

vorfor er de sådan nogle dårlige

udtrykke deres kærlighed og omsorg uden at

mødre? Det var det spørgsmål, der

røre ved hinanden”, fortæller Ane Bjøru

først dukkede op i Ane Bjøru Fjeld-

Fjeldsæter.

sæters tanker, da hun så de sydsu-

danesiske mødre sidde apatiske og uinteresserede ved deres svært underernærede børns sengekant. De knap nok rørte dem eller talte med dem.

Ane Bjøru Fjeldsæter var udsendt på sin

Mange af mødrene havde allerede oplevet at miste et barn på grund af sult

Derudover havde stort set alle patienterne mistet nære familiemedlemmer. Og der var også et stort antal forældreløse børn, som ikke vidste, hvem der skulle tage sig af dem, hvis de overlevede. Derfor brugte Ane Bjøru Fjeldsæter og hendes hold meget tid på

første mission med Læger uden Grænser til

at køre og ringe rundt for at finde nogen,

en flygtningelejr i Sydsudan og havde blandt

som kunne elske barnet. Og når de fandt en

andet sin gang på afdelingen for underer-

tante eller anden person, forsøgte de at arrangere, at hun eller han kunne komme til

nærede børn.

Men hun skulle snart finde ud af, at hun

Når kærlighed bliver til frygt

hospitalet.

Ane Bjøru Fjeldsæters erfaringer underbyg-

”Det er utroligt helende for et barn, at det

ges af et stort studie fra 2010 ”Social Relati-

ved, hvordan dets liv vil være efter ebolacen-

Turde ikke knytte sig

onships and Mortality Risk”. Her gennemgik

teret. Det er svært at koncentrere sig om at

”Da jeg så hørte kvindernes historier, forstod

psykologerne Julianne Holt-Lunstad, Timo-

overleve, hvis ens sind er stresset”.

jeg, hvorfor de ikke knyttede sig mere til deres

thy B. Smith og Bradley Layton fra Brigham

børn. Mange af dem havde allerede oplevet at

Young University i Utah i USA 148 undersø-

Dansede bag hegnet

miste et barn på grund af sult. Og de manglede

gelser fra de seneste knap otte år, der alle

En anden udfordring for Læger uden Grænser

håb. De var ikke dårlige mødre. Deres distan-

undersøgte sammenhængen mellem men-

var, hvordan man fik hospitalet til at blive et

cerede væremåde var deres forsøg på at over-

neskelige relationer og sundhed og overle-

rart sted. Og her spillede psykologerne igen en

leve det – i deres øjne – åbenlyse faktum, at de

velse for 308.849 mennesker. Studiet viste,

vigtig rolle. I Liberia var Ane Bjøru Fjeldsæter

kun befandt sig på hospitalet for at overvære

at ens sandsynlighed for at overleve sygdom

på ELWA 3 – det største ebolahospital i histori-

endnu et barn dø af underernæring”, siger

stiger med 50 procent, hvis man har familie,

en. Og det var selvsagt ikke et særlig rart sted

Ane Bjøru Fjeldsæter.

nære venner eller et godt netværk. Undersø-

– 90 procent af patienterne døde. Derfor blev

Sammen med Læger uden Grænser for-

gelsen viste også, at menneskelige relatio-

det psykologernes opgave at gøre det til et bed-

søgte Ane Bjøru Fjeldsæter at hjælpe kvinder-

ners indflydelse på ens sundhedstilstand

re sted i patienternes bevidsthed.

ne ved at give dem afløb for deres frygt gen-

modsvarer effekten af, at man er alkoholi-

nem psykologsamtaler og ved at hjælpe dem

ker eller ryger 15 cigaretter om dagen.

havde fejltolket situationen.

Hospitalet blev meget bedre i løbet af den tid, hun var der. Der blev lavet et område,

Ane Bjøru Fjeldsæters næste to missioner

hvor patienterne kunne socialisere og være

som befandt sig i samme situation. Og så for-

gik til Sierra Leone og Liberia. Og her fik hun

sammen. Et sted, hvor børn kunne tegne, og

talte de dem, at der var al mulig grund til at

igen understreget relationernes betydning for

efterfølgende blev alle børnenes tegninger

have håb om, at barnet ville overleve, nu hvor

overlevelse. Begge var ebola-missioner, og psy-

hængt op rundt omkring på hospitalet.

det var kommet på Læger uden Grænsers af-

kologernes hovedfokus var at arbejde med det

deling for underernærede børn.

at være en del af en familie eller et samfund.

med at bygge relationer til de andre kvinder,

”Vores arbejde gjorde en kæmpe forskel.

”Det, der er så svært med ebola, er, at det

Vi arbejdede med mødrenes tilknytning til

er meget ødelæggende for lokalsamfundene,

børnene for at få dem til at indse, at de sta-

fordi ebola spreder sig gennem kærlighed,

dig var den vigtigste person for det her barn.

forstået på den måde, at man bliver smittet

Og det var tydeligt, at der var en klar forbin-

af de mennesker, som man elsker mest (når

delse mellem mødrenes interesse for børne-

man plejer syge familiemedlemmer m.m.,

ne og børnenes villighed til at spise og tage

red.). Og så begynder man at forbinde kær-

på. Børnene tog simpelthen mere på i vægt,

lighed med frygt. Min største udfordring var

når mødrene udviste interesse for dem”, si-

at finde måder, hvorpå patienter og deres fa-

ger hun.

milier kunne komme til at se hinanden og

6

journalen 104 102//november juni 2015 2015

FAKTA Ane Bjøru Fjeldsæter fik for nylig en pris fra Norsk Psykologforening for bogen ”De urørlige”, som hun har skrevet om sine erfaringer fra arbejdet med ebolapatienter.

Psykologen Ane og 6-årige Patrick. Han overlevede ebola.

FAKTA WHO anslår, at 450 millioner mennesker har psykiske lidelser. 85 procent af dem bor i lavindkomst- eller mellemindkomstlande. I disse lande har kun én ud af fire mennesker adgang til psykisk sundhedshjælp.

”Vi arrangerede også, at en lokal præst hver morgen kom og bad med patienterne. Vi dansede med dem – nogle gange fra hver sin side af hegnet. I bund og grund gjorde vi det til et andet sted end et, hvor man kommer for at dø”, siger Ane Bjøru Fjeldsæter.

Hjemme i Norge er Ane Bjøru Fjeldsæter på vej til endnu en udsendelse med Læger uden Grænser. Her reflekterer hun over, hvad det er, psykologhjælp egentlig kan.

Det er svært at koncentrere sig om at overleve, hvis ens sind er stresset

”Det, der adskiller det fra andre former for sundhedshjælp, er, at vi ikke kun behandler den enkelte person, men at det er som ringe i vandet Det er egentlig meget simpelt, men det har en kæmpe effekt. Det er en simpel intervention – og ret billig – sammenlignet med et hospital, som skal bygges, og udstyr, der skal købes. Med mental sundhedshjælp har du bare brug for en stol og et menneske, der kan snakke med folk og lytte til deres bekymringer”, siger Ane Bjøru Fjeldsæter. ”Jeg har taget meget af det, jeg lærte af mødrene, med mig hjem til Norge. Og jeg arbejder meget med den betydning, det har at være en del af en familie og noget større end sig selv”.

journalen 104 / november 2015

7

GLEMTE KRISER

Hvorfor bliver nogle kriser glemt?

Mens ebola, flygtningesituationen i Europa samt krigen i Syrien har fået masser af opmærksomhed, har andre lige så alvorlige humanitære kriser sværere ved at trænge igennem i medierne. ”Og det skal vi gøre noget ved”, mener Læger uden Grænsers konstituerede direktør, Torill Pallesen, ”for vi ved, at jo flere, der kender til en krise, jo færre dør som følge af den”. Men er det medierne, der ikke rapporterer nok om kriserne, eller er omverdenen bare ligeglad?

H

ver eneste dag dør der 530 børn i Pakistan, inden de er fyldt en måned. Tuberkulose tager årligt livet af 1,5 millioner mennesker. 50 procent af alle hivsmittede børn dør, inden de fylder 2 år, fordi de

ikke har adgang til medicin. Og i Yemen har 21 millioner mennesker brug for akut humanitær hjælp. Alt sammen er det kriser, der sjældent finder vej til avisernes forsider.

Det vil Læger uden Grænser forsøge at ændre på med en kampagne i slutningen af året, der skal forsøge at sætte større fokus på nogle af de glemte kriser, der får meget lidt opmærksomhed – hvilket gør, at mennesker dør af sygdomme, der er ellers er nemme at behandle. ”Hos Læger uden Grænser oplever vi, at fokus på en krise gør en stor forskel. Det oplevede vi for eksempel sidste år med ebola, som pludselig fik stor opmærksomhed. Det medførte et stort engagement, og både initiativer og penge strømmede ind”, siger Torill Pallesen, konstitueret direktør i Læger uden Grænser. ”Og viden om en krise er nødvendig, for at den skal kunne løses eller afhjælpes. Vi oplever, at jo flere, der er opmærksomme på en krise, jo færre mennesker dør simpelthen”, siger Torill Pallesen.

8

journalen 104 / november 2015

Vi oplever, at jo flere, der er opmærksomme på en krise, jo færre mennesker dør simpelthen

journalen 104 / november 2015

9

Foto: © Yann Libessart

Torill Pallesen, konstitueret direktør i Læger uden Grænser

Foto: © Sylvain Cherkaoui/Cosmos

HAITI

Mange mennesker må flygte fra Boko Haram, blandt andet fra Nigeria til Chad.

Ingen international støtte

aids, fordi klinikkerne var lukket, eller de

flygtningene i Europa har fået. De 400.000

Kasper Pedersen er læge og har været helt

ikke kunne få medicin”, siger han.

flygtninge, der forventes at komme til Europa i år, sætter dagsordenen, selv om de kun

tæt på en humanitær krise, der ikke får synderlig opmærksomhed, da han for nylig var

Hvordan mærkede du, at det

udgør en brøkdel af de i alt 60 millioner

udsendt til Den Centralafrikanske Republik.

var en glemt krise?

mennesker, der i dag er på flugt i verden.

”Det største problem var, at der ikke var no-

Og netop flygtningesituationen er et godt

Hvordan oplevede du Den Centralafrikanske

gen international støtte for de almindelige

eksempel på, at vi interesserer os mest for de

Republik?

hospitaler, undtagen i forhold til akut kirurgi.

ting, der er nærmest på os selv, mener ph.d.

”Som ekstremt ustabil. Når der ikke var ak-

Det var meget vanskeligt at finde acceptabel

studerende i anvendt filsofi, Fatima Sabir.

tiv konflikt, lå spændingerne hele tiden lige

hjælp til voksne og børn med medicinske syg-

under overfladen. Der var hele tiden rygter

domme. Og når man fortæller om Den Cen-

døren. Og det gør, at vi føler et helt andet

om massakrer. Og patienterne var enormt

tralafrikanske Republik, er folk herhjemme

behov for at diskutere det. Det skaber en ef-

syge. For mig var det mest skræmmende,

generelt meget store spørgsmålstegn. Og i

terspørgsel på nyheder om flygtninge. Og

hvordan patienter med mindre og let hel-

både danske og udenlandske medier er landet

der er konflikterne i Afrika længere væk”,

bredelige sygdomme blev svært syge, fordi

jo helt fraværende”, siger Kasper Pedersen.

siger Fatima Sabir.

di vejen til hospitalet var farlig. Og mange

17 døde franskmænd

for Center for Civic Media, Massachusetts

af hiv-patienterne, der tidligere havde væ-

Skævvridningen i dækningen af kriser ser

Institute of Technology, mener, at der er sto-

ret nogenlunde velbehandlede, udviklede nu

man blandt andet i den opmærksomhed,

re skævheder i mediedækningen. I januar

Også Ethan Zuckerman, som er direktør

de gik i lang tid, inden de kom ind til os, for-

10

journalen 104 / november 2015

”Pludselig står de udenfor og banker på

Foto: © Anna Surinyach

målte han, hvor meget mediedækning de to tidsmæssigt næsten sideløbende terrorangreb havde fået. Angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris. Og Boko Harams massakre på byen Baga i Nigeria.

I en analyse på The Conversation beskriver han, hvordan terrorangrebet i Frankrig, der kostede i alt 17 mennesker livet, skabte stor international opmærksomhed og fik verdensledere til at gå forrest i en sympatimarch, der havde næsten fire millioner deltagere. Boko Harams angreb på indbyggerne i byen Baga fik langt mindre opmærksomhed, selv om det kostede mindst 200 mennesker livet.

Svært at forholde sig til Ifølge Zuckerman er der mange grunde til, at angrebet i Frankrig fik så meget mere opmærksomhed. For det første skyldes det en generel underrapportering af Nigeria. En måling fra april 2014 viser, at Frankrig optræder 10 gange så meget i medierne som Nigeria, selv om der bor næsten tre gange så mange mennesker i Nigeria.

Desuden er Paris en global by med tusindvis af arbejdende journalister. Baga er derimod isoleret og svært tilgængelig. Zuckerman mener også, at det er sværere for vestlige læsere og seere at forholde sig til nigerianere, som flygter ud i en sump, hvor de

Ebola fik massiv opmærksomhed. Andre kriser har langt sværere ved at få opmærksomhed.

bliver angrebet af flodheste, hvorimod frygten for et terrorangreb i en vestlig by er lettere at relatere til. det sværere at være følelsesmæssigt engageret.

Emil Rottbøll, som er udlandsredaktør på

Vi interesserer os mest for de ting, der er nærmest på os selv.

Fatima Sabir, filosof

Selv om der er mange grunde til, at det kan være svært at få informationer fra bestemte lande, og selv om det psykologisk er

Information, fortæller, at Information sjæl-

forståeligt, at mennesket interesserer sig

dent skriver om naturkatastrofer, lokale

mest for det, der geografisk og kulturelt er

uroligheder og interne magtkampe: ”Der

tættest på en selv, er det ikke det samme,

skal være en større historie, som har konse-

som at vi ikke skal gøre noget, mener Fati-

kvenser for den regionale stabilitet eller for

ma Sabir.

verden”, siger han.

Men han er også enig i, at mediedæknin-

”Det at gøre opmærksom på, at grunden til, at vi ikke handler, er banal psykologi og

gen ikke altid er proportionel med krisernes

ikke et bevidst moralsk valg, det er første

omfang.

skridt til handling. Det er ligesom dårlige vaner i hverdagen. Ved at blive opmærksom

Filosof Fatima Sabir er enig i, at jo tætte-

Yemen minder om Syrien

får man mulighed for at reflektere, og så

”Krisen i Yemen minder meget om Syrien,

kan man handle anderledes”, siger hun.

re en krise er på os selv, jo mere opmærk-

og derfor er det ret påfaldende, hvor overset

somhed giver vi den: ”Det giver god mening,

Yemen proportionelt er. På morgenmødet

at vi psykologisk har lettere ved at forholde

snakker vi om, hvilke historier vi skal vælge.

os konkret til mennesker, der er tæt på os.

Hvilke kilder har vi til en historie, og hvilke

En konflikt, der foregår i Danmark eller i et

aktører er der? Hverken fra Danmark eller

af vores skandinaviske broderlande, er langt

Vestens side er vi særligt engagerede i Ye-

mere interessant end en, der foregår ude i

men. Og jeg tror, det er derfor, at krisen i Ye-

verden”, siger hun og forklarer, at når folk

men ryger ud af mediebilledet. Og så mang-

ikke har ansigter og historier, men mest

ler vi informationer om, hvad der rent

omtales i tal, så bliver de abstrakte, og så er

faktisk foregår”, siger han.

journalen 104 / november 2015

11

PAKISTAN

Hver dag dør 530 nyfødte børn i Pakistan Man skal være stærk som nyfødt for at klare livet i Pakistan. For her dør 194.000 babyer hvert år, inden de er en måned gamle. Jordemoder Amanda Godballe forsøgte at forbedre børnenes odds ved at sprede viden om graviditet, fødsel og hygiejne blandt kvinderne i Karachis slumkvarterer.

”D

et er Allahs vilje”. Sådan siger

”Det, der er interessant ved Pakistan, er,

kvinder i Pakistan – både når

at her faktisk er et system, der fungerer.

de bliver gravide, og når de mi-

Dagligdagen er ikke præget af krig og usik-

ster et barn. Den fatalistiske

kerhed. Men der er stor forskel på rig og fat-

tilgang både beundrede og ærgrede jorde-

tig. Og det er et land, hvor man er vant til, at

moder Amanda Godballe sig over, da hun

kvinder og børn dør som en naturlig del af

var udsendt til Læger uden Grænsers fød-

livet”, siger Amanda Godballe.

selsklinik i et slumkvarter i Pakistans ho-

Blandt årsagerne til den høje spædbørnsdødelighed i Pakistan er manglende adgang

vedstad, Karachi.

Hun beundrede de pakistanske kvinder

til læger og jordemødre. Det koster penge at

for deres evne til at tro på skæbnen og ikke

føde, selv på et offentligt hospital, og det

forfalde til selvbebrejdelser over at have mi-

forhindrer den fattigste del af befolkningen

stet et barn. Men hun ærgrede sig også over

i at få professionel fødselshjælp.

FAKTA: To tredjedele af alle dødsfald blandt børn i Pakistan under et år finder sted i barnets første levemåned. I Danmark er den årlige neonatale dødelighed – dvs. børn, der dør inden for den første levemåned – under 200.

I Pakistan dør 194.000 børn årligt, inden de er en måned gamle.

at være tilskuer til, at der i Pakistan dør dobbelt så mange spædbørn på én enkelt dag,

Kvinden bestemmer ikke over sin krop

som der gør i Danmark på et helt år.

En anden udfordring på Læger uden Grænsers gratis klinik var at få kvinderne til overhovedet at komme, men også til at blive

blevet hos os i 14 dage. Men bare det at blive

24 timer efter fødslen.

på barselsgangen er tidskrævende. Og når

Foto: © Yasmine Ley

”Hvis vi var heldige, blev de seks timer.

meget tid til det ene barn, som skulle am-

ne, der sagde ”alt er fint, så vi smutter nu”.

mes hver anden time”, siger Amanda God-

Det var de pårørende, der bestemte, hvor

balle. ”Man skal selv være en stærk nyfødt

længe kvinderne kunne barsle. Som kvinde

for at klare den. Der er ikke tid og overskud

bestemmer man ikke over sin egen krop – vi

til at amme halvanden time hver tredje

skulle f.eks. have samtykke fra manden el-

time, når man har fem-seks børn i forve-

ler svigermoren til prævention”.

jen”, siger hun.

Amanda Godballe så børn på 1.200 gram,

12

journalen 104 / november 2015

Derudover er ve-stimulerende medicin

som hun troede var nyfødte, men som viste

også meget udbredt i Pakistan. Kvinder kø-

sig at være en måned gamle. Der var blandt

ber medicinen på det sorte marked eller på

andet en kvinde, der kom med et barn, der

private klinikker for at sætte fødslen i gang

ikke havde taget på i en uge.

og få den hurtigt overstået.

”Selv om jeg sagde, at det var vigtigt, at Den lille pige vejede kun 990 gram, da hun blev født. Da hun forlod vores klinik, var hendes vægt 1,6 kilo.

hun kommer hjem, vil det også kræve rigtig

Og det var ofte mændene eller svigermødre-

”Der er mange stressede fødsler forårsa-

de kom igen - ellers ville barnet sandsynlig-

get af ve-stimulerende medicin, hvor barnet

vis dø af underernæring - sagde faren, at

ikke får ilt nok, og derfor ikke har mange

det ikke kunne lade sig gøre. Og jeg er sikker

ressourcer tilbage til at klare livet, når det

på, at det barn døde. Kvinden burde være

bliver født”, fortæller Amanda Godballe.

25.200 børn i Pakis

Foto: © Sonja Leister

Læger uden Grænser tog imod tan i 2014

FAKTA: Hovedårsagerne til spædbørnsdødelighed på verdensplan er:

Amanda Godballe har blandt andet været udsendt til Pakistan og Sydsudan (billedet) for Læger uden Grænser.

• • • • •

For tidlig fødsel Lav fødselsvægt Infektioner Iltmangel Fødselstraumer

Foto: © Yasmine Ley

Sundhedsuddannelse er vejen frem Ifølge Amanda Godballe er vejen frem sundhedsuddannelse. Derfor så hun det som en af sine allervigtigste opgaver at sprede så meget viden som overhovedet muligt både til personalet på klinikken og kvinderne i slumområdet. ”Vi inviterede kvinderne fra slumområderne – både gravide, svigermødre og gamle kloge koner – og fortalte om vores klinik og om hygiejne, graviditet og fødsel. Præventionsformer var lidt sværere, det måtte vi lade sive”, siger Amanda Godballe.

Personalet på Læger uden Grænsers klinik var egentlig veluddannet, men de havde en meget hierarkisk tilgang til arbejdet. ”Jeg ville gerne have dem til at reflektere over de ting, de lavede.

Men når jeg spurgte dem om noget, sagde de: ”Hvorfor spørger du om det? Kender du ikke svaret? Du er jo supervisor?”.

Derfor var det også en af de bedre oplevelser den nat, da jordemødrene ringede hjem til Amanda Godballe, fordi en førstegangsfødende med svangerskabsforgiftning var kommet ind. Amanda Godballe sagde, at de skulle læse i bogen og følge procedurerne. ”De fik målt blodtryk, givet medicin, lagt kateter og stabiliseret moren. Og så fik jeg en sms: ”Thank God patient is conscious” (gudskelov, moren er ved bevidsthed, red.). Så satte de fødslen i gang, og kvinden fødte helt fint og ukompliceret. Det var vildt fedt, for det gav mig følelsen af, at jordemødrene kan håndtere det”, siger Amanda Godballe.

Siden maj 2011 har Læger uden Grænser drevet et hospital i Peshawar med 30 senge, hvor specialet er kvindesygdomme og fødselshjælp.

Neonatalafdelingen har nu 15 senge til nyfødte med alvorlige medicinske komplikationer. Plejen, der tilbydes af MSF, er gratis.

journalen 104 / november 2015

13

LANDSINDSAMLINGEN

F

or at kunne sende læger, sygeplejer-

det, de laver. Og da jeg gerne vil arbejde for

sker, logistikere, jordemødre, psykolo-

Læger uden Grænser, synes jeg, at det er en

ger, sanitetseksperter og administrato-

god måde at hjælpe organisationen på",

rer og andre ud i verden for at hjælpe

siger han.

der, hvor nøden er størst og hjælpen er mindst, laver Læger uden Grænser nu sin

– Hvad er det, der gør, at du synes, det er

første landsindsamling nogensinde.

vigtigt at hjælpe ude i verden?

Det sker søndag den 29. maj næste år.

"Når jeg ser flygtninge fra Afrika, der

Og til det har vi brug for både indsamlere

drukner i Middelhavet, eller jordskælvene i

og indsamlingsledere – så sæt allerede nu

Nepal i foråret – bliver jeg mindet om, at der

kryds i kalenderen.

er mennesker, der ikke har adgang til læge-

En af dem, der allerede har meldt sig, er

hjælp, og at det er noget, vi kan gøre noget

23-årige Pelle Harris Krog, som læser medi-

ved", siger Pelle Harris Krog, som faktisk

cin på 5. semester i Aarhus.

læser medicin alene af den grund, at han

"Jeg har meldt mig som indsamlingsleder, fordi jeg synes, at det er inspirerende at

gerne selv engang vil sendes ud med Læger uden Grænser.

arbejde sammen med folk, der brænder for – Hvorfor lige Læger uden Grænser?

"Det er sjældent, at man finder nogen, som man sympatiserer fuldt ud med, og som deler samme værdisæt som en selv. Jeg kan godt lide, at Læger uden Grænser er neutrale og hjælper alle, der har brug for det, men så alligevel også har nogle holdninger".

Alle kan være med ”Jeg er så imponeret over Pelle, som kommer med et særligt engagement som indsamlingsleder. Men vi skal bruge frivillige indsamlingsledere over hele landet, og der kræves ikke en særlig baggrund – alle kan være med", siger kampagneleder for landsindsamlingen Kristina Boldt. Hun håber på både at samle en masse penge ind til Læger 23-årige Pelle Harris Krog er en af dem, der har meldt sig til vores landsindsamling.

14

journalen 104 / november 2015

uden Grænsers arbejde, men også at det bliver en god, sjov og hyggelig dag for alle.

G

Den 29. maj næste år laver Læger uden Grænser sin første landsindsamling nogensinde. Og der er brug for både indsamlingsledere og indsamlere. Er du en af dem?

LIN

SAM IND

Giv en hånd til vores første landsindsamling nogensinde BLIV INDSAMLER Alle kan blive indsamlere 29. maj. Du kan gå indsamlingsruten alene eller med en, du kender. Børn under 11 år skal gå sammen med en voksen, og unge mellem 11 og 18 år kan gå sammen to og to uden en voksen.

Meld dig til på msf.dk/landsindsamling eller ring til os på 41 77 74 08.

BLIV INDSAMLINGSLEDER Som indsamlingsleder er du ansvarlig for at koordinere landsindsamlingen i dit lokalområde. Der vil være en række praktiske opgaver før, under og efter indsamlingsdagen. På selve dagen skal du være vært og har det praktiske ansvar for at gøre det til en god oplevelse for alle dem, der samler ind for den gode sag.

Løn: Det er frivilligt arbejde Har du lyst til at være frivillig indsamlingsleder eller høre mere om, hvad det indebærer, så send en mail til: landsindsamling@msf.dk eller ring på telefon 41 77 74 08

STØT

DONORSERVICE

HAR DU UDNYTTET DIT SKATTEFRADRAG FOR 2015?

Spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, eller skattefrad rag?

Kontakt vores donorservice på donorservice@msf.dk 39775656 (mandag-fredag 10-16) Mellem jul og nytår holder vi åbe nt 28. – 30. december.

Husk at alle donationer op til 15.000 kr. pr. år er fradragsberettigede. Hvis du vil være sikker på at få fradrag i 2015, bør du overholde følgende frister: Bankoverførsel senest 30. december.

Girokort stemplet med betaling i 2015.

Checks dateret senest 31. december 2015.

Online-donation på msf.dk senest gennemført 31. december 2015 kl. 23.59.

Vi indberetter til SKAT via dit CPR-nummer. Har vi det ikke, så oplys det på www.msf.dk/cpr (du kan læse i følgebrevet til Journalen, om vi har dit CPR-nummer allerede).

Julegaver der glæder

NYT SAMARBEJDE MED FØTEX Sammen redder vi liv!

Læger uden Grænser har indgået et samarbejde med føtex under overskriften ”Sammen redder vi liv!” Første aktivitet skydes i gang ved flaskeautomaterne, hvor kunderne kan vælge at donere deres pant for tomme flasker til vores arbejde.

Vi har indgået samarbejdet med

shop.msf.dk

299,-

føtex for at udbrede kendskabet til Læger uden Grænsers arbejde og samle så mange penge ind som muligt gennem føtex’ mange butikker.

Køb dine julegaver i vores netbutik, for

Selv den mindste donation gør en

eksempel en nøglesnor eller nøglering i læder,

forskel – f.eks. kan en enkelt flaske

armbåndsure fra House of Excellence, der fås i

give et barn en livsvigtig vaccination

mange design, farver og materialer, eller årets

mod mæslinger.

Vi er meget glade for, at føtex har

støtte-armbånd fra smykkefirmaet PILGRIM. Sidste frist for bestillinger, der skal være fremme

249,-

inden jul, er mandag d. 21. december kl. 9.

valgt at indgå i et samarbejde med os og stille sit butiksnet og sine medarbejdere til rådighed i den gode sags tjeneste.

JULEKORT TIL VENNER OG FAMILIE

En lykkelig slutning Fra midten af november lancerer vi i

Glæd familie og venner med et julekort, som både

Vi har også traditionelle

fællesskab vores julehæfter. I hæfter-

er en hilsen og en støttegave på 45 kr. De koster

julekort – vælg mellem flere

ne har vores udsendte skrevet beret-

63 kr. pr. stk. og leveres med kuvert.

forskellige julekortpakker,

ninger, der har en lykkelig slutning,

som indeholder fire eller

fordi lige netop den hjælp, de ydede

seks kort med julemotiver

til en patient, gjorde forskellen mel-

på forsiden og små billeder

lem liv og død. Hæfterne findes med

på bagsiden fra vores arbej-

3 forskellige historier og kan for ek-

de i felten samt Læger uden

sempel bruges som værtindegave el-

Grænsers logo. Se mere i

ler kalendergave. De vil blive solgt

netbutikken.

ved kasserne i alle føtex og føtex food

63,-

t

Mere end et julekor

n er jul. Udover en julehilse l ikke bare en god julekort ønsker dig beløb kan vi for eksempekan Afsenderen af dette Grænser. For det julekort 45 kr. til Læger uden For beløbet fra 6 kortet en gave på malariamedicin. æret barn. for malaria med stærkt underern behandle 7 patienter redde livet for et fødevareprodukt vi med et særligt tion, der organisa s humanitær nødhjælp er en international i hele verden. Vores r og katastrofer i Læger uden Grænser til ofre for konflikte r, som er mest udsatte yder medicinsk nødhjælp nødhjælp til de befolkningsgruppe e, hungers­ er at yde epidemier, sygdomm race, primære formål krige, konflikter, – uanset naturkatastrofer, behov for hjælp forbindelse med r dem, som har mest . Vi behandle r Læger uden Grænser fattigdom t nød ogend sning. Hvert år udsende fagpersonale til mere end et julekor Mere politisk overbevi og andet køn, religion og logistikere n rsker, er julehilse læger, sygepleje 6.000bare god jul. Udover enliv og lindrel nød. omkring ikke om ien dig rundt verden for at redde vi for eksempe julekort ønsker 70 landeGrænser . For det beløb kan Afsenderen af dette julekort kan 45 kr. til Læger uden For beløbet fra 6 kortet en gave på malariamedicin. æret barn. for malaria med stærkt underern behandle 7 patienter redde livet for et fødevareprodukt vi med et særligt sorganisation, der humanitær nødhjælp Vores er en international er i hele verden.

Grænser katastrof uden og r i Læger til ofre for konflikte r, som er mest udsatte yder medicinsk nødhjælp nødhjælp til de befolkningsgruppe e, hungers­ sygdomm yde r, at er epidemie primære formål race, krige, konflikter, for hjælp – uanset naturkatastrofer, forbindelse med som har mest behov . Vi behandler dem, r Læger uden Grænser nød og fattigdom sning. Hvert år udsende fagpersonale til mere end politisk overbevi og andet og re religion køn, logistike sygeplejersker, lindre nød. omkring 6.000 læger, Otte måned­ for at redde liv og verden i den lille pige Sedra. om 70 lande rundt allerede uden Grænser løfter men fra Læger seks måneder henne, en medarbejder er fra Syrien, hvor gravid med tvillinger, ne til for Fotografiet på kortet kreativt, da faciliteter uden Grænsers hospital, hende, måtte tænke Sedras mor til Læger ca 1.200 gram er tidligere kom Godballe, der modtog hurtigt. De vejede Børnene blev født sygeplejerske Amanda overlevede i fødsel. Den danske improviserede hospital. varm. Hendes søster til at holde hende begrænsede på det dem til et lægehold elektrisk radiator tidligt fødte var meget grænse og overgav en iltmaske og en godt. stabiliseret med mor til den tyrkiske hver. Sedra blev Sedra og hendes efter omstændighederne i Syrien og har det uden Grænser kørte Læger tilbage mor ikke. desværre er Sedra og hendes af grænsen. I dag på den anden side MSF Foto: © Mario Travaini,

Otte måned­ lille pige Sedra.

Grænser løfter den men allerede fra Læger uden seks måneder henne, en medarbejder er fra Syrien, hvor gravid med tvillinger, ne til for Fotografiet på kortet kreativt, da faciliteter uden Grænsers hospital, gram hende, måtte tænke Sedras mor til Læger De vejede ca 1.200 er tidligere kom Godballe, der modtog blev født hurtigt. e sygeplejerske Amanda søster overleved rede hospital. Børnene i fødsel. Den danske hende varm. Hendes de på det improvise holde at til begrænse meget dem til et lægehold elektrisk radiator tidligt fødte var grænse og overgav en iltmaske og en godt. stabiliseret med mor til den tyrkiske omstændighederne hver. Sedra blev Sedra og hendes og har det efter uden Grænser kørte mor tilbage i Syrien desværre ikke. Læger er Sedra og hendes af grænsen. I dag på den anden side MSF Foto: © Mario Travaini,

butikker i hele Danmark. Pris 50 kr.

glædelig JUL Og GOdT

glædelig JUL Og GOdT

NYTÅR

NYTÅR journalen 104 / november 2015

15

UDSENDTE FRA DANMARK

7 4 8

6

18

17

13

3

11

14

12

19

2

15 5

20

9

1

10

Jeg ville arbejde med Læger uden Grænser, fordi jeg ville se og opleve nogle af verdens brændpunkter og samtidig prøve at give mit ydmyge bidrag til at løse nogle af de udfordringer, verden står over for.

16

Christoffer Tobias Gruno

1

Anne Leegaard, læge, Den Demokratiske Republik Congo

11 Junaid Iqbal Khan, projektkoordinator, Sierra Leone

2

Anni Fjord, sygeplejerske, Nigeria

12 Kristoffer Vogler, læge, Liberia

3

Bayo Ojeleke, administrator, Sierra Leone

13 Maike Kristina Lorenzen, supply manager, Sydafrika

4 Bjørn Heinesen, logistisk coach, Indien

14 Mari Nanna Øines, læge, Sydsudan

5

Camilla Plesner Nielsen, HR-koordinator, Sydsudan

15 Maria Milland, gynækolog, Den Centralafrikanske Republik

6

Christoffer Tobias Gruno, administrator, Sierra Leone

16 Marieke Leemreize, læge, Sydsudan

7

Dan Fredslund Schøler, logistisk koordinator, Indien

17 Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Etiopien

8

Edda Schmidt-Bambach, HR-koordinator, Sudan

18 Morten Vadgaard Madsen, logistisk koordinator, Sierra Leone

9

Himedan Mohammed Himedan, landechef, Nigeria

19 Pernille Miller, farmaceut, Sydsudan

10 Jesper Hildebrandt Brix, projektkoordinator, Lesotho

20 Peter Clausen, projektkoordinator, Sydsudan